Gang i grammatik - med CL, 4. kl, vejledning og kopiark by Alinea

Anja Qvist

GANG I grammatik â&#x20AC;&#x201C; med CL 4. klasse

VEJLEDNING OG KOPIARK

Alinea 9788723516114_omslag.indd 1

11/01/2017 10.02

Anja Qvist

GANG I grammatik â&#x20AC;&#x201C; med CL 4. klasse

VEJLEDNING OG KOPIARK

Alinea 0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 1

11/01/2017 09.28

Gang i grammatik – med CL, 4. klasse. Vejledning og kopiark Anja Qvist © 2017 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont © 2017 Kagan Publishing. Ophavsretten til de didaktiske Cooperative Learning-strategier i dette materiale tilhører Kagan Publishing, USA. Kagan-strukturerne anvendt heri er givet i licens fra Kagan Publishing. Alle rettigheder tilhører Kagan Publishing, USA. Kagan-strukturerne må ikke reproduceres eller overføres i nogen form uden særlig tilladelse fra Kagan. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog er kun tilladt efter Copy-Dans regler. I det omfang der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale. Forlagsredaktion: Maria Lukowski Grafisk tilrettelægning: SøstreneSandhed / Susan Tang og Janne Rose Trykkeri: Livonia Print Omslag og princip: Westdesign 1. udgave, 1. oplag 2017 ISBN 978-87-23-51611-4 www.alinea.dk

Kopiarkene bagest i bogen og andre resurser kan downloades fra www.cooperativelearning.alinea.dk

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 2

10/01/2017 11.16

Indhold Forord 4 Grammatikundervisning med tydelige mål

Hvad er Cooperative Learning?

Bogens fem strukturer

Kapitel 1: Repetition - Kan du huske ordklasserne?

Kapitel 2: Navneords bøjning (substantivers bøjning)

Kapitel 3: Udsagnsords bøjning (verbers bøjning)

Kapitel 4: Tillægsords bøjning (adjektivers bøjning)

Kapitel 5: Udsagnsled (verbal)

Kapitel 6: Grundled (subjekt)

Kapitel 7: Punktum (sætninger)

Kopiark til eleverne

Evalueringsskema 120

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 3

23/01/2017 15.46

4 Introduktion

Forord Gang i grammatik – med CL, 4. klasse Ordklassernes bøjningsmorfemer og tegnsætning. Det er omdrejningspunktet i grammatikundervisningen på 4. klassetrin. Eleverne skal nu lære at inddele ord i rodmorfemer og bøjningsmorfemer, hvilket giver dem en helt ny stavestrategi, der kan supplere den tidligere undervisning i lydfølgeregler. Metoden kaldes morfologisk stavning. Den knytter sig til elevernes viden om ordklasser og er derfor også en del af grammatikundervisningen. Fordelen ved den morfologiske tilgang til stavning er, at morfemerne er uforanderlige. Når eleverne lærer at anvende strategien, er de derfor godt på vej til korrekt stavning. Det er også nu, eleverne skal lære at sætte tegn i deres tekster. Korrekt tegnsætning kræver viden om sætningsstrukturer, og i Gang i grammatik – med CL, 4. klasse introduceres eleverne for første gang til begrebet led. Undervisningen skal udvikle elevernes grammatiske færdigheder frem mod, at de kan sætte punktum og senere komma i deres tekster baseret på viden om sætnings- og tekststruktur. At tage hånd om den udvikling og arbejde målrettet med grammatikundervisning kræver ikke kun rigeligt af velegnet træningsmateriale og tid til træning; det kræver også, at undervisningen tilrettelægges, så læreren kan fastholde elevernes engagement over en længere periode med indlæring. Samtidig skal eleverne aktiveres fysisk, de skal samarbejde, de skal være klar over, hvad de er i gang med at lære, og de skal tage en del af ansvaret for deres egen og hinandens læring. Netop dette tilbyder Cooperative Learning, hvis principper denne bog bygger på. Der er mange øvelser med forskellige tilgange, og arbejdsformen sikrer, at eleverne får det, de har brug for; træning. Der er mulighed for gentagelser, hvilket gør, at eleverne både kan arbejde med indlæring, opsamling og repetition. Gang i grammatik er samtidig velegnet til en undervisning med tydelige læringsmål. Synlig læring med målsætning og (selv)evaluering er nemlig tænkt ind i alle bogens kapitler. Det er derfor let for læreren at målsætte al undervisning, som bygger på bogens materiale, og at tydeliggøre elevernes læring både over for sig selv, for eleverne og for deres forældre. Bogen er målrettet danskundervisningen, og kapitlernes læringsmål tager udgangspunkt i Fælles Mål for dansk indført efter skolereformen i 2014.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 4

10/01/2017 11.16

Introduktion

Vejledning og elevhæfte Til denne vejledning hører et elevhæfte, der både indeholder opgaver, som er organiseret efter Cooperative Learning-strukturer, og opgaver som ikke er. Alle opgaverne er beskrevet under de enkelte kapitler. Kopiark bagest i vejledningen er tænkt som ekstra træning eller repetition af arbejdet i elevhæftet. Her finder man også kopiark til de CL-strukturer, hvor læreren skal udlevere kort til eleverne.

Skoler, der ikke bruger elevhæftet Af hensyn til skoler, der ikke har elevhæfterne, er målsætningssiderne også lavet som kopiark. Det er derfor muligt at anvende vejledningen og kopiark med CL-opgaver selvstændigt i undervisningen. Hvis Gang i grammatik – med CL bruges på denne måde, er det nyttigt at vide følgende: • Opgaver, der er organiseret efter en Cooperative Learning-struktur, er markeret i vejledningen med fx >Svar-bazar<. • Disse opgaver har desuden en Kort sagt-boks, hvor den praktiske arbejdsgang i strukturen er beskrevet. For at eleverne får maksimalt udbytte af materialet, anbefales det, at læreren inddrager følgende elementer i undervisningen i hvert kapitel: >Find min regel<

(uden kopiark)

Huskekort

(kopiark)

Mine mål og udvikling

(kopiarket Mine mål og udvikling)

>Giv en – få en<

(kopiark)

>Svar-bazar<

(kopiark)

>Dobbeltcirkler<

(kopiark – kort, der skal klippes ud)

Løbende evaluering

(kopiarket Mine mål og udvikling)

>Par-tjek< (kopiark) Afsluttende evaluering

(kopiarket Mine mål og udvikling)

Rækkefølgen fremgår også af indholdsfortegnelsen til hvert enkelt kapitel. Bogen er velegnet i den differentierede undervisning, idet målsætningen og undervisningen med Cooperative Learning tilrettelægges, så alle elever kan deltage. Der er også træningsmateriale nok til fagligt svagere elever, der har brug for vedvarende træning. God fornøjelse med grammatikken. Anja Qvist

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 5

10/01/2017 11.16

6 Introduktion

Grammatikundervisning med tydelige mål Hvert kapitel – dvs. arbejdet med hvert grammatisk område – er bygget op på samme måde. Overordnet kan arbejdet inddeles i tre områder; målsætning, træning og evalueringsproces.

Målsætning Med skolereformen i 2014 er der kommet fokus på målsætning. Det er blevet tydeliggjort, hvor positiv indflydelse det har på elevernes evne og vilje til at lære, at læreren opstiller konkrete mål i undervisningen. I hvert kapitel er det fremhævet, hvilke læringsmål eleverne skal arbejde med. Målsætningen er formuleret ud fra, at eleven skal kunne noget, som kan evalueres. Målsætningen udspringer af Fælles Måls kompetencemål i dansk og er omsat til videns- og færdighedsmål, hvor alle elever har mulighed for at vise, at de kan noget i kraft af, hvad de kan, eller hvad de ved.

Træning Når eleverne er bevidste om, hvad de skal lære, skal de arbejde sig frem mod målet gennem de mange træningsopgaver i elevhæftet. En del opgaver er organiseret efter fem CL-strukturer, og det giver god mulighed for at få bevægelse i undervisningen i forbindelse med de faglige aktiviteter.

Løbende evaluering Den løbende, fremadrettede evaluering (den formative evaluering) er omdrejningspunktet i materialets evalueringsproces. I vejledningen får læreren konkrete redskaber til at give feedback med henblik på elevens faglige udvikling, men evalueringsprocessen er samtidig lagt ind som en del af elevens arbejde i elevhæftet. Eleverne bliver derfor rutinerede i at lave såvel selvevaluering, hvor de forholder sig til deres egen udvikling, som elevevaluering, hvor de giver respons på klassekammeraternes opgaver, når de arbejder med elevhæftet. En del forskning, bl.a. dokumenteret af John Hattie, viser, at udvikling af elevernes selvregulerende færdigheder højner det faglige niveau. Dertil kommer, at der frigøres lærerkræfter til at støtte eleverne i de situationer, hvor det er mest påkrævet og dermed mest udbytterigt. For at eleverne kan evaluere sig selv og hinanden, er de nødt til at have rettesnore, som de kan inddrage i deres vurdering af egne eller andres opgaveløsninger. I begyndelsen af hvert kapitel skal eleverne derfor lave

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 6

10/01/2017 11.16

Introduktion

Faktaboks

MINE MÅL OG UDVIKLING Navneord Navneord er er ord ord for for ting, ting, levende levende væsner væsner og og begreber, begreber, fx fx hus, hus, kanin kanin og og forår. forår. Navneord Navneord kan kan bøjes bøjes ii antal, antal, nemlig nemlig ental ental (en (en kanin, kanin, kaninen) kaninen) og og flertal flertal (flere (flere kaniner, kaniner, alle alle kaninerne) kaninerne) Og Og ii bestemthed, bestemthed, nemlig nemlig bestemt bestemt (kaninen, (kaninen, kaninerne) kaninerne) og og ubestemt ubestemt (kanin, (kanin, kaniner). kaniner).

MIN MIN VEJ VEJ MOD MOD MÅLET MÅLET

Læringsmål

MÅLET MÅLET ER, ER, AT AT JEG: JEG: •• ••

kan kan genkende genkende navneords navneords bøjningsmorfemer bøjningsmorfemer kan bruge bøjningsmorfemerne kan bruge bøjningsmorfemerne ii mine mine egne egne tekster tekster •• kan kan fortælle fortælle om om navneords navneords bøjningsmorfemer. bøjningsmorfemer.

TEGN TEGN PÅ PÅ LÆRING LÆRING

Sæt Sæt kryds: kryds: Jeg Jeg bliver bliver undervist undervist af af min min lærer lærer Jeg Jeg laver laver øvelser øvelser alene alene ii grammatikhæftet grammatikhæftet Jeg Jeglaver laverøvelser øvelsermed medmine mineklassekammerater klassekammerater Jeg Jeg skriver skriver tekster tekster med med navneord, navneord, der der er er bøjet bøjet Jeg Jeg skriver skriver med med mine mine egne egne ord, ord, hvad hvad navneords navneords bøjningsmorfemer bøjningsmorfemer er er Jeg Jeg laver laver et et oplæg oplæg om om navneords navneords bøjningsmorfemer bøjningsmorfemer Jeg Jeg _______________________________ _______________________________

Selvevaluering med status over elevernes faglige udvikling

Aktiviteter, eleverne udfører for at nå målet

Jeg Jeg kan kan se, se, jeg jeg er er på på vej vej mod mod målet, målet, når når jeg: jeg: •• indsætter navneord med bøjningsmorfemer indsætter navneord med bøjningsmorfemer ii sætninger sætninger •• finder finder navneords navneords bøjningsmorfemer bøjningsmorfemer ii tekster tekster •• siger siger ordet ordet bøjningsmorfem bøjningsmorfem •• skriver skriver navneord navneord med med forskellige forskellige bøjningsmorfemer bøjningsmorfemer ii mine mine egne egne tekster tekster •• forklarer forklarer andre, andre, hvad hvad navneords navneords bøjningsmorfemer bøjningsmorfemer er. er.

MIN MIN UDVIKLING UDVIKLING

Hvor Hvor meget meget kan kan du du nu? nu? Farv Farv pilen. pilen. Jeg Jeg kan kan ikke ikke noget noget endnu endnu

Jeg Jeg kan kan lidt lidt

Jeg Jeg kan kan meget meget

FEEDBACK FEEDBACK FRA FRA MIN MIN LÆRER LÆRER Lærerunderskrift Lærerunderskrift

Den summative evaluering, hvor eleverne viser læreren, hvor langt de nåede i forhold til målet. Evalueringen er mundtlig og træner elevernes evne til at formidle deres viden.

AFSLUTTENDE EVALUERING EVALUERING AFSLUTTENDE

Fortæl med med dine dine egne egne ord, ord, hvordan hvordan man man bøjer bøjer navneord. navneord. Optag Optag dig dig selv selv på på film, film, mens mens du du fortæller, fortæller, Fortæl og gem gem filmen filmen på på Skoletube, Skoletube, eller eller der der hvor hvor II plejer plejer at at gemme gemme jeres jeres opgaver opgaver ii klassen. klassen. og

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 7

NAVN:

Her står, hvilke former navneord kan bøjes i:

Her står, hvilke tal navneord kan bøjes i:

Kopiark 2

Her er nogle navneord (rodmorfem):

Her står navneords bøjningsmorfemer:

Her er en sætning med et bøjet navneord:

Huskekort

Læreren kan samtidig lave et klasse-huskekort, en planche, som kan hænge på væggen, således at eleverne altid har en oversigt, hvor de kan søge viden, både når de udfører opgaver og evaluerer.

Kapitel 2 NAVNEORDS BØJNING [substantivers bøjning]

et huskekort, hvor de noterer al den viden, der knytter sig det læringsmål, de skal arbejde hen imod. Læreren skal sikre, at alle elever får udfyldt deres huskekort korrekt, forstået på den måde, at der fx ikke må være eksempler på forkerte ordklasser. Til gengæld er det vigtigt, at eleverne bruger deres egne ord, når de fx skriver huskeregler.

Mine huskeregler (sådan bøjer jeg navneord):

Skriv Skriv de de tegn tegn på på læring, læring, som som din din lærer lærer skal skal evaluere evaluere

Den formative evaluering, hvor læreren fortæller eleverne, hvor langt de er fagligt i forhold til målet, og hvordan de skal komme videre (feedforward)

10/01/2017 11.16

8 Introduktion

Der arbejdes med konkrete mål i alle kapitler, og det er formuleret for eleven, hvornår vedkommende viser tegn på læring, og hvordan eleven kan komme videre i sin læringsproces. Evalueringen Min udvikling og Feedback fra min lærer er tænkt ind som først en selvevaluering, hvor eleven forholder sig til sin faglige udvikling. Her markerer eleven selv på en udviklingslinje, hvor meget han eller hun kan på det pågældende tidspunkt i forhold til målsætningen. Læringen sættes i relation til elevens indsats, idet eleven også skal markere, hvilke læringsaktiviteter han eller hun har deltaget i. Dertil kommer en løbende evaluering, hvor lærer og elev i samarbejde vurderer elevens læring ud fra mål og de konkrete opstillede tegn på læring. Eleven bruger et feedback-skema som støtte til evalueringsprocessen. Læreren guides gennem processen med forslag til spørgsmål, som kan anvendes i samtalen med eleven. Det er spørgsmål, som får eleven til at reflektere over læringsprocessen, og de retter sig både mod elevens opgaveløsning, elevens udvikling og elevens strategier.

Afsluttende evaluering I slutningen af forløbet er der en afsluttende evaluering (summativ evaluering), hvor eleven opsummerer, hvor meget han/hun kan og ved inden for målsætningsområdet.

Evalueringsskema – overblik over hele klassen Bagest i bogen på et kopiark sidder et evalueringsskema, hvor læreren kan skabe overblik over bogens faglige mål og klassens samlede udvikling i forhold til målene. Når læreren konsekvent udfylder skemaet, bliver det lettere at tilrettelægge undervisningen, idet læreren får en god støtte til at vurdere, hvornår der er behov for repetition og gentagelse af strukturerne, og hvornår eleverne er klar til at lære nyt.

Bevægelse i undervisningen Ifølge den nye folkeskolereform har eleverne krav på at få bevægelse i undervisningen, og opgaverne er her udformet, så læreren kan skabe fysisk aktivitet, samtidig med at eleverne arbejder med et fagligt indhold. Strukturerne fra Cooperative Learning er netop beregnet til at give eleverne mulighed for at bevæge sig. Mange af opgaverne kan derfor indfri lærerens mål for bevægelse i undervisningen. Flere aktiviteter kan løses på under 10 minutter.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 8

11/01/2017 09.32

Introduktion

Undervisningsdifferentiering I denne vejledning kan læreren finde materiale, der på flere måder kan anvendes som supplerende træning til udvalgte elever i den differentierede undervisning. Kopiarkene bagest i bogen supplerer aktiviteterne i grammatikhæftet: Hvis man ønsker at give en mindre gruppe elever ekstra træning, er strukturen Dobbeltcirkler fx velegnet, fordi antallet af kort kan justeres i forhold til elevgruppen. Strukturen Par-tjek har en evaluerende karakter, der kan vise, hvor langt eleverne er i deres læring. Derfor er denne struktur velegnet at bruge til supplerende træning, når læreren har en fornemmelse af, at eleverne er ved at have styr på ordklassen. I grammatikhæftet er der i hvert kapitel tre ekstraopgaver, som læreren kan bruge til elever, der har glæde af flere faglige udfordringer. Opgaverne inddrager kapitlernes målsætning i konkrete, praktiske eller kreative opgaver, som eleverne kan arbejde med selvstændigt, eller sammen med en klassekammerat. Opgaverne er altså tænkt som udfordringsopgaver og kaldes Hvad nu? Hvis du vil lære mere.

Litteratur: http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer https://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen Hattie, J. A. (2013): Synlig læring for lærere. Dafolo, Frederikshavn. Kagan, Spencer og Jette Stenlev (2006): Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea, København.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 9

11/01/2017 10.09

10 Introduktion

Hvad er Cooperative Learning? Cooperative Learning er en undervisningsmetode, der tager udgangspunkt i, at følgende principper er til stede i undervisningssituationen:

• Mange elever er aktive på samme tid (Samtidig interaktion) • Eleverne er afhængige af hinandens præstationer (Positiv indbyrdes afhængighed) • Alle elever har et ansvar (Individuel ansvarlighed) • Tale-/arbejdstiden fordeles ligeligt mellem eleverne (Lige deltagelse) Disse fire principper kaldes SPIL-principperne, og de er udgangspunktet for alle de strukturer, der anvendes inden for Cooperative Learning. En struktur er en skabelon, som trin for trin beskriver, hvordan eleverne skal bearbejde det stof, der arbejdes med i timen. Altså en arbejdsmetode. Selve strukturen har ikke noget indhold, og den samme struktur kan derfor anvendes på flere måder. I dette materiale er der udvalgt fem lettilgængelige strukturer, som gentages i hvert kapitel, således at eleverne bliver fortrolige med arbejdsformen. De er følgende: • Find min regel, hvor elevernes forforståelse bliver aktiveret, når de skal gennemskue det sproglige mønster, som læreren følger på tavlen. • Giv en – få en, hvor eleverne først arbejder selvstændigt og derefter deler deres viden med klassekammeraterne. • Svar-bazar, hvor eleverne får klassekammeraterne til at løse deres opgaver og derfor glemmer, at de selv er på arbejde med opgaveløsning. • Dobbeltcirkler, hvor hele klassen er i bevægelse, mens eleverne parvist stiller og løser opgaver. • Par-tjek, hvor eleverne tænker højt, mens de arbejder og derfor indvier hinanden i deres opgaveløsning.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 10

10/01/2017 11.16

Introduktion

Team Lærere, der bruger Cooperative Learning i undervisningen, sammensætter eleverne i teams med fire medlemmer. Et team er som udgangspunkt bygget op med to elever, der fagligt ligger i mellemgruppen, en fagligt stærk elev og en fagligt svag elev. Elevsammensætningen gør, at alle elever i samarbejdssituationen får støtte og udfordringer ud fra deres individuelle behov. Den svage elev kan eksempelvis få støtte til at formulere et svar på et svært spørgsmål, mens den stærke ofte skal lære fra sig, hvilket styrker denne elevs evne til refleksion og kommunikation. Eleverne sidder i samme team i en periode på 6-8 uger, hvorefter der dannes nye team. I dette materiale er det ikke en betingelse, at eleverne organiseres i teams. I de udvalgte strukturer skal eleverne nemlig enten samarbejde med hele klassen i en bevægelsesaktivitet eller med en sidemakker.

Kontrol med eleverne En af de store fordele ved Cooperative Learning er, at alle elever ofte er i aktion samtidigt. I den traditionelle klasseundervisning vil læreren stille et spørgsmål, eleverne markerer, og en enkelt elev svarer. Når man arbejder med Cooperative Learning, svarer 50 procent af eleverne på spørgsmålet, fordi de svarer hinanden. Eller der bliver stillet 10 forskellige spørgsmål, som 10 forskellige elever svarer på. Det betyder, at alle elever får meget øvelse, og at de er deltagende og engagerede, men det betyder også, at læreren ikke kan kontrollere alle svar. Det kan forekomme betænkeligt, hvis man er vant til at overvåge alle svar og føre kontrol. Man vil dog hurtigt erfare, at eleverne er gode til at kontrollere og rette hinanden, og efter lidt tilvænning vil de betragte det at søge korrekte svar som en fælles forpligtelse, deraf navnet Cooperative Learning. I elevhæftet skal eleverne evaluere deres egne og sidemakkers opgaveløsninger. Når de skal evaluere, kan de bruge deres huskekort, som de laver i samarbejde med læreren ved hvert kapitels begyndelse. Huskekortet og evt. klassens planche opsummerer regler og giver eksempler, som eleverne kan støtte sig til, når de skal vurdere, om et svar er korrekt. Det er dermed elevernes selvregulerende strategier, der udvikles, hvilket på sigt er med til at aflaste læreren, men vigtigst af alt: Insisterer på at eleverne vænner sig til at forholde sig til deres eget arbejde, reflekterer over det og bliver i stand til at kommunikere om det.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 11

10/01/2017 11.16

12 Introduktion

Generelt I de strukturer, hvor eleverne skal bevæge sig rundt og opsøge hinanden, kan læreren lægge faste rammer ind, for at forhindre at en bestemt elevgruppe søger sammen. Man kan eksempelvis sige, at eleverne ikke må spørge elever med samme køn, med samme hårfarve, fra samme team osv. Det kan være en motiverende faktor at sætte en tidsfrist på arbejdet med en struktur. Læreren kan med fordel selv gå rundt med et elevhæfte eller et kopiark og deltage i øvelsen. Det giver mulighed for at evaluere udvalgte elever, hvis der er behov for det. Det lægger desuden en dæmper på eleverne og fremmer seriøsiteten. Under alle omstændigheder bør læreren gå rundt i klassen og lytte til eleverne, når de arbejder selvstændigt med CL-strukturer.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 12

10/01/2017 11.16

Introduktion

Bogens fem strukturer Find min regel© Denne struktur udfordrer elevernes logiske tænkning og styrker deres evne til at se og genkende lighedstræk og forskelligheder i sproget. Den er især god at bruge som optakt til et emne. Den tvinger eleverne til at aktivere deres forforståelse, da de er nødt til at samle al deres viden om et emne for at gennemskue reglen. Strukturen afvikles på tavlen.

Trin 1 Læreren deler tavlen i to og skriver et ord/en sætning i både

Udsagnsord Ikke udsa gnsord

fortæller kan hørte skriver sad synger læste

ung bord foran gul ost igen men

højre og venstre side.

Trin 2 Eleverne prøver at gennemskue, hvilken regel læreren følger. De kan, hviskende, samarbejde med sidemakkeren eller teamet om at formulere en hypotese, men de må ikke sige reglen højt i klassen.

Trin 3 Læreren skriver flere ord/sætninger. Men kun ét/én ad gangen. Trin 4 Når eleverne kan gennemskue reglen, kommer de op til tavlen og skriver i enten venstre eller højre side.

Trin 5 Hvis elevernes ord/sætning godkendes, bliver den stående. Ellers viskes den ud.

Trin 6 En elev skal som afslutning forklare klassen, hvad reglen går ud på, og læreren skriver nu overskrifter på de to rækker af ord. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea Find min regel virker meget motiverende på de fleste elever, fordi den har karakter af en quiz, hvor det gælder om at finde det rigtige svar hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at det er meget vigtigt, at eleverne ikke afslører reglen. Det virker demotiverende på alle, hvis en elev afslører for de andre, hvad reglen handler om, mens strukturen stadig afvikles. For at undgå at nogle elever kopierer ord på tavlen uden at forstå selve reglen, kan læreren kræve, at elever, der vil skrive på tavlen, kommer med en adgangsbillet, hvor de med stikord har formuleret reglen i det omfang, de er i stand til.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 13

10/01/2017 11.16

14 Introduktion

Kopiark 4

Kapitel 2 NAVNEORDS BØJNING [substantivers bøjning]

Skriv et bøjet navneord, og få et.

>Giv en - få en<

Udfyld først Giv et-rækken. Bliv bagefter enig med din sidemakker om, hvordan man undersøger, om det er den rigtige bøjningsform, I har skrevet. Tjek hinandens Giv et-række. Få til sidst dine klassekammerater til at udfylde Få et-rækken.

GIV ET (denne række skal du udfylde) Giv et navneord i ental, ubestemt

FÅ ET

(denne række skal dine klassekammerater udfylde) Få et navneord i ental, ubestemt

hund

Giv et navneord i ental, bestemt

Få et navneord i ental, bestemt

Giv et navneord i flertal, ubestemt

Få et navneord i flertal, ubestemt

Giv et navneord i flertal, bestemt

Få et navneord i flertal, bestemt

Denne struktur er en klasseaktivitet. Strukturen giver fysisk aktivitet og styrker elevernes indbyrdes relationer. Den kan anvendes både i klasseværelset og ude. Eleverne arbejder først individuelt og deler derefter deres viden med hinanden. Da eleverne skal skrive, skal de huske et skriveredskab, når de deler deres ord med hinanden.

Trin 1 Eleverne udfylder hver især Giv en-listen.

Skriv sætninger med tre forskellige ord fra de to rækker.

Giv en – få en©

Trin 2 Når alle er klar, skal eleverne gå rundt til hinanden og bytte ord/sætninger.

Trin 3 Eleverne må kun modtage eller give ét ord eller én sætning ad gangen.

Trin 4 Når eleverne har udfyldt deres Få en-liste, stiller de sig ud til siden.

Trin 5 Det er tilladt at få ord eller sætninger af elever, der allerede er færdige. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea Da eleverne skal vise deres præstationer til hinanden, er de motiverede for at yde deres bedste. Samtidig er det muligt at hjælpe fagligt svage elever, idet kravene til deres Giv en-liste kan minimeres, og det kan om nødvendigt tillades, at disse elever videregiver klassekammeraternes ord/sætninger. Hvis eleverne ikke har elevhæftet og udelukkende arbejder med CL-strukturerne, skal de bruge et kopiark til arbejdet i stedet. I det tilfælde har de også brug for et hårdt underlag, når de skal skrive på hinandens ark.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 14

10/01/2017 11.16

Introduktion

Svar-bazar© Denne struktur er en klasseaktivitet. Den er let at bruge og giver fysisk aktivitet. Den kan bruges både i klasseværelset og ude.

Kopiark 11

Kapitel 3 UDSAGNSORDS BØJNING [verbers bøjning]

Indsæt bøjningsmorfemer i sætningerne.

> Svar-bazar <

Find klassekammerater, der kan løse opgaven. Husk, at de skal skrive under, når de har løst opgaven.

HVILKET BØJNINGSMORFEM PASSER IND I SÆTNINGEN? Skriv det på linjen.

SKRIV UNDER

Min mor ring ______ tit. Nu kom(m) ______ gæsterne. Katten sov ______ hele dagen.

Da eleverne skal skrive, skal de huske et skriveredskab. Hver elev har et skema i sin bog eller et kopiark. I skemaet er der en opgave og plads til svar samt underskrift. Det er ikke eleven selv, men klassekammeraterne, der skriver i skemaet.

De handler ikke om at vind ______ . Kejsa elsk ______ at læse. Spis ______ I stadig kage? Er du bange for at flyv ______ ? Skal vi plant ______ et nyt træ? I lørdags bag ______ vi småkager. Vi skal til at skynd ______ os. I går skin(n) ______ solen. I morges vælt ______ jeg et glas.

Trin 1 Eleverne går rundt og finder en makker. Trin 2 Elev A stiller en opgave (kun en) fra sit skema til elev B.

Min hund fæld ______ . Det begynder snart at regn ______ . Hvad grin ______ du af? Bliv enig med din sidemakker om, om opgaven er løst rigtigt. Undersøg, om der er flere løsningsmuligheder.

Trin 3 Elev B svarer, hvis han eller hun kan, og skriver under. Ellers melder eleven pas.

Trin 4 Elev B stiller en opgave (kun en) fra sit skema. Elev A svarer, hvis vedkommende kan, og skriver under.

Trin 5 Eleverne siger farvel og finder en ny makker, som de udveksler opgaver/svar med.

Trin 6 Der fortsættes til skemaet er udfyldt. Når de første elever bliver færdige med deres skema, stiller de sig ud til siden. De står her til rådighed for elever, der stadig mangler svar i deres skema.

Trin 7 Eleverne undersøger deres opgaveløsning med sidemakkeren. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea I denne øvelse samarbejder hele klassen om opgaven. De fagligt svageste elever får svar fra andre elever, der efterhånden giver dem en chance for at være med. Øvelsen er god, når eleverne har behov for bevægelse. Hvis eleverne ikke har elevhæftet og udelukkende arbejder med CL-strukturerne, skal de bruge et kopiark til arbejdet i stedet. I det tilfælde har de også brug for et hårdt underlag, når de skal skrive på hinandens ark.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 15

10/01/2017 11.16

16 Introduktion

Kapitel 4 TILLÆGSORDS BØJNING [adjektivers bøjning]

Sig en sætning med et bøjet tillægsord.

Kopiark 18A > Dobbeltcirkler <

Sig en sætning med

kold i 1. grad

gul i 2. grad

hellig i 3. grad

Svar: kold

Svar: gulere

Svar: helligst

Sig en sætning med

rar i 1. grad

sær i 2. grad

mørk i 3. grad

Svar: rar

Svar: særere

Svar: mørkest

Sig en sætning med

tyk i 1. grad

sjove i 2. grad

rigtig i 3. grad

Svar: tyk

Svar: sjovere

Svar: rigtigst

Sig en sætning med

sjælden i 1. grad

varm i 2. grad

sort i 3. grad

Svar: sjælden

Svar: varmere

Svar: sortest

Sig en sætning med

ny i 2. grad

svær i 2. grad Svar: sværere

Svar: flottest

Sig en sætning med

rød i 2. grad

sen i 3. grad

Svar: langsommere

Svar: rødere

Svar: senest

Sig en sætning med

skøn i 2. grad

kraftig i 3. grad

ren i 3. grad

Svar: skønnere

Svar: kraftigst

Svar: renest

Sig en sætning med

rolig i 2. grad

dårlig i 3. grad

glad i 3. grad

Svar: roligere

Svar: dårligst

Svar: gladest Lamineres

Denne struktur er en klasseaktivitet. Strukturen giver bevægelse i undervisningen uden at gå på kompromis med den faglige målsætning. Øvelsen kan laves både inde og ude. Alle elever skal have et kort med opgaver, og de skal placere sig i en dobbeltcirkel, hvor eleverne i den inderste ring har ansigtet mod eleverne i den yderste ring.

flotte i 3. grad

Svar: nyere

Sig en sætning med

langsom i 2. grad

Dobbeltcirkler©

Trin 1 Halvdelen af eleverne stiller sig i en cirkel med ansigtet vendt væk fra centrum.

Trin 2 Den anden halvdel placerer sig over for en makker i den inderste cirkel.

Trin 3 Eleverne i den inderste cirkel læser opgaven på deres kort højt for makkeren i den yderste cirkel.

Trin 4 Eleverne i den yderste cirkel svarer. Trin 5 På lærerens kommando rykker eleverne videre til næste elev. Trin 6 Eleverne i inderste cirkel stiller spørgsmålet til den nye makker osv.

Trin 7 Øvelsen fortsætter, indtil eleverne har mødt alle i den anden cirkel. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea

Strukturen giver energi til klassen, fordi eleverne er fysisk aktive og giver hinanden opgaver på skift. I begyndelsen kan eleverne have svært ved at placere sig i cirklerne, idet det kræver overblik og samarbejde. Læreren kan hjælpe ved at bede udvalgte teams eller elever med udvalgte numre placere sig i den ene cirkel og resten i den anden. Eleverne bliver dog hurtigt gode til at finde deres positioner, hvilket de skal roses for. Hvis klassen består af et ulige antal elever, kan to elever gå sammen eller læreren kan deltage.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 16

10/01/2017 11.16

Introduktion

Par-tjek© I denne struktur arbejder eleverne tæt sammen to og to. De løser begge to én opgave i venstre spalte i deres hæfte. Den løser de alene, hvorefter de evaluerer svaret. Dernæst skiftes de med deres sidemakker til at løse en opgave i højre spalte, mens de tænker højt og dermed forklarer, hvordan de løser opgaven. På den måde lærer eleverne af hinandens strategier at undersøge, hvad svaret på en opgave er. Eleverne skifter altså hele tiden roller; først er de opgaveløsere – så er de vejledere.

Trin 1 Begge elever løser alene en opgave i venstre side i eget skema.

Kapitel 6 GRUNDLED [subjekt]

Kopiark 31

Find grundled i sætningerne.

> Par-tjek <

Læs den første sætning i Mine opgaver højt. Sæt x under grundleddet. Læs derefter en sætning i den anden række, og forklar for din makker, hvordan du finder grundleddet. I skal skiftes til at læse og forklare. Fortsæt på samme måde, altså: Først alene, og så sammen.

MINE OPGAVER

OPGAVER, JEG HAR LØST SAMMEN MED MIN MAKKER

Du greb mig.

Ulla rejser til Norge.

Søsteren hedder Sarah.

De pjækker.

Jakob arbejder længe.

Dugene er røde.

Skriver du et brev?

Onsdag ses vi igen.

Vi begyndte kl. 13.00.

Sirenen virker.

Gaden var smal.

Drengen ønsker sig et fodboldmål.

Han grinede af beskeden.

Vi glemmer det aldrig.

I skal gå hjem nu.

Adam støvsuger bilen.

Nu er alle trætte.

Nettet er nede.

Koen giver mælk.

William løb en lang tur.

Vi læser for hinanden.

Computeren starter for langsomt.

Hunden gøede.

Allergien er slem for tiden.

Tankerne myldrede i hovedet.

Spionen afslører hemmeligheden.

Noah meldte sig først.

Det bliver så sjovt.

Jasmin kommer snart.

Har du travlt?

112

Trin 2 Eleverne sammenligner og evaluerer deres besvarelser. Hvis eleverne ikke kan blive enig om svaret, tilkaldes læreren

Trin 3 Elev 1 løser første opgave i højre side, og forklarer undervejs hvordan.

Trin 4 Elev 2 lytter og retter eller roser. Trin 5 Begge elever løser alene opgave to i venstre side i eget skema og evaluerer sammen.

Trin 6 Elev 2 løser anden opgave i højre side, mens han/hun tænker højt. Elev 1 lytter og retter eller roser.

Trin 7 Eleverne fortsætter med næste opgave og følger samme fremgangsmåde. © Copyright Kagan Cooperative Learning · Spencer Kagan & Jette Stenlev, Alinea

Eleverne bliver i denne struktur hinandens mesterlærere, fordi de hver især sprogliggør deres metoder til opgaveløsning, mens de er i processen. Når de skiftes og løser en opgave ad gangen, kan de bedre udnytte den viden, de får fra hinanden, idet de med det samme kan anvende de metoder, de tilegner sig gennem deres makker. Hvis eleverne ikke har elevhæftet, bruges Par-tjek-skemaerne på kopiarkene.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 17

10/01/2017 11.16

REPETITION

Kan du huske ordklasserne? Målsætning: At repetere ordklasserne navneord, udsagnsord, tillægsord, bindeord og stedord.

Metodisk vejledning

s. 19

Opgave 1 Indsæt ord fra den rigtige ordklasse i sætningen s. 19

Opgave 4 Forklar, det du ved om de forskellige ordklasser s. 20

Opgave 2 Farv ordklasserne

Kopiark til kapitlet Kopiark 1

s. 19

s. 78

Opgave 3 Sæt kryds ved den rigtige ordklasse >Svar-bazar< s. 20

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 18

11/01/2017 09.44

Kapitel 1 REPETITION Kan du huske ordklasserne?

Metodisk vejledning Kapitel 1 er en opsamling på den undervisning, som eleverne modtog i Gang i grammatik 3, hvor de fik en teoretisk og praktisk forståelse for begrebet ordklasser og tilegnede sig et sprog om sproget. Målet var, at eleverne skulle kunne genkende navneord, udsagnsord, tillægsord, stedord og bindeord, bruge samme ordklasser hensigtsmæssigt, og forklare hvilken funktion ordklasserne har. Kapitlet kan altså bruges til opsamling på den undervisning, hvor eleverne har lært om ordklasser.

Sådan arbejder eleverne med repetition af ordklasser I grammatikhæftet møder eleven forskellige udfordringer, der aktiverer den viden, de har tilegnet sig om de fem ordklasser. Processen er tilrettelagt, så eleverne først udfordres i forhold til at indsætte ord fra bestemte ordklasser i sætninger og herefter at identificere ordklassen på først enkeltstående ord og så ord i sætninger. Til sidst arbejder eleverne med deres kompetence til at kommunikere om deres færdigheder og viden i samarbejde med andre.

1. I ndsæt ord fra den rigtige ordklasse i sætningen

Husk! Elevhæftet side 3

Eleverne skal i denne opgave indsætte bestemte ordklasser i fortrykte sætninger. Eleverne kan både anvende deres viden om ordklasser og søge støtte i deres viden om sætningsstrukturer, når de finder ord, der kan stå på de tomme pladser. Eleverne evaluerer efterfølgende løsningen med sidemakkeren.

2. Farv ordklasserne I opgaven skal eleverne identificere ordklasser på enkeltstående ord, idet de skal vælge en farve til hver ordklasse og farvelægge figuren. Når opgaven er løst, sammenligner eleverne deres tegning med sidemakkerens og taler om, hvordan man kan undersøge, om opgaven er løst korrekt.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 19

Husk! Elevhæftet side 3

10/01/2017 11.16

20 Kapitel 1 REPETITION Kan du huske ordklasserne?

Husk! Elevhæftet side 4; evt. kopiark 1

Kort sagt • Lad eleverne gå rundt i klassen og finde en makker. • Bed eleverne udfylde opgaver hos hinanden og finde en ny makker. • Lad eleverne evaluere med hinanden.

3. Sæt kryds ved den rigtige ordklasse >Svar-bazar< Eleverne samarbejder i denne struktur med alle i klassen, og den enkelte elev er afhængig af sine klassekammerater, da opgaven ikke kan løses uden deres hjælp. Eleverne udfylder nemlig hinandens skema. Eleverne går rundt i klassen, skolegården eller et andet velegnet rum med hver sin bog eller kopiark. Hver elev skal have forskellige klassekammerater til at løse en opgave og skrive under. Læreren kan eventuelt sætte en tidsgrænse for arbejdet med strukturen. Det gør ofte eleverne mere aktive at arbejde med en deadline. Når opgaven er løst, evaluerer eleverne deres besvarelser med sidemakkeren.

Husk! Elevhæftet side 5

4. Forklar, det du ved om de forskellige ordklasser Som afslutning på repetitionen af ordklasser beskriver eleverne med deres egne ord de forskellige ordklasser ved at give eksempler på ord fra ordklassen og forklare ordklassens funktion. Eleverne laver også en illustration, der passer til deres beskrivelse. Beskrivelsen skal til sidst læses højt for sidemakkeren, og eleverne skal drøfte, hvordan man kan genkende ordklasserne.

0-1_CL Grammatik_4kl_LV_4korr.indd 20

10/01/2017 11.16

NAVNEORDS BØJNING (substantivers bøjning)

Målsætning: At eleverne kan genkende navneords bøjningsmorfemer, bruge navneords bøjningsmorfemer bevidst i deres egne tekster og fortælle om navneords bøjningsmorfemer.

Metodisk vejledning

s. 22

Opgave 1 Navneord i ental, flertal, ubestemt og bestemt form >Find min regel< s. 24 MINE MÅL OG UDVIKLING (Læringsmål og evalueringsproces) s. 26 Opgave 2 Skriv et bøjet navneord, og få et >Giv en – få en<

s. 27

Opgave 3 Find navneord i billedet, og bøj ordene.

s. 28

Opgave 4 Få styr på bøjningsmorfemerne i navneord Opgave 5 Indsæt bøjningsmorfemer i sætningerne >Svar-bazar< Opgave 6 Undersøg, hvordan ordet er bøjet

2_CL Grammatik_4kl_LV_sus_4korr.indd 21

Opgave 7 Hvilken bøjningsform står navneordet i? >Dobbeltcirkler< s. 29 LØBENDE EVALUERING

s. 29

Opgave 8 Skriv sætninger med bøjede navneord, og lav bevægelser til

s. 30

Opgave 9 Bøj et navneord, og forklar hvordan du tænker >Par-tjek< s. 30 Opgave 10 Bøj navneord i flertal, bestemt

s. 30

Opgave 11 Forklar, hvordan du bøjer navneord s. 31 s. 28

s. 28

Opgave 12 Hvad nu? Udfordringsopgaver

s. 31

AFSLUTTENDE EVALUERING

s. 31

Kopiark til kapitlet Kopiark 2-7

s. 79

s. 29

11/01/2017 09.46

22 Kapitel 2 NAVNEORDS BØJNING [substantivers bøjning]

Metodisk vejledning Et navneord kan bøjes i tal (ental/flertal) og bestemthed (bestemt/ubestemt), ved at der sættes et bøjningsmorfem til rodmorfemet. Hvilket bøjningsmorfem, der skal bruges, afhænger af hvilket køn (fælleskøn/ intetkøn) navneordet har. Det afhænger også af, om navneordet bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt. Bøjningsmorfemer, der bruges i entalsformerne (ubestemt/bestemt), er lette for eleverne at høre og følger kønnet (en hest – hesten, et hus – huset). Hvis rodmorfemet ender på -e, skal der kun tilskrives et -n eller -t (en mave – maven, et værelse – værelset). I flertalsformerne kan de såkaldte r-problemer opstå, når et navneord i ental ender på lyden -ɔr (-er/-re). I flertal lyder endelsen nemlig ligesådan, og eleverne kan derfor ikke høre, at de skal tilføje et morfem.

Navneord og r-problemer Det er svært at høre bøjningsmorfemet i flertal, når navneordet ender på -er/-re i ental. en vare – flere varer et myre – flere myrer en lærer – flere lærere

Sådan arbejder eleverne med navneords bøjning Eleverne får gennem kapitlet udfordringer, der leder dem frem mod målet. De skal kunne genkende navneords bøjningsmorfemer, bruge navneords bøjningsmorfemer hensigtsmæssigt, altså til fx at beskrive en genstands antal, og om den er kendt eller ukendt af modtageren, og forklare hvilken funktion navneords bøjningsmorfemer har.

Undervejs i forløbet skal lærer og elev løbende evaluere elevens indsats og udvikling med udgangspunkt i de opstillede tegn på læring og elevens læringsaktiviteter. Processen er tilrettelagt, så eleverne først aktiverer deres forforståelse med Find min regel. Som afslutning på denne aktivitet skal læreren hjælpe eleverne med at koble det nye emne, navneords bøjningsmorfemer, til deres forforståelse og den tidligere undervisning og sammen med eleverne udfylde et huskekort, som de kan bruge, når de skal undersøge, om et svar er korrekt.

2_CL Grammatik_4kl_LV_sus_4korr.indd 22

10/01/2017 11.17

Kapitel 2 NAVNEORDS BØJNING [substantivers bøjning]

Herefter skal eleverne arbejde med målsætning, og de får præsenteret de tegn på læring og aktiviteter, der vil føre til målet. På målsætningssiden skal eleverne markere på en udviklingslinje, hvor meget de kan ved forløbets begyndelse i forhold til målsætningen. Dernæst udfordres eleverne i forhold til at indsætte bøjningsmorfemer og at identificere navneords bøjningsmorfemer i ord og sætninger. Herefter trænes deres færdighed til at anvende navneords bøjningsmorfemer i praksis, og til sidst arbejder eleverne med deres kompetence til at kommunikere om deres viden og færdigheder samt anvende dem bl.a. i samarbejde med andre. Ved afslutning af forløbet skal eleverne have individuel feedback. Se vejledning til målsætning og evaluering på de følgende sider.

2_CL Grammatik_4kl_LV_sus_4korr.indd 23

10/01/2017 11.17

I Gang i grammatik – med CL er elevernes læring sat i centrum i en varieret grammatikundervisning, der indeholder tydelige læringsmål, bevægelse, dialog, refleksion samt løbende og afsluttende evaluering. Opgaverne i materialet sigter mod at udvikle elevernes selvregulerende strategier og sætte dem i stand til både at anvende og kommunikere om den viden og de færdigheder, de tilegner sig i de enkelte kapitler. Det sker, fx når eleverne undersøger deres svar med en makker, og når de løser opgaver, der er tilrettelagt efter fem samarbejdsstrukturer fra Jette Stenlev og Spencer Kagans Cooperative Learning. I Gang i grammatik – med CL, 4. klasse arbejder eleverne med følgende områder: • Repetition af ordklasser • • • • • •

Navneords bøjning Udsagnsords bøjning Tillægsords bøjning Udsagnsled Grundled Punktum, sætninger

Gang i grammatik – med CL henvender sig til mellemtrinnet og består af et elevhæfte og en lærervejledning til det enkelte klassetrin. Lærervejledningen, der indeholder kopiark til CL-strukturerne, kan også bruges uafhængigt af elevhæftet.

ISBN 978-87-23-51611-4

9788723516114_omslag.indd 2

11/01/2017 10.02