Format 0, Vejledning/Web

Janus Madsen

Alice Darville

Leane Rasmussen

Format 0, Vejledning/Web

© Alinea 2017

Forfattere: Janus Madsen, Alice Darville og Leane Rasmussen

Redaktion: Karen Boe Hauggaard

Design: andresen design

Tegninger: Pernille Mühlbach og Gunhild Rød Indtaling af introhistorier: Mette Meldgaard

Trykt hos: Eurographic

2. udg. 5. oplag 2022

ISBN 978 87 23 52207 8

ISBN overnummer 978 87 23 52598 7

Kopiering fra denne bog må kun nde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

www.alinea.dk

Side til side-vejlening

Forord

Kravene til folkeskolen er under konstant udvikling. I de seneste år har der især været fokus på fagligheden – ikke mindst i matematik. Derudover har opmærksomheden specielt været rettet mod evalueringskultur og undervisningsdi erentiering. Fra skoleåret 2015/2016 indførtes Fælles Mål, hvor der desuden blev sat fokus på it i forbindelse med anvendelsen af digitale værktøjer og barnet som kreativ producent. Fælles mål består af overordnede kompetenceområder, som beskriver, hvad børnene skal kunne på det pågældende klassetrin.

Børnehaveklassen er en integreret del af folkeskolens undervisningstilbud. Børnehaveklassens opgave er at forberede børnene til at få størst muligt udbytte af den fagopdelte undervisning fra 1. klasse. I Fælles Mål for børnehaveklassen arbejdes der med seks obligatoriske kompetenceområder. Matematisk opmærksomhed er et

af områderne, som i børnehaveklassen skal bygge på en legende og undersøgende tilgang til børnenes forståelse for tal, antal, mønstre og gurer.

Forskning har vist, at børn kan lære mere og hurtigere, hvis der tages udgangspunkt i det enkelte barns hverdag, forudsætninger og foretrukne måde at lære på. Format er udviklet med udgangspunkt i de obligatoriske kompetenceområder og sikrer gennem varierende aktiviteter inden for forskellige organisatoriske rammer, at undervisningen kan tilrettelægges både med udgangspunkt i formålet for faget og det enkelte barns behov.

I håb om, at Format vil give alle børn mulighed for gode oplevelser i forbindelse med at lære matematik og lyst til at lære mere, ønsker vi børn og børnehaveklasseledere god fornøjelse med Format.

Elementer til Format 0

Elevbog/Web

• 72 sider med seks faglige og tematiske kapitler

• Læringsmål i hvert kapitel henvendt til børnene

• Adgang til elevsitet på format.alinea.dk med kopiark og digitale resurser

• Adgang til elevsitet på MitFormat via format.alinea.dk, der indeholder digitale selvrettende evalueringer og værksteder

Format.alinea.dk

•Kopiark til elevbog

•GeoGebra ler

•Adgang til FotoMat

•Sange til Format

•Læringsmål og årsplaner

•Facitlister

•Forældrebreve

•Tavlebog

mitformat.alinea.dk

• 2 digitale færdighedsevalueringer og 1 begrebsevaluering til hvert kapitel

• 42 digitale værksteder på 2 niveauer til hvert kapitel i elevbogen, med kopiark og digitale resurser

Vejledning/Web

• Didaktiske intentioner, der ligger til grund for Format

• Side til side-vejledning og facit til opgaverne i elevbogen

•Indtalte introhistorier

• Adgang til elev- og lærersite på format.alinea.dk med kopiark og digitale resurser

• Adgang til elev- og lærersite på mitformat.alinea.dk

•Tavlebog

Evalueringshæfte

• Analog udgave af færdigheds- og begrebsevalueringer

Format 0, Værkstedskort

• Analog udgave af de 42 værksteder, som ndes på

MitFormat

Format 0, Materialekasse

25 lommefliser

lommeterninger

2 sæt spillekort

360 geobrikker

66 magnetiske skumtal og regnetegn

230 mønter

10 stk. 10-sidede terninger

2 stk. 6-sidede terninger

15 spejle

200 centicubes

Konceptet for Format

Format er bygget op af re elementer: Kurser, evalueringer, værksteder og projekter.

1 Kurser

Kursusforløbene tager udgangspunkt i arbejdet med en fælles elevbog, hvor børnene bliver præsenteret for forskellige faglige områder. Elevbogen er opdelt i seks tematiske kapitler med tilhørende kopiark og digitale resurser, som ndes på format.alinea.dk.

Hvert kapitel i elevbogen har en farve, som anvendes i opgavernes numre og bjælken med sidetal nederst på siderne. Farvekoderne tydeliggør, hvilke sider i elevbogen der tilhører samme kapitel. Der er benyttet samme farver i evalueringer og i værksteder, og det binder dermed de elementer sammen, som tilhører samme kapitel. I den farvede bjælke nederst på hver side i elevbogen ndes en kort vejledningstekst til udvalgte opgaver, som kan være en støtte i organiseringen og udførelsen af opgaven. Samtlige opgaver beskrives desuden uddybende her i vejledningen.

Introtegninger og -historier

Hvert kapitel i elevbogen indledes med en introtegning med tilhørende introhistorie. Introhistorien kan læses op eller afspilles via lyd lerne på format.alinea.dk. Formålet med aktiviteten er at synliggøre kapitlets faglige mål og introducere dets tematiske kontekst samt at tage udgangspunkt i elevernes forforståelse for kapitlets faglige indhold. Kapitlets faglige mål er desuden formuleret som læringsmål henvendt til børnene. Hensigten med de faglige mål er yderligere at præcisere over for børnene, hvilke matematiske begreber, de skal arbejde med i kapitlet. De elevhenvendte læringsmål kan printes ud fra format.alinea.dk og hænges op i klassen.

Introhistoriernes to hovedpersoner - Mads og Line - som går i børnehaveklasse sammen, kommer ud for en lang række oplevelser, der inspirerer dem til at undersøge og løse forskellige matematiske problemstillinger og opgaver. Efter hver introhistorie ndes der forslag til en række spørgsmål og opgaver, som børnene kan besvare, når introhistorien er læst højt.

Introtegningerne ndes som pdf- ler på format.alinea. dk, hvilket giver mulighed for at vise dem på en projektor eller på interaktivt whiteboard under oplæsningen.

Ikoner

For at synliggøre organiseringen af arbejdet med elevbogen, anvendelsen af konkrete materialer, digitale ressourcer og kopiark, er der indsat ikoner ved opgaverne, som gør det nemt at afkode, hvad der skal inddrages i de forskellige aktiviteter. De anvendte ikoner er følgende:

Kopiark

Viser, at der ndes kopiark til opgaven på format.alinea.dk.

Centicube

Viser, at der er mulighed for at arbejde med centicuber.

GeoGebra

Viser, at der er mulighed for at arbejde med en GeoGebra- l, som ndes på format.alinea.dk.

6-sidet terninge

Viser, at der i opgaven skal anvendes 6-sidede terninger.

10-sidet terninge

Viser, at der i opgaven skal anvendes 10-sidede terninger.

Deltager

Viser organiseringen af arbejdet i opgaven.

5 Spillekort

Viser, at der i opgaven skal anvendes spillekort.

Musik

Viser, at der hører en sang til opgaven, som ndes på format.alinea.dk.

FotoMat

Viser, at der er mulighed for at arbejde med FotoMat, som ndes via format.alinea.dk.

MitFormat

Viser, at der er mulighed for at arbejde med evalueringer digitalt på format.alinea.dk eller analogt i Format 0, Evalueringshæfte.

Projekt

Viser, at kapitlet afsluttes med et fælles projekt i klassen

Viden om

I Viden om-boksene introduceres faglige begreber og de nitioner, der er centrale for indholdet i elevbogens kapitler. Viden om-boksene indeholder en kort tekst og en støttende illustration. Der er i vejledningsteksterne givet forslag til, hvordan indholdet i Viden om kan danne udgangspunkt for en dialog med børnene om de faglige begreber og de nitioner, der præsenteres. Desuden har børnene mulighed for at vende tilbage hertil for at orientere sig om det faglige indhold i arbejdet med opgaver og værksteder.

Hvad nu hvis

I elevbogen i børnehaveklassen er der indlagt Hvad nu, hvis-opgaver, som med udgangspunkt i de eksisterende opgaver stiller uddybende spørgsmål. Formålet er at give mulighed for at di erentiere undervisningen. Opgaverne er formuleret, så de inviterer børnene til at gennemføre mindre undersøgelser for derigennem at udforske forskellige matematiske problemstillinger. Børnene stilles overfor udfordrende spørgsmål, som fx: ”Hvor lang en talrække kan du skrive?” ”Kan du nde alle løsningerne?” og ”Hvad er forskellen på 13 og 31?” På den måde motiveres børnene til at forholde sig undersøgende, eksperimenterende og opmærksomt til matematikundervisningen og til den matematik, som omgiver dem i hverdagen. Børnene kan eventuelt præsentere deres undersøgelser og resultater for hinanden for derved at få erfaring med forskellige tilgange til og løsninger af opgaverne.

Hvad nu hvis-opgaverne er særligt udfordrende og er primært tænkt som ekstra fordybelsesaktiviteter. Det kan altså ikke forventes, at alle børn kan løse disse opgaver. Hvis man ønsker at inddrage hele klassen i arbejdet med Hvad nu hvis-opgaverne, kan det anbefales at lade børnene fremlægge deres undersøgelser og resultater for hinanden.

Forældreinformation

I Format ndes initiativer, som har til formål at orientere og støtte forældrene i deres bestræbelser på at hjælpe deres børn.

Forud for arbejdet med et nyt kapitel i elevbogen kan børnehaveklasselederen vælge at udsende et forældrebrev, som i enkle vendinger beskriver målene for den forestående undervisning. Forældrebrevene indeholder en række forslag til, hvordan forældrene med udgangspunkt i ting, som ndes i hjemmet eller i nærområdet, kan udføre forskellige helt enkle og hyggelige aktiviteter, der har relation til det forestående arbejde i elevbogen.

Forældrebrevene ndes på format.alinea.dk. Brevene er

udarbejdet sådan, at børnehaveklasselederen kan rette indholdet til, hvis der fx skal tilføjes praktiske beskeder, eller hvis enkelte afsnit skal slettes. Den elektroniske form gør det muligt enten at maile brevene til forældrene eller at lægge dem på forældreintra. Bagerst på indersiden af omslaget i elevbogen kan forældrene desuden nde en beskrivelse af de faglige områder, som børnene skal arbejde med i løbet af året samt en række eksempler på, hvordan forældrene kan støtte deres børn derhjemme med forskellige aktiviteter.

Supplerende aktiviteter

Efter side til side-vejledningen til hvert kapitel ndes der forslag til supplerende aktiviteter. Aktiviteterne varierer i sværhedsgrad, omfang og deltagerantal og kan inddrages i den grad, børnehaveklasselederen nder det nødvendigt og relevant.

Hver elevbogsside er afbildet som miniature her i vejledningen, så man tydeligt kan se opgavernes opbygning og indhold, mens vejledningen læses. Miniaturerne af elevbogssiderne fungerer samtidig som facitliste. Kopiarkene til elevbogen er ligeledes løbende afbildet i vejledningen.

2 Evaluering

For at kunne undervise børnene med udgangspunkt i deres aktuelle faglige niveau er det nødvendigt at vide, hvad de allerede kan, og hvad de har behov for at arbejde yderligere med. Til det formål er der til hvert kapitel i Format udarbejdet to færdighedsevalueringer og en begrebsevaluering til hvert andet kapitel.

Færdighedsevalueringer

Færdighedsevalueringerne består af en række opgaver, som enkelt og hurtigt gør det muligt for børnehavneklasselederen at danne sig et billede af børnenes faglige niveau. Børnenes færdigheder vurderes med udgangspunkt i følgende tre niveauer hentet fra Vygotskys teori om Zonen for nærmeste udvikling: kan endnu ikke (1),

kan næsten (2) og kan (3). De tre niveauer svarer til hver af de tre områder på målskiven. Ikonerne under målskiven henviser til de værksteder, som giver barnet mulighed for speci kt at arbejde med de faglige områder, der er behov for.

Det anbefales at anvende den første færdighedsevaluering umiddelbart efter færdiggørelsen af et kursusforløb i elevbogen. Evalueringens primære formål er at henvise børnene til de aktiviteter i værkstedsdelen, som passer til deres aktuelle niveau. Den anden færdighedsevaluering udføres efter endt værkstedstedsforløb som en afsluttende evaluering, der dokumenterer barnets fremskridt og udbytte af undervisningen.

Begrebsevalueringer

Der er udarbejdet begrebsevalueringer til hvert andet kapitel i elevbogen. Begrebsevalueringen består af åbne opgaver og giver et indblik i børnenes grundlæggende begrebsforståelse og matematiske kompetencer. Begrebsevalueringen bør gennemføres efter, at børnene har arbejdet med værksteder og kurser i elevbogen inden for de to kapitler, der evalueres.

Inden selve evalueringerne anbefales det at læse Evalueringsvejledningen, som ndes via format.alinea.dk på MitFormat. I Evalueringsvejledningen ndes både en generel beskrivelse af evalueringerne i Format og en vejledning til de enkelte opgaver i evalueringerne. Evalueringerne ndes via format.alinea.dk digitalt, som selvrettende opgaver på MitFormat og i en analog udgave i Format 0, Evalueringshæfte.

3 Værksteder

Til værkstedsundervisningen i børnehaveklassen er der udarbejdet en materialekasse med konkrete materialer. Værkstederne inddrager materialer fra materialekassen og er inddelt i to faglige niveauer.

Værkstedsarbejdet udgør en væsentlig del af Format. Med 42 værkstedskort og 84 aktiviteter til børnehaveklassen er der lagt op til, at en stor del af arbejdet bruges til faglig fordybelse i form af værksteder.

Arbejdet med værkstederne i Format organiseres i mindre grupper og lægger op til, at børnene arbejder med forskellige aktiviteter på samme tid, og at aktiviteterne kan gentages i det omfang, det er nødvendigt. Værkstedsarbejdsformen giver god mulighed for at tilrettelægge og di erentiere undervisningen, så børnenes individuelle faglige niveau tilgodeses bedst muligt. Hvert værksted er inddelt i to niveauer, der angives med en A- og en B-aktivitet. Som udgangspunkt er B-aktiviteten sværere end A-aktiviteten, så undervisningen kan tilrettelægges og di erentieres med udgangspunkt i børnenes evalueringsresultater og dermed deres aktuelle faglige niveau.

Værkstederne er udviklet med udgangspunkt i de re læringsstile: auditiv, visuel, taktil og kinæstetisk - samt de organisatoriske arbejdsformer: alene, i par, i grupper - for netop at tilgodese børnenes forskellige måder at lære på.

Materialekassen og værkstederne er en integreret del af Format, men kan med stort udbytte også bruges selvstændigt eller sammen med andre materialer.

Værkstederne ndes digitalt på MitFormat via format. alinea.dk og adgang hertil fås ved køb af Format 0 elevbog/Web. Det er muligt at tilkøbe de analoge Format 0, Værkstedkort. MitFormat indeholder værkstedsbeskrivelser, værkstedsvejledning samt tilhørende kopiark og digitale ler.

4 Projekter

I Format lægges der i elevbogen op til, at hvert forløb kan afsluttes med et tværfagligt projekt med udgangspunkt i de faglige områder og det overordnede tema, som børnene har arbejdet med i elevbogen og i værksteder-

ne. Projekterne inddrager desuden de øvrige kompetenceområder, der er gældende for børnehaveklassen. Det anbefales at arbejde med projekterne som afslutning på kursusdelen i elevbogen og værkstedsforløbene.

Projekternes primære formål er at give børnene mulighed for at arbejde kreativt og undersøgende med matematikken i praksis og dermed ruste dem til at opleve faget og brugen af dets redskaber i forskellige tværfaglige og alsidige sammenhænge. På længere sigt er det

Projektoversigt

også et mål at ruste børnene til selv at arbejde med og inddrage matematik i forskellige problemorienterede projektforløb. Projekterne lægger op til, at børnene arbejder sammen mod et fælles mål, og hvert enkelt projektforløb er udarbejdet, så der er mulighed for at resultatet kan udstilles eller fremlægges for andre.

Under side til side-vejledningen ndes en detaljeret vejledning til de enkelte projekter.

Kapitel Beskrivelse Matematiske kompetenceområder Øvrige kompetenceområder

Tal i naturen

Stranden

Geometrium

Indsamling af naturmaterialer til en udstilling om antal og talsymboler

Dukketeater

Forestilling med stangdukker bygget af geometriske gurer

Bamsefest

Tal Antal

Figurer og mønstre Sprog og tankegang

Legetøj

Ridderborgen

Aktiviteter, hvor bamser beskrives, inddeles i forskellige kategorier, og hvor der bages bamseboller efter opskrift

Våbenskjold

Fremstilling af våbenskjold, der indeholder mønstre og spejlvendte gurer

Cirkusforestilling

Tal Antal Sprog og tankegang

Naturfaglige fænomener

Engagement og fællesskab

Sprog

Kreative og musiske udtryksformer

Krop og bevægelse

Engagement og fællesskab

Antal

Cirkus Plus

Planlægning og fremvisning af en cirkusforestilling samt fremstilling af billetter og prislister

Frugtsmoothie

Madmatik

Beregning af priser og fremstilling af smoothie

Engagement og fællesskab

Krop og bevægelse

Kreative og musiske udtryksformer

Antal Krop og bevægelse

Engagement og fællesskab

Figurer og mønstreSprog

Didaktiske og pædagogiske intentioner

Konstruktivisme

Konstruktivisme er en teori om viden og læring. Den beskriver både, hvad viden er, og hvordan man lærer. Det centrale i konstruktivismen omhandler sammenhængen mellem perception (forståelse), erkendelse og virkelighed. Indtil forrige århundrede var det en udbredt opfattelse, at viden var noget, der kunne overføres. Jean Piaget, der af mange regnes for konstruktivismens fader, var af den opfattelse, at verden ikke kunne iagttages, med mindre den iagttagende allerede havde dannet sig nogle strukturer, som det nye kunne forbindes med.

Format er inspireret af dette læringssyn og giver det enkelte barn mulighed for aktivt at konstruere sin viden ud fra de iagttagelser og erfaringer, barnet har gjort. Format skaber matematiske udfordringer på ere niveauer, således at aktiviteterne passer til det enkelte barns potentiale for læring og udvikling. Det sker ved, at metoder, materialer og resurser tilpasses det enkelte barn, samtidig med at evalueringer sikrer og dokumenterer, at det enkelte barn når de mål, der sættes såvel nationalt som af børnehaveklasselederen.

Zonen for nærmeste udvikling

Format inddrager Lev Vygotskys teori om Nærmeste udviklingszone, som tager udgangspunkt i forholdet mellem børns udvikling og deres læring. En central pointe er, at den optimale læring nder sted, når børnene udfordres på niveauet mellem det, de kan gøre med voksenhjælp, og det, de kan gøre selvstændigt.

I Format er Vygotskys begreb omsat til følgende tre udviklingszoner:

• Kan endnu ikke (det assisterende udviklingsniveau), hvor barnet ikke kan løse opgaven eller skal have meget vejledning og voksenhjælp.

• Kan næsten (det potentielle udviklingsniveau), hvor barnet enten selv, eller med støtte fra en jævnaldrende eller voksen, kan løse opgaverne.

• Kan (det aktuelle udviklingsniveau), hvor barnet selv mestrer opgaverne.

Disse tre udviklingszoner og målene for den matematiske opmærksomhed danner baggrund for den vurdering af børnenes færdigheder, som ndes i evalueringerne. Det primære formål med evalueringerne er løbende og fremadrettet at følge op på barnets individuelle læringsforløb ved at bestemme barnets nuværende faglige niveau og give anvisninger til, hvad barnet skal arbejde med i det efterfølgende værkstedsforløb.

Alle værkstedsaktiviteter er på den baggrund opdelt i to niveauer, så børnene uanset evalueringsresultat kan blive udfordret og arbejde med udgangspunkt i deres potentielle udviklingsniveau. På baggrund af børnenes resultater i færdighedsevalueringerne, arbejder børnene videre på et af de to niveauer, der er anvist i de enkelte værksteder.

Mange måder at lære på

Dele af Rita Dunns forskning om læringsstile danner udgangspunkt for variationen i elevbogens opgavetyper. Til hvert kapitel er der udarbejdet opgaver til hver af læringsstilenes re perceptionelle forcer:

Auditiv (høre)

Visuel (se)

Taktil (røre)

Kinæstetisk (bevæge sig)

Variationen i opgaverne har til formål at tilgodese est mulige børn i forbindelse med læring af elevbogens nye stof. Derudover er formålet at præsentere og lære børnene, at der ndes ere forskellige måder at tilegne sig nyt stof på. I hvert kapitel i elevbogen ndes der derfor opgaver, hvor børnene bliver udfordret både auditivt, visuelt, taktilt og kinæstetisk.

Opgaverne i elevbogen tager desuden udgangspunkt i læringsstilenes organisatoriske arbejdsformer. Det betyder, at børnene møder forskellige opgavetyper, hvor de skal arbejde alene, parvis, i grupper eller samlet i klassen. Antallet af deltagere fremgår af ikonerne ved de enkelte opgaver i elevbogen.

Værkstederne er ligeledes bygget op om læringsstilenes

perceptionelle forcer. Det betyder i praksis, at børnene også her får mulighed for at arbejde med forskellige læringsstile. Alle værksteder er markeret med ovenstående symboler, så både børnehaveklasselederen og barn kan vælge værksteder, som bygger på barnets fortrukne måde at arbejde og lære på. For at sikre, at barnet også lærer at tilegne sig stof på andre måder end sin foretrukne, bør det velkendte stof repeteres indenfor en eller ere af de tre andre perceptionelle forcer.

Værkstedsaktiviteterne er ligeledes udarbejdet med baggrund i udvalgte organisatoriske arbejdsformer, hvilket betyder, at barnet har mulighed for at arbejde alene, parvis, i små eller større grupper. Antallet af deltagere fremgår tydeligt af værkstedskortene.

Synlige læringsmål

læringsmålene også bruges i børnehaveklasselederens feedbacksamtaler med det enkelte barn. Læringsmålene kan desuden bruges som en mulighed for børnenes vurdering af sig selv: Hvad var mit mål? Hvad har jeg lært? Og hvad er mit næste skridt? Dette kan udføres ved re eksion og samtale fx med en klassekammerat eller i mindre grupper.

Børnene kan også løbende skrive deres navn på de ophængte læringsmål, efterhånden som de mestrer de enkelte mål. Ved mestring forstås, at børnene kan forklare den beskrevne færdighed for en voksen eller for en kammerat.

Under side til side-vejledningen ndes der forslag til, hvornår det kan være relevant for børnehaveklasselederen at vende tilbage til de enkelte læringsmål for at genopfriske indholdet sammen med børnene.

Variation

Di erentiering

Ifølge John Hattie skaber synlige læringsmål bedre faglige resultater, bl.a. fordi børnene gennem synligheden gøres opmærksomme på deres egen læringsproces. Børnene ved, hvor de er på vej hen, og undervisningen understøtter vejen dertil.

I Format 0 er de faglige læringsmål gjort synlige i en forenklet og børnevenlig udgave i begyndelsen af hvert kursus i elevbogen. Hvert læringsmål består af en kort tekst og en understøttende illustration. Det er dog børnehaveklasselederen, der formulerer klassens endelige læringsmål i forhold til den pågældende børnegruppe. På format.alinea.dk ndes læringsmålene i en elektronisk udgave, der kan printes ud i A3-format , eventuelt lamineres og hænges op som plakater i klassen, således at de hele tiden er synlige for børnene. Det anbefales at genopfriske de relevante læringsmål med børnene, hver gang der arbejdes med den matematiske opmærksomhed.

Synlige læringsmål giver børnene mulighed for kontinuerligt at orientere sig om, hvad der forventes af dem, og hvad målet med undervisningen er. Da mål, vurdering og feedback desuden hænger uløseligt sammen, kan

Fælles Mål er en del af folkeskolereformens målsætning om, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Børnene i børnehaveklassen be nder sig på vidt forskellige faglige niveauer og har forskellige evner og forudsætninger for at løse de enkelte opgaver. I elevbogen til Format er der lagt op til, at de børn, der har svært ved at løse opgaverne, kan nde hjælp og støtte i forskellige hjælpemidler, fx centicuber og tallinjer.

Aktiviteterne i elevbogen er varierende med det formål at give børnene ere forskellige tilgange og dermed bedre muligheder for at forstå og opnå de ønskede faglige mål. Aktiviteterne er udarbejdet med baggrund i læringsstilenes re perceptuelle forcer og tager dermed både højde for auditive, visuelle, taktile og kinæstetiske indlæringsmetoder. Traditionelt er langt de este aktiviteter i en matematikbog visuelle og taktile, men i elevbogen til Format er de auditive og kinæstetiske aktiviteter ligeledes integreret i hvert kapitel. Da en stor del af børnene i indskolingen bedst lærer nyt og svært stof ved at bruge hele kroppen, er det væsentligt, at der også indgår bevægelsesaktiviteter i undervisningen.

Variationen gør sig også gældende på det sociologiske plan, da aktiviteternes opbygning sikrer, at børnene i hvert kapitel både kommer til at arbejde alene, parvis og i små eller større grupper. Dermed tages der i elevbogen højde for, at mange børn arbejder bedst i forskellige grupperinger, når de skal lære nyt og svært stof.

Ud over de nævnte di erentieringsmuligheder rummer også Hvad nu hvis-opgaverne og værkstedsdelen muligheder for at di erentiere undervisningen.

Bevægelse

Ifølge den nye folkeskolereform skal børnene på alle klassetrin i gennemsnit bevæge sig 45 minutter hver dag. Bevægelse kan indgå i undervisningen på forskellige måder. Format 0 indeholder forskellige bevægelsesaktiviteter, som knytter sig til det matematikfaglige indhold, fx bevægelse TIL læring, hvor kroppen bruges som motivation. Det er opgaver som stopdans, vendespil, stafetter og hentelege, hvor bevægelsen er lagt TIL det faglige, og hvor konkurrence og variation bruges som motivation til mere trivielle færdigheds- og træningsopgaver. I Format 0 præsenteres børnene også for bevægelse MED læring. Børnene skal løse opgaver, hvor bevægelsen skaber sanseindtryk, som er MED til at øge børnenes forståelse, så det lagres bedre. Det sker fx gennem opgaver som Spejldans, Rytmemønster og i projektopgaverne, som er knyttet til hvert kapitel. Endelig er der i Format 0 også bevægelse FOR læring. Det gælder specielt de opgavetyper, hvor børnene skal ska e informationer, være undersøgende og inddrage verden udenfor. Det er fx tilfældet i arbejdet med FotoMat og i projektopgaverne.

bog/Web, er læseretningen i de enkelte opgaver ensrettet fra venstre mod højre. Hver opgave er i overskrifterne formuleret kortfattet og tydeligt instruerende.

I arbejdet med Format vil det være en fordel fra begyndelsen at arbejde med bogens struktur, ikoner og måder at præsentere de enkelte dele på. Helt konkret kan man tale med børnene om, hvad kapitlerne har til fælles, fx farverne i kapitlerne, opbygning af siderne, ikonernes betydning, hvilke illustrationer der typisk indeholder information, som skal bruges til løsning af opgaven, og hvilke der fx viser, hvordan et spil spilles osv.

Cooperative learning

Cooperative Learning (CL) er et etableret struktureringsredskab, der målrettet bruger kommunikation som læringsredskab. Her anvendes børns naturlige behov for social kontakt bevidst i læringssituationer via særlige strukturer, hvor børnene arbejder i teams. Nøglen til CL er re principper, der på samme tid sikrer, at est muligt er aktive samtidigt, at børnene arbejder sammen, at de hver især påtager sig ansvar, og at de bidrager lige meget til arbejdet:

•Samtidig interaktion

•Positiv indbyrdes afhængighed

•Individuel ansvarlighed

•Lige deltagelse

Flere opgaver i Format, som fx Svar og byt er inspireret af Cooperative Learning.

Regnehistorier

Sproglig udvikling

Sproget er vigtigt for at udvikle begrebsforståelsen i de enkelte faglige områder. Mange af opgaverne i Format 0 er tilrettelagt, så børnene arbejder parvis eller i grupper med aktiviteter og spil, hvor dialog, samarbejde og kommunikation er nødvendig.

Faglig læsning

Et opslag i en matematikbog består af ere dele, bl.a. tekst, opgaver, tegninger, skemaer og diagrammer. De enkelte dele er forskellige repræsentationer af matematikken. Matematik i sig selv er abstrakt, og i Format 0 arbejder børnene med matematik i forskellige repræsentationer.

En tydelig og ensartet struktur og opbygning gennem kapitlerne sikrer genkendelighed og læsbarhed for børnene. For at lette den faglige læsning i Format 0, Elev-

I børnehaveklassen introduceres regnehistorier som en mundtlig fortælling, der rummer en opgave, som børnene skal nde en matematisk løsning på. I arbejdet med at nde frem til en løsning kan børnene anvende hovedregning, konkrete tællematerialer, skriblerier og tegninger, som kan hjælpe dem med at konkretisere og visualisere problemet. Det anbefales, at børnene udarbejder tegninger til udvalgte regnehistorier og eventuelt skriver regnestykket for at styrke forståelsen og skabe en sammenhæng mellem historierne og matematikkens mere abstrakte sprog. Arbejdet med regnehistorier kan organiseres på forskellige måder. Læs fx en regnehistorie højt for hele klassen og lad børnene løse opgaven mundtligt, eventuelt i grupper. Det er også vigtigt, at børnene selv prøver kræfter med at formulere små regnehistorier.

Regnehistorier kan også opføres som sketcher, hvor børnene får mulighed for at bruge det talte sprog, kroppen og forskellige remedier til at formidle historier med indlagte opgaver, som publikum efterfølgende skal svare på.

Som afslutning til hvert kapitel i elevbogen ndes der her i vejledningen en række regnehistorier samt forslag til, hvordan disse kan inddrages i undervisningen.

FotoMat

En metode til at arbejde med regnehistorier er at benytte det digitale værktøj FotoMat, som ndes på format.alinea.dk. Med FotoMat kan børnene skabe deres egne hverdagsrelevante opgaver og dele dem med klassekammeraterne. Børnene sættes i rollen som digital producent af matematisk indhold, og FotoMat bidrager dermed til udvikling af børnenes faglige og digitale kompetencer.

Både i elevbogen og i værkstederne ndes aktiviteter, som inddrager anvendelsen af FotoMat. Udvalgte illustrationer fra elevbogen til Format 0 ndes desuden i FotoMats fotobank, hvilket giver rig mulighed for at arbejde videre med elevbogens indhold. Der vil også være mere åbne opgaver, hvor børnene selv skal tage fotos og skrive regnehistorier ud fra deres hverdag.

FotoMat er et læringsværktøj opdelt i syv trin, der har fokus på barnet som producent. På de este trin ndes en lille video, som børnene kan se for at få en øget forståelse for læringsværktøjets muligheder.

Hjælpemidler

At kunne anvende hjælpemidler handler både om at anvende, men også om at udvælge og vurdere forskellige hjælpemidler. En stor del af opgaverne i Format 0 inddrager brugen af forskellige hjælpemidler, som fx centicuber, spejle, geobrikker, terninger, tablets, kort og mønter. Disse materialer ndes i Format 0, Materialekassen. Derudover vil farveblyanter, lim, sakse, snor og kridt blive anvendt i mange af aktiviteterne i både elevbog og værksteder.

It

I Format 0 er it integreret i både elevbogen og værkstederne, når det kan bidrage til at øge børnenes læreprocesser. Det drejer sig om anvendelse af det dynamiske geometriprogram GeoGebra, værktøjet FotoMat, billedbehandling og aktiviteter på nettet.

På format.alinea.dk ndes GeoGebra ler, adgang til FotoMat og den digitale del af evalueringerne.

Faglige mål

Format til børnehaveklassen er bygget op med udgangspunkt i formålet for matematikfaget og de tilhørende kompetenceområder.

Fælles Mål

Eleverne skal i børnehaveklassen have lagt fundamentet for deres alsidige udvikling ved at give den enkelte elev udfordringer, der udvikler elevens nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør eleven fortrolig med skolen. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.

Stk. 2. Børnehaveklassens pædagogiske pro l skal skabe sammenhæng både mellem elevernes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/fritidshjem. Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som eleverne har tilegnet sig i familie og dagtilbud og fritid.

Stk. 3. Eleverne skal i børnehaveklassen udvikle lyst og engagement til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for elevernes videre skolegang. (www.emu.dk)

Formålet med at undervise i matematiske emner og problemstillinger i børnehaveklassen er beskrevet under det obligatoriske kompetenceområde Matematisk opmærksomhed i Fælles Mål for børnehaveklassen. Kompetenceområdet består af re dele med følgende færdigheds- og vidensmål tilknyttet:

Tal

Eleven kan læse og ordne etcifrede naturlige tal/ Eleven har viden om talsymbolerne og deres ordning.

Antal

Eleven kan bestemme antal i hverdagssituationer/ Eleven har viden om metoder til antalsbestemmelse.

Figurer og mønstre

Eleven kan gengive og beskrive enkle gurer og mønstre, herunder i digitale medier/ Eleven har viden om enkle geometriske gurer og mønstre.

Sprog og tankegang

Eleven kan anvende enkle forklaringer i forbindelse med placering og størrelse/ Eleven har viden om enkle matematiske begreber.

Da Format til børnehaveklassen indeholder en lang række forskelligartede aktiviteter samt arbejds- og organisationsformer, inddrager materialet ligeledes følgende færdigheds- og vidensmål fra de øvrige obligatoriske kompetenceområder:

Sprog

Eleven kan eksperimentere med digitale medier i arbejdet med sprog/ Eleven har viden om ikoner og værktøjer i digitale medier

Naturfaglige fænomener

Eleven kan undersøge naturen ud fra egne iagttagelser, herunder med digitale værktøjer/ Eleven har viden om måder at undersøge natur på

Kreative og musiske udtryksformer

Eleven kan eksperimentere med egne udtryk i billeder, musik og drama alene og i fællesskab/ Eleven har viden om basale redskaber og teknikker inden for billeder, musik og drama

Krop og bevægelse

Eleven kan lege alsidigt/ Eleven har viden om legeformer, herunder digitale lege

Eleven kan bruge kroppen varieret/ Eleven har viden om motorik og kroppens opbygning

Eleven kan sammensætte et sundt måltid/ Eleven har viden om kostråd

Engagement og fællesskab

Eleven kan etablere og vedligeholde positive relationer/ Eleven har viden om spilleregler for samvær

Eleven kan vurdere egne styrker og svagheder/ Eleven har viden om, at personer er forskellige

Eleven kan opbygge og efterleve klassens normer/ Eleven har viden om skolenormer, herunder normer for digital adfærd

Hvert kapitel i Format 0 er tilrettelagt med udgangspunkt i de faglige mål indenfor de matematiske kompetenceområder i samspil med de øvrige udvalgte kompetenceområder for børnehaveklassen.

Hvert kapitel er desuden bygget op ud fra et overordnet tema, som har til formål at skabe en sammenhæng mellem børnenes hverdag, fantasi og matematikkens

ofte abstrakte verden. Temaerne er valgt, så de tilgodeser de faglige hovedområder og har relevans for børnenes dagligdag.

De seks kapitler indeholder nedenstående faglige områder og læringsmål.

Kapitel/temaMatematikfaglige områderLæringsmål

Tallenes navne

Stranden

Geometrium

Tallene fra 0 til 9

Talskrivning og -symboler

Bestemme antal

Tallenes rækkefølge

Genkende gurer

Firkanter

Trekanter

Cirkler

Legetøj Tallene fra 0 til 20

Ridderborgen Mønstre og spejling

Bygge og tegne gurer

Beskrive gurer

Sortere gurer

Tallenes navne, rækkefølge og antal

10’ere og 1’ere

Sortering

Placering

Finde mønstre

Bygge og tegne mønstre

Undersøge spejling

Fremstille gurer med en spejlingsakse

Forstå plus

Forstå og bruge lig med

Cirkus Plus Plus

Madmatik Minus

10’er-venner

Lægge sammen og tælle videre

Forstå minus

Tage væk og nde forskel

Side til side-vejledning

Velkommen i skole

Det kan være en god idé at læse historien igennem, inden den læses højt for børnene, for at vurdere, hvorvidt der er ord eller begreber, der skal forklares inden eller under selve oplæsningen. Vurder også, om de spørgsmål og opgaver, der stilles efter historien, med fordel kan integreres i selve oplæsningen. Læs historien for børnene, imens de kigger på side 1 i elevbogen. Det anbefales undervejs at tegne eller skrive ting på tavlen, som underbygger historiens matematiske indhold. Det er også muligt at afspille introhistorien som lyd l, der ndes på format.alinea.dk.

”Jubiii!” råbte Line højt, da hun vågnede. Endelig!! Det var dagen, som hun havde ventet på hele sommerferien –den første skoledag på Tallerupskolen. Line kendte godt skolen, for hun havde været på besøg sammen med sin børnehave, og nu var hun helt klar til at komme i gang. Før sommerferien var der kommet et brev om, at hun

skulle starte i børnehaveklasse B, og at der var 9 drenge og 8 piger i klassen. Hurtigt sprang Line ud af sengen og hen til stolen, hvor hendes nye tøj lå klar. Far havde været med ude at købe en ot nederdel med store sommerfugle og et par nye sandaler. Men det allerbedste var hendes nye skoletaske. Den var lilla, og der var et rum til drikkedunken og et rum til madkassen, og inde i tasken var der ere rum til bøger og mapper. I et af rummene lå der et penalhus fyldt med blyanter og tusser, viskelæder og en blyantspidser. Hun havde prøvet det hele på tegningen til mormors fødselsdag. Der var også en ekstra taske, som man kunne sætte fast på den store skoletaske. Den var til idrætstøj.

”Er du allerede oppe?” Mor var kommet ind på værelset for at vække Line. ”Jeps – og lige om lidt, er jeg klar til at tage af sted til skolen,” sagde Line. ”Det er nt,” sagde mor, ”men du skal lige have noget morgenmad først.”

Klokken var næsten 9, og i skolegården på Tallerupskolen vrimlede det med børn, som alle sammen havde nye otte skoletasker på ryggen. De este børn holdt godt fast i fars og mors hånd, imens de kiggede på alt det nye. Lines far var i gang med at fotografere Line. ”Nu må han da snart være færdig,” tænkte hun, ”for han har taget billeder hele morgenen – først derhjemme og nu også her i skolen.”

Pludselig var der en klokke, der ringede højt, og en mand, der hed Morten, stillede sig op på en stor trækasse, som stod ved agstangen. Han var skoleleder på Tallerupskolen, og nu begyndte han at holde en lang tale, hvor han sagde velkommen og en hel masse mere. Line hørte ikke rigtig efter, for hun havde travlt med at kigge på en dreng med rødt strithår, som stod lige ved siden af. Det vil sige, han stod faktisk ikke op, for han sad på hug, imens han talte, hvor mange myrer, der kom op mellem revnerne i iserne. ”Orv, se mor! Der er mindst en million milliard myrer her i skolegården. Tror du også, de skal begynde i myreskolen?” hviskede drengen til sin mor. ”Shhh, vær nu stille Mads. Skolelederen er ved at holde tale.” ”Jamen, jeg skal altså lige tælle dem,” fortsatte drengen. ”Nu skal du rejse dig op og lytte,” sagde Mads’ mor meget bestemt.

Så begyndte alle at synge: ”I østen stiger solen op”. Den sang kendte Line godt, for den havde de også sunget i børnehaven.

Efter sangen sagde Morten, at alle børnene skulle gå ind i deres klasseværelser og møde deres nye klassekammerater og deres børnehaveklasseleder.

Inde i klassen fandt Line hurtigt sin plads, for der stod et navneskilt på bordet, og hun kunne godt læse sit navn: L-i-n-e. Klassen var pyntet rigtig nt med ag og balloner, og på bordene stod der blomster og æbler med små ag i. Der var også skrevet noget på tavlen ved siden af det store ur. Børnehaveklasselederen hed Mia, og hun var rigtig sød, og så var hun super god til at fortælle historier. Det havde Line hørt, da de var på besøg med børnehaven.

Drengen, der havde talt myrer ude i skolegården, satte sig ved siden af Line. ”Så du alle de myrer, der var udenfor?” spurgte han Line. ”Mmm,” svarede hun. Hun vidste ikke helt, hvad hun syntes om at skulle sidde ved siden af en dreng, hun ikke kendte, men Jacob fra børnehaven sad på den anden side af bordet, og det var i hvert fald rart. Der var faktisk 5 andre børn fra Lines børnehave, som også skulle starte i børnehaveklasse B, og det var ret dejligt, at der var nogen, som hun kendte i forvejen.

”Velkommen!” sagde Mia. ”I dag skal vi lave pynt til vores klasse, og I skal derfor sammen med jeres far og mor male en ot sommerfugl med jeres navn på til at hænge på døren.” ”Det var sjovt,” sagde mor, ”at vi skal tegne og klippe en sommerfugl.” ”Øv,” sagde Mads, ”jeg vil meget hellere lave noget med myrer. ”

Line tegnede en rød sommerfugl og skrev Line på den med sine nye tusser. Mads malede en gul sommerfugl, og han fortalte Line, at han havde set sådan en i sin have om morgenen, og at de havde mindst 1.000 gule sommerfugle i hans have. Tiden gik hurtigt – alt for hurtigt, syntes Line. For pludselig sagde Mia, at nu skulle de pakke sammen og sætte deres stole op. Inden de gik hjem, k de en ot bog med masser af tal og tegninger i.

”Det her er jeres nye matematikbog,” sagde Mia. ”Den skal I have med i skole i morgen.” ”Jeg er bare super god til tal,” udbrød Mads. ”Det er godt,” sagde Mia og smilede til Mads. ”Må jeg så godt gå ud i skolegården nu og tælle myrer?” sagde Mads højt. ”Det kan du tro, du må,” fortsatte Mia. ”Så kan du jo fortælle os andre i morgen, hvor mange myrer der er.” Line kiggede efter Mads. Hun kunne egentlig også godt tænke sig at kigge nærmere på de der myrer!

Materialer Farveblyanter.

Spørgsmål og opgaver til introtegningen

•Skriv navn og klasse i felterne nederst på siden.

•Farv ballonerne i jeres yndlingsfarver. Kan I tælle, hvor mange balloner, der er hængt op i klassen? Svar: 4

•Kan I tælle, hvor mange børn, der er på tegningen? Svar: 12

•Kan I pege der, hvor Mads og Line sidder i klassen?

•Hvor mange æbler kan I se på tegningen? Svar: 6

•Kan I se, hvad klokken er på uret i klassen? Svar: Ni (9:00)

•Hvad tror I, der står på tavlen på tegningen? Svar: ”Velkommen i skole”

Lad eventuelt børnene tælle andre ting på tegningen. Det anbefales at skrive børnenes svar på spørgsmålene på tavlen, så de både hører og ser tallene.