Page 1

Lixen Lixen

KREATIV OPTAGELSE

STØRRE END POLITIKEN?

PARAT, START, PANIK

Avisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 15. årgang | 2. nummer | april 2013

SDU’ere trodser jobkrisen Kun 2 ud af 48 nyuddannede journalister fra SDU lever udelukkende af dagpenge. Det viser en undersøgelse, Lixen har foretaget. Dansk Journalistforbund er overraskede. Kasper Thomsen og Didde Venzel Lindholdt

Arbejdsløshed. Dagpenge. Kø foran jobcentret. Det er virkeligheden for

mange, når de afslutter deres sidste eksamen og vinker farvel til skolebænken. Men ikke for de journalister, der dimitterede fra SDU i 2013. En undersøgelse foretaget af Lixen blandt   48   af   56   vinterdimittender,   viser  nemlig,  at  blot  to  udelukkende   lever   af   dagpenge.   Tallene   kommer   bag  på  Dansk  Journalistforbund.      »De  her  tal  er  meget  overraskende,«   siger   karrierevejleder   Mads   Løkke   Rasmussen.  

»Normalt regner   vi   med,   at   mellem   hver   jerde  og  hver  tredje  stadig  står   uden   job   efter   et   helt   år,«   forklarer     han.     Flere  læser  videre En  del  af  forklaringen  på  de  positive   tal   er   dog,   at   en   jerdedel   af   årets     dimittender  har  valgt  at  blive  på  uni-­‐   versitetet   for   at   læse   cand.   public.   Mange   af   dem   fortæller   til   Lixen,   at   tanken   om   at   ryge   på   dagpenge  

Kåre Quist

Prøv at  fores l  dig  at  få  lov   l  at                    præsentere  de  vig gste   ng  i  døgnet.  Det                        er  meget  ærefryg ndgydende Side 9-11

drev dem   tilbage   på   skolebænken.   Centerleder   Peter   Bro   forstår   godt,   hvorfor   lere  vælger  en  kandidatgrad   frem  for  det  usikre  arbejdsmarked.        »Det  er  helt  klart,  at  nogle  af  dem,   som    ellers    kunne    være  arbejdsløse,   tager  vores  cand.  public,«  siger  han.   Undgår  kommunikation Mange   unge   journalister   må   opgive   hvervet   som   vagthund   og   søge   over   i  en  stadigt  voksende  kommunika-­‐

tionsbranche. Men   heller   ikke   her   følger   SDU’erne   moden.   Det   er   nemlig   kun   to   af   de   nyudklækkede   journalister,   der   arbejder med kommunikation, mens 25 sidder i job som journalister. De resterende dimittender har valgt at søge job i anden branche, rejse ud i verden, læse videre på en anden uddannelse eller valgt at arbejde som freelancere. Læs mere på side 5


2 | april 2013 | LIXEN

Indhold

Leder

INTERN

494 aspiranter.  Så  mange  bliver  om  få  måneder  optaget  på  landets  tre  journalist-­‐   uddannelser.  Det  er  næsten  tre  gange  så  mange  journalister,  som  der  er  ansat   på  Politiken.

I denne   måned   kan   du   læse   om   en   stigning   i   antallet   af   ansøg-­‐   ninger   til   optagelsesprøven   i   journalistik   på   SDU.   Samtidig   vælger   lere    studerende  at  skippe   undervisningen.  Læs  blandt  and-­‐ et   om   konsekvenserne   af   dette   i  internsektionen.    

Samtidig har   et   rekordstort   antal   journalistspirer   søgt   optagelse   på   SDU’s   journalistuddannelse  siden  uddannelsens  første  år  i  1998. På  trods  af  det  store  antal  af  optagede  på  landets  journalistuddannelser,  skrev   Journalisten.dk  i  sidste  måned,  at  der  de  sidste  fem  år  er  forsvundet  mere  end   500  journalistiske  jobs.

Side 3-­‐5

Det faldende   antal   jobs   kan   derfor   virke   bekymrende,   når   stadig   lere   får   lokkes  ind  i  den  fyldte  fold.  

EKSTERN Ekstern tager   læserne   med   fra   Ugebladet  Hjemmets  trygge  ram-­‐   mer   til   Ekstra   Bladets   iøjne-­‐ faldende   rubrikker.   Derudover   kan   du   blandt   andet   læse   om   reality-­‐genrens  indtog  i  journali-­‐ stikken.

Men vi  må  ikke  lukke  øjnene  for  de  positive  ting,  som  de  mange  nyuddannede   journaliststuderende  kan  bidrage  med  til  branchen. Med  det  store  antal  journaliststuderende  får  vi  en  lang  række  forskellige  jour-­‐   nalister.   Nogle   som   arbejder   på   Hjemmet,   nogle   som   bider   politikerne   i   stru-­‐ben   og   nogle   som   udfolder   deres   kreative   talenter   med   nytænkende   journalistik.  

Side 6-­‐8

Den øgede   kamp   om   pladserne   vil   være   med   til   at   højne   kvaliteten,   når   de   journaliststuderende  kommer  ud  i  branchen.  Konkurrencen  er  med  til  at  minde   os  alle  om,  at  man  ikke  kommer  sovende  til  stillingerne.  

PORTRÆT

Derfor er  det  også  med  god  grund,  at  de  studerende  panikker  lang  tid  før,  de  skal   matches  med  praktikstederne.  Hvis  målet  er  et  arbejde  på  DR  Nyheder  eller   Berlingske  Tidende,  må  man  også  knokle  for  drømmen.   Men  er  der  virkelig  plads  til  os  alle  sammen  –  eller  kommer  vi  til  at  sidde  på  skø-­‐   det  af  hinanden  i  fremtiden?

TV Avisens  nye  vært,  Kåre  Qvist,   beretter  om  en  sindsyg  chefredak-­‐   tørtid,  en  våd  Euroman-­‐drøm  og   om   at   jagte   bedrageriske   bag-­‐ mænd  for  DR.                        Side  9-­‐11

Ifølge Lixens   rundspørge   blandt   de   nyuddannede   journalister   fra   SDU   er   halvdelen  af  de  adspurgte  kommet  i  arbejde.  Det  kan  være  med  til  at  give  et   lille  håb  om,  at  der  måske  også  er  en  plads  til  os  i  fremtiden.

FOKUS

Af de   resterende   er   langt   de   leste   fortsat   på   kandidatuddannelsen.   En   del   af  disse  for  at  snige  sig  uden  om  arbejdsløshed  og  dagpengekøen.  Den  poten-­‐ tielt  store  arbejdsløshed  kan  være  et  tegn  på,  at  der  optages  for  mange  journa-­‐ listrekrutter.  

Panikken er  over  de  studerende.   Bliv   beroliget   med   Lixens   guide   til  Store  Matchdag  og  gode  råd  fra   praktikkantvejledere.   Læs   også   om  SDUs  holdning  til  18  måned-­‐ ers  praktik.  

Det kan   virke   som   om,   at   journalistuddannelserne   lukker   øjnene   for   branchens  udfordringer  og  glemmer  at  justere  antallet  af  optagne  i  forhold  til   arbejdspladser.  

               Side  13-­‐17

Man kan  ikke  blive  ved  med  at  have  samme  antal  deltagere  i  stoledans,  når  man   bliver  ved  med  at   jerne   lere  stole.

OPINION

På vegne  af  redaktionen,  

Praktik er  det  store  samtaleemne.   Alle  har  en  mening.  Både  Gertrud   Højlund  fra  Radio24syv,  som  har   sendt   Lixen   et   postkort,   lektor   Lene   Rimestad   og   de   studerende   melder  sig  på  banen.  

Malte og  Søren  

Side 18-­‐19

Lixen Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenserne i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M

Søren Martin Olsen

Carl-Emil Søe

Jane Bruun Elkjær

Didde Venzel Lindholdt

Ansv. chefredaktør

Chefredaktør

Redaktør

Redaktør

Eva Maria Trøster

Kasper Thomsen

Malte L. Nørgaard

Redaktør

Redaktør og web

Billedredaktør

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os også på Infomedia Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 1000 eksemplarer Fast skribent: Pernille Baden Obelitz Korrekturlæser: Vibeke Mikkelsen Hansen

Amalie Pil Sørensen Christina Raabæk Lindschouw Redaktør

Redaktør


INTERN

LIXEN | april 2013 | 3

SDU overvejer kreative optagelsesprøver Peter Bro og Karsten Baagø diskuterer i øjeblikket, hvordan kreativitet kan blive en del af optagelsesprøven næste år.

Didde Venzel Lindholdt

Fremtidige studerende  på  Center  for  Journali-­‐ stik  skal  ikke  blot  kunne  sætte  kommaet  korrekt   og   slibe   vinklen   skarp.   Ansøgerne   skal   også     tænke  kreativt.          »Lige  nu  sidder  studieleder  Karsten  Baagø   og  jeg  og  diskuterer,  hvordan  man    kan  ændre   optagelsesprøverne.   Det   kunne   for   eksempel   være  at  indføre  et  mere  kreativt  element  eller  

haft en  optagelsesprøve,  hvor  ansøgerne   ik  et   blankt   stykke   papir   og   skulle   udfordre   deres   kreativitet:       »Selv   om   det   er   en   god   og   spændende   prøve,   som   tester   folks   kreativitet,   er   det   en   opgave,   der  er  utrolig  svær  at  rette.  Skal  en  person,  som   har  lavet  en  papirs lyver  have   ire  point  eller  kun   et   point?«   spørger   centerlederen   og   pointe-­‐ rer:        »Det  er  vigtigt  at  have  opgaver,  man  rent  fak-­‐ tisk  kan  rette.«              Han  forklarer,  at  man  kan  få  fem  point  i  hver  af   de   ire  opgaver  med  undtagelse  af  sprogtesten,   hvor  point  og  decimaler  trækkes  fra  ved  blandt   andet  sprog-­‐  og  kommafejl.   Forskellige  typer  og  talenter   Når  den  skriftlige  optagelsesprøve  er  overstået,   går  de  bedste  ansøgere  videre  til  en  samtale.  Til   samtalen  bruger  underviserne  meget  tid  på  at  

Det vig gste  er,  at  ansøgerne  har  mulighed  for  at  brilliere  og  

vise deres  bedste”

Peter Bro,  centerleder  på  center  for  Journalis k

ændre i  samtalerne,«  fortæller  Peter  Bro,  som   er  leder  af  Center  for  Journalistik.        Han  kan  ikke  afsløre  konkrete  forslag  til  optag-­‐   elsesprøven,   men   han   understreger,   at   krea-­‐   tivitet  og  innovation  er  en  vigtig  del  af  journa-­‐   listfaget.   Point  for  papirs lyver Det  er  dog  ikke  let  at  teste,  om  ansøgernes  idé-­‐ banker   er   fyldte.   Det   kan   nemlig   være   svært   at   vurdere,  om  en  idé  er  god,  innovativ  eller  ind-­‐ holdsløs.   Tidligere   har   Center   for   Journalistik  

Foto: Malte L. Nørgaard inde forskellige  typer,  fordi  deres  erfaring  viser,   at  det  giver  de  bedste  journalister  og  det  bedste   studiemiljø.          »Det  er  heldigvis  mange  forskellige  typer,  som   klarer  sig  godt  på  journaliststudiet.  Nogle  gange   er   det  nogle  ældre  med   erfaringer   fra  tidligere   studier.  Men  det  kan  også  være  unge  talenter  di-­‐   rekte  fra  gymnasiet,«  mener  Peter  Bro.          Han  indrømmer  dog,  at  det  kan  være  svært  at   vurdere  personer,  uden  at  det  bliver  subjekivt.   På  Center  for  Journalistik  er  der  derfor  to  und-­‐  

ervisere, der  tilsammen  skal  vurdere  hver  an-­‐ søger.     Ansøgerne  skal  kunne  brillere   Det  er  alfa  og  omega,  at  ansøgerne  har  en  chance   for  at  bevise,  hvad  deres  fulde  potentiale  er.        »Det  vigtigste  er,  at  ansøgerne  har  mulighed  for     at  brillere  og  vise  deres  bedste,”  forklarer  Peter   Bro.  

dilin12@sdu.student.dk

517 vil være journalister på SDU Center for Journalistik har modtaget det højeste antal ansøgere siden uddannelsen startede for 15 år siden. Knap   20   procent   flere   har   søgt ind i forhold til sidste år.

Kasper Thomsen

517 ansøgninger.   Så   mange   ligger   der   i   stak-­‐   ken  på  SDU’s  Center  for  Journalistik  i  år.  Det  er   det   højeste   antal   ansøgere   centeret   har   set,   siden   man   åbnede   dørene   til   den   nye   uddan-­‐   nelse  for  15  år  siden,  hvor  604  håbefulde  jour-­‐   nalistaspiranter  bankede  på.        Også  antallet  af  ansøgere,  der  har  valgt  SDU   som   deres   første   prioritet,   er   steget   til   det   høj-­‐   este  i  15  år.  Hele  234  ansøgere  har  sat  SDU  på   toppen  af  prioriteringsskemaet,  og  det  tal  har   ikke   været   så   højt   siden   uddannelsens   første   år.   Glad  centerleder Knap  20  procent   lere  har  søgt  om  optagelse  i   forhold  til  sidste  år,  hvor  431  søgte  ind.  Center-­‐   leder   Peter   Bro   er   ikke   overraskende   tilfreds   med  stigningen,  som  han  tror  skyldes   lere  fak-­‐   torer.      »For  det  første  er  antallet  af  ansøgere  til  land-­‐   ets   universiteter   generelt   steget.   Derudover   er   journalistikken   som   fag   kommet   meget  

ANTAL ANSØGERE. Ansøgere til journalistik på Syddansk Universitet fra 1998-2013. i vælten   –   på   godt   og   ondt,«   siger   han   og   fortsætter:      »Endelig  vil  jeg  også  gerne  tro  på,  at  det   bliver  mere  og  mere  kendt,  at  vi  har  et  godt   studie  med  gode  undervisere  og  gode  stu-­‐   derende,   og   at   det   støt   og   roligt   forplanter   sig   til   verdenen   udenfor.   Ikke   mindst   til   kommende  ansøgere.«            Cirka  halvdelen  af  de  517  ansøgere  skal  til   en   optagelsesprøve   i   april.   Klarer   de   den     godt,  bliver  de  inviteret  til  en  samtale  i  maj,   og  går  den  også  godt,  kan  de  begynde  de-­‐   res  bachelor  i  journalistik  på  SDU  til  efter-­‐   året.  

Han mener,   at   der   er   rig   lejlighed   for   at   gøre   optagelsesprøven  bedre,  end  den  er  nu.  I  den   forbindelse  kunne  han  godt  tænke  sig  input  fra   nuværende  studerende.      »Vi  har  en  drøm  om  at  få  engageret  nogle  af  dem,   som  har  været  igennem  prøveforløbet.  Jeg  er  sik-­‐   ker   på,   at   tidligere   prøvedeltagere   har   nogle     gode   idéer   til,   hvordan   det   også   kunne   inde   sted.«

Såan gjorde vi: Tallene fra 1998-2004 stammer fra den Koordinerede tilmeldning (KOT hovedtal). Tallene fra 2005-2013 stammer fra Studiekontakten på Center for Journalistik. De nyere tal fra Studiekontakten er valgt, da disse kun medtæller   kvalificerede   ansøgere.   Før   2004   har studiekontakten ikke tilgængeligt talmateriale  for  ansøgere.  


INTERN

4 | april 2013 | LIXEN

Mødepligt på Medietorvet pelthen ikke.   Der   ville   sikkert   kom-­‐   me   lere  i  dag,  i  forhold  til  dengang  ud-­‐ dannelsen  startede,  men  der  vil  sta-­‐   dig   være   nogle,   som   vil   blive   væk,«   siger  han.         Mødepligten   giver   studielederen   sikkerhed   for,   at   de   studerende   er     ordenligt   rustet,   når   de   kommer   ud   på  redaktionerne  efter  universitetet.         »Den   primære   årsag   til,   at   vi   har   obligatorisk   undervisning,   er   for   at   sikre,  at  de  studerende  opnår  vigtige   kompetencer,   viden   og   færdigheder,   som   de   skal   have   for   at   klare   sig   på   redaktionerne,«   forklarer   studiele-­‐ deren.  Desuden  er  det  et  godt  signal   at  sende  til  medierne,  mener  han.  

Flere undervisere har noteret, at der kommer færre studerende til journalistundervisningen på Syddansk Universitet. Det giver anledning til debat om at indføre mødepligt.

Kasper Thomsen

Navneopråb og   protokoller.   Det   kan   blive   fremtid   på   Center   for   Journa-­‐ listik   på   Syddansk   Universitet.   De   seneste  par  år  er  fremmødet  til   und-­‐ ervisningen   faldet   støt,   mener   lere   undervisere,  og  det  har  åbnet  for  en   debat  om  mødepligt.        »På  undervisersiden  har  vi  desvær-­‐   re   en   oplevelse   af,   at   der   er   proble-­‐ mer  med  fremmødet  i  nogle  fag.  Det   er  vi  nødt  til  at  tage  alvorligt,«  siger   centerleder  Peter  Bro.   Ikke  begejstret Idéen  om  mødepligt  blev  også  luftet     af   lere   studerende   ved   det   seneste     semestermøde  –  et  åbent  møde,  hvor   studerende   diskuterer   det   forgang-­‐   ne  semester  med  ledelsen.  Men  Peter   Bro   er   ikke   selv   udpræget   begejstret  

FRAVÆR. For få til forelæsninger har skabt debat om obligatorisk mødepligt. Foto: Malte L. Nørgaard for tanken  om  obligatorisk  undervis-­‐ ning.      »Som  udgangspunkt  synes  jeg  ikke,   at   mødepligt   hører   til   på   et   universi-­‐   tet.  Man  må  kunne  forvente,  at  de  folk,   der  går  her,  er  modne  nok  til  at  vurde-­‐   re  omfanget  og  behovet  for  tilstede-­‐ værelse,«  pointerer  han.      Selv  om  han  ikke  er  stor  fan  af  idéen,   vil  han  heller  ikke  afvise,  at  mødepligt   kan   inde   vej   til   Center   for   Journali-­‐ stik.   Men   først   og   fremmest   gælder   det  om  at   inde  ud  af,  om  der  overho-­‐   vedet  e r  e t  p roblem,  mener  han.

   »Måske  skal  vi  starte  med  at  analy-­‐ sere,  om  der  overhovedet  er  noget  at   komme  efter,  eller  om  det  bare  er  my-­‐   ter.   Vi   har   ikke   noget   statistik.   For-­‐   slaget  beror  alene  på  indstillinger  fra   undervisere  og  studerende,«  forklar-­‐   er  han.

at gøre.  Folk  er  gamle  nok  til  at  tage   vare   på   sig   selv   og   komme   til   under-­‐   visningen.   Det   skal   i   hvert   fald   ikke   være  en  hævet  hånd,  der  bestemmer,   hvordan  man  skal  prioritere  sin  tid,«   understeger   formanden   Christina   Krogh  Lauritzen.  

KaJO afviser  mødepligt Hos  de  studerendes  fagforening,  Ka-­‐   JO,   er   man   heller   ikke   umiddelbart   begejstret  for  tanken.      »Vi  går  jo  ikke  i  folkeskole  længere.   Det  er  voksne  mennesker,  vi  har  med  

Obligatorisk mødepligt  på  RUC Journalistuddannelsen   på   Roskilde   Universitet   har   altid   haft   mødepligt   til  al  undervisning.  Ifølge  studielede-­‐ ren  er  årsagen  ’meget  banal’.      »Ellers  kommer  de  studerende  sim-­‐

Ny fellow vil fremme uafhængig journalistik Journalister glemmer at informere læserne om deres politiske og økonomiske bevæggrunde for deres journalistik. Det vil ny fellow på Center for Jounalistik, Pernille Tranberg, ændre på.

Rense nettet Internettet  er  som  et  hav  fyldt  med  for-­‐ urening.   Pernille   Tranbergs   fornem-­‐   meste  opgave  er  at  op inde  et  middel,   som   kan   rense   nettet,   så   det   er   mu-­‐ ligt   for   forbrugerne   at   skille   tang   fra   torsk  og  alger  fra  ørreder.  I  fagsprog:   Kvalitetssikring  af  digitaljournalistik.         »Det   kan   være   svært   som   medie-­‐ forbruger   at   gennemskue,   hvor   jour-­‐ nalistik   på   nettet   kommer   fra.   Det   er   vigtigt   at   gøre   det   lettere   at   se,   hvad   der   er   kvalitetsjournalistik,   og   hvad   der  ikke  er,«  fortæller  den  nye  fellow,   Didde Venzel Lindholdt som  bliver  den  ottende  af  slagsen  ved   Branchen   har   brug   for   en   ny   klang.   Center  for  Journalistik. Der  er  ikke  nok  ua hængig  journalis-­‐ tik,  og  det  er  et  problem,  mener  den   I  fordybelsens  tegn Universitets  rå  betonmure  står  i  stærk   nye  fellow  på  SDU.            »Jeg  mener,  der  er  brug  for  mere   kontrast  til  kontormiljøet  på  Berling-­‐ ua hængig   journalistik.   Især   inden   ske  Media,  men  det  er  ikke  noget  Per-­‐ for   digitaljournalistik   er   behovet   nille  Tranberg  lader  sig  skræmme  af.   stort.   Journalister   skal   simpelthen   Hun   mener,   Syddansk   Universitet   vil   være  bedre  til  at  oplyse  brugerne  om   danne   de   ideelle   rammer   for   hendes   deres   økonomiske   og   politiske   agen-­‐ forskning,   som   står   i   fordybelsens   daer,«   siger   Pernille   Tranberg,   som   tegn. for   tiden   er   redaktionel   udviklings-­‐           »Jeg   glæder   mig   til   et   miljøskifte.   På   Syddansk   Universitet   undgår   man   chef  hos  Berlingske  Media.          Hun  blev  i  marts  måned  ansat  som   de   redaktionelle   begrænsninger   som   fellow  ved  Center  for  Journalistik  på   økonomi,   politik   og   deadlines.   Det   kommer   til   at   betyde,   at   jeg   kan   for-­‐   Syddansk  Universitet.

Et stærkt  signal Peter  Bro  er  uenig.  Han  mener  i  stedet,   at  der  ligger  en  endnu  bedre  signal-­‐   værdi  i  ikke  at  have  obligatorisk  und-­‐ ervisning.        »Det  er  et  stærkt  signal  at  sende  til   branchen,  at  vi  ikke  behøver  at  tvinge   studerende  i  skole,  men  at  de  er  moti-­‐   verede  nok  i  sig  selv,«  siger  han.       Obligatorisk   undervisning   står   på   dagsordenen   på   et   medarbejdermø-­‐   de   med   undervisere   og   ledelse   på   Center  for  Journalistik  i  april,  og  i  juni   drøftes  det  på  et  møde  i  Studienæv-­‐ net,   hvor   de   studerende   også   er   re-­‐ præsenteret.   karan12@student.sdu.dk

Planer om  fusion  mellem  DJ  og  KS

Dansk Journalistforbund  og  Forbundet  Kommunikation  og  Sprog  (KS)  h ar   planer  om  at  slå  sig  sammen  til  ét  forbund.  Det,  mener  de,  vil  give  større  gen-­‐   nemslagskræft  over  for  arbejdsgivere,  politikere  og  branche.  Derudover  giver   det  bedre  rum,  så  forskellige  faggrupper   kan   dyrke   deres   faglighed.   For-­‐   mand   for   DJ,   Mogens   Blicher   Bjerregård,   ser   fusionen   som   et   natur-­‐   ligt   skridt   i   deres   samarbejde   med   KS.   Målet   for   sammenlægning   er,   at   medlemmerne  skal  få  mere  ud  af  deres  kontingent (Kilde: journalistforbundet. dk). Bruun  Elkjær

High Risk

Den 4.   maj   skal   fodboldstøvlerne   bindes   igen.   Syddansk   Universitet   invite-­‐   rer  Journalisthøjskolen  og  Roskilde  Universitet  til  den  traditionsrige  High  Risk-­‐ kamp.  Her  møder  de  journaliststuderendes  herre-­‐  og  damehold  hinanden.  En   kamp,  hvor  der  står  meget  mere  end  æren  og  håneretten  på  spil.  Kom  og  bak   op  med  bannere  og  kampråb,  når  bolden  ruller  til  journalistisk  sambabold  i   verdensklasse. Bruun  Elkjær

Kvote 2,  den  er  go’   dybe   mig   i   mit   stof,«   siger   den   nye   fellow.      Pernille  Tranberg  er  udvalgt  blandt   tretten   andre   ansøgere   til   forsk-­‐   ningsstipendiet  ved  Center  for  Jour-­‐ nalistik  på  Syddansk  Universitet.  Sti-­‐ pendiet  er  sponsoreret  af  den  Fynske   Bladfond,  og  Pernille  Tranberg  er  ud-­‐ valgt   af   styrelsen   ved   journalistud-­‐ dannelser  på  Syddansk  Universitet.

dilin12@student.sdu.dk

Knap hver  tiende,  der  har  søgt  uddannelse  via  kvote  2  i  år,  har  søgt  en  af  Dan-­‐ marks   Medie-­‐   og   Journalisthøjskoles   uddannelser.   Det   er   en   suveræn   rekord.   På  DMJX  er  de  stolte  over  de  mange  ansøgninger,  men  det  betyder  samtidig,  at   de  er  nødt  til  at  afvise  endnu   lere.  Ansøgningerne  fordeler  sig  bredt  på  deres   linjer,  men  de  snævreste  nåleøjer  er  til  Visuel  Kommunikation,  TV-­‐  og  Medie-­‐ tilrettelæggelse  samt  fotojournalistik.  Her  er  der  kun  plads  til  under  7  %  af   ansøgerne.  Journalistik  er  stadig  deres  mest  søgte,  hvor  de  har  modtaget  intet   mindre  end  1568  kvote  2-­‐ansøgninger. Trøster

Delegeretmøde i  DJ

Den 23.  og  24.  april  a holder  Dansk  Journalistforbund  delegeretmøde  i  Kolding.   De  studerende  stiller  stærkt  op  fra  både  RUC,  SDU  og  DMJX.  Der  er  her  mulig-­‐   hed  for  at  få  medbestemmelse  i  DJ’s  visioner  og  missioner.  På  mødet  skal  der   vælges   ny   hovedbestyrelse,   hvor   16   medlemmer   kæmper   om   13   pladser.   Udover  et  kampvalg  byder  delegeretmødet  også  på  nye  beslutninger  omkring   en   stærkere   freelancestrategi   og   et   forslag   om   en   ny   udgave   af   regler   for   god   presseskik  og  kommunikationsetik.                                                                                                                   Trøster  


INTERN

LIXEN | april 2013 | 5

SDU’ere styrer uden om dagpenge Kun to af de nyuddannede journalister fra Syddansk Universitet lever udelukkende af dagpenge. Flertallet er allerede i gang på arbejdspladsen eller skolebænken.

Didde Venzel Lindholdt og Kasper Thomsen

Journalistbranchen kan   i   disse   tid-­‐ er   let   lyde   som   en   sørgelig   hymne.   De   seneste   fem   år   er   500   jobs   gået   af   løjten.   Alligevel   er   ledigheden   blandt  nyuddannede  journalister  fra   Syddansk   Universitet   særdeles   lav.   Kun  2  ud  af  48  lever  udelukkende  af     dagpenge,   og   det   bare   to   måneder   efter   deres   dimission.   Det   viser   en   undersøgelse,   som   Lixen   har   fore-­‐ taget  blandt  48  ud  af  56  vinterdimit-­‐ tender  fra  Center  for  Journalistik  på   SDU.   Praktikken  er  vigtig   Nikolaj  Albrectsen  og  Andreas  Dohn   er  nogle  af  de  mange,  som  kom  hurtigt   i  job.  De  mener  begge,  at  deres  prak-­‐   tikperiode   har   været   en   vigtig   fator   i   jobræset.   Men   tilfældigheder   og   et   godt   netværk   spiller   også   en   mar-­‐ kant  rolle.        »For  mig  personligt  var  der  nogle   ting,  som  gik  op  i  en  højere  enhed.  Da   jeg  var  færdig  med  min  praktik  på  DR,   faldt   det   sammen   med,   at   de   relan-­‐ cerede  DR2  og  slog  derfor  en  masse   stillinger   op.   Jeg   kendte   redaktøren   fra   min   praktiktid,   og   det   åbnede   døren,«  fortæller  Andreas  Dohn,  der   har  fået  job  på  DR2  Morgen.        Også  Nikolaj  Albrectsen,  som  har  fået   job   på   tv2.dk,   fremhæver   sin   prak-­‐   tikperiode.      »Jeg  er  helt  sikker  på,  at  de  præsta-­‐ tioner,  jeg  lavede,  da  jeg  var  i  praktik,   har  gjort  mig  interessant,«  siger  han. Tallene  vækker  opsigt Undersøgelsen   vækker   opsigt   hos   Dansk   Journalistforbund.   Normalt   kan   der   gå   et   år   før   nyudklækkede   journalister  sidder  bag  tastaturet,  tv-­‐ skærmen  eller  teleprompteren.      »De  her  tal  er  meget  overraskende,«   siger   karrierevejleder   Mads   Løkke   Rasmussen  og  uddyber:      »Normalt  regner  vi  med,  at  mellem   hver   jerde  og  hver  tredje  stadig  står   uden   job   efter   et   helt   år,«   forklarer   han.   Hellere  studere  end  arbejdsløs Lixens   undersøgelse   viser,   at   en   jerdedel   af   de   nyuddannede   har     valgt   at   søge   videre   i   den   journa-­‐   listiske   uddannelsesverden   ved   at   studere  cand.  public.  Mange  af  de  nye   kandidatstuderende   siger   anonymt   til  Lixen,  at  frygten  for  dagpengekøen   spillede  en  betydelig  rolle  i  det  valg.   Den   problemstilling   erkender   cen-­‐ terleder   på   Center   for   Journalistik,   Peter   Bro,   men   problematikken   har   også  en  positiv  side,  mener  han.        »Det  er  helt  klart,  at  nogle  af  dem,   som   ellers   kunne   være   arbejdsløse   tager   vores   cand.   public.   Men   jeg   græder  tørre  tåre  over  det,  for  det  er   bedre,  at  de  dygtiggør  sig  her,  imens de   søger   job,   frem   for   at   være   på     dagpenge,«  understreger  han.   Kandidattitel  er  ikke  nok Fire  ud  af  fem  vinterdimittender  fra  

Foto: Malte L. Nørgaard

cand. public   har   deltaget   i   undersø-­‐ gelsen,   og   de   er   alle   i   arbejde.   Men   en  kandidat  i  journalistik  er  langt  fra   ensbetydende   med   en   garanti   for   at   få   et   job,   advarer   Dansk   Journalist-­‐ forbund.      »Man  skal  ikke  tage  en  cand.  pub-­‐ lic,  hvis  man  tror,  at  det  hjælper  en  i   arbejde.  Det  spiller  ingen  rolle,  for  der   er   ikke   nogen   særlig   efterspørgsel   efter  folk  med  en  cand.  public,«  siger   Mads  Løkke  Rasmussen  og  forklarer,   at   det   heller   ikke   ændrer   tallene   på   lønningssedlen.  For  journalister  med   en  cand.  public  på  cv’et  hører  under   samme   overenskomst   som   journali-­‐ ster  med  en  bachelor. Han   understreger   dog,   at   det   kan   være  godt  for  nogle  at  tage  to  år  mere   på  universitetet.         »Hvis   man   savner   viden   eller   in-­‐ tellektuelle   udfordringer,   er   det   en   fremragende   idé.   Men   hvis   man   gør   det,   fordi   man   for   alt   i   verden   vil   undgå   dagpenge,   så   er   det   en   dår-­‐ lig   idé,   for   så   udskyder   man   bare     problemet,«  siger  han.   Få  i  kommunikationsjobs Mens   de   klassiske   journalistjobs   er   forsvundet,   har   kommunikations-­‐ markedet   været   i   rivende   udvikling.   Men   den   tendens   er   de   unge   journa-­‐ lister  fra  SDU  ikke  en  del  af.        25  arbejder  i  mere  klassiske  jour-­‐ nalistjobs   som   tilrettelæggere,   skri-­‐ benter  eller  korrespondenter.  

     Blot  to,  af  de  adspurgte,  trækker  i   arbejdstøjet   på   et   kommunikations-­‐ kontor.   Også   det   forbavser   Dansk   Journalistforbund.        »Det  er  normalt  lettere  for  dimitten-­‐ der   at   få   job   hos   virksomheder,   der     arbejder   med   kommunikation.   Sim-­‐   pelthen  fordi  mediebranchen  er  hård-­‐  

ere ramt  af  krisen.  Derfor  havde  jeg   også   regnet   med,   at   der   ville   være   lere  i  arbejde  hos  myndigheder,  virk-­‐   somheder  og  andre,  der  beskæftiger   sig  med  kommunikation,«  siger  Mads   Løkke  Rasmussen.      Undersøgelsen  omhandler  journa-­‐   lister,  som  er  blevet  færdiguddannet  

i januar  og  februar  i  år  –  både  bache-­‐   lorer   og  kandidater.  Det  har  desvær-­‐   re   ikke   været   muligt   at   få   fat   i   alle   56  dimittender,  men  48  har  deltaget  i   undersøgelsen.   dilin12@student.sdu.dk   karan12@student.sdu.dk


EKSTERN

6 | april 2013 | LIXEN

Gratisavisernes nedtur: Da man kastede penge efter vådt aviskrudt Ikke en eller to, men hele fem gratisaviser pakkede Hovedbanegården ind i en snusket dyne af udtrådt blæk, da der i 00’erne var avisfest på togstationerne. Men i dag er bunken af gratisaviser forsvindende lille i de sorte avisstandere.

Christina Lindschouw

Avishusene pumpede   de   første   gratisaviser  ud  for  mere  end  ti  år   siden,   men   i   dag   er   markedet   til-­‐   bage  til  udgangspunktet:  Én  enkelt   gratisavis.   I   tiden   der   er   gået,   har   mediemarkedet   skudt   milli-­‐   arder   i   en   af   historiens   dyreste   kamikazeaktioner.        Medieforsker  Mark  Ørsten  undrer   sig  ikke  over  gratisavismarkedets   korte  livslinje:             »Der   har   jo   aldrig   været   et   øko-­‐ nomisk  bæredygtigt  marked  for  så   mange   gratisaviser,«   konstaterer   han.        For  ham  er  det  ikke  nogen  over-­‐   raskelse,  at  pendlerne  nu  står  til-­‐ bage  med  MetroXpress  som  sidste   valgmulighed  i  avisstanderne.          »De  er  ”last  man  standing”«,  sig-­‐  

er Mark  Ørsten  og  mener,  at  avisen    meget         simpelt  har  holdt  længst  ud   i   den   uholdbare   økonomiske   si-­‐  tuation.                          Ingen  af  de  kæmpende  aviser  var   uvidende  om,  at  pengene  fossede   fra  redaktionerne  og  ud  i  rendesten-­‐   en.  Men  stædighed  og  frygt,  for  at   miste  plads  på  markedet,   ik  dem   til   at   blive   ved   med   at   sende   lere  aviser  i  trykken.   Ingen   ærlige   ambi-­‐ tioner Da   MetroXpress   i   2001   proklamerede   indtoget   mod   det   danske   marked,   piplede   sveden   hastigt   frem  hos  de  danskejede  mediehuse.        De  besluttede,  at  de  hellere  ville   dø  i  forsøget  end  at  give  plads  til   nye  konkurrenter.    ”Det  Berlingske   Of icin”,  tidligere  Berlingske  Media,   besluttede  derfor  at  tage  kampen   og  lave  deres  egen  gratisavis,  Urban.          Det  Berlingske  Of icins  modtræk   satte  aviskrigen  i  gang.  De  ansatte  

journalisten Kaare  Quist  som  chef-­‐   redaktør  for  en  avis,  der   ik  maks   to   uger   til   op inde   sig   selv   fra   bunden.  Et  projekt  han  ser  tilbage   på  med  stor  undren.      »Det  er  stadig  det  mest  vanvit-­‐ tige   projekt,   jeg   har   været   med   til,«   fortæller   Kaare   Quist   om   forløbet,   han   kalder   det   mest   udfordrende   arbejde   i   sin   karriere.   Han   måtte   kæmpe   med   chefgangen,   der   ikke   ville   have   for  

mange historier   citeret   i   radio-­‐   avisen   af   frygt   for,   at   avisen   ville   stjæle   læsere   fra   Berlingske   og   BT.         Ifølge   Mark   Ørsten   var   det   heller   ikke   de   journalistiske   ny-­‐ hedsidealer,  som  var  vigtigt  på  gra-­‐   tisaviserne:         »Det   var   ikke   en   ærlig   publi-­‐   cistisk   ambition,   der   drev   alle   de   her   mange   aviser.   Det   var   et   forsøg   på   at   beskytte   vores   marked   mod   de   rige   islændinge.   Man   oversvømmede   mere   eller  mindre  bevidst  mar-­‐ kedet.« Islandsk     provokation Islænding-­‐ ene,   som    Mark   Ørsten  nævner,   var   pengemændene   bag     millionsatsningen   ”Nyheds-­‐

avisen”, der  i  2006  satsede  massivt   på   at   udkonkurrere   MetroXpress   og   Urban.   En   tyk   avis,   der   ansatte   horder   af   journalister,   hvis   artik-­‐ ler  både  skulle  invadere  gader  og   brevsprækker.         Den   islandske   uld   kradsede   hos   de   danske   udgivere,   og   det   ik  dem  til  at  slå  fuld  kraft  på  tryk-­‐   kerierne.   Det   Berlingske   Of icin,   der  netop  var  blevet  opkøbt  af  en   ny   investeringsglad   mediekon-­‐ cern,   smed   gerne   penge   efter   en   ny  avis.         ‘Dato’   kom   på   gaden,   og   så   meldte  JP/Politikens  Hus  sig  også   ind  i  magtkampen  med  ‘24  timer’.         I   virkeligheden   viste   ingen   af   de   danske   mediehuse   sig   i   stand   til  at  udkonkurrere  andre  end  sig   selv.  Markedet  står  tilbage  med  en   schweizisk   vinder:   Mediekoncer-­‐ nen,  der  nu  ejer  MetroXpress.  Kon-­‐   cernen  vil  forsøge  at  vinde  alle  de   unge   læsere   tilbage,   som   Metro-­‐   Xpress   og   Urban   tabte   i   for-­‐   søget   på   at   leve   op   til   den   lødige   Nyhedsavis.     I   dag   lyver   der   altså   sjældent   gratis-­‐   aviser   i   vinden   på   Hovedbane-­‐ gården.   Avisfesten   er   i   den   grad   slut,   og   de   leste   festglimt   kommer   i   stedet   på   pendlernes   smartphones. chhan12@student.sdu.dk

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

Ny presseetik mod politisk pres I april og maj vedtages forslaget til de nye presseetiske regler, der er et forsøg på at komme en kritisk kurs fra Folketinget i møde.

Christina Raabæk Lindschouw

Når de   journaliststuderende   har   læst  op  på  presseetikken,  der  dan-­‐ ner   grundlag   for   Pressenævnets   arbejde,  har  der  længe  ikke  været   de   store   ændringer   i   pensum.   Reglerne   har   nemlig   ikke   været   justeret  siden  1990.   Derfor    er      Dansk  Journalistforbund   og   Danske   Medier   nu   gået   sam-­‐ men  om  at  ændre  reglerne,  så  de   står   mål   med   den   moderne   ny-­‐ hedsstrøm.   Et   revisionsarbejde,   der  dog  ikke  udelukkende  er  taget   op  på  eget  initiativ,  men  kommer   efter  længere  tids  politisk  pres  om   stramninger  af  diverse  medielove.         Dansk  Journalistforbunds  næst-­‐ formand,   Lars   Werge,   indrømmer  

gerne, at  Dansk  Journalistforbund   tilgængeligt  på  nettet.  På  den  må-­‐ op   til,   at   medierne   nødvendigvis   til   en   start   var   skeptisk   ved   at   de  skal  privatpersoner  ikke  frygte,   skal   jerne  oplysninger  fra  artikler.   skulle  ændre  i  presseetikken.  Men   at   en   fremtidig   arbejdsgiver   kan   I  stedet  skal  der  skrues  på  søgeal-­‐   nu   er   han   tilfreds   med   ændring-­‐ inde  private  oplysninger  om  dem   goritmerne,  så  artikler  ikke  lander   erne:   på  nettet.     højt  oppe  i  googlesøgningerne.         »Jeg   syntes,   der   er   grund   til   at        Effektiviteten  af  ændringen  kan   kvittere   for,   at   politikerne   har   dog   diskuteres   i   en   virkelighed,   Hurtighed  presser  etikken fået  os  til  at  revidere  det  her.  Men   hvor   privatpersoner   lynhurtigt   Skruerne   strammes   på   lere   om-­‐ omvendt   syntes   jeg   også,   reg-­‐   deler  og  kopierer  avisers  artikler   råder,  når  det  kommer  til  avisernes   lerne  har  et   int  niveau  nu,«  under-­‐ på  nettet.  Den  problemstilling  for-­‐ netredaktioner.  Journalisterne  kan   streger  han.    ikke  længere  slippe  af                     Han   håber,   sted  med  hurtige  opda-­‐   Jeg  syntes,  der  er  grund   l  at  kvi ere  for,  at   at   man   fra   teringer   uden   kom-­‐ politisk   side   poli kerne  har  fået  os   l  at  revidere  det  her.  Men   mentarer   fra   kilder,   nu   stiller   sig   der   bliver   involveret   t i l f re d s ,   o g   omvendt  syntes  jeg  også,  reglerne  har  et  fint  niveau. i   alvorlige   sager.   Der-­‐   udover   skal   journali-­‐   ikke   skruer   Næs ormand  for  Dansk  Journalis orbund,  Lars  Werge           sterne   også   vide,   at   de     yderligere   på   står   Lars   Werge,   men   han   syntes   for   fremtiden   kommer   til   at   stå   kravene  til  medierne,  trods  dystre   stadig,  der  er  en  pointe  i  de  etiske   til   ansvar   for   de   facebook-­‐citater,   udsigter. retningslinjer.   der  bruges  for  at  få  en  hurtig  kom-­‐      »Vi  vil  stadig  gerne  holde  politik-­‐      »Vi  kan  gøre  meget  i  vores  eget  fag,   mentar. erne   lidt   fra   livet,«   udtaler   han   og   men  netop  fordi  mediebilledet  er         Lars   Werge   råder   derfor   de   indskærper   Dansk   Journalistfor-­‐ blevet  demokratiseret,  kan  vi  alle   journaliststuderende   til   netop   at   bunds   ønske   om,   at   pressen   skal   sammen  lave  en  blog  uden  at  være   have   kravet   til   hastighed   for   øje,   forblive  en  selvregulerende  funk-­‐ medlem   af   DJ.   Det   er   selvfølgelig   når   de   i   fremtiden   skal   arbejde   tion. en  udfordring,  men  om  det  er  en   med  presseetikken.   tabt   kamp,   det   er   jeg   ikke   sikker         »Jeg   har   selv   siddet   som   redi-­‐ Nettets  fristelser på,   jeg   syntes,«   siger   Lars   Werge   gerende  på  EkstraBladet.dk.  Så  jeg   Et  af  ændringsforslagene  omhand-­‐ om  nettets  udfordringer.   kan  sagtens  genkende  fristelsen  i   ler   begrænsningen   af   personlige         Reglerne   lægger   dog   heller   ikke   at   sende   ting   ud.   Men   der   er   det   oplysninger   i   artikler,   der   ligger  

bare vigtigt  at  slå  bremserne  i  og   tænke,  at  der  er  nogle,  vi  skal  tage   særlig   hensyn   til,«   udtaler   Lars   Werge.               Han   håber,   at   journalisterne   og   udgiverne   nu   kan   bevise   over   for   politikerne,   at   de   er   i   stand   til   at   opføre   sig   etisk   ansvarligt.   Men   samtidig   understreger   han   også,   at   mediernes   selvjustits   i   dag   be inder   sig   på   et   fornuftigt   niveau,   hvor   han   ikke   ser   grund   til   værre   eller   mere   omfattende   sanktioner  for  pressen.   chhan12@student.sdu.dk

FAKTABOKS DJ og  Danske  Medier  har  arbejdet   sammen  om  at  modernisere  pres-­‐ seetikken.  De  har  nedsat  et  udvalg,   hvor   journalister   og   redaktører   fra  de  to  organisationer  har  disku-­‐ teret  ændringerne.        Reglerne  skal  endeligt  vedtages på   DJs   delegeretmøde   i   april   og   Danske   Mediers   generalforsam-­‐ ling  i  maj.   Kilde:  Danske  Medier


EKSTERN

LIXEN | april 2013 | 7

Endnu mere fart på Xpress-avisen Nye ejere har sat barren højt for det relancerede MetroXpress. 600.000 danskere skal læse med inden sommeren, og de skal lokkes med krim, gossip og sensation.

Christina Raabæk Lindschouw

Der bliver   bejlet   til   unge   på   alle     platforme,   og   nu   skal   togturene   også  tilsættes  lidt  ekstra  lir  for  at   fange  de  smartphonesøgende   ingre.          MetroXpress  vil  fra  april  lokke   unge   tilbage   til   avisen.   Nøglen   til     den  målgruppe  bliver  tabloide  ny-­‐   heder.   Finkulturelle   tendenser   pakkes   væk   på   avisen,   der   frem-­‐ over  ikke  bruger  ordet  kultur  om   indholdet.   Nu   hedder   det   underholdning.        »Vi  vil  fokusere  mere  på  de  brands  

Alle Medierne strækker hals efter Ekstra Bladet på nettet, der er solidt overlegne i clicks.

Christina Raabæk Lindschouw

Firkantede klodser   i   kradse   kon-­‐   trastfarver.   Det   er   sådan   Ekstra   Bladets   hjemmeside   syner,   når   danskerne   littigt  opdaterer  EB.dk.   Lego-­‐looket   har   længe   været   en   click-­‐succes,  og  Ekstra  Bladet  har     fat  i  både  unge  og  gamle  brugere.          På  de  øvrige  nyhedssites  har  man   opdaget  Ekstra  Bladets  succes,  og   skæver  man  til  både  dr.dk  og  tv2.dk,   kan  man  hurtigt  se  stjålne  mellem-­‐   regninger.  Her  er  der  kommet  stør-­‐   re   rubrikker   og   billeder,   ligesom     de   boksede   indramninger   benyt-­‐   tes.   I   februar   hoppede   Ekstra   Bladets   tidligere   webredaktør   Niels  Pinborg  tilmed  over  til  Metro-­‐   Xpress.   Noget   tyder   altså   på,   at   der  satses  tabloidt  på  de  nyheds-­‐   sites,   som   ikke   vil   opstille   beta-­‐ lingsmure.   Selvsikkerhed  i  breakingtrøjen Chefredaktør   på   Ekstra   Bladet,     Poul   Madsen,   byder   dog   konkur-­‐   rencen  selvsikkert  velkommen:         »Nogle   medier   håber   på   sådan   et   quick   ix   ved   at   ansætte   nogle   af   Ekstra   Bladets   medarbejdere.   Det,  man  bare  skal  forstå,  når  man   kaster   sig   ind   i   den   kamp   med   os,   er,  at  vi  nu  en  gang  selv  er  bedst  til   at  være  Ekstra  Bladet.«      Poul  Madsen  mener  nu  at  have  få-­‐   et   bevis   for,   at   Ekstra   Bladets   mo-­‐   del   går   sejrsgang,   men   at   an-­‐   dre  medier  ikke  kan  gøre  det  lige  

unge interagerer  med  i  byerne.  Det   vil  sige:  Kvickly,  Onfone  og  7-­‐ele-­‐   ven,   mere   end   Coloplast,   FL-­‐   Smidth   og   GM   Store   Nord   eller   hvad   de   hedder   på   C20-­‐ideks-­‐   et.«        Sådan  siger  chefredaktør  Jonas   Rathje   om   eksempler   på   fremtidigt  indhold  i  avisen. Ikke  full-­‐blown  tabloid Han  siger  samtidig,  at  avisen  stadig   skal   rumme   sine   nuværende   læ-­‐ sere,   der   indeholder   et   bredt   udsnit   af   danske   pendlere   i   alle   aldre.   Derfor   beholder   man   stadig   nyhedsoverblikket   på   klassisk     Ritzau-­‐maner.    Nu  bliver  det  bare   endnu  kortere.         Jonas   Rathje   vil   dog   ikke   sammenligne  avisens  nye  stil  med  Ekstra   Bladet.   Han   melder   klart   pas,   når  der  spørges  til  muligheden  for   farverige  kæmperubrikker:      »De  meget  store  rubrikker,  og  det   her   med   at   rydde   en   hel   avis   og   skrive:   ”Læs   alt   om   tsunamien   på  side  2,3,4…17.  Det  kommer  vi   ikke  til,«  pointerer  Jonas  Rathje.  

Medieforsker tvivler  på  chance Medieforsker  Mark  Ørsten  har  dog   sine  tvivl  om  farbarheden  af  Metro-­‐   Xpress’   relancering.   Han   forstår   godt,  at  man  går  efter  de  unge,  da   ingen  avis  lige  nu  har  fat  i  målgrup-­‐   pen,  men  han  tvivler  på  metoden   og  målet:       »Der   er   et   hul   til   den   her   mål-­‐   gruppe.  Men  spørgsmålet  er  om,  de   rammer   nogle   over   25   år   med   et   mere   tabloid   format,«   kommen-­‐   terer   han   og   mener   altså,   at   tabloide   nyheder   kun   vil   ramme   de   alleryngste.      Det  er,  ifølge  Mark  Ørsten,  et  klart   problem,  når  MetroXpress  vil  ram-­‐   me  så  mange  mennesker,  som  de   har  meldt  ud.      »Jeg  tvivler  stærkt  på,  at  selv  om   man  har  et  segment  og  en  chance,   at  man  når  op  på  600.000  læsere.«   »Tabloid  gør  alle  en  tjeneste« Men  chefredaktør  Jonas  Rathje  tror   på   både   segment   og   chance.   Han   ser   ikke   noget   integritetsproblem    i  at  vinkle  på  en  bestemt  målgruppe.          »Som  journalister  vil  man  gerne   skrive  historier,  der  er  vigtige,  og  

eb.dk så godt,   fordi   de   ikke   tør   stå   ved   det  tabloide  format.       »Vi   lægger   ikke   en   eller   anden   begrænsning  ned  over  tabloidbe-­‐ grebet,  og  det,  tror  jeg,  bliver  både   TV2  og  MetroXpress’  meget  store   udfordring:  At  de  tror,  de  kan  lave   tabloid  journalistik,  men  stadig  vil   begrænse  det  i  et  vist  omfang  ,og   det  kan  man  ikke.  Det  er  enten  el-­‐   ler,«   fastslår   han   om   konkurren-­‐ terne.   Breaking  og  entertaining TV2  er  ganske  rigtig  ikke  meget  for   at   kalde   sin   netjournalistik   ta-­‐   bloid:      »Vi  er  ikke  tabloide  i  vores  ind-­‐   hold.   Det   lader   vi   andre   om   at     være,«fortæller  Dorthe  Duvander   Carlsen,  der  er  redaktionschef  på   tv2.dk.         Tv2.dk   blev   i   starten   af   marts   relanceret,  så  sitet  kan  tilpasse  sig   alle  de   elektroniske   platforme,   og   ifølge   Dorthe   Duvander   Carlsen   er   det   forklaringen   på,   hvorfor   looket  måske  minder  om  eb.dk.      Men  spørger  man  til,  hvad  TV2   ønsker  at  udstråle  med  deres  nye   hjemmeside,  så  lægger  det  sig  tæt   op   af   klassiske   tabloide   værdier   om   sensation,   underholdning   og   nærhed.        ”Det  skal  udstråle,  at  vi  er  meget   aktuelle.   Breaking   news   er   et     vigtigt  element  hos  os.  Men  vi  har   også   et   element,   der   hedder   tv   og   livsstil.   Begejstring   og   nærhed   er   altså  også  v igtigt”,  fortæller  h un.     Ikke   netjournalistik,   men   digi-­‐   tal  journalistik Den  nye  hjemmeside  hos  TV2  har   til   funktion   at   få   historierne   lige     godt  ud  på  alle  elektroniske  plat-­‐   forme,  så  brugeren  bliver  fri  for  at  

zoome sig   frem   til   tekst   og   billed-­‐   er.   Dermed   vil   man   ikke   special-­‐   designe  nyheder  til  de  enkelte  plat-­‐   forme,  og  det  sætter  spørgsmåls-­‐   tegn   ved,   om   netjournalistikken   må   gå   på   kompromis   med   for   eksempel   længde.   Det   er   for   Dorthe   Duvander     Carlsen   ikke   et   problem,   men   en   tilpasning   jour-­‐   nalisterne  skal  vænne  sig  til:        ”Det  handler  lige  så  meget  om,  at   journalisterne  skal  vænne  sig  til,  at   de  ikke  laver  netjournalistik  men   digitaljournalistik,”  mener  hun.        For  fremtiden  skal  journalisterne   altså  ikke  blot  tænke  på,  om  deres   artikler   passer   til   et   nyhedssite,   men   også   om   de   passer   på   en   nyhedsapplikation  til  tablet. Erfaring  i  frækhed   Hos   Ekstra   Bladet   omtales   de     meget  tabloide  kendetegn  modsat   TV2  i  kærlige  vendinger.    »Vi  har  150  års  erfaring  i  at  være   sjove  og  frække«,  siger  Poul  Madsen.          Han  syntes,  at  netop  de  elementer   sammen   med   de   hurtige   opdate-­‐ ringer  er,  hvad  Ekstra  Bladet  er  lyk-­‐   kedes  med  på  nettet.  Men  for  frem-­‐   tiden   er   han   ikke   i   tvivl   om,   at   også  hans  avis  bliver  nødt  til  at  sat-­‐   se  endnu  mere  massivt  på  nettet:        ”Det  er  på  de  elektroniske  medier,   vi  ser  fremtiden  100  procent,  i  hvert   fald   i   konkurrencen   med   andre   gratismedier,”,  siger  han.                  chhan12@student.sdu.dk

det vil   vi   også.   Vi   vil   bare   skrive   nogle   historier,   der   er   vigtige   for   nogle   bestemte,«   pointerer   han.   For   ham   er   det   nye   MetroXpress   ligefrem  en  demokratisk  styrkelse,   fordi  de  unge  nu  får  en  stemme  og   et  medie.          »Man  kan  sige,  at  de  aviser,  der  er   i  dag,  sorterer  de  unge  fra.  Så  jeg   tror,  vi  gør  alle  en  tjeneste  inklusiv   vores   konkurrenter   ved   igen   at  få   de  her  mennesker  til  at  læse  avis,«   fastslår  han.   Forsømt  hjemmeside  skal  redde   MetroXpress Jonas   Rathje   indrømmer,   at   det   nok  er  for  optimistisk  at  håbe  på,   at   unge   for   alvor   vil   svælge   sig   i   tryksværte.   Derfor   har   han   også   sat   investeringerne   ind   på   de   elektroniske   platforme.   Her   skal   MetroXpress  nu  markere  sig  langt   bedre  og  hurtigere  »efter  at  være   blevet   voldsomt   forsømt,«   ifølge   chefredaktøren.         Den   vurdering,   mener   Mark   Ørsten,  avisen  gør  klogt  i,  for  det   er   ikke   længere   i   andre   aviser,   MetroXpress   møder   konkurren-

cen. Den   indes  i  diverse  breaking   newsfeeds   på   de   portable   platforme,   som   der   tidsfordrives   med   på  perronerne. chhan12@student.sdu.dk

FAKTABOKS: TABLOID •  I  ordets  reneste  form  en  betegn-­‐ else  for  et  avisformat,  der  har  halv   størrelse   af   broadsheetaviserne,   cirka  40x  30.   •  De   leste  aviser  er  overgået  til  det   tabloide   papirformat,   selv   om   en   avis   som   Information   fortrækker   at  kalde  det  ”kompakt  format”.   •  Det  skyldes  måske,  at  man  ikke   har   villet   identi iceres   med   be-­‐   grebets  beskidte  associationer  til   en  mere  useriøs  form  for  journa-­‐ listik.   •  De  første  til  at  bruge  formatet  var   BT  og  Ekstra  Bladet. •   Aviserne   havde   omnibuspræg,   men   satte   samtidig   underholdende   og   sensationelle   nyheder  i  højsædet. Kilde:   Klaus   Bruhn   Jensen   ”Dansk   Mediehistorie  1-­‐4”,  Mark  Ørsten.

Seks skarpe til Jonas Rathje Lixen tager temperaturen på feberdrømmene i MetroXpress. Vi skal være større end Politiken, mener Jonas Rathje, chefredaktør på MetroXpress.

Chefredaktøren på MetroXpress, Jonas Rathje. Foto: metroxpress.dk Hvor realistisk  tror  du  selv,  det  er,  at  I  når  600.000  læsere?   Der  var  jo  engang  rigtig  mange  gratisaviser,  og  der  tror  jeg,  der  var  mange   lere  end  600.000,  som  læste  gratisaviser  samlet  set.   Hvor  aggressivt  vil  I  gå  til  værks?   Vi  vil  gå  meget  aggressivt  til  værks.  Vi  kommer  til  at  trykke  ekstremt  mange   aviser,  og  vi  kommer  til  at  forbedre  vores  distribution.  Den  2.  april  har  vi   150   hånduddelere   på   gaden,   som   hjælper   med   at   pushe   avisen   til   læseren.   Der  bliver  virkelig  brugt  mange  penge  på  det  her.   I  får  meget  mindre  i  mediestøtte,  kommer  der  så   lere  annoncer?   Vi  kommer  i  hvert  fald  til  at  skulle  have  mere  for  dem,  men  det  er  jo  klart,  at   hvis  vi  har  mange   lere  læsere,  kan  vi  også  tage  mere  for  dem.   Hvor  højt  satser  I?   Vi  vil  være  markant  større  end  nummer  to.  Lige  nu  er  vi  en  lille  smule  større   end  Politiken,  men  vi  vil  op  og  være  næsten  dobbelt  så  store  som  Politiken.   Vi  tror  på,  at  hvis  vi  kan  have  den  position  på  markedet,  så  kan  det  være   rentabelt  at  have  en  gratis  avis.   Hvornår  siger  I,  om  det  her  er  lykkedes  eller  ej?   Målet  er  600.000  inden  sommerferien,  og  så  kommer  vi  til  at  gå  lidt  ned  over   sommeren,  og  så  skal  vi  have  over  700.000  læsere  inden  årets  udgang.   Hvad  hvis  det  ikke  sker?   Vores  ejere  har  sagt,  at  de  er  tålmodige,  hvis  det  går  i  den  rigtige  retning.   Hvis   de   bruger   en   masse   penge,   og   det   ikke   rigtig   kommer   nogen   vegne,   så  er  deres  tålmodighed  sikkert  også  begrænset.  Det  ville  min  i  hvert  fald   være.

chhan12@student.sdu.dk


EKSTERN

8 | april 2013 | LIXEN

Reality kan løfte journalistikken Reality-genren kan være med til at give journalistikken et løft, mener medieforsker og konstaterer samtidig, at journalistikken skal ændre sig, hvis den ikke vil miste seere, lyttere og læsere.

Jane Bruun Elkjær

Reality. En  genre,  journalister  sjæld-­‐   ent  vil  forbinde  med  deres  håndværk.   Men   ifølge   medieforsker   Vibeke   Pedersen  fra  Københavns  Universitet   kan   reality-­‐genren   øge   journalistik-­‐   kens  muligheder.  Med  udgangspunkt    i  et  nyt  reality-­‐program  på  TV2,  ’Send   dem  hjem’  om  danskere,  der  sætter  sig   i   lygtninges  sted,  forklarer  mediefor-­‐ skeren  om  reality-­‐genrens  betydning.        »Det,  medierne  opnår  ved  at  bruge   reality,  er,  at  de  skaber  en  meget  stærk   identi ikation.  Seerne  oplever  afghan-­‐   erne,   som   ellers   er   meget   fremme-­‐ de   for   os,   igennem   nogle   udvalgte   danskere.  Vi  oplever  dem  i  konfron-­‐ tationer   med   danskere,   vi   muligvis   kan   identi icere   os   med,«   siger   hun   og  fortsætter:

           »De  mennesker  som  deltager  er   meget  mere  emotionelle  og  person-­‐ lige.   De   er   sig   selv   på   en   anden   måde,   end   hvis   de   stod   inde   i   et   studie   om   et   rundt   bord   og   dis-­‐ kuterede.«      Reality-­‐genren   ik  sit  store  gennem-­‐ brud  med  gameshowet  Robinson  Eks-­‐   peditionen  på  TV2,  som  slog  igennem   i   1998.   Dengang   var   det   underhold-­‐ ning,   der   drev   programmerne.   Men   i   dag   er   der   også   andre   drivkrafter   bag   reality-­‐genren.   I   følge   Vibeke   Pedersen   har   reality-­‐genren   nemlig   også   spredt   sig   til   aktualitets-­‐   og   de-­‐ batprogrammer.       »Det,   der   er   karakteristisk   for   pro-­‐ grammerne,  er,  at  det  adskiller  sig  fra   gamle  genrer.  I  dag  tager  de  i  højere    grad  emner  op  i  programmerne  for  at   give   befolkningen   en   beskrivelse   af   virkeligheden,«   forklarer   mediefor-­‐ skeren.   Iscenesættelse  er  ikke  et  problem Ifølge   Vibeke   Pedersen   har   medie-­‐ brugerne   for   længst   mistet   den   u-­‐ skyld,   som   ridderlige   journalister   med   gamle   idealer   stadig   vogter.   Brugerne   ved   godt,   at   reality   er   kon-­‐   struerede   virkelighedsbilleder.   De   kan   godt   magte   samspillet   mellem   forskellige   journalistiske   konstruk-­‐ tioner.    »Reality-­‐programmerne  kommer  ind  

”Send dem hjem”. Et nyt reality-projekt der sætter fordomme til debat. Foto: Henrik Dohn Ipsen, TV2. og føler   ikke   den   samme   forpligtelse   overfor,  at  man  ikke  må  iscenesætte.   De  programmer,  vi  ser  på  sende laden,   er  oftest  iscenesatte.  Alle  personer  er   ægte   nok,   men   hele   situationen   er   opstillet,«  forklarer  Vibeke  Pedersen.     Medieforskeren   ser   ligesom   borger-­‐   ne  ikke  iscenesættelsen  som  et  pro-­‐   blem.   Hun   forstår   dog   godt,   hvis   journalister   er   bange   for,   at   reality-­‐   genren   overtager   det   journalistiske.        Men  på  den  anden  side  synes  hun   betænkeligheden   ved   iscenesættelse   er  en  fejlvurdering,  da  man  ikke  kan  

lave ting   som   aktualitets-­‐   og   debat-­‐   programmer   uden   at   iscenesætte   dem.          »Det  er  åbenlyst,  at  det  er  iscenesat.   Generelt   ligger   programmerne   alle   præmisser  klart  ud  –  hvordan  de  er   lavet,  og  hvorfor  de  er  lavet  på  den  må-­‐   de.   Der   er   ikke   nogen,   der   lader   som   om,  at  det  er  noget  andet,  end  det  er,«   uddyber  Vibeke  Pedersen.  

nalistgenre, men   hun   erkender   dog,   at  danskerne  på  et  tidspunkt  når  en   mætningsgrænse.       »Journalistik   ændrer   sig.   Konstant.   Og  det  skal  den  også.  Vi  skal  jo  ikke  sid-­‐   de  og  se  de  samme  programmer  igen     og  igen.  Hvis  vi  gjorde  det,  ville  medi-­‐ erne   miste   deres   seere,   lyttere   og   læsere,«  forklarer  hun.

Reality vil  nå  mætningsgrænsen Medieforskeren  vil  ikke  afvise,  at  der   ligger  muligheder  for  reality  som  jour-­‐

jaelk12@student.sdu.dk

Helt ind hos Hjemmet Det trykte blad, Hjemmet, har fremtiden foran sig, og det skal overleve ved at lære læserne endnu bedre at kende, mener Hjemmets nye chefredaktør Marianne Gram.

advertorial –  en  annonce,  der  minder   meget   om   redaktionelt   indhold,   vil   hun  nemlig  involvere  redaktionen.      »Vi  skal  ikke  have  annoncefolkene   rendende  og  forlange  alt  muligt,  fordi   de  har  solgt  en  annonce.  Men  hvis  vi  er   med,   når   der   udvikles   advertorials,   sikrer  vi,  at  de  ikke  kommer  til  at  ligne   bladet  for  meget,«  siger  chefredaktør-­‐ en.   Hun   understreger,   at   ingen   på   nogen  måde  er  tjent  med,  at  læseren   ikke  kan  a kode,  hvad  der  er  artikler,   og  hvad  der  er  annoncer.  

Mads Brandsen, Cand.public

Fremtiden er  digital,  men  ugebladet   Hjemmet   går   andre   veje.   Selv   om   bladet  kan  læses  på  både  net,  mobil   og   tablet,   er   den   nytiltrådte   chefre-­‐   daktør   for   Egmont-­‐ lagskibet,   Mari-­‐   anne   Gram,   ikke   i   tvivl   om,   at   det   trykte  blad  har  en  fremtid.        »Når  man  bladrer  i  et  trykt  magasin,   kommer  man  forbi  noget,  man  måske   ikke  ville  have  opsøgt  –  men  som  alli-­‐ gevel  kan  inspirere,«  siger  chefredak-­‐   tøren.      Derfor  tror  hun,  at  der  er  masser  af   læsere,  som  foretrækker  papiret.  Men   Hjemmet   bliver   nødt   til   at   sætte   sig   meget  grundigt  ind  i,  hvad  det  er,  de  vil   have.         Hjemmet.dk  fungerer  snarere  som   et  supplement  end  et  alternativ.  Det   er  nemlig  bladets  indhold,  der  er  om-­‐   drejningspunktet.         »Nettet   er   en   kæmpe   ressource-­‐ sluger  rent  redaktionelt,  så  det  gæld-­‐   er   virkelig   om   at   inde   ud   af,   hvad  

madje03@student.sdu.dk

Hjemmets første chefredaktør sagde altid til journalisterne, at de skulle dyppe pennen i hjertet. Det gælder sådan set stadig. Vi skal være følelsesbårne, hyggelige og nærværende, fortæller den nytiltrådte chefredaktør Marianne Gram. Foto: hjemmet.dk læserne vil   have   på   nettet.   Man   kan   bruge  rigtig  lang  tid  på  at  lave  unikt   indhold   til   nettet,   men   det   nytter   jo   ikke,   hvis   ikke   det   giver   kliks,«   for-­‐   tæller  Marianne  Gram,  som  kommer   fra   en   stilling   som   chefredaktør   på   Alt  for  Damerne.      Ifølge  chefredaktøren  tror  Hjemmet   mere  på  at  pakke  det  stof,  de  allerede   har,   i   bladet   frem   for   at   opbygge   en   kæmpe  webredaktion.   Stereotypen  holder  ikke Med   en   ny   målgruppe   står   Marianne   Gram  derfor  over  for  at  lære  Hjemmet-­‐   læserne  bedre  at  kende.  De  er  typisk   kvinder   over   50   år,   som   interesserer  

sig for   madlavning   og   håndarbejde.   Forandringerne   må   derfor   ske   stille   og  roligt.    Men  chefredaktøren  mener   ikke,  det  er  tilstrækkeligt  bare  at  stole   blindt  på  en  målgruppeanalyse  af  læ-­‐   serne.      »Hvis  man  bare  bruger  tallene,  så  går   man   hele   tiden   efter   dem,   der   elsker   bladet  højt,  og  på  den  måde  kan  man   ende  med  at  gøre  produktet  smallere   og  smallere.  I  stedet  handler  det  om  at   møde  læseren,«  pointerer  hun.      Hjemmet  har  været  ude  hos  læserne   for  at  lære  dem  bedre  at  kende.  De  har     talt   med   dem   om   alt   og   gennem-­‐   fotograferet   alt.   De   har,   som    Marianne Gram   siger,   kigget   ned   i   den   der  

køkkenskuffe, hvor   det   roder.   Ifølge   chefredaktøren   handler   det   om   at   inde  ud  af,  hvordan  de  læsere,  de  har   i   dag,   bruger   deres   tid,   og   hvad   de   brænder  for.          »Det  nytter  jo  ikke,  at  vi  sidder  med  et   eller  andet  stereotypt  billede  af  hen-­‐ de.  I  dag  stempler  folk  jo  ikke  ind  i  fri-­‐   sørsalonen   og   får   permanentet   der-­‐   es  hår,  bare  fordi  de  fylder  65  år.  Nu   er  mange  65-­‐årige  jo  ganske  aktive,«   understreger  hun.   Det  betaler  sig Kendskabet  til  læserne  vil  Marianne   Gram  gerne  udnytte  kommercielt.  Når   en  annoncør  vil  indrykke  en  såkaldt  

FAKTABOKS: Ugebladet  HJEMMET Er   grundlagt   1898   som   Damernes   Blad,  og  siden  1901  har  Egmontkon-­‐ cernen  ejet  bladet.   I  1904   ik  bladet  sig  nuværende  navn.   Primære    konkurrenter  på  markedet   er  Familie  Journal  og  Ude  og  Hjemme.     Sloganet  ’Danmarks  hyggeligste  uge-­‐   blad’  indebærer  blandt  andet  et  fokus   på   positive   human   interest-­‐artikler   suppleret   med   de   klassiske   genrer   mad,  bolig,  håndarbejde  og  sundhed.   Oplaget   er  de  sidste  to  år  faldet  med   cirka  20.000,  og  var  i  2.  halvår  2012   112.265.   Bladet   læses   af   375.000.  


PORTRÆT

LIXEN | april 2013 | 9

Fra drengerøv til nyhedsmand Den nye dreng i klassen kalder han sig. Kåre Quist har skiftet job adskillige gange, men står nu skoleret som ny vært på TV Avisen.

Christina Raabæk Lindschouw & Søren Martin Olsen

Fingrene tæsker   i   tastaturet.   Kåre   Quist   tager   sig   til   hagen   med   de   sorte  skægstubbe,  vender  sig  væk  fra     computeren   og   låser   blikket   mod   teleprompteren  og  kameralinsen.            »To  minutter  til  udsendelse,«  lyder   det  fra  kontrolrummet. Kåre  øver  manuskriptets  intro  endnu   en  gang.      »Sammenbrud  i  forhandlinger  mellem   kommunerne   og   lærerne,«   gentager   han   med   vanlig   sikker    

levering. Pennen   kradser   i   papiret,   og  de  sidste  detaljer  afstemmes  med   produceren.            »Et  minut  til  udsendelse.«   Kåre   smiler   skævt   og   lader   en   sidste   humoristisk  bemærkning  falde:          »Manuskriptet  er  jo  ikke  ligefrem   tatoveret  i  panden  på  mig.« Så   ruller   jinglen   til   en   af   årets   mest   sete   TV   Aviser   i   pausen   mellem   X-­‐ Factor-­‐ inalen.   Op   til   halvanden     million  danskere  kigger  med.   Aftenen  er  usædvanlig  på  TV  Avisen.   Lærerstrejken  har  fejet  alle  planlagte   indslag   af   bordet.     Det   er   en   uvant   situation  for  Kåre  Quist,  der  i  januar   ik  tilbudt  drømmejobbet.

    »TV   Avisen   har   altid   været   en   drengedrøm.   Jeg   går   nok   i   virkeligheden  fra  drengerøv  til  mand  med   skiftet   fra   Kontant   til   TV   Avisen,«   fortæller  han  efter  udsendelsen.   Vi   møder   ham   i   nyhedsrummet.   Her  modtager  han  efterkritik  fra  sin     redaktør  og  producer.  Livebillederne   er   slukkede,   og   breaking-­‐alarmerne   er  stoppet.  Alligevel  pumper  adrena-­‐   linen   stadig   og   gør   det   svært   at     reflektere   over   tumulten   i   det     turkisblå  nyhedsstudie.           »Der   er   nogle,   der   taler   til   mig   i   øret,  mens  jeg  speaker.  Jeg  når  ikke  at     tænke   over   det,   jeg   taler   bare.   Det   er   lidt   ligesom   at   have   hovedet   under  vand.  Det  er  en  meget  mærkelig  

situation,« forklarer   han   om   udsendelsen,   hvor   der   ikke   er   mange   sekunders  tanker  tilovers.          »Det  vigtigste  er,  at  vi  ikke  bliver   fanget   i   noget   faktuelt   forkert.   At     Anders   Bondo   (formand   for     Danmarks   Lærerforening,   red.),   så   siger   til   mig   i   interviewet:   ”Hører   du   overhovedet   efter,   hvad   jeg   siger   Kåre?”,   det   synes,   jeg   kun   er   fedt.     Det  er  med  til  at  give  nerve.«          For  den  uindviede  kan  det  hele  lyde   tilfældigt.   Men   selv   om   det   er   live   og   dynamisk,   ligger   rollen   som   journa-­‐ listisk   styrmand   forankret   hos   Kåre   Quist.   Udsendelsen   er   ifølge   redaktøren   en   af   de   bedste   længe,   og   Kåre   får  ros  for  sit  overblik.  

Mødet er   slut,   og   Kåre   rejser   sig   fra   det   affolkede   kontorlandskab.   DR   Byen   er   næsten   tom,   adrenalinniveauet   er   faldet,   og   forude   venter   aftenens  afslutning.       »Jeg   går   lige   over   og   skifter   til     noget   mindre   formelt,«   siger   han,   da   mødet  slutter.   Italienske  jakkesæt  og  store  armbevægelser Kåre   hænger   det   prikkede   slips   og   slim it   blazeren   i   sit   garderobeskab.   Han  vender  tilbage  med  en  stor  brun   vinterjakke   med   pelskant   og   går   ud   af  de  snævre  indgangsdøre.   På   vej   hen   mod   parkeringspladsen   fortæller   han   om,   hvordan   det   er   at  


PORTRÆT

10 | april 2013 | LIXEN

Fotos: Malte L. Nørgaard

arbejde på   en   af   landets   mest   eftertragtede   jeg   et   stærkt   år   i   Kolding-­‐området,   hvor   stillinger  inden  for  dansk  presse.  Men  i  virkelig-­‐ jeg   kørte   rundt   og   overtalte   sagesløse   til   at     heden  er  manden  med  det  ikoniske  job  slet  ikke   annoncere,«   siger   han   med   ironiske   under-­‐   uddannet  journalist. toner  om  sabbatåret.        »Jeg  er  sådan  lidt  håbløs  selvhjulpen,  fordi  jeg   Selv   om   han   er   en   god   sælger   og   får   skærpet   jo  faktisk  har  læst  på  RUC,«  siger  han  om  studie-­‐   overtalelsesevnerne,   inder  han  hurtigt  ud  af,  at   tiden.   Her   læser   han   dansk,   statskundskab   og   det  ikke  er  noget,  han  skal  lave  resten  af  livet.   kommunikation.       »Jeg   kan   huske   en   Krak-­‐fest,   hvor   der   hang   Da   studietiden   på   RUC   slutter,   overvejer   han   et  banner  med  teksten:  ”Livet  begynder  ved  in-­‐ at   videreuddanne  sig  på  den  nyåbnede  journa-­‐   deks   hundrede”,   og   jeg   tænkte:   ”Argh,   gør   det   listuddannelse   på   SDU.   Men   Kåre   er   så     nu  også  det?”«   opsøgende,   at   han   får   sit   første   job   uden   et   journalistisk  uddannelses-­‐   bevis   i   baglommen.   Det     Euroman var min vilde og vådeste drøm” bliver  på  et  af  tidens  frem-­‐ adstormende  magasiner.     »Euroman   var   min   vilde   og   vådeste   drøm.   Jeg   Den   sølvgrå   bil   kører   forbi   Rådhuspladsens   begyndte  at  bombardere  dem  med  artikel-­‐idéer   neonlys   og   drejer   ind   på   en   parkeringsplads   og  skrev  blandt  andet  en  artikel,  hvor  jeg  afslø-­‐   tæt   ved.   Målet   er   nået,   restaurant   ”Vesuvio”,   rede  en  psykolog,  som  misbrugte  sin  stilling.« der   ligger   tomt   hen   fredag   aften   klokken   halv   På   Euroman   er   de   ikke   vant   til   afslørende     12.   Kåre   Quist   ved,   at   det   er   det   eneste   sted,   artikler.   Kåres   historie   skaber   derfor   en   blan-­‐ hvor   køkkenet   har   sent   åbent.   Han   bliver   tag-­‐ ding   af   ravage   og   begejstring,   og   magasinet     et   smilende   imod   af   tjenerne   i   løjlshabitter,   bliver  citeret  i  pressen.  Der  er  en  fornemmelse   der   giver   ham   et   vinduesbord.   Omgivelserne     af  fremgang,  og  stemningen  er  høj. minder   mest   om   en   hotelrestaurant   tabt   i   et           »Det   var   jo   ret   vildt,   for   det   var   i   1997   –     90’er   landskab   med   marmorklædte   vægge,   dengang   Peter   Linck   var   chef   derinde,   og   bregner  og  tykke  gulvtæpper.   Mads   Blærerøv,   (Mads   Christensen,   red.),   var     moderedaktøren.  Vi  boede  inde  på  Købmager-­‐ Pizzarestauranten   er   ikke   udtryk   for   en   sær-­‐ gade,  og  det  var  et  rimelig  hektisk  miljø.  Når  vi   lig   kærlighed   til   90’er-­‐indretning   eller   mad   i     ikke  sad  der,  så  var  vi  i  byen.« turistprisklassen.   Det   er   bare   praktisk,   når   Idéer  rækker  meter  over  midler  på  bladet.  Men   han  arbejder  på  skæve  tidspunkter.  Et  arbejds-­‐ Kåre   inder  sig  til  rette  i  den  stilede  drengerøvs-­‐   vilkår  der  ikke  ser  ud  til  at  genere  ham  ligesom   attitude,   der   ikke   sætter   begrænsninger   for   de  hastige  deadlines. ambitiøs  journalistik.   Da  Kåre  sidder  ved  kontorbordet  på  Euroman,           »Der   var   ikke   nogen   penge   eller   råd   til     melder   trangen   til   at   skrive   banebrydende   noget  som  helst.  Men  jakkesættene  var  italien-­‐ breaking-­‐nyheder   sig   derfor   også.   I   en   sådan   ske,  og  armbevægelserne  var  store.  Det  var  de   grad,  at  han  overvejer  nye  jobmuligheder.     bedste  fotografer,  de  bedste  skribenter,  og  folk           »Jeg   begyndte   at   sende   Berlingske   artikel-­‐ som  brændte  for  Euroman.  Der  blev  kælet  for     ideer,   ligesom   da   jeg   startede   på   Euroman.   udtrykket,  og  der  var  masser  af  plads  til  at  lade   På   den   måde   ik   jeg   sat   en   fod   i   døren   til     billederne  udfolde  sig.« redaktøren,   og   pludselig   var   jeg   ansat,«     fortæller  Kåre  Quist  om  sin  start  på  Berlingske.   »Livet  begynder  ikke  ved  indeks  hundrede« På  Berlingske  deler  han  kontor  med  koryfæerne   I   hjørnet   af   DR’s   tomme   parkeringsplads     på   redaktionen:   Den   senere   Cavling-­‐vinder   afspejler   hans   blærede   fortid   på   Euroman   sig   Olav   Hergel,   forlagsdirektør   Jakob   Kvist   og     ikke   ligefrem   i   den   sølvgrå   iredørs   familiebil. Informations  nuværende  chefredaktør,  Christan   Fra   Amager   kører   bilen   ind   i   det   tra ikerede   Jensen.   Blandt   dem   får   han   muligheden   for   centrum,  hvor  lyskurvene   oplyser   natten.  Kåre   at   producere   nyhedsjournalistik.   De   længere     føler  sig  tilpas  i  førersædet,  der  en  kort  årgang   formater  passer  hans  temperament  bedre. også  har  været  hans  arbejdsplads.       »Jeg   er   nok   for   meget   nyhedshund   til   i         »Jeg   brugte   mit   fjumreår   som   kørende     længden  at  være  på  et  magasin.  Det  der  med  at   annoncesælger   for   Kraks   Forlag.   Der   havde   bruge  tre  måneder  på  at  skrive  et  super  grun-­‐

digt portræt   -­‐   det   kan   jeg   slet   ikke,«   forklarer   Kåre  om  hans  forhold  til  de  kortere  deadlines.       »Jeg   kan   godt   lide   kicket,   når   det   er     noget,   der   sker   lige   nu.   For   eksempel   under     lærerforhandlingerne  i  aften.  Det  er  fedt,  at  det   sker,  mens  vi  står  der.« Tjeneren   er   klar   til   at   tage   imod   en   bestilling   og   kigger   spørgende   på   Kåre.   Nyhedsværten   behøver   ikke   at   kigge   på   menukortet.   Han   ved,   hvad  han  vil  have.        »Jeg  vil  gerne  bede  om  en  Napolitana,«  siger   han  med  svung  i  stemmen  og  tilføjer  en  øl  og  en   cola  til  bestillingen.   Kåres   yndlingspizza   hører   til   den   mere     utraditionelle   af   slagsen.   Oliven,   ansjoser,   hvidløg  og  ekstra  chili. »Det   er   lidt   det   samme   som   at   sige:   “Lad   min   pizza  være”,«  siger  han  og  griner.   General  i  en  aviskrig Hans   karriere   kører   derud   af   på   Berlingske.     I  en  sommerferie  bliver  han  bedt  om  at  møde   på   Berlingske   Tidendes   chefgang.   Med   fem   dage   gamle   skægstubbe,   klipklapper   og     hovedet  helt  væk  fra  vinduet,  bliver  han  kaldt   til  samtale  med  få  timers  varsel.   Han  træder  ind  i  et  kontor  med  avisens  øverste  

ledelse, der   giver   ham   et   tilbud,   han   ikke   kan   afslå.           »Jeg   får   at   vide,   at   vi   skal   have   en   ny   avis   på   gaden   om   en   uge.   De   ved   ikke,   hvad   den   skal   hedde,   og   der   er   ingen   ansatte   endnu.     Budgettet  er  på  80  millioner,  og  de  vil  høre  mig,   om  jeg  har  lyst  til  at  være  chefredaktør.« Den   nyopstartede   avis   bliver   til   gratisavisen   Urban,  der  er  Berlingskes  angreb  i  aviskrigen.   Det  første  halve  år  på  avisen  husker  Kåre  kun   i  fragmenter.          »Det  er  det  mest  sindssyge,  jeg  nogensinde   har   været   med   til.   Man   kan   tage   aftenens   TV   Avis   og   gange   med   cirka   100.   Så   har   man     nogenlunde   fornemmelsen   af   stressniveauet   på   Urban-­‐opstarten,«   mindes   den   tidligere     chefredaktør,   der   pludselig   bliver   part   i     nyhedskrigen  uden  at   vide,  hvad  han  har  sagt   ja  til.              »Jeg  stod  ude  foran  Fona  på  Strøget,  hvor  jeg   kunne  se  på  alle  de  der  skærme,  at  det  bragede   ud   på   19-­‐Nyhederne.   ”Aviskrigen   raser”   og   et   kort   klip   til   mig.   Jeg   tænkte:   ”Hvad   fanden   er   det  her  for  noget?”  Det  er  jo  for  sindssygt.« Han  har  aldrig  forstået,  hvorfor  han  blev  valgt   til   jobbet,   men   har   en   forestilling   om,   at   det   var   hans   fortid   på   Euroman,   som   udgiveren   håbede  på  kunne  appellere  til  unge  læsere.  En   tid,  han  selv  husker  som  alt  for  voldsom.  Udfor-­‐ dringerne   for   den   29-­‐årige   chef   er   mange,   og     arbejdsopgaverne   gør   det   umuligt   at   bedrive   opsøgende  journalistik.       »Min   opgave   var   at   have   medarbejder-­‐   samtaler,  administrere  regnskaber  og  forhandle   med  en  mand  på  et  trykkeri  i  Avedøre  om,  hvad   det   ville   koste,   hvis   vi   skulle   have   et   morgen-­‐ madsprodukt  med  i  et  omslag  på  avisen.  Og  jeg   sad  hele  tiden  og  tænkte,  at  jeg  meget  hellere   ville  lave  en  historie.« På  Urban  føler  han,  at  han  lige  så  godt  kan  være   chef  for  et   irma,  der  laver  vinduesbeslag.  Det   vil  DR-­‐journalisten  til  hver  en  tid  undgå  i  dag.           »Jeg   kunne   ikke   tænke   mig   at   være   chef   på   DR.  Det  har  jeg  ikke  nogen  ambitioner  om.  Jeg   er  simpelthen  ikke  særlig  god  til  at  være  chef,   og   jeg   synes   heller   ikke,   det   er   særlig   sjovt,«   erkender  han.   Kåre   Quist   nægter   at   blive   jernet   for   journa-­‐   listikken.   Derfor   træffer   han   beslutningen   om   at   forlade   chefredaktørstillingen   på   Urban   for   at  dyrke  journalistikken,  han  holder  af.          Han  bliver  ansat  som  leder  af  Ekstra  Bladets   gravergruppe.   Her   begynder   han   at   udnytte   sit   talent   for   at   inde   og   opsnuse   samfundets     svindlere  i  bedste  vagthundestil.  Tilfældigheder   og  prik  på  skulderen  har  været  fremadrivende   faktorer  i  Kåres  karriere,  og  på  Ekstra  Bladet  er   det  også  tilfældet.   Efter  et  stykke  tid  på  avisen  bliver  han  spurgt,   om   han   ikke   vil   prøve   at   træde   ind   foran     kameraet  i  en  ny  TV3  satsning,  ’Velkommen  på   forsiden’,  der  produceres  sammen  med  Ekstra   Bladet.  Kåre  får  jobbet,  og  kort  tid  efter  griller   han  ministre  og  andre  pro iler  for  åben  skærm.  


PORTRÆT

LIXEN | april 2013 | 11

     »Det  var  ret  sindssygt,  fordi  jeg  ikke  have  fået   nogen  værtstræning.  Det  var  ligesom  at  køre  bil   uden  kørekort,«  fortæller  han  om  sporskiftet  til   danskernes  tv-­‐skærme. Programmerne   er   en   rimelig   succes,   og   der   bliver   lagt   op   til   en   anden   sæson.   Men   endnu   en  gang  bliver  Kåre  ringet  op  af  et  tilbud.  Nu  er   det  fra  DR.   Kontant-­‐Kåre  forlanger  klart  svar Kåre   giver   sig   god   tid   til   at   tale   mellem     bidderne  af  pizzaen.  De  brune  øjne  hænger  en   smule,   og   den   matchende   t-­‐shirt   er   smøget   op.   Roen  sænker  sig  over  natmaden.   Vi   er   nået   til   den   del   af   karrieren,   de   leste   kender   og   husker   ham   for.   Kontant-­‐Kåre.   Men   som   så   mange   gange   før,   er   det   ikke   en     velskrevet   plan,   der   fører   ham   frem   til   det     populære  magasinprogram.  

Om skægstubbe  og  skarpe  spørgsmål Som  Kåre  sidder  på  pizzariet  i  en  sen  nattetime,   vækker   han   ikke   specielt   opsigt.   En   velklædt   mand,   der   gerne   skal   fremstå   neutral   med   sit   nye   værtsskifte   til   TV   Avisen.   Som   nyhedsfor-­‐ midler  er  der  langt  større  krav  til  form  og  frem-­‐ toning,  men  alligevel  holder  Kåre  stædigt  fast  i   lere  ting  fra  tiden  på  Kontant.  En  af  de  mindre   er  de  sorte  skægstubbe.             »Uden   skægstubbene   ligner   jeg   yngste   elev   i  Sydbank.  Det  går  ikke.  Jeg  har  kæmpet  hårdt   for   dem,   der   er   jo   ikke   så   mange.   Og   selv   om   jeg   har   skægstubbe,   behøver   jeg   jo   ikke   ligne   en   brugtvognsforhandler,«   siger   han   og   lader   drengerøven  komme  frem.   De  kække  kommentarer  har  også  fået  sin  plads   i  hans  job  på  TV  Avisen.                  »Jeg  bliver  nødt  til  lige  at  sige  noget  plat  til   vejrværten   og   kan   ikke   stå   for   ordspil,   humor   og   det   lune.   Så   kan   det   godt   være,   jeg   er   ham   med  den  dårlige  humor,  men  forhåbentligt  også   med  de  skarpe  spørgsmål.«  

DR kontakter  Kåre  om  muligheden  for  at  blive   castet   som   vært.   En   stor   castingproces,   hvor   han   bliver   bedt   om   at   tage   en   interviewperson   Selv  om  man  kommer  fra  Kontant   l   med. TV Avisen, kan man godt insistere på at få et   »Jeg   havde   Morten   Messerschmidt   med,   der   klart svar alligevel” var  venlig  at  komme  med   ind   i   sin   fritid.     Det   blev   til   et   hårdtslående   Netop  de  skarpe  spørgsmål  er  noget,  mange  har   interview   om   sagen,   hvor   han   angiveligt   lagt  mærke  til  i  Kåre  Quists  nyhedsudsendelser.     skulle   have   heilet   nede   i   Tivoli,«   fortæller   Han   ved   godt,   der   ikke   kan   bruges   samme     Kåre   om   interviewet,   der   åbenbart   er   hårdt   spørgeteknik   som   på   Kontant,   men   han   er     nok   til,   at   han   får   tilbudt   værtsrollen   på   bevidst   om   at   overføre   det   bedste   fra     Kontant.   Det   viser   sig   at   blive   fem   gode   år.     programserien  til  TV  Avisen.     Programmets   værdier   stemmer   nemlig   i   høj           »Man   kan   godt   omplante   det   hårdtslående   grad  overens  med  hans  egne. og  kompromisløse  til  TV  Avisen.  Selv  om  man       »Jeg   synes,   Kontant   har   en   ret   fantastisk     laver  TV  Avis,  kan  man  godt  insistere  på  at  få  et   blanding   af   humor,   glimt   i   øjet   og   afslørende   klart  svar  alligevel,«  konstaterer  han.   journalistik.  Nogle  vil  nok  sige  en  plat  humor.« De   klare   svar   skal   danskerne   have,   for   det   er   Danskerne  tager  i  den  grad  programmet  til  sig,   dem,  han  gerne  vil  lave  nyheder   for.  Hans  mis-­‐ og  da  Kåre  takker  af  efter  fem  år,  er  det  med  et   sion  for  TV  Avisen  er  at   overføre  folkeligheden   jubilæumsprogram  med  over  en  million  seere.   fra  Kontant  til  nyhedsudsendelserne.   I   Kontant   kommer   hans   uimponerede   tilgang            »Jeg  synes  godt,  man  kan  lave  nyheder,  der   til  pro ilerede  personligheder  ham  til  gode,  og   er   folkelige.   Det   behøver   ikke   at   være   sådan,   han  hiver  dem  gerne  ind  til  skarpe  interviews. at   fordi   man   er   på   TV   Avisen,   at   folk   ikke   tør        »Det  nytter  ikke  noget,  at  man  står  og  bliver   komme  hen  og  sige  goddag,  fordi  man  sikkert   duperet  over,  at  det  er  koncernchefen  fra  SAS,   er  så  klog.  Uden  sammenligning  var  Jes  Dorph   Dong   eller   DSB,   man   interviewer.   Det   kan   godt   en  super  folkelig  nyhedsvært.  Jeg  er  sikker  på,   være,   at   han   er   chef   for   DSB,   men   derfor   skal   at  alle  skulle  over  og  klappe  ham  på  skulderen,   vi   jo   stadig   have   et   klart   svar   på   eksempelvis   når   han   stod   nede   i   Lagkagehuset,   hvor   jeg   i   Waterfront-­‐sagen,«   siger   han   om   sin   direkte   øvrigt  tit  har  mødt  ham.« journalistiske  tilgang.

Men de  mange  år  på  programmet  betyder  også,   at  han  snart  bliver  mere  eller  mindre  synonym   med  Kontant.      »Som  Kontant-­‐vært  bliver  man  brandet  som   en  mellemting  mellem  Robin  Hood  og  politiet.   Du  er  virkelig  ham,  der  redder  nogle  hver  uge.   Derfor   ligger   der   noget   popularitet   i   rollen   helt  af  sig  selv,  ligesom  Morten  Spiegelhauer,«   forklarer  Kåre.   Programmet   giver   ham   en   synlighed   i   befolk-­‐   ningen,   der   får   folk   til   at   kontakte   Kåre   i     metroen   eller   hos   bageren   for   at   tippe   ham     om  historier.          »Jeg  har  aldrig  oplevet  noget  lignende  i  de  fem   år  på  Kontant.  Det  var  helt  vildt.  Vi   ik  800  mails   om  ugen  og  en  hysterisk  korrekt  service.« Han  tror  dog  ikke,  det  er  sundt  at  forholde  sig   til  opmærksomheden  om  hans  person,  og  den   fare  han  også  udsætter  sig  for.  Også  selv  om  han   har   generet   ma iamedlemmer   i   Minsk,   rockere   i  Randers  og  adskillige  annoncehajer.          »Det  er  lidt  det  samme  som  med  TV  Avisen   i  aften.  Det  er  ligesom,  når  kameraet  er  tændt,   så   er   det   bare   det.   Så   er   man   Kontant-­‐Kåre.     Om   man   så   risikerer   at   få   en   på   lampen   eller   vælter   vandglasset   på   buffethuset   i   Næstved,   må  man  helst  ikke  forholde  sig  til.«   Alligevel  indrømmer  han,  at  det  ikke  kan  undgå   at  sætte  spor  på  sjælen,  når  man  konfronteres   med  folk,  der  sender  trusler  og  ubehagelige  op-­‐ kald.        »Der  var  nogle  tilfælde,  hvor  det  ikke  var  så   rart,  men  man  bliver  nødt  til  at  lukke  det  ude.   Jeg   har   altid   tonet   det   ned   i   interviews   og   så     videre,   så   man   ikke   ik   indtryk   af,   at   det   kunne   virke.  Det  burde  jeg  selvfølgelige  ikke  sige.  Nu   virker  det  ikke  mere.«

Når snakken   falder   på   den   nye   værtsrolle,   er   det   med   en   tydelig   tilfredshed   i   stemmen.     Jobbet   giver   ham   nemlig   mulighed   for   at     kombinere   interesserne   fra   Kontant   med     politik  og  udland.        »Prøv  at  forestil  dig  sådan  en  aften  som  i  dag.   Prøv   at   overvej,   hvilket   privilegium   det   er   at   få   lov  til  at  stå  og  være  en  del  af  det,  mens  det  sker   og  forsyne  folk  med  de  nyheder,  som  vi  har  valgt   i  løbet  af  dagen.  Altså  få  lov  til  at  præsentere  de   vigtigste  ting  i  døgnet.  Det  er  meget  ærefrygt-­‐ indgydende,«  roser  han  sin  nye  arbejdsplads.   Tjeneren   har   for   længst   hentet   de   tomme     pizzatallerkener.   Klokken   er   kvart   i   et,   og   Kåre  træder  udenfor,  hvor  natbusserne  holder   parkeret.   Klar   til   at   fragte   fredagsfulde   by-­‐   gængere  hjem  fra  fest.  Kåre   inder  bilnøglerne   frem  og  peger  mod  den  sølvgrå  bil,  der  endelig   kan  tage  ham  hjem  fra  den  lange  arbejdsdag.   På  trods  af  at  Kåre  har  været  på  DR  i  seks  år  nu,   ser   han   sig   stadig   som   den   nye   dreng   i   klassen   med  sit  skifte  til  TV  Avisen.  En  klasse,  hvor  han   inder   sig   godt   til   rette,   men   hvor   han   stadig     insisterer  på,  at  der  endnu  er  masser  at  lære.         »Jeg   satser   også   på   at   være   på   DR   om   fem   eller  ti  år,  hvis  de  stadig  gider  at  betale  løn  til   mig,  og  folk  orker  at  se  mig.  Det  fantastiske  ved   det  er,  at  du  kan  være  der  et  helt  liv.  Det  kunne   godt   være,   jeg   skulle   blive   korrespondent   en   dag.  Det  kan  godt  være,  hvis  der  er  nogen,  der   spørger  mig.« Selv   om   Kåre   er   rykket   op   i   voksenklassen,   drømmer   han   altså   stadig   videre.   Det   bliver   han  aldrig  for  gammel  til.   chhan12@student.sdu.dk sools12@student.sdu.dk

Kåre Quists  råd  til  journaliststuderende: Vær  opsøgende Det  er  bare  ud  over  stepperne  og  banke  på  redaktørernes  dører.  Det  kan  højest  være  forkert.  På   Urban  var  der  til  tider  modgang,  og  det  husker  man  bedst.  Sidste  nederlag  er  tit  mere  smertefuldt,   end  sejre  er  søde.  Men  så  har  du  alligevel  taget  noget  med  dig. Journalistik  er  ingen  kunst Det  er  de  færreste  journalister,  der  er  i  en  klasse  for  sig.  Der  er  nogle  få  præmisser,  men  hvis  man   ser  bort  fra  dem,  er  det  et  spørgsmål  om  træning,  øvelse  og  lyst.  


12 | april 2013 | LIXEN


PRAKTIKPANIK

LIXEN | april 2013 | 13

Parat, start, pan k De studerende  tænker  stort  set  ikke  på  andet  i  flere  måneder,  inden  det  går  løs:  Panikdagen.   Lixen  følger  dig  her  igennem  skæbnedagen  med  en  guide  over  praktikræset.

Søren Martin Olsen

Send ansøgninger Inden  panikdagen  skal  du  huske  at  sende  ansøgninger  til  dine  favoritsteder.  Ansøgningen  er  arbejds-­‐   pladsens  første  indtryk  af  dig.  Derfor  skal  du  i  ansøgningen  sælge   dig   selv   på   en   troværdig,  kreativ   og   naturlig   måde.   Medierne   ankommer   typisk   klokken  8.00  til  Journalisthøjskolen,  hvor  de  cirka   har   halvanden   time   til   at   læse   ansøgninger   igennem.   Her   spotter   medierne   de   bedste   ansøgninger   og  planlægger,  hvem  de  vil  kalde  til  samtale. Tab  og  vind  med  samme  sind Det   korte,   men   nervepirrende   panikræs   ender  omkring  13-­‐tiden.  Typisk  kan  syv  ud   af  ti  studerende  række  hænderne  i  vejret  og   puste  ud,  fordi  de  har  fået  en  af  deres  prioriteter  opfyldt.  De   leste  SDU’ere  plejer  at  følges  tilfredse  tilbage  i  bussen  til  Odense.  For   nogle   studerende   er   det   om   aftenen   blevet   tid   til   at   lå   proppen   af   sejrschampagnen.   Andre  må  nøjes  med  en  gravøl.   Overvej  scenarierne Omkring  middagstid  forlader  praktikstederne  de  be-­‐   tongrå  bygninger.  Hvis  der  er  få  praktikpladser  tilbage,   og   du   stadig   er   i   tvivl,   så   vent   med   at   tage   en   beslutning  til  næste  dag.  Tag  hjem  og  tænk  over  det  til  næste   dag.   Det   er   sjældent,   at   man   træffer   kloge   beslutninger  i  en  kaotisk  tilstand.  Derfor  er  det  også  vigtigt,   at  du  gennemgår  alle  scenarier  hjemmefra.  Så  undgår     du  at  tage  forhastede  beslutninger.

Udforsk skolen Store  Matchdag,  som  de  studerende  stædigt  kalder  pa-­‐   nikdag,   inder  sted  den  23.  april  på  Journalisthøjskolen.   SDU-­‐journalisterne   tager   sammen   derop   dagen   før.   Her   får   du   en   rundvisning,   hvor   du   skal   holde   skarpt   øje,   så   du  ikke  farer  vild  og  ender  som  lille  Holger.  Tegn  et  kort,   så   du   kan   sætte   kryds   ved   de   steder,   hvor   dine   ønskepraktiksteder  holder  til.  Det  får  du  brug  for  i  kapløbet,   når   du   næste   dag   drøner   rundt   efter   drømmepraktik-­‐   pladsen.  

Mød op  kort  tid  før Den  store  dag  er  kommet.  Du  kampsveder,  ryster  og  vil  bare   have  det  overstået.  Men  på  selve  dagen  skal  du  først  møde   på   Journalisthøjskolen   klokken   9   eller   9.15.   Det   anbefaler   pratikkoordinator   på   Danmarks   Medie-­‐   og   Journalisthøj-­‐ skole,   Pia   Færing.   Hun   mener   ikke,   at   der   er   nogen   grund   til   at   komme   før.   Du   risikerer   at   blive   endnu   mere   nervøs,   og  praktikstederne  læser  forsat  ansøgninger.  Tag  i  stedet  en   koffeinfyldt  kop  kaffe,  hvis  de  rystende  hænder  vel  at  mærke   er  i  stand  til  at  holde  på  kaffekoppen.  

1, 2,  3..  LØB! Et  par  minutter  før  halv  ti  lægger  stilheden  sig,   og  ansøgerne  ser  nervøst  hinanden  an.  Spændte.   Præcis  klokken  9.30  får  Pia  Færing  det  berygtede  båthorn  til  at  runge  tre  gange.  Den  skingre   lyd   fra   hornet   stryger   ned   ad   gangene,   og   de   første   telefoner   begynder   at   kime.   Panikken   peaker,  mens  telefonpasserne  forsøger  at  holde   styr  på  det  hele  og  berolige  dem,  der  endnu  ikke   har   fået   et   opkald.   De   første   glædeshvin   lyder   lynhurtigt  fra  de  første  praktikanter,  mens  blikkene  bliver  mørkere  blandt  de  efterladte. Illustration: Cordula Vorstrup Hahn Hjælp  SDU’ere   Når   du   forhåbentligt   har   scoret   dig   en   fed   praktikplads,   kan   det   være   fristende   at   gribe   fat   i   telefonen   igen   og   ringe  til  mor  og  far,  men  de  kan  godt  vente  lidt  i  spænding   endnu.  Der  er  tradition  for,  at  SDU’erne  hjælper  hinanden   og   venter   med   at   fejre   dagen   til   alle   har   fået   en   plads.   Det   går  typisk  ud  på  at  anbefale  en  praktikløs  medstuderende   til  andre  arbejdsgivere,  hvis  praktikstederne  stadig  søger   lere  praktikanter.

6 stærke råd til en telefonpasser

To tidligere  telefonpassere  fortæller Her  kan  du  læse  om  to  studerende,  der  har  passet  telefoner  og   praktikanter  og  oplevet  stikkende  albuer,  spurter  og  specielle   kampe  på  panikdagen.  

Overvej alternativer Hvis  du  endnu  ikke  har  fundet  en  praktikplads,  så  er  du  er  ikke   den  eneste.  Hvert  år  plejer  30-­‐40  ansøgere  at  stå  i  denne  situation.   Klokken   10.30   åbner   matchroom,   hvor   studentermedhjælpere   også   holder   øje   med,   hvad   der   er   ledigt.   Selv   om   de   tilbage-­‐     værende  praktikpladser  ikke  lige  er  dem,  du  drømte  om,  bør  du   overveje  at  gå  på  kompromis.  Det  et  op  til  dig  at  tage  stilling  til,   om  et  af  praktikstederne  kan  være  en  mulighed,  eller  om  du  hellere   vil  tage  orlov.  

Eva Maria Trøster

    »Den   ene   gang   var   jeg   telefonpasser   for   en   veninde,   jeg   har   gået   på   høj-­‐         skole  med.  Hun  havde  søgt  syv  steder,  men  ingen  ringede  de  første  par         minutter.   Folk   løber   rundt,   og   der   er   vild   panik.   Vi   får   presset   hende         ind   til   en   samtale   ved   SE&HØR.   Mens   hun   er   inde   til   samtalen,   går         jeg  ned  i  matchroom’et  for  at  se,  hvor  der  er  ledige  pladser.  Der  står,  at           Frederiksborg   Amtsavis   har   en   stilling.   Vi   har   gået   på   højskole   i         Hillerød,   så   vi   havde   før   snakket   om,   at   hvis   man   skulle   arbejde   på         en   lokalavis,   så   var   Frederiksborg   Amtsavis   et   godt   alternativ.   Så   jeg         løber   op   til   deres   dør   og   ender   faktisk   med   at   a bryde   en   samtale   for   at   spørge,   om   de   overhovedet   søger   en   praktikant.   De   svarer,   at   de   har   en   stilling   på   18   måneder.   Folk,   der   stod   omkring,   blev   pissesure,   men   ved   avisen   sagde   de,   at   hvis   jeg   havde   en   veninde,   så   skulle   hun   bare   herop   nu.   I   mens   stod   Tijana   og   ventede   på   svar   fra   SE&HØR,   men   jeg   får   ringet   til   hende   og   sagt,   at   hun   bare   skal   komme   med   det   samme,   hvis   hun   vil   til   den   samtale.   Imens   jeg   venter,   står   jeg   og   vogter   den   dør.   Jeg   holder   hele   tiden   øje   med,   om   samtalen   er   ved   at   være   slut,  og  om  jeg  kan  se  Tijana  være  på  vej.  Heldigvis  kommer  Tijana  løbende,  og  jeg  får  hende  sneget   ind  af  døren,  sådan  udenom  de  andre.  Efter  ti  minutter   ik  hun  deres  sidste  plads.« Tinne  Hjersing  Knudsen,  4.  semester

Når hornet  lyder,  er  det  ikke  bare  starten  på  panikdagen.  Det  er  også  startskuddet  til  en   krig,  og  du  skal  hjælpe  din  praktikant  sikkert  i  gennem.  Så  på  med  uniformen  og  smid  din   telefon  i  opladeren,  mens  du  læser  Lixens  seks  gode  råd  til,  hvordan  du  bliver  den  perfekte   telefonpasser.

Råd nr.  1:  Kend  din  praktikant!  Går  klappen  ned,  skal  du  så  råbe  hold  kæft  og  kommandere,  eller   skal  du  tale  med  blid  babystemme  og  ae  din  praktikant  på  ryggen?  

Råd nr.  2:  Læg  slagplaner!  Det  handler  om  at  være  taktisk,  så  gennemgå  forskellige  scenarier,  før   I  bevæger  jer  ud  i  slagmarken.  Studér  terrænet  grundigt.  Når  først  I  er  derude,  og  kontrakterne   lyver  om  ørerne  på  jer,  skal  I  med  kun  et  blik  skifte  taktik  og  kende  området.

Råd nr.   3:   Træn,   træn,   træn:   Yoga   giver   smidighed,   til   når   du   skal   glide   igennem   ti   andre   praktiksøgere  for  at  sikre  din  praktikant  den  første  samtale.   Styrketræning.  Muskler  er  lig  respekt  og  magt.     Konditionstræning  –  især  med  din  praktikant.  Der  skal  løbes,  og  der  skal  løbes  hurtigt!  Ingen  ved   hvor  din  praktikant  bliver  kaldt  til  samtale,  så  I  skal  kunne   lytte  jer  hurtigt.  

Råd nr.  4:  Lær  at  trække  tiden  ud.  Hvis  et  medie  ringer,  mens  din  praktikant  er  inde  til  samtale,  

så skal  du  holde  mediet  hen.  Smid  en  lille  hvid  løgn,  hvis  det  er  nødvendigt.  Er  din  praktikant  i   nærheden,  så  sig  det.  At  det  er  på  den  anden  side  af  døren  til  TV2,  behøver  DR  jo  ikke  at  vide.         »Jeg   var   telefonpasser   for   en,   der   søgte   Politiken,   Berlingske   og   DR.   Morale?  Stop  det  pjat.         Vi   stod   foran   Politikens   dør,   da   klokken   ringede   ind.   Alexander   blev         ikke   kaldt   ind   blandt   de   ire   første.   Så   ringer   begge   vores   telefoner.   Råd   nr.   5:   Hvis  din   praktikant   ikke   får   nogen   af   sine   prioriteter   opfyldt,   er   der   også   hjælp   at         Berlingske   ringer   til   Alexanders   telefon,   DR   ringer   til   min.   Vi   får     hente.  I  matchroom’et  kan  du  se,  hvilke  pladser  der  er  tilbage.  Og  husk,  at  praktikvejlederen  også         sagt   ja   til   begge   uden   at   vide,   hvad   hinanden   har   aftalt.   Ham   på   er  jeres  allierede,  som  kan  hjælpe  med  at   inde  ny  ammunition,  et  nyt  sted  at  angribe  eller  give         DR   ville   blive   ved   med   at   snakke,   til   han   kunne   se   os.   Alexander   siger   krisehjælp.       ikke  rigtig  noget.  Vi  kigger  så  på  hinanden,  og  jeg  siger  til  Alexander,  at           der  er  en  plads  til  ham  på  DR.  Så  vi  løber  ud  og  over  til  DR.  Halvvejs  på         vej   derover   stopper   Alexander   op.   Han   vender   om   og   forklarer   så,   at     Råd  nr.  6:  Slap  nu  af  –  og  få  din  praktikant  til  at  gøre  det  samme.  Ja,  det  er  stressende  at  søge   Berlingske   har   tilbudt   ham   en   samtale.   Mens   vi   står   der,   ringer   Berlingske   igen,   og   Alexander   løber   praktik,  og  man  skal  være  knivskarp  på  dagen,  men  det  er  altså  ikke  jordens  undergang,  hvis  din   lidt   længere   tilbage.   Jeg   spørger   Alexander,   om   han   vil   til   samtale   og   måske   få   en   plads   på   Berlingske   praktikant  ikke  får  opfyldt  sin  første  prioritet. eller   om   han   vil   på   DR,   hvor   de   har   en   plads.   Alexander   vælger   så   DR,   og   mens   har   jeg   jo   DR   i   telefonen,   så   jeg   lyver   helt   vildt   for   at   holde   tiden   og   siger,   at   han   løber   lidt   længere   henne   ad   gangen.   Endelig   når   vi   derhen.   Mens   han   er   inde   til   samtale   ved   DR,   ringer   Politiken   også   og   tilbyder   Alexander   en   samtale.   Han   har   taget   pladsen   ved   DR   på   det   tidspunkt,   men   det     Illustration: Laura Corydon er  han  meget  glad  for  nu.« Morten  Buttler,  4.  semester Tekst: Eva Maria Trøster


FOKUS:PRAKTIKPANIK

14 | april 2013 | LIXEN

Matchdagen mangler alternativer Mange praktikansøgere er utilfredse med Store Matchdags opbygning. Men den kommer ikke til at se anderledes ud i år, for hverken praktikudvalget eller de studerende har en skudsikker idé til en større nytænkning af strukturen.

Eva Maria Trøster

Når hornet   lyder,   ved   de   praktik-­‐   søgende  udmærket,  hvad  det  betyder.   Endnu  en  panikdag  er  sat  i  gang  som   så  mange  gange  før.  Og  dens  struktur   kommer  til  at  ligne  sig  selv  -­‐  også  selv   om  mange  af  de  praktiksøgende  var   utilfredse  med  sidste  panikdag.      En  undersøgelse  foretaget  af  Danske   Journaliststuderende  ved  matchdag-­‐ en  i  november  viser,  at  seks  ud  af  ti   studerende   er   utilfredse   med   dens   opbygning.   Men   den   gyldne   løsning   er  svær  at   inde. Det  muliges  kunst Udfordringen   har   praktikudvalget     mødt   lere  år  i  træk.  Der  mangler  et   godt  alternativ.  Den  store  matchdags   opbygning  er  en  fælles  aftale  mellem   uddannelses-­‐  og  praktikstederne,  så   der  er  mange  parter,  som  skal  stilles   tilfredse.      »Matchdagen  ser  ud,  som  den  gør,   fordi   den   er   et   kompromis,«   fortæl-­‐   ler  Pia  Færing,  som  er  med  i  praktik-­‐   udvalget   og   prakiktantvejleder   på   Danmarks   Medie-­‐   og   Journalisthøj-­‐ skole.  At  få  matchdagen  til  at  gå  op  er   en  kompliceret  ligning,  hvor  der  ikke   nødvendigvis  kun   indes  én  løsning.        »Det  er  lidt  naivt  at  tro,  at  man  bare   kan  ændre  hele  systemet,«  mener  Pia   Færing.   Men   måske   kan   mindre   ju-­‐

steringer være   med   til   at   gøre   det   til   en  bedre  oplevelse  for   lere.        I  undersøgelsens  svar  er  mange  stu-­‐   derende   kommet   med   uddybende   forslag  til  nogle  ændringer  af  match-­‐   dagen.  Her  peger  de  blandt  andet  på,   at   medierne   skal   overholde   regler-­‐   ne,   hjemmesiden   med   besatte   prak-­‐   tikpladser   skal   opdateres   idiotsik-­‐   kert,   og   så   skal   der   være   bedre   praktikforberedelse  på  uddannelses-­‐   stederne. Mediernes  ind lydelse Hos   Danske   Journaliststuderende   håber  man  på,  at  undersøgelsen  kan   være   med   til   at   sætte   fokus   på   de   steder,   hvor   matchdagen   halter.   Især   overfor  medierne.        »Vi  skal  gøre  mere  ud  af  at  fortælle   medierne,  hvor  stor  en  ind lydelse  de   har   på   de   studerende   den   dag,«   fast-­‐ slår  generalsekretær  for  Danske  Jour-­‐   naliststuderende,  Magnus  Boye  Bjer-­‐   regaard.        Danske  Journaliststuderende  ser  i   undersøgelsen  en  tendens  til,  at  nogle   mediers   måde   at   udvælge   prakti-­‐ kanter   på,   får   de   studerende   til   at   stå   tilbage   med   en   følelse   af   uret-­‐ færdighed  og  en  praktikplads,  de  ikke   lige   havde   håbet   på.   Det   skal   medi-­‐ erne  være  opmærksomme  på. Gensidigt  a hængige Hvis  ikke  medierne  bliver  bedre  til  at   overholde   reglerne,   fastholdes   den     dårlige  stemning.  Det  påvirker  blandt   andet  de  andre  medier,  men  histori-­‐ erne  spreder  sig  også  blandt  de  stu-­‐   derende.   Undersøgelsen   viser,   at   langt  de   leste  har  hørt  om  andre,  der   har  fået  en  aftale  under  bordet.  Meget   få  har  faktisk  oplevet  det  selv.  De  hi-­‐   storier  er  med  til  at  skabe  en  skæv-­‐ hed,   som   i   sidste   ende   går   ud   over   begge  parter.     »Medierne   vil   gerne   have   gode   praktikanter,  og  praktikanter  vil  ger-­‐   ne  have  et  praktiksted,  som  kan  ud-­‐  

Kritik. Seks ud af ti praktiksøgende ville foretrække at Store Matchdag så anderledes ud, viser en undersøgelse fra Danske Journaliststuderende. Foto: Malte L. Nørgaard danne dem  godt,«  siger  Magnus  Boye   Bjerregaard  og  fortsætter:      »Derfor  skal  de  vide,  at  praktikplads-­‐   erne  fordeles  med  respekt  for  de  stu-­‐   derende.«      Medierne  er  nogle  tunge  drenge,  men   egentlig  kunne  de  have  været    tung-­‐   ere,  mener  Pia  Færing.  Hun  ser  opbyg-­‐   ningen   af   Store   Matchdag   som   et     udtryk  for  stor  velvillighed  fra  medi-­‐   ernes   side,   fordi   det   skaber   ens   tids-­‐   rammer  for  de  praktiksøgende.      »Reelt  set  kunne  medierne  gøre,  som   det  passer  dem  og  slå  stillinger  op  før.  

Store Matchdag   sikrer   de   stude-­‐   rende  en  mulighed  for  at  være  første-­‐ vælgere,«  pointerer  hun. Match-­‐  eller  panikdag? Selv   hvis   der   bliver   foretaget   nogle   ændringer,  og  alle  praktiksteder  over-­‐   holder   reglerne,   skal   de   studerende   dog  ikke  regne  med  at  slippe  helt  for   stress.        »Praktiksøgning  vil  altid  være  præg-­‐ et  af  stress,«  forklarer  Magnus  Boye   Bjerregaard.  Han  mener,  at  når  der  er   lere  ansøgere,  end  der  er  pladser  på  

eksempelvis Politiken  eller  DR,  så  vil   der   altid   være   nogle,   der   bliver   skuf-­‐ fede.        »Man  skal  se  lidt  ud  over,  at  det  er  en   skræmmende  dag,«  råder  Pia  Færing   og  påpeger:  »Det  er  situationen,  der  er   ubehagelig.   Ikke   nødvendigvis   selve   konceptet.«

evtro12@student.sdu.dk

Det leder de Kravling-nominerede praktikantvejledere efter

Peter Keiding,  praktikantvejleder  Dagbladet  3F Hvorfor  skal  man  søge  Fagbladet  3F  som  praktiksted? »Hos  Fagbladet  3F  laver  man  sine  egne  historier  fra  bunden.  Hos   os  skal  man  ikke  sprøjte  tyve  nyhedstelegrammer  ud  på  en  dag.   Man  skal  selvfølgelig  stadig  producere,  men  man  får  tid  og  res-­‐ sourcer  til  at  lave  de  gode  historier.«   Hvilke   egenskaber   leder   I   efter   i   de   praktikanter,   I   ansætter   på   Fagbladet  3F? »Vi   leder   efter   studerende   med   god   gammeldags   indignation.   Man  skal  have  lyst  til  at  stille  nogen  til  ansvar,  hvad  end  det  dre-­‐ jer   sig  om  en  minister,  borgmester  eller  arbejdsgiver.  Og   så  skal   man   selvfølgelig   interessere   sig   for   det,   som   vi   beskæftiger   os   med.  Nemlig  arbejdsmarkedet.«   Har  du  et  sidste  godt  råd  til  studerende,  der  kæmper  for  at  komme   i  praktik  på  Fagbladet  3F?   »Det  er  en  rigtig  god  idé  at  have  nogle  gode  spørgsmål  klar  til   Åbent  Hus.  Det  gør  selvfølgelig  ikke  noget,  at  man  er  ekspert  i   overenskomster,  men  vi  vil  egentlig  hellere  blive  mødt  af  ydmyg   nysgerrighed  og  undrende  spørgsmål,  der  viser,  at  man  har  in-­‐ teresse  for  vores  blad  og  stofområder.«

Mikkel Hastrup  Rasmussen,  praktikantvejleder  TV  SYD Hvorfor  skal  man  søge  TV  SYD  som  praktiksted? »Det  skal  man,  hvis  man  vil  være  en  af  Danmarks  bedste  tv-­‐jour-­‐ nalister.  Hos  os  får  man  lov  til  at  lære  håndværket  at  kende  fra   bunden.« Hvilke  egenskaber  leder  I  efter  i  de  praktikanter,  I  ansætter  på  TV   SYD? »Vi  leder  efter  entusiastiske  og  viljestærke  unge  mennesker,  der   skal  have  lysten  og  viljen  til  at  fortælle  gode  tv-­‐historier.  Det  er   vigtigt,  at  man  er  udadvendt  og  selvstændig,  og  at  man  har  en   personlighed,  der  passer  ind  på  TV  SYD  –  for  det  er  ikke  alle,  der   gør  det.« Har  du  et  sidste  godt  råd  til  studerende,  der  kæmper  for  at  komme   i  praktik  på  TV/Syd?   »De  skal   komme  og  møde  os!  Jeg  tør  godt  sige,  at   hvis  man   ikke   er  til  Åbent  Hus  på  TV/Syd,  så  har  man  heller  ikke  en  chance  for   at  komme  i  praktik  hos  os.  Man  skal  komme  og  vise  sig  lidt  frem.   Det  er  vigtigt,  at  vi  på  forhånd  møder  jer,  og  at  I  møder  os  for  at   kunne  vurdere,  om  vi  passer  sammen.«

Linette Krøger  Jespersen  og  Marie  Nørgaard,   praktikantvejledere  Ekstra  Bladet Hvorfor  skal  man  søge  Ekstra  Bladet  som  praktiksted? »Det   skal   man,   hvis   man   vil   mærke,   at   der   bliver   regnet   med   en.   Vores   praktikanter   sidder   ikke   og   rådner   op   sammen   med   noterne.   De   skriver   til   forsiden   af   avisen   og   har   deres   byline   på   tophistorierne  på  Danmarks  største  nyheds-­‐site.« Hvilke   egenskaber   leder   I   efter   i   de   praktikanter,   I   ansætter   på   Ekstra  Bladet? »De  skal  have  ambitioner,  gå-­‐på-­‐mod  og  lyst  til  at  lave  dagsor-­‐ denssættende   journalistik.  Vi   vil   rigtig   gerne   have   folk  med   lidt   kant,  der  kan  noget  ’særligt’  -­‐  tale  russisk,  læse  et  regnskab  eller   brænder  vildt  meget  for  noget  -­‐  også  selvom  det  er  skak.«   Har  I  et  sidste  godt  råd  til  studerende,  der  kæmper  for  at  komme  i   praktik  på  Ekstra  Bladet? »Kom   forbi,   når   vi   a holder   Åbent   Hus-­‐arrangement.   Det   er   her,   vi  kan  få  en  fornemmelse  af  hinanden  og  snakke  lidt  dybere.  Og   så  bare  vær  ærlig  om,  hvem  du  er.  Så  skal  vi  også  nok  være  ærlige   om,  hvem  vi  er.« asoer12@student.sdu.dk


FOKUS:PRAKTIKPANIK

LIXEN | april 2013 | 15

Kommende Kravling til Kasper? Han er den yngste studerende på Center for Journalistik nogensinde. I sin praktikperiode på Berlingske, har han lavet hele 26 forsider. Kasper Kildegaard Sørensen fortæller om sit livs største selvopgør og syv hektiske måneder, hvor han har været med til at sætte mediedagsordenen. Hans historier har ført til to indstillinger til dette års Kravling-pris.

Lasse Ryom, 2. semester

En rungende  stilhed  har  indfundet  sig   i  lobbyen  på  Christiansborg.  Moment-­‐ vis  a brydes  den  af  mobilsnakkende   journalister  og  politikere,  der  er  ved   at   forlade   den   betydningsfulde     ar-­‐ bejdsplads  for  at  gå  på  weekend.       Men   Berlingskes   journalistprak-­‐ tikant  Kasper  Kildegaard  Sørensen  er   ikke  klar  til  at  forlade  Christiansborgs   gemakker.   Han   er   nemlig   i   gang   med   at   inpudse   et   stort   portræt   af   SFs   formand  Anette  Vilhelmsen.  Mens  de   leste   af   Kaspers   jævnaldrende   er   på   vej   i   byen   eller   følger   aftenens   fod-­‐ boldlandskamp,  har  han  dedikeret  sin   energi   til   det,   der   driver   ham   aller-­‐ mest,  nemlig  politik.        »Jeg  er  utrolig  privilegeret  ved  at  få   lov  til  at  arbejde  med  de  stofområder,   som   interesserer   mig,   og   emner   jeg  

inder vigtige.  Det  giver  mig  energi  og   lyst  til  at  gøre  mit  bedste  hver  dag,«     fortæller  han.       Den   21-­‐årige   SDU´er   startede   det   første   halve   år   af   sin   praktiktid   på   Berlingske  Business  og  skal  nu  være   på  Christiansborg  i  resten  af  sin  prak-­‐   tik.   Kasper   gjorde   sig   lynhurtigt   be-­‐   mærket   ved   at   lave   en   forsidehis-­‐ torie  på  sin  første  rigtige  arbejdsdag.   Den   forside   skulle   vise   sig   blot   at   blive  en  af  mange.   Kaspers  Kravling-­‐historier Den  24.  oktober  2012  klokken  18.30   stod  Kasper  på  Politigården  i  Køben-­‐ havn  og  kiggede  ned  på  to  meter   lytte-­‐ kasser.   Disse   lyttekasser   indeholdt   uerstatteligt  historisk  materiale,  som   var  blevet  stjålet  fra  Rigsarkivet,  men   som  nu  var  i  politiets  sikre  varetægt   takket  være  Kasper  og  hans  kildes  ar-­‐   bejde.        »Det  var  en  fuldstændig  ubeskrivelig   følelse  at  stå  med  de  dokumenter  for-­‐   an   sig.   Det   var   bare   en   rendyrket   følelse  af  meningsfuldhed,  og  det  be-­‐   tød  langt  mere  end  at  kunne  få  lov  til   at   skrive   det   til   avisen   dagen   efter,«   husker  Kasper.   Afsløringen   af   tyveriet   fra   Rigs-­‐ arkivet   endte   som   tophistorie   hos   samtlige  danske  medier  og  fyldte  ny-­‐ hedsbilledet   i   ugerne   efter.   Kaspers   lange   artikelserie   om   Rigsarkivet   er   nu  indstillet  til  Kravlingprisen,  der  er   de  journaliststuderendes  pendant  til   Cavlingprisen.        »I  det  første  lange  stykke  tid  af  min   praktik  på  Berlingske  udledte  jeg  en   mængde  af  energi,  som  jeg  ikke  tro-­‐   ede,   at   jeg   havde   i   mig.   Der   var   en   opsparet  lyst  gennem  mange,  mange  

Borgen. Kasper Kildegaard Sørensen skal skrive politisk journalistik fra Christiansborg i resten af sin praktiktid på Berlingske. Det glæder ham, da politikken er det, der driver ham allermest. Foto: Malte L. Nørgaard

år til   at   komme   ud   og   lave   det,   jeg   brænder  for,«  siger  han.   Selvopgøret Kasper   har   i   mange   år   haft   en   evne   til  at  blive  utrolig  opslugt  af  de  ting,   der   betyder   noget   for   ham.   Da   han   var  yngre,  var  det  sport,  mens  det  de   seneste   år   har   været   at   tilegne   sig   viden.   Men   pludselig   ik   Kasper   en   meget  ubehagelig  opvågning,  der  før-­‐   te  til  et  stort  selvopgør.     »Det   skete,   da   jeg   en   dag   faktisk   havde  tid  og  lyst  til  at  gå  ud  og  være   sammen   med   nogle   venner,   men   så   måtte   sande,   at   jeg   ikke   var   inviteret  

længere.  Det  var  som  at  løbe  panden   mod   en   mur,«   fortæller   Kasper,   der   i   bakspejlet   mener,   det   var   et   vende-­‐ punkt  for  ham.        Kasper  kom  frem  til  den  konklusion,   at   han   havde   brug   for   en   bedre   ba-­‐   lance  i  sit  liv.  Han  indså,  det  var  nød-­‐   vendigt   at   bruge   mere   tid   med   de   mennesker,   som   står   ham   nær,   hvis   han   skulle   blive   rigtig   glad.   I   dag   bruger  Kasper  stadigvæk  langt   lere   timer   på   sit   arbejde   end   de   nor-­‐   merede   37   timer,   men   han   føler   selv,   at  han  har  vundet  selvopgøret  og  fået   et  mere  a balanceret  liv.          Kasper  kigger  på  sit  sølvgrå  Seiko  

ur. Klokken   er   20.30.   Fingrene   ma-­‐   nøvrerer   stadigvæk   hen   over   tast-­‐ aturet,   men   kort   efter   sættes   der   punktum   på   en   travl   uge.   Nu   er   der   weekend   helt   til   tirsdag   –   den   skal   bruges  i  gode  venners  lag. lassn12@student.sdu.dk

Læs det   fulde   portræt   af   Kasper   Kildegaard   Sørensen   på   lixen.dk

Provinspraktik betyder ikke panik Journaliststuderende fravælger ofte provinsaviserne og små medier, når de søger praktik. Men karrieren tager ikke skade af at starte i det små, lyder det fra en journalistpraktikant.

Søren Martin Olsen

Fem ansøgere.  Så  få  søgte  sidste  forår   regionalavisen  Fyns  Amts  Avis,  mens   medier   som   Politiken   og   Berlingske   modtog   stakkevis   af   ansøgninger. Selv   om   praktikant   Mie   Flyttov   ikke   drømte  om  lokaljournalistik  på  Syd-­‐ fyn,  viste  Fyns  Amts  Avis  sig  at  være   en  god  beslutning.              »Det  er  en  gave  at  prøve  kræfter  med   lokaljournalistik.   Ingen   historier   er   for  små.  Det,  der  kan  virke  som  en  lille   historie,   fylder   utrolig   meget   hos     borgerne,«   konstaterer   den   fynske   praktikant,  Mie  Flyttov.       På   det   lokale   dagblad   i   Svendborg   værdsætter  hun  muligheden  for  at  få   journalistikkens  grundprincipper  på   plads.  De  skriftlige  spids indigheder   kræver  øvelse,  og  netop  dét  får  hun  i   høj  grad  efterprøvet.  

    »Det   bedste   er,   at   man   får   lov   til   at   skrive  lige,  hvad  man  vil.    Du  får  som   praktikant   lov   til   alt,   og   man   bliver   ikke  pakket  ind  i  vat,«  fortæller  hun. Ingen  begrænsninger Mie  Flyttov  skriver  i  Fyns  Amts  Avis   om   alt   fra   skaktalenter   til   minister-­‐ udspil.   Hun   er   især   glad   for   én   ar-­‐ tikel.  Den  beskriver  en  busrutes  store   konsekvenser  for  børn,  der  ikke  læn-­‐   gere   kan   komme   i   skole   hver   dag.   Artiklen  betyder  noget  for   lere  lokale   læsere  og  kan  være  med  til  at  gøre  en   forskel,  mener  hun.            

Indtil    videre    har    Mie    Flyttov    stået for   27   forsideartikler   på   Fyns   Amts   Avis.   Det   skyldes   ikke,   at   skribent-­‐ erne  kun  skriver  små  historier,  und-­‐   erstreger   hun,   men   fordi   praktikant-­‐ erne   er   på   lige   fod   med   de   andre   an-­‐   satte.   Det   lokale   dagblads   medar-­‐   bejdere   kender   hinanden.   De   ved,   hvem   Mie   er.   Og   så   glæder   det   hende,  at  hun  ikke  bare  er  praktikant-­‐   en   med   kontoret   tættest   på   kaffe-­‐ automaten.   Søg  små  praktiksteder Når   de   studerende   skal   til   at   søge  

”Ingen historier er for små. Det, der kan virke

skade af   at   starte   i   det   små,   forstår   hun  godt,  hvorfor  mange  studerende   er   tilbøjelige   til   at   vælge   de   store   medier.   Flere   avislæsere   holder     Politiken  end  Fyns  Amts  Avis.          Men  det  kan  ifølge  Mie  Flyttov  ofte   være   bedre   at   lægge   kræfterne   i   at   fortælle  en  historie  i  et  regionalt  dag-­‐   blad  med  en  regional  eller  lokal  vin-­‐ kel.  Det  skaber  den  gode  historie,  og   gør   den   nærværende   og   aktuelt   for   læseren,  mener  hun.        Journalistik  handler  for  Mie  Flyttov   ikke  kun  om  at  formidle,  men  også  om   at  skabe  debat.  En  dag  overhører  Mie  

som en lille historie, fylder utrolig meget hos borgerne          På  trods  af,  at  det  også  er  muligt  at   skrive  massevis  af  artikler  på  Politik-­‐   en  eller  Berlingske,  tror  Mie  Flyttov,  at   begrænsningerne   er   væsentligt   min-­‐   dre  på  de  regionale  medier.                      »Der  sidder  ikke  en  redaktionschef     og   indskrænker   mine   muligheder,   fordi  historien  ikke  er  stor  nok.  I  de   landsdækkende  medier  skal  artikler-­‐   ne  være  interessante  for  hele  befolk-­‐ ningen,   og   det   udelukker   mange   artikler.«

praktiksted på   den   årlige   panikdag,   mener   Mie   Flyttov   ikke,   at   praktik-­‐ ansøgerne  skal  frygte  at  vælge  et  min-­‐   dre  pro ileret  praktiksted  som  første   skridt  i  karrieren.         »Jeg   tror   ikke,   at   mine   chancer   er   blevet  mindre.  Tværtimod.  De  mange   artikler  har  givet  mig  spalter  i  benene,   og  jeg  føler  ikke,  jeg  mangler  et  lands-­‐   dækkende   medie   på   mit   cv,«   siger   hun.            Selv  om  karrieren  måske  ikke  tager  

Foto: Robert Hendel

Flyttov to   lokalpolitikere   diskutere   en  artikel  om  akutjobs.    En  artikel,  hun   havde   skrevet.     Det   er   lige   nøjagtigt     dét,  der  er  drivkraften  i  den  22-­‐årige   københavners  praktikforløb:        »Det  vigtigste  for  mig  er,  at  folk  rea-­‐   gerer   på   det,   jeg   skriver   om.   Og   folk   går   virkelig   op   i   det   gennem   læserbreve  og  opringninger.  Selvføl-­‐   gelig   skriver   vi   også   små   historier,   men   historier   om   en   kat   i   et   træ     kommer  altså  ikke  på  forsiden.« sools12@student.sdu


16 | april 2013 | LIXEN


FOKUS:PRAKTIKPANIK

LIXEN | april 2013 | 17

Grund til  pa-­‐pa-­‐panik? I øjeblikket stresser de studerende på fjerde semester over den snarlige Store Matchdag og deres dertil kommende praktiksted. Spiller de deres praktikkort rigtigt, har de måske ikke grund til at være nervøse - i modsætning til mange af de andre praktikansøgere i Danmark.

Amalie Pil Sørensen

Med alle   de   penge,   de   jerde   seme-­‐   sterstuderende   fra   Medietorvet   i   øjeblikket   kaster   efter   hjemmeside-­‐ domæner   og   professionelle   foto-­‐   grafer,   kunne   man   tro,   at   de   prak-­‐ tikhungrende   journalistspirer   er   i   fare  for  at  blive  en  del  af  de  op  mod   10.000  unge  i  Danmark,  der  ikke  kan   få   en   praktikplads.   Men   det   er   ikke   tilfældet.        For  selv  om  der  historisk  set  ikke   har   været   helt   nok   pladser   til   alle   praktikansøgere   på   Store   Matchdag,   er   de   studerende   fra   SDU   gået   fri  af   praktikpladsmangel.   Det   fortæller   praktikantvejleder  ved  Center  for  Jo-­‐   urnalistik  Karen  Løth  Sass:       »Vi   får   næsten   hver   gang   afsat   alle.   Dog   er   der   en   til   tre,   der   står   over.   Som   regel   fordi   de   ønsker   noget   helt   speci ikt.  Der  er  hver  gang  pladser  til   overs  på  Store  Matchdag,  men  nogle   studerende  vil  måske  have  TV,  og  så   tager   de   chancen   med   orlov,«   siger  

hun og   understreger,   at   hun   aldrig   anbefaler   studerende   at   tage   orlov   grundet  kræsenhed.   Vær   leksibel Sidste   år   var   der   tre   personer   fra   Center  for  Journalistik,  der  søgte  or-­‐ lov  efter  Store  Matchdag,  da  de  ikke   ik  deres  ønskede  praktiksteder.  Det   er   ikke   givet,   at   praktikansøgerne   direkte   har   afvist   medier   på   Store   Matchdag.   Det   kan   også   være   i   pe-­‐ rioden   op   til,   at   de   studerende   har   spændt   ben   for   sig   selv   ved   at   søge   for  smalt.            Derfor  anbefaler  praktikantvejleder   Karen   Løth   Sass   de   studerende   at   søge  mindst  syv  forskellige  medier  og   generelt   være   mindre   kræsne   i   op-­‐        

takten til  Store  Matchdag.      »Der   indes  ingen  helgardering,  så-­‐ dan  er  det.  Men  en  slags  helgardering   kunne  være  at  gå  udenom  de  pladser   i  København,  som  alle  søger.  Er  man   geogra isk   kræsen,   bliver   det   svært   fra   begyndelsen,«   siger   Karen   Løth   Sass  og  fortæller,  at  der  er  gode  odds   for  at  få  et  godt  praktiksted,  hvis  man   bare  er  en  smule   leksibel:      »Uanset  hvor  udskældt  ordningen   er,   så   er   det   fakta,   at   70   procent   får   noget   af   det,   de   har   ønsket,   næsten   alle  får  en  plads  inden  for  tre  timer,   og  at  der  er  pladser  til  overs.  Måske   ikke   smarte,   men   alligevel   rigtig   gode  pladser  til  overs.  Det  er  der  nok   mange  tømrer-­‐  og  murerlærlinge,  der   godt  kunne  tænke  sig.«  

Praktikpladsansøgere

Praktikpladser

300

250

200 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Målingen er gennemført over forårets Store Matchdag i alle pågældende år. Målingen tager ikke højde for, at der hvert år er pladser tilovers ved afslutningen af Store Matchdag.

PERSPEKTIV: Antal  prak ksøgende  pr.  prak kplads Forår 2010 Forår 2011 Forår 2012

Journalis k

Erhvervsuddannelser

1,15 1,11 1,07

2,3 2,1 3,2

Målingen for journalistik er foretaget over forårets Store Matchdag, mens målingen for erhvervsuddannelserne er foretaget i marts måned i alle pågældende år. Kilde: Det Centrale Praktikudvalg og AE-rådet Hver tredje  praktikløs Netop   tømrer-­‐   og   murerlærlinge   har   sammen   med   deres   medstuderende   på   landets   erhvervsskoler   et   helt   andet   forhold   til   praktikpladser.   På   erhvervsskolerne   får   kun   hver   tredje  en  praktikplads,  og  derfor  går   bekymringen   blandt   eleverne   mere   på,  om  de  kan  komme  i  praktik,  end   hvor  de  kan  komme  i  praktik.       Kasper   Sand   Kjær   er   ungdoms-­‐ konsulent  ved  LO  og  repræsentant  for   eleverne   på   erhvervsskolerne.   Han     har  svært  ved  at  sætte  sig  ind  i,  hvor-­‐ dan   man   som   journaliststuderende   kan   tillade   sig   at   vælge   og   vrage   mellem  praktikpladserne:         »Nu   er   det   jo   meget   forskellige   brancher,   og   derfor   skal   man   selv-­‐ følgelig   anskue   det   forskelligt.   Når     det  er  sagt,  lyder  det  da  en  tand  for-­‐   kælet  at  lade  sig  forsinke,  fordi  man     ikke   får   den   ønskede   praktikplads,«   siger   han   og   tilføjer,   at   hans   med-­‐ lemmer  først  og  fremmest  ville  være   enormt   lettede   og   taknemmelige,   hvis   de   stod   i   en   situation,   hvor   der   var  praktikpladser  til  alle.   Tag  hvad  I  kan  få Ud   af   de   knap   10.000   unge   menne-­‐   sker   på   landets   erhvervsskoler,   der   lige   nu   mangler   en   praktikplads,   er     det   lykkedes   for   nogle   at   komme   i    

Praktik - en kort, en lang Praktikordningen på SDU’s journalistuddannelse skal tages op til diskussion. Centerleder Peter Bro kalder ordningen for et mudret politisk problem.

Pernille Baden Obelitz, 2. semester

Et år   eller   halvandet.   Opdelt   eller   samlet.  Alt  er  i  spil,  når  det  kommer   til  diskussionen  om  SDU’s  journalist-­‐   uddannelses  fremtidige  praktikord-­‐   ning,   og   meningerne   er   forskellige.   Står  det  til  KaJO,  kredsen  af  journa-­‐ liststuderende  i  Odense,  skal  der  ikke   pilles  ved  praktikkens  længde,  mens   Dansk   Journalistforbund   mener,   at   praktikken  skal  deles  op.  Centerled-­‐ er   Peter   Bro   taler   om   ændringer   i   både  længde  og  indhold.   Præget  af  politik »Det   er   en   del   af   et   meget   mudret     og   politisk   problem,«   understreger   Peter  Bro.       I   Dansk   Journalistforbund   mener   man,   at   praktikanternes   lange   prak-­‐

tik tager  jobs  fra  de  arbejdsløse  jour-­‐   nalister,   og   at   lere   medier   kun   øn-­‐ sker   at   have   praktikanterne   ude   i   længere  tid,  så  de  kan  benytte  sig  af   den  billige  arbejdskraft.       »Det   er   sindssygt   politisk.   Der   er   virkelig   mange   spillere   rundt   om   i   branchen,  der  har  en  interesse  i  det   her.  Man  kan  sige,  at  vores  interesse   selvfølgelig   er   det   rent   studiemæs-­‐ sige,  altså  hvordan  vi  kan  sikre  os,  at     de   studerende   lærer   rigtig   meget,     imens   d e   e r   p å   s tudiet,«   fortæller centerlederen. Praktik  er  mere  end  produktion Næstformanden   i   Dansk   Journalist-­‐ forbund,  Lars  Werge,  ønsker,  at  prak-­‐   tikforløbet   skal   sættes   sammen   på   en   helt   ny   måde.   Han   foreslår,   at     man   lader   sig   inspirere   af   hånd-­‐ værkeruddannelserne  og  i  stedet  løb-­‐   ende  skifter  mellem  praktik  og  studie.          »Jeg  synes  godt,  at  man  kunne  prøve     at   tænke   nyt.   Det   kan   nogle   gange   virke   som   om,   journalistuddannels-­‐ erne  næsten  glemmer  de  studerende,   i   den   periode   de   er   i   praktik,«   siger   Lars  Werge  og  fortsætter:        »Der  er  ikke  rigtig  nogen  forvent-­‐ ninger   til,   hvad   de   studerende   kan,   når  de  kommer  tilbage  fra  praktikken,   og  hvad  det  er,  praktikstederne  skal  

forsyne praktikanterne   med   udover   praktisk  erfaring.«       Hos   KaJO   er   man   dog   uenig   i   forslaget   om   at   dele   praktikken   op.   Formand   Christina   Krogh   Lauritzen   frygter,  at  forløbet  vil  blive  for  usam-­‐ menhængende.       »Hver   gang   du   kommer   ud   igen,   skal  du  bruge  tid  på  at  sætte  dig  ind   i   praktikken   en   gang   til,   hvorimod   det  går  mere  gnidningsfrit,  når  du  er   ude  i  et  helt  år,«  fortæller  formanden,   som  generelt  mener,  at  man  ikke  bør   ændre  i  praktikkens  længde.      »Det  er  ude  i  praktikken,  at  vi  virke-­‐   lig   lærer   håndværket.   Det   handler   om  at  få   ingrene  i  mulden  og  grave   i  det  selv.  Det  er  jo  det,  vi  lærer  af,  så   det   ville   være   en   dårlig   idé   at   dele   praktikperioden   op,«   pointerer   for-­‐ mand  Christina  Krogh  Lauritzen. Forandringer  skal  fryde Praktikken   er   et   brandvarmt   emne,   når  styrelsen  ved  Center  for  Journa-­‐ listik   samles   til   sommermødet   i   juni.   Her   skal   hele   praktikpakken   op   at   vende.           Hvorvidt   længden   af   praktikken   skal  ændres,  om  der  skal  stilles  højere   krav   til   praktikstederne   eller   om   de   journaliststuderende   skal   rustes   på   en   anden   måde,   inden   de   bliver  

sendt ud   i   marken,   ved   styrelsen   endnu  ikke.       »Det   skal   være   en   a klaring   af,   hvordan   vi   får   det   bedst   mulige   ud   af   praktikordningen   for   alle   parter,«   fastslår   centerleder   Peter   Bro.   Han   vil  ikke  ud  med,  hvilke  ændringer  han   selv  har  tænkt  sig  at  være  fortaler  for,   men   han   garanterer,   at   der   vil   være   delte  meninger.      »Hvad,  der  er  helt  rigtigt,  kommer    an  på  en  masse  faktorer,  der  skal  stil-­‐   les  op  mod  hinanden.« peobe12@student.sdu.dk

skolepraktik. De   sidste   6000   elev-­‐   er   kan   ingen   praktikplads   få   over-­‐   hovedet   og   kan   derfor   ikke   færdig-­‐ gøre  deres  uddannelse.         Kasper   Sand   Kjær   og   andre   LO-­‐ ansatte  møder  ofte  elever,  der  er  på   deres  tredje  eller   jerde  grundforløb,   fordi  de  er  blevet  forsinket  og    derfor   nødsaget   til   at   skifte   uddannelse   grundet   manglen   på   praktiksteder.   Ofte   er   disse   elever   særligt   nervøse   forud   for   praktiksøgningen.   Derfor   løfter  Kasper  Sand  Kjær  lige  en    hånd-­‐   værker inger   over   for   de   journalist-­‐ studerende:        »Det  er  et  sundt  princip,  at  mange     uddannelser   i   Danmark   sender   elev-­‐   erne,   de   studerende   eller   lærlinge   i   praktik.   Men   det   forpligter   også   de   studerende,   som   må   tage   en   del   af   ansvaret   på   sig   og   anskue   prak-­‐ tikperioden  som  det,  den  er  –  nemlig   en   del   af   deres   uddannelse,«   siger     han  og  fortsætter:      »Her  har  man  som  studerende  en   forpligtelse  til  at  gennemføre  sin  ud-­‐ dannelse  så  hurtigt  som  muligt,  også   selvom  det  betyder,  at  man  ikke  kan   vente  på  et  opkald  fra  Politiken,  men   derimod   tage,   hvad   man   kan   få   her   og  nu.« asoer12@student.sdu.dk

Styrelsen for  Center  ved  Journalistik Styrelsens   medlemmer   repræsen-­‐ terer  det  samfundsvidenskabelige  og   humanistiske  fakultet,  de  ansatte,  de   studerende  og  mediebranchen.   Blandt   medlemmerne   er   ansvars-­‐ havende  chefredaktør  på  Fyens  Stifts-­‐   tidende  og  formand,  Per  Westergaard,   centerleder   Peter   Bro   og   næstfor-­‐ mand  i  Dansk  Journalistforbund,  Lars   Werge.   De  mødes  2  gange  pr.  semester  for  at   diskutere  uddannelserne. Næste  mødedato  er  6.  juni  2013,  hvor   praktikordningen  skal  diskuteres.

Praktik. Styrelsen skal diskutere længden af praktikken. Foto: Malte L. Nørgaard


OPINION

18 | april 2013 | LIXEN Postkort fra enfortæller SDU’er En praktikant Kære Medietorvsmenneske Forår  på   jerde  semester.  Hvis  stemningen  minder  om  den,  min  årgang   ik  pisket  op,  så  misunder  jeg  dig  ikke.  Ét  samtaleemne  går  i  rundhyl,   indtil  man  får  bildt  sig  selv  og  alle  andre  ind,  at  hvis  panikdagen  går  skævt,  så  kan  du  lige  så  godt  drikke  gravøl  for  hele  din  karriere. Min  panikdag  gik  ikke  som  forventet,  og  alle  mine  studievenner  kiggede  på  mig,  som  om  jeg  var  blevet  diagnosticeret  med  noget  i  terminalstadie  og   sagde  ‘hvordan  kan  det  være,  du  er  jo  så  dygtig’,  så  jeg  rigtig  kunne  forstå,  at  jeg  var  blevet  ramt  af  en  ulykke.  Jeg  græd  og  tog  hjem  til  far  og  mor  og   troede,  at  nu  skulle  jeg  aldrig  blive  til  noget.  Men  så  kom  jeg  i  gang  med  praktikken  på  3F  og  endte  med  at  få  cavlingnomineringen  på  CV’et  inden   BA’en.  Og  indtil  videre  har  jeg  da  også  været  i  stand  til  at  opretholde  både  arbejdsliv  og  en  fast  indtægt.     Så  måske  var  det  der,  jeg  lærte,  at  ofte  ved  man  ikke,  hvad  der  er  bedst  for  en  selv,  før  det  er  for  sent.  Eller  også  lærte  jeg,  at  hvis  ikke  man  bliver  til  noget,   så  bliver  man  til  noget  andet.  Eller  også  lærte  jeg  at  sige  que  sera  sera  og  den  slags  jazz  -­‐  derfor  giver  det  ingen  verdens  mening  at  bekymre  sig.  Så  det  holdt  jeg  op  med.  

Så pulsen  ned  med  det  der  panikståhej.  Og  overvej  så  at  rette  dit  blik  mod  det,  som  jeg  rent  faktisk  misunder  dig.  For  lige  nu  går  du  rundt  på  nogle  grimme  gange  fyldt  med  noget  så  smukt   som  viden.  Og  det  savner  jeg.  Hvor  ville  jeg  egentlig  gerne  hive  en  måned  ud  og  sætte  mig  til  forelæsninger  i  økonomi,  international  politik  og  historie  og  den  slags.  Få  input,  uden  at  nogen   forventer  instant  output  til  gengæld.   I  sin  tid,  som  var  min  tid,  hvor  vores  e-­‐mails  hed  noget  med  03,  passede  jeg  mine  akademiske  fag,  men  jeg  lagde  det  meste  af  min  tid  på  de  journalistiske,  og   ik  jeg  chancen  igen,  ville  jeg   bytte  lidt  om  på  den  trykfordeling.  For  guderne  skal  vide,  at  der  er  langt  fra  journalistik  til  raketvidenskab.  I  virkeligheden  er  det  et  håndværk,  som  automatisk  sætter  sig  i   ingrene,  når   man  først  kommer  i  gang.  At   inde  de  rigtige  skriftlige  og  mundtlige  kilder,  få  fakta  og  ord  ud  af  dem  og  skære  en  artikel  eller  et  indslag  til  er  egentlig  et  spørgsmål  om  gefühl. Men  det  samme  kan  ikke  siges  om  al  den  akademiske  viden,  I  går  rundt  og  hiver  i  på  Gydehutten.  Viden  skal  du  opsøge,  indlære,  give  tid,  bearbejde  og  huske.  Viden  er  ikke  en  gefühl.  Den   kommer  kun  sjældent  af  sig  selv.  Og  hvor  arbejdsmarkedet  nok  skal  sørge  for  at  præge  dig  med  fagets  rutiner,  så  du  til  sidst  kan  skrive vinkler  og  underrubrikker  i  søvne,  så  er  det  kun  sjældent  at  kompleks  viden  banker  på  din  dør  -­‐  og  endnu  mere  sjældent,  at  du  har  tid   til  at  tage  imod  visit.  Så  dyrk  det,  mens  du  kan,  sagde  gammelmor.  

uk Da

msga ard

Mine journalistiske  ben  bliver  hvert  år  længere  og  stærkere,  men  fodsålerne  sætter  altid  sporene  lige  der:  På  Medietorvet,  som   er  grundlaget  for  min  måde  at  bruge  mit  fag  på.  Ikke  at  jeg  skriver  og  tænker,  som  jeg  gjorde  for  ti  år  siden,  men  jeg  lærte  mit   instrument  at  kende  på  jeres  lyse  parket.  På  SDU  lærte  jeg  at  spille  efter  noder,  så  jeg  nu  kan  spille  min  egen  melodi  i  mit   hjørne  af  medielandskabet,  som  er  stort  og  varieret  og  nok  skal  have  et  ledigt  hjørne  til  dig.  

Foto: P

Venligst Gertrud Højlund Radiovært  på  Radio24syv

Meninger

Opråb fra Norge EVa Krarup Randa

Kære medstuderende.   Her  er  et  lille  postkort  fra  Norge.   Landet   af   mælk   og   honning,     hvor   effekterne   af   global   op-­‐   varmning   åbenbart   ikke   fun-­‐   gerer,   og   tyngdeloven   er   op-­‐ hævet.   Men  nok  om  vejret.  Hvordan  går  det   med  dig  hjemme  på  Medietorvet?  Har   du  haft   lere  mareridt?  Det  er  vigtigt,     at   du   får   din   nattesøvn.   Ellers   kan   jeg   godt   forstå,   at   du   ikke   orker   at   møde   op   til   undervisning   dagen     efter.   Du   skal   også   huske   at   tage     dine  vitaminpiller,  du  er  begyndt  at  se   lidt   bleg   ud.   Og   hvad   med   det   por-­‐   træt,  du  skal  a levere  i  morgen?  Blev   det   ligeså   gennemarbejdet,   som   den   genre   i   virkeligheden   kræver?   Hvis   du   nu   skal   svare   helt   ærligt   og   glemme   den   dårlige   samvittighed   overfor   dig   selv.   Overfor   din     underviser.  Og  overfor  opgaven.       Du   kan   jo   godt.   Du   har   bare   ikke   mere   end   24   timer   i   døgnet.   Det   er   jo  ikke  så  mærkeligt,  hvis  du  bruger   23   timer   af   dem   på   at   gruble   over   den   dag,   der   nærmer   sig.   Jeg   tør  

næsten ikke   skrive   det   af   frygt   for   at   stresse  dig  endnu  mere.  Vi  kan  kalde   det   Store   Matchdag.   Vi   kan   også   kalde   det   Panikdag.   SU   eller   Café-­‐ penge.  Indholdet  er  cirka  det  samme,   bare   i   et   indpakningspapir,   der   skal  

Men nu  er  det  som  om,  at  noget  har   ændret   sig.   Stemningen   er   lidt   tryk-­‐   ket.  En  spids  kommentar  her  og  der.   Et   hånligt   grin,   når   du   læser   ud-­‐   kastet   til   en   andens   hjemmeside-­‐  

Jeg er  bare  oprigtigt  bekymret  for  dit  hel-­‐   bred.  Du  skal  vide,  at  det  ER  et  show.  Du  er   ikke  den  eneste,  der  føler,  at  du  ikke  slår  til.

camou lere det  fysiske  ubehag.   Nu   er   jeg   hverken   læge   eller   psyko-­‐   log,   så   jeg   kan   ikke   give   dig   en   medi-­‐   cinsk  diagnose.  Men  jeg  kan  tale  til  dig.   Som  en  ven.  Som  din  medstuderende.   Ikke  som  en  konkurrent.    Måske    det   kan   hjælpe   lidt   på   de   andre   symp-­‐   tomer?         Det   er   ikke   for   at   lyde   som   en   hønemor.  Jeg  er  bare  oprigtigt  bekym-­‐   ret   for   dit   helbred.   Du   skal   vide,   at   det  ER  et  show.  Du  er  ikke  den  eneste,   der   føler,   at   du   ikke   slår   til.   Der   var   den   dårlige   samvittighed   igen,   den   sidder  jo  i  baghovedet  og  lurer.  Hele   tiden.   Og   nogen   gange   stikker   den   virkelig   sit   hoved   frem,   og   misfor-­‐   ståelser  og  splid  opstår.         Du   forstår   det   ikke,   for   I   var   jo   hinandens  bedste  venner.  Du  husker   det,   som   var   det   i   går.   Dengang   for   tre  måneder  siden,  hvor  I  skålede  i  øl   fra  automaten.  Glade  og  ubekymrede.  

tekst, som   det   var   meningen,   at   du   skulle  give  feedback  på.          Du  skal  skrive  en  tekst,  der  handler     om   dig.   Men   i   virkeligheden   er   der   vist   nogle   uskrevne   regler   om,   hvad   medierne  gerne  vil  have.  Du  skal  und-­‐ gå  klichéer.  Det  har  du  fået  at  vide  af    

det ikke   i   strid   med   alt   det,   vi   har   lært   i   undervisningen?   Hvorfor   skal   det   være   sådan?   Ingen   ved   det,   alle   snakker  om  det.  Det  bliver  jo  taget  op   hvert   år   i   den   årlige   evaluering   af   Panikdagen.        Det  hjælper  måske  for  dig  at  vide,   at  det  er  et  show.  At  det  ikke  er  dig,   der   er   noget   galt   med.   Du   er   ikke   den   eneste,   der   har   det   sådan.   Du   har  måske  ikke  det  længste  CV,  men   du   er   jo   heller   ikke   færdiguddannet   endnu.  Så  er  det  da  ikke  så  mærkeligt,   at   din   journalistik   ikke   har   lyttet   bjerge  eller  grænser  eller  andre  tunge   ting.   Regeringer   bliver   jo   ikke   væltet   hver  dag,  så  du  behøver  ikke  at  lade   som  om.  Du  skal  bare  være  dig  selv. Resten  kan  du  lære.        Nogle  gange,  når  du  endelig  har  tid  

Så i   sidste   ende   er   du   tvunget   til   at   træffe   et   valg.   Vil   du   spille   efter   spillets   regler  og  spidse  albuerne  for  at  komme  på     Politiken?

din mediesprogslærer.   Der   indes   ik-­‐   ke  noget  facit.  Du  skal   inde  din  kant.   Men  alligevel  er  der  en  generel  opfat-­‐ telse  af,  ”hvad  det  er,  medierne  gerne   vil  have”.         Hvordan   skal   du   forene   de   to   ting?   Op inde   den   dybe   tallerken   og   leve     op   til   branchens   uskrevne   regler.   Er  

og føler  for  et  a bræk  fra  din  dårlige   samvittighed,   laver   du   måske   noget     hyggeligt   med   dine   venner.   Spiser   god   mad   og   drikker   rødvin.   Men   på   en  eller  anden  måde,  uden  at  nogen   tænker  over  det  drejer  samtalen  sig   ind   på   den   dér   dag,   hvis   navn   ikke   må   benævnes.   Men   pludselig   er   der   en  i  selskabet  der  bliver  tavs.

Man orker næsten ikke at snakke om det. Den evigt dårlige samvittighed. Der er måske endda en del i din vennekreds, som ikke læser journalistik, der spørger ind til dagen. Rygterne om vanviddet har altså spredt sig uden for journalistkredse. Så måske er det ikke dig, der er problemet? Måske er det hele systemet. Ingen ved det, alle taler om det. Men man må jo spille spillets regler og tænke taktisk. For det er jo en konkurrence. Så i sidste ende er du tvunget til at træffe et valg: Vil du spille efter spillets regler og spidse albuerne for at komme på Politiken? Eller vil du beholde din bedste veninde på studiet og ende på Lolland Falster Folketidende? Man kan jo ikke få det hele, vel? Jeg savner dig, og jeg glæder mig til at se dig igen. Efter den 23. april, når vi kan være venner igen. Ligesom i de gode gamle dage. Kærlig hilsen Eva evnie11@student.sdu.dk


OPINION

LIXEN | april 2013 | 19

Lærerklumme

Pimp my praktikant Overvej det  lige:  Handler  det  om  overflade,  eller  handler  det  om  substans,  når  du  skal  i  praktik?

Lene Rimestad, Journalistisk lektor

Det er   den   tid   på   året.   Igen.   Den   tid,   hvor   pupperne   på   Medietorvet   ud-­‐ vikler   sig   til   en   form   for   sommer-­‐ fugle.  Hvor  man  lige  får  ordnet  håret,   købt   nyt   full-­‐brand-­‐out it   og   hyrer   sig  en  professionel  fotograf  til  at  tage   hel igurbillederne   til   hjemmesiden.   PPS,   præpraktiksyndromet   knalder   til  4.  semester,  så  de  ikke  længere  lig-­‐   ner   gennemsnitligt   slidte   studeren-­‐ de,  men  udstillingsdukkerne  i  Maga-­‐ sin. Image  is  everything? Okay,   overdrivelse   fremmer   gen-­‐ drivelserne,   men   der   bliver  knoklet   på   med   brandingen   og   med   at   få   produceret   lidt   mere,   så   det   hele   ligner  noget,  man  ville  ansætte  der-­‐   ude.  P-­‐dagen  alias  panikdagen  alias   praktikant-­‐ansættelses-­‐dagen   klæ-­‐ ber  allerede  til  indersiden  af  hjernen  

som en   drømme-­‐mareridt-­‐drømme-­‐ mareridt-­‐rotationspresse.       Overvej   det   lige   igen.   Hvis  der  ikke   er   noget   substans   i   relationen   mel-­‐ lem   dig   og   din   arbejdsplads,   så   er   det   fuldstændigt   ligegyldigt,   om   du   er  i  praktik  på  TV  2  Lorry,  Berlingske   eller   Jydske   Vestkysten.   Og   er   det   egentlig  bedre  at  være  en  halvdårlig   praktikant   på   et   af   de   ” ine”   steder   end   at   være   en   fucking   magic   prak-­‐ tikant  på  et  mindre  kendt  sted?       Jeg   aner   det   ikke,   men   jeg   ved,   at   folk  nogle  gange  har  de  mest  spøjse   karriereveje,   og   det   er   ikke   til   at   for-­‐   udsige,   hvad   et   deltidsjob   som   tele-­‐ fonpasser  på  Ugeavisen  Ikast  kan  føre   til.  Et  godt  liv  måske?   Image  is  nothing. Jeg  ved,  at  det,  der  afgør,  om  du  får  det   fantastiske  praktikophold,  er,  om  du   får  relationerne  på  plads  til  de  voksne.   Om   de  gider  lege.   Om   der  er  nogen,   når  du  sidder  der  ved  skrivebordet  i   det   åbne   kontorlandskab,   mens   tele-­‐ fonerne   bimler,   kilderne   jamrer,   og   relevante   nyheder   er   noget,   andre  

medier inder.   Det   er   ikke   dit   image   eller   deres   image,   der   afgør,   om   du   inder   STEDET.   Det   gør   til   gengæld   substansen,  venner.         »Ifølge   Aristoteles   er   substans   det,   der   har   ua hængig   væren   til   forskel   fra   accidens,   en   tilfældig   egenskab   ved   substansen,«   står   der   i   Den   Store   Danske   encyklopædi.   Og   man   risikerer  at  gøre  substans  til  accidens,   hvis   man   ikke   tænker   sig   grundigt   om.   Magien   kan   man   selv   inde   ved   at   møde   så   mange   arbejdspladser,   kolleger  og  chefer  som  muligt,  snakke   med   så   mange   tidligere   praktikanter   som  muligt,  snuse  rundt  i  nabolaget   og  mærke  efter.  

mer nogen   de   forkerte   steder   (fx   munden),  når  man  lidt  casual  svinger   det  rundt  omkring  til  højre  og  venstre.         Når   man   så   har   mærket   efter   og   tænkt,   at   lige   her   kan   man   lære   nog-­‐   et/blive  til  nogen,  så  er  det  igen  sub-­‐   stansen,   der   tæller.   Jo   lere   gode   kræfter   (ikke   stressede   timer,   ikke   bruntungede   ord,   ikke   ligegyldige   udråbstegn)   du   kaster   ind   i   at   inde   din  personlige  base  i  nyhedsmaskin-­‐ rummet,   desto   større   chance   for,   at   du   får   foldet   vingerne   ud   og   bliver   kendetegnet  af  andet  end  små  sorte   imrehår,   der   vibrerer   i   takt   med   nyhedsstrømmens  intensitet.

Det, der  afgør,  om  du  f    år   det  fantastiske     praktikophold,  er,  om  du  får  relationerne   på  plads  til  de  voksne.  Om  de  gider  lege.

Man skal  spørge  sit  praktiksted  efter   mentorordninger,  praktikantdage  og   folk,  der  gider  lege.  Det  er  relationer,   der   skaber   udvikling.   Ikke   håret,   selv   om   det   godt   kan   forårsage   den   første  kontakt  –  især  hvis  man  ram-­‐  

Din trygge  base  er  hos  en  eller   lere   mennesker,   der   gerne   vil   være   med   til  at  udvikle  dig,  og  som  du  også  kan   udvikle   lidt   på   samtidig.   I   gensidig   respekt   og   til   gensidig   fornøjelse.   Det  er  den  dybe  relation  med  andre  

mennesker, som   løfter   livet   –   også   arbejdslivet  –  op  på  nye  niveauer.  Så   når   du   kommer  ind   på   redaktionen,   så   ind  dig  din  mentor:  Den  kollega,   der   hjælper   dig   til   at   inde   toilettet   og   sørger   for,   at   du   får   spist   frokost   de   første   dage.   Det   menneske,   som   hjælper   dig   med   at   få   vinklet   lortet,   inden  redaktører  skriger  af  dig.  Den   ven,  som  du  ringer  til,  når  du  fagligt   eller  arbejdsmæssigt  be inder  dig  i  et   sort  hul  de  næste  10  år.      Din  panikdag  behøver  ikke  betyde   panik.  Det  kunne  være  en  port,  en  pie-­‐   destal,   en   pil   ud   i   verden   til   nye   oplevelser.       Gå   nu   ud   og   vær   en   god   kammerat   og   et   godt   menneske   og   en   god   jour-­‐ nalist  i  stedet  for  at  vaske  dit  hår  hele   tiden.  Det  er  det,  der  fører  til  de  dybe   relationer.  Hvem  du  er,  og  ikke  hvem   du  tror,  du  bør  være. Image  can  be  anything. Det   kommer   an   på,   hvem   du   er   sam-­‐ men  med.

...at dem på 4. semester sagtens kan skifte profilbillede på Facebook, selvom man ikke er blevet single. Også Casper Bagge Andersen. - Stefan Brix, 4. semester

...at der sniger sig nogle meget finurlige ordvalg ind i ens ”om mig”-sektion, når man laver hjemmeside i febervildelse.

-‐ Sara Elisabeth Nedergaard, 4. semester

…at Janni Pedersen, ligesom John Mayer, er større end kroppen gør hende. -‐ Jeppe Aamand Øvig, 2. semester

...at det umuligt kan være overraskende, at radiokaraktererne er lave, når der næsten ingen radioundervisning er. -‐ Faton Nesimi, 2. semester

…at Rasmus Tantholt er journalistikkens McSteamy. Og Langkilde McDreamy. -‐ Annika Raunstrup, 2. semester

…at folk på 4. semester stresser for meget. Det er da sjovt at skrive et portræt, og hvem kan ikke lide at fylde en hel hjemmeside med ting om sig selv? Længe leve narcissisme! - Morten Buttler, 4. semester

... at SDU vinder High-Risk i år. - Christian Ipsen, 4. semester

... at det er en ordentlig omgang obligatoriskeopgaver-diarré, uddannelsen har fået sig på 4. semester... -‐ Katrine Wacher Fuglsang, 4. semester ... at et ”bare rolig, det hele går nok, også selvom det ikke går”-fag burde være obligatorisk på 4. semester. - Ulrik Baltzer, 4. semester ... at Klaus Levinsen lyder NØJAGTIG som Jesper Steinmetz! -‐ Caroline Møller Gundesen, 2. semester


Bagsiden

Lixen april 2013  

Lixen april 2013 (c)

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you