Under samme himmel 2, Lærervejledning

Under samme himmel 2

Kristendom og andre religioner

Lærervejledning

Rebekka Bærnholdt

Mette Hansen

Catharine Linke

Anne Rosenskjold Nordvig

Under samme himmel 2 Kristendom og andre religioner Lærervejledning

© Alinea 2016

Forfattere: Rebekka Bærnholdt, Mette Hansen, Catharine Linke og Anne Rosenskjold Nordvig

Redaktion: Anne Lisbeth Olsen

Design: SøstreneSandhed/Susan Tang og Janne Rose

Trykt hos: Eurographic

1. udgave, 6. oplag 2022

ISBN 9788723033598

ISBN overnummer 9788723524447

Svanemærket tryksag 5041 0826

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node.

Alinea støtter børn og unge

Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

alinea.dk

Samhørende: Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Emnebog

Hvorfor Under samme himmel 2?

Under samme himmel 2 er anden bog af et samlet undervisningsmateriale, der skal dække hele skoleforløbet og lede frem til afgangsprøven efter 9. klasse. Titlen, Under samme himmel, afspejler, at der er kulturelle, religiøse og traditionelle ligheder og forskelle mennesker imellem, og at vi i stigende grad dagligt konfronteres med disse. Behovet for eksakt og nøgtern viden er derfor mere aktuelt og presserende end nogensinde før i fagets historie.

Undervisningsmaterialet Under samme himmel 1-9 arbejder primært med de fem store verdensreligioner: kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Kristendommen har en central betydning i dansk skolesammenhæng og danner som sådan udgangspunkt for en beskrivelse af de andre religioner, særligt på de yngste klassetrin.

Hele materialet Under samme himmel er tilrettelagt i tre løkker. 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Ideen er, at gennemgået stof i første løkke skal genoptages i anden og tredje løkke. Herved arbejdes der videre med allerede indlært stof, og materialet sikrer en rød tråd gennem hele undervisningen. Under samme himmel 1-9 lægger dermed op til gentagelse og evaluering under arbejdet med fortællinger, filosofiske samtaler og religionshistorisk stof.

Under samme himmel 2 fokuserer indholdsmæssigt meget på etik. Både den etik, der er bundet til religionerne, fx i jødedommen i fortællingen om Moses og De ti Bud og i kristendommen i det opgør, Jesus tager i Bjergprædikenen med den ’gamle lov’, og også i den etik, der udspiller sig i forbindelse med religiøse spiseregler. Det er derfor nærliggende at tage udgangspunkt i den etik, som religionerne formidler, men også afgørende at slå fast, at etik kan opfattes som universel. Faren ved at binde etikken for tæt til religionerne ligger i, at man formidler en opfattelse af, at det er religiøse mennesker, som ’har en etik’ eller ’lever et etisk liv’, mens ateister, areligiøse og sekulære mennesker tilsyneladende ikke er etisk funderet i noget som helst.

Livsfilosofi og etik optræder i faget som et selvstændigt centralt kompetenceområde, som sammen med de øvrige kompetenceområder ifølge vejledningen til faget ”i videst mulige omfang skal integreres med hinanden”. Derfor skal eleverne arbejde med etik som noget, der både er bundet til religionerne, og som noget alment og universelt.

Dette arbejde skal lede frem til, at eleverne bevidst og reflekteret kan tale med om, hvilken betydning etikken har i deres dagligdag. Arbejdet med etik bliver således et makrokosmos, som afspejles i mikrokosmos – og omvendt. De problemer, dilemmaer og spørgsmål om drab, løgn og tyveri, som de kender fra deres hverdag, med konkrete tyverier og med drab i nyheder og pc-spil, kan sættes i et større perspektiv, og de abstrakte begreber bliver konkretiseret.

Fagets formål

Faget er kendetegnet ved at være et kundskabsfag, som samtidig er et kulturbærende fag. Det centrale formål er, at eleverne lærer at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Faget skal derudover give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen. Som det formuleres i fagets bestemmelser:

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:

• uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof

• forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund

• styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden

• forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed.

De mål, der arbejdes med i hvert af Emnebogens kapitler, er i Lærervejledningen refereret og forklaret under Læringsmål.

Formål for faget

Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.

Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 5

Kompetenceområder for faget kristendomskundskab

Fælles Mål omfatter fire kompetenceområder:

• Livsfilosofi og etik

• Bibelske fortællinger

• Kristendom

• Ikke-kristne religioner.

De fire kompetenceområder giver i samspil med hinanden eleverne færdigheder og viden, så de kan forstå og forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen. Det er et princip for undervisningen, at grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som udgør indholdet i faget, belyses gennem inddragelse af stof fra flere af fagets kompetenceområder i hvert undervisningsforløb. De almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål vil med afsæt i elevernes forudsætninger og interesser oftest falde inden for kompetenceområdet livsfilosofi og etik, hvorfra der naturligt kobles til mere konkrete stofområder inden for fagets øvrige kompetenceområder. På den måde kommer stof fra de forskellige kompetenceområder løbende til at komplementere hinanden op gennem skoleforløbet.

Til hvert af fagets kompetenceområder hører to hovedspørgsmål, som giver arbejdet med kompetenceområdet retning.

De tidligere kundskabs- og færdighedsmål er nu erstattet af kompetenceområder og kompetencemål.

De overordnede områder er bygget op af færdigheds- og vidensmål inden for den enkelte fase. Kompetenceområderne består af konkrete mål, der beskriver de færdigheder og den viden, eleverne skal tilegne sig. Læseplanen for 2. klasse indeholder tre kompetenceområder. Områderne bliver båret af to hovedspørgsmål.

Livsfilosofi og etik

• Hvad vil det sige at være menneske?

• Hvordan lever man bedst sit liv?

Bibelske fortællinger

• Hvad er det for almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål, fortællingerne handler om?

• Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang?

Kristendom

• Hvad er kristendom?

• Hvad er kristendommens betydning for individ og samfund før og nu?

I Fælles Forenklede Mål fra 2014 lægges der vægt på den læringsmålstyrede undervisning. Det, som er centrum for undervisningen, er elevens læring. Udgangspunktet for undervisningen er lærerens beslutning om, hvad læringsmålet er. Herefter tilrettelægges, gennemføres og evalueres undervisningen ud fra dette udgangspunkt.

Til hvert af Emnebogens kapitler oplistes i Lærervejledningen de kompetenceområder, vidensog læringsmål, der arbejdes med i kapitlet. For at støtte progressionen og sikre tydelige delmål er der til hvert kapitel tilført delmål i form af taksonomier. Alle elever opnår ikke den samme viden, men ved niveaudelte mål sikrer vi, at alle opnår minimum af et mål. Til hvert kapitel er der etableret en taksonomi-raket i form af et kopiark. Arket kan hænges op i klassen og uddeles til hver enkelt elev. Raketten skal støtte og guide eleven i læringsprocessen.

Didaktisk position i materialet

I Under samme himmel udgør kristendom det grundlæggende stof. Som en konsekvent tråd i materialet sammenlignes der i næsten samtlige kapitler til det tredje kundskabsområde, Ikkekristne religioner og andre livsopfattelser, for herved at give eleverne et godt indblik i flere religioner og tankegange og for at sikre, at eleverne forstår kristendommens indflydelse på den danske kultur. Med globaliseringen er der opstået behov for at lære eleverne at kunne leve i en flerreligiøs virkelighed. Her bliver det afgørende, at eleverne lærer at se på deres egen religion i lyset af andre religioner og livsanskuelser.

Emnebogens indledende kapitel tager udgangspunkt i kompetenceområdet Livsfilosofi og etik med spørgsmål vedrørende tro og tanker, hvorved eleverne spores ind på det forestående indhold og samtalestof. De fleste kapitler i bogen indeholder filosofiske og etiske spørgsmål og problemstillinger, som eleverne kan arbejde med. Desuden indgår der billeder og spørgsmål i materialet, som lægger op til filosofiske overvejelser og refleksioner.

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 7

Undervejs i Emnebogen opstår der naturligt forskellige former for livsspørgsmål. Der stilles spørgsmål som: Hvad er godt og ondt? Hvordan skal mennesker leve sammen? Hvem er jeg? Spørgsmålene giver den enkelte elev mulighed for at danne et grundlæggende menneskesyn og udvikle sin egen religiøse identitet og for at tage stilling til grundlæggende etiske problemstillinger i forholdet til andre mennesker.

Under samme himmel giver således eleverne en grundlæggende viden om religioner og giver den enkelte elev redskaber til at forholde sig til spørgsmål af etisk og filosofisk karakter. Arbejdet med faget giver derudover eleverne en lang række kompetencer, som ligger ud over det rent religionsfaglige. De får fx sprogligt udbytte af at arbejde med materialet, de kan blive nysgerrige, lære at stille spørgsmål – både til stoffet og til sig selv, deres identitet bliver udfordret, og de arbejder med værdikritik og empati. Sammen med det religionsfaglige stof som fx bøn, offer, ritualer, mytologi giver det eleverne et grundlag for personlig stillingtagen og refleksion.

Disse religiøse fænomener vil være kendt stof for elever, som er vokset op i en bestemt trosretning, men for flertallet af eleverne gælder det, at de er vokset op i sekulære miljøer og således ikke er fortrolige med indholdet og betydningen af religiøse fænomener. For disse elever er den religiøse verden en spændende verden med forunderlige ritualer og betydninger. At indføre religionsfremmede elever i den religiøse verden kræver takt og omhu.

I arbejdet med Under samme himmel 2 vil eleverne lære at tilegne sig viden og lære at forholde sig til noget. Dette vil de lære ved at lytte, undres, reflektere, se, samtale, fortælle og erfare

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Metodiske muligheder

Hvordan skal man tilrettelægge en undervisning på 2. klassetrin, som tager hensyn til de forskellige trinmål?

Undervisning i tre faser

Under samme himmel forsøger at skabe en undervisning baseret på dialog. Faget skal som udgangspunkt tænkes ind i en undersøgende og fortolkende sammenhæng. For at dette kan ske, skal eleven først have en forforståelse. Dette sker ved fortælling, billediagttagelse samt læsning. Eleven kan efterfølgende undersøge og udforske det religiøse materiale/stof, sætte det ind i en kendt og fortrolig sammenhæng for endelig at reflektere/evaluere. På denne måde formes en trefaset undervisning: forforståelse, undersøgelse, refleksion.

Forfortåelse

Eleverne kan få en grundlæggende forforståelse, når der arbejdes målrettet med fortællinger. I den første fase sætter man en aktiv indre proces i gang hos eleverne via lærerens genfortælling eller oplæsning. De bliver også klædt på til at kunne forstå den efterfølgende billediagttagelse og læsning i Emnebogen.

Undersøgelse

I anden fase følger elevernes eget arbejde med tekst og billeder, hvor de undersøger og udforsker stoffet, som de kombinerer med deres allerede tilegnede viden. De har nu en forståelse af, hvad de har hørt, set og/eller læst, og ofte vil eleverne i denne fase stille opklarende spørgsmål til indholdet.

Refleksion

I den sidste fase arbejder eleverne med konkrete opgaver, der understøtter processen fra de første faser. De opnår herved refleksion gennem den bearbejdning og de overvejelser, de gør sig undervejs i arbejdet.

Taksonomimålsætning

For at understøtte en trefaset undervisning er der etableret en målraket til hvert kapitel. Ved at bevidstgøre eleverne om, hvad de skal arbejde med, hvad de skal lære, hvad de har arbejdet med, og hvad de har lært, skabes et fokus og en motivation.

Ved at arbejde med taksonomier sikrer man, at alle når et mål, at alle har et ansvar, og at alle tilegner sig viden på deres niveau. Til hvert kapitel i Emnebogen er der etableret taksonomier. De findes til hvert kapitel i lærervejledningen under afsnittet læringsmål samt under kopiark.

Metoden i praksis

En del af bogen bygger på de gammeltestamentlige fortællinger. Undervisning i de tre faser kan se sådan ud i praksis: Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 9

1. fase – forforståelse

Læreren genfortæller eller læser fortællingerne for eleverne.

2. fase – undersøgelse

Eleverne arbejder med siderne i Emnebogen, og nu er det deres tur til at tilegne sig og bearbejde fortællingerne gennem billeder og ord.

3. fase – refleksion

Taksonomiraketten (stillede mål) præsenteres og afrundes til hvert forløb.

Eleverne arbejder med opgaverne fra Lærervejledningens Arbejdsforslag, og via fordybelsen i samtaler på klassen, konkrete spørgsmål, arbejdsopgaver og kopiark reflekterer over/ evaluerer de indtrykkene.

Metoden giver mulighed for, at fagets kundskabs- og dannelsesside spiller sammen til gavn for eleven.

Faglig læsning

Eleverne vil i Under samme himmel 2 blive præsenteret for nye ord og begreber. For at eleverne kan tilegne sig ny viden, er det vigtigt at give dem redskaber, så de kan forstå og forholde sig til teksterne. Den faglige læsning sikrer en bevidsthed og en optimering af læseforståelsen.

På den måde bliver faglig læsning en tilegnelse af viden for den enkelte. Formålet med læsningen i Emnebogen er, at eleverne skal lære. For at dette kan lade sig gøre, skal eleverne tilegne sig forskellige læringsstrategier.

Under samme himmel 2 har valgt at holde fokus på nye ord og begreber i den trefasede undervisning, før (forforståelse) – under (undersøgelse) – efter (refleksion) i de enkelte forløb.

Før læsningen er det vigtigt, at eleverne bliver i stand til at kombinere tilegnet viden med ny viden. Det er afgørende for, hvilken forståelse man opnår under selve læsningen. Under introduktionen til de enkelte kapitler er det derfor vigtigt, at eleverne bliver bevidste om betydningen af overskrifterne til de enkelte kapitler. Under og efter selve læsningen er det vigtigt, at eleverne bliver i stand til at stille spørgsmål og organisere deres viden.

For at gøre læsningen relevant skal eleverne altså motiveres, så de bliver bevidste om det konkrete arbejde.

I Lærervejledningen til hvert kapitel er der under Faglig læsning listet ord og begreber op, som er relevante for at arbejde optimalt med det enkelte kapitel.

For at kende et ord og kunne bruge dette ord må man kende til begrebet bag ordet. Først herefter kan det sættes i forbindelse med eksempler og erfaringer.

Til dette arbejde er udvalgt tre eksempler på læringsstrategier, som findes i form af kopiark

A, B og C. Det er dog ikke tanken, at man skal arbejde med alle strategier hver gang!

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Tankekort

Er en god strategi at arbejde med i den forberedende fase (forforståelse). Med denne model er eleverne med til at bruge deres baggrundsviden (brainstorme) og dermed med til at blive forberedt på, hvad de tror, der skal ske.

I cirklen skrives ordet eller begrebet, og på stregerne skrives udsagnene.

Venn-diagram

Er en velegnet strategi at arbejde med i den undersøgende fase. Med denne model tydeliggøres forskelle og ligheder af ordet eller begrebet for eleverne.

I midterfeltet skrives det, der er fælles, og som skal sammenlignes. Felterne til venstre og højre bruges til det specifikke.

Ordkendskabskort

Er en god strategi at arbejde med i den refleksive fase. Her organiseres og tydeliggøres tilegnet viden. Modellen giver overblik over ordets betydning og funktion, hvilket giver eleverne et redskab til at forstå og bruge ordet meningsfuldt.

For at hjælpe eleverne godt i gang med denne strategi er det en god idé at bruge følgende spørgeord: Hvad, Hvilke, Hvordan. Man kan arbejde med strategierne på flere niveauer. Eleverne kan to og to fortælle hinanden, hvad de tror, de ved om ordet eller begrebet. Eleverne kan selvstændigt skrive udsagn på kopiarket, dvs. hvad de kommer til at tænke på, når de hører ordet. Klassen kan i fællesskab lave et tankekort på tavlen, hvor alle kommer med udsagn.

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 11

Emnebogen

I Emnebogen har alle sideopslag nederst en frise med henvisninger, faktabokse eller arbejdsspørgsmål, som understøtter det viste og skrevne på siden.

Henvisninger

Henvisninger til fx Biblen ser sådan ud:

Tegneopgave

Forslag til tegneopgaver ser sådan ud:

Faktaboks

En faktaboks med forklaringer på ord, begreber og symboler kan se sådan ud:

Arbejdsspørgsmål

’Taleboblerne’ indeholder arbejdsspørgsmål og ser sådan ud:

Faktaboksene og arbejdspørgsmålene i frisen skal hjælpe eleven til at kunne reflektere og udbygge sin viden.

Lærervejledningen

Bøgerne til Under samme himmel 1-6 opererer primært med de fem verdensreligioner: kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Lærervejledningen til samtlige bøger indeholder en synoptisk religionsoversigt (side 14-21), der knytter an til de emner, der behandles i Emnebogen, hvorved læreren hurtigt kan danne sig et overblik.

Lærervejledningen følger Emnebogen kronologisk.

Vejledningen til hvert kapitel indeholder disse afsnit:

• Faglige formål

• Læringsmål

• Uddybende oplysninger

• Faglig læsning

• Arbejdsforslag

• Kopiark.

Faglige formål

For hvert kapitel/afsnit i Emnebogen er det i vejledningen oplyst, hvilke trinmål der kan blive tilgodeset gennem arbejdet med stoffet. Det er desuden beskrevet med en kursiv tilføjelse, hvordan målene kan opfyldes.

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Biblen 1. Mosebog Kapitel 39-41

Fortællingen om Josef er en jødisk fortælling. I Koranen hedder Josef Yusuf.

Tegn de symboler, du kender. Skriv, hvad de betyder.

Hvorfor bøjer brødrene sig til jorden for Josef?

Læringsmål

Til hvert afsnit i Emnebogen er der i lærervejledningen oplyst, hvilket kompetenceområde og hvilke færdigheds- og vidensmål der tilgodeses gennem arbejdet med afsnittet. Oversigten indeholder også taksonomier (mål for eleven) for det enkelte afsnit. For hvert afsnit i Emnebogen introduceres læreren for formålet med det enkelte kapitel/afsnit.

Uddybende oplysninger

I disse afsnit findes baggrundsstof til Emnebogens indhold. Dele af stoffet er beskrevet med en bredere perspektivering end den, der optræder i Emnebogen. Andre oplysninger er knyttet direkte til teksten i Emnebogen. Uddybende oplysninger er henvendt til læreren.

Faglig læsning

Til hvert afsnit fremhæves nye ord og begreber. Ved arbejdet med disse ord og begreber optimeres elevernes forståelse af teksterne. Brugen af de foreslåede læsestrategier er med til at forklare og perspektivere væsentlige ord og begreber.

Arbejdsforslag

Her kan læreren finde ideer til forskellige aktiviteter, som kan medvirke til at styrke elevernes forståelse og tilegnelse af stoffet.

De forskellige arbejdsforslag har bl.a. til hensigt at motivere eleverne og styrke dannelsen af videns- og fortolkningsgrundlaget hos den enkelte.

Kopiark

Her er der en kort beskrivelse til læreren om, hvad opgaven går ud på. Efterfølgende kan eleverne arbejde selvstændigt og i grupper.

Til hvert kapitel er der skabt en taksonomi-raket A-9. Raketten bruges under hele forløbet til hvert kapitel – før (forforståelse), under (undersøgelse) og efter (refleksion/evaluering). Raketten hænges op i klassen og danner udgangspunkt for det forestående forløb. Man kan også give taksonomiraketten til hvert enkelt barn med markering og guidning på, hvilket mål eleven skal opnå. Raketten kommer til at fungere som en ”vejviser” på: Hvad arbejder vi med?, hvad ved jeg nu?, hvorfor er det sådan?

Kopiarkene 1-26 fungerer som evalueringsredskab.

Det anbefales, at elevernes produkter til de forskellige emner får plads i klassen eller på skolen.

Religionsoversigt

Opstod i Indien. Er verdens ældste kendte religion. Er en verdensreligion med størst udbredelse i Indien. Her er ca. 80 procent af befolkningen hinduer, dvs. lidt under en milliard mennesker. I Danmark er der ca. 7500 hinduer.

Opstod i det nordlige Indien ca. 500 f.Kr. Er en verdensreligion med størst udbredelse i Østen med ca. 315 millioner buddhister. I Danmark er der ca. 20.000 buddhister.

Mellemøstlig oprindelse. Er nu en verdensreligion med ca. 14 millioner jøder spredt ud over verden, primært i USA og Israel. I Danmark er der mellem 5000 og 7000 jøder.

Mellemøstlig oprindelse, opstod omkring år 600 e.Kr. i Mekka. Er nu en verdensreligion med ca. 1,4 milliarder muslimer spredt ud over hele verden, med størst udbredelse i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Indonesien. I Danmark er der ca. 200.000 muslimer.

Mellemøstlig oprindelse, udsprang af jødedommen for ca. 2000 år siden. Er nu en verdensreligion med ca. 2 milliarder kristne. I Danmark er ca. 83 procent af befolkningen kristne, dvs. de er medlemmer af den evangelisklutherske kirke.

Oprindelse og udbredelse

Hinduismen er en pluralistisk religion bestående af et væld af forskellige guddomme. Hinduismen har indoptaget guder, ideer og filosofiske tanker fra mange sider gennem århundreder, og hinduismen udgør derfor en blanding af lokale og regionale traditioner. ”Gud er overalt”

Eftersom Buddha ikke er en gud, kan man hævde, at buddhismen ikke er en religion. Ikke desto mindre betragtes Buddha i dele af den buddhistiske verden som guddommelig. Fx er Dalai Lama en inkarnation af en bodhisattva (den, hvis væsen er fuldkomment eller stræber mod at blive det). I buddhismen optræder også mange guder, som betragtes som åndelige væsner af en helt anden karakter end mennesker og dyr. Det kan dreje sig om halvguder, dæmoner og ånder. ”Gud er i dig selv”

Guden kaldes Jahve. Jahve er det udvalgte jødiske folks gud. Jahve har indgået en pagt med menneskene om, at hvis de adlyder ham, så vil han give dem Det Forjættede Land. Der kan foregå kommunikation mellem det enkelte menneske og Jahve; og Jahve griber aktivt ind i historien for at straffe eller belønne sit folk. Der må ikke laves billeder af Jahve, og navnet må ikke afbildes, og hans navn ikke udtales. Ved højtlæsning erstattes hellignavnet JHVH med adonai (Herren) eller hashem (Navnet). ”Gud er hellig”

Guden kaldes Allah. Gud er verdens skaber og opretholder. Gud er evig og uden for denne verden, men alligevel også denne verdens Herre. Gud taler ikke direkte til mennesket, men via fx engle eller profeter. Der må ikke laves billeder af Allah. ”Gud er almægtig, nådig og barmhjertig”

Guden kaldes Gud, Fader og Herre. Gud er verdens skaber og opretholder. Gud er både i verden og uden for verden. Gud er både i tiden og uden for tiden, evig. Gud har manifesteret sig i tid og rum i sin søn, Jesus fra Nazaret, og derfor har mennesket fået kendskab til Gud. Derudover viser Gud og Kristus sig i Helligånden.

Kristendommen opererer derfor med begrebet treenighed, hvor Faderen (Gud), Sønnen og Helligånden tilsammen udgør ét væsen.

Guds- opfattelser

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Faderen

Helligånden

Sønnen

Islam

Mange guder i hinduismen betragtes som inkarnationer af overordnede guder/guddommelige principper. Shiva er af nogle hinduer betragtet som den øverste guddom. Han er både skaber, ødelægger og opretholder af verden og er derfor afbildet med tre ansigter. Desuden er han sammen med forskellige kvindelige guddomme symbol på det maskuline i en verden, hvor det maskuline og feminine tilsammen udgør en enhed; og derfor ses han også afbildet med to ansigter.

Buddhismen er opkaldt efter den historiske person Siddharta Gautama, der i det 5. årh. f.Kr. opnåede oplysning. Han søgte svaret på spørgsmålet om meningen med livet og problemet om, hvorfor der findes lidelse i verden. Da han gennem meditation og koncentration fandt svar på disse spørgsmål, blev han oplyst, en Buddha.

Moses er en central figur i jødedommen. Moses samler det israelitiske folk, modtager De ti Bud fra Gud og indgår en pagt mellem Jahve og Det Udvalgte Folk. Jødedommen opererer med en frelserskikkelse, en Messias. I jødedommen venter man stadig på Messias’ komme. Abraham anses for jødernes stamfader og den, som modtog løftet om Det Hellige Land fra Gud.

Profeten Muhammed er den mest centrale figur i islam. Islam anerkender en lang række profeter, heriblandt også Ibrahim/Abraham og Jesus, men anser Muhammed som den sidste profet, hvorfor han kaldes Profeternes Segl. Ibrahim er udover profet også Hanif, en Guds mand. Han regnes for den første muslim. Islam kaldes også Ibrahims religion.

Veda er betegnelsen for hinduismens hellige skrifter. Veda betyder sandhed. Vedaerne er skrevet på indernes hellige skriftsprog sanskrit. Vedaerne ledsages af en rig kommentarlitteratur; derudover findes en lang række myter og fortællinger, som er samlet i skrifter, der anvendes som udgangspunkt for hinduismens lære. Det drejer sig fx om Bhagavadgita, der indeholder Krishnas lære.

Buddhismens skrifter er ikke samlet i én bog, men udgøres af samlinger af skrifter, som forskellige retninger inden for buddhismen betragter som autoritative. Samlingerne kaldes Tripitaka, som betyder ’Tre Kurve’. Indholdet i de tre kurve er 1. Buddhas lære, prædikener 2. Fortolkninger 3. Vejledning for munkelivet.

Centralt i jødedommen står de hellige skrifter Tenach og Talmud. Tenach er den jødiske bibel og udgøres af Mosebøgerne (Toraen), profeterne og skrifterne. Talmud er en samling fortolkninger af Mosebøgerne.

Koranen er islams hellige skrift. Koranen er Guds ord, som de blev åbenbaret for Muhammed

gennem ærkeenglen Gabriel. Ifølge islam er den sande Koran at finde i Himlen skrevet på klassisk arabisk. Da der ikke må ændres i Guds ord, opfattes oversættelser og fortolkninger af nogle muslimer som helligbrøde. Derudover findes en lang række beskrivelser af, hvordan profeten Muhammed levede og handlede. Med en fællesbetegnelse kaldes disse Haditherne.

Kristendom

Jesus fra Nazaret er den mest centrale figur i kristendommen. Der fortælles om ham og hans liv i Det nye Testamente. Jesus Kristus er både gud og menneske. Han er Guds søn og den ’nye Adam’, som genopretter forholdet mellem mennesker og Gud. Han er den Messias, som omtales i Det gamle Testamente, og som jøderne stadig venter på. Da kristendommen tager udgangspunkt i Det gamle Testamente, regnes Abraham for de kristnes stamfader.

Centrale personer

Kristendommens væsentligste skrifter er samlet i Biblen. Biblen består af Det gamle

Skrifter

Testamente, som oprindeligt var et hebraisk skrift, og Det nye

Testamente, som kun kan forstås i lyset af Det gamle

Testemente som en opfyldelse af profetierne fra dette skrift. I

protestantisk kristendom er Luthers katekismus et centralt skrift, der indeholder en beskrivelse af, hvad kristen tro og moral er.

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 15

Alt i universet er principielt helligt. Gud(er) kan bo, vise sig og påkaldes overalt. Både bjerge, floder, templer og billeder kan således gøres hellige ved gudens nærvær.

I buddhismen kan mennesker være hellige. Når et menneske når frem til oplysning, betragtes det som helligt. Aske fra disse hellige opbevares som relikvier i templer osv. og gør disse steder hellige.

Det er Jahve, der gør menne sker og steder hellige. ”I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig!”

3 Mos 19,2

I hinduismen er alt vand helligt. I særlig grad er floder hellige, fx Ganges, Yamuna m.fl. Derudover betragtes koen som et helligt dyr. Den er symbol på selve livet og har forbindelse til templerne, hvor mælken, gødningen og smørret fra koen anvendes i forbindelse med offerhandlinger. Derudover kan man i Indien finde hellige steder/byer, træer, sten osv., som bruges i forbindelse med ofringer og bøn til guderne.

Bodh Gaya er stedet, hvor Siddharta Gautama (Buddha) siddende under et træ nåede frem til indsigt. Dette sted har derfor afgørende betydning for buddhister. Ligeledes er Benares, det nuværende Varanasi, hvor Buddha holdt sine første prædikener, en hellig by.

Rester af en støttemur til det store tempelkompleks, der blev ødelagt i år 70 og i næsten 2000 år ikke var tilgængeligt for det jødiske folk. Efter staten Israels oprettelse i 1948 fik det jødiske folk adgang til landet, men ikke Jerusalem, som var under arabisk herredømme. Israelerne erobrede ved krigen i 1967 Jerusalem og fik dermed adgang til Tempelmuren, som er blevet det vigtigste hellige sted for jøderne.

Muren kaldes Vest muren eller Grædemuren, og jøder fra hele verden valfarter til stedet. I jødedommen er der tale om en enhed af land, folk og gud; Det Hellige Land tilhører Det Udvalgte Folk og er givet dem af Jahve. Dermed er både landet og folket gjort helligt af Jahve.

Islam

Et af Allahs 99 smukke navne er Den Hellige. Hellig er således en egenskab ved Allah.

Det er Helligånden, som gør mennesker og steder hellige. ”I blev hellige … ved Guds Ånd.”

1 Kor 6,11

Det hellige Hellig betyder ’ren og pletfri’. Det er det ’helt anderledes’ og det modsatte af profant.

Det helligste sted for muslimer er Mekka, som rummer den hellige bygning Kabaen. Kaba betyder terning. Det er muslimsk pligt, som en af de fem søjler, at enhver rettroende muslim en gang i løbet af sit liv skal tage på hadj, valfart, til Mekka, hvor der udføres en lang række rituelle handlinger og ofre.

Kabaen i Mekka er ikke en moske, men en bygning, der rummer en hellig sten, som traditionen foreskriver stammer fra Paradis.

I kristendommen er en lang række steder, der er mål for pilgrimsrejser, hellige steder. Det gælder fx Gravkirken i Jerusalem, stedet for Jesu korsfæstelse, gravlæggelse og opstandelse, samt Fødeselskirken i Betlehem. I Danmark betragtede man fx Skt. Knuds Kirke i Odense som et helligt sted, da det var hjemsted for kong Knud den Helliges relikvier.

Hellige steder

Et helligt sted er et sted, der er mål for valfart eller pilgrims færd.

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Daglige ofringer af fødevarer til en gud er en central del af hinduistisk liv. Det kan foregå i hjemmet eller i et tempel og udføres ved at kaste fx noget korn ind i ilden. Offeret skal dels påvirke guderne til at give tilbage, dels har guderne brug for offeret for at kunne opretholde verdensordenen. Derudover bringes ofre ved vigtige begivenheder i tilværelsen, fx fødsler, ægteskab, såning, bygning af hus osv.

Det er almindeligt at ofre fx blomster, vand, lys og røgelse (jord, vand, luft og ild) ved en statue af Buddha enten i et tempel eller i hjemmet. Derudover foregår der hyppigt ofringer til forfædrene.

I Templet i Jerusalem var ofringer af dyr og afgrøder en central del af tempeltjenesten. Der var primært tale om son-ofre for at sone forskellige former for overtrædelser af buddene. I forbindelse med den årlige Yom Kippur, forsoningsfesten, blevto syndebukke ofret. Den ene som brændoffer i Templet, og den anden blev kastet ud fra en klippe og sendt ud i ødemarken. Efter Templets ødelæggelse ophørte ofringerne og blev erstattet af bøn.

I forbindelse med den årlige hadj, valfart til Mekka, ofres et sundt og fejlfrit dyr ved Id al-Adhâ. Offeret i forbindelse med Adhafesten er et minde om Ibrahims ofring af en vædder som erstatning for sønnen Ismael. Kødet fra dyret spises af de ofrende og deles ud til fattige. Der kan ofres når som helst, man ønsker at komme nær Gud, og i forbindelse med fødsler forventes det, at der bringes et takoffer.

Det ultimative offer i kristendommen er Guds ofring af sin egen søn, Jesus. Det er dette offer, der symbolsk gentages ved hver eneste nadver i den kristne kirke. Der er forskellige forståelser af nadveren i de forskellige kristne retninger. I den katolske kirke er nadveren en ’gentagelse’ af offeret, mens den protestantiske kirke udfører nadveren for at ’ihukomme’ det ultimative offer.

I kristen teologi forstås Abrahams ofring af Isak som en foregribelse af det offer, som Gud gennemfører med sin søn, Jesus. Ligeledes forstås Abrahams villighed til at ofre sin søn som et underkastelsesoffer, der symboliserer hans tro på den ene Gud.

Hinduistiske templer har som centrum i bygningen en figur af den guddom, som templet er indviet til. Rundt om figuren er der plads til at gå rundt i cirkler for at få andel i gudens egenskaber. Guden er nærværende i figuren, og derfor forplejes guden dagligt ved rituelle afvaskninger og madofre.

Buddhistiske templer er rammen om korte besøg, ofringer, bøn og meditation. Der er ofte statuer og relikvieskrin med aske eller beklædningsstykker fra hellige mænd. Disse relikvier er hellige.

Synagoge betyder forsamlingshus og er rammen for jødiske gudstjenester, vielser, studier osv. De betragtes alle som erstatning for Templet i Jerusalem.

Moskeer nævnes i Koranen som ”huse, som Gud har givet tilladelse til at opføre og til, at Hans navn bliver nævnt deri”. Sura 24,36. Nogle moskeer har en særlig betydning. Det drejer sig om moskeen i Medina, hvor profeten Muhammed blev begravet. Derudover er Klippemoskeen og Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem hellige steder for alle muslimer.

Almindeligvis er kirkebygninger ikke i sig selv hellige, og det er menigheden, der betragtes som hellig, jf. Trosbekendelsen: ”En hellig almindelig kirke”, som betyder menigheden. Alligevel er der kristne kirker, som har en særlig betydning for kristne. Det kan fx være Peterskirken i Rom, som er centrum for den katolske kirke og hjemsted for kirkens overhoved, paven.

Ofring

At ofre betyder at etablere en forbindelse mellem menneske og gud. Ofringen kan have forskellige hensigter, fx underkastelse, taknemlighed eller forventningen om at få noget igen.

Troens huse

I hinduismen udføres daglig puja i hjemmet eller i templet. Derudover er bhakti en metode til at opnå kontakt med det guddommelige. Bhakti udtrykker kærlighed, tilbedelse og respekt for det guddommelige, og gennem bhakti bliver man en del af den guddommelige kærlighed. Bhakti kan bestå i flere forskellige typer handlinger. Det kan være blot at se på et billede af guden eller at uddele maden, som er blevet ofret til guden i templet og dermed rummer gudernes velvilje, og som man ved indtagelse af maden får del i.

Puja betyder respekt, ærbødighed, tilbedelse. Det er en handling, hvor der ofte forekommer et blomsteroffer. I tilbedelsen og ofringen forsoner guden sig med den, der udfører puja. Meditation er en central del af bud dhistisk praksis. Det består i en træning af sindet dels for at finde ro og dels for at opnå klarhed og se verden uden illusioner. Der er meditation, hvor fokusering på billeder, fx en mandala, spiller en central rolle, og der er meditation, hvor træningen går ud på at fokusere sindet for at opnå tomhed.

For jøder er pagten med Jahve central, og menneskers andel i opretholdelsen af pagten er at overholde buddene. For nogle betyder det en fundamental overholdelse af alle 613 forskrifter i Torah, og for andre betyder det overholdelse af det overordnede bud: ”Det, som du ikke vil have andre gør mod dig, skal du ikke gøre mod andre.”

I islam er de fem søjler hellige handlinger, som muslimer har pligt til at leve efter. Det drejer sig om shahada/trosbekendelse, salat/bøn, zakat/ almisse, hadj/valfart og sawm/ faste. Alle fem handlinger er nævnt i Koranen, og i en hadith fortælles, at det var Muhammed, som oplistede de fem handlinger som svar på, hvad en muslims pligter var.

Sakramenterne er hellige handlinger. De defineres som synlige udtryk for en usynlig nåde.

Hellige handlinger

I fx dåbshandlingen er selve dåben det synlige, mens den usynlige effekt kan beskrives som, at synderne vaskes væk, at man dør sammen med Kristus og genfødes ved Helligånden.

En hellig handling sætter mennesker i forbindelse med Gud. Dertil knyttes en række rituelle handlinger.

Når et barn bliver født, bliver der efter et par uger –tidspunktet bliver fastlagt af astrologen –udført et ritual, der hedder Namkaran. Nam betyder navn, og Karan betyder ’træde i kraft’. Ved den lejlighed får barnet sine navne. Vedaerne foreskriver, at barnet skal have fire navne. Det første navn gives efter det tidspunkt, barnet er født på, altså et astrologisk navn. Hver måned har navn efter bestemte guder, og barnet får et af de navne, altså et gudenavn. En familie har hyppigt knyttet sig til en bestemt gud, som det er tradition, at familien tilbeder, og dette navn beskytter barnet mod ondt. Det fjerde navn er det navn, som barnet vil blive kaldt.

Der findes ikke vidnesbyrd om, at Buddha gav foreskrifter for, hvordan ritualer skulle udføres. Derfor er der stor variation i de traditioner og ritualer, der gælder fx navngivning. Det er dog almindeligt, at faderen til det nyfødte barn enten bringer det til templet eller inviterer munke til huset for at velsigne barnet. Der reciteres i den forbindelse udvalgte sutraer, dvs. tekststykker, som passer til lejligheden, og som indeholder formularer, der skal beskytte barnet og give det et godt liv. Det er muligt, at barnet ved den lejlighed ud over sit eget kaldeog familienavn får sit religiøse navn, dharma-navnet. Dharma betyder både den orden og de love, der hersker i universet, og derudover er det betegnelsen for Buddhas lære.

Som udgangspunkt er et barn jødisk, hvis det fødes af en jødisk kvinde. Jødiske børns navne bliver registreret hos den lokale rabbiner. Drenge bliver på ottendedagen efter fødslen omskåret af en uddannet mohel. Hvis det er den første søn i familien, er det almindeligt at betale et beløb for at ’frikøbe’ sin førstefødte. Det er almindelig praksis at kalde faderen til en nyfødt pige op ved Torah-læsningen i synagogen for at markere pigens fødsel og navngivning.

Ved fødslen hviskes trosbekendelsen i barnets øre, og dermed er barnet muslim. Barnet kan få sit navn ved fødslen eller aqiqa, som er en fest, hvor man barberer barnets hår af og giver vægten af håret i guld eller sølv som almisse.

Traditionen betragtes som gammeldags af moderne muslimer, men det praktiseres stadig. Desuden ofres en vædder. Navnet aqiqa henviser til dette offerdyr. På arabisk hedder festen usbua, som betyder ’uge’.

Derudover kan omskæring af drenge finde sted. Nogle steder sker det i forbindelse med aqiqa, og andre steder først når barnet er 5-7 år eller ældre. Omskæring er ikke påbudt i Koranen, men er almindelig praksis for muslimske drenge.

I den protestantiske kirke har man to sakramenter, dåb og nadver, mens man i den katolske kirke har syv sakramenter; dåb, nadver, ægteskab, præstevielse, firmelse (konfirmation), syges salvelse, skrifte.

Dåben er et overgangsritual, hvor dåbsbarnet optages i den kristne menighed. Derudover er det almindeligt, at barnet får sit navn i forbindelse med dåben. Den kristne dåb har dels rod i den jødiske omvendelsesdåb og dels i Johannes Døberens dåbspraksis, hvor den døbte får vasket sine synder væk. Derudover kan der være tale om, at man i dåben dør med Kristus (Romerbrevet 6,4), og at man genfødes (Johannes 3,22).

Overgangs- ritualer

Et overgangsritual markerer en ændring i status, fx fra barn til voksen, fra ugift til gift, fra levende til død.

Endelig kan dåben betyde, at man får Helligåndens gave (1 Kor 12,13). I Den danske folkekirke opfattes dåben som et ritual, hvor Gud træder ind i barnets liv som en Himmelsk Fader, og den døbte dermed bliver Guds barn.

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Den vigtigste højtid i buddhismen er vesak, som fejres til minde om Buddha og hans liv. Den dag holdes puja, man beder, tænder røgelse og lægger blomster foran et billede eller en statue af Buddha. På huse, træer og templer hænger man lygter op som symbol på oplysningen, som er den indsigt, der er omdrejningspunktet i buddhismen. Man giver mad til de fattige og besøger de syge.

To centrale fester i den jødiske kalender er pesach og chanukka. Pesach fejres til minde om dengang, Moses førte jøderne ud af slaveriet i Egypten. Pesach kaldes også ”de usyrede brøds fest”, idet jøderne forlod Egypten i al hast, og deres brød således blev bagt uden at have hævet. Usyrede brød indgår i det centrale pesach-måltid, ligesom salt og bitre urter, der minder om jødernes tårer og slaveriet. Chanukka fejres i december og er en lysog glædesfest. Chanukka fejres for at mindes et under. Omkring år 165 f.Kr. gjorde jøderne oprør imod den græske besættelsesmagt, der havde vanhelliget deres tempel. Da jøderne fik generobret templet og ville tænde den syvarmede lysestage, var der kun olie nok til en dag. Ved et under brændte olien i otte dage, indtil ny olie var blevet produceret. Til Chanukka samles familie og venner, og børnene får gaver.

De to vigtigste højtider i islam er Id al-Fitr og Id al-Adha. Id al-Fitr fejres ved afslutningen af fastemåneden ramadan. Familie og venner samles for at bryde fasten, og børnene får gaver. Id al-Adha kaldes også offerfesten. Den afholdes i forbindelse med pilgrimsfærden, hadj, og fejres også af muslimer, der ikke er på hadj. Id al-Adha fejres for at mindes Abraham, der var villig til at ofre sin søn Ismael. Det er skik at ofre et dyr til minde om det erstatningsoffer, Allah udskiftede Ismael med. Kødet fra dyret deles gerne ud til de fattige.

De to største højtider i kristendommen er jul og påske. Til jul fejres Jesu fødsel. I Danmark fejrer man jul d. 24. december om aftenen, hvor venner og familie samles, spiser og udveksler gaver. Til påske fejres Jesu offer på korset og hans genopstandelse.

Fester og høj -

tider

Dage, der fejres for at mindes en begivenhed eller en person, der har særlig betydning i religionen.

Påsken er en ugefest, hvor man gennemlever hele lidelseshistorien.

Palmesøndag: Jesu indtog i Jerusalem. Skærtorsdag: Jesus indstiftede nadveren. ’Skær’ betyder ren og henviser til, at Jesus vaskede sine disciples fødder før måltidet.

Langfredag: Jesu korsfæstelse. Påskesøndag: Jesu genopstandelse.

Danmark er der knyttet en lang række ikke-religiøse traditioner til påsken, såsom gækkebreve, påskeæg og påskeharen.

I

I hinduismen tillægges højtiderne ofte forskellig vægt, alt efter hvor i Indien man kommer fra. Divali er en meget udbredt lysfest. Divali fejres til ære for Lakshmi, lykkens gudinde, hendes mand, Vishnu og dødens ånd, Yama. Festen fejres over fire dage. Man ofrer penge, smykker og mad og udveksler gaver. Der gøres rent, og alle bader og renser sig. Hver aften tændes lys og olielamper til ære for guderne, og man håber, at Lakshmi vil besøge hjemmet og bringe lykke og held for det næste år. Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

I hinduismen er det forbudt at spise oksekød, da koen anses for et helligt dyr. Kød anses for at være urent, selvom man godt kan spise fjerkræ og lam, og spises derfor ikke af præster og lægfolk, inden de skal i templet. Desuden er der individuelle regler for, hvad man må spise, afhængigt af ens kaste og livssituation. Fx spiser man ikke krydret mad op til en helligdag eller ved graviditet.

I buddhismen er der ingen spiseregler, men mange buddhister vælger at være vegetarer, da den første af de fem leveregler er, at man ikke skal tage et andet væsens liv.

I fx 3. Mosebog gives en lang række anvisninger på, hvad der er tilladt at spise, og hvad der er forbudt. Det, der er tilladt, kaldes kosher, og det, der er forbudt, kaldes treif. Et jødisk køkken, der lever efter disse anvisninger, kaldes derfor kosher. Yderligere står der i 2. Mosebog 23,19 og 34,26: ”Du må ikke koge et kid i dets mors mælk.” Jøder må derfor ikke spise mælk og kød sammen. Det betyder, at man ikke må bruge det samme service eller de samme potter og pander til mælk og kød. Et traditionelt jødisk køkken har derfor to sæt af alting, som ikke på nogen måde bliver blandet sammen. For at et dyr kan blive kosher, skal det slagtes efter jødisk skik. Dette kaldes schächtning. Ved schächtning velsignes dyret, og der bedes en bøn over det, inden halspulsåren skæres over, således at alt blodet bliver udtømt af dyret.

I islam er der en række forbud mod specifikke madvarer. De vigtigste er forbuddet mod svinekød og blod. Det forbudte kaldes haram, det tilladte halal. For at et dyr kan blive halal, skal det slagtes efter anvisning fra Koranen. Dette kaldes halalslagtning. Halalslagtning foregår i praksis på samme måde som schächtning (se jødedom). I islam spiller fasten en stor rolle. I løbet af ramadanen, fastemåneden, må der ikke spises fra solopgang til solnedgang. Ofte vil der blive serveret madretter under ramadanen, som ikke spises på andre tidspunkter, og ved fastemånedens afslutning brydes fasten med særlige retter, alt efter tradition.

I kristendommen er ingen mad uren. I Markusevangeliet 7.1823 gør Jesus op med de jødiske spiseregler og siger, at det ikke er det, der kommer ind i munden, der er urent, men det, der kommer ud. Hermed afvises alle de jødiske spiseregler, og Jesus gør op med lovreligionen, som betyder, at der er regler og bestemmelser for alle forhold i livet, så mennesker kan få klare svar på spørgsmål i deres religion. Jesus ønsker, at der i stedet fokuseres på det, der sker imellem mennesker. Kristne kan således spise alt.

Spiseregler

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Hinduismen er en religion med mange forskellige lokale traditioner. Derfor er der heller ikke kun én tidsregning. Der har været adskillige tidsregninger i brug i Indien, som fulgte Månens faser. I nutidens Indien spiller astrologien og stjernernes placering en stor rolle i forbindelse med planlægning af fx offentlige politiske begivenheder og private bryllupper. Den religiøse tidsregning beregner tiden fra den ene verdens skabelse og undergang til den næste verdens skabelse i et evigt cirkulært forløb. Et verdensforløb –eller kosmologisk tid –beskrives i myter. Verden skabes af Vishnu, som ligger og sover på en slange, og derfra opstår Brahman. En nat for Brahman svarer til den tid, som det tager en fugl at nedbryde et bjerg med en fjer, og Brahman lever i 100 år, hvorefter en ny skabelse påbegyndes.

Den buddhistiske kalender i lande som Thailand, Laos og Cambodja fastsætter år 0 til året for Buddhas død 543 f.Kr. I Indien, Sri Lanka og Burma regnes året for Buddhas død som år 1. Den buddhistiske kalender er baseret på månekalenderen. Månederne har mellem 29 og 30 dage, og der er 12 måneder på et år. Hvert tredje år indskydes en ekstra måned.

løbet af middelalderen blev man i jødedommen enige om at fastsætte år 0 til verdens skabelse, og derfor regnede man bagud i Tenach og fastsatte år 0 til at være 3760 år f.Kr. efter den gregorianske kalender. Den jødiske tidsregning bruger en månekalender. Der er 12 måneder på et år, og hver måned har 29 eller 30 dage. For at de religiøse højtider kan fejres på samme årstid hvert år, indsættes en ekstra skudmåned hvert 19. år. Dvs. almindelige år har mellem 353 og 355 dage, og skudår har mellem 383 og 385 dage. Det jødiske døgn er fra solnedgang til solnedgang. Det betyder, at sabbatten starter fredag ved solnedgang og slutter lørdag ved solnedgang.

I

Profeten Muhammeds udvandring til Medina i år 622 e.Kr. er udgangspunkt for den islamiske tidsregning. Islamisk tidsregning kaldes hidjra og er baseret på en månekalender. Der er 12 måneder på et år. Hver måned har 29 eller 30 dage. Et månekalenderår er på mellem 353 til 355 dage. For at årets første dag kan falde sammen med den faktiske nymåne, er man nødsaget til 11 gange i en cyklus på 30 år, at forlænge den 12. måned med en skuddag. Det betyder, at de islamiske højtider ikke følger årstiderne, men rykker 10-11 dage frem hvert år i forhold til den gregorianske kalender. I praksis har muslimske lande to kalendere. De religiøse højtider følger den islamiske kalender, og fødselsdage og nationale festdage følger den gregorianske kalender. Da månederne i den islamiske kalender starter ved synet af nymånen, har forskellige lande forskellige traditioner for, hvornår en ny måned starter. Der arbejdes dog på internationalt at blive enige, således at alle muslimer fx starter ramadanen samtidigt.

Kristen tidsregning begynder med året for Jesu fødsel, som regnes for år 1. Dette blev først foreslået af en munk i 500-tallet, da han var sat til at rydde op i tidligere tiders rodede romerske tidsregning. Kalenderen blev siden justeret i 1582 af pave Gregorius XIII og kaldes derfor den gregorianske kalender. Den gregorianske kalender er i dag udbredt i store dele af verden og bruges som international tidsbestemmelse. Den gregorianske kalender er baseret på solåret, dvs. at det tager Jorden 365,24 dage at dreje rundt om Solen. En måned varer 29,53 dage, den tid det tager for Månen at cirkle rundt om Jorden. For at disse ikke hele dage kan bruges i praksis, indsættes der derfor en skuddag hvert fjerde år.

Denne dag indsættes d. 29. februar. Kirken bruger dog stadig

Månens faser til at udregne tidspunktet for påsken, der ikke falder på samme dato hvert år.

Tidsregning

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 21

Tro og tanker

Emnebogen, side 4-5

Kopiark 1

Faglige formål

På 2. klassetrin har børnene nået en alder, hvor regler fylder meget – ikke kun i hjemmet og skolen, men også i børnenes lege. Det er derfor oplagt at introducere børnene for, hvilke bud og regler der gør sig gældende i forskellige religioner.

Tro og tanker har fokus på det rette liv. Hvordan lever man et godt liv? Hvad er det rigtige liv? Hvorfor må man ikke ...? osv. I den forbindelse vil det være relevant at tale om samvittighed og eventuelt inddrage Paulus’ udsagn: ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” (NT, Paulus, Rom 7,19). Tro og tanker leder børnene ind på denne tankegang, som i de efterfølgende afsnit i Emnebogen vil blive uddybet yderligere.

Hensigten er at skabe forståelse for, at alle religioner, kulturer og samfund indeholder regler for menneskers adfærd, og at de samme regler skaber både sammenhold og splid mennesker imellem.

Formålet er, at det enkelte barn opnår en personlig stillingtagen til, hvad han/hun opfatter som rigtigt og forkert.

Læringsmål

I dette kapitel er der særlig fokus på kompetenceområdet: Livsfilosofi og etik.

Kompetenceområdet Livsfilosofi og etik omfatter fire områder: Livsfilosofi, Etik, Trosvalg og tilværelsestydning samt Sprog og skriftsprog?

Læringsmålet for dette kapitel er: At få forståelse af, at alle miljøer, samfund og religioner har regler for, hvordan man skal leve.

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Læringsmål

Jeg kan forklare, hvorfor der er forskellige regler.

Vidensmål Eleven har viden om fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur

(Kompetence)mål

Jeg kan forklare regler.

Jeg kan fortælle om en regel.

Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. At blive bevidst om begrebet regler. Gælder de samme regler for alle?

Kompetenceområde: Livsfilosofi og Etik

Livsfilosofi fokuserer på almene tilværelsesspørgsmål om liv og død, lykke og lidelse, kærlighed og had, frihed og tvang samt mening og tomhed i tilværelsen. Etik fokuserer på spørgsmål om det gode liv, herunder godt og ondt, sandt og falsk, rigtigt og forkert samt skyld og ansvar.

Trosvalg og tilværelsestydning fokuserer på forskellige religioners og livsopfattelsers bud

på grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske dilemmaer.

Sprog og skriftsprog fokuserer på at udvide elevernes kendskab til fagord og begreber samt førfaglige ord, som har specifik betydning for kristendomskundskab. Der arbejdes fortsat med elevernes anvendelse af fagord og begreber samt læseog skrivestrategier.

Sprog og skriftsprog

Færdighedsmål Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold

Trosvalg og tilværelsestydning

Vidensmål Eleven har viden om gudsog trosopfattelser

Færdighedsmål Eleven kan udtrykke sig om opfattelser af Gud, tro og mennesker

Vidensmål Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende etiske problemstillinger

Etik

Færdighedsmål Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger

Vidensmål

Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer til udtryk i religioner og livsopfattelser

Livsfilosofi

Livsfilosofi og Etik

Færdighedsmål Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Taksonomi

Taksonomi

Taksonomi

Uddybende oplysninger

Samtalen om rigtigt og forkert kan hurtigt lede videre til samtalen om godt og ondt. Det er klart, at det er en vanskelig dialog at tage fat på, da der findes lige så mange meninger om dette emne, som der findes mennesker. Religiøse skrifter er fyldt med historier om godt og ondt og regelsæt for, hvad man må og ikke må.

I Biblen optræder det onde også meget forskelligt i GT og NT. I NT er det onde blevet personificeret i Satan, hvilket ikke er tilfældet i GT, hvor Gud optræder som absolut, almægtig og dømmende. Det betyder også, at han nødvendigvis må indeholde alle aspekter i sig – derved også det onde. Det er også tilfældet med Jahve, der fremstår som en straffende Gud, der straffer folket, når det er ulydigt imod ham. Det ses første gang i Syndefaldsberetningen, senere hen i Syndfloden og så igen i fortællingen om Sodoma og Gomorra. I Under samme himmel 2 hører eleverne om, hvilken frygtelig straf faraoen får, da han modsætter sig frigivelsen af Guds folk. GT er altså fyldt med Jahves afstraffelse af mennesket, og gudsopfattelsen i GT er derfor, at Gud er dømmende og almægtig.

Dette gudsbegreb har ændret udtryk i NT, hvor det onde har ændret karakter fra at være en del af den almægtige Gud til at være personificeret i Satan. Det har udviklet sig denne vej, fordi Gud i NT fremtræder som en barmhjertig Gud, der tilgiver mennesket dets synder. Jesu budskab handler om næstekærlighed, hvilket indebærer ikke bare kærligheden til sin næste, men også kærligheden til sine fjender (Matt 5,44).

Derfor, når Gud er tilgivende og barmhjertig, kan han ikke også være dømmende og uretfærdig, hvorfor det onde må påføres en anden, Satan.

Det er også meget sandsynligt, at de første kristne har haft behov for en modstander af Gud, eftersom en del af dem satte livet på spil for deres tro. I troen på en eksisterende Satan har de kunnet finde en forklaring på deres lidelser og gå i døden for Jesu Kristi ord. Hvis det onde havde været en del af Gud, kunne deres forfølgelse og lidelse opfattes som en straf fra Gud – i modsætning til, at det onde kom andetsteds fra, da de i så fald ikke havde lidt forgæves, men kæmpet for det gode.

I islam spiller det onde en langt mindre rolle end i kristendommen, idet Allah er absolut og almægtig, hvorfor Iblis også indgår i Allahs plan. Iblis er kun til stede, fordi Allah tillader det for at teste menneskets frie vilje.

Disse gudsopfattelser spiller selvfølgelig en rolle i menneskets måde at agere i verden på. Så trods kulturelle og samfundsprægede regler er det et faktum, at religioner spiller en stor rolle for menneskers opfattelse af rigtigt og forkert/godt og ondt.

Faglig læsning

De otte spørgsmål på tegningen, Emnebogen side 4-5, lægger op til en samtale om elevernes personlige holdning til disse spørgsmål. De otte udsagn i frisen er derimod religiøse regler, som ikke kan diskuteres inden for den givne religion. Inden samtalen falder på de religiøse udsagn, introduceres udtrykket religiøse regler for eleverne. Forklar eleverne, at ligesom man i samfundet har regler, der skal følges, har man også inden for religionerne regler, der skal følges. Måske kender eleverne eksempler på sådanne regler?

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Udfyld eventuelt et tankekort (kopiark A) med udgangspunkt i spørgsmålet: ”Hvilke kristne regler kender I?” Er der i klassen flere børn med anden religiøs overbevisning end den kristne, er det naturligt også at inddrage denne i et tankekort.

Arbejdsforslag

Præsenter eleverne for Taksonomiraketten (kopiark A1) til kapitlet, Læs om rakettens formål i Lærervejledningens indledning

Samtal med eleverne om rigtigt og forkert

• Hvem beslutter, hvilke regler der gælder i hjemmet, skolen, samfundet, verden?

• Hvornår er vi enige/uenige i, at noget er rigtigt eller forkert?

• Hvad sker der, når mennesker ikke kan enes om, om noget er rigtigt eller forkert?

• Har Gud altid ret?

Samtal med eleverne om ondt og godt

• Nævn en bibelsk fortælling, hvor du synes, Gud opfører sig ondt.

• Betyder det, at Gud er ond?

• Hvordan føles det at gøre noget godt for andre?

• Er det muligt at leve i en verden, der KUN er god?

Kopiark

Kopiark 1 – Hvad tænker personerne på billedet? Eleverne skriver/tegner spørgsmål i boblerne og samtaler om dem i klassen.

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning 25

Symboler

Der er symboler overalt + Der er symboler i religioner

Emnebogen, side 6-7

Kopiark 2

Faglige formål

Kapitlet introducerer eleverne for begrebet symbol. Formålet er, at de skal lære at genkende symboler og forstå, hvordan de bruges i dagligdagen samt i religiøse sammenhænge. I afsnittet arbejdes der med en række kulturelle og religiøse symboler. Der lægges op til, at eleverne undersøger eventuelle lighedstræk mellem symbolerne. Yderligere er det et formål, at eleverne opnår kendskab til, hvilke karakteristika der gør sig gældende for udvalgte symboler.

Læringsmål

I dette kapitel er der særlig fokus på kompetenceområdet: Kristendom

Kompetenceområdet Kristendom omfatter tre områder: Kristendommens historie, Kristne grundbegreber samt Fortælling og kultur.

Læringsmålet for dette kapitel er: At få en forståelse for, hvordan symboler kan have forskellig betydning i forskellige religioner, at nogle symboler er universelle og har den samme grundbetydning på tværs af religionerne.

Kapitlet beskriver følgende symboler: symboler i hverdagen, symboler i religioner, træet som symbol, vandet som symbol og fisken som symbol.

I dette kapitel anvendes de samme læringsmål gennem hele kapitlet. Læringsmålsskemaet præsenteres derfor kun under symboler. Taksonomiraket, kopiark A2, er gennemgående for hele kapitlet.

Under samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning

Læringsmål

Jeg kan forklare symbolernes betydning.

Jeg kan fortælle om symboler i en religion.

Taksonomi

Jeg kan finde symboler.

(Kompetence)mål

Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er, og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. At blive bevidst om, hvad et symbol er, og hvorfor man bruger symboler.

Kompetenceområde:

Kristne grundbegreber fokuserer på et sæt af begreber, som gør eleverne i stand til at udtrykke sig om, hvad kristendom er.

Kristne udtryk fokuserer på den måde, kristendommen manifesterer sig på i såvel det omgivende samfund som i dansk og vestlig kultur og mentalitet i almindelighed.

Under

Fortælling og kultur

Færdighedsmål Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold

Vidensmål Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber

Kristne udtryk

Færdighedsmål Eleven kan genkende centrale symboler, ritualer, musik og salmer

Vidensmål Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber

Kristne grundbegreber

Færdighedsmål Eleven kan udtrykke sig om grundbegreber i kristendommen

Kristendom Kristendommens historie

Vidensmål Eleven har viden om kristendommens opståen og udvikling

Færdighedsmål Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder i kristendommens historie

samme himmel 2, Kristendom og andre religioner, Lærervejledning