Et kunstpolitisk projekt Maleri-D 2009 DK

Som studerende er vi interesseret i at undersøge, hvem der beslutter, hvad der er kunst, og hvad der skal vises af kunst i Århus. Hvilke ambitioner og visioner der er for kunst og kunstnerne i Århus? Vi er interesseret i at undersøge kunstnernes vilkår; hvordan får man eksistens som kunstner i Århus? Er der en lokal forpligtigelse fra institutionernes side? mv.

”Hvis gul er hvid er der ingen forskel”

Et kunstpolitisk projekt, inspireret af en studietur til Barcelona i april 2009.

Projektet er lavet af eleverne på Maleri D, Århus Kunstakademi med Annette Olesen som konsulent.

Projektet består af to hovedelementer: En interviewdel der leverer skriftligt materiale til læseren og leverer lyd til en installation. De fem interviewede er alle kunstansvarlige personer i Århus. Hver med deres forskellige indgange og relationer til det kunstneriske miljø i Århus. Alle fik de stillet fire spørgsmål, hvoraf to fungerede som en stafet.

Den anden del kan ses bag de gule vægge hvor de kunststuderende arbejder i deres daglige omgivelser på Århus Kunstakademi. De studerende har en ambition om at være med til at fremme det spirende vækstlag, så ikke kun de etablerede kunstnere finder anerkendelse, samt være med til at lave et producerende kunstmiljø, der tiltrækker kunstnerisk talent og fastholde det i Århus.

Kunstprojektet vises på Århus Kunstakademi i perioden 21.-24. Maj 2009.

God fornøjelse ”Maleri D” Maleri D, maj 2009 Johnny Schmidt Erbs Johny Andonia Karen Mundbjerg Andersen Lisbeth Poulsen Lone Penstoft Lone Skovgaard-Petersen Nile Fair-Juul Phuc Hoang Nguyen Pia Møller-Light Susanne Timmermann Korsgård Søren Romby Søren Sejr Lærer Annette Olesen

De 4 spørgsmål med mere....

1) Hvem bestemmer, hvad der er kunst i Århus?

Karin Hindsbo, kunstfaglig leder, Århus Kunstbygning

Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Kultur og Borgerservice

Erik Meistrup, chefredaktør og direktør, Mediehus Århus

Jesper Rasmussen, rektor, Det Jyske Kunstakademi

1) “Det gør I. Dem der producerer kunst. Det kunst der findes, bestemmer det.”

1) “Det er den enkelte århusianer, der i forhold til sig selv skal vurdere, hvad der er kunst.

Som politiker har man ikke nødvendigvis et udgangspunkt til at vurdere, hvad der er kunst. Derfor har vi nogle eksperter, som er valgt af rådmanden. Et kunstråd der har den faglige ekspertise. I kunstrådet er en stor del af kulturlivet i Århus repræsenteret. Det betyder, at vi her har en kunstfaglig ekspertise, som er med til at hjælpe os. Når Århus Kommune skal ud for at vurdere el. købe kunst, er det ikke rådmandens smag, men kunstrådets faglige vurdering der hjælper til.”

--------------

1) “Det er ikke nemt at svare på, men hvis man fratager det individuelle niveau, kan man inddele det i to hovedniveauer for, hvem der bestemmer.

Det overordnede niveau er Aros, Århus Kunstbygning, Det Jyske Kunstakademi og de fire største gallerier. Deres definition er orienteret omkring nutidskunst.

Det andet niveau er en uhomogen gruppe, med rødder i det geografiske område og/eller rødder i det kunsthistoriske.

Nulevende kunsthistorikere har en tendens til at bortdømme værker, som har rødder i kunsthistorien og nulevende danske kunstnere, som laver værker, der ligner noget i historien.

Jeg har været ude for, i forbindelse med nogle anmeldelser jeg har skrevet, som nogle mener, ikke burde anmeldes (man kunne også spørge hvorfor ikke?).

Deres begrundelse har ofte ligget på det følelsesmæssige plan såsom: “jeg kan ikke lide det - det er grimt - det er håbløst”.

Jeg har også hørt yngre kunsthistorikere sige, at det, nulevende kunstnere laver, ikke længere er kunst men dekoration, set iforhold til nutiden.”

--------------

1) “Det gør kunstnerne i Århus. Den er ikke længere. De laver noget, de kalder kunst, så derfor er det kunst. Hvis der er en intension om, at det er kunst, så er det kunst. Kunst kan være hvad som helst.

Hvilken som helst handling kan iscenesættes som kunst. Det kræver intension og iscenesættelse fra kunstneren.”

--------------

langt med at stille nogle store institutioner op eller planlægninger. Det skal kunstnerne selv generere. Lad os få den der Godsbane til at være et sted, hvor kunstnerne selv kan få ejerskab til. Hvor de kan rykke ind. Lade være med at forkrome. Vi skal sørge for, at der en masse frirum, hvor kunstnerne kan få værkstedsfaciliteter og få mulighed for at opbygge det, de nu vil.”

Hvem bestemmer, hvad for noget kunst, vi har i det offentlige rum i Århus?

“Så bør det være ARMSLÆNGDE-princippet, der gør sig gældende, når vi snakker offentlig kunst, som det offentlige forvalter.

I Århus er der et billedkunstudvalg, et tre-mandsudvalg, hvor rådmanden sidder.

Udvalget tager sig af kunstfaglig vejledning.

De rådgiver kommunen i forbindelse med offentlige udsmykninger. Udvalget fungerer ikke som et 100% armslængde-princip som statens, fordi rådmanden sidder med. Jeg synes retningslinierne principielt bør være 100% armslængde - altid. Det er fint nok, at kommunen, som politisk sidder på pengene og skal forvalte dem, også selv står for, at nedsætte et armslængde-udvalg og giver dem de rammer, der skal være. Man skal lade dem have den kunstfaglige uafhængighed. Hvis de beslutter noget, så er det man gør. Det er sådan 100% armlængde fungerer.”

--------------

“Derud over har jeg en vision vedr. en kunstfaglig organisation. En kunstfaglig organisation, der hjælper med til at formidle et kontor, hvor kunstnere mødes. Et mødested hvor kunstnerne mødes med andre fagligheder og får formidlet ting nationalt og internationalt. Kulturhus Århus er sådan et sted, men rettet mod teater og dans. Et tilsvarende, der kunne hjælpe kunstnerne.

Det behøver ikke være kommunalt, men der skal være hjælp til administration osv.”

-------------Hvordan finder I jeres udstillere?

“Via ansøgninger og ved at vi opsøger.”

-------------Har I nogle forpligtigelser overfor lokale kunstnere?

“Ingen som sådan i Århus. Men vi har en forpligtigelse til at være inspirerende for kunstmiljøet i Århus.”

--------------

2) Hvis du har magten til at bestemme egenrådigt, hvad vil din vision så være for billedkunst i Århus?

2) “At forkaste magten og uddele den. Jeg går ind for mangfoldighed.

Der skal være plads til at eksperimentere og at træde ved siden af.”

-------------3) “At stille et spørgsmål til Manden på gaden der ikke kommer i Kunstbygningen. Og til kulturministeren Carina Christensen.”

--------------

3) Hvis du kunne stille et spørgsmål, hvem skal det så være til?

4) – og hvordan skal spørgsmålet lyde?

4) Til Manden på gaden - “Hvad skal Kunstbygningen gøre, for at du får lyst til at komme i Kunstbygningen?”

Til kulturministeren - ” Hvornår kommer der flere midler til billedkunst i Danmark? Hvornår kommer der produktionsmidler?

Hvornår kan institutionerne få produktionsmidler, så billedkunstnerne ikke altid skal søge selv, også i forbindelse med udenlandske kunstnere? Ellers er det kun de helt store kunstnere, der kan lave nye værker i Danmark, og det, synes jeg, er et problem.”

-------------5) Tilfældig person: “Der skal mere farve på, det er en meget diskret bygning, og udefra ser det meget kedeligt ud. Det skal jo ikke være spektakulært, men et eller andet der siger: “Her sker der noget!”.

--------------

5) Det stillede spørgsmål besvares…

Tak for din mail til kulturminister Carina Christensen. Det lyder som et spændende projekt, men Carina Christensen har imidlertid ikke mulighed for at svare på jeres spørgsmål inden for jeres deadline, da hun er optaget af verserende politiske sager.

Svar fra Karen Dyssel, Presse- og kommunikationsmedarbejder, Kulturministeriet.

I kommunens vision for billedkunst er der kun nævnt udsmykning af offentlige rum, fokuseres der ikke på andre områder end lige udsmykningen?

“Der, hvor kommunen står som kunstkøber, er bl.a. i forbindelse med byggeri, hvor billedkunst indgår med en stor del. Ved byggeri afsætter kommunen 1% af byggesummen til kunstkøb.

Dertil kommer et budget til at skabe rammer for kunst herunder billedkunst. Vi er i gang med et kæmpe projekt nede på Godsbanen, hvor billedkunsten kommer til at spille en helt central rolle, hvor vi har prøvet at sætte fokus på, hvad det er, der bringer liv til vores by. Vi fokuserer på, at vi har nogle miljøer i Århus, som kan producere kunst. Det er det, vi skal skabe faciliteter til. Man kan godt have alverdens museer og events af den ene eller den anden slags. Der, hvor det virkelig for mig at se, rykker, er når du som by har en identitet, hvor der skabes kunst. Vi kan se, at Århus er den by i Danmark, hvor der bor flest kunstnere, arkitekter og designere pr. indbygger. Det er med til at give byen en puls og identitet, som tiltrækker en masse unge mennesker, men også mennesker med noget på hjertet!”

-------------Vi kunne godt tænke os nogle værkstedsfaciliteter til billig husleje, der kan være med til at skabe miljøer?

“Det prøver vi på, når det er muligt og faciliteterne er til rådighed.

Vi prøver på at skabe sammenhængende områder, hvor det er muligt. Jeg tror på, at man bliver bedre, ved at flere arbejder sammen, tænke sammen eller udføre sammen.”

-------------2) “Så håber jeg på, at billedkunsten kan blive endnu mere integreret i Århus. Noget af det jeg finder mest interessant, er det, der sker inden for digital billedkunst. Hvor man får et samarbejde på tværs af kunstarter og miljøer. Der synes jeg, at man ser nogle rigtig spændende ting. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev mere synligt, at man fik indtaget nogle flere offentlige rum, gerne på en lidt anarkistisk måde uden at ødelægge noget. Giv folk nogle overraskelser. Få sine ting ud, så folk kan se dem. Samtidig er det med til at give Århus et image, hvor de tusinde ideer blomstre og en by der er et drive i.”

-------------3) Til Niels Ole Finneman, professor i medievidenskab, ITKatrinebjerg.

-------------4) “Hvor sker det næste store gennembrud i digital billedkunst?”

-------------5) “Digital billedkunst vil brede sig ind i alle andre kunstarter.

Jeg kan ikke sige, hvad den næste kunstner vil finde på, men kan godt sige at digitaliseringen generelt ligger sig som et lag ud over en større del af samfundet. Kunstneren vil benytte det i alle mulige sammenhænge og steder, man kan jo tilpasse digitale medier til hvad som helst. Det er en slags sprog, som man ligger ind over. Vi har set ”kim-forsøg” på at lave digitaliseret kunst i byrummet. Det er en teknisk læreproces.

Vi vil se forsøg på at integrere digitale kredsløb med kroppen og med hjernen. Der vil kunstneren også være og prøve at kigge på, hvad der foregår.

Vi er i forvejen altid på hele tiden, opkoblet via mobiltelefonen og internettet. Vi får digitale medier, der hele tiden opkobler det sted vi er, med de informationer som kan være på det sted.

Der vil ske en lang række ting, men i hvilket tempo, det er svært at sige.

Et kolossalt landskab af eksperiment-muligheder, --- men hvor og hvem kan jeg ikke sige.

Digitaliseringen vil få stigende opmærksomhed og berøre de andre kunstarter. De nye mediers betydning vil få effekt på de gamle medier, som da fotografiet kom frem.”

Kan de to niveauer klassificeres?

“Der ligger en samfundsmæssig klassifikation, da der er prestige i de anerkendte institutioner, eksemplevis Aros, og hvis man ligger i toppen er man anerkendt på et meget højt niveau.

Hvor der ikke kan sættes spørgsmål ved, om det er kunst.”

-------------2) “Det er, at der skal være plads til bredde og dybde. Bredden og dybden er ved at ryge sig sig en tur. Århus Kunstbygning er fra at være et åbent sted, udviklet til at være et lukket sted, som skal ligne Aros. Hvor bestyrelsen lægger vægt på at det er nutidskunst, der repræsenteres.

Kunstnere, der arbejder i området, har ikke længere et udstillingssted. Ønske for kunsten i Århus: - Et udstillingssted for bredde og dybde.”

“Det er vigtigt at holde faste i, at der er to store niveauer, der giver en stor spredning i, hvad kunst er.”

-------------3) Til borgmester Nicolai Wammen.

-------------4) “Århus indgår i noget der hedder “6-bysamarbejdet”, og hvis man kigger på de seneste tal, der er kommet for brug af kulturmidler, så placerer Århus sig solidt på en 5. plads.

Altså som den næstdårligste by i det samarbejde.

Afstanden fra Århus og op til den by der bruger flest penge, det er Odense, er på næsten 70%. Århus bruger i snit 455kr./indbygger/år og Odense bruger 764kr./indbygger/år. Så stor er forskellen. Det er sådan, at hver gang der er politisk debat, holder man meget af kultur og kunst, men når det så bliver prioriteringsrunder, så er det altid kunst og kultur, der skal holde for først; og hvorfor er det så det?”

-------------5) Tak for jeres henvendelse, som borgmesteren desværre ikke har haft tid og lejlighed til at besvare.

Vi beder jer tage kontakt til kultrurrådmand Jacob Bundsgaard, som muligvis kan hjælpe.

Svar fra Rouya Hamedani, Borgmestersekretær.

Århus har ambitionen om, at have et producerende kunstmiljø, der tiltrækker kunstnerisk talent og fastholder det. Hvis man sammenligner med Berlin, hvad er det, der gør, at Berlin er en metropol, som kan fastholde og tiltrække kunstnerne?

“Berlin har billig husleje. Kunstnerisk talent har typisk ikke penge. De søger hen, hvor der er nemme betingelser, og hvor de ikke skal betale så meget. Det at have et slum suger en masse talent til sig.

I Skandinavien har vi ikke dette. Vi har en anden tilbøjelighed. Vi laver en institution En godsbane, en filmby osv. Det bliver for dyrt. Grundlæggende mangler Århus slum.

Det er et fatalt problem for et spirende, producerende græsrods-eksperimenterende ungt miljø. Kunstnerne har ikke råd og kan ikke samle sig i en tilpas stor masse, der kan generere et miljø. Vi er for rige, der er renoveret for meget i Århus, så der er ikke plads til billig husleje.”

-------------Godsbanen hvad med den?

“Godsbanen - ingen ved, hvor det ender.

Man har ikke fundet styringen endnu. Det kan være det ender med en bureaukratisk kommunal institution med en hierarkisk konstruktion ala filmby. Det ville være en katastrofe. Ingen kunstnere har råd. Man skulle have frisat godsbanens hovedbygning for længe siden og ladet kunstnerne være der en 3-4 år med et ejerskab. Der kunne så bygges et miljø op, og efter en årrække kunne det så komme til at hænge sammen med det, man så vil lave på godsbanen til sin tid. Det ville medføre et arrangement.

Man er ved at forpasse den chance.”

(C’SAM center for samtidskunst, har i sept.

2007 sendt høringssvar ang. kommunens kulturpolitik 2008-11, og viderebragt forslag vedr. Godsbanen mv.)

-------------2) “Jeg vil ikke diktere noget. Jeg vil tage udgangspunkt i hvilke ressourcer, hvilke kapaciteter vi har, hvad der rører sig. Hele den her mangfoldighed. Kunst kommer nede fra, fra kunstneren selv. Man kommer ikke

-------------3-4) “Jeg vil gerne have belyst sammenhængen mellem byrenovering, og at vi mangler slum for at kunne tiltrække og fastholde kunstnerisk talent. Så jeg kunne godt tænke mig, at høre om en eller anden af de her store foretagender, Bdr. de Linde eller Jørgen Tækker, som står for renoveringen af byen, hvordan deres syn er på, at få kunstnerne ind i nogle af bygningsmassen, og lade kunstnerne være der et stykke tid, skabe et liv, skabe nogle muligheder, som måske er anderledes, end hvis en ITvirksomhed køber sig ind. Om De kan se en mulighed for, at nogle ikke så kostbare, ikke så velrenoverede rum i den bygningsmasse, der er eller måtte opstå, kunne huse kunstnere, - om det var noget, man kunne operere med?”

-------------5) Direktør Mogens de Linde. “Jeg vil sige grundideen er rigtig god, fordi det med en varieret lejemasse er altid godt.Vi får ofte stillet det spørgsmål. Har du ikke et billigt lokale til en maler. Der skal være rindende vand, det skal være rigtig godt isoleret, der skal selvfølgelig være et toilet, der skal være et køkken, der skal være en god varme og selvfølgelig skal der også være en masse lys. I en tagetage i en baggård i Århus. Og så må det ikke koste noget. Når man så har stillet de her krav, så har man stort set stillet de samme krav som alle andre lejere.

Den eneste forskel er det med gulve og maling, men det er ikke det, der koster ret meget. Vores udgangspunkt er at vi gerne vil have en bred vifte af lejere. Kunstneren skal også stille spørgsmål til sig selv, hvad kan jeg nøjes med. Århus har været en by i udvikling i rigtig mange år. Samtidig med at der aldrig har været de store områder af slum. Det næste er også, at selve bygnings reglementet stiller nogle krav. Når du udlejer en bygning, skal du opfylde isoleringskrav og især brandkrav, o.s.v.”

-------------4b) Direktør Mogens de Linde vil gerne stille et spørgsmål til stadsarkitekt Gøsta Knudsen, Århus.

Hvordan skal vi blive bedre til at bevare ”slum” i Århus kommune. Således at vi ikke kun får en friseret by – men også en by som giver mere plads til de skæve vinkler. En by som giver mere varieret udbud af huse og kvaliteter?

5b) Stadsarkitekt Gøsta Knudsen, Århus.

Vores aftale med Gøsta Knudsen blev desværre ikke til noget da vi missede aftaletidspunktet.

Gitte Ørskov, overinspektør, Aros 1) “Det gør de kunstnere, der laver det, og det gør de institutioner det være sig gallerier, udstillingssteder, akademier, som vælger at udstille det.”

“Hvis en kunstner vælger at lave et værk, og hvis en kunstinstitution siger, det er kunst, så er der to instanser, så har man defineret. Nu taler vi om det her værk, som om det er kunst, og det er sådan man faktisk filosofisk kan skære kunsten ind til benet. Uanset om det er Århus eller New York.”

“Den tredie instans er så publikum, som vi møder dagligt, og som siger: “Sku’ det være kunst?” Så siger vi, at vi er to andre, der synes, det er kunst, kunstneren og Aros, og så kan man tage den derfra. Men hvis du kun laver kunst for institutionerne og kunstneren, og der ikke er noget publikum, der synes, det er relevant at diskutere som kunst, hvad er det så værd som kunstværk?”

-------------Har I en særlig forpligtigelse overfor århusianske kunstnere?

“Nej!” -------------2) “Min eneste vision for billedkunst i det hele taget (ikke bare Århus); at der skal være masser af billedkunst og masser af folk, der gider se på det. At folk forholder sig direkte til kunst, også ude i skolerne, blandt de unge, blandt ældre, at kunst ikke bare er noget, man gør søndag eftermiddag for at få støvet sin dannelse af, men det er faktisk noget, man gør, fordi det siger een noget.”

-------------3) Til kulturministeren Carina Christensen -------------4) “Vil du være med til at sørge for, at der kommer flere midler til billedkunstområdet og museumsområdet?

Og så vil jeg gerne argumentere for, at det er en meget, meget vigtig del af den almene dannelse, men også noget, som kan sige folk rigtig meget, og bruges til at diskutere omkring ting. Det kan man bruge billedkunst til.

Så vil jeg spørge ministeren, om hvad hun synes, vi skal bruge billedkunsten til i samfundet?

Og så derudover selvfølgelig bede hende om at være med til at arbejde på at skaffe flere midler til det.”

-------------5) Tak for din mail til kulturminister Carina Christensen. Det lyder som et spændende projekt, men Carina Christensen har imidlertid ikke mulighed for at svare på jeres spørgsmål inden for jeres deadline, da hun er optaget af verserende politiske sager.

Svar fra Karen Dyssel, Presse- og kommunikationsmedarbejder, Kulturministeriet.