OmSLAget 3 - 2021

Page 17

AF LARS FROBERG MORTENSEN OG BERIT JUUL BRORLY, SLA’S SEKRETARIAT

Ny mulighed for at søge om midler fra VELUX FONDEN Der er nu ret præcist 659.000 kr. i spil til uddeling til at understøtte aktive ældre frivilliges indsats i lokal- og stadsarkiver. Ansøgningsfristen er fredag den 28. januar 2022. Ansøgninger skal sendes til SLA, og en mere uddybet vejledning til ansøgningsprocessen findes på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk

Formål og opgave

Bevillingsmodtagere

VELUX FONDENS partnerskabsaftale med SLA har til formål at fremme og understøtte aktive ældre frivilliges indsats for at indsamle, registrere, bevare og formidle dansk lokalhistorie og dermed gøre denne historie tilgængelig og interessant for ældre som unge i lokalsamfundet. Det sker igennem de ca. 530 lokal- og stadsarkiver, der er tilsluttet SLA, og – hvis der samarbejdes med SLA-arkiver – også i de ca. 50 stads- og lokalarkiver, som er tilsluttet Organisationen Danske Arkiver (ODA). Det er SLA’s opgave at modtage ansøgninger til den af VELUX FONDEN afsatte pulje og at foretage indstilling om tildeling af tilskud (eller afslag) til fonden. Herefter vil SLA stå for at udbetale de tildelte midler til de ansøgende arkiver, og SLA vil slutteligt stå for at følge op på slutrapporteringer på de af arkiverne udførte projekter, som senere vil blive brugt til en samlet evaluering. Bevillingsmodtagerne er forpligtet til at afrapportere skriftligt med tilhørende regnskabsbilag ved afslutningen af projektperioden til SLA, og de enkelte rapporter anvendes til en samlet evaluering fra SLA til VELUX FONDEN. Fra SLA’s side er vi meget taknemmelige for det fortsatte partnerskab med VELUX FONDEN og for fondens fortsatte støtte til udvalgte projekter inden for arkivverdenen. Da aftalen på nogle punkter har et mere afgrænset område end de tidligere aftaler, vil det ikke være muligt for arkiver at få mindre enkeltansøgninger behandlet af VELUX FONDEN, så længe den nye partnerskabsaftale løber. Det håber vi, arkiverne har forståelse for.

Ansøgere skal primært være arkiver i samarbejde: et samarbejde mellem flere arkiver, f.eks. kredse, arkivsamvirker eller en anden form for arkivsamarbejde, i hvis regi aktiviteten skal foregå. Men også gerne samarbejder mellem arkiver på tværs af kommunegrænser. I enkelte tilfælde vil ansøgninger fra enkeltarkiver dog også kunne imødekommes, men det vil blive betragtet som noget i sig selv positivt, når arkiverne gennem deres ansøgninger viser, at de ønsker at arbejde sammen om projekter med et større perspektiv. Vi opfordrer til, at arkiverne tænker ud af boksen.

I begyndelsen af august 1979 havde man i Svendborg en historisk torvedag, hvor nogle af byens virksomheder havde boder, og hvor udklædte optrådte i historiske uniformer. Her er der eksempelvis et par postbude og en tjenestepige ved restaurant Børskælderens bod (Frede Christensen fot., Odense Stadsarkiv).

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 3

17


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.