Den første læsning 1.kl. Lærervejledning til Læsebogen og Arbejdsbogen/Web

Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen

Den første

LÆSNING 1 L Æ R E R V E J L E D N I N G TI L

LÆSEBOGEN

O G

A R B EJ D S B O G EN

Dansk · 1. klasse · Lærervejledning · Web

9788723527943_omslag.indd 1001

22.02.2022 14.25

53338_foersre laesning

25/11/05

10:01

Side 1

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen

Den første

LÆSNING 1 L Æ R E R V E J L E D N I N G til Læsebogen og Arbejdsbogen

Alinea

9788723527943_indhold.indd 1

22.02.2022 14.30

9788723527943_indhold.indd 2

22.02.2022 14.30

Indhold Oversigt over materialet

4

Faglige mål

5

Introduktion

7

Delfærdigheder i læsning

9

Materialets opbygning

15

Læsetræningen i praksis

20

Information til forældre

23

Vejledning: Isby Teater

24

Nanna

46

Adam og de 20 æg

66

Isby Zoo

82

Det store løb

98

Røveri i Ålby Bank

116

En tur til månen

136

Læseolympiade

156

Ordliste

158

Litteraturliste

164

Tekster

166

Oversigt over arbejdsark

167

3

9788723527943_indhold.indd 3

22.02.2022 14.30

Oversigt over materialet Skemaet nedenfor angiver de sproglige temaer samt forslag til litteraturarbejde, der er knyttet til hver historie i Læsebogen og Arbejdsbogen.

Historiens titel

Tekstmængde

Sproglige temaer

Litteraturarbejde

666 ord

• Alfabetisering • Egennavne • Fremsættende sætninger • Ejefald

• Eventyrtræk • Samme historie i forskellige udgaver

• Personkarakteristik • Drøm og virkelighed

996 ord

• Spørgende sætninger • Punktum og spørgsmålstegn • Gåder • Referat

1251 ord

• Ordkendskab • Blødt/hårdt/stumt d • Udsagnsord • Læseforståelsesstrategier

• Samme historie på forskellige medier • Samme historie fra forskellig synsvinkel

• Overbegreber • Spørgeord • Slutstavelser • Rimord

• Fakta over for fiktion • Realisme og fantasi

• Konsonantklynger • Sammensatte ord • Stumme bogstaver (h/d) • Enderim

• Fabler • Dyrs egenskaber som litterært virkemiddel

• Synonymer • Direkte tale • Beskrivelser

• Tegneserier • Samspil mellem billede og tekst

• Antonymer • Fonologisk opmærksomhed • Komplekse grafemer • Baggrundsviden

• Miljøbeskrivelse • Én historie – to verdener

Isby Teater Læsebog: s. 4-17 Arbejdsbog: s. 1-11 Vejledning: s. 24-45 Nanna Læsebog: s. 18-35 Arbejdsbog: s. 12-22 Vejledning: s. 46-65 Adam og de 20 æg Læsebog: s. 36-53 Arbejdsbog: s. 23-34 Vejledning: s. 66-81 Isby Zoo Læsebog: s. 54-73 Arbejdsbog: s. 35-47 Vejledning: s. 82-97

1421 ord

Det store løb Læsebog: s. 74-93 Arbejdsbog: s. 48-59 Vejledning: s. 98-115

1610 ord

Røveri i Ålby Bank Læsebog: s. 94-113 Arbejdsbog: s. 60-71 Vejledning: s. 116-135

1713 ord

En tur til månen Læsebog: s. 114-135 Arbejdsbog: s. 72-87 Vejledning: s. 136-155

1910 ord

Tekst i alt

9567 ord

4

9788723527943_indhold.indd 4

22.02.2022 14.30

Faglige mål Den første Læsning er et læseindlæringssystem, der bygger på en lydlig baseret elementmetode. Læsebogen og Arbejdsbogen bygger videre på den fonologiske opmærksomhed og det funktionelle bogstavkendskab, som eleverne har opbygget via arbejdet med Bogstavbogen.

I løbet af 1. klasse er det vigtigt, at eleverne bliver i stand til på egen hånd at læse enkle tekster med forudsigeligt indhold og til at skrive korte tekster om velkendte temaer. Derfor skal eleverne kunne udnytte skriftens basale lydprincip i læsning og stavning. De skal have en lydstrategi til at læse og stave ukendte ord. Desuden skal eleverne opnå så meget læseerfaring, at de opbygger et kendskab til hyppige ords stavemåde og bliver i stand til at genkende ordene umiddelbart. For at opnå det fulde læseudbytte har man brug for en række andre sproglige kompetencer, og derfor sættes der i løbet af 1. klasse fokus på ordkendskab og læseforståelsesstrategier. Samtidig indgår arbejdet med litterære virkemidler i såvel højtlæsning som selvlæsning.

Læseforståelse

Strategi før læsning

• Aktiver forhåndsviden og se teksten an

Strategi under og efter læsning

• Find og kombiner information • Læs mellem linjerne og ud af teksten • Genfortæl og tænk videre • Sammenhold tekst og billede • Sammenhold overskrift og tekst

Ordkendskab

• Overbegreber, synonymer, antonymer

Sproglig opmærksomhed

• Fonologi, morfologi, syntaks

Mundtlig kommunikation

• Lyt og fortæl

Basal lydstrategi

• Lyd for lyd • Stavelse for stavelse • Ord for ord i sammensatte ord

Avanceret lydstrategi

• Blødt d, vokalisk r, ng, -e, -er

Basal lydstrategi

• Stav lyd for lyd

Avanceret lydstrategi

• Blødt d, vokalisk r, ng, -e, -er

Skrivning

Skriftlig kommunikation

• Fortælleglæde • Fortællestruktur

Litterære virkemidler

Teksttyper

• Eventyr, fabler, rim, billedbøger, tegneserier, fakta

Litterær analyse

• Handlingsforløb og synsvinkel • Personkarakteristik og miljøbeskrivelse

Sproglige temaer

Afkodning

Stavning

5

9788723527943_indhold.indd 5

22.02.2022 14.30

6

9788723527943_indhold.indd 6

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 5

Introduktion Denførste førstelæsning læsninger eret etmateriale materialefor forde delærere, lærere,der derprioriterer prioritererden denførste Den første læseundervisning højt. Udgangspunktet for materialet at så læseundervisning højt. Udgangspunktet for materialet er, at såer, mange mangesom elever somopnår muligtenopnår sikker læsefærdighed.

En god læsefærelever muligt sikkeren læsefærdighed.

En god læsefærdighed er dighed er af betydning væsentlig betydning for danskfaget som for aktiviteter de øvrige i af væsentlig for danskfaget som helhed, forhelhed, de øvrige aktiviteter i folkeskolen ikkeudenfor mindst skolen. for livet uden for folkeskolen. skolen og ikke mindst foroglivet Denførste førstelæsning, læsning,Læsebogen Læsebogen,ereren ennaturlig naturligforlængelse forlængelseafafden denfonologiske fonologiske Den opmærksomhedstræning i På vej til den første opmærksomhedstræning første læsning læsning og ogden denlydligt lydligtbaserede baserede bogstavgennemgang ii Den Den første første læsning, læsning, Bogstavbogen.

Bogstavbogen. Der er lagt stor vægt bogstavgennemgang påteksternes teksternessproglige sprogligeudformning, udformning,og oghovedparten hovedpartenaf afde deord, ord,der derindgår indgåri i på Læsebogen,er erlydrette. lydrette.75 75% Læsebogen er er lytteord lytteord,(ord ord med der har Læsebogen, % af ordene ii Læsebogen overoverensstemmelse mellem bogstav og lyd.

Det giver eleverne mulighed ensstemmelse mellem bogstav og lyd).

Det giver eleverne mulighed for for at lydere lydere sig sig gennem gennem de de fleste fleste ord, ord, og og på på denne denne måde måde understøtter understøtter materialet at enbegynderundervisning, begynderundervisning,der derbygger byggerpå påen enlydligt lydligtbaseret baseretelementmetode. elementmetode. en Ved at benytte en lydmetode får eleverne en strategi, de kan bruge,når nårde de Ved at benytte en lydmetode får eleverne en strategi, de kan bruge, støderpå pånye nyeord. ord.Materialet Materialetgiver givereleverne eleverneen entillid tillidtil tilalfabetets alfabetetssystematik systematik støder og betoner vigtigheden af at grundlægge en sikker og præcis læsning og betoner vigtigheden af at grundlægge en sikker og præcis læsning allerede 1.klasse. klasse. ii1.

Arbejdet med med fonologisk fonologisk opmærksomhed opmærksomhed i børnehaveklassen og i begyndelsen Arbejdet af 1. klasse giver eleverne den nødvendige nødvendige indsigt indsigt i,i, at at lydene lydene i det det talte talte sprog sprog af 1. klasse giver eleverne den går igen igen fra fra ord ord til til ord. ord. Det Det er erdette dette princip, princip, vores vores alfabetiske alfabetiske skrift skrift bygger på. går En alfabetisk skrift tager således udgangspunkt i, at der er sammenhæng En alfabetisk skrift tager således udgangspunkt i, at der er sammenhæng mellemlyd lydog ogbogstav. bogstav.Børn, Børn,der derhar hararbejdet arbejdetmed medfonologisk fonologiskopmærksomopmærksommellem hed i børnehaveklassen, kan lytte sig frem til lydene i ord.

En lydligt baseret hed i børnehaveklassen, kan lytte sig frem til lydene i ord. En lydligt baseret bogstavgennemgangudnytter udnytterelevernes elevernesviden videnom omdet detdanske danskesprogs sprogsudtale udtale bogstavgennemgang og udvikler denne viden ved at knytte bogstaver til de lyde, eleverne allerede og udvikler denne viden ved at knytte bogstaver til de lyde, eleverne allerede harkendskab kendskabtil. til.Når Nåreleverne eleverneerkender erkenderforbindelsen forbindelsenmellem mellembogstav bogstavog oglyd, lyd, har er fundamentet for en selvstændig læseog staveudvikling lagt. er fundamentet for en selvstændig læse- og staveudvikling lagt.

Forskningiibegynderlæsning begynderlæsninghar harimidlertid imidlertidvist, vist,at atdet detikke ikkeerertilstrækkeligt, tilstrækForskning keligt, at begynderundervisningen på etgrundlag. lydligt grundlag. at begynderundervisningen bygger bygger på et lydligt Arbejdet har ikke Arbejdet har ikke så stor effekt, som man kunne forvente, hvis de tekster, så stor effekt, som man kunne forvente, hvis de tekster, eleverne møder i eleverne i den første læseundervisning, overholder de regler mest den førstemøder læseundervisning, ikke overholder deikke mest almindelige almindelige regler formellem sammenhængen og lyd (Juel &1985; Roper/ for sammenhængen bogstav ogmellem lyd (Juelbogstav & Roper/Schneider, Schneider,Petersen 1985; Borstrøm, & Elbro, 1999).2007).

Man kan sige, eleverne Borstrøm, & Elbro,Petersen 1999; Hiebert & Fisher, Man kanatsige, at kun udnytter en lydlig angrebsstrategi, hvis den i praksis viser sig at kunne eleverne kun udnytter en lydlig angrebsstrategi, hvis den i praksis viser sig at bruges.bruges.

DerforDerfor er det langt tidligereeleverne antaget,præsenteres at de tekster,for i kunne er detvigtigere vigtigt, atend de tekster, eleverne præsenteres for i begynderundervisningen, indeholder så mange begynderundervisningen, indeholder så mange lydrette ord som muligt.

Kun lydrette somopnår muligt.

Kun denne mådeafopnår man det fulde udbytte på denneord måde man detpåfulde udbytte den fonologiske opmærksomaf den fonologiske opmærksomhed, eleverne har fået gennemopmærksombørnehavehed, eleverne har fået gennem børnehaveklassens fonologiske klassens fonologiske opmærksomhedstræning og 1. klasses lydligt baserede hedstræning og 1. klasses lydligt baserede bogstavgennemgang. bogstavgennemgang.

Introduktion

9788723527943_indhold.indd 7

7

22.02.2022 14.30

Den første læsning, Læsebogen cementerer elevernes viden om sammenhængen mellem bogstav og lyd og viser dem, at denne strategi er betydningsfuld ikke bare ved læsning af enkeltord, men også ved læsning af sammenhængende tekst. På denne måde får eleverne tillid til, at de kan lydere sig gennem ukendte ord i en vilkårlig tekst, og de får for alvor fornemmelsen af, at de kan læse på egen hånd.

Den første læsning, Læsebogen er en del af et samlet materiale til begynderundervisningen, der arbejder med læsning på et fonologisk grundlag, men Læsebogen kan også benyttes som et selvstændigt materiale. Under alle omstændigheder bør arbejdet med Den første læsning, Læsebogen først indledes, når eleverne kender alle bogstaver i alfabetet og kan lydere sig gennem korte lydrette ord.

8

9788723527943_indhold.indd 8

22.02.2022 14.30

Delfærdigheder i læsning Det er vigtigt at komme godt fra læsestart. Undersøgelser viser, at elever, der starter svagt, også fortsætter svagt gennem resten af skoleforløbet (Cunningham og Stanovich, 1997). Elever, der kommer skævt fra læsestart, har langt sværere ved at tilegne sig god og sikker læsning på et senere tidspunkt end elever, der kommer godt fra start. Det er med andre ord svært at bryde en given læseudviklingskurve og springe fra at være en langsom og usikker læser til at blive en hurtig og præcis læser (Stanovich, 1988).

De fleste ønsker selvfølgelig, at deres elever kommer godt i gang med at lære at læse, men spørgsmålet er, hvordan det gøres bedst. Læsning i almindelighed og begynderlæsning i særdeleshed har løbende været genstand for debat, og en række undersøgelser har skærpet interessen og øget den samlede viden om begynderundervisning i læsning. Dette materiale omsætter denne viden til praksis. Formålet er at sikre flest mulige elever en god læsestart.

Når man arbejder med læseundervisning, er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan forskellige former for læsning skal vægtes i forhold til hinanden i en given periode. Læsning er mange forskellige ting. Læsning er en teknisk færdighed, læsning er oplevelser, og læsning er at forstå et skrevent budskab.

De skrevne budskaber kan i øvrigt have meget forskellig karakter. Læsning er både at finde en bestemt udsendelses starttidspunkt i fjernsynsprogrammet, at orientere sig på en computerskærm og at forstå instruktionen på den nyindkøbte Playstation. Men først og fremmest er læsning det, vi gør, når vi læser en fortløbende tekst. Evnen til at læse en ganske almindelig fortløbende tekst ligger til grund for evnen til at læse andre og mere specielle tekstgenrer, og derfor bør denne form for læsning vægtes højest i begynderundervisningen.

Ved læsning af fortløbende tekster indgår der mindst to komponenter, afkodning og forståelse. Begge komponenter må være til stede, hvis læsningen skal være effektiv. En dygtig læser er én, der afkoder flydende og fejlfrit og samtidig forstår tekstens indhold. Ved læseindlæring gælder det desuden som ved indlæring af enhver anden færdighed, at barnet skal have lyst til at lære.

Hvis man ikke er motiveret, er det svært at lære noget som helst – også at læse.

Sprogforståelse

Læsning

Afkodning

Figuren viser, at læsning er et samspil mellem de to hovedkomponenter afkodning og sprogforståelse (Scarborough 2001).

9

9788723527943_indhold.indd 9

22.02.2022 14.30

Afkodning betegner den mekaniske side af læsningen, hvor ordgenkendelsen finder sted. Forståelse er elevens sproglige færdighed; den færdighed, der gør eleven i stand til at lytte til et oplæst eventyr med fryd og glæde, fordi historien giver mening for barnet. En fremmedsproget elev eller en elev med en mangelfuld sproglig udvikling vil ikke være i stand til at forstå en alderssvarende tekst på dansk, hvad enten teksten bliver oplæst, eller eleven selv skal læse teksten. I disse tilfælde sætter den utilstrækkelige sprogforståelse begrænsninger for, hvor godt eleven kan læse en given tekst. Disse elever har brug for en særlig indsats med mere grundlæggende sprogstimulering end, det daglige arbejde med ord og begreber fra læseteksten lægger op til.

Men selv elever med god sprogforståelse er ikke automatisk sikret en god læsefærdighed. Man kan nemlig ikke klare sig alene med en god sprogforståelse, hvis man skal læse på egen hånd. Førskolebørn med god sprogforståelse får det fulde udbytte af en oplæst historie, men de får ikke det samme udbytte af en trykt tekst, simpelthen fordi de ikke er i stand til at afkode de enkelte ord i teksten. I disse tilfælde sætter afkodningen begrænsninger for elevernes læsefærdighed, og sådan er situationen for de fleste elever i 1. klasse. Eleverne ved, at de mangler en færdighed, som ældre læsere har, og de kommer i skole med en forventning om, at de kan få hjælp til at tilegne sig denne særlige færdighed. Derfor bør den helt basale afkodningstræning være i centrum i 1. klasse i form af en struktureret bogstavgennemgang og en intensiv og veltilrettelagt læseundervisning.

Som beskrevet indgår både afkodning og forståelse i læseprocessen. Men når man måler læsefærdighed på begyndertrinnet, kan elevernes resultat primært forklares ud fra elevens niveau på en test af afkodning. Sprogforståelsen forklarer ikke ret meget, simpelthen fordi de fleste elever på begyndertrinnet sagtens kan forstå alderssvarende tekster. Generelt er det ikke elevernes sprogforståelse, der hindrer dem i selv at læse en tekst. Det er manglende afkodning, der forhindrer eleverne i første klasse i at få læseoplevelser på egen hånd. Derfor er afkodningen særlig interessant, når man taler om den første læsning.

Afkodning kræver i første omgang, at læseren udnytter overensstemmelsen mellem bogstav og lyd. Derfor bør den første læseundervisning bygge på en lydligt baseret elementmetode. Når eleven i en periode har stavet eller lyderet sig gennem en række tekster, vil der løbende optræde ord, som eleven har set mange gange før, og som eleven derfor genkender ud fra et grundigt kendskab til ordets bestanddele. Jo flere tekster eleven læser, jo flere ord vil eleven genkende umiddelbart, men eleven vil også have mulighed for at stave eller lydere sig gennem de ukendte ord i teksten. På denne måde bliver den sikre og præcise læsning gradvist hurtigere og mere flydende, uden at eleven mister den præcise opfattelse af de enkelte ord i teksten. Hvis ikke den basale afkodning udvikles tilstrækkeligt, bliver læsningen tøvende og gættepræget, og forsøg på at øge læsetempoet vil automatisk medføre en række læsefejl (læs mere om læse- og staveudviklingen i Den første læsning, Vejledning til Bogstavbogen, side 7-9).

10

9788723527943_indhold.indd 10

22.02.2022 14.30

Der skal være plads til både at udvikle elevernes afkodning og til at styrke elevernes sprogforståelse i begynderlæsningen. Men det er vigtigt at understrege, at den grundlæggende betingelse for god læseforståelse er automatiseret ordgenkendelse, som tillader, at man retter opmærksomheden imod teksten. Hvis undervisningen udelukkende eller hovedsageligt betoner forståelse og tekstoplevelse, vil man opleve mange usikre læsere, som famler sig gennem teksten ved at gætte. Fundamentet for den gode læseforståelse er en sikker ordlæsefærdighed.

Den første læseundervisning Når arbejdet med Læsebogen og Arbejdsbogen påbegyndes, har eleverne allerede opnået et funktionelt bogstavkendskab via den lydbaserede bogstavgennemgang i Bogstavbogen. Det betyder, at eleven kan bruge sin viden om sammenhængen mellem bogstav og lyd til at læse og stave nye ord (Frost, 2003).

Men et funktionelt bogstavkendskab gør det ikke alene. Læsning er en kompliceret færdighed, og derfor har mange forskellige færdigheder betydning for, hvor god en læser man bliver.

Baggrundsviden Ordkendskab

Sprogforståelse

Viden om syntaks og semantik Logiske slutninger

Læsning

Viden om skriftsprog

Fonologisk opmærksomhed Funktionelt bogstavkendskab

Afkodning

Figuren viser vigtige forudsætninger for afkodning og sprogforståelse (Scarborough 2001).

Ordgenkendelse

En sikker afkodning er afgørende for læsefærdigheden, og i 1. klasse vil der i høj grad være fokus på at opbygge elevernes afkodningsfærdighed. Afkodning kræver en god fonologisk opmærksomhed og et funktionelt bogstavkendskab, og hos nogle elever vil der stadig være brug for at arbejde intensivt med at styrke disse forudsætninger. I løbet af 1. klasse begynder eleverne at genkende nogle ord umiddelbart, og denne færdighed har stor betydning for opnåelse af flydende læsning.

Det er dog ikke nok at afkode sikkert, hvis man ikke forstår, hvad man læser, og derfor er sprogforståelsen central for den samlede læseoplevelse. Som vist i figuren har en lang række færdigheder betydning for udviklingen af en god sprogforståelse, men ordkendskab er den enkeltfaktor, der har størst betydning for sprogforståelsen. Hvis man ikke forstår de enkelte ord, så kan man heller ikke forstå teksten. Arbejdet med at styrke elevernes samlede sprogforståelse er en vigtig del af begynderundervisningen. Dette tilgodeses i Den første læsning gennem den faste aktivitet Sprogligt arbejde samt ved samtale om selvlæste og oplæste tekster. Elevernes sproglige forudsætninger vil være meget forskellige, og det er vigtigt, at alle elever får optimale muligheder for at komme bedst muligt i gang med opbygningen af gode læsefærdigheder.

11

9788723527943_indhold.indd 11

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 10

Læsning udvikles gennem skoleforløbet Læsning forandrer sig op gennem skoleforløbet, og derfor forandrer læseundervisningen sig også gennem skoleforløbet. Det gælder om at sætte sig forskellige delmål for læse- og staveundervisningen hos forskellige aldersgrupper og tilrettelægge undervisningen derefter. I begynderundervisninLæsning forandrer sig op gennem skoleforløbet, og derfor forandrer læsegen er træning i præcis afkodning det vigtigste, fordi præcis afkodning giver undervisningen sig også skoleforløbet.

Det gælder om at sætte siger det nødvendige afsæt indgennem i læsningens verden. Men formålet med at læse forskellige delmålindhold, for læse-såogselvom staveundervisningen forskellige aldersat forstå tekstens afkodningen er hos i centrum, er det mindst grupper og tilrettelægge derefter.om.

I begynderundervisninlige så vigtigt at tale om, undervisningen hvad teksterne handler Afkodningen lægger beslag på en stor af de mentale resurser hos begyngen er træning i præcis afkodning det del vigtigste, fordi præcis afkodning giver derlæseren, og eleven har iikke overskud tilafatdebruge så meget energi fordet nødvendige afsætbeslag ind læsningens verden.

Men formålet med atpå læse er Afkodningen lægger på en stor del mentale resurser hos begynståelsesarbejdet under læsningen.

Derfor begynderlæseren brug for at forstå tekstens indhold, så selvom afkodningen er så i centrum, er detpå mindst derlæseren, og eleven har ikke overskud tilhar at bruge meget energi forhjælp at forberede siglæsningen. på handlingen ihandler teksten og efterfølgende støtte lige såtil vigtigt at tale om, hvad teksterne om. ståelsesarbejdet under Derfor har begynderlæseren brug for til at bearbejde tekstens indhold.

Afkodningen lægger beslag en stor del af de mentale resurser hos begynhjælp til at forberede sig på på handlingen i teksten og efterfølgende støtte til Senere får den faglige læsning denførste litterære oplevelse stadig størrepåbetydderlæseren, og eleven indhold. har ikke og overskud til læsning at bruge så meget energi forat bearbejde tekstens I Den indgår læseforståelsesning for læserens eget medDerfor forskellige tekster. Jo bedre eleven læser, ståelsesarbejdet under læsningen. harintegreret begynderlæseren brug for strategier før, under ogarbejde efter læsning som en del af arbejdet med jo overskud får sig læseren til selv at trække betydningsfulde informahjælp til at forberede på handlingen i teksten og efterfølgende støtte til destørre enkelte historier. tioner ud af teksten ogindhold. til at arbejde med forskellige teksttypers særlige at bearbejde tekstens kendetegn.

Læseren også overskud til at reflektere over tekstens budskab Senere får den fagligefår læsning og den litterære oplevelse stadig større betydning læserens eget med forskellige tekster.

Jo på bedre elevenilæser, og til for at frydes over de arbejde små fingeraftryk, forfattere sætter teksterne form jo pudsige større overskud læserenfinesser til selv at trække betydningsfulde informaaf ordvalg,får sproglige eller andre litterære virkemidler.

Endetioner ud af teksten at arbejde forskellige teksttypers særlige lig vil den gode læserogfåtilstadig størremed behov for selv at udtrykke sig flydende kendetegn.

Læseren får også overskud til at reflektere overvigtigt tekstens budskab og forståeligt såvel mundtligt som skriftligt.

Det er derfor at underog til atatfrydes over de små fingeraftryk, på teksterne i form strege, elevernes sproglige interesse ogforfattere sprogligesætter kompetence bør styrkes af pudsige ordvalg, sproglige finesser eller andre litterære virkemidler. Endeparallelt med udviklingen af de læsetekniske redskaber. lig vil den gode læser få stadig større behov for selv at udtrykke sig flydende og forståeligt såvel mundtligt som skriftligt. Det er derfor vigtigt at understrege, at elevernes sproglige interesse og sproglige kompetence bør styrkes parallelt med udviklingen af de læsetekniske redskaber.

Læsning udvikles gennem skoleforløbet

Læseglæde

Det er vigtigt, at eleverne læser sammenhængende tekster også i den første læseundervisning. Men eleverne bruger ofte så meget mental energi på at læse den enkelte sætning og på at forstå ordenes indbyrdes relation, at de litterære oplevelser forsvinder. Begynderlæseren har sjældent overskud til Det eratvigtigt, at eleverne læserteksten sammenhængende også første både læse teksten, at forstå og til at oplevetekster teksten.

Deti den er umuligt læseundervisning.

Menog eleverne bruger ofte såhinanden. meget mental energi på ater at vægte læseoplevelse læseindlæring imod Læseoplevelser læse og på at forstå ordeneserindbyrdes relation, at de til måletden for enkelte læsning,sætning de læsetekniske færdigheder det nødvendige middel litterære forsvinder.

Begynderlæseren har sjældent overskud at kommeoplevelser frem til målet på egen hånd. Eleverne skal selvfølgelig lære attil både læse teksten, at forstå teksten og tilfor, at opleve teksten.

Detat erlære umuligt læse, at men læseoplevelsen er altafgørende at eleverne ønsker at at vægte læseoplevelse og læseindlæring imod opstår, hinanden. læse.

En stor del af elevernes første læseglæde når Læseoplevelser de faktisk kan er måletselv. for læsning, læsetekniske færdigheder er det nødvendige middel til læse Det er ende stor tilfredsstillelse og et kvantespring i børnenes at komme at frem målet Eleverne skal selvfølgelig lære atat udvikling, de til kan læsepå enegen tekst hånd. på egen hånd. Derfor er det naturligt, læse, menbruger læseoplevelsen er altafgørende for, eleverne ønsker siden, at læreog at eleverne mange mentale resurser på atat læse sig igennem læse. del af elevernes første læseglæde opstår,tilnår deat faktisk kanmed det erEn så stor underviserens opgave at inspirere eleverne også arbejde læse selv. Det en stor tilfredsstillelse og idé et kvantespring i børnenes forståelsen.

Tilerdette formål er det en god at supplere læseundervisninudvikling, at de kan læse en tekst på egen hånd.

Derfor er det naturligt, gen med højtlæsning af forskellige tekster.

Ved højtlæsning kan eleverneat eleverne bruger mange mentale på at læse siden, og udelukkende koncentrere sig omresurser læseoplevelsen, ogsig de igennem får et større overskud det er så underviserens opgave at inspirere eleverne til også at arbejde med forståelsen. Til dette formål er det en god idé at supplere læseundervisningen med højtlæsning højtlæsningafafforskellige forskelligetekster. tekster.

Ved højtlæsning eleverne Ved højtlæsning kankan eleverne udelukLæsning kræver både forståelse udelukkende koncentrere sig om læseoplevelsen, og de fårafkodning et størreogoverskud

Læseglæde

12 Læsning kræver både afkodning og forståelse

9788723527943_indhold.indd 12

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 11

kende koncentrere sig om læseoplevelsen, og de får et større overskud til at gå på at opdagelse i historierne og arbejde med læseforståelsesstrategier i mereder er til gå på opdagelse i bøgernes univers.

Lad eleverne diskutere, hvad komplekse tekster.

Ladmest eleverne diskutere, hvad der er det farligste, sjoveste, det farligste, sjoveste, overraskende eller kedeligste i teksten.

Eller læs mest overraskende kedeligste i teksten.

Eller læs to versioner højtversion af samme to versioner højt afeller samme eventyr, og lad eleverne afgøre, hvilken eventyr, lad eleverne sammenligne to udgaver.

Undgå spørgsmål, de bedstog kunne lide. Forsøg i det helede taget at undgå spørgsmål, hvorhvor der der kun er ét rigtigt rigtigt svar, svar,men menlad ladiistedet stedetelevernes elevernespersonlige personligeoplevelse oplevelseafafteksten teksten være styrende styrendefor forden denefterfølgende efterfølgendediskussion. diskussion.

Øvelse gør mester Læsning er en færdighed, som man langsomt bliver fortrolig med. Man lærer at læse ved at læse. Man lærer sågar at stave ved at læse, og derfor er det vigtigt, at eleverne ikke bare kan læse de enkelte ord i en sætning og forstå de enkelte ord hver for sig, men også at de gennem daglig øvelse opnår en flydende læsning og en sammenhængende forståelse.

Det er en klar forudsætning for at lære at læse, at man får lejlighed til at øve Det og er en klar forudsætning for at større lære atbevidsthed læse, at man fårlæsning lejlighed atøgede øve sig, sig, derfor betyder den stadig om ogtilde og derfor betyder den stadig større bevidsthed ommå læsning og deen øgede krav krav til tidlig læsestart, at læsebøger til 1. klasse indeholde relativt til tidlig læsestart, atEleverne læsebøger til allerede 1. klasse imå indeholde en relativt stor itekststor tekstmængde. skal løbet af 1. klasse være godt mængde. skal allerede løbetat aflæse 1. klasse godt i gang med at læse. gang medEleverne at læse. Eleverne skali lære ved være at læse sammenhængende Eleverneog skal at læse læse sammenhængende tekster, og de enkelte tekster, de lære enkelte ord ved skalatgentages i mange forskellige sammenhænge, ordeleverne skal gentages i mange forskellige sammenhænge, eleverne oplever, så oplever, at ordgenkendelsen bliver stadigsåhurtigere og mereat ordgenkendelsen bliver stadig hurtigere og mere umiddelbar. Derfor lægger Den umiddelbar. førsteatlæsning op til og både en fælles stilladseret læseundervisning og enlæsdifferenVed læse mange lange tekster får eleverne automatiseret deres tieret på individuel i skolen og hjemme. ning, samme læsetræning måde som andre færdigheder automatiseres gennem øvelse.

Ved automatiseret læsning forløber afkodningen hurtigt og automatisk, og Vedden at læse mange og langebruge tekster får eleverne automatiseret deres læsning, på måde kan læseren mere mental energi på at forstå tekstens på samme som andre færdigheder automatiseres øvelse.

Ved indhold.

Enmåde sikker automatiseret læsning bygger på et gennem fonologisk grundlag. automatiseret læsning forløber afkodningen hurtigt og automatisk, og på den Læseren vil efterhånden genkende mange ord umiddelbart, men læseren vil måde kan læseren bruge mere mental energi de på ukendte at forstå tekstens indhold.

En stadig lydstave eller på anden måde opdele ord i teksten.

Optælsikker automatiseret bygger ipå fonologisk grundlag.

Læseren linger har vist, at ca. læsning 10% af ordene enetvilkårlig tekst kun optræder envil efterhånden mange ord umiddelbart, vil stadig lydstave enkelt gang, genkende og derfor er det vigtigt, at man er i men standlæseren til at opdele disse ord. eller på anden måde opdele de ukendte ord i teksten. Optællinger har vist, at ca. 10 % af ordene i en vilkårlig tekst kun optræder en enkelt gang, og derfor er det vigtigt, at man har en effektiv strategi til at læse disse ord.

Den sikre vej til automatiseret læsning er, at eleverne læser højt og meget gerne læser højt for andre, der kan give feedback. Derfor bør den daglige højtlæsning prioriteres som et bærende element i læseundervisningen på begyndertrinnet. Dette kan gennemføres som korlæsning, makkerlæsning og sololæsning med forskellige højtlæsningsaktiviteter, hvor eleverne læser teksten højt efter bestemte læseregler, fx: • læs hvert 3. ord • læs teksten forfra og bagfra • læs alle ord med et bestemt begyndelsesbogstav • find bestemte ord i teksten (ordjagt) • spring bestemte ord over i teksten (ordet er giftigt) • lav en læsestafet på ord, linje, sætning eller afsnit • find fejl i oplæsning (stoplæsning) • lav rollelæsning og læseteater.

Læsning kræver både afkodning og forståelse

9788723527943_indhold.indd 13

13

22.02.2022 14.30

Vurdering af elevernes skriftsproglige udvikling Formålet med materialet er, at eleverne eleverne knækker knækker den den alfabetiske alfabetiske kode kode og og kommer i gang med at læse læse og og skrive skrive lydret. lydret. Det Det betyder, betyder,at ateleverne elevernehelst helst skal i gang med at skrive skrive ordene, ordene, som som de de lyder, lyder, på pået etmeget megettidligt tidligttidspunkt. tidspunkt.

Materialet er tilrettelagt, så flest mulige elever elever tilegner tilegner sig sig den den fonologiske fonologiske strategi i løbet af første klasse, klasse, men men der der kan kan stadig stadig sidde siddeenkelte enkelteelever, elever,der der har vanskeligt ved at knække den den alfabetiske alfabetiske kode, kode, fx fx fordi fordi der derer erordblindordblindhed i familien. Det er vigtigt, vigtigt, at at disse disse elever elever hjælpes hjælpes så såtidligt tidligtsom sommuligt, muligt, og derfor må underviseren løbende vurdere vurdere elevernes elevernes besvarelser besvarelser og og følge følge deres skriftsproglige udvikling på nært hold. hold. Det Det er er en en god god idé idéat atvære være derder læser uforberedte og forberedte tekster maropmærksom på elever, de elever, læser uforberedte og forberedte tekster markant forskelligt, og at være opmærksom opmærksom på på elever, elever, der der har har svært sværtved vedat atlæse læse et udvalg af tilfældige enkeltord fra fra teksten, teksten, men men som som godt godt kan kanlæse læseteksten teksten som helhed. Vær også også opmærksom opmærksom på på elever, elever, der derbliver bliverved vedmed medat atkombikombinere skrift og tegning, og på på elever, elever, der der helst helst arbejder arbejder sammen sammenmed medsidesidekammeraten i de skriftlige opgaver, og og som som har har meget meget svært svært ved vedat atløse løsede de åbne opgaver på egen hånd. Det Det er er en en vurderingssag, vurderingssag, hvornår hvornår elevens elevensvanvanskeligheder er så massive, at det det er er nødvendigt nødvendigt at at gribe gribe ind. ind.Men Menelever, elever, der ikke staver lydret i løbet løbet af af 1.

1. klasse, klasse, bør bør altid altidtilbydes tilbydeset etsærligt særligtunderundervisningstilbud som supplement til den almindelige almindelige klasseundervisning. klasseundervisning. Som supplement til den løbende iagttagelse af elevernes skriftsproglige udvikling kan man anvende prøverne fra Læseevaluering på begyndertrinnet, der afdækker de centrale elementer i den første læseudvikling.

Materialets opbygning

15

14

9788723527943_indhold.indd 14

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 12 21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 12 21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 12

Materialets opbygning Materialets opbygning Materialets opbygning

Materialet er udarbejdet som læsetræning i Læsebogen med tilhørende skriftlige øvelser i Arbejdsbogen. Denne vejledning indeholder en beskrivelse af arbejdet med læse- og staveindlæring. I Bogstavbogen fra samme serie lærte eleverne alle bogstaverne at kende, og de læste og skrev velkendte ord og korte sætninger. Disse færdigheder udbygges gennem arbejdet med Læsebogen og Arbejdsbogen. Eleverne skal læse lange sammenhængende tekster, og de skal styrke deres skriftlige færdigheder på sætningsniveau.

Materialet består af 7 afsluttede historier i Læsebogen med tilhørende arbejdssider i Arbejdsbogen. Hver historie er udformet som 8 kapitler, og disse kapitler er styrende for den læseundervisning, som er beskrevet i vejledningen. Vejledningen er udarbejdet med undervisningsforslag til hvert kapitel. I dette forløb indgår der dels læse- og skriveindlæring og dels sproglige øvelser, som skærper elevernes sproglige interesse og kreativitet.

Formålet er, at eleverne får konsolideret deres viden om forbindelsen mellem bogstav og lyd, og at de bliver sikre i at anvende en lydligt baseret strategi i Tekstmængden er stor hvert kapitel og i Læsebogen som helhed. Årsagen læsning såvel som i deti skriftlige arbejde.

Tekstmængden er høj storprioritering i hvert kapitel og i første Læsebogen som helhed. Årsagen er, at vi ønsker en af den læseindlæring i danskunderer, at vi ønsker prioritering af den læseindlæring i danskundervisningen, og aten vihøj ønsker at understrege, at man kunsom lærer at læse ved at Tekstmængden er stor i hvert kapitel og i første Læsebogen helhed. Årsagen visningen, og at vi ønsker at understrege, at man kun lærer at læse ved at læse.

Hvis klassen læser et kapitel om dagen, vil arbejdet med Læsebogen er, at vi ønsker en høj prioritering af den første læseindlæring i danskunderlæse. Hvis etat kapitel om vil arbejdet med Læsebogen strække sigklassen over et læser dagligt arbejde á ca.dagen, 2 lektioners varighed et forløb på visningen, og at vi ønsker understrege, at man kun lærer ati læse ved at strække sig over et dagligt arbejde á ca.

2 lektioners varighed i et forløb på 14 uger.

Imidlertid kan læseteksten i hvert kapitel opdeles yderligere efter læse. Hvis klassen læser et kapitel om dagen, dagen, vil vil arbejdet arbejdet med med Læsebogen Læsebogen 14 uger.

Imidlertid kan læseteksten hvert kapitel opdeles eget ønske.

I så fald vil arbejdet med Læsebogen strække sigyderligere over mereefter end strække sig ca. lektioners varighed etforløb forløb på over et dagligt arbejde á ica.

22 lektioners varighed iiet på eget ønske.

I så fald vil arbejdet med Læsebogen strække sig over mere end 14 uger, og vejledningens angivelse af nye ord i teksten, forslag til sprogligt uger. Hvis Imidlertid kan læseteksten i hvert kapitelsuppleres opdeles yderligere efter til det daglige arbejde med Læsebogen med de forslag 14 uger, og vejledningens angivelse nye ord i teksten, forslag tilmere sprogligt arbejde samt Arbejdsbogens arbejdssider må ligeledes fordeles over fleresig dage. eget ønske.

I så fald medaf Læsebogen strække sig over end litteraturarbejde, dervilerarbejdet angivet ved hver historie, vil arbejdet strække over arbejde samt Arbejdsbogens arbejdssider må ligeledes fordeles over flere dage.

Vigtigst er, at eleverne læser hver dag, og at de selv læser hele teksten.

14 uger, og14vejledningens angivelse af nye ord i teksten, forslag til sprogligt mere end uger.

Vigtigst er, at Arbejdsbogens eleverne hver dag,et oghalvt at de selv læser teksten.

Det er derfor bedre, at læser eleverne læser kapitel hverhele dag,over endflere at de arbejde samt arbejdssider må ligeledes fordeles dage.

Det er derfor bedre, at eleverne læser et halvt kapitel hver dag, end at de læser et kapitel hver anden dag, eller at lærer og forældre læser hele kapitlet Vigtigst er, at eleverne læser hver dag, og at de selv læser hele teksten. læser etderfor kapitel hver at anden dag, eller at og forældre læser hele højt, eleverne kun læser etlæser brudstykke nogle få linjer egen hånd.

Det ermens bedre, eleverne et lærer halvtpå kapitel hver dag,på end atkapitlet de højt, mens eleverne kun læser et brudstykke på nogle få linjer på egen hånd.

Læsebogen skal bruges til at lære eleverne at læse, og de lærer kun at læse, læser et kapitel hver anden dag, eller at lærer og forældre læser hele kapitlet Læsebogen skal bruges at lære at læse, og de at læse, hvis de selveleverne læser ordene. højt, mens kuntillæser et eleverne brudstykke på nogle få lærer linjer kun på egen hånd. hvis de selv læser ordene.

Læsebogen skal bruges til at lære eleverne at læse, og de lærer kun at læse, hvis de selv læser ordene.

Læsebogen Læsebogen Arbejdet med Læsebogen tager højde for, at det er elevernes første møde Læsebogen

Arbejdet medder Læsebogen tager højde for, at det er elevernes første møde med tekster, indholdsmæssigt strækker sig over et længerevarende formedDerfor tekster, indholdsmæssigt strækker sig over et længerevarende løb. erder det vigtigt, at eleverne får nødvendige støtte delsmøde til atforArbejdet med Læsebogen tager højde for,den at det er elevernes første løb. Derfor erder detindholdsmæssigt vigtigt, at eleverne fårtilden nødvendige støtte dels til atforafkode de enkelte ord i teksten og dels at sig forholde til tekstens indhold med tekster, strækker over etsig længerevarende afkode enkelte ord i teksten og dels at forholde tekstens indhold og tilDerfor atde huske detvigtigt, foregående handlingsforløb.

Fællessig fortil de 7 afsluttede løb. er det at eleverne fårtilden nødvendige støtte dels til at og til atde huske det ord foregående handlingsforløb.

Fællessig fortil de 7 afsluttede historier i Læsebogen eri teksten en færden forskellige miljøer, og overgangen mellem afkode enkelte og idels til at forholde tekstens indhold historier i Læsebogen ereren i forskellige miljøer, og mellem fantasi virkelighed et færden gennemgående tema i materialet. og til atog huske det foregående handlingsforløb.

Fælles forovergangen de 7 afsluttede fantasi ogi Læsebogen virkelighedereren et færden gennemgående tema i materialet. historier i forskellige miljøer, og overgangen mellem fantasi og virkelighed er et gennemgående tema i materialet.

12 12 12

9788723527943_indhold.indd 15

Materialets opbygning 15 Materialets opbygning Materialets opbygning

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 13

Netop overgangen mellem fantasi og virkelighed er noget, der optager 7-årige sjæle, og der er med dette underliggende tema skabt nogle historier med et spændende, alsidigt og tankevækkende indhold, samtidig med at historierne er skrevet i et sprog og med et ordvalg, der gør teksterne velegnede til læsetræning på begyndertrinnet. Teksterne er fulde af lydrette ord. 75 % af ordene er lytteord, hvor der er overensstemmelse mellem bogstav og lyd. Tekstmængden i Læsebogen er stor, i alt 9565 ord.

I de første 1000 ord er der i alt 151 forskellige ord, og i Læsebogen som helhed er der 462 forskellige ord. Det betyder, at de enkelte ord gentages mange gange og i forskellige sammenhænge bogen igennem. Det er vigtigt at understrege, at de læsetekniske overvejelser vedrørende tekstmængde, lydrethed og gentagelser har været bærende for materialets udformning.

Sprogligt arbejde Det er danskundervisningens grundlæggende opgave at gøre eleverne til begyndende læsere og stavere, men lige så vigtigt er det, at undervisningen i dansk styrker børnenes sproglige kreativitet. Derfor indgår der i dette materiale en række forskellige sproglige aktiviteter som led i læseindlæringen. Det sproglige arbejde er en videreførsel af det sproglige arbejde i På vej til den første læsning og i Vejledning til Bogstavbogen og indeholder dels fonologiske og morfologiske opgaver, men også forskellige skriftsproglige aktiviteter og opgaver med relation til bøger og film. De sproglige aktiviteter skærper børnenes sproglige interesse og bidrager til børnenes forståelse af talesprogets og skriftsprogets muligheder og funktion. På denne måde placeres sproget i centrum i det det daglige daglige danskarbejde. danskarbejde. Skemaet på side 4 viser en oversigt over de sproglige temaer, der indgår i arbejdet med hver historie.

Digitale resurser til det sproglige arbejde findes på denførstelæsning.alinea.dk og angives med følgende symbol i vejledningen:

Arbejdsbogen

Individuelle arbejdsopgaver De individuelle arbejdsopgaver i Arbejdsbogen er opdelt i afgrænsede enheder, der afslutter arbejdet med læse- og stavetræning for hvert kapitel.

Arbejdsbogens opgaver tager dels afsæt i tekststykkets indhold, dels afsæt i Udvikling af elevernes afkodningsfærdighed sættes i centrum i den første emnet for det tilhørende sproglige arbejde.

På den måde vil eleven opleve, læseundervisning, men arbejdet med læseforståelse og litterære virkemidler at de forskellige sproglige er tæt forbundne; at samtale, læsning indgår som en naturlig del aktiviteter af danskundervisningen.

Derfor indeholder vejledog skrivning udgørbeskrivelse en helhed.af, Også ordvalget igenelevernes i de forskellige sprogningen en grundig hvordan mangår styrker læseforståelse lige discipliner.

Ordlæseforståelsesstrategier fra Læsebogen indgår i Arbejdsbogen entenlæsning. direkte På med ved at arbejde med før, under og efter udgangspunkt i tekstens universtileller indirekte gennem rimøvelser andre samme måde indgår der forslag litteraturarbejde i tilknytning til deog enkelte opgaver, knytter ord fra Læsebogen sammen medeleverne andre ord samme historier ider Læsebogen.

I litteraturarbejdet præsenteres formed forskellige stavemønster. genrer og øger deres kendskab til velkendte genretræk.

Litteraturarbejde

Det er nødvendigt, at læreren introducerer de ienkelte opgaver Arbejdsbogen Arbejdet med litterære virkemidler tager afsæt eksterne tekster,i der læses højt for eleverne eleverne,som menoplæg derefter vil de fleste elever kunne arbejde selvstændigt til den litterære samtale.

Litteraturarbejdet beskrives med opgaverne.

De individuelle er udarbejdet somog integrerede i starten af vejledningen til hver afopgaver de 7 historier i Læsebogen tager afsæt i læseskriveopgaver og giver eleverne lejlighed til atpåarbejde med en lydtemaerogfra de enkelte historier.

Eleverne skal være stødt temaerne i historien, ligt baseret angrebsstrategi på egen hånd både i læsning og stavning.

Materialets opbygning 16

9788723527943_indhold.indd 16

13

22.02.2022 14.30

før man opnår det fulde udbytte. Derfor fordeler underviseren selv det litterære arbejde, så det passer med den øvrige læseundervisning enten i løbet af en historie eller som et afgrænset forløb efter historien. Det litterære arbejde kan forankres skriftligt ved hjælp af de tilhørende arbejdsark, hvor eleverne arbejder med blandt andet personkarakteristik, handlingsbro og miljøbeskrivelse. Flere af teksterne samt alle arbejdsark kan tilgås fra denførstelæsning.alinea.dk. Her findes også samtaleark med oplæg til klassesamtaler om de eksterne tekster.

Lærer og elever taler om historiernes handlingsforløb og opbygning, og sammen finder de genretræk og giver udtryk for deres læseoplevelse.

Arbejdsbogen De individuelle arbejdsopgaver i Arbejdsbogen er opdelt i afgrænsede enheder, der afslutter arbejdet med læse- og stavetræning for hvert kapitel.

Arbejdsbogens opgaver tager dels afsæt i tekststykkets indhold, dels afsæt i emnet for det tilhørende sproglige arbejde. På den måde vil eleven opleve, at de forskellige sproglige aktiviteter er tæt forbundne; at samtale, læsning og skrivning udgør en helhed. Også ordvalget går igen i de forskellige sproglige discipliner. Ord fra Læsebogen indgår i Arbejdsbogen enten direkte med udgangspunkt i tekstens univers eller indirekte gennem rimøvelser og andre opgaver, der knytter ord fra Læsebogen sammen med andre ord med samme stavemønster.

Det er nødvendigt, at læreren introducerer de enkelte opgaver i Arbejdsbogen for eleverne, men derefter vil de fleste elever kunne arbejde selvstændigt med opgaverne. De individuelle opgaver er udarbejdet som integrerede læse- og skriveopgaver og giver eleverne lejlighed til at arbejde med en lydligt baseret angrebsstrategi på egen hånd både i læsning og stavning.

Sproglige temaer Arbejdsbogens overordnede formål er at få eleverne godt i gang med den alfabetiske stavning. Derfor er hovedparten af de ord, som eleverne skal læse eller skrive i Arbejdsbogen, lydrette. Desuden er der indlagt en række sproglige temaer i materialet, hvilket betyder, at der i perioder bliver arbejdet indgående med et bestemt sprogligt tema såvel i det sproglige arbejde som i Arbejdsbogen. De sproglige temaer er alfabetisering, sætningskonstruktion i henholdsvis spørgende og fremsættende sætninger, svagtryks-e i flerstavelsesord, spørgeord (hvor, hvad, hvem), konsonantklynger, direkte tale og sammensatte ord. Når man har forladt et bestemt sprogligt tema, vil det løbende blive repeteret både i fællesskab og individuelt i den resterende del af Arbejdsbogen, så eleverne fastholder deres viden på velkendte områder sideløbende med, at de erhverver sig ny viden på andre områder. Åbne opgaver De åbne opgaver er frie skriveopgaver, der kan løses på mange forskellige niveauer afhængig af elevernes formåen. De åbne opgaver er placeret rundt omkring i Arbejdsbogen, så der hver uge findes mindst én opgave af denne type. For at understrege de åbne opgavers frie karakter, bliver opgaverne i de

17

9788723527943_indhold.indd 17

22.02.2022 14.30

fleste tilfælde introduceret med fx et rim, som findes i vejledningen og på denførstelæsning.alinea.dk. Åbne opgaver giver mulighed for differentierede svar. Det vil være meget forskelligt, hvor meget eleverne producerer i de åbne opgaver, og det er netop meningen med disse opgaver. Læreren bør hele tiden være opmærksom på, hvad man kan forvente ud fra den fælles undervisning, men samtidig bør de elever, der allerede kan læse og skrive mere flydende og sammenhængende, end man forventer på dette klassetrin, opfordres til at løse opgaverne på et niveau, der kræver, at de må gøre sig ekstra anstrengelser. Disse elever kan med fordel besvare de åbne opgaver i et kladdehæfte, så de ikke begrænses af den afsatte skriveplads i Arbejdsbogen. Omvendt bør elever, der har svært ved at komme igang med at læse og skrive, få lov til at løse de åbne opgaver uden ret meget skrift, hvis det er det, de ønsker. De åbne opgaver er tilrettelagt, så man selv med et meget lille skriftligt ordforråd kan løse opgaverne på en spændende måde.

Når eleverne selv skriver ord eller tekst i de åbne opgaver, kan man ikke forvente, at alle ordene bliver stavet rigtigt, men det betyder ingenting.

Lad eleverne skrive af lyst i de åbne opgaver, og undlad at rette i disse opgaver, for de åbne opgaver har et kommunikativt formål og ikke et retstavningsformål. Retstavning hører ikke hjemme i 1. klasse. Det er ikke interessant, hvor mange ord et barn i første klasse kan stave korrekt. Derimod er det ret så væsentligt, hvilke ord eleven kan stave korrekt (de lydrette ord), og det arbejdes der med i de øvrige opgaver i hæftet. De åbne opgaver bør derfor opfattes som en slags kreativt frikvarter for alle børn i klassen uanset niveau.

Differentieret undervisning Læsebogen og Arbejdsbogen er fundamentet for klassens læseundervisning og fælles sproglige aktiviteter. Herudover findes en række andre materialer til Den første læsning, der giver mulighed for at tilpasse undervisningen til de enkelte elevers arbejdstempo og niveau, så alle elever får mulighed for at konsolidere deres færdigheder på egen hånd.

FRI LÆSNING 1 FRI LÆSNING 1 består af 21 frilæsningsbøger, som knytter sig til Læsebogens historier. Der hører tre frilæsningsbøger med tilhørende kopiark til hver historie i Læsebogen. Bøgerne er skrevet ud fra det ordmateriale, som eleverne kender fra Læsebogen, og består overvejende af lydrette ord. De tilhørende kopiark til hver historie arbejder med fire gennemgående fokusområder: læseforståelse, sproglig opmærksomhed, stavning og en læse-/staveleg. denførstelæsning.dk denførstelæsning.dk, trin 1, Ida og Emil knækker koden er et digitalt læseindlæringsmateriale, som eleverne kan arbejde selvstændigt med i eget tempo.

18

9788723527943_indhold.indd 18

22.02.2022 14.30

Materialet består af læs-selv historier suppleret med klassiske fortællinger og en lang række digitale sprogværksteder, hvor eleverne arbejder med sprogforståelse, læsning, læseforståelse, stavning og skrivning på forskellige niveauer samtidig med, at de styrker deres digitale kompetencer.

denførstelæsning.alinea.dk Der er knyttet en række ekstra resurser til Den første læsning 1.

På denførstelæsning.alinea.dk er der adgang til: • Tavlebog • Digitale resurser til klassens sproglige arbejde • Rim, digte og sange fra lærervejledningen • Perspektiverende skøn- og faglitterære tekster • Samtaleark til litteratursamtaler i klassen • Arbejdsark • Mål og årsplaner De skøn- og faglitterære tekster samt tilhørende arbejdsark omtales på introsiderne til hver historie.

Digitale resurser, rim, digte og sange samt arbejdsark markeres løbende i lærervejledningen med følgende symbol:

19

9788723527943_indhold.indd 19

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 16

Læsetræningen i praksis Klassen indleder med en ny historie i Læsebogen ved at kigge som på I arbejdet med dearbejdet enkelte historier i Læsebogen fungerer underviseren bogens indholdsfortegnelse.

Lærer ogde elever læser overskriften på rollemodel.

Underviseren stilladserer basale læseforståelsesoghistorien ordilæsestrategier, fællesskab, finder sideangivelsen og slår op på den side i i der tilsammen danner grundlaget for pågældende læseundervisningen Læsebogen.

Herefter taler lærer og elever i fællesskab om illustrationerne på Den første læsning. historiens første opslag. De taler om, hvad historien kunne handle om og drøfter den mulige sammenhæng mellem titel og illustrationer. Formålet er Se historien an at styrkeindleder elevernes interesse foren den tekstlæsning, læreren Klassen arbejdet med nyefterfølgende historie i Læsebogen ved at og kigge på skal derfor ikke servere de “rigtige” men læser skal i titlen stedetpå opmuntre bogens indholdsfortegnelse.

Lærer svar, og elever historieneleverne i til at sætte ord på deres forventninger til teksten. fællesskab og drøfter, hvad historien mon handler om. Hvad får historiens titel, den tilhørende illustration og den gennemgående frise eleverne til at Ved gennemgang hver ny læsetekst gennemgår læreren de nye ord i styktænke på? Herefteraffinder eleverne sideangivelsen i indholdsfortegnelsen og ket.

De inye ord skrives op på tavlen, og læreren lydstaver ordene sammen slår op Læsebogen. med eleverne.

Lydstavning Se kapitlet anbetyder, at man sætter bogstavernes lyde sammen til ord, og lydstavning er langt foretrækkeom frem for bogstavstavning.

VedDe lydstavning Lærer og elever talerati fællesskab illustrationerne i kapitlet. taler om, er man med detkunne samme på vejom til og udtalen afden ordet, menssammenhæng man ved bogstavhvad historien handle drøfter mulige mellem stavning bogstavets navn tiler bogstavets lyd for at opnå det rigtige kapitlets skal titel omkode og illustrationer.

Formålet at styrke elevernes interesse for resultat.

Typiske fejllæsninger ved af bogstavstavning, såsom so den efterfølgende tekstlæsning, ogbrug læreren skal derfor ikke servere de læst rigtige som kan illustrere det ekstra arbejde, barnet nødt til at udføre ved svar, “Esso”, men skal i stedet opmuntre eleverne til at sætteer ord på deres forventninbogstavstavning. ger til teksten. Ved at benytte lydstavning giver man eleverne et redskab, de kan anvende, når de ser et ord, de ikke kender.

Læser nye ordanvendt stavelsesdeling i Læsebogen, men i den fælles ordgennemDer ikke Ved gennemgang af hver ny læsetekst gennemgår dehver nye ord i teksten. gang stavelsesdeles alle flerstavelsesord.

Derefterlæreren lydstaves stavelse for De nye ord skrives op på lydstaver ordene sammen med sig, og endelig dannes entavlen, synteseogaflæreren de enkelte stavelser, og ordet udtales eleverne.

Lydstavning mansom sætter bogstavernes lydekapitel sammen som en helhed.

I listenbetyder, over nyeatord, er angivet ved hvert i vejtil ord, og lydstavning langt at frem for bogstavstavning.

Ved ledningen, er der giveterforslag til,foretrække hvordan det enkelte ord kan stavelseslydstavning man med det samme på vej til elevernes udtalen aflydstavning ordet, menstilman ved deles.

Ved ater stavelsesdele ordene afgrænses overbogstavstavning omkode bogstavets navn bogstavets lyd for at opnå skuelige enheder.skal Dette er hensigtsmæssigt ogtilofte også nødvendigt i det det rigtigearbejde resultat.med Typiske fejllæsninger ved ved brugtekstlæsning af bogstavstavning, såsom so første det enkelte ord, men er den flydende læst somaf“Esso”, kan illustrere det ekstra arbejde, barnet er vil nødt til at udføre læsning hele sætninger i højsæde, og på dette tidspunkt stavelsesdeling ved bogstavstavning.

Veddet at forvansker benytte lydstavning giver man eleverne en effekvirke forstyrrende, fordi det enkelte ordbillede. tiv strategi, de kan anvende, når de ser et ord, de ikke kender.

Tekstens ord er opdelt i to kategorier i vejledningen, lytteord og drilleord.

Der er ikke anvendt stavelsesdeling i Læsebogen, i den fælles ordgennemOmkring 75% af de forskellige ord, der optrædermen i Læsebogen, er lytteord, gang stavelsesdeles Derefter lydstaves hver stavelse for mens de resterendealle 25%flerstavelsesord. er drilleord. Lytteord betegner de lydrette ord, hvor sig, er ogoverensstemmelse endelig dannes en mellem syntese bogstav af de enkelte udtales der og lydstavelser, (f.eks. solog ogordet lys). Lytteordene som en helhed. listen over lydstaver nye ord, som er angivet vedbetegner hvert kapitel i vejgennemgås ved,I at læreren ordene.

Drilleord de uregelledningen, er der givet forslag til,ord hvordan detindeholder enkelte ordoverensstemmelse kan opdeles. Ved mæssige/ikke-lydrette ord; dvs. der ikke at opdelebogstav ordeneog afgrænses elevernes til overskuelige enheder. mellem lyd (f.eks. snegl og lydstavning drikke). Drilleordene gennemgås ved, Dette er hensigtsmæssigt og ofte der ogsågør nødvendigt i det første (i arbejde med det at læreren udpeger det element, ordet til et drilleord snegl udtales /; i ordet drikke udtales somflydende en æ-lydlæsning osv.). Drilleordene enkelte ved tekstlæsning er iden af hele sætninger i -egsomord, /α ˙men stavelsesdeles ikke. højsæde, og påsædvanligvis dette tidspunkt vil stavelsesdeling virke forstyrrende, fordi det Når de nye det ordenkelte er gennemgået, læser læreren læseteksten højt i langsomt forvansker ordbillede. tempo, så eleverne kan følge med og have en finger under det ord, som

20

9788723527943_indhold.indd 20

Læsetræning

22.02.2022 14.30

Tekstens ord er opdelt i to kategorier i vejledningen, lytteord og drilleord.

Omkring 75 % af de forskellige ord, der optræder i Læsebogen, er lytteord, mens de resterende 25 % er drilleord. Lytteord betegner de lydrette ord, hvor der er overensstemmelse mellem bogstav og lyd (fx sol og lys). Lytteordene gennemgås ved, at læreren lydstaver ordene. Drilleord betegner de uregelmæssige/ikke-lydrette ord; dvs. ord der ikke indeholder overensstemmelse mellem bogstav og lyd (fx snegl og de). Drilleordene gennemgås ved, at læreren udpeger det element, der gør ordet til et drilleord (i snegl udtales -eg- som /α ˙/; i ordet de udtales e som en i-lyd osv.). Drilleordene stavelsesdeles sædvanligvis ikke.

Læs teksten højt Når de nye ord er gennemgået, læser læreren læseteksten højt i langsomt tempo, så eleverne kan følge med og have en finger under det ord, som læreren læser. Lærerne sikrer sig, at alle elever følger med i teksten og ikke bare opfatter oplæsningen som en højtlæsningsaktivitet. Efter lærerens oplæsning kan eleverne læse teksten højt, i kor eller i makkerpar. Det anbefales, at læreren veksler mellem forskellige oplæsningsaktiviteter. I vejledningen er der løbende angivet forskellige måder at arbejde med oplæsningen på.

Tal om teksten Når et kapitel er gennemgået, diskuteres tekstens indhold i klassen, og vejledningen giver eksempler på, hvordan en samtale om det enkelte kapitel kan indledes. Ved hjælp af de foreslåede spørgsmål arbejder eleverne systematisk med sammenhængen mellem tekst, overskrift og illustrationer og med læseforståelse på forskellige niveauer, dvs. både på linjen, mellem linjerne og ud af teksten.

Læs igen Efter den fælles samtale bliver eleverne bedt om at læse det samme kapitel igen. Den gentagne læsning kan foregå enten på skolen eller hjemme. Dagen efter genlæses kapitlet, og her kan man veksle mellem de forskellige former for oplæsning, som står anført i afsnittet med repetition af hvert kapitel. Det er vigtigt at sikre sig, at den enkelte elev læser og ikke bare gengiver teksten efter hukommelsen. For at sætte fokus på elevernes læsning af de enkelte ord og for at undgå hukommelseslæsning er der jævnligt indlagt oplæsningsaktiviteter, der kræver opmærksomhed på det enkelte ord i teksten.

Opsummer og digt videre Når halvdelen af en historie (4 kapitler) er læst, genlæses denne del af teksten, og eleverne drøfter i fællesskab, hvordan de tror eller håber, at historien udvikler sig (meddigtning).

Opsummer og evaluer Når hele historien er læst, genlæses større eller mindre dele, og eleverne runder arbejdet af ved at tale om de mest bemærkelsesværdige dele af teksten

21

9788723527943_indhold.indd 21

22.02.2022 14.30

(det sjoveste, det kedeligste, det mest overraskende osv.) og ved at finde en række lette og svære ord i historien. Læseundervisningen indeholder således en række faste elementer, der indgår i samme rækkefølge i de enkelte historier: Før man læser en historie • Se historien an (læseforståelsesstrategi – før læsning) • Se kapitlet an (læseforståelsesstrategi – forventning) • Læs nye ord (modellering – lydstrategi) Mens man læser en historie • Læs teksten højt (præcis læsning) • Tal om teksten (læseforståelse på, mellem og over linjen) • Læs igen (højtlæsningsaktiviteter – flydende læsning) • Digt videre (medigtning) Når man har læst en historie • Genfortæl (opsummering) • Evaluer (læseoplevelse) Ved at følge denne fremgangsmåde bliver hvert tekststykke gennemgået flere gange, og det anbefales, at læreren løbende skriver og repeterer de sværeste ord på tavlen, så eleverne er klar til at læse teksten. Læsningen skal opfattes som relativt nemt for eleverne, fordi tekstlæsningen hele tiden bygger på et gennemarbejdet ordmateriale. Hvis tekstlæsningen på et tidspunkt bliver usikker og famlende for en stor gruppe elever i klassen, er det tid til en pause.

Det betyder ikke, at man skal lade læsningen ligge i en periode, men det betyder, at læreren ikke går videre til en ny historie. I stedet bruges tiden på at genlæse de historier, som eleverne allerede har stiftet bekendskab med, og gennem forskellige ordlege repeteres det indlærte ordmateriale, indtil eleverne igen er klar til at lære nye ord og læse tekster med et nyt indhold.

Bagerst i denne vejledning er en liste over alle ord i Læsebogen med angivelse af, i hvilken historie de optræder første gang. Brug listen i perioder, hvor eleverne har behov for ekstra opmærksomhed på de allerede gennemgåede ord, og lav sætninger ud fra det velkendte ordmateriale, så eleverne opnår en tryghed ved at kunne læse de sætninger eller små tekster, de bliver præsenteret for. Læs også i fællesskab de frilæsningsbøger fra FRI LÆSNING 1, der tager udgangspunkt i det pågældende kapitel og indeholder et velkendt ordmateriale, eller læs den tilsvarende historie på denførstelæsning.dk, trin 1, Ida og Emil knækker koden, der følger progressionen fra Læsebogen, så eleverne hele tiden føler sig på sikker læsegrund.

Det er altafgørende for arbejdet med en lydligt baseret elementmetode, at eleverne oplever, at de kan læse teksten ved at lydere sig gennem de sværeste ord. På denne måde undgår man, at de forfalder til at huskelæse hele afsnit af en (for) svær tekst.

22

9788723527943_indhold.indd 22

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 18

Information til forældre Kære forældre Jeres børn kender bogstaverne i alfabetet og kan læse forskellige forskellige Nu kender jeres børn bogstaverne i alfabetet, ogallerede de kan læse enkeltord. Nu er de klarklar til at deres læsebog. enkeltord, så nu er de tilfåatudleveret få udleveret deres førsteLæsebogen Læsebog. er udarbejdet som 7 afsluttede historier, hver historie er inddelt i 8 kapitler Læsebogen er udarbejdet som og 7 afsluttede historier, og hver historie(markeret er med overskrifter). med denne læsebog er, at jeresmed børndenne lærer læsebog at læse inddelt i 8 kapitlerIdéen (markeret med overskrifter).

Idéen vedatateleverne læse hver dag.at Derfor er det at de fårDerfor støtte og er, lærer læse ved at vigtigt, læse hver dag. er vejledning, det vigtigt, når de skal forberede tekststykke til næste dag. prøver for så vidt muligt at holde at eleverne får et støtte og vejledning, når deVi skal forberede et tekststykke til weekenden fri,prøver men de dage i ugen må I regne med, atfri, eleverne har næste dag. Vi forandre så vidt muligt at holde weekenden men de fået besked at øve på at læse tekst samt at færdiggøre andre dage ipå ugen måsig I regne med,et atstykke eleverne har fåetevt. besked på at øve de sig tilhørende opgaver Arbejdsbogen kan finde de rigtige opgaveropgaver ved at lede på at læse et stykkeitekst, samt evt.(Iat færdiggøre de tilhørende i efter de samme friser og i Læsebogen).

Arbejdsbogen hjemme (I overskrifter kan finde desom rigtige opgaver ved at lede efter de samme friser og overskrifter som i Læsebogen).

Når jeres børn skal lære at læse, er det vigtigt, at de lærer at læse på “den rigtige” måde, de læser alleerordene.

Når at I selv læser at avis, kan Når jeres børndvs. skalat lære at læse, det vigtigt, de lærer læse påI danne “den jer et overblik vedalle at kigge på foto overskrift, menkan hvisI danne I vil rigtige” måde,over dvs. artiklen at de læser ordene.

Nårog I selv læser avis, videethelt nøjagtigt, artiklen om, måog I læse de enkelte jer overblik over hvad artiklen ved athandler kigge på foto overskrift, menord hvisi I vil artiklen. samme hvad mådeartiklen er det meget vigtigt, børn start ikke vide helt På nøjagtigt, handler om, at måjeres I læse de fra enkelte ord i bare gætter frem måde gennem teksten eller prøver huske teksten udenad. artiklen.

På sig samme er det meget vigtigt, atat jeres børn fra start ikke I dengætter dagligesig læsetræning lærer de at sige enkelte lyde i et ord, ogudenad. på den bare frem gennem teksten ellerde prøver at huske teksten lærer delæsetræning at læse alle nye ord.

Imåde den daglige lærer de at sige de enkelte lyde i et ord, og på den måde lærer de at læse alle nye ord.

Man lydstaver sig igennem ord ved at sige bogstavernes lyde, fx /sss/ (som slangens hvislen) og ikke bogstavets Det kan svært Nogle af børnene i denne klasse har navn større”æs”. søskende, ogmåske de harvære måske lærtat sige de enkelte lyde, sig nårfrem I skaleller hjælpe børnindholdet med læsningen, men så kan I at læse ved at gætte vedjeres at huske fra lærerens prøve at sigeMen ordet meget langsomt i stedet På den bliver de enkelte oplæsning. det er altså ikke den måde,for. vi lærer atmåde læse på i denne lyde i ordet tydeligere, ogminder så hjælper I jeres børn på enlæsebog måde, der minder om klasse.

På mange måder læsemåden i denne mere om den den undervisning, de modtager i skolen. læseundervisning, I selv modtog, da I gik i skole, men den store forskel er, at vi lydstaver os igennem ord ved at sige bogstavernes lyde, mens I nok har De fleste børn sig ordene til at lære atat læse. man lærernavne. kun at læse ved lært at stave jerglæder gennem ved sigeMen bogstavernes at læse. Derfor giver vi eleverne en god vane med daglig højtlæsning, ligesom vi opmuntrer eleverne til atat låne på bibliotektet til athjælpe læse højt for Det kan måske være svært sigebøger de enkelte lyde, nårog I skal jeres små søskende fra de letteste det hele tagetordet er det vigtigt, at jeres børn børn med læsningen, men såbøger. kan IIprøve at sige meget langsomt i læser så meget højtmåde som muligt.

Det er vigtigt, alle fårtydeligere, en god læsefærdighed, stedet for.

På den bliver de enkelte lydeati ordet og så for den skal de børn brugepå i de i skolen, når de undervisning, senere skal lave noget hjælper I jeres enandre måde,fag der minderog om den andet.

Vi håber på jeres opbakning og glæder os til i fællesskab at følge, støtte de modtager i skolen. og udvikle jeres børns læsning.

De fleste børn glæder sig til at lære at læse. Men man lærer kun at læse ved God fornøjelse at læse.

Derfor giver vi eleverne en god vane med daglig læsning fra start, ligesom vi opmuntrer eleverne til at låne bøger på bibliotektet og til at læse højt for små søskede fra de letteste bøger. Det er vigtigt, at eleverne får en god læsefærdighed, for den skal de bruge i de andre fag i skolen, og når de senere skal lave noget andet. Vi håber på jeres opbakning og glæder os til i fællesskab at følge, støtte og udvikle jeres børns læsning.

18

9788723527943_indhold.indd 23

23 Information til forældrene

22.02.2022 14.30

Isby Teater

Børnene Ida og Emil præsenteres sammen med deres forældre, Jan og Lone, og deres kæledyr, aben Hugo og kakaduen Nini. Familien bor i Isby, hvor Jan og Lone er skuespillere på det lokale Isby Teater. Teateret opfører Hans og Grete.

Historien indeholder 666 ord.

Sproglige temaer I Isby Teater introduceres følgende sproglige temaer: • lfabetisering • gennavne • ætningskonstruktion (fremsættende) • jefald

Litteraturarbejde

ind tekster og arbejdsark på denførstelæsning.alinea.dk

I tilknytning til arbejdet med Isby Teater arbejder klassen med f lgende litterære temaer: • ventyrtræk • amme historie i forskellige udgaver Eventyret om Hans og Grete indgår i historien om Isby Teater. På denførstelæsning.dk, trin 0 kan eleverne se og høre eventyret. Her kan de også blive Hans og Grete-professor og skrive deres egen version af eventyret.

Lad eleverne genfortælle handlingen i Hans og Grete (arbejdsark ).

Hvad skete først, hvad skete så, hvad skete til sidst? Udpeg også de særlige eventyrtræk (arbejdsark ). entag arbejdet med andre af de klassiske eventyr, der ligger på denførstelæsning.dk, trin 0, fx Snehvide eller Klods-Hans.

24

LV introsider.indd 1 9788723527943_indhold.indd 24

11/04/2018 14.30 08.28 22.02.2022

Sammenlign et klassisk eventyr med en gendigtning. Lad eleverne læse Grete og Hans fra Fri læsning 1. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem denne historie og det oprindelige eventyr? (arbejdsark 3) Sammenlign også den klassiske udgave af Ulven og de 3 små grise, der ligger på denførstelæsning.dk, trin 1 med De tre dumme svin og den store, tykke pulv af Rune T. Kidde (arbejdsark 4). Lad herefter eleverne diskutere og begrunde, hvilken version de synes bedst om.

Samtalearkene på denførstelæsning.alinea.dk kan danne udgangspunkt for klassens litteratursamtale om de enkelte historier.

Introduktion til historien Lærer og elever finder i fællesskab indholdsfortegnelsen forrest i Læsebogen og ser hvor mange historier, der er i bogen. De læser, hvad den første historie hedder og taler om, hvad frise, illustration og titel får dem til at tænke på.

Herefter slår klassen op på side 4, hvor historien begynder og taler om illustrationen på dette opslag (familien i haven), fx med udgangspunkt i følgende spørgsmål: • Hvilke personer optræder på dette opslag?

• Kender I dem i forvejen?

• Hvad laver de?

• Hvad kan I lide at lave i jeres familie, når I har fri?

• Hvorfor tror I, at historien hedder Isby Teater?

001_140_Laesebog_2 001_140_Laesebog_2

14/01/05

11:51

14/01/05

11:52

Side 5

Side 4

Isby Teater

Ida og Emil Her er Ida og Emil.

Ida og Emil bor på Isgade 8 i Isby.

Ida og Emil bor i et lille gult hus.

Ida er 7 år.

Emil er 9 år.

Her er Jan og Lone.

Jan og Lone bor også i det gule hus på Isgade 8 i Isby.

Lone er Idas mor.

Lone er også Emils mor.

Jan er Idas far.

Jan er også Emils far.

5 4

25

9788723527943_indhold.indd 25

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 21869_Laerervejl 17/04/02 17/04/02 13:10 13:10 Side Side20 20 21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 20

1.

IdaTeater og Emil Isby 1.

Ida og Emil

Læsebogen Læsebogen side side 4-5 4-5 Læsebogen side 4-5

Lytteord Lytteord Lytteord hus hus

Ordene Ordene lydstaves. lydstaves. hus Ordene lydstaves.

Jan Jan Lone Lone Stort Stort begyndelsesbogstav begyndelsesbogstav ii navne. navne.

Jan Stort begyndelsesbogstav i navne.

Ida-s Ida-sLone Understreg Understreg betydningen betydningen af af ejefalds-s ejefalds-s ved ved fx fx at at skrive skrive Ida-s Understreg af ejefalds-s ved fx at skrive Idas Idas mor mor og ogbetydningen Idas Idas hus. hus.

Idas mor oger Idas hus. gul-t gul-t gul-e gul-e Vis Vis at at dette dette er to to former former af af samme samme ord. ord. gul-t Vis dettevokalisk er to former af samme ord.kan her her gul-e Der Derat indgår indgår vokalisk rr ii dette dette ord. ord. Dette Dette kan volde volde eleverne eleverne her Der indgår vokalisk r i dette ord. Dette kan volde eleverne vanskeligheder. vanskeligheder. vanskeligheder. år år Vær Vær opmærksom opmærksom på, på, at at åå og og rr smelter smelter sammen sammen til til én én lyd. lyd. år Vær opmærksomstavelsesdeles på, at å og r smelter sammen til énmen lyd. te-a-ter te-a-ter Flerstavelsesord Flerstavelsesord stavelsesdeles ved ved gennemgangen, gennemgangen, men te-a-ter Flerstavelsesord stavelsesdeles ved men de de er er ikke ikke stavelsesdelt stavelsesdelt ii teksten. teksten.

På Pågennemgangen, denne denne måde måde kombikombide er ikke stavelsesdelt i teksten.

Påflydende denne måde kombineres neres en en sikker sikker ordlæsning ordlæsning med med en en flydende tekstlæsning. tekstlæsning. neres en sikker ordlæsning med en flydende tekstlæsning.

Drilleord DrilleordIda og Emil præsenteres sammen med deres forældre, Jan og Lone, Børnene Drilleord og Hugo ogtro, kakaduen bor(som i Isby, hvor Jan og ogderes kæledyr, aben Man Man skulle skulle tro, at at “og” “og”Nini. blev blevFamilien udtalt udtalt /og/ /og/ (som første første Lone på det lokale Isby Teateret Hans og Grete. og skulle tro, at Teater. “og” blev udtalt /og/anderledes. (som første og-så og-såer skuespillereMan stavelse stavelse ii oktober), oktober), men men det det lyder lyderopfører helt helt anderledes.

Historien indeholder 666 ord. og-så stavelse i oktober), detdrilleord. lyder helt anderledes.

Derfor Derfor kaldes kaldes disse dissemen ord ord for for drilleord.

Derfor kaldes disse ord for drilleord.

Talord Talord Talord 7, 7, 8, 8, 99

Tallene Tallene skrives skrives på på tavlen. tavlen.

Sproglige temaer 7, 8, 9 Tallene skrives på tavlen.

Efter Efter denne denne gennemgang gennemgang læser læser lærer lærer og og elever elever teksten teksten ii fællesskab fællesskab og og taler taler I Isby Teater introduceres følgende sproglige temaer: Efter denne gennemgang læser lærer og elever tekstenii familiens ifamiliens fællesskab og taler om om tekstens tekstens indhold. indhold. Tag Tag eksempelvis eksempelvis udgangspunkt udgangspunkt navne navne og og •om lfabetisering tekstens indhold. eksempelvis udgangspunkt i familiens navne om og familiens familiens adresse. adresse.

Lad LadTag derefter derefter eleverne eleverne formulere formulere samme samme oplysninger oplysninger om •familiens gennavne adresse.

Lad derefter eleverne formulere samme oplysninger om deres deres familie familie (mundtligt (mundtligt eller eller skriftligt). skriftligt).

•deres ætningskonstruktion familie (mundtligt (fremsættende) eller skriftligt).

• jefald

Sprogligt Sprogligt arbejde arbejde Sprogligt arbejde Litteraturarbejde Sætningsopbygning Sætningsopbygning

ind tekster og arbejdsark på denførstelæsning.alinea.dk

Sætningsopbygning Dagens Dagens sproglige sproglige arbejde arbejde udvikler udvikler elevernes elevernes viden viden om om sætningsopbygning sætningsopbygning IDagens tilknytning arbejdet med Isby Teater arbejder klassen f lgende arbejde udvikler elevernes viden om sætningsopbygning og og giver giversproglige dem demtil en en fornemmelse fornemmelse af af sætningen sætningen som som enhed. enhed.

IImed dagens dagens sproglige sproglige litterære temaer: og giver skal dem en fornemmelse sætningen som enhed.

I dagens sproglige arbejde arbejde skal eleverne eleverne sætte sætte ord ordafii rigtig rigtig rækkefølge rækkefølge på på tavlen, tavlen, så så der der skabes skabes arbejde skal eleverne sætteSåledes ord i rigtig rækkefølge en en fremsættende fremsættende sætning. sætning.

Således ordnes ordnes ordene: ordene:på tavlen, så der skabes • ventyrtræk en fremsættende sætning. Således ordnes ordene: •Ida i forskellige udgaver Idaamme 77 er erhistorie år år til til sætningen: sætningen: Ida Ida er er 77 år. år.

Ida 7 er år til sætningen: Ida er 7 år.

Eventyret Hans og Grete indgår i historien om Isby Teater.

På På måde ordnes ordene eksempler (brug IWB-tavlen): Påsamme sammeom måde ordnes ordene i følgende følgende eksempler (brug IWB-tavlen): måde ordnes ordene i ifølgende eksempler (brug IWB-tavlen, denførstelæsning.dk, trinordene 0 kan eleverne se og høre eventyret.

Her kan På samme måde ordnes i følgende eksempler (brug IWB-tavlen): eller skriv på tavlen): Emil Emil Emils Emil her her er er Emil år år 99 er er Emils Jan Jan far far er er de også blive Hans og Grete-professor og skrive deres egen version af Emil her er Emil år 9 er Emils Jan far bor Isby mor Lone mor bor Lone Lone Isby ii mor Lone Lone er Idas Idas Lone også også morerEmils Emils er er eventyret. bor mor Lone er Idas også morbor Emils Isby ii bor Emil Jan Lone og Lone hus ii gule Isby Lone borIsby Emili Jan her her Lone og er er Lone det det lille lille bor huser gule Isby i bor Emil Jan her Lone og er Lone det lille bor hus i gule Lad eleverne genfortælle handlingen i Hans og Grete (arbejdsark ).

Hvad skete først, hvad skete så, hvad skete til sidst? Udpeg også de særlige Sætningerne slettes, og det sproglige arbejde gentages med ordkort, som læreren eventyrtræk (arbejdsark ). entag arbejdet med andre af de klassiske udleverer til eleverne (arbejdsark 5A+5B). Eleverne klipper ord kortene ud og eventyr, der ligger på denførstelæsning.dk, trin 0, fx Snehvide eller Klods-Hans.

26 20 20 20

LV introsider.indd 1 9788723527943_indhold.indd 26

Isby IsbyTeater Teater Isby Teater

11/04/2018 14.30 08.28 22.02.2022

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 21 21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 21

sætter ordene sammen til fremsættende sætninger. Sætningerne kan eventuelt limes på papir, når ordene er placeret rigtigt i sætningerne.

Ordene kan også skrives på ekstra store ordkort. De store ordkort kan da bruges i en ordleg, hvor hvert kort holdes af en elev, og hvor eleverne skal stille sig i den rigtige rækkefølge for at skabe en korrekt sætning.

Arbejdsbogen Arbejdsbogen side 1

1. Lav sætninger.

I denne opgave skal ordene skrives i den rigtige rækkefølge for at skabe 1.

Lav sætninger. en fremsættende sætning. er enrigtige direkte forlængelse I denne opgave skal ordeneOpgaven skrives i den rækkefølge forafatdagens skabe sproglige arbejde,sætning. og opgaven er denerførste af flere opgaver, der arbejder en fremsættende Opgaven en direkte forlængelse af dagens med sætningsopbygning. sproglige arbejde, og opgaven er den første af flere opgaver, der arbejder med sætningsopbygning.

2. Åben opgave: Skriv om det sted, hvor du bor.

Eleverne opfordres til om at skrive så meget, debor. kan. De kan eksempelvis skrive, 2. Åben opgave: Skriv det sted, hvor du hvordan deres hus/lejlighed ser ud, eller de kan beskrive, hvad de Eleverne opfordres til at skrive så meget, de kan. vælge De kanateksempelvis skrive, har på deres Opgaven bredt og lægger op tilhvad mange hvordan deresværelse. hus/lejlighed serer ud, ellerformuleret de kan vælge at beskrive, de forskellige besvarelser.

Enkelte elever vil derfor have brug for mere plads har på deres værelse. Opgaven er bredt formuleret og lægger op til mange end de skrivelinjer, derEnkelte er afsatelever til opgaven, og andre vil måske haveplads lyst forskellige besvarelser. vil derfor have brug for mere til at kombinere deres beskrivelse med en tegning.

Man må forvente, at end de skrivelinjer, der er afsat til opgaven, og andre vil måske have lyst nogle elever skriver sammenhængende tekst, mensMan andre til at kombinere deres beskrivelse med en tegning. måbesvarer forvente,opgaven at inogle stikordsform. elever skriver sammenhængende tekst, mens andre besvarer opgaven i stikordsform.

For at understrege de åbne opgavers frie karakter kan man indlede med at Mælkeskæg synge Her borog jegstjernedrys med tekst og musik af Lotte Kærså (her er de to første vers gengivet): og stjernedrys Mælkeskæg Jeg skal skrive en stil om min fantasi Men fantasien er helt min egen Isby Teater Jeg detskal sigerskrive min lærer, den bor et stederpåhelt mælkevejen en stilSusanne om min fantasi Men fantasien min egen Her bor jeg Hun siger, at fantasien er fri og erbor hun hun et kys det siger min lærer, Susanne den et heldig, sted påfår mælkevejen herinde et sted bag min pande. med mælkeskæg og stjernedrys.

Hun siger, at fantasien er fri og er hun heldig, får hun et kys Her bor jeg Ida og Emil Her er Jan og Lone. herinde et sted min pande. medJanmælkeskæg og stjernedrys. du kan kigge indbag til mig og Lone bor også Her er Ida og Emil.

Glenn Ringtved hus bor gule Emil det og i Ida jeg sidder her på puden GlennpåRingtved Isgade 8 i Isby. på Isgade 8 i Isby. ogog trykker næsen flad mod ruden.

Emil bor Lone er Idas mor.

Ida Lone er også Emils mor. i et lille gult hus. jeg kan’ se no’en børn der leger Jan er Idas far.

Ida er 7 år. side 4-5 9 år.mand der går og fejer Jan er også Emils far. og eren Emil side 4-5 og bussen der drejer Hver elev læser en enkelt sætning højt for de øvrige elever. Læs gerne teksten om hjørnet igennem partage gange, alle mulighed at læse engerne sætning op.

Hver elev læser en enkelt for de øvrigefor elever.

Læs teksten jeg kan deet røde og så desætning guleelever og højt de får blå Afstem hjælpen efterhen den enkelte elevs niveau. Lad godeen læser klareop. igennem et par gange, så alle elever fårpå. mulighed forden at læse sætning som fuglene de flyver og sætter sig sætningen på egen hånd, giv den elevs tøvende elev fonologisk støtte vedklare de svære Afstem hjælpen efter den enkelte niveau.

Lad den gode læser ord, og samlæs helehånd, sætningen elever, derfonologisk endnu ikke er tilstrækkelig sætningen på egen giv denmed tøvende elev støtte ved de svære sikreog i sætningslæsning. ord, samlæs hele sætningen med elever, der endnu ikke er tilstrækkelig sikre i sætningslæsning.

001_140_Laesebog_2

001_140_Laesebog_2

14/01/05

11:51

14/01/05

11:52

Side 5

Side 4

Repetition af Ida og Emil Repetition af Ida og Emil

5 4

Isby Teater Isby Teater

9788723527943_indhold.indd 27

➞

21 27 21

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 20

Arbejdsbogen Arbejdsbogen

1. Lav sætninger.

Lav sætninger.

I1.denne opgave skal ordene skrives i den rigtige rækkefølge for at skabe I denne opgave skal ordeneOpgaven skrives i er den forafatdagens skabe en fremsættende sætning. enrigtige direkterækkefølge forlængelse en fremsættende Opgaven en direkte af arbejder dagens sproglige arbejde,sætning. og opgaven er denerførste af flereforlængelse opgaver, der Hvor bor du Læsebogen side 4-5 sproglige arbejde, og opgaven er den første af flere opgaver, der arbejder med sætningsopbygning. hvor sidder du og kigger nu med sætningsopbygning. i et lille hus på landet 2. Åben opgave: om det sted, hvor du bor.

Lytteord eller sejler du på Skriv vandet 2. Åben opgave: Skriv om det sted, hvor du Eleverne opfordres til at skrive så meget, de bor. kan. De kan eksempelvis skrive, bor du på en bondegård hus Ordene lydstaves.

Eleverne opfordres til at skrive så meget, kan.

De kan skrive, hvordan deres hus/lejlighed ser ud, eller de kan vælge ateksempelvis beskrive, hvad de hvor er grise, høns ogbegyndelsesbogstav får Jan der Lone Stort i navne. hvordan deres hus/lejlighed serer ud, ellerformuleret de kan vælge at beskrive, hvad de har på deres værelse.

Opgaven bredt og lægger tilskrive mange eller tæt ved Vordingborg Ida-s Understreg betydningen af ejefalds-s ved op fx at har på deres værelse.

Opgaven er bredt formuleret og lægger op til mange forskellige besvarelser.

Enkelte elever vil derfor have brug for mere plads i en villa Idas mor og Idas hus. forskellige besvarelser.

Enkelte elever vil have for mere end degul-e skrivelinjer, der er dette afsat til og vil måske haveplads lyst bor du sammen med mange men’sker i etderfor kollektiv påbrug Fyn gul-t Vis at er opgaven, to former af andre samme ord. end de skrivelinjer, der er afsat til opgaven, og andre vil måske have til at kombinere deres beskrivelse med en tegning.

Man må forvente, at eller der ligger midt ir byen her bor du i en lejlighed Der indgår vokalisk i dette ord. Dette kan volde lyst eleverne til kombinere deres beskrivelse med en tegning. måbesvarer forvente, at nogle elever skriver sammenhængende tekst, mensMan andre opgaven boratdu i en campingvogn vanskeligheder. elever skriver sammenhængende tekst, mens andre besvarer opgaven inogle stikordsform. fordi og klovn. år din far er artistVær opmærksom på, at å og r smelter sammen til én lyd. iRundtom stikordsform. på jorden Flerstavelsesord er der børn der bor te-a-ter stavelsesdeles ved gennemgangen, men på steder – man sletde ikke er tror. ikke stavelsesdelt i teksten. På denne måde kombineres en sikker ordlæsning med en flydende tekstlæsning.

Lotte Kærså Mælkeskæg og stjernedrys Mælkeskæg og Emil stjernedrys DrilleordIda og Børnene præsenteres sammen med deres forældre, Jan og Lone, Jeg skal skrive en stil om min fantasi Men fantasien er helt min egen Klassesamtale og kæledyr, aben Hugo og tro, kakaduen Nini.

Familien bor(som i Isby,første hvor Jan og ogderes skulle blevbor udtalt /og/ Jeg skal en stilMan om min fantasiat “og” den Men fantasien er min egen det sigerskrive min lærer, Susanne et sted påhelt mælkevejen Klassen taler om teksten, med udgangspunkt ilyder følgende spørgsmål: Lone er skuespillere på detfxlokale Isby Teater.

Teateret opfører Hans og Grete. og-så stavelse i oktober), men det helt anderledes. det siger lærer, Susanne denerbor etheldig, sted påfår mælkevejen Hun siger,min at fantasien er fri og hun hun et kys • Hvordanindeholder bor personen sangen?

Historien 666 iord.

Derfor forerdrilleord.

Hun siger, fantasien erpande. frikaldes disse ordog hun heldig, og får stjernedrys. hun et kys herinde et at sted bag min med mælkeskæg • Hvilke slags boliger bliver nævnt i sangen? herinde et sted bag min pande. med mælkeskæg og stjernedrys.

•Talord Hvordan passer beskrivelsen på der, hvorGlenn I bor?

Ringtved Glenn Ringtved 7, 8, 9 Tallene skrives på tavlen.

1.

IdaTeater og Emil Isby

Sproglige temaer Efter denne gennemgang læser lærer og elever teksten i fællesskab og taler Repetition af Ida og Emil side 4-5 I Isby Teater introduceres følgende sproglige temaer: om tekstens indhold.

Tag eksempelvis udgangspunkt i familiens navne og Repetition af Ida og Emil side 4-5 •familiens lfabetisering adresse. Lad derefter eleverne formulere samme oplysninger om

Hver elev læser en enkelt sætning højt for de øvrige elever. Læs gerne teksten Læsestafet (sætning) •deres gennavne familie (mundtligt skriftligt).

Hver elev læser en enkelt sætning højt de øvrige Læs teksten igennem et par gange, så eller alle elever fårfor mulighed forelever. at læse engerne sætning op.

• ætningskonstruktion (fremsættende) igennem et par gange, så alle elever får niveau. mulighed forden at læse sætning Afstem hjælpen efter den enkelte elevs Lad godeen læser klareop.

• jefald Afstem hjælpen efter den giv enkelte elevs niveau.

Lad den gode læser sætningen på egen hånd, den tøvende elev fonologisk støtte ved klare de svære sætningen på egen giv den tøvende støtte ved deejd svære ord, og samlæs helehånd, sætningen med elever,elev derfonologisk endnu er tilstrækkelig sark på arb og ster tek indikke ord, og samlæs hele sætningen med elever, der endnu ikketelæ er tilstrækkelig sikre i sætningslæsning. sning.alinea.dk denførs sikre i sætningslæsning.

Sætningsopbygning Dagens sproglige arbejde udvikler elevernes viden om sætningsopbygning Iog tilknytning arbejdet med Isby Teater arbejder klassenImed f lgende giver demtilen fornemmelse af sætningen som enhed. dagens sproglige litterære temaer: arbejde skal eleverne sætte ord i rigtig rækkefølge på tavlen, så der skabes en fremsættende sætning. Således ordnes ordene: • ventyrtræk •Idaamme i forskellige udgaver 7 erhistorie år til sætningen: Ida er 7 år.

Isby Teater 21

Sprogligt arbejde

Litteraturarbejde

21 Eventyret Hans og Grete indgår i historien om Isby(brug Teater.

På På sammeom måde ordnes ordene i følgende eksempler IWB-tavlen): denførstelæsning.dk, trin 0 kan eleverne se og høre eventyret. Her kan Emil her er Emil år 9 er Emils Jan far er de også blive Hans og Grete-professor og skrive deres egen version af bor Lone Isby i mor Lone er Idas Lone også mor Emils er eventyret.

Isby i bor Emil Jan her Lone og er Lone det lille bor hus i gule

Isby Teater

Lad eleverne genfortælle handlingen i Hans og Grete (arbejdsark ).

Hvad skete først, hvad skete så, hvad skete til sidst? Udpeg også de særlige eventyrtræk (arbejdsark ). entag arbejdet med andre af de klassiske eventyr, der ligger på denførstelæsning.dk, trin 0, fx Snehvide eller Klods-Hans.

28 20

LV introsider.indd 1 9788723527943_indhold.indd 28

Isby Teater

11/04/2018 14.30 08.28 22.02.2022

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 21

Isby Teater Isby Teater

2. Hugo og Nini 2. Hugo og Nini

Læsebogen side 6-7 Læsebogen side 6-7

Lytteord Lytteord Hu-go Ni-ni

Hver stavelse lydstaves. Fortæl, at det første bogstav er Hu-go Ni-ni Hver lydstaves. Fortæl, at det første bogstav er stort istavelse alle navne. stort i alle navne. fin Lydstaves. fin Lydstaves. god Husk blødt d til sidst i ordet. god Husk blødt d til sidst og i ordet. b-ur s-ur Ordene deles i forlyd rimdel for at understrege den b-ur s-ur Ordene deles i forlyd og rimdel for at understrege den parvis ens opbygning.

1. Lav sætninger. parvis opbygning. st-ue d-ue Ordeneens deles i forlyd og rimdel for at understrege den I denne opgave skal ordene skrives i den rigtige rækkefølge for at skabe st-ue d-ue Ordene deles i forlyd og rimdel for at understrege den parvis ens opbygning. en fremsættende sætning. Opgaven er en direkte forlængelse af dagens parvis opbygning. og hver stavelse lydstaves. ta-le bli-ve Ordeneens stavelsesdeles, sproglige arbejde, og opgaven er den første af flere opgaver, der arbejder ta-le bli-ve Ordene stavelsesdeles, og hver stavelse lydstaves. ka-ka-du-e med sætningsopbygning. ka-ka-du-e

Arbejdsbogen

Drilleord 2. Åben opgave: Skriv om det sted, hvor du bor.

Drilleord men I dette ord udtales e som en æ-lyd.

Eleverne opfordres til at skrive så meget, de kan. De kan eksempelvis skrive, men I dette ord udtales e som en æ-lyd. hvordan deres hus/lejlighed ser ud, eller de kan vælge at beskrive, hvad de Lærer og elever læser teksten i fællesskab. Derefter taler lærer og elever om har på deres værelse. Opgaven er bredt formuleret og lægger op til mange Lærer ogindhold. elever læser i fællesskab.

Derefteri beskrivelsen taler lærer ogafelever tekstens Tag teksten eksempelvis udgangspunkt de to om forskellige besvarelser. Enkelte elever vil derfor have brug for mere plads tekstens indhold.

Tag eksempelvis udgangspunkt i beskrivelsen af to kæledyr samt illustrationens angivelse af dyrenes yndlingsspiser.

Taldederefter end de skrivelinjer, der er afsat til opgaven, og andre vil måske have lyst kæledyr samt illustrationens angivelse dyrenes yndlingsspiser.

Tal derefter med eleverne om deres kæledyr og omafplejen af disse.

Til slut kan eleverne til at kombinere deres beskrivelse med en tegning. Man må forvente, at med omi illustrationen deres kæledyrog ogfinde om plejen disse.

Tilleder slut kan gå påeleverne opdagelse ud af, af hvad Emil eftereleverne i skuffen nogle elever skriver sammenhængende tekst, mens andre besvarer opgaven gå opdagelse illustrationen og finde ud af, Emil lederatefter skuffen (sinpåkasket).

Der ier mange nye ord i teksten, oghvad det er vigtigt, denibliver i stikordsform. (sin kasket).

Der er mange nye ord har i teksten, og det erforudsætninger vigtigt, at den bliver grundigt gennemgået, så eleverne tilstrækkelige for at grundigt så eleverne har tilstrækkelige for at læse den gennemgået, højt for forældrene derhjemme.

De nye ordforudsætninger kan eventuelt gentages læse den forældrene derhjemme. De nye ord kan eventuelt gentages endnu enhøjt gangfor efter tekstlæsningen. endnu en gang efter tekstlæsningen.

Mælkeskæg og stjernedrys 001_140_Laesebog_2 14/01/05

11:51

14/01/05

11:52

Side 5

Side 4

Jeg skal skrive en stil om min fantasi Sprogligt arbejde det siger min lærer, Susanne Sprogligt arbejde Hun siger, at fantasien er fri 001_140_Laesebog_2

Isby Teater

Men fantasien er helt min egen den bor et sted på mælkevejen og er hun heldig, får hun et kys IEjefald dagens sproglige arbejde rettes elevernes opmærksomhed på ejefalds-s. herinde et sted bag min pande. med mælkeskæg og stjernedrys.

Ida og Emil INavne dagens rettesder elevernes opmærksomhed på ejefalds-s. påsproglige de dyr ogarbejde mennesker, er introduceret i Læsebogen på nuvæHer er Jan og Lone. bor også Emil. og Lone er Ida ogtidspunkt, JanRingtved Her Navne på de dyr og mennesker, der ermed introduceret i Introducér Læsebogen på nuværende repeteres i arbejdet ejefalds-s. opgaven Glenn i det gule hus Ida og Emil bor rende i arbejdet med opgaven ved fortælle, atrepeteres der kommer en s-lyd på ejefalds-s. det ene ord, når man beskriver i Isby.

8 Introducér Isby.

8 i tidspunkt, på Isgade Isgadeat på Lone er Idas mor.

Ida og Emil bor ved at fortælle, at der kommer en s-lyd på det ene ord, når man beskriver etlille ejerforhold.

Skriv et eksempel på tavlen, eller brug de digitale resurser: gult hus.

Lone er også Emils mor. i et er Idas far.

7 år. eterejerforhold.

Skriv et eksempel på tavlen, ellerJanbrug de digitale resurser: Ida Lone er __________ mor. side 4-5 er 9 år.

Jan er også Emils far.

Emil Lone er __________ mor.

På denne eleverne først bedt at huske personernes relation Hver elev måde læser bliver en enkelt sætning højt forom de øvrige elever.

Læs gerne teksten På denne et måde bliver først bedt om at huske relation til hinanden, hvorefter deres rettes udtalen ejefaldsigennem par gange,eleverne så alleopmærksomhed elever får mulighed forpå atpersonernes læse en af sætning op. til hinanden, hvorefter deres opmærksomhed rettes på udtalen af ejefaldss’et somhjælpen i Ida-s.

Gentag gerne opgaven flere eksempler: Afstem efter den enkelte elevsmed niveau.

Lad den gode læser klare s’et som i Ida-s.

Gentag gerne opgaven med flere eksempler: sætningen på egen hånd, giv den tøvende elev fonologisk støtte ved de svære ord, og samlæs hele sætningen med elever, der endnu ikke er tilstrækkelig sikre i sætningslæsning.

Repetition af Ida og Emil

22 4 22

Isby Teater

9788723527943_indhold.indd 29

5

Isby Teater

➞

Isby Teater

21 29

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 21869_Laerervejl 17/04/02 17/04/02 13:10 13:10 Side Side 23 20

Lone er også __________ (Emil-s) mor.

Jan er __________ (Emil-s) far.

Lone også__________ __________(Ida-s) (Emil-s) Jan ererogså far.mor.

Læsebogen side 4-5 Jan far.

Ninierer__________ __________(Emil-s) (Ida-s) kakadue.

Jan er er også __________ (Ida-s)abe. far.

Hugo __________ (Emil-s) Lytteord Nini er __________ (Ida-s) kakadue.

Hugo (Emil-s) abe. hus er __________ Ordene lydstaves.

Herefter laves eksempler med nogle af elevernes navne og forskellige navneJan fxLone Stort begyndelsesbogstav ord, med udgangspunkt i deres påklædning:i navne.

Herefter laves eksempler med nogle af elevernes navne ogved forskellige navneIda-s Understreg betydningen af ejefalds-s fx at skrive Det er __________ gule bluse. ord, fx med udgangspunkt i deres påklædning: Idas mor og Idas hus. gul-t gul-e Vis at dette er to former af samme ord.

Det er __________ gule Eleverne skal gætte, at bluse. det er Karolines gule bluse ved at kigge rundt i lokalet her Der indgår vokalisk r i dette ord. Dette kan volde eleverne og finde den elev, der har en gul bluse på. Legen kan afveksles ved at indvanskeligheder.

Eleverne skal gætte, at det erting Karolines gule veden atjakke, kigge en rundt i lokalet samle forskellige velkendte i lokalet (enbluse sandal, taske, en år Vær opmærksom på, at å og r smelter sammen til én lyd. og finde den elev, har en skal gul bluse på.ud Legen kan afveksles ved atting indsærlig blyant osv.).der Eleverne så finde af, hvem de forskellige tilte-a-ter Flerstavelsesord stavelsesdeles ved gennemgangen, men samle forskellige tinggenstand i lokalet indgå (en sandal, en jakke, en itaske, en hører. Endelig kanvelkendte den samme som fast element sætningen, de er ikke stavelsesdelt i teksten. På denne måde kombisærlig blyant osv.). Eleverne så at finde udejermanden: af, hvem de forskellige ting tilså opgaven udelukkende gårskal ud på finde neres en sikker ordlæsning med en flydende tekstlæsning. hører. Endelig kan den samme genstand indgå som fast element i sætningen, Det er __________ madkasse. så opgaven udelukkende går ud på at finde ejermanden: DrilleordIda og Emil præsenteres sammen med deres forældre, Jan og Lone, Børnene og kæledyr, aben Hugo og tro, kakaduen bor(som i Isby,første hvor Jan og Det er __________ madkasse. ogderes Man skulle at “og”Nini. blevFamilien udtalt /og/ Lone på det lokale Isby Teater.

Teateret Hans og Grete. og-såer skuespillere stavelse i oktober), men det lyderopfører helt anderledes.

Historien indeholder 666 Ved navne, der ender på x,ord. zkaldes eller s,disse laverord man ejefald med s. I stedet laver Derfor forikke drilleord. man ejefald ved at sætte en apostrof efter navnet, dvs. Lauritz’ madkasse, Max’ Talord eller Rasmus’ madkasse. madkasse 7, 8, 9 Tallene skrives på tavlen.

1.

IdaTeater og Emil Isby

Sproglige temaer

Efter denne gennemgang læser lærer og elever teksten i fællesskab og taler I Isby Teater introduceres følgende sproglige temaer: Arbejdsbogen side 2 om tekstens indhold. Tag eksempelvis udgangspunkt i familiens navne og •familiens lfabetisering adresse. Lad derefter eleverne formulere samme oplysninger om Arbejdsbogen side 2 3. Hvad hører sammen?

Sæt ➞ og skriv.

•deres gennavne familie (mundtligt eller skriftligt).

Opgaven er en direkte forlængelse af dagens sproglige arbejde, og dette er • ætningskonstruktion (fremsættende) 3.

Hvad hører sammen?

Sæt ➞handler og skriv.om ejefalds-s. den første af flere opgaver, der • jefald Opgaven er en direkte forlængelse af dagens sproglige arbejde, og dette er den første af flere opgaver, der handler om ejefalds-s.

4. Læs og gæt. ind tekster og arbejdsark på alinea.dk Opgaven cementerer Læsebogens figurer og deres karakteristika elevernes denførstelæsniing.

4.

Læs og gæt.

Sætningsopbygning bevidsthed og gentager ordene fra teksten i en lidt anden sammenhæng.

Opgaven cementerer Læsebogens og deres i elevernes Dagens sproglige arbejde udviklerfigurer elevernes videnkarakteristika om sætningsopbygning Ibevidsthed tilknytning tilen arbejdet med Isby Teater arbejder klassen f lgende og gentager ordene teksten i en lidt andenImed sammenhæng. og giver dem fornemmelse affrasætningen som enhed. dagens sproglige litterære temaer: arbejde skal eleverne sætte ord i rigtig rækkefølge på tavlen, så der skabes side 6-7 en fremsættende sætning. Således ordnes ordene: • ventyrtræk •Der forskellige udgaver side 6-7 Ida Rollelæsning Idaamme erhistorie år nyeiord, tilsåsætningen: erbehov 7 år. for at repetere er7 mange der vil sandsynligvis være Eleverne for gang. hinanden to og to. eleverne Den ene elev omhinanden Hugo, og udvalgte læser ord enhøjt ekstra Lad derefter læselæser højt for Eventyret om Hans ogNini.

Grete indgår i historien om Isby Teater.

På Der erto. mange nyeom ord, såordene der vil sandsynligvis være behov for at repeterevære Påog samme måde ordnes imange følgende eksempler (brug IWB-tavlen): den anden læser Der erHugo, ord, så der vil sandsynligvis to Den ene elev læser om ognye den anden læser om Nini. denførstelæsning.dk, trin 0 kan eleverne seeleverne og høre eventyret.

Her kan udvalgte en ekstra gang.

Lad derefter læse højt for hinanden behov forord at repetere udvalgte ord en ekstra gang.

Emil her er Emil år 9 er Emils Jan far er de også og Grete-professor dereslæser egen version to og to.blive Den Hans ene elev læser om Hugo, og ogskrive den anden om Nini.af bor Lone Isby i mor Lone er Idas Lone også mor Emils er eventyret.

Isby i bor Emil Jan her Lone og er Lone det lille bor hus i gule

Sprogligt arbejde

Litteraturarbejde

Repetition af Hugo og Nini Repetition af Hugo og Nini

Lad eleverne genfortælle handlingen i Hans og Grete (arbejdsark ).

Hvad skete først, hvad skete så, hvad skete til sidst? Udpeg også de særlige eventyrtræk (arbejdsark ). entag arbejdet med andre af de klassiske eventyr, der ligger på denførstelæsning.dk, trin 0, fx Snehvide eller Isby TeaterKlods-Hans.

23 Isby 30 20 Teater

LV introsider.indd 1 9788723527943_indhold.indd 30

23 Isby Teater

11/04/2018 14.30 08.28 22.02.2022

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 21

Isby Teater Isby Teater

3. Teater 3. Teater Lytteord Lytteord ha-le ø-ve ha-le af-ten ø-ve af-ten

Arbejdsbogen Drilleord

Læsebogen side 8-9 Læsebogen side 8-9 Hver stavelse lydstaves.

Hver at stavelse Prøv udtalelydstaves. ordene både med almindelig e-lyd og slap /.

Prøv ordene både med almindelig e-lyd og slap e-lyd,at/əudtale e-lyd, /ə /.

Drilleord de

I dette ord udtales e som en i-lyd.

1. Lav sætninger. de I dette ord udtales ei som som en en e-lyd. i-lyd. spil-le I denne opgave skal ordene skrives i den rigtige rækkefølge for at skabe spil-le I dette ord udtales i som en e-lyd. en fremsættende sætning. Opgaven er en direkte forlængelse af dagens Lærer og elever læser teksten i fællesskab og taler om tekstens indhold. Lad sproglige arbejde, og opgaven er den første af flere opgaver, der arbejder Lærer og elever teksten fællesskab og taler omi garderoben tekstens indhold. fx eleverne rimelæser som Nini, ladi dem gå på opdagelse på sideLad 9i med sætningsopbygning. fx eleverne rime som Nini, lad dem gåhvilke på opdagelse i garderoben påspille side 9 i Læsebogen, og find i fællesskab ud af, figurer det er muligt at Læsebogen, og findafi kostumer. fællesskab ud af, hvilke figurer det er muligt at spille med dette udvalg 2. Åben opgave: Skriv om det sted, hvor du bor. med dette udvalg af kostumer.

Eleverne opfordres til at skrive så meget, de kan. De kan eksempelvis skrive, hvordan deres hus/lejlighed ser ud, eller de kan vælge at beskrive, hvad de har på deres værelse. Opgaven er bredt formuleret og lægger op til mange forskellige besvarelser. Enkelte elever vil derfor have brug for mere plads Alfabetet end de skrivelinjer, der ertager afsat udgangspunkt til opgaven, og iandre vil måske have lyst Dagens sproglige arbejde det enkelte bogstavs placetil ati kombinere deres beskrivelse med enfra tegning. måbogstavs forvente, at Dagens sproglige arbejde tager udgangspunkt i det Man enkelte placering alfabetet.

Eleverne kender alfabetet Bogstavbogen, som går forud nogle elevermed skriver sammenhængende mens andre besvarer ring i alfabetet.

Eleverne kender alfabetettekst, fra Bogstavbogen, som gåropgaven forud for arbejdet Læsebogen og Arbejdsbogen.

Alligevel vil en del elever have i stikordsform. for arbejdet med Læsebogen Alligevel vil en bygger del elever have glemt enkelte bogstaver.

Det og er Arbejdsbogen. vigtigt, at den første læsning på et glemt enkelte bogstaver.

Det er vigtigt, at dener første bygger et grundigt kendskab til bogstaverne, og derfor der ilæsning begyndelsen af på Arbejdsgrundigt til bogstaverne, og derfor er der tager i begyndelsen af Arbejdsbogen en kendskab række alfabetiseringsopgaver.

Opgaverne udgangspunkt i bogen en række tager udgangspunkt i elevernes viden alfabetiseringsopgaver. om bogstaver og byggerOpgaverne videre på denne viden ved at lade Mælkeskæg ogenkeltord stjernedrys elevernes viden om bogstaver og bygger videre på denne viden vedelevernes at lade eleverne sætte i alfabetisk orden.

På denne måde rettes eleverne sætte enkeltord i alfabetisk På denne måde rettes elevernes opmærksomhed mod alfabetet på enorden. ny måde; nu skal de ikke længere kun Jeg skal skrive en stil om min fantasi Men fantasien er helt min egen opmærksomhed mod alfabetet på en ny måde; nu skal de ikke længere kun huske de enkelte bogstaver, de skal også notere sig, hvor det enkelte bogstav Isby Teater det siger min lærer, Susanne den bor et sted på mælkevejen huske de enkelte bogstaver, de skal også notere sig, hvor det enkelte bogstav er placeret i alfabetet.

Hun siger, at fantasien er fri og er hun heldig, får hun et kys er placeret i alfabetet. herinde et sted bag min pande. med mælkeskæg og stjernedrys.

Ida og Emil

Sprogligt arbejde Sprogligt arbejde

001_140_Laesebog_2

001_140_Laesebog_2

14/01/05

11:51

14/01/05

11:52

Side 5

Side 4

Her er Jan og Lone.

bor også og Lone JanRingtved Dagens sproglige arbejde indledes med, at Glenn eleverne synger “a-b-c”-sangen. i det gule hus Start Isby.de to alfabetsange i Isby. den helt klassiske version. Lyt evt. derefter på Isgade 8 itil Isgade 8med på Lone er Idas mor.

Ida og Emil bor pålilledenførstelæsning.dk.

Hør sangen ved at trykke på radioen i Hans og Gretes gult hus.

Lone er også Emils mor. i et far. er Idas er 7 år.

Jan og pandekagespil fra denførstelæsning.dk, trin 0, Ida Emil på eventyr eller ved Ida side 4-5 er også Emils far.

Emil er 9 år. at klikke på radioen i det gule fuglehus nederst tilJanvenstre i denførstelæsning.dk, trin 1, Ida og Emil knækker koden. Derefter skrives alfabetet på tavlen af lærer Hver elev læser en enkelt sætning højt for de øvrige elever. Læs gerne teksten og elever i fællesskab. Endelig skrives elevernes navne først i vilkårlig rækkeigennem et par gange, så alle elever får mulighed for at læse en sætning op. følge og derefter i alfabetisk rækkefølge på tavlen.

Afstem hjælpen efter den enkelte elevs niveau. Lad den gode læser klare sætningen på egen hånd, giv den tøvende elev fonologisk støtte ved de svære De fleste elever er endnu ikke parate til at sætte navne med samme begyndelord, og samlæs hele sætningen med elever, der endnu ikke er tilstrækkelig sesbogstav i alfabetisk orden efter næste bogstav. Derfor anbefales det, at navne sikre i sætningslæsning. med samme begyndelsesbogstav placeres sammen uden hensyn til den korrekte alfabetiske rækkefølge.

5

Her er Ida og Emil.

Ida og Emil bor

Repetition af Ida og Emil

24 4 24

Isby Teater

9788723527943_indhold.indd 31

Isby Teater Isby Teater

21 31

22.02.2022 14.30

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 20 21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 25 21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 25

Arbejdsbogen side 3 1.

Ida og Emil Arbejdsbogen side 3 Arbejdsbogen side 3 5. Hvad hører sammen?

Sæt ➞.

Isby Teater

Læsebogen side 4-5

Lytteord 5.

Hvad hører Sæt ➞. til det rigtige stikord.

Eleverne sættersammen? streg fra navnet hus lydstaves.

Sæt navnene isammen? orden efter alfabetet.

5.

Hvad hører Sæt ➞. til det rigtige stikord.

Eleverne sætter stregOrdene fra navnet Jan navnene Lonesætter begyndelsesbogstav i navne. arbejde og er den Opgaven er eni orden direkte forlængelse af dagens Eleverne stregStort fra navnet til det rigtigesproglige stikord.

Sæt efter alfabetet.

Ida-snavnene Understreg betydningen ejefalds-s ved fxog at er skrive Opgaven er enalfabetiseringsopgaver. direkte forlængelse af dagens af sproglige arbejde den første af flere Sæt i orden efter alfabetet.

Idas mor og Idas første af flere Opgaven er enalfabetiseringsopgaver. direkte forlængelse af hus. dagens sproglige arbejde og er den gul-t gul-e Vis at dette er to former af samme ord.

6.

Skriv ord, rimer. første af flereder alfabetiseringsopgaver. her Der indgår vokalisk r i dette ord ord.som Dette kan volde eleverne 6.

Skriv ord, der rimer.

Til hver delopgave indgår mindst et af tekstens muligt rimord, vanskeligheder.

Til hver delopgave indgår mindst et af tekstens ord som muligt rimord, og ordene er der således udvalgt, så der dannes sammenhæng mellem ord fra 6. Skriv ord, rimer. år ordene Vær opmærksom på, at åstavemåde. ogord r smelter sammen til én og er således udvalgt, så der dannes sammenhæng mellem ord fralyd. teksten andre ord med samme udtale og Til hver og delopgave indgår mindst et af tekstens som muligt rimord, te-a-ter stavelsesdeles ved gennemgangen, men teksten og er andre ordFlerstavelsesord med samme udtale og stavemåde. og ordene således udvalgt, så der dannes sammenhæng mellem ord fra de er ikke stavelsesdelt teksten. På denne måde kombi7.

Sæt ring om alle teksten og andre orddyr. med samme udtale ogi stavemåde. neres en sikker ordlæsningeller medBogstavbogen. en flydende tekstlæsning.

7.

Sæt ring om alle dyr.

Ordene i denne opgave kendes fra Læsebogen På denne Ordene i denne opgave kendes fra Læsebogen På denne måde bestemte bogstavmønstre gentageteller i enBogstavbogen. opgave, der også kræver, 7. Sætbliver ring om alle dyr.

Drilleord Børnene og Emil præsenteres sammen med deres forældre, Jan og måde bliver bestemte bogstavmønstre gentaget i en opgave, også kræver, at eleverne knytter betydning hvert enkelt ord forBogstavbogen. at findeder frem til Lone, alle Ordene i Ida denne opgave kendestilfra Læsebogen eller På denne og deres kæledyr, aben Hugo ogtiltro, kakaduen Nini.

Familien bor(som ider Isby, hvor Jan og ogeleverne Man skulle at “og” blev udtalt første at betydning hvert enkelt ord foropgave, at/og/ finde frem til alle dyrenavne iknytter opgaven. måde bliver bestemte bogstavmønstre gentaget i en også kræver, Lone er skuespillere på det lokale Isby Teater.

Teateret Hans Grete. og-så stavelse i oktober), men det helt anderledes. dyrenavne iknytter opgaven. at eleverne betydning til hvert enkelt ordlyder for opfører at finde frem og til alle Historien 666 ord.

Derfor kaldes disse ord for drilleord. dyrenavneindeholder i opgaven.

Repetition Talord af Teater side 8-9 Repetition af Teater side 8-9 7, 8, 9 Tallene skrives på tavlen.

Sproglige temaer Repetition af Teater sidefinder 8-9 hver elev 5 ord i teksten efter eget valg Teater læses igen. Derefter

Ordjagt (rim)igen.

Teater Derefter finder hver 5 ord i teksten efter eget valg samt etlæses rimord til hvert af disse ord (fx elev på-gå, øve-løve, hale-tale, rime-time, Efter denne gennemgang læser lærer og elever teksten i fællesskab og taler Isamt Isby et Teater introduceres sproglige Teater læses igen.

Derefter finder hver elev 5 temaer: ord i teksten efter eget valg rimord til hvert af følgende disse ord (fx på-gå, øve-løve, hale-tale, rime-time, Lone-kone).

Eleven skriver “sine” ord i et kladdehæfte, og derefter udarbejdes om tekstens indhold. Tag eksempelvis udgangspunkt i familiens navne og samt et rimord til tavlen hvert afmed disse ord på-gå, øve-løve,og hale-tale, rime-time, Lone-kone).

Eleven skriver “sine” ord i et kladdehæfte, derefter udarbejdes en samlet liste på alle de(fx ord og tilhørende rimord, som klassen i •familiens lfabetisering adresse. Lad derefter eleverne formulere samme oplysninger om Lone-kone).

Eleven skriver “sine” ord i et kladdehæfte, og derefter udarbejdes en samlet liste på tavlen allemåde de ord og tilhørende rimord, som fællesskab har fundet.

Påmed denne kommer eleverne igennem deklassen enkeltei •deres gennavne familie (mundtligt eller skriftligt). en liste på tavlen allemåde de ord og tilhørende rimord, somdeklassen fællesskab har fundet.

Påmed denne kommer eleverne igennem enkeltei ordsamlet fra teksten en anden måde.

• ætningskonstruktion (fremsættende) fællesskab har fundet.

På denne måde kommer eleverne igennem de enkelte ord fra teksten på en anden måde.

• jefald ord fra teksten på en anden måde. ind tekster og arbejdsark på denførstelæsning.alinea.dk Sætningsopbygning Dagens sproglige arbejde udvikler elevernes viden om sætningsopbygning Iog tilknytning arbejdet med Isby Teater arbejder klassenImed f lgende giver demtilen fornemmelse af sætningen som enhed. dagens sproglige litterære temaer: arbejde skal eleverne sætte ord i rigtig rækkefølge på tavlen, så der skabes en fremsættende sætning. Således ordnes ordene: • ventyrtræk •Idaamme i forskellige udgaver 7 erhistorie år til sætningen: Ida er 7 år.

Sprogligt arbejde

Litteraturarbejde

Eventyret Hans og Grete indgår i historien om Isby(brug Teater.

På På sammeom måde ordnes ordene i følgende eksempler IWB-tavlen): denførstelæsning.dk, trin 0 kan eleverne se og høre eventyret. Her kan Emil her er Emil år 9 er Emils Jan far er de også blive Hans og Grete-professor og skrive deres egen version af bor Lone Isby i mor Lone er Idas Lone også mor Emils er eventyret.

Isby i bor Emil Jan her Lone og er Lone det lille bor hus i gule Lad eleverne genfortælle handlingen i Hans og Grete (arbejdsark ).

Hvad skete først, hvad skete så, hvad skete til sidst? Udpeg også de særlige eventyrtræk (arbejdsark ). entag arbejdet med andre af de klassiske eventyr, der ligger på denførstelæsning.dk, trin 0, fx Snehvide eller Klods-Hans.

Isby Teater

32 20

Isby Teater Isby Teater

LV introsider.indd 1 9788723527943_indhold.indd 32

25 25 25

Isby Teater

11/04/2018 14.30 08.28 22.02.2022

21869_Laerervejl 17/04/02 13:10 Side 21

Isby Teater Isby Teater

4. Et lille hus 4. EtLytteord lille hus

Læsebogen side 10-11 Læsebogen side 10-11

træ kig Lytteord ku-lis-se træ kig fi-ne ku-lis-se fi-ne

Ordene lydstaves.

Hver stavelse lydstaves.

Ordene fin blev lydstaves. gennemgået i Hugo og Nini. Understreg slægtHver stavelse lydstaves. skabet. fin blev gennemgået i Hugo og Nini. Understreg slægtDrilleord skabet.

1. Lav sætninger. i-gen I dette ord udtales e som en æ-lyd.

I denne opgave skal ordene skrives i den rigtige rækkefølge for at skabe Drilleord en fremsættende sætning. Opgaven er en direkte forlængelse af dagens i-gen og elever læser I dette ordi udtales e som æ-lyd. problemord på Lærer teksten fællesskab og en gennemgår sproglige arbejde, og opgaven er den første af flere opgaver, der arbejder tavlen. Derefter taler lærer og elever om indholdet, og eleverne beskriver med sætningsopbygning.

Lærer ogog elever læser teksten i fællesskab ogog gennemgår problemord på kulissen gætter, hvilken forestilling Lone Jan øver på.

Tal også om, tavlen. Derefter læreri og elevermon om indholdet, hvilken funktiontaler manden hjørnet kan have. og eleverne beskriver 2. Åben opgave: Skriv om det sted, hvor du bor. kulissen og gætter, hvilken forestilling Lone og Jan øver på. Tal også om, Eleverne opfordres til at skrive så meget, de kan. De kan eksempelvis skrive, hvilken funktion manden i hjørnet mon kan have. hvordan deres hus/lejlighed ser ud, eller de kan vælge at beskrive, hvad de har på deres værelse. Opgaven er bredt formuleret og lægger op til mange forskellige besvarelser. Enkelte elever vil derfor have brug for mere plads Forlyd rimdel der er afsat til opgaven, og andre vil måske have lyst end deog skrivelinjer, Itil dagens sprogligederes arbejde skal eleverne lave ord vedMan at sætte forskellige at kombinere beskrivelse med en tegning. må forvente, atbogstaver På den måde blivertekst, eleverne opmærksomme at nogle foran eleverrimdele. skriver sammenhængende mens andre besvarerpå, opgaven rimdelene i ord, der rimer, har samme stavemåde. Læreren skriver at på tavlen. i stikordsform.

Når eleverne har læst ordet, sætter læreren n foran og spørger, hvad der nu står. Hvis resultatet er et ord med betydning, så skrives hele ordet på tavlen, ellers hviskes bogstavet ud igen. Opgaven gentages med en række forskellige bogstaver (fx og h, k, j, m, t). Bagefter gentages opgaven med andre rimdele (brug Mælkeskæg stjernedrys de digitale resurser, eller skriv på tavlen). Disse rimdele er vrøvleord, inden der us f, m, j, l) en stil om min fantasi Jeg(h, skal skrive Men fantasien er helt min egen bliver sat et bogstav foran dem: Isby Teater ine l, m, n, lærer, d) det(b, siger min Susanne den bor et sted på mælkevejen us (h, f,k,m, ave (g,siger, m,j,atf,l)fantasien l) Hun er fri og er hun heldig, får hun et kys ine (b, l, m, n, d) ade (s, k, f, m, b) herinde et sted bag min pande. med mælkeskæg og stjernedrys.

Ida og Emil Her er Jan og Lone. ave (g, k, m, f, l) og Lone bor også JanRingtved Her er Ida og Emil.

Glenn ade (s,bork, f,kræver m, b) efter al sandsynlighed ikke yderligere Opgaven og Emil i det gule hus introduktion, da Ida på Isgade 8 i Isby. på Isgade 8 i Isby. eleverne vil genkende opgavetypen fra Bogstavbogen.

Denne opgavetype skal Lone er Idas mor.

Ida og Emil bor mor.

Lone er også Emils et lille gult hus.opfattes isåledes Opgaven kræver som efterdelvis al sandsynlighed ikke elevernes yderligere introduktion, damere repetition, hvor opmærksomhed Jan er Idas far.

Ida er 7 år. far. eleverne vil genkende opgavetypen fra4-5 Bogstavbogen.

Denne opgavetype skal og mere rettes imod rimords fælles stavemønster. og lærer udarbejder side også Emils 9 år. er Jan erElever Emil opfattes som delvis repetition, hvor elevernes opmærksomhed isåledes fællesskab en vrøvlesætning, der indeholder de fremkomne rimord, fx:mere og mere rettes rimords fælleshøjt stavemønster.

Elever og Læs lærergerne udarbejder Hver elev læserimod en enkelt sætning for de øvrige elever. teksten mus Der bor en mus dine mine Søstrene Dine og Mine iigennem fællesskab der indeholder de fremkomne rimord, fx: op. et en parvrøvlesætning, gange, så alle elever får mulighed for at læse en sætning lus og tyve lus line kan lide at gå på line.

Afstem hjælpen efter den enkelte elevs niveau. Lad den gode læser klare mus mus dine mine Søstrene Dine og Mine hus iDer detbor lilleen røde hus. sætningen på egen hånd, giv den tøvende elev fonologisk støtte ved de svære lus og tyve lus line kan lide at gå på line. ord, og samlæs hele sætningen med elever, der endnu ikke er tilstrækkelig hus i det lille røde hus. sikre i sætningslæsning.

Arbejdsbogen

Sprogligt arbejde Sprogligt arbejde

001_140_Laesebog_2

001_140_Laesebog_2

14/01/05

11:51

14/01/05

11:52

Side 5

Side 4

Repetition af Ida og Emil

26

5

4

26 Isby Teater

9788723527943_indhold.indd 33

Isby Teater

➞

Isby Teater

21 33

22.02.2022 14.30

Den første

LÆSNING 1 • Bogstavbogen • Skrivebogen • Lærervejledning

består af:

• Læsebogen • Arbejdsbogen • Lærervejledning

• Fri læsning 1 + Kopiark • denførstelæsning.dk • denførstelæsning.alinea.dk Svanemærket tryksag 5041 0826 Scandinavian Print Group

9788723527943_omslag.indd 1004

22.02.2022 14.25