OmSLAget 3 - 2021

Page 9

AF MARTIN PHILIPSEN MØLGAARD, SKANDERBORG HISTORISKE ARKIV, OG KJELD OLE NIELSEN, HØRNING LOKALARKIV.

Flytning af Skanderborg Historiske Arkiv og Hørning Lokalarkiv

Til venstre: Det ene af Skanderborg Historiske Arkivs magasiner, hvor avissamlingen er opbevaret (Martin Philipsen Mølgaard fot., Skanderborg Historiske Arkiv). Til højre: Den nuværende læsesal på Skanderborg Historiske Arkiv. Det forventes, at den nye læsesal i fremtiden bliver placeret i et større lokale (Martin Philipsen Mølgaard fot., Skanderborg Historiske Arkiv).

Ved årsskiftet 2018/2019 flyttede Skanderborg Historiske Arkiv fra en gammel advokatbolig i Skanderborgs gamle bydel og op i et tidligere posthus ved Skanderborg Station. Hørning Lokalarkiv flyttede i sommeren 2021 fra kælderen under skolen i Hørning og ned i Hørnings bymidte ved byens bibliotek. Her følger en beskrivelse af flytningerne, som har medvirket til at forbedre begge arkivers forhold. Skanderborg Egnsarkiv blev etableret i begyndelsen af 1970’erne på initiativ fra lokale borgere, og i 1972 blev et arkivudvalg nedsat, som skulle sætte skub i det arkivfaglige arbejde. I begyndelsen holdt arkivet til i den gamle byfogedbolig i Adelgade 5, og i 1985 blev Skanderborg Museum og Skanderborg Egnsarkiv slået sammen i samme bygning. Hurtigt viste der sig dog at være mangel på plads, så i 1989 flyttede arkivet ned i den gamle advokatbolig i Adelgade 46. Her fortsatte det lokalhistoriske arbejde med at indsamle arkivalier fra Skanderborg og omegn. Ved strukturreformen i 2007 blev kommunerne Skanderborg, Ry, Galten og Hørning samt sognet Voerladegaard lagt sammen til én kommune. I den forbindelse var der et ønske om, at de lokalhistoriske arkiver i området blev samlet under Skan-

derborg Museum. I 2009 blev alle arkiver i Ry, Galten, Veng, Hørning og Fruering-Vitved derfor samlet under Skanderborg Historiske Arkiv, som Skanderborg Egnsarkiv skiftede navn til. Samtidig blev arkiverne nu også regnet for afdelinger under Skanderborg Museum.

Fra advokatbolig til posthus I løbet af 2018 blev det klart, at Skanderborg Historiske Arkiv skulle flytte ud af den gamle advokatbolig og op i det tidligere posthus fra 1983 ved Skanderborg Station, da Adelgade 46 skulle rives ned for at gøre plads til et etagebyggeri med lejligheder og erhverv. Den nye placering i det gamle posthus blev valgt, da man her havde mulighed for igen at lægge museet og arkivet sammen i samme bygning. Museet og arkivet har i det daglige et tæt samarbejde om en lang række opgaver, eksempelvis når der skal laves nyere tids udstillinger på museet. Her bidrager arkivet ofte med blandt andet tekst og billeder som supplement til genstandene fra museet. Så det gav god mening, at medarbejdere og materialet nu kunne være i samme bygning. Arkivet flyttede op i den store treetagers bygning in-

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 3

9


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
OmSLAget 3 - 2021 by Sammenslutningen af Lokalarkiver - Issuu