Metodik
Forforståelse
Metodikken i d’dansk søger at give den enkelte elev selvtillid og faglige udfordringer, samtidig med at klassen samles i et gensidigt sprogligt fællesskab.
d’dansk lægger vægt på forforståelsen. Derfor indledes hvert kapitel med at aktivere elevernes forforståelse gennem samtale og gennem arbejdet med Ord at tale om. Opgaverne tager herefter højde for, at eleverne har forskellige forudsætninger, så arbejdet i klassen omkring historierne danner baggrund for de mange åbne opgavetyper, der ikke kun har ét rigtigt facit. På den måde har alle elever forforståelsen til at arbejde med opgaven, mens denne kan løses ud fra den enkelte elevs styrker og forudsætninger.
Den voksnes oplæsning
I d’dansk lægges vægt på, at den voksne læser autentiske historier op, inden eleverne inviteres ind i læserrollen, når klassen sammen ”læser” illustrationerne og de små tekster. Oplæsningen er med til at give eleverne lyst til at udforske skriftsproget, samtidig med at de møder det gode sprog og får en fælles forforståelse til det videre litterære og sproglige arbejde med historien.
Eleverne danner under den voksnes oplæsning deres egne indre billeder af historiens univers; de får mulighed for at digte med og mod teksten, og de opfordres til at udtrykke deres oplevelse gennem forskellige udtryksformer, fx samtale, drama, tegning, skrivning og digitale billedfortællinger. Når klassen bagefter arbejder med teksten i Fællesbogen, har eleverne de sproglige, kognitive og følelsesmæssige oplevelser fra den originale historie med sig, hvilket i sig selv er motiverende for det fortsatte arbejde med sproget på både lyd-, bogstav-, ord-, sætnings- og tekstniveau. Oplæsningen optimerer endvidere elevernes mulighed for at udvikle deres ordforråd, tekstforståelse og litterære kompetence.
9788711340714 Brødrene Grimm • Kirsten Raagaard Rødhætte Rødhætte Illustreret af Kirsten Raagaard Brødrene Grimm 09.33 Aakeson Bregnhøi HR. WILDERS
og åbne
billeder og meddigtning
Husk at skaffe billedbøgerne, som Fællesbogen refererer til.
STJERNE Forforståelse
opgaver Eleverne inviteres ind i læserrollen Indre
Samtale om tekstkonventioner
En vigtig faktor i udviklingen af elevernes færdigheder i forhold til læsning og skrivning er samtalen om tekstkonventioner i forbindelse med teksterne i Fællesbogen og klassens skrivning af fællestekster på tavlen eller iwb. De små tekststykker læses op af den voksne, inden klassen læser teksten som medlæsning, mens den voksne på tavlen følger læseretningen med fingeren. Det vil naturligvis afhænge af den enkelte klasses forkundskaber, skriftsproglige niveau og tidspunktet på året, hvilke spørgsmål klassen har behov for at tage fat på.
Samtaleoplæg kunne fx være:
• Hvor kan vi læse, hvad historien hedder?
• Hvor mange linjer er der i teksten?
• Hvor mange sætninger er der i teksten?
• Hvor mange ord er der i sætningen?
• Find det længste og det korteste ord. Hvor mange bogstaver er der i ordene?
• Peg på det sted, hvor sætningen begynder.
• Peg på det sidste ord i teksten.
• Er der ord, der ligner hinanden?
• Er der ord, der rimer?
• Find sjove ord, morsomme ord, mærkelige ord.
• Er der bogstaver, der er ens? Hvor mange er der af dem? Er der ord med stumme bogstaver?
• Hvor mange gange står der et bestemt ord?
• Peg på punktum og spørgsmålstegn. Hvad betyder de?
• Er der ord med dobbeltkonsonanter?
• Er der ord, der ”gemmer” andre ord?
• Er der ord, der gentages? Hvilke?
• Er der synonymer? Antonymer?
• Hvordan begynder historien?
• Hvordan slutter historien?
• Hvilken genre er teksten?
I samtalen om tekstkonventioner er den voksne model for eleverne. Hun sætter ord på de tanker og overvejelser, en erfaren læser gør sig i forbindelse med læsning og skrivning. På den måde viser hun eleverne, hvordan man læser og skriver, samt hvilke strategier man kan benytte for at kunne genkende og stave ord og læse og skrive tekster i forskellige genrer. Dette arbejde kan også foregå i mindre grupper.
Et skriftsprogsstimulerende miljø
I d’dansk er det tanken, at undervisningen foregår i et skriftsprogsstimulerende miljø, hvor der ud over indholdet lægges vægt på relationerne i undervisningssituationen. En voksen fungerer som inspirerende
13
Samtale om tekster og skrivning af fællestekster
Den voksne som rollemodel
Relationer og dialogisk undervisning
Struktureret samarbejde
rollemodel, der modellerer. Undervisningen er dialogisk, og den voksne tager elevernes oplevelser og viden alvorligt og opmuntrer til gensidig inspiration i klassen. Social interaktion er vigtig for udvikling af metakognitive strategier. Eleverne lærer i en social sammenhæng og udvikler sprog og tænkning i dialog med andre jævnaldrende og voksne. I d’dansk lægger vi op til, at eleverne gennem et struktureret samarbejde kommer i dialog med teksterne, hinanden og den voksne i arbejdet med at forstå stoffet og verden. Alle elever tvinges til at tænke og byde ind med deres forståelse og oplevelse, og den voksne tager udgangspunkt i denne flerstemmighed, når hun i undervisningen bygger videre på elevernes udspil og hjælper klassen til nye erkendelser. Målet for undervisningen skal naturligvis altid være synligt, men vejen til målet bestemmes af elevernes udspil og interaktionen i klassen. Det er vigtigt, at den voksne skærper og italesætter sine forventninger til eleverne. Forskning viser, at elever, uanset baggrund, bliver mere interesserede, når skolearbejdet er kognitivt krævende, end når det består af konventionelle opgaver.
Engagement og motivation
Engagement er vigtigt for motivationen, og i det dialogiske klasserum, hvor alle elever hele tiden er på banen, bliver hørt og anerkendt, er der gode muligheder for, at eleverne bliver optaget af undervisningen. Og der er ingen tvivl om, at engagerede elever lærer bedre og mere.
Organisering og læring gennem samarbejde
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering er som nævnt det overordnede pædagogiske princip i d’dansk. Mange opgaver er åbne, så alle elever har mulighed for både at byde ind og mestre, uanset hvor de er i deres faglige udvikling. Opgaverne er struktureret, så man altid begynder med en fælles aktivitet, gerne i form af at aktivere elevernes forforståelse inden oplæsningen og arbejdet med teksterne. Efter den voksnes oplæsning er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at give udtryk for deres første indtryk af teksten, inden klassen sammen på forskellige måder arbejder videre ind i teksten og ud fra teksten.
Bevægelse
Læring gennem samarbejde
I d’dansk lægges vægt på læring gennem samarbejde parvis og i firemandsgrupper, så eleverne bliver positivt afhængige af hinanden. Der opnås optimal aktivitet, når alle elever får mulighed for at udtrykke sig verbalt. Vi foreslår indimellem aktiviteter, hvor eleverne bevæger sig rundt i klassen og træner færdigheder, deler viden og oplevelser med hinanden, så de bliver en del af et energisk læringsmiljø, hvor det er normen, at alle er aktive, og man respekterer hinanden, hvilket igen er med til at højne det faglige niveau i klassen. Vores måde at organisere undervisningen på er inspireret af tankerne bag Cooperative Learning og læring gennem samarbejde.
14
Til opgaverne er der med ikoner forslag til, hvordan eleverne kan organiseres. De steder, hvor der ikke er noget ikon, er det tanken, at hele klassen taler sammen om spørgsmålene.
Den måde, undervisningen organiseres på, er ifølge erfaringerne fra megen nyere forskning afgørende for, hvad eleverne lærer både fagligt og socialt. Vi har derfor bevidst valgt at foreslå organisationsformer for undervisningen, der lever op til denne forskning. Men igen må den enkelte voksne selv være den, der afgør organisationsformen i forhold til sin klasse. Det er også den voksne, der må vurdere, hvordan og i hvilken grad de forskellige elever skal arbejde med bogstaverne, samt hvilke opgaver klassen i det hele taget skal arbejde med, idet der er et rigt udvalg af opgaver at vælge imellem.
It, film og medier
It, film og medier er et integreret og vigtigt fokusområde i undervisningen. I d’dansk er det vigtigt for os at understrege, at alle de digitale medier er integrerede værktøjer og resurser, som eleverne helt fra skolestart skal bruge funktionelt i undervisningen. En meget stor del af indskolingens elever har gode tekniske kompetencer, når det gælder it. Det må vi bygge videre på, når eleverne begynder i skolen, så de lærer om og med it og medier, og så de efterhånden bliver kompetente, bevidste og kritiske brugere.
It, film og medier er integreret
15
Brug de eksisterende og relevante it-resurser
I d’dansk foreslår vi, at man vælger de programmer, spil og it-resurser, som er aktuelle, og som skolen råder over. Vi opfordrer til, at klassen bruger fx Superbog.dk som frilæsningsresurse og Denførstelæsning.dk til ekstra træning af færdigheder. Der er – og udvikles hele tiden – masser af gode læringsresurser til computere, tablets og iwb, og de bør inddrages løbende i undervisningen. Når klassen opfordres til at søge på nettet, må den voksne optræde som rollemodel og sætte ord og refleksioner på sine handlinger og valg.
Tydelige læringsmål
Mål og evaluering
Det er vigtigt allerede i indskolingen at arbejde med elevernes metakognition for at optimere deres læringsudbytte, og for mange elever gælder, at tydelige mestringsmål er motiverende for indsatsen. Derfor indledes hvert kapitel i Fællesbogen med synlige mål for eleverne. Det er konkrete færdighedsmål, der er formuleret, så elever i børnehaveklassen kan forstå dem og forholde sig til, om de ved kapitlets afslutning har nået dem. Når fuglen sidst i kapitlet spørger eleverne: Kom du i mål? er intentionen, at man i klassen vender tilbage til kapitlets begyndelse og ser på, hvad der var målet.
Som afslutning på evalueringen i de enkelte kapitler er det en god ide at lade eleverne komme til orde og lade dem fortælle, hvad de har syntes om arbejdet med kapitlet, og hvad de selv har været mest glade for at arbejde med, fx:
Spørgsmål til evaluering
• Hvilken opgave kunne du bedst lide at lave?
• Hvad synes du var mest interessant i dette kapitel?
• Var der noget i dette kapitel, der var svært? Let?
• Hvilken af opgaverne er du selv mest tilfreds med?
• Hvor har du gjort dig mest umage?
• Hvilke opgaver vil du gerne have flere af?
• Er der noget, du skal øve dig særligt meget på?
Sammenhængen mellem Fællesbogen og Træningshæftet Fuglene systematiserer og organiserer undervisningen, når de fx ”flyver” mellem Fællesbogen og Træningshæftet. Fuglenes funktion er at guide den voksne og eleverne, men som tidligere nævnt er det den voksne, der må være sin egen didaktiker og vurdere, hvilken organisering der er mest hensigtsmæssig i den konkrete situation, da vores forslag i denne bog er generelle og ikke kan medtænke den konkrete klasse. I første oplag har der desværre indsneget sig fugle på side 27, 30, 80, 97 og 101 i Fællesbogen, og på side 56 i Træningshæftet mangler der en.
Kom du i mål?
16
7
Læringsmål Du skal kunne: en alfabetsang kende og skrive s, ø, i, m, u og lytte til og tale om eventyr tegne det bedste sted en tekst genfortælle s ø i m u l en et Mål
Kapitel 1
Anton Anna
Fuglene guider mellem Fællesbog og Træningshæfte
Samarbejde mellem skole og hjem
Alle forældre vil deres børn det bedste, og de vil gerne hjælpe, hvor de kan. Læs med forældre-ikonet vises, hver gang det er passende, at eleverne ”læser” eller genfortæller hjemme. På den måde kan forældrene delagtiggøres i det, eleverne arbejder med i skolen og anerkende deres børn for de færdigheder, de nu har opnået. Støtte og opmuntring fra hjemmet er en vigtig faktor, når børn skal lære at læse og skrive. Det er vigtigt allerede på det første forældremøde at fortælle forældrene om ikonet og dets betydning.
Ord at tale om
Et bevidst og struktureret arbejde med ordforråd og baggrundsviden er vigtigt i læseundervisningen i forhold til at udvide elevernes ord- og begrebsverden, så de bliver bedre og mere bevidste sprogbrugere og bedre indholdslæsere. Forskerne er enige om, at baggrundsviden og ordkendskab, hvor ordkendskab kan opfattes som en del af en persons baggrundsviden, er de væsentligste faktorer i sprog- og læseforståelsen.
Vi har til alle tekster valgt de ord, som vi mener, at den voksne i undervisningen især kan fokusere på, hvis eleverne skal forstå teksten. Men da det sproglige niveau kan variere fra klasse til klasse, må den voksne også her være didaktikeren og selv vurdere, om det er det rigtige valg. Ordene står henvendt til de voksne med småt nederst på siderne i Fællesbogen. Overordnet set er det vigtigt, at de valgte ord kan relateres til elevernes
17
12 Sødgrøden Tal sammen Hvad er sødgrød? Hvilken slags grød kan I lide? Se på billederne. Hvad tror I, Sødgrøden handler om? Lyt til eventyret om sødgrøden. 1 2 Kog, Grydelil. Der var engang en fattig, lille pige. Ord at tale om: sødgrød · bær · fattig · mæt
Systematisk arbejde med ordforråd
baggrundsviden og deres aktuelle ordforråd – det skal være muligt at forklare de nye ord med et ordforråd, der er kendt for eleverne. Ordene har i d’dansk altid relevans i forhold til det aktuelle ordstof i de tekster, eleverne arbejder med.
Læseforskere giver ikke bare deres bud på, at der skal arbejdes med ordene, men de foreslår flere forskellige måder, arbejdet kan gribes an på. Det går igen, at undervisningen i ordkendskab skal være systematisk, og at ordenes betydning skal forklares eksplicit, samtidig med at det er vigtigt, at ordene opleves og forstås i en konkret kontekst. Eleverne skal også selv på banen, fx i den dialogiske oplæsning, hvor de deltager aktivt i samtaler om teksten, digter med og genfortæller. På den måde bliver der mulighed for en anden væsentlig faktor i undervisningen i ordkendskab: gentagelsen. Ordene skal forstås i en kontekst, men de skal høres igen og igen i flere forskellige sammenhænge, og det er vigtigt, at eleverne også selv bruger ordene aktivt.
I nogle situationer er det hensigtsmæssigt at tale om ordenes betydning, inden den voksne læser teksten, mens det i andre situationer vil skabe en bedre sammenhæng i undervisningen, at man taler om ordene undervejs i oplæsningen. Det er optimalt, hvis klassen kan se ordene konkret eller som billeder på fx iwb. Vigtigst er det, at eleverne selv tager ordene i deres mund og fx forklarer dem ved brug af synonymer eller i en sætning, og at de får brugt ordene i forhold til deres egen verden.
Nysgerrighed
Det systematiske arbejde med ordkendskab fører forhåbentlig også med sig, at eleverne bevarer deres nysgerrighed på ord og ordenes betydning, og derfor må det også kraftigt pointeres, at den voksnes valg af ord ikke må være en hindring for elevernes spontane lyst og nysgerrighed til at lære andre og flere ord end oprindeligt planlagt.
Den gode historie læses op
Positive erfaringer med skriftsproget
Når ikonet Lyt til en historie vises, er det tid til at samles om den voksnes oplæsning af den gode historie. Udgangspunktet for læseundervisning og læseudvikling er, at eleverne har positive erfaringer med skriftsproget, med fortællinger og anden litteratur. Mange elever møder i skolen med disse erfaringer, og vi videreudvikler og viderefører dem i børnehaveklassen gennem oplæsning af gode historier. På den måde får eleverne fælles litteraturoplevelser og møder tekster med litterære og æstetiske kvaliteter, som er med til at skabe glæde ved læsning og udvikle motivation til selv at læse.
Lytte aktivt
At lytte aktivt til oplæsning øger evnen til at forstå og arbejde med skreven tekst, og oplæsningen stimulerer sprogudviklingen på alle niveauer. Ordforrådet øges, eleverne får modeller for differentierede sætningsstrukturer, og de udvikler en forståelse for forskellige tekststrukturer eller genreskemaer.
18
En af forudsætningerne for, at oplæsningen fungerer positivt for alle elever, og at de udvikler deres kompetence i forhold til læseforståelse, er, at klassen inden oplæsningen taler om, hvilke forventninger eleverne har til teksten, og at der undervejs samtales om det læste. I d’dansk lægger vi op til dialogisk oplæsning, hvor samtalen udvikles i samspil med eleverne, og den voksne møder og udfordrer dem på deres niveau. I metodikken til den dialogiske oplæsning læser den voksne ved første gennemlæsning bogen eller teksten uden afbrydelser. Vi vil opfordre til, at der stoppes en eller flere gange undervejs i oplæsningen, så klassen i fællesskab kan opsummere og forudsige handlingen. Vi ved fra international forskning, at det hjælper eleverne godt på vej mod at være aktive læsere, hvis de vænnes til at opsummere og foregribe handlingen og så selvfølgelig, når teksten læses, forholder sig til deres forudsigelser i forhold til, hvad der rent faktisk sker i teksten. Eleverne stimuleres i d’dansk til altid undervejs at foregribe handlingen, stille spørgsmål til det læste, genfortælle handlingen og danne indre billeder. De skal drage inferenser, sætte teksten i sammenhæng med egne erfaringer og tænke videre ud fra teksten.
Alle elever oplever at være med til noget, der udfordrer intellektet, men som også giver næring til fantasi og følelsesliv. En sådan oplevelse kan skabe læselyst og måske også det, som Astrid Lindgren kaldte læsehunger, et sug efter oplevelse.
Dialogisk oplæsning
Aktive læsere opsummerer og forudsiger
Næring til fantasi og følelsesliv
Medlæsning
Vi opfatter læsning på forskellig vis, som læsning for, læsning med og læsning alene. Læsning er ikke bare, at den enkelte elev læser. Medlæsning eller fælleslæsning er en del af læseundervisningen i d’dansk. Ved medlæsning forstås en læsesituation, hvor eleven visuelt følger med i teksten, observerer en god læser, som læser flydende og med indlevelse, og inviteres til at læse med, fx i Fællesbogen eller på tavlen. Alle elever kan deltage – vigtig er følelsen af at være med som læser.
Læs og lær
Fra teksterne i Fællesbogen har vi udvalgt ganske få ord, som eleverne skal arbejde særligt med at genkende og huske. Ordene er vist som ordkort, og vi vil anbefale, at den voksne helt konkret laver disse ordkort til ophængning i klassen og måske til brug i spil. De fleste er blandt de 120 mest anvendte småord i det danske sprog.
Lyst til mere – vælg selv
Denne side er elevens valgside, som indeholder differentierede opgaver med reference til teksterne eller temaet i kapitlet. Opgaverne på valgsiden lægger op til forskellige former for sproglige aktiviteter, elevernes egen tekstskabning, meddigtning, tegning, rollespil m.m. Det er ikke hensigten, at alle elever skal arbejde med alle opgaver, men når de selv får lov at vælge blandt varierede opgavetyper, får den voksne mulighed for at se elevernes interesser og potentialer. Det er den voksnes opgave at guide eleverne til også at vælge opgavetyper, som kan udfordre dem, hvis de vælger for ensidigt. Indimellem kan den voksne bestemme, hvilke opgaver alle skal løse, og hvilke opgaver der er valgfrie, ligesom hun også kan have indflydelse på organiseringen. Opgaverne løses typisk i elevernes hæfter eller digitalt.
Ud på gulvet
Det lille røde gå-ikon markerer, at eleverne rejser sig og deler deres viden eller præsenterer deres løste opgave for hinanden to og to, fx deres tegning af det vigtigste sted i historien. De går rundt i klassen
20
23 Læs med Anna og Anton en mus to mus røde mus blå mus en lus to lus røde lus blå lus En mus og en lus bor i et hus. Læs og lær: en et 24 Tag billeder af din familie. Skriv og fortæl, hvem vi ser på billederne. Kom du i mål? Tegn dit eget sørøverskib. Skriv navne med S. Sofus Silje Tegn din familie, og skriv deres navne. Læs og lær – bl.a. fra de 120 mest anvendte ord
og deler med så mange, de kan nå i det givne tidsrum, fx 3-5 minutter. Dette er en god variant i forhold til at høre alle elevers bud i klassen eller lade eleverne præsentere for hinanden i gruppen. Det er motiverende, at man varierer undervisningsformerne, så undervisningen ikke bliver stereotyp, og samtidig er det vigtigt, at man skaber genkendelige rutiner i klassen.
Bogstavprogram
Et godt og automatiseret kendskab til bogstaverne er en af de grundlæggende forudsætninger for at kunne læse. Når eleverne arbejder med bogstaverne i Fællesbogen og Træningshæftet, får de et godt fonologisk fundament. Målet med bogstavprogrammet er, at alle elever får kendskab til bogstavernes navn, lyd, form og artikulation.
Bogstavpræsentationen tager ved alle bogstaver udgangspunkt i et myldrebillede i Fællesbogen. Tanken er, at klassen taler om indholdet i billedet, inden eleverne i fællesskab finder ord, der begynder med det aktuelle bogstav. Billederne indeholder også ord, der gemmer det pågældende bogstav og ord, der slutter på det pågældende bogstav. Vi opfordrer til, at klassen klapper de fundne ord i stavelser, så eleverne lidt efter lidt bevidstgøres om at artikulere ordene distinkt og tydeligt med henblik på at kunne identificere de enkelte lyde, når de selv skriver og staver.
på gulvet
fundament
bogstaver i myldrebillederne
Ud
Fonologisk
Find
Sprogarbejde og fælles skrivning
Ved myldrebillederne er der endvidere hver gang oplæg til forskellige former for sprogarbejde, og billederne er velegnede som udgangspunkt for klassens fælles fortælling og skrivning af tekster.
Bogstavprogrammet fortsætter i Træningshæftet, hvor de første tre opgavetyper – på opslagets venstreside – er gennemgående ved alle bogstavpræsentationer. Det samme gælder den sidste opgave på højre side, hvor eleverne selv tegner og skriver ord med det pågældende bogstav.
Forlyd
I opgave 1 skal eleverne identificere forlyden i illustrationerne og trække streg til de tegninger, der begynder med bogstavlyden. Det er hensigtsmæssigt at arbejde med opgaven i fællesskab i klassen, indtil eleverne bliver fortrolige med opgavetypen. Derefter kan de eventuelt arbejde med denne opgavetype i par.
Skriv i skrivehuse
I opgave 2 præsenteres bogstaverne i skrivehuse. Det er vigtigt at tale om bogstavernes størrelse i forhold til hinanden, altså at præcisere, hvor bogstaverne ”bor” i skrivehuset. Bogstaverne har skrivepile, der viser skriveretningen. Eleverne kan først ”spore” med fingeren for derefter at skrive ovenpå med blyant, og til sidst selv forsøge på resten af linjen. Inden eleverne skriver i Træningshæftet, er det dog en god ide at arbejde med bogstavernes form ved at lade eleverne skrive på tavlen, på ryggen af hinanden, luftskrive, skrive i sand eller eventuelt på kæmpe stykker papir. I appen Læsekoden kan eleverne kun skrive bogstaverne den rigtige vej.
Hvor er lyden?
Opgave 3 drejer sig om at identificere, hvor den pågældende bogstavlyd befinder sig – først, inde i ordet eller sidst. Det er derfor af stor betydning, at den voksne udtaler ordene distinkt og tydeligt, inden eleverne løser opgaven og skriver bogstavet på den rigtige plads under tegningen. Vi anbefaler en fælles gennemgang af opgaven, inden eleverne arbejder individuelt eller i par.
De øverste opgaver på højresiden af bogstavgennemgangen varierer fra bogstav til bogstav. Det kan fx være lydopgaver, rimeopgaver, synteseopgaver, kategoriseringsopgaver, små læsetekster og små skriveopgaver.
Skriv og tegn løs
Som tidligere nævnt er den sidste opgave på højresiden ens ved alle bogstaver. Det er en åben opgavetype, hvor eleverne har mulighed for at byde ind på hver deres niveau, når de skriver og tegner ord, der begynder med det pågældende bogstav. Det er disse skriv/tegn løs-opgaver, der giver den voksne mulighed for nøje at følge elevernes bogstavkendskab og skriveudvikling og hele tiden udfordre dem i forhold til deres eget niveau. Disse sider vil være velegnede, når den voksne skal evaluere og sætte mål med eleverne, og de er velegnede som dokumentation i forbindelse med skole-hjem-samtaler.
22
a b c d e f g h i j k l m n o 8 Træk en streg til ord, der begynder med s-lyden. 1 Skriv s 2 Er s først, inde i eller sidst? Skriv s 3 O i I s S l L 1 2 1 i I s S l L 1 2 p q r s t u v w x y z æ ø å 9 Kan du rime? Træk streg. 4 Tegn og skriv s-ord. 5
Arbejd også med håndfonemer
Bogstavgennemgang
Som en hjælp til arbejdet med bogstaverne har vi valgt her i vejledningen at gennemgå bogstaverne – først vokalerne og derefter konsonanterne i alfabetisk rækkefølge. Intentionen er, at den voksne kan vende tilbage til disse sider ved bogstavarbejdet i klassen. Vi ved, at mange børnehaveklasseledere benytter sig af håndfonemer i bogstavgennemgangen, hvilket vi kun kan bifalde, da eleverne skal tilbydes så mange læringsveje som muligt. Læs mere om håndfonemer i: Markussen, Jørgen Nygaard: Hjemme i fonemernes verden. Åløkke 2005.
Vokalerne
En vokal kan over for eleverne karakteriseres ved, at det er et bogstav, man kan ”synge på”. Det kan være hensigtsmæssigt at adskille vokaler og konsonanter på den traditionelle måde ved hjælp af farverne. Det giver et klart signal om, at de to kategorier af bogstaver har forskellig funktion i ordene.
Vokalernes funktion i ordet er at støtte konsonanterne, idet der ikke kan dannes ord eller stavelser uden en vokal. Kun en vokal kan danne en stavelse alene, og enkelte vokaler kan selvstændigt danne ord (i, ø og å).
Artikulation
Når man skal nedbryde talte ord i fonemer, kan man lægge vægt på selve lyden eller den måde, lyden bliver dannet på rent artikulatorisk. Man kan også kombinere dette. Nogle elever har brug for en artikulatorisk tilgang til lyden, så der bruges tid på at gøre eleverne bevidste om, hvor og hvordan lyden bliver dannet. En sådan træning vil sandsynligvis mindske risikoen for forveksling af lyde, fordi ikke alle elever kan skelne lydene fra hinanden. De har brug for støtten i et artikulatorisk holdepunkt, når de skal arbejde med lydanalyse, og når de lærer bogstavlydforbindelser at kende. Et mundkort kan være en god støtte til at vise og identificere de enkelte bogstavlyde i et ord.
Hvordan man vælger at prioritere arbejdet med artikulation, afhænger selvsagt af elevernes forudsætninger.
Forskellige lydkvaliteter
Bogstaverne har mange forskellige lydkvaliteter afhængig af den placering, de har i forhold til hinanden. I børnehaveklassen er der lagt størst vægt på at arbejde med den mest karakteristiske og hyppigst forekommende bogstavlydforbindelse – standardudtalen, som konsonanterne har i begyndelsen af et ord, og som svarer til lydprincippet for enkeltbogstaver. Børnene oplever dog undervejs i børnehaveklassen, at bogstaverne også kan have andre lydkvaliteter. De oplever, at bogstaverne indimellem kan ”snyde” os. Eksempelvis: ”I kan se, at både ål og år begynder med å. Kan I høre forskel på de to å-lyde?” Eleverne accepterer
24
e s a v
også som en selvfølge sprogets ikke-lydrette udtryk – fx skat = sgad – de betingede udtaler, der netop udløses af bogstavernes placering i ordet. Vi taler om, at betingede udtaler er et udtryk for lydprincippet, når det gælder bogstavfølger.
I nedenstående bogstavgennemgang har vi lagt vægten på den hyppigste lydkvalitet, standardudtalen og derudover valgt at give eksempler på typiske afvigelser, de betingede udtaler.
Navn og udtale er ens: /aa/
A artikuleres med åben mund. Grafemet a er et af de få bogstaver, hvor der er forskel på tryk- og skrivebogstavet. Bemærk forskellen på a-lyden i ananas og appelsin
Navn og udtale er ens: /ee/
E artikuleres med smilemund. Mange børn vil fra begyndelsen undre sig over e-lyden, når e står i udlyd. Da vi, i vores ikke-lydrette danske sprog, meget hyppigt bruger e i udlyd (fx i verbernes infinitiv, i substantivernes ubestemte pluralisform og i mange egennavne) synes vi, at man meget tidligt også skal præsentere eleverne for e-lyden i udlyd. E udtales i udlyd /ə/. I praksis kan man bruge forskellige huskeregler til eleverne, så de ikke bliver i tvivl om e-lyden i udlyd. Fx kan man ”lege”, at når e kommer til sidst, bliver det så surt og fornærmet, at det kun har lyst til at sige /ə/. Bemærk desuden forskellen på e i hest, biler, eje og de.
I
Navn og udtale er ens: /ii/
I artikuleres med smilemund. Bemærk forskellen på i i pil og pille.
Navn og udtale er ens: /oo/
O artikuleres med trutmund. Bemærk forskellen på o i orm og ost og konge.
Navn og udtale er ens: /uu/
U artikuleres med trutmund. Bemærk forskellen på u i ugle og dukke.
25
A
E
O
U
Navn og udtale er ens: /yy/ Y artikuleres med trutmund. Bemærk forskellen på y i lys og kys.
Navn og udtale er ens: /ææ/ Æ artikuleres med smilemund. Eleverne gøres opmærksomme på forskellen mellem tryk- og skrivebogstavet. Bemærk forskellen på æ i æble og ærter
Navn og udtale er ens: /øø/ Ø artikuleres med trutmund. Bemærk forskellen på ø i økse, ørn og øje
Navn og udtale er ens: /åå/ Å artikuleres med trutmund. Henled opmærksomheden på forskellen mellem tryk- og skrivebogstav. Bemærk forskellen på å i ål og år
Konsonanterne
Navn: ”be” og udtales /b/. /b/ er en læbelyd, der dannes ved, at læberne først holdes sammen, og luften derefter presses ud. Det lille smæld, der fremkommer, når læberne adskilles, kan sammenlignes med en sæbeboble, der sprænges.
Navn ”se”, og c kan udtales både /s / og /k /.
Navn: ”de”. Udtale: /d/ /d/ er en fortungelyd og en lukkelyd. Tungespidsen sættes bag de øverste fortænder. Bag fortungen dannes et mindre overtryk; imens blokeres for luften, og når tungen sænkes, lyder der et mindre smæld, (stemt lyd –stemmebåndet vibrerer). /d/ kan sammenlignes med vandet, der drypper. Bemærk forskellen på d i dukke, blade og hund.
26 Y
Æ
Ø
Å
B
C
D
F
Navn: ”æf”. Udtale: /f/ /f/ er en læbelyd og en hæmmelyd. Artikulationen begynder med åbne læber, og overtænderne sættes så mod underlæben. Lyden fremkommer, når luften passerer mellem overmundens fortænder og underlæben. /f/ kan sammenlignes med vinden, der blæser.
G
Navn: ”ge”. Udtale: /g/ /g/ er en bagtungelyd og en lukkelyd. Bagtungen sættes mod ganen, og luftstrømmen danner et mindre overtryk bag bagtungen. Der lyder et lille smæld, når tungen sænkes. Lyden er stemt og stødes ud. Henled opmærksomheden på forskellen mellem tryk- og skrivebogstavet. Bemærk forskellen på g i går, ugle, kage, drage og seng
Når eleverne skriver sgy og sgole i stedet for sky og skole, er det kvalificeret skrivning, da de er på det stadie i skriveudviklingen, hvor man skriver lydret.
Navn: ”hå”. Udtale: /h/ /h/ er en halslyd, og lyden frembringes ved, at man med åben mund og tungen liggende slapt i munden lader luften passere ud. Eleverne kan mærke på mellemgulvet, hvorfra luften hentes, når vi danner h. Bemærk forskellen på h i hund og hvalp. /h/ lyder, som når vi ånder på en spejlflade, eller som når vi vil lave dug på ruderne.
Navn: ”jåd”. Udtale: /j/ /j/ er en bagtungelyd og en lukkelyd. Lyden frembringes ved, at luften passerer gennem den halvåbne mund, samtidig med at bagtungen løftes mod ganen og derved hæmmer luftens passage. Bemærk forskellen på j i jetjager, vej, John og Jeanette. /j/ kan sammenlignes med en voldsom motor.
Navn: ”kå”. Udtale: /k/ /k/ er en bagtungelyd og en lukkelyd. Bagtungen løftes op mod ganen bagtil, og af luft dannes et overtryk bag tungen. K-lyden dannes, når luften med et hårdt stød presses gennem lukket, og tungen derefter sænkes. Bemærk forskellen på k i kamel, skole og mælk
27
H
J
K
L
Navn: ”æl”. Udtale: /l/ /l/ er en fortungelyd og en hæmmelyd. Lyden dannes, når man med åben mund og tungen bag de øverste fortænder lader luften passere forbi siderne af tungen.
M
Navn: ”æm”. Udtale: /m/ /m/ er en læbelyd. Munden er lukket, læberne presses mod hinanden, og luft passerer ud gennem næsen. /m/ lyder, som når vi vil fortælle, at vi synes, noget smager rigtig lækkert: mmm
N
Navn: ”æn”. Udtale /n/ /n/ er en fortungelyd og en næselyd. Lyden dannes ved, at forreste del af tungen sættes i ganen bag de øverste fortænder, og luften passerer ud gennem næsen. Bemærk forskellen på n i nisse og seng. /n/ kan sammenlignes med den lyd, der fremkommer, når vi hører biler eller motorcykler, der kører racerløb.
P
Navn: ”pe”. Udtale: /p/ /p/ er en læbelyd og en lukkelyd. Lyden dannes ved, at man med sammenpressede læber af luft danner et overtryk bag læberne. Når læberne adskilles, dannes lyden ved, at der lyder et pust. Bogstaverne p og b udtales næsten ens; forskellen er netop pustet på /p/. Bemærk forskellen på p i pose, spand og lup. /p/ lyder, som når vi puster stearinlys ud. Eleverne vil være godt på vej i deres skrivning, når de lydret skriver sbade i stedet for spade.
R
Navn: ”er”. Udtale: /r/ /r/ er en halslyd. Når lyden dannes, er munden åben; bagtungen presses en anelse bagud mod halsens bagvæg eller lægges fladt i munden. Fra halsen presses luften frem med en snurrende lyd. Bemærk forskellen på r i rose, bur og biler. /r/ kan sammenlignes med en stor hund, der knurrer vredt.
S
Navn: ”æs”. Udtale: /s/ /s/ er en fortungelyd og en hæmmelyd. Når lyden dannes, er munden
28
åben, men tænderne i over- og undermund holdes sammen. Tungen placeres bag fortænderne, og luften siver ud mellem tænderne. /s/ lyder som den lyd, vi hører, når luften siver ud af en punkteret bold eller en punkteret cykelslange.
T
Navn: ”te”. Udtale: /t/ /t/ er en fortungelyd og en lukkelyd. Når lyden dannes, er læberne fra hinanden uden at munden er rigtig åben. Tungespidsen placeres bag fortænderne, og der dannes et overtryk bag fortungen. Når overtrykket udløses, altså når luften passerer gennem munden, dannes /t/. /t/ og /d/ minder udtalemæssigt om hinanden, men ved t-lyden kan vi mærke et pust, det er ikke tilfældet med d-lyden. Bemærk forskellen på t i tog, sti og slot. /t/ kan sammenlignes med lyden fra et gammelt lokomotiv. Når eleverne i deres skrivning skriver slud i stedet for slut, er det igen et tegn på, at deres lydstavning er veludviklet.
Navn: ”ve”. Udtale: /v/ /v/ er en læbelyd og en hæmmelyd. Lyden frembringes med åbne læber og med fortænderne i overmunden placeret på underlæben. Bemærk forskellen på v i vi og sav. /v/ lyder, som når vi netop er kommet op af det kolde vand og står og fryser.
En grundig og mere detaljeret bogstav/lydgennemgang findes i: BeckerChristensen, Christian: Bogstav og lyd, Dansk retskrivning og rigsmålsudtale, bd. 1, Gyldendal 1988.
V
Opmærksomhed på sproget – hvad og hvordan
Leg med sproget
Gennem leg, samtale og oplæsning udvikler børn deres sprog, og de kan samtidig blive opmærksomme på sammenhængen mellem talesprog og skriftsprog. De bevæger sig fra kun at have opmærksomhed på indholdet i sproget: ”Hvad siges der?” eller ”Hvad står der?” – til også at kunne fundere over, hvordan noget siges. Et vigtigt trin på vejen ind i læsningen er, at barnet kan flytte fokus fra opmærksomhed på indholdet til opmærksomhed på formen. Barnet skal her kunne bevæge sig fra konkret til abstrakt tænkning.
Et andet vigtigt trin i barnets sprog- og læseudvikling er begrebs- og ordforrådstilegnelsen. I myldrebillederne lægger vi op til, at eleverne eksperimenterer med sproget, når de opfordres til at beskrive og fortælle om det, de ser på billedet. Der er endvidere ved hvert myldrebillede oplæg til en sproglig aktivitet; fx omkring sammensatte ord, antonymer, begrebshierarkier og ordklasser.
Vi vil opfordre til, at der ved arbejdet med myldrebillederne afsættes tid til, at klassen sammen skriver en kort fælles tekst – en fælleshistorie. Teksten kan tage udgangspunkt i situationen i billedet eller blot i en enkelt detalje. Det er vigtigt, at teksterne ikke bliver for lange. Læs mere om fælleshistorier side 38-39.
Sproglege
Forskellige former for sproglege er også med til at hjælpe barnets sproglige udvikling på vej. I samværet med barnet kan den voksne have fokus på denne udvikling ved blandt andet at lege og eksperimentere med sproget. Legen kan have fokus på mange sider af sproget, fx ord og begereber, rim, stavelser, bogstaver og lyde.
Vi har nedenfor valgt at foreslå nogle få sproglege, der kan bruges på mange forskellige tidspunkter i løbet af en dag i børnehaveklassen.
Tryl med ord
En toordssætning skrives på tavlen, fx bjørnen sover.
Den voksne ”drysser” tryllestøv hen over sætningen ved at lave prikker med kridtet. Dette indikerer, at sætningen nu kan udvides med flere ord. Klassen kommer med forslag:
Den store bjørn sover.
• Den brune bjørn sover.
• Bjørnen sover i sin hule.
• Bjørnen sover i sin lune hule om vinteren.
• Osv.
30
Skriv fælles tekster
På denne måde kan man arbejde med at øge sætningers længde, eksperimentere med ordvalg ved at udskifte verber og adjektiver, ændre på ledrækkefølgen og i det hele taget bevidstgøre om sætningsbygning samt opfattelsen af, hvad en sætning er.
Man kan også drysse tryllestøv over et langt ord og se, hvor mange ord der gemmer sig i ordet. Skriv fx sommerhus på tavlen, og lad børnene sætte en ring om de ord, der er gemt i ordet, fx so, som, sommer, hus, er.
Denne opgave kan senere udbygges således, at børnene bruger alle bogstaver i det ord, man tryller med, til at danne nye ord med. Fx kan der af bogstaverne i ordet sommerhus, ud over de før nævnte ord, bl.a. dannes ord som mor, rom, rus og rose.
Rim og remser
• Sig rim og remser i kor på forskellige måder: højt, hviskende, med glad stemme, med bedrøvet stemme, en linje til hver bordgruppe som stafet, mens klassen klapper rytmen, osv.
• Skriv korte rim og remser på tavlen, mens klassen siger ordene højt. Find rimpar i teksterne, og skriv ordene under hinanden på tavlen.
• Lav selv nye rimpar, der bruges til klassens egne rim. Skriv på flipover, så de kan illustreres og hænge i klassen.
• Arbejd også med bogstavrim, når nye bogstaver introduceres, fx Søde Sussi spiser solbær sent søndag
Brug sanserne
• Lad børnene tage ting med, der begynder med det bogstav, klassen arbejder med. Hvert barn beskriver sin ting for de andre børn uden at vise, hvad det er. Klassen gætter, og når ordet er fundet, skriver den voksne det på tavlen, inden genstanden sættes på udstilling.
• Uddel små ting i sorte poser. Lad børnene føle på det, der ligger i posen, og fortælle klassen, hvad det er. Fx ved gennemgang af bogstavet l: løg, Lego, ludobrik, lås, lygte, lys
• Leg Skibet er ladet med … Klassen sidder i en rundkreds, og en bold trilles hen til et barn, der så får ordet. Børnene skal finde på ord, der begynder med et særligt bogstav, eller de skal finde på frugter, legetøj osv.
31
Søde Sussi spiser solbær sent søndag
sommerhus so sommer hus er
• Find på personnavne, navne på lande, byer, frugter, planter, bilmærker, slik, dyr m.m., der begynder med det bogstav, klassen arbejder med.
• Hvordan lugter ting, der begynder med bogstavet l? Fx løg, lilje, ler …
• Hvordan smager ting, der begynder med bogstavet l? Fx lakrids, laks
• Form bogstavet med kroppen.
• Lad børnene på skift mime verber, der begynder med et bestemt bogstav, fx liste, løbe, lægge, lege. Hvem kan gætte ordet?
Brug fantasien og skærp humoren
Lad børnene forestille sig situationer og ting. Begynd fx sætningerne med:
• Hvad nu, hvis ...? (din mor havde købt en appelsin, der blev ved med at vokse hjemme i frugtkurven? Fortæl!)
• Tænk, hvis …? (du mødte en sød heks. Hvad ville der så ske?)
• Da jeg var … (på jordomrejse i en ballon, mødte jeg en …)
Børnehaveklasse Vejledning gennemgår tankerne bag og giver forslag og ideer til undervisningen.
Vejledningen indeholder mål for de enkelte kapitler samt forslag til, hvordan en differentieret undervisning med afsæt i den gode historie kan tilrettelægges. Den generelle del indeholder forskellige kapitler om fx mål og intentioner, det skriftsproglige læringsmiljø, læse- og skriveudvikling, læse- og litteraturundervisning etc. I den grundige side til side-vejledning til Fællesbog og Træningshæfte findes også beskrivelser af og forslag til arbejdet med Fællesbogens kunstbilleder.
Fællesbogen giver visuel støtte til den voksnes oplæsning af bl.a. eventyr, billedbøger og fagtekster, og opgaverne danner et fælles udgangspunkt for arbejdet med tekster, billeder og sprog. Inspirerende myldrebilleder giver et afsæt til at tale om sprog og lytte til lyde i ord. Mål og evaluering er løbende integreret.
I Træningshæftet arbejder eleverne med Fællesbogens tekster og billeder. Eleverne arbejder i dybden med alle alfabetets bogstaver, skriver med fokus på skrivevej og -retning, de lytter til, hvor i et ord en lyd befinder sig, de sætter bogstaver sammen til små ord, og de skriver eller tegner deres egne små historier.
