Sig'natur 3, Lærervejledning/Web

Lise Fabricius Wadskjær, Ida Guldager, Peter Jepsen og Ida Toldbod

Lise Fabricius Wadskjær

Ida Guldager

Peter Jepsen

Ida Toldbod

Lærervejledning/Web 3

Sig’natur 3 – Lærervejledning

Forfattere: Peter Jepsen, Ida Toldbod, Ida Guldager, Lise Fabricius Wadskjær

© 2012 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Mekanisk, fotogra sk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktør: Line Gylling

Sprogpædagogisk konsulent: Ruth Mulvad

Gra sk tilrettelægning: andresen design

Omslagslayout: andresen design

Illustrator: Teis Caspersen

Tryk: Eurographic

1. udgave, 4. oplag 2020

ISBN: 978-87-2303142-6

ISBN overnummer 978-87-2352455-3

alinea.dk

Billedfortegnelse:

Scanpix: Omslag (Mark Hamblin)

Sig'natur 3. klasse lærervejledning

Generelt

Om Sig’natur

Sig’natur er et system, der dækker undervisningen i natur/teknologi fra 1.-6. klasse. Som noget centralt i Sig’natur fungerer elevernes egen aktivitet som omdrejningspunkt og deres nysgerrighed som drivkra . Derved bygger Sig’natur på elevernes glæde ved at beskæ ige sig med naturfaglige fag og stimulerer deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser.

Systemet er udviklet sådan, at bog og web supplerer hinanden, og begge dele er lige nødvendige for at skabe helhed i undervisningen.

Tilsammen dækker bog og web Fælles mål 2019. Elevbogen behandler de faglige emner i tekster og illustrationer, mens hjemmesiden signatur. alinea.dk indeholder aktiviteter og øvelser, der hjælper eleven på vej i sin tilegnelse af fagsto et. Der er lagt vægt på at gøre samspillet mellem bog og web enkelt og overskueligt, så inddragelse af it i naturfagsundervisningen føles motiverende og som noget helt naturligt.

Struktur

Hvert klassetrin arbejder med otte kapitler i bogen med tilhørende tekst, opgaver og aktiviteter på hjemmesiden. Elevbog og hjemmeside følger den samme kapitelstruktur på alle klassetrin:

Intro

Introen er elevernes første møde med den faglige problemstilling. Her afdækkes deres aktuelle viden - forforståelsen, som danner grundlag for den videre gennemgang af emnet. Kapitlets problematikker og begreber præsenteres i elevhøjde. Dette gøres dels visuelt, dels gennem en fagtekst og ”Den gode historie.”

Kurser

Emnets begreber og teori kommer i spil i kurserne via tekst samt praktisk og undersøgende arbejde. Det er hovedsageligt under kurserne, at eleverne får opbygget et relevant begrebssæt og udviklet deres kompetencer.

Opsamling

Eleverne får overblik over det lærte i opsamlingen, og de repeterer, re ekterer og formidler deres nye viden. Som noget centralt udfordres elevernes handlekompetence - altså deres evne til at bruge det, de har lært, frem for blot at gengive eller genfortælle det. Der er især under opsamlingen mulighed for at evaluere indlæringen af sto et samt perspektivere undervisningen.

Progression

Opbygningen af Sig'natur er med til at sikre, at den faglige sammenhæng og progression i skolens naturfagsundervisning bliver tydelig for både underviser og elev. Når et stofområde behandles, vil det være beskrevet i lærervejledningen, hvornår det tidligere har været i spil, og hvilke tidligere trinmål der lægges til grund. På samme måde vil det fremgå, hvad næste trin i den faglige progression kommer til at byde på. For eleven bliver progressionen synlig ved, at der for hvert kapitel og kursus er synlige læringsmål. Ved gennemgangen af disse kan eleven blive bevidst om egen læring. Desuden vil der for eleven fremkomme en progression i arbejdet fra det konkrete mod det abstrakte. Ved at tage udgangspunkt i konkrete forhold vil elevernes arbejde med fagemnet a øde undren og spørgsmål, som gradvis fører til, at de arbejder med mere komplekse og abstrakte problemstillinger.

Springbræt for naturfagene

Som noget særligt for dette system ligger biologi, geogra og fysik/kemi i naturlig forlængelse af natur/teknologi. I Fælles mål 2019 for natur/ teknologi slutter beskrivelsen af fagets formål med at pointere:

”Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt tilegne sig naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geogra .”

Denne forpligtelse søger Sig'natur at løse gennem sit bevidste valg af emner og progressionen i behandlingen af dem. Dermed har eleverne i overbygningen mulighed for at bygge videre på konkrete og kendte forudsætninger og nå et niveau i fagene, som udfordrer og skaber fornyet interesse for naturfagene.

Digital progression

Det er ambitionen med hjemmesiden til Sig’natur at skabe en moderne arbejdsramme for undervisningen, der bringer de fordele, som digitale medier byder på, i spil. Eleverne er generelt nysgerrige og habile brugere af it, og det er vigtigt at udnytte deres kompetencer i undervisningen og lade dem være medskabende. Derfor søger Sig’natur at skabe en progression fra natur/teknologi til naturfagene i overbygningen, hvor eleverne integrerer it-værktøjer i undervisningen i højere og højere grad. På hjemmesiden ndes, ud over opgaver og aktiviteter, også det fuldt digitale forløb til Sig’natur 3: Dyr og planter i verden.

Differentiering

Generelt i systemet er der mange muligheder for at di erentiere undervisningen. Læsestien i elevbogen kan varieres, alt e er elevernes førfaglige niveau, og starte andre steder end dem, der er lagt op til her. I kapitlerne er der ere aktiviteter at vælge imellem under hvert kursus, og

rækkefølgen af, hvordan de løses, kan ligeledes ændres. I side til side-vejledningen er der forslag til ekstra eller alternative aktiviteter, som kan inddrages e er behov. Her ndes også forslag til di erentiering i forhold til den konkrete opgave, kursus eller kapitel.

Læringsstile

Sig’natur bestræber sig på at formidle en bred undervisning med vægt på variation. Variation i sociologiske elementer som samarbejdsformer, variation i fysiologiske elementer, hvor der på ski er vægt på auditive, visuelle, taktile og kinæstetiske formidlingsmåder, og variation i psykologiske elementer, så aktiviteterne udfordrer både det holistiske og det analytiske, det impulsive og det re eksive. Det betyder, at der er mange muligheder for at tilgodese og understøtte forskellige læringsstile hos eleverne.

Tekster

I Sig’natur bruges elevbogen til det, den er bedst til, nemlig at læse faglige tekster og få overblik over indhold og læringsmål. Teksternes opbygning afspejler bevægelsen fra det konkrete mod det abstrakte, dvs. fra en mere hverdagsagtig måde at bruge sprog på til fagsprog. Tekststruktur og tekstindhold er blevet sprogpædagogisk gennemarbejdet. Elevens tekstlæsning og forståelse støttes undervejs af de mange illustrationer.

Elevbogens teksttyper omfatter:

• Læringsmål - der omkranser hvert kursus og kapitel og synliggør læringsindholdet for eleven.

Fagtekst – der både indeholder det kernefaglige indhold sat ind i en sammenhæng og behandler nye fagord.

• Faktabokse - som giver særlig faktuel information og perspektiverer.

• Spørgesætninger - der knytter sig til den centrale tekst eller illustrationer.

• Billedtekster - som forklarer og spørger ind til indholdet i illustrationer og fotos.

Hjemmesiden er omdrejningspunkt for elevens praktiske arbejde. Her er teksterne ligeledes bearbejdet med henblik på at støtte eleven bedst muligt i udførelsen af opgaverne og forståelsen af det faglige indhold. Opgaverne gør primært brug af den instruerende tekstgenre med trinvise forklaringer på, hvordan en undersøgelse gennemføres. Her er det vigtigt, at eleverne forstår fremgangsmåden i sådan en tekst – man må løse 1, før man går til 2.

Faglig læsning - at arbejde med fagets tekster og sprog I naturfag er det ikke tilstrækkeligt, at eleverne er i stand til at læse - forstået som det at a ode og kunne læse en tekst op. At mestre faglig læsning dækker over at kunne udlede og forstå det naturfaglige indhold i en fagtekst og på længere sigt blive i stand til at formidle naturfagligt på skri . For ertallet af elever gælder, at disse færdigheder ikke kommer af sig selv, men skal gøres til genstand for undervisning.

Med Sig’natur målrettes indsatsen i faglig læsning i forhold til de udfordringer, der ndes ved læsning af naturfaglige tekster. Strukturen og layoutets opbygning i elevbogen er med til at understøtte elevens læsning, fx gennem en tydelig gra sk markering af forskellige teksttyper. Der er også lagt vægt på, at eleverne, så vidt muligt, møder nye begreber i et hverdagssprog, hvilket hjælper med at konkretisere svære begreber, før eleverne skal læse om dem i faglige tekster.

Læsning af bogens tekster sker bedst ved, at eleverne inden læsningen er blevet bekendt med hovedtrækkene i indholdet. De førfaglige aktiviteter spiller her en stor rolle. Elevernes udbytte af læsningen øges desuden ved, at teksterne læses i fællesskab, fx på iwb. Undervejs kan man stoppe op og tale om ord og vendinger, som er værd at lægge mærke til.

Find sammen frem til, hvordan teksten er organiseret. Mange naturfaglige tekster er beskrivende. Første afsnit afgrænser emnet, og de følgende afsnit beskriver hvert aspekt af emnet. En anden typisk slags tekster er forklaringer. De forklarer, hvordan et eller andet system fungerer, fx skydannelse, koens fordøjelsessystem osv. De starter typisk med en afgrænsning af emnet, ligesom beskrivelser, og dernæst følger så processen trin for trin. En fælles læsning, hvor relevante sproglige mønstre og tekststruktur udpeges, hjælper eleverne til bedre at forstå det faglige stof og til selv at bruge et fagligt sprog, mundtligt og skri ligt.

Det mundtlige sprog i klasserummet egner sig bl.a. godt til at ’oversætte’ hverdagssprog til fagsprog. Her er det især vigtigt, at eleverne får viden om, hvornår der er tale om fagsprog, og at de får mulighed for at anvende det i deres eget mundtlige sprog. Det er en rigtig god forudsætning for at læse fagteksterne.

Faglig læsning rummer også arbejde med elevernes skri sprog. Undervejs er det en god idé at tænke over, hvor og hvordan eleverne kan tage noter, hvordan nye fagtermer kan fastholdes skri ligt, sådan at eleverne har adgang til dem under arbejdet. Vi ved fra forskning, at det at bruge skri sprog og at blive undervist i, hvordan man bruger det, øger elevernes læseforståelse markant. Hvis eleverne får mulighed for selv at skrive fagtekster, korte som lange, øges deres faglige tilegnelse markant. Her vil et samarbejde med dansklæreren kunne skabe ekstra rum for et sådant arbejde.

For mere information om emnet se: Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside videnomlaesning.dk.

Ruth Mulvad: Sprog i skole - læseudviklende undervisning i alle fag. Funktionel lingvistik.

Alinea 2009

Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring: Lad sproget bære. Genrepædagogik i praksis. Alinea 2012.

It og aktiviteter

På signatur.alinea.dk arbejdes der på det digitale medies præmisser. Det har bl.a. den store fordel, at eleven har alt sit arbejde gemt, struktureret og samlet et sted. Mediet giver også mulighed for at skabe produkter, der i udtryk og funktion ligner de produkter, eleverne ellers kender fra den digitale verden. Det er med til at gøre opgaverne mere motiverende at udføre.

En overskuelig og brugervenlig opbygning af hjemmesiden sikrer, at eleven guides sikkert igennem aktiviteterne. E erhånden som opgaverne løses, gemmer eleven sine resultater på hjemmesiden og kan altid genbesøge disse og gennemgå dem med andre elever og lærere.

I naturfagene generelt gælder det, at det praktiske arbejde vejer tungt i tilegnelsen af faget. Derfor skal en stor del af aktiviteterne naturligvis ikke foregå foran en skærm. Dog ligger instruktionerne til aktiviteterne på hjemmesiden, og der vil o e være en opfølgning eller ef-

terbehandling af aktiviteterne på hjemmesiden, som hjælper eleven til at fastholde sin viden og re ektere over denne.

Evaluering

Evaluering nder sted løbende i undervisningen, og systemet rummer mange muligheder for at få indtryk af elevens niveau. Eksempler på dette er:

• Elevens førfaglige forståelse ved gennemgang af intro samt førfaglige opgaver.

• Elevens brug af fagord og faglige forklaringer, mundtligt og skri ligt.

• Elevens løsning af opgaver - forståelse af opgaven, diskussioner eleverne imellem, besvarelser (mundtlig, skri lig, tegning/foto).

• ‘Du har lært’ og ‘Du skal vise’ - kan eleven det?

• Elevens evne til perspektivering under opsamlingen.

Fælles mål 2019 og Sig’natur

Skema der giver overblik over, hvilke kapitler der tilgodeser hvilke kompetenceområder samt færdigheds- og vidensmål.

Dyr og planter i verden

Under over aden

Eleven har viden om hovedgrupper af sten og enkel klassi kation af dyr, planter og svampe

Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser

Hvem tager skraldet?

Danmark i Norden

Færdighedsog vidensmål (efter 4. klassetrin)

Natur/Teknologi

Færdighedsog vidensmål

Naturen lokalt og globalt

Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter, svampe og sten, herunder med digitale databaser

Eleven har viden om sammenlignende anatomi

Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen

Eleven har viden om åndedræt og blodkredsløb hos mennesker og dyr

Naturen lokalt og globalt

Eleven har viden om signaturer på kort

Eleven kan på enkle kort forklare signaturers betydning, herunder på digitale kort

Eleven har viden om menneskers og dyrs indre og ydre opbygning

Eleven har viden om fordeling af kontinenter, hav, klimazoner og verdensdele (Sig'natur 4)

Eleven kan på enkle kort udpege plantebælter og klimazoner, herunder på digitale kort (Sig'natur 4)

Eleven har viden om illustration af blodkredsløbet

Naturen lokalt og globalt

Eleven har viden om naturområder

Eleven kan fortælle om dyreog planteliv andre steder på Jorden

Eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden

Eleven har viden om menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden

Eleven kan fortælle om landskabets udvikling gennem tiden

Eleven har viden om sundhedsfremmende faktorer

Elektricitet alle vegne

Tiden i verden

Mennesket

Eleven kan deltage i dissektion af dyr

Eleven kan undersøge åndedræt og blodkredsløb

Overlevelse blandt fjender

Løb for livet

Find vej

KompetenceområdeKompetencemålFaser

1.

2.

Mennesket

Eleven kan med modeller fortælle om menneskers og dyrs indre og ydre opbygning

1.

Eleven kan anvende ere typer modeller, der illustrerer blodkredsløbet

Mennesket

Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres

Eleven kan diskutere årsager til sund og usund livsstil

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

Undersøgelse

Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

Modellering

2.

1.

2.

Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster

Perspektivering

Dyr og planter i verden

Under over aden

Hvem tager skraldet?

Danmark i Norden

Færdighedsog vidensmål

Eleven har viden om egenskaber ved atmosfærisk luft og lys (Sig'natur 4)

Eleven har viden om nedbør, vind og temperatur (Sig'natur 4)

Jorden og solsystemet

Eleven har viden om Jordens, Månens og Solens indbyrdes bevægelser

Eleven kan med modeller fortælle om hovedtræk af Jordens, Månens og Solens indbyrdes bevægelser herunder med animationer

Eleven har viden om enkle grafer til illustration af nedbørsog temperaturmålinger (Sig'natur 4)

Eleven har viden om hovedtræk af solsystemets opbygning (Sig'natur 5)

Eleven kan med modeller sammenligne solsystemets planeter (Sig'natur 5)

Eleven har viden om en vejrudsigts formål og struktur (Sig'natur 4)

Jorden og solsystemet

Eleven har viden om solsystemets opståen og livets begyndelse (Sig'natur 5)

Eleven kan skelne mellem astronomi og alternative forklaringer om solsystemets opståen og livets begyndelse (Sig'natur 5)

Eleven har viden om forskelle og ligheder i temperatur, nedbør og vindhastighed (Sig'natur 4)

Elektricitet alle vegne

Tiden i verden

Overlevelse blandt fjender

KompetencemålFaser

Vand, luft og vejr

Eleven kan udføre enkle undersøgelser om atmosfærisk luft og lys (Sig'natur 4)

1.

Eleven kan gennemføre enkle målinger af vejret, herunder med digitalt måleudstyr (Sig'natur 4)

2.

Vand, luft og vejr

Eleven kan illustrere nedbør og temperatur over tid (Sig'natur 4)

Eleven kan sammenholde egne vejrobservationer med en enkel vejrudsigt, herunder digitale vejrkort (Sig'natur 4)

Vand, luft og vejr

Eleven kan sammenligne vejrdata fra Danmark med vejrdata fra andre regioner (Sig'natur 4)

Løb for livet

Natur/TeknologiFærdighedsog vidensmål (efter 4. klassetrin) Find vej

Kompetenceområde

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger

Undersøgelse

1.

2.

1.

Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

Modellering

Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster

Perspektivering

2.

Arbejdet med Sig’natur

Her gives en beskrivelse af, hvordan undervisningssystemet generelt tages i brug. Under side til side-vejledningen ndes øvrige beskrivelser, som knytter sig speci kt til de pågældende kapitler.

Intro

Introen danner grundlaget for planlægning af den videre undervisning. Introen giver et indblik i elevernes parathed over for emnet og kan give ideer til di erentiering af undervisningen.

Den gode historie - repræsenterer et narrativt element, der tilgodeser en ud af ere måder at lære på. Den bringer o e kapitlets emne ind i en hverdagskontekst, som eleverne måske lettere kan forholde sig til, og hjælper eleverne til at re ektere over, hvilke problemstillinger kapitlet rummer. Fungerer nt som igangsætter for en klassediskussion. Spørgesætningen - er med til at åbne for kapitlets emne. Eleverne vil o e først have viden til at besvare spørgsmålet, når kapitlet er gennemgået, men i det omfang, de kan svare på spørgsmålet, bør dette tages med og sammenholdes med det svar, eleverne giver under opsamlingen. Det er med til at synliggøre det lærte for eleven. Aktiviteter – virker igangsættende og kan udføres både under og e er gennemgang af opslaget.

Kurser 1-3

Lær om - danner rammen om kapitlet, og hvad der overordnet bliver gennemgået. Det er ikke sikkert, at læringsmålene siger eleverne så meget, hvis de læses op som noget af det første. Derfor er det god idé at læse dem både før og e er, at resten af opslaget er gennemgået.

Førfaglig aktivitet - kan laves før eller e er gennemgang af intro-tegningen. Den førfaglige aktivitet er ligesom intro-tegningen det primære sted, hvor elevernes kendskab til emnet afdækkes, og det er også et godt tidspunkt at gøre dem fortrolige med de første fagord på.

Intro-tegningen - bør der afsættes noget tid til at få snakket igennem. Det kan foregå både på klassen og i par. Lad eleverne beskrive, hvad de ser, og vær opmærksom på at notere de fagord ned, der dukker op undervejs. Eventuelle problemstillinger i emnet, som eleverne selv bringer for dagen, er også gode at snakke om på klassen.

I de tre kurser behandles det emne og de problemstillinger, som er ridset op i introduktionen. O est vil det give mening at læse læringsmålet ‘Du skal lære’ - både før og e er den førfaglige aktivitet. Dere er arbejdes der med fagteksten, og de øvrige aktiviteter kan enten løses, når I har læst og snakket om teksten, eller i forbindelse med gennemgang af det afsnit i bogen, det lægger sig op ad. Læs til sidst ‘Du har lært’ og vurder i fællesskab, om læringsmålene er opfyldt.

Fagteksterne - er bygget op, så fagord introduceres gradvist. Vær opmærksom på at følge op på de nye ord, når kurset er gennemarbejdet. Fagordene ndes også kort forklaret i ordbogen på hjemmesiden.

Faktabokse - læses e er interesse og behov. Det er overvejende kortere, leksikalske tekster med ‘bonusinfo.’ Til eleven er de beskrevet som ’nørdebokse.’

Spørgesætninger - ndes som opfølgning på enkelte tekstafsnit. De vil o e være lettest for eleverne at besvare, e er at de har arbejdet med opgaverne, så vent med at a ræve eleverne et svar, før det fornemmes, at de har en chance for at svare på det.

Aktiviteterne - vil o e kræve nogen tid at gennemføre. Det vil derfor være nødvendigt, at prioritere, hvilke aktiviteter der bruges tid til, da der for nogle kurser er foreslået ere aktiviteter, end tiden tillader at gennemføre.

Opsamling

I opsamlingen skal eleverne gerne have fornemmelse af at have lært noget, og de skal være bevidste om, hvad de har lært, og hvad det kan bruges til.

Billedstriben - samler op på det, der er blevet gennemgået, og perspektiverer. Lad eventuelt eleverne tale om billederne på tomandshånd først, så de har mulighed for at se sammenhængen med det, de har mødt i kapitlet.

Aktiviteterne - i opsamlingen sigter mod mere åbenhed og ibrugtagning af opnået viden end de øvrige aktiviteter. Her er der for alvor mulighed for, at eleverne former deres eget produkt, formidler hvad de har lært og evalueres.

Hjemmesiden

Der er ere hensigtsmæssige måder at bruge hjemmesiden på i undervisningen. Der vil nogle gange fremgå forslag til dette under side til side-vejledningerne, men overordnet set er det op til den enkelte underviser at nde en passende fremgangsmåde, da den også a ænger af skolens it-ressourcer.

Interactive white board (iwb) - o e giver det mening at vise en aktivitet på iwb og lade klassen arbejde med den i fælleskab, fx den førfaglige aktivitet til hvert kursus. Nogle aktiviteter har længere instruktioner, som det kan være nødvendigt at gennemgå med eleverne på tavlen.

Du skal vise - angiver hvad det overordnet må forventes, at eleverne kan e er en gennemgang af kapitlet. Læs sætningerne både før og e er, I har gennemgået opsamlingen og hjælp med at synliggøre det for eleverne, når de aktivt viser det, der står skrevet.

•

Gruppe- og pararbejde - ere aktiviteter løses i mindre grupper, og alt e er skolens rådighed over computere vil eleverne o e kunne mødes omkring en skærm og løse opgaven i fællesskab. Ved længere aktivitetsinstruktioner kan eleverne eventuelt tildeles ansvarsområder. En elev kan holde styr på det udstyr, der skal bruges, mens en anden er ansvarlig for at tage billeder undervejs osv. Enkeltarbejde - nogle af de opgaver, der udelukkende løses på hjemmesiden, lægger op til, at eleverne løser dem enkeltvis. De kan e erfølgende gennemgå opgaven med sidemanden og tjekke resultater, eller opgaven kan samles op på tavlen, mens eleven selv tjekker sin besvarelse.

Arbejde med PDF’er.

I en del af hjemmesidens aktiviteter er der knyttet sider til, som eleverne skal arbejde med uden for hjemmesiden. Disse sider ligger i PDF-format, og kan printes direkte fra siden de åbner i eller fra forsiden af web-delen under downloads.

Visning af elevprodukter

I de åbne opgaver med ere rigtige løsninger kan det være hensigtsmæssigt at vise forskellige elevbesvarelser for hele klassen, så de kan diskuteres i fællesskab. Her bruges funktionen ”Elevsvar”.

Materialer

For hvert kapitel ndes der en materialeliste, men der er visse materialer, som må forventes altid at være til rådighed:

• Papir og skriveredskaber

• Digitalt kamera og/eller elevernes mobiltelefoner

• Computere, printer og evt. scanner

• Iwb så vidt muligt

Kapitelvejledning

Kapitler i Sig'natur 3

Kapitlernes rækkefølge er blandt andet bestemt, ud fra, hvilke aktiviteter der vil være hensigtsmæssige på de forskellige årstider. Der er også tænkt en vis progression ind, som kommer til udtryk i opgaver og teksters sværhedsgrad og arbejdet med den faglige læsning.

Find vej

- Kortlære

Løb for livet

- Krop og sundhed

Overlevelse blandt ender

- Dyrs overlevelse, fødekæder og systematik

Tiden i verden

- Tid, Jord, Måne, Sol.

Elektricitet alle vegne

- Elektricitet

Danmark i Norden

- Danmark og de nordiske lande

Hvem tager skraldet?

- A ald

Under over aden

- Livet i en sø

Dyr og planter i verden

- ndes på signatur.alinea.dk

Kapitelvejledning

For hvert kapitel ndes en overordnet vejledning samt en side til side-vejledning.

Overordnet vejledning

Formål - beskriver det centrale læringsstof for det forestående fagemne.

Progression - sætter kapitlet ind i progressionen i forhold til klassetrin og Fælles Mål 2019.

Faglig baggrund - giver underviseren den fornødne faglige viden og det overblik, der ligger til grund for at kunne formidle emnet videre til eleverne. Desuden vises de faglige ord, som eleverne forventes at kunne ved kapitlets afslutning.

Organisering af undervisningen - gør opmærksom på særlige forhold eller muligheder, der knytter sig til emnet. Fx ekskursioner, gæstelærere, særlige lokalebehov eller samarbejde med andre fag.

Materialer - liste over de materialer, der skal bruges til undervisningen.

Side til side-vejledning

Behandler de førnævnte elementer, der indgår i elevbog og hjemmeside.

Overordnet vejledning

Opdagelsesrejsende har åbnet de ukendte landområder for andre ved at optegne kort over dem. Kort er et redskab, som er stærkt integreret i vores hverdag. Vi er midt i en rivende udvikling, hvor brug af digitale kort breder sig til ere og ere områder. Tydeligst er GPS’er som vejvisere i tra kken eller på cykel- og vandreturen. De er tilgængelige på mange mobile enheder såsom smartphones.

Programmet Google Earth er også et meget brugt digitalt kortsystem. Det spiller sammen med Google Maps, som ubesværet tilbyder samspil mellem tegnede kort, lu fotos og måske gadebilleder.

Formål

At lære om kort, herunder hvordan enkle kort a æses og tages i brug. At lære hvad forskellige kort fortæller, og hvem der kan gøre brug af dem. At få forståelse for signaturer, retninger, afstande og analoge kontra digitale kort.

Progression

Det forventes, at eleverne tidligere har arbejdet med:

•At kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne samt kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort.

Kapitlets indhold danner grundlag for anvendelse af kort i ere natur/teknologi-sammenhænge. Eleverne støder allerede på kort igen i et af bogens andre kapitler - Danmark i Norden. På senere klassetrin bliver kort et redskab til at udlede mere speci kke informationer om et områdes udvikling ud fra tematiske kort.

Faglig baggrund

Kort er udviklet, fordi de gennem tiden har været et vigtigt redskab for kommunikationen mellem mennesker. At forklare andre, hvor skatten er gravet ned på en ukendt ø, er unægteligt lettere, når man har muligheden for at tegne et kort. Kortet har medvirket til at forøge vores aktionsradius.

Det giver mange muligheder for at bruge skolen og dens nærmeste omgivelser til at formidle sammenhængen mellem virkeligheden, lu fotos og de tegnede kort med deres signaturer. Den enkelte elevs skolevej kan nu ses i detaljer på en computer.

Faglige ord: Kort, digitale kort, signatur, målestok, kompas, verdenshjørner, statsgrænser, GPS.

Organisering af undervisningen

Kapitlet lægger op til nogen undervisning uden for klasselokalet. Dels på skolens øvrige inde- og udeområder og dels i det nærmeste lokalområde. Det kan derfor være en idé at planlægge at udføre visse aktiviteter på tidspunkter, hvor der er mere end én lærer om klassen. Der kan foregå et relevant samarbejde med idræt i etableringen af et enkelt orienteringsløb sidst i forløbet, fx stjerneløb med poster: skoveniskolen.dk

Materialer

Enkle kort over skolens område og bygninger

Kompasser

Atlas

Blød snor

GPS

Poster til orienteringsløb

Intro

Opslagets kerne

•At vise, hvordan kort kan understøtte mange

formål: Finde vej, få viden om et landskab, bilruter, cykelruter, jernbaner, y m.m.

•At pege på det centrale fagord i kapitletsignatur.

Sådan kan undervisningen gribes an Lad undervisningen starte med en af de to førfaglige aktiviteter. Vær opmærksom på, at ‘Skattejagt på skolen’ kræver nogen forberedelse. Here er kan klassen i fællesskab gå på opdagelse i introtegningen og fortælle, hvad de fra starten ved om kort, og hvilke ord om kort de kender. Denne aktivitet kan afsluttes med tegningen af børnene med kortet i søen, og de spørgsmål der knytter sig hertil. Aktiviteten ‘Dit drømmeland’ kan hente inspiration fra billedet til opgavebeskrivelsen, men tag eventuelt også en snak på klassen, som sætter fantasien i gang.

Førfaglig aktivitet

Gå på skattejagt

Aktiviteten kalder den viden frem, som eleverne allerede måtte have om signaturer og kort som redskaber til at nde vej.

Historien ligger som pdf under opgavebeskrivelsen på hjemmesiden. Eleverne kan eventuelt følge med i teksten, mens den bliver læst højt. Når

historien er læst til ende, kan hovedpunkterne i børnenes oplevelser skrives op på tavlen i den rigtige rækkefølge. Dere er printes skattekortet under opgaven ud, og eleverne tegner den rute ind, som de mener, børnene i historien er gået. Eleverne kan også selv tegne videre på kortet.

Skattejagt på skolen

(Ekstra førfaglig aktivitet)

Gem en ’skat’ et sted på skolen, som eleverne skal nde ved hjælp af et kort med et rødt kryds. Denne aktivitet forudsætter, at der ndes en simpel plantegning over skolen, som eleverne er i stand til at tyde umiddelbart. Ellers må plantegningen forenkles til et brugbart kort. Spørg evt. pedellen til råds. Hvis eleverne slet ikke har fornemmelse for kort, kan det være en idé at gå en lille tur på skolen med eleverne først og snakke sammen om kortet på klassen. Styrken ved denne aktivitet er den stærke kobling mellem kort og virkelighed, og hvis skatten fx kan deles og spises, er der også en umiddelbar motivation til at løse opgaven.

Intro-tegning

Hvad kan du læse på et kort?

På det store kort er der vist signaturer for by, skov, lu havn, vindmølle, kirke, hav og jernbane, som er forklaret i signaturforklaringen. Desuden kan eleverne nde: veje, broer, huse, stier, luhavn, marker, havn, sø, å og ord.

De små kort er mere tematiske kort, som forestiller forstørrelser af områder på det store kort. De er med til at vise, at det samme område kan formidles forskelligt, alt e er hvad man har behov for at vide noget om.

Forstør tegningen på tavlen, og lad eleverne ‘gå på opdagelse’. Skriv faglige stikord på tavlen undervejs, som I kan vende tilbage til senere.

Den gode historie

Den gode historie er her en vittighedstegning. Hvis det er nødvendigt, skal den naturligvis forklares, så det bliver tydeligt, at kortet afspej-

Sig’natur 3 – Lærervejledning

Sig’natur 3 henvender sig til 3. klasse og består af en elevbog, en hjemmeside med aktiviteter og en lærervejledning.

Materialet er udviklet til brug i en kombination af elevbog og it. Elevbogen indeholder fagtekster og illustrationer til otte faglige emner, mens hjemmesiden danner udgangspunkt for aktiviteter, der følger sto et i elevbogen. Tilsammen dækker bog og web Fælles mål 2019.

Lærervejledningen rummer faglig baggrundsviden til hvert kapitel samt anvisning på, hvordan it integreres i de forskellige undervisningsforløb. I lærervejledningen ndes desuden beskrivelser af ekstra aktiviteter, og det beskrives, hvordan arbejdet med faglig læsning kommer til at udgøre en naturlig del af undervisningen.

Sig’natur 3 arbejder med:

Find vej – Kortlære

Løb for livet – Krop og sundhed

Overlevelse blandt ender – Dyrs overlevelse, fødekæder og systematik

Tiden i verden – Tid, Jord, Måne og Sol

Elektricitet alle vegne – Elektricitet

Danmark i Norden – Danmark og de nordiske lande

Hvem tager skraldet? – A ald

Under over aden – Livet i en sø

Dyr og planter i verden – digitalt forløb om landskabstyper og biodiversitet

Har du bog, har du web!