Under samme himmel 7/8. klasse, Emnebog

Page 1

Rebekka Bærnholdt · Mette Hansen · Catharine Linke · Anne Rosenskjold Nordvig

Kristendom og andre religioner

Emnebogen til 7./8. klasse tager afsæt i det stof, som eleverne har arbejdet med på de tidligere klassetrin, men nu på et højere niveau. Tilgangen er mere filosofisk, undrende og provokerende end før, idet vi nærmer os 9. klasse og en evt. prøve. Der lægges herved op til et større refleksionsarbejde end i de tidligere bøger. For at understøtte denne proces er der – under hvert emne – indlagt læringsmål, faktabokse og arbejdsspørgsmål, som lægger op til undren og debat. Har du bog, har du web!

Under samme himmel 7/8

Under samme himmel 7/8

Under samme himmel 7/8 Kristendom og andre religioner

Emnerne i bogen er: Tro og tanker Tillid/mistillid Gudsopfattelser Billedforbud Hævn/tilgivelse Religion og natur Karma eller tilfældighed Hvorfor skal mennesker dø? Hvorfor skal vi lære om religion Til Under samme himmel 7./8. hører: Lærervejledning Religionsoversigt med basale informationer om de fem store religioner, faglige formål, uddybende oplysninger, didaktisk vejledning, arbejdsforslag og kopiark. Tavlebog Mulighed for at vise emnebogen på den elektroniske tavle. Webressourcer Har du bog har du web en enkel undervisningsguide (årsplan), som er nem at følge (selv for vikaren). Kompetencemål og læringsmål. alinea.dk

9788723526496_omslag.indd 2

A

Kristendomskundskab · 7/8. klasse · Elevbog · Web

18/12/2018 15.05


9788723526496_indhold.indd 4

17/12/2018 10.20


Rebekka Bærnholdt · Mette Hansen · Catharine Linke · Anne Rosenskjold Nordvig

Under samme himmel 7/8 Kristendom og andre religioner

Kristendomskundskab · 7/8. klasse · Elevbog · Web

9788723526496_indhold.indd 1

17/12/2018 10.20


Forord Bogen, som du sidder med, handler om religion. Den handler også om etik og filosofi, og om det at være menneske. Med denne bog får du en masse viden om forskellige religioner. Du kommer til at læse om menneskers behov for at tro på noget, menneskers behov for at livet giver mening og menneskers angst for døden. Du kommer også til at læse om alternativer til religion og kritik af religion. Undervejs i bogen er der indlagt arbejdsopgaver, hvor du skal forholde dig til indholdet. Bogen er inddelt i 9 kapitler og et register med ordforklaringer. God fornøjelse

2

9788723526496_indhold.indd 2

18/12/2018 15.20


Indhold Tro og tanker

4-5

Tillid/mistillid

6-11

Gudsopfattelser 12-21 Billedforbud 22-29 Hævn/tilgivelse 30-43 Religion og natur

44-58

Karma eller tilfældighed

59-64

Hvorfor skal mennesker dø?

65-73

Hvorfor skal vi lære om religion

74-87

Ordforklaringer 88

3

9788723526496_indhold.indd 3

17/12/2018 10.20


Tro og tanker Hver eneste dag bliver vi præsenteret for utallige udsagn. Nogle virker sande og andre falske. Nogle er vildt overdrevne, og andre har man hørt så mange gange, at man tror på dem. Nogle gange kommer man i tvivl… ”måske der er noget om det?” Udsagn eller påstande som disse er værdibaserede udsagn, dvs. udsagn som ikke kan puttes i kasser som enten sande eller falske. Man kan finde mennesker, der kan argumentere overbevisende for deres sag, og som selv er overbevist om, at deres påstand er rigtig. Om man vælger at tro på påstandene eller afviser at tro på dem kan skyldes:

at man gerne vil tro på påstanden •  at det passer godt til det, man i forvejen tror på •  at afsenderen er troværdig •  at argumentationen er overbevisende •  at éns kammerater tror på det. •

Polerne er ikke ved at smelte, der har altid været varmebølger og kraftig regn

Irak har ødelæggelsesvåben

Hvis vi ikke opruster, kommer fjenden Fisk er fulde af kviksølv

Religion er under­trykkende

Det er ikke farligt at ryge

4

Tro og tanker

9788723526496_indhold.indd 4

18/12/2018 15.21


Man skal altid sørge for at gå tidligt i seng hvis man vil være frisk når man skal op

Man får ­allergi af parfume

Der er mange ­lommetyve i storbyer

Fake news

Det er sundt at svømme

Det er godt at tro på noget

Når aviser og andre medier beskyldes for at bringe fake news, undergraves den grundlæggende tillid i samfundet.

Det er farligt at tale i mobiltelefon

Er tro så noget man vælger? Er tro noget man kan undgå? Hvad vil det sige ’at tro’?

Tro og tanker

9788723526496_indhold.indd 5

5

17/12/2018 10.20


Tillid/mistillid At have tillid til andre er et nødvendigt udgangspunkt for at kunne skabe relationer til andre mennesker. Når vi har tillid, er vi i stand til at tro på andre mennesker. Når vi har tillid, er vi i stand til at mene noget om og håbe på fremtiden. Tillid er tro, men tro er en usikker og foreløbig viden – Hvordan hænger det sammen? I kapitlet vil du blive præsenteret for begrebet tro i et alment perspektiv.

Læringsmål • Du kan forklare begrebet tro. • Du kan fremhæve temaer om tro.

Tro er tillid Hvis du spørger en ven om han kan holde på en hemmelighed, og han svarer ’ja’, så tror du på, at han holder på hemmeligheden. Du har tillid til ham. Hvis du er faret vild i en fremmed by og spørger en tilfældig om vej, så tror du på det svar, du får. Du har tillid til, at svaret er sandt. Også selvom du ikke kan vide om den fremmede lyver eller sender dig på vildspor. Du møder altså din omverden med tillid. Du tror, at andre mennesker taler sandt. Det er

6

først, hvis en ven har røbet din hemmelighed, eller du er blevet narret af vildtfremmede mennesker, at du mister tilliden – at tilliden bliver til mistillid.

Tillid kommer før mistillid Vi er afhængige af hinanden, og vi tror på hinanden helt automatisk, uden at vi tænker over det. Hvis vi først skulle begynde at tænke og overveje, om vi turde tro på andre mennesker, ville alting blive meget besværligt. Menneskers tillid til livet, verden og hinanden er grundlæggende.

Tro og tanker Tillid/mistillid

9788723526496_indhold.indd 6

17/12/2018 10.20


En far rækker armene frem mod sin lille søn, som står på kanten af et svømmebassin. Han siger ”Spring bare, jeg griber dig!” Sønnen springer, men faderen griber ham ikke. I stedet siger han: ”Så min dreng, nu har du lært, at du aldrig kan stole på andre mennesker. Stol kun dig selv.”

Tro er at mene noget om fremtiden eller håbe på noget i fremtiden Hver eneste gang du mener noget om fremtiden, fx at du tager regntøj med i skoletasken, fordi du tror det bliver regnvejr, så bevæger du dig væk fra den sikre grund og træder ud i det usikre ’tros-land’. Og det gør du formodentlig flere gange om dagen.

OPGAVER •

Hvad mener du om faderens handling?

Hvad er konsekvenserne for drengen?

Du har en række erfaringer, som gør, at du tør udtale dig eller håbe på noget fremtidigt. Men du kan ikke være på sikker grund, når det gælder fremtiden.

Tillid/mistillid Tro og tanker

9788723526496_indhold.indd 7

7

17/12/2018 10.20


OPGAVER Det kan være vanskeligt at afgøre, om det er hypoteser, man kommer med, eller om det er håb. Diskutér disse udsagn. Er det nemt at blive enig?

8

Jeg tror, at det bliver snevejr.

Jeg tror, at bussen er forsinket.

Jeg skal på sommerferie, og jeg tror det bliver fantastisk.

Jeg tror, at jeg får en cykel til min fødselsdag.

Jeg tror ikke, at der har været mennesker på månen.

Jeg tror, at min telefon er gået i stykker.

Jeg tror, at min computer er blevet hacket.

Jeg tror ikke, at bussen kommer.

Jeg tror ikke, jeg kan lide stegt lever.

Jeg tror ikke, jeg vil se den film.

Jeg tror, at det er en dreng fra klassen, som har stjålet min pung.

Jeg tror ikke, jeg gider gå i skole.

Jeg tror, at jeg er for tyk.

Min bror tror, at han er så smart.

Jeg tror, at træet er ved at gå ud.

Jeg tror, at prøven gik godt.

Jeg tror, at jeg dumper til prøven.

Hypotese En hypotese er en foreløbig forklaring på et fænomen eller en foreløbig antagelse om noget.

Tro og tanker Tillid/mistillid

9788723526496_indhold.indd 8

18/12/2018 15.29


Tro er usikker viden Nogle gange udtaler man sig om forhold, man ikke kan vide sig sikker på. Det er en måde, hvorpå man træder ind i det usikre ’trosland’ – man udtaler sig i hypoteser om virkeligheden. Hvis du fx. siger: ”Jeg tror, at Simon er forelsket i mig,” og en ven svarer: ”Det tror jeg ikke, jeg tror han er forelsket i Sarah.” Så har I begge udtalt jer om noget hypotetisk, som man kun kan afgøre ved at spørge. OPGAVER •

Undersøg, hvad videnskab er?

Undersøg, hvad religion er?

Diskutér, forskelle på videnskab og religion.

Diskutér, om videnskaben nogensinde kommer til at erstatte religion.

Tro er foreløbig viden Når det tordnede i gamle dage, var det fordi guden Tor kørte over himlen med sine gedebukke, eller når fangsten slap op, var det, fordi Havkvinden holdt på fiskene. I dag ved vi, at torden skyldes elektriske udladninger, og at fiskebestanden i havene er afhængig af mange forskellige faktorer. I 1700-tallet troede man, at videnskaben efterhånden ville erstatte religionerne, fordi de kom med en videnskabelig forklaring på alt det, som religionerne tidligere havde tilbudt en forklaring på. Det er dog ikke lykkedes videnskab at erstatte religionerne, for tro er meget andet end at tro på en gud. Det er menneskeligt at tro, og det behøver ikke at være en gud, man tror på.

Tillid/mistillid Tro og tanker

9788723526496_indhold.indd 9

9

17/12/2018 10.20


Tro er at turde – tro Filosoffen, Søren Kierkegaard, definerer tro som ’at tro det utrolige’. Han bruger fortællingen om Abraham til at forklare, hvad han mener. Gud forlanger af Abraham, at han skal ofre sin søn Isak. Han skal altså slå ham ihjel for Guds skyld. Dette krav er så vanvittigt, ufornuftigt og urimeligt, at det er helt absurd. Og at tro på det absurde kræver, at man kaster sig blindt ud i det. Kierkegaard kaldte det for ’troens spring’. Et andet udtryk for det samme er, at man tager springet ud på 70.000 favne vand.

En favn = 1,88 meter Søren Kierkegaard (1813-55) var en dansk filosof.

I fortællingen om Abraham, taler Gud til Abraham. Det er ikke almindeligt. Men at have blind tro og at turde tro, er almindeligt. Hvis en person siger: ”Jeg elsker dig” til en anden, kan det være af så afgørende betydning, at man lukker øjnene og tager springet ud på de 70.000 favne vand – uden at tvivle – man tror på det.

Gud og Abraham. Illustration fra en billedbibel, 1860.

10

Tro og tanker Tillid/mistillid

9788723526496_indhold.indd 10

17/12/2018 10.20


Sammenfatning Tro er en trossag. Troen kan være svag, stærk eller urokkelig. Tro er et alment menneskeligt begreb. I næste kapitel skal du læse om den tro som drejer sig om tro på en gud.

Troskab

Fortrolig

Vælg et ord.

Samtal om ordets betydning.

Illustrér ordet og hæng det op i klassen.

Troskyldi g

Troværdig

Trolovet

Vantro

Betr oet t s a f o r T

GRUPPEOPGAVE

Overtro

Utrolig Troløs

Godtroende Tillid/mistillid Tro og tanker

9788723526496_indhold.indd 11

11

17/12/2018 10.20


Gudsopfattelser Om guder findes, er der ingen, der ved. Til alle tider har mennesker troet på det guddommelige. I dette kapitel præsenteres du for verdensreligionernes gudsopfattelser.

ud nLæringsmål • Du kan forklare forskellen på monoteisme, polyteisme og henotesime. • Du kan fremhæve forskelle og ligheder mellem de 5 verdensreligioner.

Er mennesker skabt af gud?

eller

12

Er gud skabt af mennesker?

Tro og tanker Gudsopfattelser

9788723526496_indhold.indd 12

17/12/2018 10.20


Gud kan ikke beskrives med ord fra denne verden.

Gud er den, der skaber, og er ikke selv skabt.

Gud er større og mægtigere end ord kan beskrive.

pro-gud

Gud er den, der sørger for, at universet stadig eksisterer.

Gud er en drøm om det overmenneskelige.

Gud er noget vi forestiller os, fordi vi ikke kan udholde tanken om død og meningsløshed.

anti-gud

Gud er et begreb, som vi bruger, når vi mangler ord.

Gud er den, der sørger for, at der er noget i stedet for ingenting.

Gud er et andet ord for nåde og barmhjertighed.

Gud er overalt – hele tiden.

OPGAVER

Gud er ikke en del af denne verden.

Tvivler

Gud er et navn for 'det hellige'. Gud er et andet ord for kærlighed.

Gud var den, der satte gang i Big Bang.

Fordel udsagnene sammen med en makker.

Placer dem ud for personerne.

DISKUTÉR •

Er Gud personlig/ åndelig/ et princip/ en kraft?

Hvordan er verden blevet skabt?

Hvordan bliver verden opretholdt?

Er Gud i verden eller uden for verden/ i Himlen?

Bliver mennesker styret af Gud/det guddommelige? I så fald hvordan?

Kan mennesker blive frelst af Gud/det guddommelige? I så fald hvad indebærer det?

Kan mennesker komme i kontakt med Gud/det guddommelige? I så fald hvordan?

Findes mirakler og undere? I så fald hvordan forklares de?

Gudsopfattelser Tro og tanker

9788723526496_indhold.indd 13

13

18/12/2018 15.46


Monoteisme, polyteisme, henoteisme

Elias

I gammel nordisk religion havde man forskellige guder til forskellige områder af tilværelsen. Freja var frugtbarhedsgudinde, Odin var gud for digtning og død og Tor var gud for torden. Det hedder polyteisme, når mennesker tilbeder flere guder. Tidligere var polyteisme en mere udbredt religiostype. Men man kan også have en religion med mange guder som fx i hinduismen, hvor en enkelt gud er mere fremherskende og tilbedt end de andre. Man dyrker eksempelvis guden Shiva, men tolererer og accepterer, at der findes flere guder. Så er der tale om henoteisme.

Elias var profet i Israel. Han havde fortalt folket, at Gud ville straffe dem med tørke og hungersnød. Og nu havde det ikke regnet i tre år, så der var ikke korn på markerne og folket sultede. En dag kom Elias vandrende hen ad vejen og Akab genkendte ham og sagde: ”Er det dig, der bringer ulykke over folket?” Elias svarede: ”Det er ikke mig, der bringer ulykke over folket, men jer selv. I har forladt den rette tro for i stedet at tilbede den falske gud, Baal. Send nu bud efter alle 450 Baalpræster og lad os mødes på Karmels Bjerg.”

Ikke alle religioner accepterer eksistensen af andre guder. I 1300-tallet f.Kr. i Egypten bekæmpede en farao alle andre guder end guden Aton. Dette er den tidligste form for monoteisme, som vi kender.

Elias trådte frem for hele folket og alle præsterne og profeterne og spurgte: ”Hvor længe vil I blive ved med at tvivle? Hvis Baal er den rigtige gud, så tilbed ham og hvis Herren er den rigtige gud, så vend tilbage til ham.” Folket svarede ham overhovedet ikke. Da sagde Elias: ”Jeg er den eneste af Herrens profeter og over for mig står 450 af Baals profeter. Lad os få to unge tyre herhen, så kan I vælge en tyr og skære den i stykker og lægge den på offerbrændet, men I må ikke sætte ild til bålet. Den anden tyr tager jeg og skærer i stykker og lægger på mit offerbål. Når I har gjort det, skal I kalde på jeres gud og bede ham tænde bålet for jer. Den gud, der tænder sit eget offerbål, er den rette gud.

Monoteime: Troen på, at der kun findes én gud. Polyteisme: Troen på, at der findes flere guder. Henoteisme: Troen på en enkelt gud, men accept af andre guder.

14

Folket sagde: ”Det er et godt forslag” og de lagde tyren til rette på offerbålet og begyndte at kalde på guden: ”Hør os Baal”. De råbte fra morgen til middag, men Baal kom ikke og gav ingen lyd fra sig. Folket dansede da rundt om offerbålet og råbte så

Tro og tanker Gudsopfattelser

9788723526496_indhold.indd 14

17/12/2018 10.20


højt de kunne. ”I må råbe højere, for jeres gud er vist faldet i søvn”, sagde Elias. Og folket råbte endnu højere og dansede endnu vildere rundt om offerbålet. De rev deres tøj i stykker og skar sig selv til blods, men deres gud var tavs. Og sådan fortsatte det indtil aften.

gud. Vis nu, at du er Gud for hele Israels folk og at alt det, jeg har gjort, har jeg gjort for din skyld. Hør på mig, Herre.” Så fór Herrens ild ned og satte ild til dyret og brændet, og inden folk havde opdaget, hvad det var sket, var bålet væk og vandet fordampet.

Da trådte Elias frem og gjorde klar til offeret. Han skar tyren i stykker, lagde brændet til rette og gravede en dyb rende rundt om bålet. Så lagde han tyren til rette på Herrens offerbål og sagde: ”Hæld fire spande vand ud over bålet.” Da folket havde gjort det, sagde han: ”Gør det igen” og de hældte vand ud over brændet. Igen og igen bad Elias folket om at hælde vand over dyret og brændet. Til sidst var alt drivvådt og renden rundt om bålet var fyldt med vand. Så trådte Elias frem og råbte: ”Herre, du er Abrahams, Isaks og Jacobs

Da folket så det, faldt de på knæ og råbte: ”Herren er vores Gud – Herren er vores gud.” Elias sagde til dem: ”Tag alle Baals profeter og før dem ned til floden”. Nede ved floden blev alle 450 falske profeter slået ihjel. Det gamle Testamente 1. Kongebog, kap. 18

OPGAVER •

Find fortællingen i Biblen. Søg efter Det gamle Testamente, 1. Kongebog kapitel 18.

Hvorfor tror I fortællingen findes, og hvad er budskabet med fortællingen?

Hvem er Abraham, Isak og Jacob?

Hvor mange navne kender du for Gud?

Elias med guldkalven. Malet af Domenico Fetti ca. 1522.

Gudsopfattelser Tro og tanker

9788723526496_indhold.indd 15

15

18/12/2018 15.50


Religionernes guder Det er vigtigt i monoteistiske religioner at dens tilhængere har den rigtige gudstro. Hvis fx en kristen benægter offentligt, at Jesus er Gud, så vil det være et problem at blive præst. Og hvis en muslim benægter, at Muhammed er profet, så er han eller hun ikke længere muslim. I andre religioner som fx hinduisme er man langt mere tolerant:

En hindu tegner en cirkel i sand og i centrum sætter han en prik. ”Hvordan kommer man fra udkanten af cirklen til centrum?” spørger han, og svarer selv: ”Der er mange veje til centrum, og der er mange veje til gud, og den ene er lige så god som den anden.”

Kristendom Den kristne gud er hankøn, Fader og Herre. Han er skabergud og opretholder af det skabte. Han er både i denne verden og udenfor. Han er evig. Han har manifesteret sig i tid og rum i Jesus. Og derfor kan mennesker vide

noget om gud og om guds vilje og holdning. Desuden udtrykker Gud og Jesus sig i Helligånden. Derfor kaldes den kristne gud for en treenig gud, Faderen, Sønnen og Helligånden. Tilsammen er de én Gud.

I kristendommen ses Helligånden ofte afbildet som en hvid due.

16

Tro og tanker Gudsopfattelser

9788723526496_indhold.indd 16

18/12/2018 15.56


Islam Muslimers gud kaldes Allah, og betyder guden – der er kun den ene gud. Allah har 99 forskellige navne, som også er egenskaber.

Den Nådige, den Barmhjertige, den Suveræne, den Hellige, Kilden til Fred , Beskytteren , Vogteren, den Almægtige, Betvingeren, den Mægtige, Skaberen, Udvikle ren, Formgiveren, den Tilgivende, den Sejrrige, den Givende, den der giver underhold, den der åbner, den Vidende, den Begrænsende, den der udvider, den der fornedrer, den der ophøjer, den Ærebringende, den Vanærende, den Althørende, den Altseende, Dommeren, den Retf ærdige, den Milde, den Opmærksomme, den Overbærende, den Stor slåede, den der tilgiver igen og igen , den Taknemmelige, den Højeste , den Største, Bevareren, Opretholderen, den der afregner, den Ædl e, den Gavmilde, den der overvåger, den der besvarer, den Absolutte, den Alvise, den der elsker, den Forherligede, den der giver liv på Opstand elsens dag, Vidnet, den Sande, den Betroede, den Styrkefulde, den Velb efæstede, den Beskyttende Ven , den der hyldes, den Alvidende, den første Årsag, den der genopretter, den Livgivende, den Dødbringende, den Levende, den Uafhængige af hvem alt afhænger, Finderen , den Glorificerede, den Enestående, den Ene, den der eksisterer i kraft af sig selv for altid , den der kan alt, den mest Kraftfulde, den Handlekraft ige, den Udsættende, den Første, den Sidste, den Manifesterende, den Skjulte, den Styrende, den Ophøjede, Kilden til Godhed , den der tage r imod anger, den der gengælder, den Undskyldende, den Medfølende , Herskeren i Sit rige, den Ærefulde Majestæt, den Retfærdiggørend e, den Forenende, den Rige, den Berigende, den Afvisende, den Nød bringende, den Godgørende, Lyset, Vejviseren, den Usammenlignelige , den Uendelige, Arvtageren, Retlederen, den der fastsætter tiden. Kilde: Hadith Bukhari nr. 419.

Allah taler ikke direkte til mennesker, men kommunikerer fx gennem engle eller profeter. Da Allah ville give sin vilje til kende

gennem Koranen skete det derfor først gennem ærkeenglen Gabriel og dernæst gennem mennesket Muhammed.

Gudsopfattelser Tro og tanker

9788723526496_indhold.indd 17

17

18/12/2018 15.56


Jødedom Guden hedder Jahve, som er hebraisk og betyder ’jeg er’. Navnet bliver ikke udtalt af jøder, for det er helligt.

I stedet udtales ’hashem’ = navnet, eller ’adonai’ = herre. Jahve er oprindeligt en stammegud for et begrænset folk, israelitterne. Sammen indgik de en pagt (en aftale). Israelitterne måtte kun tilbede Gud. Til gengæld fik de Det Forjættede Land (Israel). Der foregår kommunikation mellem Jahve og hans folk og Jahve griber aktivt ind og hjælper eller straffer sit folk. Kan du få øje på guds navn på Rundetårn?

18

Tro og tanker Gudsopfattelser

9788723526496_indhold.indd 18

18/12/2018 16.07


Hinduisme Hinduismen indeholder et væld af guder, men der er nogle guder som er vigtigere end andre. Det gælder Shiva, Vishnu og Brahma. Brahma er den øverste guddom, og bliver mere anset for et princip end en personlig gud. Brahma er den kraft, som ligger bag alt

og den der har skabt alt, også guder. Vishnu er den gud, der opretholder verden og griber ind hver gang kaos eller ondskab truer med at ødelægge verden. Shiva er på én gang nedbryder af verden og skaber.

Brahma, Vishnu, Shiva – 3 vigtige hinduistiske guder.

Gudsopfattelser Tro og tanker

9788723526496_indhold.indd 19

19

18/12/2018 16.08


Rebekka Bærnholdt · Mette Hansen · Catharine Linke · Anne Rosenskjold Nordvig

Kristendom og andre religioner

Emnebogen til 7./8. klasse tager afsæt i det stof, som eleverne har arbejdet med på de tidligere klassetrin, men nu på et højere niveau. Tilgangen er mere filosofisk, undrende og provokerende end før, idet vi nærmer os 9. klasse og en evt. prøve. Der lægges herved op til et større refleksionsarbejde end i de tidligere bøger. For at understøtte denne proces er der – under hvert emne – indlagt læringsmål, faktabokse og arbejdsspørgsmål, som lægger op til undren og debat. Har du bog, har du web!

Under samme himmel 7/8

Under samme himmel 7/8

Under samme himmel 7/8 Kristendom og andre religioner

Emnerne i bogen er: Tro og tanker Tillid/mistillid Gudsopfattelser Billedforbud Hævn/tilgivelse Religion og natur Karma eller tilfældighed Hvorfor skal mennesker dø? Hvorfor skal vi lære om religion Til Under samme himmel 7./8. hører: Lærervejledning Religionsoversigt med basale informationer om de fem store religioner, faglige formål, uddybende oplysninger, didaktisk vejledning, arbejdsforslag og kopiark. Tavlebog Mulighed for at vise emnebogen på den elektroniske tavle. Webressourcer Har du bog har du web en enkel undervisningsguide (årsplan), som er nem at følge (selv for vikaren). Kompetencemål og læringsmål. alinea.dk

9788723526496_omslag.indd 2

A

Kristendomskundskab · 7/8. klasse · Elevbog · Web

18/12/2018 15.05


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.