Issuu on Google+

CAND. PANIKDAG

Lixen Lixen

YTRINGSFRIHED I MYANMAR

ETIK I DR

Avisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 15. årgang | 8. nummer | december 2013

Erhvervsjournalistik i lav kurs hos studerende Finansstof bliver prioriteret højt   på   flere   af   landets   me-­ dier. Alligevel interesserer næsten  to  ud  af  tre  journa-­ liststuderende sig ikke for økonomi-­   og   erhvervsstof,   viser Lixens undersøgelse. Søren Martin Olsen

Flere   af   landets   medier   investerer   mange   mønter   på   erhvervsområdet.   Det   er   blevet   et   afgørende   område  

for   lere   mediehuse,   der   hver   især   forsøger   at   dominere   dækningen   af   økonomi-­‐   og   erhvervsområdet.        Men  det  frister  ikke  de  journalist-­‐   studerende   at   analysere   eksportfor-­‐   hold   eller   knække   regnskabskoder.   Det   viser   en   undersøgelse,   Lixen   har   foretaget   blandt   108   studerende   fra  Center  for  Journalistik.    Af    de  ad-­‐   spurgte  svarer  63  procent,  at  de  har   en  lav  interesse  for  stofområdet  øko-­‐   nomi  og  erhverv.  Den  lave  interesse   ærgrer   Berlingskes   chefredaktør,   Lisbeth  Knudsen:

     »Det  er  vældig  trist,  at  der  ikke  er   lere  studerende,  der  interesserer  sig   for   erhverv   og   økonomi.   Journalist-­‐ uddannelsernes   tilrettelæggelse   bør   afspejle,  at  økonomisk  indsigt  har  en   kolossal  betydning  ude  på  redaktion-­‐ erne,  uanset  hvor  man  kommer  hen.   Erhvervsstoffet   har   en   meget   stærk   position  og  bliver  opprioriteret  man-­‐ ge  steder.« Et  paradoksalt  problem     Over   de   senere   år   har   journalist-­‐ uddannelsen   på   SDU   haft   minimalt  

fokus  på  økonomi-­‐  og  erhvervsområ-­‐ det,  forklarer  centerleder  Peter  Bro.       Problemet   har   ifølge   ham   været,     at   studiet   har   beskæftiget   sig   med   enkelte  områder  af  journalistikken. Centerlederen  erkender,  at  de  gerne   havde  reageret  hurtigere,  men  at  stu-­‐ diet  nu  vil  introducere  de  studerende   for   lere  forskellige  stofområder:        »Vi  har  et  ansvar  for  at  synliggøre,   hvilke  muligheder  de  studerende  har,   men  jeg  synes  ikke,  det  er  min  opgave   at   dirigere   de   studerende   i   bestemte   retninger.«

    I   Lixens   undersøgelse   vurderer   41   procent   af   de   studerende,   at   der   vil   komme   lere  job  inden  for  økonomi-­‐   og  erhvervsområdet.  Alligevel  inter-­‐   esserer   få   sig   for   området,   hvilket   undrer   Lisbeth   Knudsen   ud   fra   be-­‐   tragtningen  om,  at  der  er  skåret  ned   på   antallet   af   journalistiske   jobs   i   mediebranchen:       »Det   er   paradoksalt,   at   man   ikke   forsøger   at   kvali icere   sig   på   er-­‐ hvervsområdet,   hvor   der   synes   at   være  en  fremtidig  beskæftigelse.«       Læs  mere  på  side  3-­‐5

Kristoffer Eriksen

Det kan godt være, at man får et par på munden, men nogle gange er det også bare joken værd. Side 15-17


2 | december 2013 | LIXEN

Indhold

Leder

INTERN

Skal   vi   journalister   følge   hjernen   eller   hjertet,   når   vi   skal   vælge,   hvilken   type   journalistik  vi  vil  interessere  os  for?  I  kølvandet  på  den  seneste  Store  Match   Dag  var  der  store  diskussioner  på  journalisten.dk  om,  hvorvidt  det  er  bekymrende   for   branchen,   at   et   stort   antal   af   studerende   vælger   produktionssel-­‐   skaber  over  de  store  dagblade  -­‐  målt  i  antallet  af  ansøgere  per  plads.

Så  blev  pladserne  endnu  en  gang   fordelt   på   den   halvårlige   Store   Match   Dag.   Læs   hvordan   dagen   forløb  i  dagbøger  fra  to  af  de  prak-­‐   tiksøgende.   Det   er   også   i   vores   Intern-­‐sektion,  du  kan  se  medier-­‐ nes   reaktion   på   den   manglende   økonomiske  interesse  hos  de  stu-­‐ derende. Side  3-­‐9

At   produktionsselskaberne   er   blevet   populære   skyldes   måske,   at   de   stude-­‐ rende   vurderer   jobmulighederne   som   gode   her.  Produktionsselskaberne  kan   stå  i  kontrast  til  den  generelle  nedgang  hos  dagbladene,  hvor  krisen  kan  smitte   af  på  de  studerendes  interesse.     Insisterer  man  dog  på  et  trykt  medie,  er  det  måske  en  god  idé  at  fokusere  på  de   store  dagblades  erhvervs-­‐  og  økonomisektioner.  Det  er  i  hvert  fald  et  af  de  områder,  hvor  der  ligger  både  penge  og  er  jobmuligheder,  mener  tre  chefredak-­‐ tører.  Men  bør  vi  som  journaliststuderende  så  følge  fornuften  og  interessere   os  for  erhvervsjournalistik?  

EKSTERN Normalt   er   det   de   studerende,   der  kan  risikere  at  gå  tomhændet   hjem   fra   Store   Match   Dag,   men   i   denne   omgang   måtte   medier   som   TV   2   Lorry   gøre   det   samme.   Det  kan  du  blandt  andet  læse  om   i  månedens  Ekstern,  hvor  vi  også   har  fokus  på  etik. Side  10-­‐14

Det  kræver,  at  vi  journalister  bliver  bedre  til  at  forstå  og  håndtere  tal,  anføres   det.  En  af  de  adspurgte  chefredaktører  opfordrer  oven  i  købet  til,  at  man  kun   beskæftiger  sig  med  erhvervsjournalistik,  hvis  man  har  læst  økonomi  inden   journalistikken.  Altså  tager  en  5-­‐årig  uddannelse  i  økonomi  inden  undervisningen  om  alt  fra  ’Mediejura’  til  ’Journalistisk  Håndværk’  begynder.  Den  lader   vi  lige  stå  et  øjeblik.   I   den   bedste   af   alle   verdener   vil   en   politisk   journalist   selvfølgelig   have   læst   statskundskab,  en  retsreporter  have  læst  jura  og  en  erhvervsjournalist  økonomi.  Der  er  dog  et  lille  men.  

PORTRÆT Lige   siden   han   trådte   sine   barndomssko,   har   han   provokeret   al-­‐   le,  han  har  mødt  på  sin  vej.  Det  gør   han   stadigvæk.   Få   historien   om   den   evige   provokatør   Kristoffer   Eriksen  i  månedens  portræt.  

 

Det  ’men’  dækker  over  hensynet  til  virkeligheden.  For  selv  om  tanken  om,  at   journalister   i   højere   grad   bliver   fagspecialister   er   fristende,   strider   den   imod   tankegangen  på  Christiansborg.  ”Unge  skal  hurtigere  igennem  uddannelsessystemet,”  lyder   ambitionen  og   målet  langt  inde   fra  Uddannelsesministeriets   korridorer.  Tænk  blot  på  den  nyligt  fremlagte  fremdriftsreform.  

                 Side  15-­‐17

Det   er   derfor   utopisk   at   forestille   sig,   at   der   vil   være   SU-­‐klip   nok   til   at   få   læst   både   en   kandidat   i   eksempelvis   økonomi   samt   en   bachelor   i   journalistik.     Alternativet  vil  være  en  et-­‐årig  overbygning  med  journalistik.  Det  vil  i  sidste   ende  føre  til,  at  der  uddannes   lere  økonomer,  men  også   lere  dårligere  journalister.  

FOKUS I   den   mørke   vintertid   kigger   Lixen  ud  i  verden  og  tager  dig  ud   over   landets   grænser.   Turen   går   til   Myanmar,   Mongoliet,   Spanien   og   Syrien,   hvor   journalistikken   har   masser   af   kon likter   at   beskæftige  sig  med.      

 

For  i  sidste  ende  handler  det  om  interesser.  Hvis  man  har  den  oprigtige  interesse   for   økonomi   og   erhverv   skal   forståelsen   for   tal   og   makroøkonomi   nok   komme.  Før  eller  siden.   Og  her  til  sidst.  Uden  alt  for  meget  møje  og  besvær  har  vi  regnet  os  frem  til,   at   vi   siden   marts   måned   har   produceret   8   numre   af   Lixen.   Det   har   i   årets   løb   givet  et  solidt  a kast  på  164  forhåbentligt  læsværdige  sider.  

                 Side  18-­‐21

OPINION

Vi  siger  tak  og  ønsker  den  næste  Lixen-­‐redaktion  et  stort  held  og  lykke.    

Drømmejob   på   Politiken.   Den   forestilling  er  der  nok  mange  på   Medietorvet,   der   kan   nikke   gen-­‐   kendende   til.   Sara   Maria   Glanowski   ik  jobbet,  men  er  nu  rejst   væk   fra   Rådhuspladsen   for   at   være  freelancer  i  New  York.  Læs   om  hendes  valg  i  månedens  postkort  fra  en  tidligere  SDU’er.

På  vegne  af  redaktionen, Carl-­‐Emil  og  Søren

Side  22-­‐23

Lixen Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenserne i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M

Søren Martin Olsen

Carl-Emil Søe

Jane Bruun Elkjær

Chefredaktør

Ansv. chefredaktør

Redaktør

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os også på Infomedia Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 1000 eksemplarer Fast skribent: Pernille Baden Obelitz Korrekturlæser: Vibeke Mikkelsen Hansen

Christina Raabæk Lindschouw

Kasper Thomsen

Malte L. Nørgaard

Redaktør

Redaktør og web

Billedredaktør


INTERN

LIXEN | december 2013 | 3

Undersøgelse: Næsten  to  ud  af  tre  studerende   har  ikke  lyst  til  erhvervsjournalistik Næsten  to  ud  af  tre  journaliststuderende  på  SDU  svarer,  at  de  har  en  “lille”,  “meget  lille”  eller  “ingen   interesse”  for  stofområdet  økonomi  og  erhverv.  Samtidig   tror  41   procent,  at  det  er  et  stofområde,   hvor  der  i  fremtiden  vil  komme   lere  job.  

Søren Martin Olsen

Hvor  stor  interesse  har  du  for  stof-­‐  og  emneområdet  ‘økonomi  og  erhverv’?

63% Lille,  meget  lille  eller  ingen  interesse  (63%)

Neutral  (11,1%)

Stor  eller  meget  stor  (25,9%)

svarer  enten  lille,   meget  lille  eller  ingen.

Hvordan  tror  du,  at  jobmulighederne  inden  for  området  ‘økonomi  og  erhverv’  ser  ud  om  5-­‐10  år?

41% Flere  eller  markant   lere  (41%)

Det  samme  (37,5%)

Nye chefer på Lixen Det  blev  til  et  spændende  kampvalg  om  de  eftertragtede  chefredaktørposter  på  Lixen.  Efter  uger  med  kampagevi-­‐   deoer,   plakater   og   hjemmebag   kunne   Josephine   Nyborg   Fogsgaard   og   Jane   Grønning   Johansen   ånde   lettet   op     som   vindere   af   valget.   De   to   pigers   valgløfter   har   været   mere   debatstof   og   en   mere   konstruktiv   Intern-­‐sektion.     På   valgdagen   blev   der   stillet   skarpe   spørgsmål   til   dem,   ligesom   de   to   andre   kandidatpar   ik   spørgsmål   fra   salen     og  den  nuværende  redaktion.  Lixen  melder  om  høj  valgdeltagelse.    /Raabæk

Cand.  Public’ere  fik  pladser  som  ønsket SDU’erne  trodsede  de  værste  forestillinger  om  Store  Match  Dag,  da  praktikpladserne  blev  fordelt  den  7.  november.  I   en  undersøgelse  foretaget  af  Danske  Journaliststuderende,  fortæller  10  ud  af  14  ansøgere  fra  Cand.  Public  B  uddan-­‐ nelsen,  at  de   ik  en  praktikplads,  de  havde  søgt.  Alligevel  er  tilfredsheden  med  planlægningen  af  undervisningen  side-­‐ løbende  med  praktiksøgningen  ikke  overbevisende.  6  ud  af  12  af  Cand.  Public’erne  svarer  i  undersøgelsen,  at  de  op-­‐ levede  en  mangelfuld  tilrettelægning  af  den  almindelige  undervisning  sideløbende  med  praktiksøgningen.  /Raabæk  

Store  Snydedag Fedt,   lid  og  snyd.  Noget  tyder  på,  at  Store  Match  Dag  endnu  en  gang  bød  på  u ine  metoder.  Undersøgelsen  foretaget   af  Danske  Journaliststuderende  viser,  at  63,6  %  af  de  161,  der  har  svaret  på  undersøgelsen,  oplevede,  at  medstude-­‐ rende  blev  kontaktet,  før  de  måtte  af  medierne  på  dagen.  Men  selv  om  snyd  på  Store  Match  Dag  er  et  tilbagevendende   problem,  så  ser  de  studerende  ud  til  at  klare  den  hårde  konkurrence.  Tal  fra  undersøgelsen  viser,  at  93  %  af  an-­‐ søgerne   ik  en  praktikplads.  Alligevel  vil  Danske  Journaliststuderende  arbejde  for  at  mindske  snyden  på  Store  Match   Dag,  fordi  de  mener,  at  snyden  stresser  de  studerende  yderligere.    /Raabæk

Studenterradio  med  startvanskeligheder Det   har   været   et   stille   halvår   på   Studenterradioen,   der   har   lyttet   lokaler   fra   Odense   by   til   de   lange   universitets-­‐ gange  på  SDU.  Men  selvom  de  sidste   lyttekasser  er  foldet  sammen,  så  er  det  ikke  mange  sprøde  studiestemmer,  der   har  brudt  lydmuren.  Tekniske  problemer  har  drillet  radioen  og  derfor  også  en  del  journaliststuderende.  Stationen   melder  dog,  at  der  bliver  arbejdet   littigt  på  at  få  alle  de  nystartede  programmer  på  plads  i  æteren.  /Raabæk

Bingopladerne  frem  fra  gemmerne Snaps,  sild  og  søde  sager  er  allerede  blevet  fortæret.  Ja,  du  har  gættet  rigtigt  -­‐  det  er  endnu  en  gang  julen,  der  gør  sit   indtog  og  får  de  journaliststuderende  til  at  trække  hjem  til  familierne  rundt  i  landet.  Før  det  sker,  skal  de  studerende   dog  til  den  årlige  omgang  julebingo.  Endnu  er  meget  ikke  meldt  ud  om  det  traditionsrige  arrangement,  men  datoen   er  fastlagt  til  den  13.  december.  Det  er  Medietorvholderne,  der  står  for  bingoplanlægningen.    /Raabæk

Færre  eller  markant  færre  (21,5%)

svarer  enten   lere   eller  markant   lere.


INTERN

4 | december 2013 | LIXEN

Studerende vil alt andet end business Journaliststuderende interesserer sig ikke for økonomi- og erhvervsområdet. Centerleder Peter Bro håber, at han fremadrettet kan få de studerende til at følge branchens efterspørgsel.

Søren Martin Olsen

Virksomhedsanalyser,   markeds-­‐   og   samfundsøkonomiske   vurderinger   samt  interviews  med  erhvervsledere   er   en   del   af   dagligdagen   på   landets   erhvervsredaktioner.  Det  er  dog  langt   fra,   hvad   mange   af   de   journaliststu-­‐ derende  på  SDU  drømmer  om.          Lixen  har  foretaget  en  undersøgelse   blandt  108  studerende  på  Center  for   Journalistik,  hvoraf  63  procent  svarer,   at   de   har   en   lav   eller   ingen   interesse   for  økonomi-­‐  og  erhvervsstof.  Det  kan   studiet  blandt  andet  være  årsag  til:          »Vi  har  stirret  os  blinde  på  det  poli-­‐ tiske   område   og   derfor   gjort   meget   lidt  ud  af  økonomi  og  erhverv.  Vi  har   ikke  været  tilstrækkeligt  bevidst  om,   hvor   vigtigt   et   område,   det   er,«   er-­‐ kender  centerleder  Peter  Bro.        Han  mener  dog  også,  branchen  selv   bærer   en   del   af   skylden   for,   at   de     studerende  prioriterer  andre  stofom-­‐ råder  højere.  Mange  af  dem,  der  bli-­‐ ver   eksponeret   i   mediernes   søgelys,   er   ifølge   Peter   Bro   enten   politiske   kommentatorer,   livejournalister   på   sporten   eller   værter   på   underhold-­‐ ningsshows.        »Mediebranchen  kunne  i  højere  grad   forsøge   at   vise   prestige   i   erhvervs-­‐ stoffet  og  opdyrke  interesse  ud  ad  til.   Så  jeg  tror  både  internt  og  eksternt,  at   man   kan  blive  bedre  til   at   synliggøre   erhvervsområdet.« Erhverv  får  ikke  pulsen  op Center  for  Journalistik  har  for  deres   eget  vedkommende  taget  konsekven-­‐   sen   og   indfører   nye   undervisnings-­‐ forløb   for   den   kommende   årgang   journaliststuderende.  Det  skal  frem-­‐ over  styrke  de  studerendes  erhvervs-­‐ interesse.      »Vi  vil  demonstrere,  hvor  mange  his-­‐   torier  der  i  virkeligheden  ligger  inden   for   erhvervsområdet.   Hvis   man   har   de   rigtige   indfaldsvinkler,   så   håber  

jeg,  at  det  kan  være  med  til  at  inspi-­‐   rere  og  motivere   lere  journaliststu-­‐   derende   til   at   tænke,   at   erhverv   og   økonomi   er   et   interessant   område   at  arbejde  inden  for,«  siger  Peter   Bro.        Selv  om  Lars  Düwel  fra  3.  se-­‐   mester   er   opmærksom   på,   at   der   er   mange   interessante   hi-­‐   storier  inden  for  erhvervsområdet,   er  det  ikke  et  område,  han  selv  kun-­‐   ne   inde  på  at  søge  nu  og  her:        »Jeg  interesserer  mig  overhovedet   ikke  for  erhverv  og  økonomi.  Jeg  kan   simpelthen  ikke  få  min  puls  op  over   det.   Det   handler   bare   om   interesse,   hvor  jeg  så  har  interesse  for  så  mange   andre  stofområder,«  fortæller  han.       At   håndtere   tal   er   ikke   svært   for     Lars  Düwel.  Han  mener  ikke,  at  det  er   mere   kompliceret   af   beskæftige   sig   med  erhvervsstof,  men  kulturområdet   trækker  mere    i  ham.  Derfor  føler  han   ikke,  at  han  har  en  journalistik  for-­‐   pligtelse  for  at  interessere  sig  for  alle   områder.        »Selvfølgelig  er  det  ens  pligt  at  være   alsidig  og  i  princippet  kunne  dække   alle  stofområder,  men  man  kan  så  og-­‐   så  vende  den  om  og  sige,  at  så  skal  er-­‐   hvervsinteresserede  også  vide  meget   inden  for  sport  og  kultur.« Studiet  føler  en  forpligtelse For  at  undgå  at  kommende  studeren-­‐   de  falder  fra,  når  der  bliver  undervist   i   økonomi   og   erhverv,   vil   centerled-­‐   eren  forsøge  at   inde  undervisere,  der   kan   motivere   de   studerende.   Også   selv  om  det  ikke  ender  med  at  blive  de   studerendes  favoritfag:      »Vores  opgave  er  ikke  nødvendigvis   at  give  folk  det,  de  gerne  vil  have,  men   det  de  ikke  vidste,  de  havde  behov  for.   Nogle   gange   må   vi   tænke   lidt   læng-­‐   ere,  end  den  enkelte  studerende  gør   og   inde   områder,   der   kan   inspirere   dem  i  andre  retninger,«  fastslår  Peter   Bro.      Han  frygter  ikke,  at  uddannelsen  ska-­‐ ber  en  kunstig  interesse  for  erhverv   og  økonomi.  Ud  over  det  økonomiske   område  skal  studerende  også  introdu-­‐

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn ceres  for  forskellige  nyhedsgenrer  og   andre  stofområder.  På  trods  af  at  stu-­‐   diet  ikke  har  tænkt  sig  at  bestemme   over   de   studerendes   fremtidsvalg,   føler  ledelsen  alligevel  en  forpligtelse   til  at  orientere  de  studerende  om,  hvor   der  vil  være  de  største  muligheder  for   at  få  job  efterfølgende:      »Vi  skal  klart  være  bedre  til  at  synlig-­‐   gøre,  hvad  der  er  af  muligheder  for  de   studerende.   Derfor   vil   det   også   være   synd   for   de   studerende,   at   de   fortsat   ikke   opdyrker   erhvervsfeltet,   fordi   der  netop  er  gode  karrieremulighed-­‐ er,«  fortæller  centerlederen.        Lars  Düwel  fra  3.  semester  mener,  at   studiet  ikke  skal  lade  sig  diktere  for   meget   af,   hvilken   typer   journalister,   der  efterspørges  i  branchen:          »Det  er  utrolig  synd  for  journalistik-­‐ ken,  hvis  man  begynder  at  planlægge   undervisningen   efter,   hvad   arbejds-­‐ markedet   efterspørger.   Så   kan   man   ligeså   godt   dreje   nøglen   om   med   det   samme.  Man  skal  mere  se  på,  hvilken   retning  skal  journalistikken  gå.«      Den  tankegang  kan  Peter  Bro  sag-­‐

tens  forstå,  men  mener  også,  at  de  stu-­‐   derende  må  være  realistiske.          »Det  er  vigtigt,  at  de  studerende  lad-­‐   er  sig  guide  af  deres  idealisme,  men   det  er  også   int,  at  de  lader  realismen   vinde   indpas   på   et   tidspunkt   og   be-­‐ gynder  at  tænke  over,  hvor  det  er  mu-­‐   ligt  at  få  job.« En  specialiseret  erhvervsjournalistik De  forskellige  journalistuddannelser,   der  tilbydes  på  Center  for  Journalis-­‐ tik,  bidrager  i  forvejen  til  at  skabe  for-­‐   skellige   typer   af   journalister,   mener   Peter  Bro.      Den  nuværende  bacheloruddannelse   betegnes  som  en  generalistuddannel-­‐   se,  hvor  formålet  er,  at  de  studerende   skal  stifte  bekendtskab  med  forskel-­‐   lige  stofområder.  Derudover  tilbydes   to  kandidatuddannelser,  hvor  stude-­‐   rende   med   blandt   andet   journalis-­‐ tisk  og  erhvervsøkonomisk  baggrund   har   mulighed   for   at   specialisere   sig   i   økonomi  over   lere  semestre.        »Det  er  et  forsøg  på  at  uddanne  for-­‐   skellige  typer  af  journalister,  så  eks-­‐

empelvis  erhvervsredaktører  ikke  be-­‐ høver  at   tage   på   Handelshøjskolen  i   København   for   at   inde   fremtidens   journalister,«  siger  han.    Peter  Bro  tror  i  stadig  vidt  omfang,  at   det  fremover  vil  være  specialiserede   journalister,  der  kommer  til  at  besid-­‐ de  erhvervsstillingerne:      »Hvis    erhvervsmedierne    står    over    for   valget,  om  de  skal  ansætte  en  bache-­‐ lorstuderende  med  en  bred  faglighed   eller   en   kandidatstuderende   med   journalistisk  kunnen  samt  en  dyb  er-­‐ hvervsindsigt   i   erhvervsøkonomiske   forhold,    så  er  jeg  ikke  i  tvivl  om,  at  de   i  mange  tilfælde  vil  vælge  sidstnævn-­‐ te  mulighed.«    Derfor  peger  udviklingen  ifølge  cen-­‐   terlederen   mod   specialiserede   og   længere  uddannelser:      »Ud  over  at  vi  skal  tilbyde  et  bredt     udsnit  af  forskellige  uddannelser,  så   går   udviklingen   i   retning   af,   at   det     bliver   mere   længerevarende   uddan-­‐   nelser,   der   kommer   til   at   fylde.   Det   gælder  også  inden  for  journalistikken.« sools12@student.sdu.dk


INTERN

LIXEN | december 2013 | 5

Chefredaktører: Vi satser på erhvervsstoffet Medierne  investerer  i  finansområdet,  men  alligevel  tiltrækkes  de  studerende  ikke   af  erhvervsredaktionerne.  Studiet  bør  påtage  sig  et  større  ansvar,  lyder  det  fra  flere   mediechefer.  

Søren Martin Olsen

Det   fremhæves   fra   tid   til   anden   af   forskellige  mediechefer,  at  økonomi-­‐   og  erhvervsstof  er  et  område  i  vækst.   Med   daglig   dækning,   månedlige   magasiner  og  massive  medarbejder-­‐   stabe   har   aviser   som   Berlingske,   Børsen  og  Jyllands-­‐Posten  opjusteret   deres  erhvervsområde  for  at  positi-­‐ onere  sig  på  mediemarkedet.      Mediernes  interesse  for  erhvervsom-­‐ rådet  afspejler  sig  dog  tilsyneladende   ikke   på   SDU’s   journalistuddannelse.   Næsten  to  ud  af  tre  studerende  svar-­‐ er   i   Lixens   undersøgelse,   at   de   ikke   interesserer   sig   for   økonomi-­‐   og   erhvervsstof.   Her   er   områder   som   politik,   kultur   og   sport   mere   tiltræk-­‐ kende.      »Jeg  er  ked  af  det  og  bedrøvet  på  de   kommende  journalisters  vegne,  fordi   erhvervsstoffet   bliver   stadigt   vigtig-­‐ ere.  Ingen  tvivl  om  det.  Det  er  et  stof-­‐   område,  der  er  på  vej  op,  og  jeg  tror,   det  vil  komme  endnu  højere  op,«  sig-­‐ er   chefredaktør   på   Jyllands-­‐Posten,   Jørn  Mikkelsen.        Ansvaret  for  de  studerendes  lave  in-­‐ teresse  for   inansstof  kan  ifølge  Jørn   Mikkelsen   ligge   i   uddannelsessys-­‐ temet.   I   gymnasiet   fornemmer   han   gennem  hans  egne  børn,  at  interessen   for  erhvervsforhold  er  gennemsigtig.   Han  påpeger,  at  bevidstheden  om  det   professionelle  erhvervsliv  heller  ikke   er  noget,  man  opdrages  til  derhjem-­‐ me.   Der   er   lere   områder   som   for   eksempel   underholdning,   der   træk-­‐ ker   i   andre   retninger,   forklarer   Jørn   Mikkelsen  og  henviser  til  sidste  Store  

Match   Dag,   hvor   der   gennemsnitligt   pr.   plads   var   større   interesse   for     Aftenshowet  og  Go’  Morgen  Danmark   end   Børsen   og   Jyllands-­‐Posten.   Det   kan   skyldes   berøringsangst   over   for   erhvervslivet,  mener  chefredaktør  på   Børsen,  Anders  Krab-­‐Johansen:   »Det   er   synd,   at   folk   er   så   talfor-­‐   skrækkede.   Jeg   tror,   det   er   det,   det   handler  om.  At  man  tror,  det  er  svært.   Mange  journalister  går  på  den  måde   glip   af   et   område,   hvor   beslutning-­‐ erne,  der  bliver  taget,  virkelig  bevæger   vores  samfund.«   Studiet  bør  øge  interessen Journalistuddannelserne   bør   ifølge   Anders  Krab-­‐Johansen  begynde  at  re-­‐   kruttere   anderledes.   Han   ser   gerne,     at   lere  studerende  fremover  har  en     erhvervsøkonomisk  uddannelse  eller  

ansvaret   ligger   hos   de   studerende.   Det  er  op  til  dem  selv  at   inde  ud  af,   hvilke  områder  de  vil  specialisere  sig   inden   for.   Han   ser   dog   også   gerne,   at   studiet   fremmer   de   journaliststude-­‐ rendes  interesse  for  erhvervsstof:     »Skal   uddannelsen   kunstigt   jobbe   interessen   for   erhverv   i   vejret?   Hel-­‐ lere  end  gerne  for  mig  jo,  for  så  bliver   udbuddet  for  os  større,  når  vi  til  sin   tid  skal  ansætte  dem.  Men  det  er  selv-­‐   følgelig  også  sin  sag  for  uddannelsen   at  gøre  interessen  større.«       Berlingskes   chefredaktør,   Lisbeth   Knudsen,  påpeger,  at  studiet  står  for   svagt  på  erhvervsområdet,  og  at  ud-­‐ dannelsen   endda   bør   give   området   større  opmærksomhed,  end  medier-­‐ ne  selv  giver  det  i  dag.        »Det  er  en  kendsgerning,  at  rigtig   mange   journalister   er   dårlige   til   at  

Jeg er ked af det og bedrøvet på de kommende journalisters  vegne,  fordi  erhvervsstoffet  bliver   stadigt  vig gere.  Ingen  tvivl  om  det.   Jørn Mikkelsen, Chefredaktør på Jyllands-Posten

en  kandidatgrad  i  økonomi,  inden  de    søger  ind  på  journalistuddannelsen:      »Studiet  kunne  sagtens  justere  den   måde,   man   skruer   adgangskravene   sammen   på,   så   man   ikke   får   en   ens   masse  af  journalister.  Det,  man  tilbyd-­‐ er,  peger  ikke  i  retning  af,  at  man  ud-­‐ danner  journalister  til  at  vide  meget   inden   for   erhvervsområdet.   Jeg   tror   simpelthen,  at  det  er  der,  den  er  gal.«         Jørn   Mikkelsen   mener   primært,   at  

håndtere  tal  og  til  at  forstå  regnskab-­‐ er.  Jeg  mener  klart,  at  studiet  har  en   forpligtelse  i  at  gøre  opmærksom  på,   at   den   økonomiske   forståelse   er   af-­‐ gørende,  uanset  om  de  journaliststu-­‐   derende  vil  beskæftige  sig  med  kom-­‐ munal-­‐  eller  erhvervsstof,«  siger  hun.   Uenighed  om  mediernes  ansvar Som   medie   medgiver   Lisbeth   Knud-­‐ sen,   at   det   på   Berlingske   også   kan  

være  deres  opgave  at  gøre  de  stude-­‐ rende   mere   opmærksomme   på   er-­‐ hvervsområdet.         »I   forbindelse   med   Åbent   Hus-­‐   arrangementer  fortæller  vi  om  vores   redaktioner,   og   hvordan   arbejdet   foregår.   Der   forsøger   vi   at   gøre   det   klart  for  de  studerende,  at  vi  vægter   business-­‐området  højt,  og  at  de  derfor   blandt   andet   kommer   på   business-­‐ redaktionen   i   praktiktiden,«   fastslår   hun.                Børsen  har  ifølge  Anders  Krab-­‐ Johansen  også  et  ansvar  for  at  fremme   de   studerendes   erhvervsinteresse.   Derfor  håber  han  at  blive  inddraget  i   højere  grad:      »Jeg  har  faktisk  tilbudt  alle  journa-­‐ listuddannelser  at  komme  ud  og  for-­‐ tælle   om,   hvad   det   er,   vi   går   og   laver.   Når   jeg   har   mødtes   med   lektorer   eller   ledere   af   landets   journaliststu-­‐   dier,   har   jeg   spurgt:   ‘Hvorfor   invi-­‐   terer  I  os  ikke  noget  mere?’,«  fortæller   han.    Jyllands-­‐Posten  har  også  en  interesse   i  at  fremme  de  journaliststuderendes   interesse   for   erhverv   og   økonomi,   men  afviser,  at  de  har  et  ansvar.        »Vi  kan  ikke  gøre  andet  end  at  gøre   enormt   meget   ud   af   det   i   vores   avis   og  på  vores  platform.  Det  må  være  op   til  den  enkelte  studerende  at   inde  ud   af,  hvor  man  vil  specialisere  sig.  Det   skal   jo   for   guds   skyld,   ligesom   i   alle   mulige   andre   sammenhænge,   være   baseret   på   en   ægte   interesse,«  siger   Jørn  Mikkelsen. »Værre  vrøvl,  der  bliver  skrevet« Selv  om  det  er  vigtigt  at  opbygge  en   forståelse  for  økonomi  og  erhverv  på   studiet,   er   det   ifølge   Anders   Krab-­‐   Johansen   ikke   altafgørende   for   at   blive  ansat.  Det  er  mere  afgørende,  om  

de   studerende   har   interessen   for   at   få  det  lært.  Så  er  det  ikke  mere  kom-­‐ pliceret,  og  han  har  ikke  oplevet  det   som   et   problem   for   Børsens   egne   praktikanter:          »Jeg  ser  det  mere  som  et  problem,   når   jeg   læser   meget   af   det,   andre   skriver,  hvor  der  ikke  er  en  faglighed   i  mange  mediehuse  omkring  erhverv   og  økonomi.  Det  er  ofte  noget  værre   vrøvl,   der   bliver   skrevet,«   påpeger   han   og   fremhæver   et   eksempel   fra   den   seneste   valgkamp.   Ifølge   Anders   Krab-­‐Johansen   splittede   de   leste   medier  det  op  som  om,  at  S-­‐SF’s  plan   ’Fair  løsning’  var  lige  så  holdbar,  som   det   den   daværende   borgerlige   rege-­‐ ring  fremlagde.      »Alle  med  bare  en  lille  smule  ind-­‐ sigt  ville  ikke  kunne   inde  på  at  stille   dem  op  som  to  valgmuligheder.  Den   ene  plan  var  dybt  utroværdig,  og  den   anden  var  trods  alt  et  troværdigt  bud.   Det  viser  bare,  hvor  elendigt  niveauet   var,   fordi   man   bildte   befolkningen   ind,  at  man  havde  et  valg  mellem  to.   Det  havde  man  jo  ikke,«  mener  han.           Den   basale   viden   om   erhverv   og   økonomi  i  pressen  beskriver  Anders   Krab-­‐Johansen   generelt   som   meget   lav.   Han   mener,   at   fremtidens   job-­‐ marked   for   journalister   vil   se   mar-­‐ kant  anderledes  ud  end  i  dag.        »I  journalistikken  i  det  hele  taget  vil   vi  se  en  specialisering,  og  der  tror  jeg,   at  økonomi  og  erhverv  i  høj  grad  bli-­‐   ver   et   af   de   områder,   hvor   lønning-­‐ erne  stadigvæk  vil  være  fornuftige,  og   hvor  der  vil  være  mulighed  for  at  få   et  interessant  job.«   sools12@student.sdu.dk


6 | december 2013 | LIXEN


INTERN

LIXEN | december 2013 | 7

Studerende bekymrede over nyt økonomifag at  man  skal  lære  formlerne  fra  ende   til  anden,  og  at  man  er  villig  til  at  høre   lidt  efter,«  siger  Carsten  Ulstrup.

Journaliststuderende på 3. semester har svært ved at følge med, når der bliver afholdt statistikundervisning. Det bekymrer derfor de nuværende studerende, at Center for Journalistik alligevel vælger at tilføje et nyt økonomisk fag til de kommende årgange.

Malte Nørgaard

Når   den   næste   årgang   af   journaliststuderende   begynder   deres   gang   på   Medietorvet,   kan   de   se   frem   til   det   nyoprettede   fag   ’Mikro-­‐   og   makro-­‐ økonomi’.   Det   sker   som   en   konse-­‐ kvens   af,   at   der   har   været   for   lidt   fokus   på   det   økonomiske   område.   Allerede   nu   vækker   det   bekymring   blandt   de   nuværende   journaliststu-­‐   derende,   som   i   forvejen   har   pro-­‐ blemer  med  at  følge  med  i  statistik-­‐ undervisningen.      En  af  dem,  der  har  svært  ved  de  øko-­‐ nomiske  fag,  er  Kasper  Larsen  fra  3.   semester.   Han   mener,   at   det   især   er   den  matematiske  måde  at  tænke  på,   der  kan  være  svær  at  løse.      »De   leste  af  mine  medstuderende   kommer  fra  humaniora,  og  så  kan  det   være  svært  at  gennemskue,  hvordan   vores  opgaver  i  ’Statistik’  skal  løses,  

Foto: Malte Nørgaard NYT FAG. Kommende journaliststuderende skal igennem en sværere matematikundervisning, når   vi   ikke   har   lært   om   det   tidligere.   Et  nyt  og  endnu  sværere  økonomifag   er  derfor  bekymrende,  når  vi  allerede   kæmper  med  at  følge  med  i  statistik-­‐ undervisningen,«  siger  han.        Selv  om  der  på  3.  semesters  undervisningsskema   også   står   ”Øvelses-­‐   hold   til   Statistik”,   hvor   de   opdeles   i     mindre  hold,  hjælper  det  ikke  på  for-­‐   ståelsen   af   faget,   forklarer   Kasper   Larsen.      »Jeg  forstår  ikke,  hvorfor  det  er  vig-­‐  

tigt,  at  vi  skal  kunne  alt  helt  ned  i  lig-­‐   ningerne.   Selvfølgelig   skal   barren   sættes  højt  i  nogle  fag,  men  det  er  det   forkerte   sted,   der   bliver   sat   ind,   og   generelt  er  niveauet  for  højt,«  mener   han.      De  studerendes  underviser  i  ’Stati-­‐ stik’,  Carsten  Ulstrup,  er  klar  over,  at de   studerende   har   svært   ved   faget. Dog   mener   han,   at   det   er   en   vigtig   ballast  at  have  med  sig,  når  man  skal   ud  på  arbejdsmarkedet.

     »Det  er  vigtigt  at  have  statistik,  så   man  enten  kan  lave  undersøgelser  el-­‐ ler  forholde  sig  kildekritisk  til  undersøgelser   som   journalist,«   siger   han. Han  mener  ikke,  at  niveauet  er  for  højt   for   de   studerende,   på   trods   af   at   de   skal   lære   at   lave   en   chi2-­‐test   og   en   gammatest  i  undervisningen.      »Hvis  man  er  villig  til  at  give  det  en   chance,   så   er   jeg   helt   sikker   på,   at   langt  de   leste  nok  skal  klare  sig  igennem.  Det  vigtigste  er,  at  man  ikke  tror,  

Mikro-­‐   og   makroøkonomi   er   ikke   sværere  end  statistik Centerleder   Peter   Bro   er   enig   med   Carsten  Ulstrup  i,  at  det  er  vigtigt  at   have  den  matematiske  forståelse  med   i  rygsækken,  når  man  som  journalist   skal   ud   på   arbejdsmarkedet.   Netop   derfor  bliver  ’Mikro-­‐  og  makroøkonomi’   en   del   af   undervisningsskemaet   for  den  kommende  journalistårgang.   Dog  mener  centerlederen  ikke,  at  ni-­‐ veauet  bliver  væsentligt  højere.      »Vi  må  selvfølgelig  tage  højde  for,  at   nogle  studerende  ikke  er  så  gode  ma-­‐ tematisk.  De  vil  selvfølgelig  få  en  stejl   læringskurve,  men  vi  tager  udgangspunkt  i  det,  der  forventes,  man  kan,   inden  man  starter  på  journalistik.«      Peter  Bro  er  samtidig  overbevist  om,   at  det  ikke  bliver  sværere  for  de  stude-­‐   rende  at  følge  med  i  ’Mikro-­‐  og  makro-­‐   økonomi’  end  ’Statistik’.      »Jeg  er  ikke  i  tvivl  om,  at  man  bliver   udfordret,   men   jeg   tror   ikke,   at   det   bliver  meget  sværere  end  ’Statistik’,«   siger  han  og  fortsætter:      »Det  er  vores  ansvar  at  få  alle  igennem,  da  det  bliver  et  obligatorisk  fag,   og   jeg   er   sikker   på,   at   alle   nok   skal   klare  den,«  siger  centerlederen.    Mikro-­‐  og  makroøkonomi  kommer  til   at   erstatte   ’Statistik’   på   skemaet   for   de   journaliststuderende,   der   starter   på  Center  for  Journalistik  til  næste  år.  

maltn12@student.sdu.dk

Eksamensflytning  presser  de  studerende Studerende  på  tredje  semester  har  netop  overstået  deres  første  eksamen.  Men  selv  for  den  flittige  elev  har  eksaminen  ikke  været  en  fest.  Eksamens-­ perioden  er  nemlig  blevet  lagt  samtidig  med  den  øvrige  undervisning,  og  det  har  presset  flere  elever.

Crelle Miguel, 3. semester

Januar   måned   er   normalt   en   af   de   travleste   måneder   for   de   journaliststuderende  på  første  og  tredje  semester.  Det  er  det  fortsat,  men  studiele-

Foto: Kasper Thomsen

delsen  har  ændret  efterårssemestret   for  de  studerende  på  sidstnævnte  se-­‐   mester.   I   år   er   eksamen   i   ”Journali-­‐ stik  og  Samfund”  nemlig  blevet   lyttet   til   november   måned.   Den   todelte   ek-­‐ samen,   hvis   varighed   strækker   sig   over  to  uger,  har  presset  nogle  af  de   studerende.  Grunden  er,  at  eksamen   ligger   samtidig   med   studiets   øvrige   undervisning  og  hjemmearbejde.            Annika  Raunstrup  er  en  af  de  stu-­‐

derende,   som   forholder   sig   skeptisk   til  eksamens lytningen.      »Jeg  synes,  det  er  fedt,  at  vi  har  en   eksamen   mindre   i   januar   måned.   Nu   er  der  bare  mange  fra  vores  årgang,   der   går   lidt   ned   på   det   og   kører   træt   i  studiet.«      Karsten  Baagø  studieleder  på  SDU   forklarer,   at   lytningen   skyldes   to   ting.  Tidligere  har  man  modtaget  kla-­‐   ger  over  de  mange  eksaminer,  og  fra  

ledelsens   side   har   man   derfor   villet   lette   presset   på   de   studerende   i   ja-­‐ nuar   måned.   Den   anden   årsag   er,   at   man  forsøger  at  knytte  undervisning   og  eksamensform  tættere  sammen.          Argumentet  er,  at  det  kan  virke  som   en   motivationsfaktor   til   at   følge     undervisningen,   uddyber   Karsten   Baagø.   Studielederen   erkender   dog,   at  presset  kan  være  hårdt  for  de  studerende.      »Jeg  lytter  til,  at  de  studerende  sy-­‐ nes,   det   er   presset.   Problematikken   er  bare  ikke  til  at  løse,  for  hvis  vi   lyttede  eksamen  tilbage  til  januar,  ville   vi  også  få  kritik  for  det.  Det  er  ikke  så   lige  til  at  gøre  alle  tilfredse.«        Ida  Ydo,  journaliststuderende  på  3.   semester,  forstår  dilemmaet.  Hun  er   enig  i,  at  de  studerende  føler  sig  hårdt   ramt,  men  føler  at  der  med  eksamens-­‐   formen,  er  blevet  taget  hensyn  til  de   studerende.      »Når  det  er  over  så  kort  tid,  som  det   nu  er,  mener  jeg,  at  det  handler  om  at   passe   det   ind   i   ens   hverdag.   Det   er   presset   ja,   men   vi   er   altid   pressede.   Derfor  burde  en  eksamen  ikke  ændre   det  store,«  fremhæver  Ida  Ydo       At   det   drejer   sig   om   prioriteringer,   har  Annika  Raunstrup  fuld  forståelse   for.  Problemet  opstår,  når  lærerne  al-­‐

le   ønsker,   at   deres   fag   skal   priorite-­‐ res,  selv  om  der  eksamineres,  påpe-­‐ ger  den  3.  semester  studerende.  I  år   har   eksamensperioden   kæmpet   om   tid  mod  prøveeksamen  i  radio,  større   tv-­‐opgaver  plus  den  normale  undervisning  og  lektierne  dertil.    Hun  efter-­‐   lyser   derfor   bedre   planlægning   fra   ledelsen.      »Det  tyder  på  dårlige  kommunikation   fra   ledelsens   side.   Man   skulle   tro,   at   de   bare   havde   smidt   den   ind   i   to   tilfældige   uger,«   siger   Annika   Raunstrup.      Journaliststudiet  er  et  krævende  stu-­‐   dium,   mener   Karsten   Baagø,   at   de   studerende   skal   huske   på.   Han   ved-­‐ kender   i   mellemtiden,   at   planlæg-­‐   ningen   kunne   forbedres.   Ifølge   Karsten  Baagø  er  ledelsen  blevet  bed-­‐   re  til  at  koordinere,  men  han  indrøm-­‐   mer,   at   resultatet   endnu   ikke   er   prangende.   Ledelsen   prøver   at   be-­‐   væge  sig  frem  mod  et  optimalt  struktureringssystem,   fortæller   han.   Stu-­‐ dielederen   erkender   selv,   at   man   skal  passe  på  ikke  at  presse  de  stude-­‐ rende  alt  for  hårdt.

krfre12@student.sdu.dk


INTERN

8 | december 2013 | LIXEN

Ingen panik over Panikdagen Inaam Nabil, Cand. Public B

Spændingen   steg.   Stemningen   blev   heftigere,   jo   nærmere     Store   Match   Dag   kom   –   bedre   kendt   og   omtalt   blandt   de   praktikstuderende   som   Panikdagen.   Det   kan   sammenlignes   med  den  tidlige  jul,  der  for  nogen  al-­‐ lerede   starter   i   oktober   måned.   Og   når   man   for   alvor   nærmer   sig   jule-­‐   aften,  har  man  fået  nok  af  juledekora-­‐ tionerne,  der   lyder  i  huset,  af  at  spise   risengrød  og  synge  med  på  Whams;   ”Last  Christmas  I  gave  you  my  heart   but…”,   igen   og   igen.   Stop   siger   hjern-­‐ en.  Stop!  Og  hit  så  med  den  julegave…!         Jeg   ik   nok   af   selvpromoveringen.   Nogen   vil   sige,   at   det   er   vilkårene   i   branchen,   at   man   viser   sig   frem   og   snakker  om  sig  selv,  og  hvad  man  kan.   Og  jeg  er  da  den  sidste  til  at  være  for-­‐   taler   for   Janteloven.   Men   jeg   må   ind-­‐   rømme,  at  jeg  ikke  trivedes  i  det.  Min   strategi   blev   hurtigt,   at   jeg   bare   ville   være  hudløs  ærlig  med  alle.  Som  da   jeg  sad  til  samtale  hos  Berlingske  til   Åbent  Hus  og  fortalte  dem,  at  de  en-­‐ ten   var   min   første-­‐   eller   andenprio-­‐ ritet.  Det  er  ikke  det  smarteste  at  for-­‐   tælle,   men   når   jeg   bliver   spurgt   så   direkte   om,   ”hvor   på   ranglisten”   de   står,   så   svarer   jeg   også   på   spørgs-­‐ målet.   Måske   et   strategisk   usmart   svar.   Men   alternativet   var   sværere   at  

gennemføre.          Til  gengæld  var  Åbent  Hus-­‐arrange-­‐ mentet  af  særlig  positiv  karakter.  Det   er  et  privilegium  som  studerende  at   få  mulighed  for  at  snuse  til  branchen,   gennem   rundvisninger   på   medierne   og  forsamtaler  med  landets  dygtigste   journalister   og   redaktører.   Her   får   man  lov  at  komme  ind  og  opleve  sted-­‐   erne,  og  de  mennesker  som  kan  blive   ens  kollegaer  og  chefer.   Forberedelse,   forberedelse   og   forberedelse Op  til  Åbent  Hus  og  Store  Match  Dag,   havde   jeg   forberedt   mig   ved   at   be-­‐ svare   et   enkelt   spørgsmål:   Hvilken   slags  journalist  vil  jeg  være?  Ikke  kun   om  jeg  vil  være  sports-­‐  eller  kultur-­‐ journalist.   Fortælle   på   skrift,   i   radio   eller  på  tv.  Men  især  handlede  det  for   mig  om  at  kunne  gennemskue,  hvilket   medie  jeg  ønskede  at  blive  opdraget   hos   for   at   blive   en   dygtig   journalist.   Hvem  kunne  lære  mig  at  lave  en  hi-­‐ storie  fra  bunden,  at  fortælle  kreativt   og  være  velresearchet?           Både   på   min   hjemmeside,   til  sam-­‐   talerne  og  i  mine  ansøgninger  har  jeg   ydet   maksimalt.   Jeg   har   været   forbe-­‐ redt  til  alle  trin  –  for,  hvis  der  er  noget   i  journalistikken,  man  bliver  belønnet   for,  så  er  det  helt  klart  forberedelse.   Det   er   min   oplevelse.   På   samme   tid   skader   det   ikke,   at   man   har   produ-­‐

ceret  et  stykke  journalistik,  man  stolt   kan  vise  frem.  Et  godt  cv  med  at  være   redaktør   på   Lixen,   eller   runner   på   TV  2  er   int  i  sig  selv,  men  man  skal   ikke   være   bekymret   for   at   have   et   ”fattigt”  cv,  så  længe  man  kan  brænde   igennem  med  sin  passion  for  faget  og   fortælle,   hvad   man   kan   tilbyde   det   pågældende  medie.          Til  Store  Match  Dag  blev  jeg  inden   for  de  første  tre  minutter  kontaktet  af   tre  ud  af   ire  medier,  jeg  søgte:  Fyens   Stiftstidende,  Politiken  og  Berlingske.   Jeg   stod   i   det,   mange   vil   kalde   et   luksusproblem.  Men  vigtigst  for  mig   var,   at   jeg   på   forhånd   og   inden   pa-­‐   nikdagen   var   helt   sikker   på,   hvor   jeg   allerhelst   ville   skrive   under   på   en   kontrakt.  Beslutningen  skulle  træffes   under   rolige  omstændigheder,  så  jeg   ikke  blev  grebet  af  panikken  på  dag-­‐ en.  Man  kan  ikke  vide  sig  sikker,  om   man  bliver  ringet  op  eller  ej.  Og  fordi   jeg  søgte  de  mere  attraktive  stillinger   blandt   mine   studerende,   var   det   et   spørgsmål   om   få   minutter,   inden   at   der  var  udsolgt  i  butikken.         Jeg   skrev   under   hos   Fyens   Stifts-­‐   tidende.  En  ny  stilling  blev  oprettet,  så   jeg   kan   sidde   i   redaktionen   i   Odense   og   starte   med   at   lave   lokaljourna-­‐ listik,  for  derefter  at  kunne  vælge  et   mere   speci ikt   emne   eller   område.   Jeg   kan   lide   Fyens   Stiftstidendes   løs-­‐   ningsorienterede   journalistik.   At   de  

har   nogle   retningslinjer   og   mini-­‐ mumskrav  for,  hvad  man  kan  tillade   sig  at  skrive  og  bringe  med  den  doku-­‐ mentation,   man   har.   At   der   sidder   nogle   af   landets   dygtigste   journali-­‐ ster  i  redaktionen,  jeg  kan  og  vil  lære   af.  Og  vigtigst  af  alt,  at  jeg  får  lov  til  at   lave  historier  om  alt  fra  sport  og  kul-­‐ tur  til   politik   –  så  jeg  kan  uddannes   til  at  blive  den  alsidige  journalist,  jeg   gerne  vil  være.        Jeg  ved  ikke,  om  jeg  har  gjort  mig   de  rigtige  overvejelser  og  truffet  det   rigtige   valg,   men   jeg   ved,   at   jeg   vil  

møde  op  hver  morgen  fra  1.  februar   –   altid   forberedt,   og   klar   til   at   yde   maksimalt  for  et  fag,  der  for  mig  be-­‐ tyder  mere  end  arbejdstimer,  og  blot   historier.   Min   journalistik   skal   give   skyldige   sved   på   panden,   så   de   kan   mærke   deres   puls   stige   og   blodet   i   kroppen  koge.  De  skal  tænke:  ”Åh  nej,   når  hun  igen  i  morgen  står  op,  kom-­‐ mer   hun   efter   os.”   Det   er   den   slags   journalist,  jeg  vil  være.  

innab12@student.sdu.dk

Foto: Søren Martin Olsen

Zig zag-løb for praktikpladsen Morten Søgård Volff, Cand. Public B

Sammen   med   mine   medstuderende   stiger   jeg   ombord   på   bussen   mod   Journalisthøjskolen  i  Aarhus.        Følelsesregistreret  veksler  imellem   angst,  panik  og  kvalme.  Praktikjagten   har   i   sin   sidste   fase   for   alvor   sat   sit   præg   på   én   –   hvad   nu,   hvis   man   ikke   får  en  plads?  Har  alt  arbejdet  op  til  det   her   så   været   for   ingenting?   Lige   net-­‐   op   sådanne   tanker   farer   rundt   i   ho-­‐ vedet   på   mig.   For   at   benytte   trans-­‐ porttiden   konstruktivt,   vurderer   jeg   sammen  med  min  telefonpasser,  hvil-­‐ ke  pladser  jeg  kan  løbe  på,  i  tilfældet   af  at  min  telefon  ikke  ringer  på  Store   Match  Dag.        Om  fredagen  efter  Åbent  Hus  havde   jeg   en   ambitiøs,   men   klar   priorite-­‐ ringsliste  –  DR  Nyheder,  DR  Ultranyt,   Nordisk  Film  TV,  DR  B&U  og  P3.  Man-­‐ dag   morgen,   en   halv   time   før   dead-­‐ line,   havde   jeg   tre   ansøgninger   klar.   Jeg   havde   været   i   gang   med   mit   an-­‐ søgningsskriveri  hele  weekenden,  og   der  var  tre  steder,  jeg  for  alvor  mente,   kunne  give  mig  en  praktikplads.              Den  efterfølgende  morgen  på  Hotel   La   Tour   hænger   de   ubehagelige   fø-­‐   lelser  atter  ved.  Blot  forstærket.  Prak-­‐ tikantvejlederen  vejleder  os  en  sidste   gang,  inden  dagen  for  alvor  bliver  til   ren  panik.  Aftenen  før  har  jeg  siddet   og   revideret   i   min   løbeplan   efter   de   mindst   ansøgte   pladser:   Se   og   Hør,   DR  Bornholm  og  ComputerWorld.        På  grund  af  en  god  forsamtale  hos  

DR  Nyheder,  er  det  hos  DR,  jeg  stiller   mig,  hvor  min  2.  prioritet  DR  Ultranyt   også  holder  til.  Min  telefonpasser  og   jeg  er  der  tyve  minutter  over  ni,  og  ind-­‐ enfor  møder  vi  et  utal  af  andre  prak-­‐   tiksøgende  journaliststuderende.       Flokken   er   separeret   af   høje   borde   i   DR’s   foyer.   På   den   anden   side   står   vores   mulige   kommende   chefer.     De   spejder  ud  over  os,  hvisker  og  hæver   hovedet,   imens   de   kigger   ned   på,   hvad   jeg   tror,   er   de   heldiges   ansøg-­‐ ninger.          Iblandt  en  gruppe  af  chefer  og  redak-­‐ tører  ser  jeg  den  redaktør,  jeg  var  til   forsamtale  med.  Han  ænser  mig  ikke,   og  det  hjælper  ikke  på  mavefornem-­‐ melsen.  Det  er  de  længste  ti  minutter  

i   mit   liv.   Fem   i   halv   høres   en   iPhone-­‐ jingle  til  stor  gene  for  os  andre.  Den   heldige  forsvinder  kort  tid  efter.       Endelig   lyder   hornet,   og   turen   er   kommet  til  resten  af  os.    Jeg  kan  se,  at   mine   medstuderende   får   opkald   og   farer  ind  og  ud  af  DR.  Efter  fem  minut-­‐ ter  har  jeg  stadig  ikke  fået  noget  op-­‐ kald,  og  jeg  kigger  nervøst  rundt.  For   enden   af   den   store   foyer,   hvor   DR   Nyheder  har  opstillet  deres  bord.  Jeg   går  en  runde,  og  prøver  at  danne  mig   et  overblik  over,  hvor  mange  prakti-­‐ kanter  de  har  taget  ind.  Jeg  ser  en  lil-­‐ le  kø  af  studerende,  der  står  overfor   bordet.   Panikken   spreder   sig   med     samme  fart  som  sveden,  der  iler  ned  af   min  pande.  Min  telefonpasser  presser  

mig  til  at  opsøge  redaktøren,  som  jeg   havde   snakket   med   blot   én   uge   for-­‐ inden  i  håb  om,  at  jeg  stadig  kan  kom-­‐   me  til  samtale.      Redaktøren  husker  stadig  mit  navn,   da   jeg   spørger   om   de   tager   lere   ind.   Han  siger,  at  han  fundet  dem,  de  skal   have  og  ønsker  mig  ”god  fornøjelse”.   Jeg  fremstammer  et  ”jo,  tak”,  alt  imens   jeg  bander  og  svovler  indeni  mig  selv.        Løbeplanen  får  ”order  to  go”  –  vi  iler   tværs   over   vejen   til   Journalisthøjs-­‐ kolen.  Den  totale  panik  holdes  kun  til-­‐   bage  af  adrenalinen.  En  af  mine  med-­‐ studerende   har   anbefalet   mig   til   Se   &  Hør.  De  skriver  i  en  SMS,  at  de  vil   have  mig  til  forsamtale.  Sådan  må  det   være.    

      Ved   indgangen   til   Journalisthøj-­‐ skolen  ringer  min  telefon  pludseligt.   Det  er  DR  Fyn.  De  har  fået  min  ansøg-­‐   ning  af  DR  Nyheder  og  vil  gerne  have   mig  til  samtale.  I  kaosset  får  jeg  frem-­‐ stammet,  at  jeg  vil  være  der  straks.  Vi   begiver  os  endnu  engang  ud  på  vejen   mellem   DR   og   Journalisthøjskolen.   Jeg  løber  ned  ad  gangen  til  DR’s  regi-­‐   oner  og  møder  DR  Fyns  chef  og  prak-­‐   tikantvejleder,  som  jeg  sveddryppen-­‐   de   snakker   med   i   et   kvarter.   Da   jeg   ikke  havde  ansøgt  stillingen,  beskriv-­‐ er  de  kort,  hvordan  et  praktikantfor-­‐ løb   er   hos   dem,   og   om   hvorvidt   jeg   har  mod  på  det.  Jeg  fortæller,  hvad  der   lokker  mig  til  radiomediet,  og  hvorfor   lige   netop   jeg   vil   være   den   perfekte   til  at  formidle  nyheder  til  fynboerne.      Medarbejderne  på  DR  Fyn  kigger  på   hinanden   og   svarer:   ’Jamen   er   det   så  ikke  bare  det,  vi  gør?’  Det  hele  er   surrealistisk.   Dagen   forinden   havde   jeg   forberedt   mig   på   at   referere   til   TV   Avisens   indhold   og   argumentere   for   tv-­‐mediet.   Ingen   af   delene   blev   brugt,   og   alligevel   kom   pladsen   sgu   hjem.  Med  en  rystende  hånd  skriver   jeg  under  og  udbryder  et  højt  ”Yes!”.   Den  panik,  der  fyldte  min  verden,  er   glemt.   I   stedet   fyldes   min   krop   med   en   glæde,   da   jeg   trykker   mine   kom-­‐ mende  kollegers  hænder.  

movul12@student.sdu.dk


INTERN

LIXEN | december 2013 | 9

TENDENS. Flere og flere vælger produktionsselskaber, når de skal i praktik. Foto: Kasper Thomsen

Praktikanter vælger produktionsselskaber Ved seneste Store Match Dag var det eftertragtet at komme i praktik på et produktionsselskab. Avisernes faldende oplag er især årsag til, at de studerende søger i andre retninger, mener programchef og praktikantvejleder hos Sand TV, Stig Reinicke.

Malte Nørgaard

224   ansøgninger   til   18   pladser.   Så   stor   var   efterspørgslen   efter   at   komme   i   praktik   på   et   produktionssel-­‐   skab,  da  der  i  november  måned  skulle  

uddeles   praktikpladser   til   medietilrettelægger-­‐  og  journaliststuderende   på   Store   Match   Dag.   Den   stigende   efterspørgsel   efter   produktionsselskaberne  er  ikke  helt  tilfældig  ifølge   Stig   Reinicke,   der   er   programchef   og   praktikantvejleder  hos  Sand  TV.       »Det   er   naturligt,   at   de   studerende   søger   praktik   hos   produktionssel-­‐  

skaber,  når  tv-­‐markedet  bliver  stør-­‐ re,  samtidig  med  at  avisernes  oplags-­‐   tal  generelt  er  faldende.«      Derudover  mener  Stig  Reinicke,  at   muligheden   for   at   arbejde   med   tv-­‐ produktion  i  andre  formater  end  ny-­‐   hedsgenren  trækker  væsentligt  i  de   studerende.        »Man  får  en  bedre  genreforståelse,  

og  selv  om  man  måske   inder  ud  af,  at   man   ikke   vil   arbejde   med   tv   senere   hen,  så  kan  billedforståelsen  bestemt   bruges   i   din   videre   karriere.   På   den   måde  gør  du  dig  mere  unik  som  journalist,«  forklarer  han.      Praktikvejleder  på  DMJX,  Pia  Færing,   er  heller  ikke  overrasket  over,  hvorfor   de   studerende   søger   mod   stil-­‐   linger  i  produktionsselskaber.      »Jeg  tror  helt  klart,  at  de  studerende   synes,   at   det   er   spændende   at   lave   noget  tv  med  spænding  i,  og  så  er  det   jo  for  pokker  det  tv,  de  selv  ser.«    Og  det  er  bestemt  ikke  en  dårlig  ting,   at  mange  af  de  studerende  gerne  vil   aftjene   deres   praktiktid   hos   et   pro-­‐   duktionsselskab,   forklarer   Pia   Færing:      »Det  er  ikke  dårligt,  at  de  studeren-­‐ de   kommer   på   produktionsselska-­‐   ber,   da   der   stadig   er   masser   af   interview   og   fortælleteknik   at   lære   her,   selv  om  noget  af  det  bygger  på  en  i-­‐ scenesat  virkelighed.« Produktionsselskab  kan  give    mig  alt En   af   dem,   der   blev   ansat   på   et   produktionsselskab   efter   Store   Match   Dag,   er   journaliststuderende     Ann-­‐Cecilie   Bach   Andersen.   Hun   glæder   sig   til   at   komme   i   gang   med     udfordringen   hos   produktionsselskabet  Strix.        »Jeg  kunne  mærke  den  gode  kemi   fra   starten.   Det   var   helt   uforklarligt   godt,  så  jeg  glæder  mig  rigtig  meget   til  at  komme  til  at  lave  tv  og  få  billeddimensionen   med   i   arbejdet,«   siger   hun.     Og   helt   tilfældigt   var   det   ikke,   at   Ann-­‐Cecilie  Bach  Andersen  havnede   hos  Strix.     »Jeg   havde   udelukkende   søgt   pro-­‐   duktionsselskaber,   så   det   var   selv-­‐ følgelig   lidt   risikabelt,   men   jeg   tror   virkelig,  at  det  her  kan  komme  til  at   give  mig  alt,«  forklarer  hun.      Ann-­‐Cecilie  Bach  Andersen  er  hel-­‐   ler   ikke   i   tvivl   om,   at   ansættelsen  

kommer   til   at   gavne   hendes   karri-­‐ ere  som  journalist  på  et  senere  tids-­‐ punkt.     »Forhåbentligt   ender   jeg   med   at   blive  en  god  tilrettelægger,  og  da  jeg   samtidig  føler  mig  draget  af  tv-­‐mediet,  så  er  det  en  helt  perfekt  beslutning  for  mig.« Et  område  med  muligheder Som   praktikant   på   et   produktionsselskab   får   man   mulighed   for   at   lave  mange  forskellige  opgaver.  Det   kan   spænde   over   alt   fra   dokumentar  til  temalørdag,  fortæller  Camilla     Lagstrøm,   der   er   tidligere   praktikant   hos   Monday   Media,   hvor   hun   i   dag  stadig  arbejder.    »Det  var  en  helt  ny  verden,  der  åb-­‐   nede   sig   for   mig.   Her   var   mange   lere   ting   tilladt   end   inden   for   nyhedsjournalistik,  og  tempoet  var  an-­‐   derledes.   Jeg   ik   lov   til   at   engagere   mig  mere,  og  samtidig  var  der  en  en-­‐   orm   stor   tryghed   som   ny   i   bran-­‐ chen,«  forklarer  hun.        Netop  det,  at  man  får  lov  at  lave  en   masse  nye  ting  som  praktikant  på  et   produktionsselskab,  er  bestemt  ikke   nogen  ulempe  senere  hen,  fortæller   Camilla  Lagstrøm.      »Man  bliver  sendt  ud  med  et  manus   i  hånden  og  skal  have  noget  at  komme  hjem  med.  I  starten  var  det  ek-­‐ stremt   grænseoverskridende,   men   jeg  er  uden  tvivl  blevet  en  bedre  hi-­‐ storiefortæller,«  siger  hun.     De   mange   kompetencer   er   også   gode  at  have  med,  hvis  man  skal  lave   noget   andet   senere   hen,   fortæller   Camilla  Lagstrøm.       »Selvfølgelig   skal   man   være   indstillet  på  at  lægge  nogle  af  sine  journalistiske  idealer  fra  sig,  men  jeg  ser   det   absolut   kun   som   en   fordel,   at   man  har  prøvet  at  være  i  begge  ver-­‐ dener.«  

maltn12@student.sdu.dk

 Her  kom  SDU’erne  i  prak k  pr.  1.  februar  2014 Navn

Praktikplads

Cand.public  B.-­‐studerende Anna  Raabæk  Olsen   Annabella  Pultz  Nielsen     Ann-­‐So ie  Guldbæk  Rasmussen Betty  Phenza  Kandindima Brian  Nebelong Christina  Raabæk  Lindschouw Christina  Vibeke  Jensen Ditte  Rømer  Olsen Ejder  Akbal Esben  Grunnet  Oxenvad Inaam  Nabil  Abou-­‐Khadra Julie  Kiner  Jørgensen Kenneth  Allan  Nielsen Lukas  Seier  Dencher Lærke  Straube Malene  Tabert  Lehmann  Andersen Mathias  Sinius  Mølgaard Morten  Søgaard  Volff Morten  Nielsen Rasmus  Bødker Tanashka  So ie  Ramji  Olsen Thomas  Nikolaj  Heltoft Ula  Bach  Hulgaard Yllka  Haxhijaj  

  MediaMovers Reuters  Finans Sjællandske  Medier Ikke  a klaret Ikke  a klaret Politiken TV2/Fyn MetroXpress Ekstra  Bladet TV2/Fyn Fyens  Stiftstidende DR  -­‐  DR  Nyheder  og  Sporten JSL  Publications DR  -­‐  Sjælland Nordisk  Film  TV Politiken Newspaq/Ritzau DR  Fyn tv2.dk DR  -­‐  DR  Nyheder  og  Sporten Ikke  a klaret Politiken   DR  Kultur BT

BA.-­‐studerende Amalie  Frøkjær-­‐Rubbås Christina  Jacobsen Lasse  Byung  Juncher

Danske  Kommuner Fyens  Stiftstidende F.C.  København

Antal  mdr.

12 12 12

12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 6 12

6 12 -

Foto: Søren Martin Olsen


EKSTERN

10 | december 2013 | LIXEN

Medier går ikke på kompromis med praktikanter Til årets Store Match Dag var det ikke alle medier, der underskrev med en journalistpraktikant. For medierne ansætter ikke praktikanter for enhver pris, men kun i de   tilfælde,   hvor   de   finder   det helt rigtige match.

Mette Mølgaard Henriksen, 1. semester

Til   efterårets   Store   Match   Dag   var   spændte  og  nervøse  journaliststude-­‐ rende  mødt  op  med  en  forhåbning  om   at   få  en  aftale  i  hus   med   det   praktik-­‐ sted,  der  var   øverst   på   ansøgnings-­‐   listen.   Fra   hornet   lød,   gik  der  ikke   lang  tid  før   de  populære   pladser   var   afsat.  De   le-­‐   ste   medier   ik  ansat  nye   praktikanter,   men   enkelte   medier   vendte   tomhændede   hjem   uden  en  praktikant.  Det  var  til  trods   for,   at   der   stadig   var   lere   ansøgere,   der  håbede  på  ansættelse.          »Vi  var  meget  hurtigt  færdige.  For  de  

ansøgere  vi  ringede  til,  og  gerne  ville   se   til   en   samtale,   sagde   ja   til   andre   jobs,  inden  der  var  gået  mange  minut-­‐ ter,«  fortæller  Anna  Vigdis  Hansen  fra   TV  2  Lorry.        TV  2  Lorry  tog  fra  Aarhus  allerede   efter   40   minutter,   uden   at   have   fået   den   praktikant,   de   havde   håbet   på.   Det   mener   generalsekretæren   for   Danske  Journaliststuderende,  Mag-­‐   nus   Boye   Bjerregaard,   er   et   udtryk   for,   at   man   tager   en   lidt   for   hurtig   beslutning.        »Det  er  en  ærgerlig  situation,  der  op-­‐   står,  når  der  er  så  mange,  der  er  inte-­‐ resserede   i   pladsen,«   siger   Magnus   Boye  Bjerregaard.   Ansøgerpro ilen  skal  passe Når   medierne   skal   på   jagt   efter   en   kommende  praktikant,  gælder  det  om   at   inde  det  rigtige  match  –  et  match,   der  passer  både  praktikanten  og  me-­‐

diet.   Og   medierne   går   ikke   på   kom-­‐ promis  med  hvem,  man  ansætter.        »Det,  vi  leder  efter,  er  et  godt  match   mellem   ansøgerpro ilen   og   os   som   mediearbejdsplads.  Vi  tager  det  me-­‐  

get  alvorligt.  Vores  vurdering  til  sid-­‐ ste  Store  Match  Dag  var,  at  vi  ikke  var   overbeviste  om,  at  vi  kunne  få  det  rig-­‐   tige   match,«   forklarer   Anna   Vigdis   Hansen.        Selv  om  medierne  er  med  til  at  ud-­‐   danne   de   studerende   gennem   prak-­‐   tikforløbet,  er  det  ifølge  Magnus   Boye   Bjerregaard   acceptabelt,   at  de  ikke  ansætter  hvem   som   helst.   På   samme     måde   som   de   stude-­‐   rende  går  efter  speci-­‐   ikke   medier,   går     også  medierne  efter   bestemte   praktikanter.        »Man  skal  se  det  så-­‐   dan,  at  medierne  leder   efter  de  rigtige  menne-­‐   sker   til   deres   pladser.   Det   er   i   orden   og   en   for-­‐   udsætning,  man  er  nødt  til  at   respektere,«  siger  Magnus  Boye  

 Bjerregaard. Medierne  har  et  ansvar   Karen  Løth  Sass,  der  er  praktikleder   på  Syddansk  Universitet,  mener  også,  

at   det   er   i   orden,   at   medierne   tager   hjem  uden  at  have  lavet  en  aftale  med   en  praktikant.  Hun  hentyder  til,  at  det   på  Store  Match-­‐  

Dag   kan  være     lige   hektisk   nok,  og  at  det  i  nogle   tilfælde   vil   være   mest   hen-­‐   sigtsmæssigt   at   tage   hjem   uden  at  indgå  forhastede  af-­‐   taler.  Dog  har  medierne  og-­‐   så   et   vist   ansvar   for   at   be-­‐ sætte  deres  pladser.        »Jeg  håber  da,  at  medierne  så   også   ansætter   og   fylder   deres   plad-­‐   ser  ud,  og  giver  alle,  der  mangler  en   plads  en  chance  for  en  samtale  i  an-­‐   den   runde.   Medierne   er   med   til   at   uddanne,   og   de   skal   kunne   bære,   at  

de  ikke  nødvendigvis  får  ansat  deres   første  prioritet  hvert  år,«  lyder  det  fra     Karen  Løth  Sass.        Magnus  Boye  Bjerregaard  mener  og-­‐   så,   at   medierne   har   et   ansvar   for   at   være   opsøgende   og   hive   fat  i  de  studeren-­‐ de   samt   at   give   an-­‐

søgerne   en   chance.    På  samme  måde   som   det   forventes   af   de   studerende,   at   de   skal   være   mere   leksible,  opfordrer  han  medierne  til   at   gøre   det   samme.   Det   er   kun   sundt   at  kigge  ud  over  top  tre.      »Jeg  synes  ikke,  at  kritikken  bør  gå   på,   hvorvidt   medierne   tager   hjem   uden  en  praktikant.  Kritikken  skal  gå   på,   hvorvidt   de   har   rakt   hånden   ud   til  de  praktikanter,  der  var  interesse-­‐   rede,«  siger  Magnus  Boye  Bjerregaard.    

mehen13@student.sdu.dk

Fri os fra manuskripterne Radio24syv kunne for nylig fejre to års fødselsdag. En mærkedag der kan blive et afsæt til endelig at få fodfæste som taleradio. Det skal ske med en mediestrategi, hvor spontaniteten vægtes højere end manuskripter.

Victoria Touveneau, 1. semester

Efter   en   omtumlet   kanalstart   vil     Radio24syv  nu  satse  på  en  formel,  der   skal  gøre  kanalkravet  om  liveradio  i   18  ud  af  døgnets  24  timer  til  en  for-­‐ del.  Ifølge  administrerende  direktør,   Jørgen   Ramskov,   skal   det  blandt   an-­‐ det   ske   ved,   at   kanalen   sætter   sin   lid   til  spontaniteten.        »Vi  skal  gøre  radio  hurtig  igen.  Hvis   der   sker   noget,   skal   du   kunne   tænde  

for  radioen.  Vi  skal  være  mere  aktuel-­‐   le  end  P1,«  fortæller  Jørgen  Ramskov.        Det  betyder  en  mindre  forproduce-­‐   ret   lade  og  hurtige  beslutninger,  når   nyhederne   ruller.   En   stil,   der   netop   kan   adskille   den   omdiskuterede   ra-­‐ diokanal  fra  P1.         »Den   afgørende   forskel   mellem     Radio24syv  og  P1  er,  at  det  er  24syvs     erklærede  mål,  at  det  ikke  skal  være   forberedt,«   siger   Per   Jauert,   der   er     lektor  i  medievidenskab  ved  Aarhus   Universitet.      Per  Jauert  forudser,  at  denne  pro-­‐ gramstrategi  vil  få  kanalen  til  at  fra-­‐ vælge  den  monterede  radio,  men  det-­‐   te   er   ifølge   Jørgen   Ramskov   ikke   et     problem.        

Journalistikken  har været  for  låst  fast.

Jørgen Ramskov, Chef på Radio24syv          »Vi  vil  gerne  lave  taleradio,  hvor  man   rent   faktisk   taler,   altså   gøre   os   fri    

fra   manuskripterne,«   siger   Jørgen     Ramskov. Anderledes  værtsroller Et   andet   sted   Radio24syv   har   gjort     sig   bemærket,   er   på   deres   valg   af     værter,   der   i   lere   af   programmerne   ikke   er   journalister,   der   forholder   sig  neutralt.  Morten    Messerschmidt   (DF)  og  Dan  Jørgensen  (S)  har  for  eks-­‐ empel  ansvaret  for  radioprogrammet     ”Europa   i   lammer”,   hvor   de   to   per-­‐ sonligheder  styrer  programmet  uden   om  journalisterne.      »Det  er  dem,  der  bestemmer  og  til-­‐ rettelægger  hele  programmet.  Det  er   to  mennesker,  der  ved  meget  om  EU   og  er  grundlæggende  uenige.  Og  det   skaber   bunden   for   en   god   diskus-­‐   sion,«  siger  Jørgen  Ramskov.      Den  anderledes  værtsrolle  er  inspi-­‐ reret  af  amerikanske  medier,  hvor  det   er   mere   almindeligt,   at   værternes     personlighed  er  det  bærende  element   i  journalistiske  programmer. Nye  formater Radio24syv   er   garanteret   faste   ind-­‐ tægter   fra   licensmidlerne   frem   til  

2019,  og  det  giver  dem  stort  råderum   til   at   afprøve   nye   formater,   der   ikke     er  a hængige  af  lyttertal.          »Vi  er  lystdrevet  og  prøver  på  at  ha-­‐ ve  overraskende  vinkler  og  formater.   Vi  synes,  at  journalistikken  har  været   lidt  låst  fast,  og  vi  har  mulighed  for  at   eksperimentere  og  drive  talentudvik-­‐   ling,«  siger  Jørgen  Ramskov.      På  P1  mærker  man  dog  ikke  meget  til   den  nye  taleradio  med  de  anderledes   former.           »Den   største   ændring   på   P1,   da     Radio24syv  gik  i  luften,  var  vores  æn-­‐   dring   i   sende laden,   hvor   vi   ik   hal-­‐ veret   vores   sendetid,«   siger   Anders   Kinch-­‐Jensen,  der  er  kanalchef  på  P1.        Men  kanalchefen  indrømmer  dog,  at   den   nye   konkurrence   har   tvunget     dem  til  at  holde  et  højt  niveau.      »Vi  har  ikke  lavet  os  om,  men  vi  har   gjort  os  bedre  til  det,  vi  allerede  var,«   siger  han.        Dermed  er  banen  kridtet  for  mini-­‐ mum  fem  år  mere  med  konkurrence   i  dansk  taleradio. vitou13@student.sdu.dk

FAKTA Radio24syv   sendte   første   gang   den  1.  november  2011. Ejerne  bag  er  Berlingske  Media  og   PeopleGroup. Radiokanalen   blev   til   under   me-­‐ dieforliget   i   2010   under   den   da-­‐ værende  borgelige  regering  og  går   derfor   også   under   navnet   Radio   Møller   (efter   Per   Stig   Møller,   tid-­‐ ligere  kulturminister). Radio24syv   inansieres   af   licens-­‐   midler.   Der   er   bevilget   93   mio.   kr.  årligt  i  otte  år,  og  derefter  skal   kanalens   fremtid   genforhandles   på  Christiansborg. Da  kanalen  kom  til  verden,  blev  P1   og   P2   slået   sammen   på   samme   FM   bånd,   hvilket   betød   at   begge   kanaler   ik   halveret   deres   sende-­‐ tid.


EKSTERN

LIXEN | december 2013 | 11

Når medierne overhaler tænketiden Lixen har spurgt Uffe Elbæk om, hvordan han oplevede mediernes håndtering af sagen om nepotisme. En sag der endte med at koste ham en ministerplads, selv om han senere blev frikendt.

ver  som  politikere.  Men  jeg  køber  ik-­‐   ke,  at  de  forvansker  informationer  og   skævvrider  hele  perspektivet.  Dybest   set  handler  det  om,  hvad  det  er  for  en   politisk  kultur,  vi  får,  og  hvad  det  er  for   en  demokratisk  samtale,  vi  får,«  siger   han.

Maj Schubert, 1. semester

Uffe   Elbæk   har   været   trukket   igennem   den   danske   medieorkan.   Den   stærkeste   oplevelse   for   Uffe   Elbæk   var  beskyldningerne  om  nepotisme  i   sin   tid   som   kulturminister   for   Radikale  Venstre,  hvor  han  valgte  at  a hol-­‐   de  en  række  middage  på  sin  ægtefæl-­‐   les   arbejdsplads.   Rigsrevisionen   af-­‐ viste   senere   påstanden   om,   at   han   havde  handlet  forkert.  Der  blev  skrevet  mere  end  2000  artikler  om  sagen  i   løbet  af  de  fem  dage,  hvor  der  var  skru-­‐   et  op  for  medieblusset.      Et  lille  år  senere  ser  politikeren  tilba-­‐   ge   på   sagen   med   undren   over,   at   alle   medier  løb  i  samme  retning.  Han  efter-­‐   lyser  journalistisk  re leksionstid.    »Normalt  er  der  ét  eller  to  medier,  der   tager  en  anden  position  end  de  andre,   fordi  der  er  et  ledigt  standpunkt.  Det  

KRITIK: Uffe Elbæk mener, at journalister bør være mere kritiske overfor deres egen branche. Foto:Jens Nørgaard Larsen, Scanpix var,  som  om  at  alle  havde  besluttet  sig   for,  at  der  var  rigtigt  meget  om  det  her,   og  at  ministeren  stod  og  vippede,«  sig-­‐   er  Uffe  Elbæk.    Selv  om  Uffe  Elbæk  har  set  lidt  af  hvert   mediemæssigt,  fandt  han  det  skræmmende  at  se,  hvor  mange  fejl,  der  iføl-­‐ ge   ham   hoppede   fra   ét   medie   til   de     fem  næste.  Han  mener  ikke,  medierne   tjekkede  kilderne  ordentligt.      »Det  var  bemærkelsesværdigt,  hvor   ukritisk  de  gik  til  historien.  Det  er  sta-­‐   digvæk   overraskende   for   mig,   fordi   hvem  vogter  så  vogterne?  Den  interne   kritik  var  larmende  fraværende,«  for-­‐

tæller  han.      Uffe  Elbæk  valgte  at  trække  sig  som   kulturminister,   fordi   medierne   be-­‐ gyndte   at   kontakte   arbejdsgivere,   som   hans   mand   havde   været   ansat   hos  seks  år  tidligere.  Det  handlede  ik-­‐   ke  om,  at  ministeren  ikke  kunne  klare   mediepresset,   men   om   at   tage   hensyn  til  sin  ægtefælle,  forklarer  han.        Han  mener  ikke,  det  er  en  del  af  pak-­‐   ken,  at  ægtefæller  skal  trækkes  ind  i   politiske  sager,  når  man  bliver  minis-­‐   ter.      »Medierne  skal  i  den  grad  være  kri-­‐   tiske  over  for  de  prioriteringer,  vi  la-­‐  

Dødskamp   og   hungren   efter   hurtige  nyheder Journalistikkens  verden  har  en  ræk-­‐ ke   udfordringer,   mener   Uffe   Elbæk.   Dels   er   der   ”dødskamp”   mellem   de   store  medier  lige  nu,  og  dels  er  det  et   problem,   at   den   enkelte   journalist   skal   producere   artikler   hele   tiden   i   forsøget  på  at  være  først  med  den  næs-­‐   te  nyhed.  Han  mener,  at  der  i  kampen   om   at   spytte   lest   historier   ud   for-­‐ svinder  en  masse  tid  til  re leksion.  Til   at  stoppe  op  og  spørge,  hvorvidt  hi-­‐ storien  kan  bære  sig  selv.      Nogle  journalistiske  tiltag  er  der  dog   at   få   øje   på,   mener   Uffe   Elbæk.   Han   nævner  singler  på  Zetland  og  dybdegående   radio.   Men   han   mener   ikke,   den  dybdegående  journalistik  vil  ændre  på  efterspørgslen  på  hurtige  nyheder.  Dog  opfordrer  han  til,  journa-­‐ lister  skaber  ånderum  til  tænketid.      »Der  burde  blive  skabt  rum  for,  at  det   var  helt  naturligt,  at  man  kunne   inde   ud  af  at  diskutere  indbyrdes  som  jour-­‐   nalister.  Det  er  jer,  der  skal  hæve  ni-­‐ veauet,«  understreger  han.

masch13@student.sdu.dk

Q&A   Du  siger,  at  vi  har  et  ansvar  som     vogtere   over   for   demokratiet,   men  har  vi  også  et  ansvar  over  for   politikerne?   »Jeg  synes,  det  er  vigtigt,  at  vi  har  en   kritisk  presse.  For  magt  korrumper-­‐   er.  Men  der  er  forskel  på  at  undersøge   den   her   type   sager   og   på   at   ha-­‐ve  det  sådan,  at  det  er  en  skidegod  kioskbasker.« Du   tror   ikke,   medierne   har   kørt   historien,  fordi  de  mente,  det  var   en  vigtig  historie  at  fortælle? »Jeg  tror,  det  var  en  meget,  meget   enkel   historie,   som   var   let   at   for-­‐ tælle,«  siger  Uffe  Elbæk,  trækker  på   smilebåndet  og  fortsætter:        »Og  så  er  det  jo  paradoksalt,  at  når   Rigsrevisionen  kommer  ud  og  sig-­‐ er  nøjagtigt  det  samme,  som  jeg  sag-­‐   de  i  december  2012  (om,  at  histori-­‐   en  ikke  havde  noget  på  sig,  red.),  så   får  det  stort  set  ikke  en  overskrift.«   Siden   interviewet   fandt   sted   har   Uffe  Elbæk  stiftet  partiet  Alternati-­‐   vet.   Et   af   partiets   ønsker   er   at   gøre   op  med  den  politiske  kultur  på  Chris-­‐   tiansborg  og  i  resten  af  landet,  her-­‐ under  hvordan  partierne  kan  få  me-­‐   re   respekt   for   hinanden   og   omver-­‐ denen. Kilde:  Uffe  Elbæk  og  tv2.dk

Berlingske vil styre webdebatten Er du abonnent på b.dk? Det vil i fremtiden blive et krav, hvis du vil kommentere debatten på Berlingskes netavis. Berlingske ændrer nemlig debatreglerne for at få bedre muligheder for at overvåge og styre den åbne debat.

Josephine Fogsgaard, 1. semester

Det  er  slut  med  at  lege  med  i  debatten   på   b.dk,   medmindre   du   er   abonnent.     Sådan   lyder   ordene   fra   Berlingske,     der  netop  har  lanceret  avisens  nye  de-­‐   batregler.   Ifølge   Tom   Jensen,  chefredaktør  på  Berlingske,  vil  de  skærpede   debatregler  kun  forbedre  kvaliteten.   De  nye  regler  gør,  at  Berlingske  bedre   kan   styre   og   overvåge   debatten.   Han   mener,   at   medierne   selv   bør   vælge,   hvad  de  vil  trykke  i  debatten.        »Alle  medier  har  ret  til  at  bestemme,   hvad  de  vil  publicere,«  siger  Tom  Jensen.      Berlingske  er  blot  én  i  rækken  af  dag-­‐   blade,  der  har  valgt  at  indskrænke  læ-­‐   serens  ind lydelse  på  webdebatten.

     Hos  Politiken  er  adgangsbilletten  til   webdebatten   en   bruger   på   politiken. dk,   mens   den   hos   Jyllands-­‐Posten   kræver,  at  man  tilkendegiver  sin  iden-­‐   titet  gennem  sin  facebookbruger.  Sid-­‐   ste  år  måtte  Berlingske  lukke  den  åb-­‐   ne  debat,  da  avisen  ikke  længere  kun-­‐   ne  styre  den.  Tom  Jensen  håber  på  en   mere  kvalitativ  debat  og  mener,  at  avi-­‐   sen,  i  form  af  den  nye  debatform,  har   mulighed   for   at   kontakte   de   abonnenter,  der  sætter  sig  imod  debatreg-­‐ lerne.      »Abonnementreglerne  gør,  at  vi  bedre  kan  overvåge  dem,  der  overtræder   reglerne.   Vi   har   deres   abonnement-­‐ oplysninger,   så   vi   ved,   hvem   vi   skal     henvende  os  til,«  understreger  han.   Bedre  kvalitet  af  debatten Selv  om  det  kun  er  avisens  betalere,   der   kan   bidrage   til   debatten,   mener   Tom  Jensen  ikke,  at  man  kan  tale  om   en  bevidst  opdeling  i  avisens  læsere.        »Selvfølgelig  begrænser  det  nogle  af   læserne,  men  der  er  ikke  tale  om  en  di-­‐   gital  sortering  af  læseren,«  siger  han.        Berlingske  vil  i  stedet  vælge  kvalite-­‐ ten  til  og  kvantiteten  fra.  Chefredaktøren  er  overbevidst  om,  at  debatten   vil  blive  løftet,  hvis  folk  deltager  med   ”åben  pande”.  Det  handler  om  at  hol-­‐ de  den  ordentlige  tone.    Aske  Kammer,   adjunkt  i  digital  journalistik  på  Center   for  Journalistik,  mener,  at  ændringen  

vil  gøre,  at  der  bliver  længere  fra  tanke   til  handling  ved  læserne.      »Ændringen  i  debatreglerne  vil  gi-­‐ vetvis  begrænse  de  mest  uovervejede   kommentarer.   Ens   navn   vil   blive   offentliggjort,   og   så   tror   jeg,   at   man   vil   tage  en  indånding,  inden  man  farer  til   tasterne,«  fortæller  Aske  Kammer.     Bevidst  strategi  af  Berlingske   Aske   Kammer   mener   dog,   at   det   er   svært  at  sige  noget  om  en  forbedring  i   kvaliteten.   Ifølge   ham   er   der   mange   eksempler   på   velfungerende   debatter,  der  bunder  i  rationalitet.  Han  tror   derimod,  at  der  er   lere  perspektiver,   der  spiller  ind  i  Berlingskes  debatændring.        »Jeg  tror,  at  det  er  en  del  af  en  stra-­‐   tegi  for  at  få   lere  abonnenter.  Der  skal   kunder  i  butikken  for  at  betale  journalistikken.   Jeg   ser   det   som   både   et   kommercielt  sigte  og  et  ønske  om  at   hæve   barren   i   debatten,«   vurderer   han.      Aske  Kammer  er  ikke  bekymret  for,  at   de  nye  debatfora  vil  skabe  en  opde-­‐ ling  af  læserne.  Han  mener,  at  folk,  der   gerne  vil  debattere  nok  skal   inde  et   andet   sted,   hvor   de   kan   ytre   sig.   Den   offentlige  debat  foregår  mange  steder,  og  b.dk  er  kun  et  lille  sted  i  de  man-­‐   ge  medier,  siger  han.        »Berlingske  har  som  netavis  et  stort   publikum  og  kommer  potentielt  i  kon-­‐  

takt  med   lere  læsere.  Det  vil  ikke  nød-­‐   vendigvis   sige,   at   diskussionen   på   b.dk   vil   nå   bredere   ud   end   diskus-­‐   sionen  på  diverse  blogs.  Det  a hænger   af  den  enkelte  kommentar  og  det  enkelte  emne,«  mener  han.        Tom  Jensen  er  parat  til,  at  debatændringen   kan   påvirke   antallet   af   kommentarer,  men  han  er  enig  med  Aske  

Kammer  i,  at  læserne  har  mulighed     for   at   udfolde   deres   holdninger   på   andre  platforme  end  b.dk.      »Det  vil  måske  give  færre  debatind-­‐ læg,  men  læserne  har  rig  mulighed  for   at   udtrykke   deres   holdninger   andre   steder  end  kun  på  b.dk,«  siger  han.   jofog13@student.sdu.dk

DEBAT. Adgangsbillet for at debattere på b.dk kræver nu abonnement.


EKSTERN

12 | december 2013 | LIXEN

I grænsefeltet mellem politik og journalistik Det kræver en særlig balancegang, når man som journalist beskæftiger sig med politik. Det mener både en politisk aktiv journalist og næstformanden i Dansk Journalistforbund.

Karen Lerbech, 1. semester

Selvindsigt   og   selvcensur   er   to   ting,   man   som   politisk   aktiv   journalist   skal  have  med  sig  i  baglommen,  når   man  udøver  sit  håndværk.  Det  mener   Kim   Jørstad,   der   det   meste   af   sit   liv   har  befundet  sig  på  grænsen  mellem   journalistik  og  politik.    

     Den  fynske  journalist  har  i  mange  år   arbejdet   freelance   ved   Kjerteminde   Avis   samt   som   selvstændig   kommu-­‐   nikationsrådgiver   for   det   hedengangne  Fyns  Amt.  På  samme  tid  har   han  været  medlem  af  partiet  SF.      »Man  gør  det  ikke  let  for  sig  selv  som   journalist,  når  man  er  politisk  aktiv,«   siger  Kim  Jørstad,  der   lere  gange  har   oplevet,   at   han   udfører   en   ubevidst   form  for  selvcensur,  når  han  arbejder   som  journalist.         »Under   valgkampen   til   kommunalvalget   dækkede   jeg   lere   valgmøder,   og  her  tog  jeg  mig  for  eksempel  i  ikke   at  fremhæve  det,  hvis  en  SF’er  klare-­‐ de  sig  særligt  godt.«       På   samme   måde   oplever   Kim   Jørstad,  at  hans  virke  som  journalist   fra   tid   til   anden   arbejder   imod   ham   politisk.   På   valgnatten   efter   årets   kommunalvalg  var   lere  af  hans  poli-

tiske   kollegaer   skeptiske   over   hans   tilstedeværelse  under  konstituering-­‐ en   –   på   trods   af,   at   Kim   Jørstad   var   blandt   SF’s   opstillede   kandidater   til   byrådet.        »De  var  vel  nervøse  for,  hvorvidt  det   ville   blive   bragt   i   morgendagens   avis,«  siger  han.        Kim  Jørstad  fortryder  dog  ikke,  at   han  har  været  politisk  aktiv  ved  siden   af  levevejen  som  journalist.        »Politik  er  min  hobby,  og  det  betyder   meget   for   mig   på   det   menneskelige   plan,«  siger  han. Journalister   er   engagerede   mennesker Hos  Dansk  Journalistforbund  er  man   ikke  overrasket  over,  at  visse  journa-­‐ lister  vælger  at  være  politisk  aktive.      »Generelt  set  er  journalister  jo  en-­‐ gagerede   mennesker,«   siger   Lars  

Werge,   som   er   næstformand   i   Dansk   Journalistforbund.        »Derfor  er  der  ikke  noget  mærkeligt  i,   at  nogle  journalister  vælger  at  forføl-­‐ ge  en  politisk  ideologi.«      Han  ser  ikke  noget  problem  i  politisk   aktive   journalister,   så   længe   der   er   gennemsigtighed   omkring   det.   Han   påpeger  dog,  at  det  ikke  bare  sådan   lige  er  at  springe  ud  i  en  politisk  karriere  ved  siden  af  livet  som  journalist.        »I  sidste  ende  skal  man  jo  være  op-­‐   mærksom   på,   at   det   kan   være   en   be-­‐   grænsning   for   ens   journalistiske   vir-­‐ ke.  Og  så  skal  man  vide,  at  det  kræver   en  god  portion  selvindsigt  at  klare  ba-­‐ lancegangen   mellem   journalistik   og   politik,«  siger  DJ’s  næstformand.        Begrænsninger  og  balancegang  har   Kim   Jørstad   også   måtte   arbejde   med   gennem   sit   journalistiske   virke,   og   han  har  en  enkelt  gang  måtte  droppe  

sit  politiske  liv  for  at  få  arbejdslivet  til   at  hænge  sammen.      »Jeg  arbejdede  en  periode  som  selv-­‐   stændig   kommunikationsrådgiver.   I   den   periode   deltog   jeg   ikke   aktivt   i   SF,   da   jeg   følte   det   kunne   få   for   sto-­‐ re   konsekvenser   for   mit   profession-­‐   elle  virke,«  siger  Kim  Jørstad  og  for-­‐   klarer,  at  han  som  selvstændig  måtte   tænke  på,  at  der  skulle  mad  på  bord-­‐ et.   Han   ønskede   ikke,   at   hans   poli-­‐ tiske   holdning   skulle   a holde   kund-­‐ er  fra  at  kontakte  ham.        »Så  er  det  trods  alt  lettere  at  være   journalist  med  politisk  holdning,«  sig-­‐   er  Kim  Jørstad  og  fortsætter:      »Der  kan  man  nemlig  altid  stille  et  par   ekstra  kritiske  spørgsmål  til  sine  kil-­‐ der.«

kaler13@student.sdu.dk

DR har øget fokus på etik Flere etiksager hos DR har resulteret i, at Danmarks største mediehus har oprettet en ny post på området, nemlig en etikchef. TV 2 mener ikke, at de behøver at følge trop. De har en seernes redaktør til at varetage etikområdet.

Jane Grønning, 1. semester

DR  ansatte  i  foråret  Inger  Bach  som   deres   første   etikchef   ved   siden   af   seernes   redaktør,   mens   etikken   hos   TV  2  er  stadig  kun  styret  af  seernes   redaktør,  Lars  Bennike.  Med  en  etikchef  har  DR  to  forskellige  poster,  der   varetager  etikområdet.      Det  store  fokus  på  etikområdet  er   kommet  i  takt  med  den  teknologiske   udvikling,   der  kaster  overvejelser  af   sig  om  brugen  af  blandt  andet  skjult   kamera  og  mikrofon.        Det  er  sådanne  dilemmaer,  der  kræ-­‐ ver  et   større   fokus   på   etikken   ifølge   DR.  Således  har  DR´s  generaldirektør,   Maria   Rørbye   Rønn,   tidligere   udtalt   til  DR,  hvorfor  stillingen  som  etikchef   var  en  nødvendighed.      »I  en  moderne  medieinstitution  skal   journalister,   programmedarbejdere,   redaktører   og   samarbejdspartnere   hver   eneste   dag   afveje   svære   etiske   dilemmaer.   Derfor   er   det   vigtigt,   at   vores  etiske  retningslinjer  står  som  et   tydeligt   pejlemærke   for   alle,«   siger   hun.   Jobbet  som  etikchef Det  kan  være  svært  at  skelne  mellem   de   to   etikstillinger   etikchef   og   seer-­‐ nes  redaktør,  men  ifølge  seernes  re-­‐ daktør  hos  DR,  Jacob  Mollerup,  er  for-­‐   skellen  dog  lige  til.  

ETIK. DR vil for fremover bruge mere tid på at spejle sig og overveje de etiske dilemmaer som journalistikken medfører. Foto: Kasper Thomsen      »Etikchefens  rolle  er  at  sørge  for,  at   DR’s  etiske  regler  er  kendt  i  hele  or-­‐   ganisationen   samt   sørge   for   at   klar-­‐ gøre  regler  for  de  forskellige  udsend-­‐ elser.   Min   rolle   er   at   være   en   del   af   kontrollen.  Jeg  kommer  ofte  ind  efter   udsendelserne  er  vist  på  DR,«  fortæl-­‐ ler  han.        Inger  Bach  forklarer  samtidig,  hvad   jobbet   som   etikchef   egentlig   består   af  set  i  forhold  til  Jacob  Mollerups  po-­‐   sition  som  seernes  redaktør.        »Mit  job  består  af  to  ting.  Jeg  skal  hele   tiden   sikre,   at   de   etiske   retningslinjer  er  levende  hos  DR.  Samtidig  skal   jeg   sikre,   at   medarbejdere   i   DR   har   kendskab  til  retningslinjerne.  Det  gør   jeg   gennem   workshops   og   rådgiv-­‐  

ning,«  siger  hun.   Ingen  etikchef  hos  TV  2 Selv  om  etikken  er  et  stort  fokus  hos   alle  medier,  så  er  det  ikke  alle,  der  har   valgt  at  gøre  DR  eksemplet  efter.  TV  2   har  ikke  ladet  sig  påvirke  af  DR’s  valg   om  at  ansætte  en  etikchef.  De  har  fort-­‐   sat  kun  stillingen  som  seernes  redaktør  til  at  sikre,  at  etikken  er  i  orden.        »På  TV  2  er  holdningen  den,  at  det  er   redaktørerne,  der  redigerer  udsendelserne.  Så  de  må  sikre,  at  etikken  er   i  orden.  Den  holdning  er  jeg  fuldstæn-­‐   dig  enig  i,«  siger  Lars  Bennike,  seer-­‐ nes  redaktør  på  TV  2  og  uddyber:          »I  den  sidste  ende  er  det  jo  direk-­‐   tionen,  der  beslutter,  hvilke  funktion-­‐

er  der  skal  være.  Min  grundholdning     er,  at  redaktørerne  skal  sikre,  at  det   produkt,  de  laver,  er  i  orden  og  overholder  de  etiske  retningslinjer.« Etik  er  retningslinjer Selv  om  fokus  på  etik  er  vokset,  me-­‐ ner  Inger  Bach  dog  ikke,  at  etikken  er   styrende  i  forhold  til,  hvad  journalist-­‐   er  må  og  ikke  må.    »Etikken  er  ikke  styrende,  men  den  er   grundlaget   for   det,   vi   laver.   Hoved-­‐   parten  er  retningslinjer,  som  baserer   på  de  værdigrundlag,  som  DR  har.  De   handler  blandt  andet  om  troværdig-­‐ hed,  ua hængighed  og  fairness«  siger   Inger  Bach.         Lars   Bennike   ser   sig   delvist   enig.  

Ifølge  ham  fylder  etik  meget  i  de  re-­‐   daktionelle  diskussioner,  og  han  me-­‐ ner,  at  det  handler  om  at  vurdere  de   etiske  retningslinjer  fra  gang  til  gang.          »Der  er  jo  et  afvejningsprincip  i  alt,   der  handler  om  etik.  Det  princip  hand-­‐   ler  på  den  ene  siden  om  privatlivets   fred   og   på   den   anden   side   om   samfundets  ret  til  at  vide  besked  om  væs-­‐ entlige  ting.  Jo  større  samfundsmæssigbetydning   en   sag   har,   jo   mere   kan   man   tillade   sig   at   afsløre   eller   af-­‐ dække,«  mener  han  og  tilføjer:      »Måske  er  der  en  øget  bevidsthed   om  etikken.  Det  er  svært  at  sige,  for   hvordan   skal   man   måle   det?«   siger   Lars  Bennike.   janjo13@student.sdu.dk


EKSTERN

LIXEN | december 2013 | 13

REC Skjult kamera. Debatten om skjult kamera er blusset op igen, efter en DR-dokumentar benyttede den kontroversielle form for dokumentation.

Skjult kamera deler vandene Skjult kamera i journalistikken har længe været et omdiskuteret emne, men hvor grænsen går for, hvornår man kan tillade sig at bruge det, er der stor uenighed om blandt fagfolk og medier.

Stefanie Mather, Anna Petersen Nedergaard 1. semester

Skjult   kamera   og   journalistik   er   to   ord,   der   oftere   og   oftere   går   hånd   i   hånd.  Det  er  i  løbet  af  de  seneste  år   blevet   mere   almindeligt,   at   journa-­‐ lister  anvender  skjulte  optagelser  til   at  dokumentere  deres  påstande.  Det   vurderer   Vibeke   Borberg,   ph.d.   ved   Center   for   Informations-­‐   og   Innova-­‐ tionsret  på  KU.      »Der  er  en  tendens  til,  at  medierne   bruger  skjult  kamera  i  stigende  om-­‐ fang,«  siger  hun.      Stigningen  i  antallet  af  tilfælde,  hvor   skjult   kamera   bliver   anvendt,   har   ført  til,  at  der  er  opstået   lere  sager,   hvor   de   medvirkende   føler   sig   foru-­‐ rettet.   Diskussion   blussede   for   nylig   op   igen,   da   DR   i   deres   udsendelse   om  skattely  valgte  at  anvende  netop   denne   metode   som   dokumentation   for,  at  Jyske  Bank  tilsyneladende  råd-­‐ giver  til  skatteunddragelse.

     DR  foretog  skjulte  optagelser  under   et  møde  i  Jyske  Bank  mellem  en  bank-­‐   rådgiver  og   en   journalist,   der  udgav   sig   for   at   være   forretningsmand.   Un-­‐ der  mødet  rådgiver  banken  journalis-­‐   ten   til   noget,   lere   eksperter   mener   er   ulovlig   skatteunddragelse.   Jyske   Bank  mener  ikke,  de  har  gjort  noget   ulovligt  og  har  derfor  valgt  at  anmel-­‐ de  DR  for  ulovlig  anvendelse  af  skjult   kamera.   Jyske  Bank  anklager  DR Ifølge   etikchef   hos   DR,   Inger   Bach,   har   de   dog   opfyldt   de   to   krav,   der   skal   til,   før   skjulte   optagelse   må   an-­‐ vendes   uden   en   godkendelse   fra   den   ilmede:   Nemlig   at   sagen   skal   have   stor   samfundsmæssig   relevans,   og   at   journalisten   ikke   eller   kun   meget   besværligt  kan  fremskaffe  dokumen-­‐   tation   på   anden   vis.   Hos   DR   har   de   desuden   en   ekstra   sikkerhed   for,   at   sådan   materiale   ikke   anvendes   uden   grundig  overvejelse.       »Det   kræver   en   to-­‐leddet   direktør-­‐ godkendelse   at   anvende   skjulte   op-­‐ tagelser  i  DR,«  forklarer  Inger  Bach.        Jyske  Bank  mener  derimod  ikke,  at   kritikken   i   DR’s   program   er   rimelig.   Ifølge   dem   er   de   pågældende   klip   nemlig  taget  ud  af  en  kontekst,  da  el-­‐ leve  timers  optagelse  er  kogt  ned  til  ti   minutter  i  programmet.  Det  betyder,   at  DR’s  påstande  ifølge  Jyske  Bank  er   udokumenterede.        Vibeke  Borberg  giver  DR  ret  i,  at  em-­‐ net   er   af   offentlig   interesse,   hvilket   peger  i  retning  af,  at  der  skal  være  ud-­‐

videde   grænser.   På   den   anden   side   mener   hun,   at   den   fremgangsmåde,   DR   har   anvendt,   har   været   betænke-­‐   lig.   Hun   kritiserer,   ligesom   Jyske   Bank,  især  DR’s  redigeringsarbejde.        »Hvis  man  har  11  timers  optagelser,   man  redigerer  ned  til  10  minutter,  så   kan  man  altid   inde  noget,  som  belas-­‐ ter   folk.   Jeg   mener,   det   er   etisk   for-­‐ kasteligt  at   ilme  folk  i  så  lang  tid  og  så   redigere  det  så  kort  ned,«  siger  hun.          Vibeke  Borberg  mener,  at  dette  er  en   generel   fare   ved   anvendelse   af   skjult   kamera,   fordi  det  viste  klip   kan   blive   taget  ud  af  en  kontekst.       »Med   skjulte   optagelser   fortæller   man  ikke  den  samlede  historie,  men   kun   det   belastende   uddrag,«   mener   hun.   Råband  er  internt DR   mener,   at   det   er   i   orden   kun   at   fremlægge  dele  af  råmaterialet,  da  al-­‐   le  de  optagelser  der  vises  skal  være   af   væsentlig   offentlig   interesse,   og   hvert  sekund  skal  så  at  sige  være  en   dokumentation   for   sig   selv.   Derfor   vil   det   ifølge   DR   slet   ikke   være   mu-­‐ ligt   at   undgå   at   klippe   betydeligt   i   materialet.   Desuden   vil   det   være   i   strid   med   DR’s   interne   regler   og   anden   lovgivning,   hvis   de   bragte   alt   materialet.  Råbånd  er  noget,  DR  be-­‐   tragter   som   internt   arbejdsmateria-­‐ le,  der  ofte  vil  indeholde  oplysninger   om  kilder  og  navne.  Det  er  derfor  et   klart   princip   hos   DR,   at   de   ikke   ud-­‐ leverer   råbånd,   især   når   der   er   tale   om   skjulte   optagelser.   Det   har   den  

programansvarlige   for   udsendelsen,   Steen   Jensen,   tidligere   sagt   i   radio-­‐ programmet  Mennesker  og  Medier.        Forskningschef  på  DMJX  og  ekspert   i   mediejura,   Oluf   Jørgensen,   mener,   at   netop   denne   sag   er   særlig   inter-­‐ essant,   da   den   adskiller   sig   fra   hid-­‐ tidige   tilfælde,   hvor   der   er   benyttet   skjult  kamera.  Derfor  er  resultatet  af   sagen  værd  at  hold  øje  med.       »Skattely-­‐dokumentaren  er,   så  vidt   jeg  ved,  første  gang,  skjult  kamera  er   anvendt   til   at   afsløre   forhold   i   en   magtfuld  sektor  i  samfundet,  altså   i-­‐ nanssektoren   og   skatterådgivning,«   siger  han.   Ingen  opgørelser Selv  om  der  ikke   indes  nogle  ende-­‐ lige  opgørelser  over  antallet  af  sager   med   skjult   kamera,   påpeger   Vibeke   Borberg,   at   der   allerede   i   2013   har   været  mange  eksempler  på  kon likt-­‐ er  ved  brugen  af  skjult  kamera.  Hun   mener,   at   det   skyldes,   at   grænserne  

for   skjult   kamera   er   blevet   bredere   i  dag,  og  at  langt   lere  sager  opfattes   som   samfundsmæssigt   relevante.   Det  er  kritisabelt,  mener  hun.       Oluf   Jørgensen   er   ikke   enig   med   Vibekes   Borberg   i,   at   praksis   inden   for  brugen  af  skjult  kamera  har  æn-­‐ dret  sig.       »Efter   min   vurdering   er   der   ikke   sket  markante  ændringer  i  de  seneste   års  praksis,«  siger  han.        Selv  om  Vibeke  Borberg  er  kritisk   over   for   de   udvidede   grænser   i   an-­‐   vendelsen   af   skjult   kamera,   mener   hun   ikke,   at   det   skal   være   en   band-­‐ lyst  dokumentationsform.  Hun  men-­‐ er  blot,  at  det  skal  benyttes  med  om-­‐ tanke.       »Skjult   kamera   er   i   orden.   Det   skal   bare  bruges  på  en  ordentlig  og  loyal   måde,«  siger  hun. semat13@student.sdu.dk anned13@student.sdu.dk

DET SIGER REGLERNE OM SKJULT KAMERA De  presseetiske  regler  fortæller  om  brugen  af  skjult  kamera.  Som  udgangs-­‐ punkt  skal  de  medvirkende  give  tilladelse,  hvis  optagelserne  skal  offentlig-­‐   gøres.  Det  kan  dog  undtages,  hvis  to  forhold  gør  sig  gældende:          1.  Indholdet  skal  være  af  væsentlig  samfundsmæssig  relevans.      2. De  skjulte  optagelser  skal  være  sidste  udvej.  Det  må  ikke  have  været                      muligt  for  journalisten  at  skaffe  dokumentationen  på  anden  vis.                  Hvis  de  to  hensyn  vejer  tungere  end  hensynet  til  at  beskytte  de  med-­‐                virkende,  kan  optagelserne  vises  lovligt  uden  samtykke.  


14 | december 2013 | LIXEN

EKSTERN


PORTRÆT

LIXEN | december 2013 | 15

Foto: Kasper Thomsen

Kristoffer Eriksen: Den evige provokatør Han præsenterer sig som satiriker, men er egentlig uddannet journalist. Først og fremmest er han provokatør. Lige fra barns ben har han nærmest sat en ære i at ”pisse folk af,” og han gør det stadig i dag. Måske mest kendt for Absurdistan og falske pressemeddelelser, men bag det gemmer sig historien om den evige provokatør.

Kasper Thomsen og Jane Elkjær

»Provokerende   møgunge.   Ekstremt   provokerende.   Grænsende   til  det  adfærdsvanskelige.«        Sådan  beskriver  Kristoffer  Eriksen  sig  selv  som  11-­‐årig.  Han   voksede   ellers   op   i   et   trygt   øvre   middelklassehjem   i   Vangede   nord   for   København  med   to  lykkeligt  gifte   forældre   og   hovedet   skruet  godt  på.  Alligevel  skiftede  han  skole  seks  gange  i  løbet  af   folkeskolen.  Ikke  fordi  familien   lyttede,  men  fordi  lærerne  ikke   kunne  holde  ham  ud.        I   jerde  klasse  blev  der  skrevet  en  psykolograpport,  der  kon-­‐ kluderede,   at   det   nok   var   bedst   at   sende   Kristoffer   i   special-­‐ klasse.  Han  havde  ellers  ingen  problemer  med  sine  blækregning-­‐   er  og   danske  stile,  men  han  havde  en  indædt  trang   til   at   provo-­‐ kere.  En  trang,  han  selv  har  svært  ved  at  forklare.        »Jeg  var  helt  med  fagligt.  Man  hører  ellers  mange  sige:  ”Det  var   så  kedeligt  for  mig,  så  jeg  lavede  ballade.”  Sådan  var  det  ikke  for   mig.  Det  var  ikke  det,  der  drev  mig  til  at  spolere  undervisningen.   Det  var  et  eller  andet  inde  i  mig,«  forklarer  Kristoffer.

Fra  åbne  biler  til  dybt  kriminelle Forholdet   til   lærerne   var   ikke   det   eneste   forhold,   der   var   an-­‐ strengt.  Også  Kristoffers  skolekammerater  tog  i  lang  tid  afstand   fra  hans  konstante  provokationer  og   labede  optrin.       »Det   var   faktisk   enormt   upopulært   i   første   halvdel   af   folke-­‐ skolen.  Det  var  ikke  noget,  man  scorede  venner  på  i  hvert  fald,«   siger  han.      »Men  det  var,  som  om  det  pludselig  blev  okay  efter  syvende   klasse.  Og  så   ik  jeg  en  masse  venner,  selv  om  jeg  egentlig  stadig-­‐ væk  gjorde  det  samme.«      Efter  folkeskolen  startede  Kristoffer  på  Lyngby  Handelsskole.   Her   holdt   han   et   år,   indtil   han   heller   ikke   var   velkommen   der   længere.   Han   skiftede   til   Niels   Brock   i   København,   hvor   han   pludselig   ikke   var   den   eneste   udstikker.   Til   Kristoffers   over-­‐ raskelse  blinkede  folk  ikke  en  gang,  når  han  satte  bøsseporno  på   lærernes  powerpoint-­‐slides  eller  gjorde  sig  bemærket  på  andre   måder.  Der  var  andre  udfordringer  i  det  miljø.      »På  Lyngby  Handelsskole  var  alle  rige.  Folk  kom  i  skole  i  åbne   biler  med  deres  Louis  Vuitton  tasker.  På  Niels  Brock  var  nogle   dybt   kriminelle.   Andre   var   lygtet   fra   Irak.   Det   var   nogle   helt   andre  problemer,«  siger  han.   Løgnen  som  satirisk  greb Det  mere  skæve  miljø  på  Niels  Brock  passede  Kristoffer  bedre  

end  det  pæne,  rene,  mondæne  miljø  i  Lyngby.  Og  netop  de  ”pæne   sammenhænge”  har  han  altid  haft  det  svært  med.      »Det  værste  sted,  du  kan  sætte  mig,  er  i  en  kirke.  Jeg  får  simpelt-­‐   hen  lyst  til  at…  altså  det  kribler  i  mig  for  at...  ja,  heile.  Eller  råbe   et  eller  andet  blasfemisk.  Jeg  kan  slet  ikke  holde  ud,  når  ting  skal   være   så   regelret.   Det   er   ligesom   i   Det   Kongelige   Teater.   Jeg   sid-­‐ der  bare  og  håber  på,  at  der  går  ild  i  et  eller  andet,«  siger  han.        Også  på  Journalisthøjskolen  blev  Kristoffers  medstuderende   udsat   for   hans   provokationer.   Måske   ikke   lige   så   direkte   som   hans   folkeskolelærere,   men   trangen   til   at   provokere   ulmede   stadigvæk  under  hans  over lade.  For  Kristoffer  var  noget  af  det   mest   underholdende,   han   kunne   komme   i   tanke   om,   at   gå   og   provokere  alle  sine  ”idealistiske  medstuderende,  som  alle  sam-­‐ men  ville  på  Politiken,”  forklarer  han:      »Der  var  ikke  noget  sjovere  end  at  gå  rundt  og  sige,  at  jeg  stem-­‐ te   på   DF   inden   folketingsvalget.   Det   var   det   værste,   du   kunne   sige  til  dem.  Og  så  synes  jeg,  det  var  sjovt.«        Kristoffer  har  altid  holdt  meget  af  løgnen  som  satirisk  greb.   Der  er  noget  fascinerende  over  det,  fortæller  han.  Man  må  bare   ikke  lyve  for  at  hævde  sig  selv.  Det  er  patetisk,  mener  han.         »Men   når   jeg   fortalte   samtlige   af   mine   medstuderende,   at   jeg   stemte  på  DF,  så  var  det  jo  ikke  for  at  hævde  mig  selv.  Så  var  det   for  at  skabe  en  provokation  og  sætte  en  debat  i  gang.  Og  så  giver   det  mening,«  siger  han.                                  fortsætter  på  næste  side


PORTRÆT

16 | december 2013 | LIXEN

Tæsk  er  joken  værd De   leste  af  Kristoffers  medstuderende  rystede  på  hovedet  af   ham,   men   det   er   ikke   alle,   der   har   taget   hans   provokationer   med   samme   ro.   Kristoffers   hang   til   at   provokere   har   nemlig   kostet  ham  adskillige  tæsk  igennem  årene.  En  bytur  i  Aarhus   endte   for   eksempel   med,   at   han   vågnede   på   hospitalet.   Det     sidste   han   kan   huske   er,   at   han   forlod   sine  venner,   hvorefter   han  “hø ligt  spurgte  en  gruppe  ”jyske,  raske  drenge  om  de  var   bøsser.         »Jeg   vågner   op   på   skadestuen.   Fuldstændigt   gennemtæsk-­‐ et   med   Batman-­‐maske:   To   kæmpe,   blå   øjne,   en   næse,   der   er   fucked,  og  blodansamlinger  overalt,«  fortæller  han.        Selv  om  han  blev  tæsket  så  grundigt,  at  lægerne  tog  røntgen-­‐ billeder   af   ham   for   at   undersøge   hans   nakke,   føler   han   stadig,   at  det  var  det  hele  værd  at  kalde  ”otte  tydeligvis  meget  homo-­‐ fobiske  drenge  det,  de  tydeligvis  ikke  vil  være”:      »Det  kan  godt  være,  at  man  får  et  par  på  munden,  men  nogle   gange  er  det  også  bare  joken  værd,«  siger  han.      Kristoffer  Eriksen  får  stadigvæk  tæsk  for  sine  provokation-­‐ er   den   dag   i   dag.   Men   ikke   længere   med   knyttede   næver   og   skarpe   albuer.   Nu   får   han   verbale   lussinger,   når   han   bevidst   provokerer  folk  i  medierne.  Han  kom  blandt  andet  under  heftig   beskydning,  da  han  trodsede  en  af  journalistikkens  uskrevne   regler   og   gjorde   grin   med   medierne   ved   at   udsende   falske   pressemeddelelser   om   islam-­‐dating   og   en   natklub   kun   for   smukke  mennesker.  Flere  etablerede  medier  bragte  nyheder-­‐   ne,  og  det  gav  Kristoffer  anledning  til  at  latterliggøre  dem  i  tv-­‐ programmet  Absurdistan.        »Der  er  noget  journalistik  over  at  vise,  hvor  ukritisk  medier   behandler  pressemeddelelser.  At  vi  så  vælger  at  formidle  det  i   en  satirisk  ånd,  er,  hvad  det  er.  Men  jeg  mener  faktisk,  at  det  er   et  samfundsproblem,«  forklarer  han  om  årsagen  til  de  falske   pressemeddelelser.  

satire  til  DR2-­‐programmet  Søndag  Live.  Her  har  et  interview   med  rapperen  Wiz  Khalifa  blandt  andet  fået  lattermusklerne  i   arbejde  hos  publikum.  Men  selv  om  publikum  i  studiet  griner,   har  kritikken  udenfor  været  hård.  Politikens  anmelder  Henrik   Palle  har  for  eksempel  kaldt  Kristoffer  for  ”lige  så  skæg  som   bløde  Digestive  kiks.”        »Og  det  er  altså  ikke  en  kompliment,  hvis  nogen  måtte  være   i  tvivl,«  smiler  Kristoffer.      Kritikken  var  også  til  at  få  øje  på  på  de   sociale  medier   efter   programmets  premiere.  Publikum  grinede  ellers  af  Kristoffers   indslag,   hvilket   gjorde   ham   glad   og   lettet,   men   stemningen   på   internettet   var   anderledes.   Efter   showet   gik   han   nemlig   for  sjov  ind  på  Twitter  og  søgte  efter  ”Søndag  Live”,  og  så  var   alt,  hvad  der  stod  om  premieren,  ”en  lang  Kristoffer  Eriksen-­‐ hadeklub,”  som  han  selv  beskriver  det.  

     »Og  det  gjorde  ondt.  Man  skal  være  ualmindeligt  hårdfør  og   også  en  smule  afstumpet,  hvis  man  ikke  bliver  påvirket  af  den   slags,«  siger  han.    Kritikken  rammer  først  og  fremmest  Kristoffer  på  selvtillid-­‐   en.        »Man  får  det  dér  indre  opgør  med  sig  selv,  hvor  man  tænker:   Ramte   jeg   ved   siden   af   skiven   dér?   Er   jeg   den   rette   til   det   her   job?  Er  jeg  i  det  hele  taget  god  nok?,«  siger  han.       Man   må   dog   ikke   lade   sig   påvirke   alt   for   meget   af   kritik.   Så   holder   man   ikke   ret   lang   tid   i   mediebranchen,   mener     Kristoffer.   For   ham   gælder   det   om   at   fortrænge   kritikkernes   røst  så  hurtigt  som  muligt  og  komme  videre.       »Det   gælder   om   at   ryste   det   af   sig   og   tænke:   ”Så   tager   jeg   bare   et   nyt   nationalklenodie   og   tørrer   røv   i   igen   om   en   uge”,«   siger  han.

Satire  skal  ikke  kun  være  sjovt Kristoffer   beskriver   selv   sine   konstante   provokationer   op   gennem  skolegangen  som  ligegyldige  og  meningsløse.  Provo-­‐   kationer   for   provokationens   og   underholdningens   skyld.   Men   i  dag  har  han  en  anderledes  tilgang.        »Jeg  vil  for  alt  i  verden  slå  opad.  Jeg  skal  ikke  parodiere  de   hjemløse  eller  skabe  fordomme  om  indvandrere.  Til  gengæld   kan   jeg   tillade   mig   at   sparke   og   slå   meget   hårdere,   fordi   jeg   slår  opad  i  samfundet,«  siger  han  og  fortsætter.          »Det  er  magthaverne.  De  rige,  de  kendte,  de  kongelige,  politik-­‐   erne,   erhvervsfolkene,   pengemændene.   Dem,   der   sidder   på   læsket.  Det  er  dem,  der  er  interessante  at  fucke  lidt  med.«      Idealet  om  at  slå  opad  har  Kristoffer  taget  med  fra  sine   ire   år  på   Journalisthøjskolen.  Selv  om  han  betragter  sig  selv  om   satiriker  og  først  og  fremmest  kalder  sit  arbejde  satire,  så  er   der   mange   spor   af   journalistik   i   hans   arbejde.   Journalistens   rolle  er  nemlig  den  vigtigste  i  et  samfund  ifølge  Kristoffer,  og   derfor  har  hans  satire  rod  i  journalistiske  idealer.        »Sådan  noget  som  at  slå  opad  og  pege  på  nogle  samfunds-­‐ problemer   er   jo   journalistiske   kerneværdier,   så   selv   om   jeg   laver   satire,   så   er   der   helt   klart   journalistik   i   det,   jeg   laver,«   siger  han.      Men  satire  skal  ikke  kun  være  journalistisk.  Det  skal  heller   ikke  kun  være  sjovt.  Satire  skal  være  en  blanding  af  humor  og   samfundsmæssig   relevans,   mener   Kristoffer.   Og   det   er   især   det  sidste,  han  er  god  til:      »Der  er  åbenlyst  1000  mennesker  i  Danmark,  der  er  sjovere   end  mig.  Jeg  kan  måske  bare  tilføre  noget  andet  og  se  tingene   på  andre  måder,  fordi  jeg  har  en  journalistisk  baggrund.«     Det  indre  opgør Lige   nu   arbejder   Kristoffer   på   DR,   hvor   han   bidrager   med  

THOMAS SKOV OM KRISTOFFER Jeg   har   kendt   Kristoffer   i   seks   år   efterhånden,   og   jeg   må   sige,   mage   til   grænseløst   irriterende   person   skal   man   lede   længe   efter.   Men   jeg   holder   meget   af   ham.   For   han   er   ret   sjov   på   en   grænseløs   måde.   Jeg   elsker   selv   grænsehandel,   og   jeg   har   været   meget   over   grænsen,   fordi   jeg   boede   i   Jylland.   Så   jeg   kan   godt   lide   folk,   der   går   over   grænsen   og   er   ligeglad   med,   hvad   alle   andre   tænker.  Hvis  man  skal  komme  med  et  billede,  så  er  han   medieverdens   svar   på   en   pensionistbus,   der   tager   ned   og  handler  ved  grænsen.  Forstår  I  det  billede?  Det  er  et   lortebillede,  men  han  er  fantastisk  sød.  Og  han  er  sjov.  Og   han  kan  drive  det  rigtig  vidt.  Men  han  brænder  også  en   hel  masse  broer,  og  nogle  af  broerne  bliver  måske  aldrig   rigtig  bygget  op  igen.  Men  det  tror  jeg,  at  han  er  ligeglad   med.  Og  det  skal  han  også  bare  være. DR. Kristoffer Eriksen arbejder for tiden i DR-byen, hvor han leverer satiriske indslag til Søndag Live

Foto: Kasper Thomsen


PORTRÆT

LIXEN | december 2013 | 17

Fra  ”kæmpebarn”  til  voksen Barndommens   trang   til   at   provokere   bobler   stadig   under     Kristoffers   hud.   Det   dér   ubeskrivelige   inde   i   ham,   der   giver   ham   lyst   til   at   stikke   til   folk   og   fremprovokere   en   reaktion,   lever  i  bedste  velgående.  Men  i  dag  har  han  ikke  det  samme   behov   for   at   provokere   alle   og   enhver   uden   grund,   som   han   havde,  da  han  var  yngre.  Nu  får  han  a løb  for  lysten  til  at  provo-­‐ kere  gennem  sit  arbejde.  Det  har  gjort  ham  mere  afdæmpet  i   privaten.      »Jeg  vil  ikke  ligefrem  sige,  at  det  har  gjort  mig  til  et  bedre   menneske,  men  det  har  i  hvert  fald  gjort,  at  jeg  ikke  længere   har  en  trang  til  at  provokere  i  byen,  eller  når  jeg  er  sammen   med  mine  venner  og  familie,«  siger  han.          Det  er  ikke  kun  arbejdet,  der  har  lagt  en  dæmper  på  Kristoffers   labede  side.  Han  har  efterhånden  nået  en  alder,  hvor  det  ikke   længere   er   sjovt   at   komme   med   ironiske   kommentarer   til     McDonald’s-­‐personalet   eller   lignende,   som   han   tidligere   har   gjort.   Han   er   blevet   27,   har   netop   købt   sin   første   ejerlejlighed   og  er  med  egne  ord  ved  at  vokse  fra  at  være  et  ”kæmpebarn”   til  at  være  voksen.        »Jeg  er  blevet  meget  mere  mild.  Jeg  har  slet  ikke  så  meget  lyst   til  at  se  verden  brænde  længere,«  siger  han.     ”Du  må  ikke  være  ligegyldig” Man   skal   dog   ikke   lade   sig   snyde   af   Kristoffers   umiddelbare   mildhed.  For  han  er  trods  alt  ikke  mere  mild,  end  at  hans  ar-­‐ bejde  helst  skal  ”pisse  lidt  på  nogle.”      For  Kristoffer  er  én  ting  nemlig  særligt  vigtig,  når  han  går  på   job:  Man  må  ikke  være  ligegyldig.  Et  mantra  Kristoffer  lærte  af   Mikael  Bertelsen,  da  han  lavede  radio  på  Radio24syv  i  sommer.   Den   garvede   tv-­‐   og   radioræv   kom   op   til   Kristoffer,   umiddel-­‐   bart  inden  han  skulle  på  for  første  gang,  og  sagde:      »Folk  må  gerne  synes,  at  det,  du  laver,  er  dårligt.  De  må  selv-­‐ følgelig  også  synes,  at  det  er  godt.  De  må  bare  ikke  synes,  at   det   er   ligegyldigt.   Så   kan   du   lige   så   godt   lade   være,«   citerer   Kristoffer.        Citatet  var  spot  on  ifølge  Kristoffer.  Han  har  aldrig  selv  været   i  stand  til  at  beskrive  drivkraften  bag  sit  arbejde  med  ord,  men   Bertelsens  ord  klarer  det  job  forbilledligt,  forklarer  han.        Halvvejsløsninger  er  nemlig  ikke  en  mulighed  for  Kristoffer,   når  han  laver  satire.  Det  skal  rykke  ved  noget  i  folk.  Om  han  står   på  den  røde  løber  og  laver  grin  med  de  kendte,  tester  kildekri-­‐ tik  i  falske  pressemeddelelser  eller  angiver  sig  for  at  sælge  ko-­‐ kain  på  strøget,  skal  det  være  så  kompromisløst,  at  det  vækker   noget  i  dem,  der  ser  med.         »Du   må   bare   ikke   være   ligegyldig.   Så   hellere   være   en   idiot,«   siger  Kristoffer.   Brænder  broer  uden  tøven Når  han  har  svinet  Aftenshowet  eller  Lorry  til  for  åben  skærm,   har  det  skabt  en  del  furore  omkring  ham,  og  det  ser  han  som   noget   positivt.   Men   samtidig   brænder   det   unægteligt   en   del   broer  bag  ham,  og  det  kan  blive  et  problem,  hvis  Kristoffer  en   dag  vil  tilbage  til  den  klassiske  journalistik.  Alligevel  har  han   ikke   noget   problem   med   at   sætte   fut   til   et   par   broer   i   ny   og   næ.         »Hvis   jeg   mener,   at   noget   er  rigtigt   og   vigtigt   nok,   så   har   jeg   ikke   noget   problem   med   at   gå   hele   vejen   og   brænde   alle   de   broer,  der  skal  til,  under-­‐ vejs.  Jeg  er  ikke  bange  for   at   pisse   folk   af.   Tvært-­‐   imod,«  siger  han.     Selv   om   han   betragter   sin   satire   som   kompro-­‐ misløs,   er   Kristoffer   me-­‐   get   bevidst   om   de   kon-­‐ sekvenser  hans  udsend-­‐ elser   kan   have.   Ifølge   ham  ligger  det  i  et  græn-­‐ sefelt   mellem,   hvad   man   kan   tillade   sig   og   ikke   kan   tillade   sig.   Han   vil   ”til   enhver   tid”   sige,   at   hans   satire   ligger   inden   for   grænserne,   blandt   andet  fordi  han  altid  slår   opad  og  aldrig  træder  på   nogen,   der   ligger   ned.   Han  kan  ikke  komme  på   noget,  han  har  lavet,  han  fortryder.         »Men   jeg   ville   også   være   sociopat,   hvis   jeg   ikke   kunne   se,   at   der  er  mange  af  tingene,  som  er  problematiske  og  går  ud  over   andre  mennesker,«  siger  han.    

Foto: Kasper Thomsen REFLEKSION. Hvis 27-årige Eriksen kunne give et råd til sig selv som 11-årig, så ville han sige, at han skulle droppe de meningsløse provokationer. andet  skrev  en  del  om  bandemiljøet.  Han  afviser  ikke,  at  han   vil  vende  tilbage  til  det  traditionelle  journalistiske  hverv,  men   det  er  ikke  noget,  han  har  lyst  til  lige  nu.  Han  tilføjer,  at  det  ikke   nødvendigvis  er  op  til  ham  selv:      »Spørgsmålet  er  jo  også,  om  der  overhovedet  er  nogle  medie-­‐ chefer  derude,  som  vil  ansætte  mig  nu.  Jeg  vil  nok  få  et  pro-­‐   blem,   hvis   jeg   pludselig   gerne   vil   have   et   job   hos   BT   eller     Lorry  i  hvert  fald,«  siger  han  med  et  grin  og  tilføjer  i  en  alvorlig   tone:      »Men  hvis  det  sker,  kan  jeg  også  lige  så  godt  lægge  mig  til   at   dø.   Jeg   kan   aldrig   forestille   mig,   at   jeg   får   lyst   til   at   være   på   Lorry.  Jeg  kan  faktisk  ikke  forestille  mig,  at  der  er  nogen,  der   har  lyst  til  det.  Jeg  tror,  det  er  noget,  folk  gør,  fordi  de  er  blevet   forældre  for  tidligt  og  bare  skal  have  et  job.« Kristoffer  slår  sig  ikke  ned  for  enhver  pris.  Han  beskriver  sig   selv  som  rastløs  og  spontan,  og  han  bryder  sig  ikke  om  at  binde   sig   til   lange   kontrakter   eller   være   a hængig   af   noget.   Derfor   ved  han  ikke,  hvad  han  skal  lave  efter  nytår,  når  første  sæson  af   Søndag  Live  er  overstået.  Måske  skal  han  lave  en  sæson  to,  hvis   der   overhovedet   bliver   en.   Måske   skal   han   noget   andet.   Han   tænker  ikke  så  meget  på  fremtiden,  for  ”den  kommer  jo,”  som   han  siger.  Han  er  dog  sikker  på,  at  han  ikke  vil  lave  det  samme   om  ti  år,  som  han  laver  i  dag.           »Jeg   skal   i   hvert   fald   ikke   stå   som   37-­‐årig   på   den   røde   løber   og  lave  grin  med  de  kendte  eller  udgive  mig  for  noget,  jeg  ikke   er.  Det  ville  være  for  patetisk,«  siger  han.        Ifølge  Kristoffer  har   ungdommen   nemlig   patent   på   provo-­‐   kationen.   Derfor   må   han  også  selv  videre   en   dag.   Han   fore-­‐ stiller   sig,   at   han   i   fremtiden   vil   arbej-­‐ de   med   noget   mere   konstruktivt   og   op-­‐ byggende,   men   det   er  ikke  lige  nu.       »Jeg   bliver   i   hvert   fald   i   mediebranch-­‐ en,   og   jeg   tror,   jeg   i   lang   tid   vil   være   den   dér   lille   satan,   som   folk   ikke   rigtig   ved,   hvordan   de   skal   Kristoffer  Eriksen  om  fremtiden gribe   an.   Og   det,   sy-­‐ nes  jeg,  er  en  meget   in   rolle,«   siger   han   og  tilføjer:     »Der   skal   dog   være   en   mening   med   galskaben.   De   dér   me-­‐ ningsløse  provokationer,  jeg  har  brugt  det  meste  af  mit  liv  på,   de  er  bare  åndssvage.«

Jeg  kan  aldrig  forestille  mig,  at  jeg   får  lyst  til  at  være  på  Lorry.  Jeg  kan   faktisk   ikke   forestille   mig,   at   der   nogen,  der  har  lyst  til  det.  Jeg  tror,   det   er   noget,   folk   gør,   fordi   de   er   blevet   forældre   for   tidligt   og   bare   skal  have  et  job.  

Aldrig  Lorry Kristoffer   har   tidligere   arbejdet   med   klassisk   journalistik.   Selvfølgelig  var  der  opgaver  på  Journalisthøjskolen,  men  han   har  også  arbejdet  freelance  for  Ekstra  Bladet,  hvor  han  blandt  

VI STARTER, KRISTOFFER AFSLUTTER

Lixen har startet 10 sætninger, som Kristoffer Eriksen har afsluttet.

1.   Mit   navn   er   Kristoffer   Eriksen,   og   jeg   er   pisseirriterende,   men   inderst   inde   en   lille,   følsom   dreng,   der   bliver   ked,   når   du   skriver   grimme   ting   om   mig  på  Twitter.

2.   Journalistik   er   super   sjovt   at   gøre   grin   med,   fordi  det  er  så  vigtigt.

3.   Folk  bliver  tit  sure,  når  jeg  siger,  at  jeg  er   pisse  ligeglad  med  dyrevelfærd.

4.   Engang  troede  jeg,  at  jeg  skulle  tjene  mange   penge.  

5.   Men   i   dag   må   jeg   nok   erkende,   at   det   er   vigtigst   for   mig   at   lave   noget,   der   er   sjovt,   fremfor   noget  der  er  økonomisk  indbringende.

6.   Humor   rimer   på   tumor.   Og   jeg   har   erfaret,   at   begge  dele  kan  ødelægge  den  gode  stemning  omkring   aftenbordet.  

7.   Få   mennesker   er   klar   over,   at   jeg   stemte   blankt   til   de   to   sidste   valg,   fordi   jeg   synes,   at   de   opstillede  politikere  var  omtrent  lige  uduelige.

8.   Jeg   er   bange   for   at   dø,   og   det   har   jeg   været,  

siden  jeg  var  helt  lille  –  det  slipper  jeg  nok  aldrig  af   med.

9.  Det  er  helt  forkert,  at  der  er  noget,  man  ikke   må  lave  grin  med.  Det  er  en  fuldstændig  absurd  diskus-­‐ sion,  og  den  gør  mig  simpelthen  så  tr��t  i  ansigtet.

10.   Jeg  hader  pæne  og  polerede  arrangementer,   og  jeg  får  lyst  til  at  stikke  ild  til  dem.  

karan12@student.sdu.dk jaelk12@student.sdu.dk


FOKUS: JOURNALISTIK UDEN GRÆNSER

18 | december 2013 | LIXEN

JOURNALISTIK. Det er ikke kun det håndværksmæssige i spansk journalistik, der adskiller sig fra dansk journalistik. Det gør omgivelserne også. Fotos: Agustin Jarbens

Agustin vil ændre på systemet Han vil ændre på politikerne og medierne. Det er spanske Agustin Jarbens store drøm. Han vil være journalist, så han engang kan sætte fokus på at lave journalistik for folkets skyld.

Pernille Baden Obelitz, 3. semester

To  kys.  Et  på  hver  kind.  Sådan  starter   mødet  med  Agustin  Jarben.  Det  er  sådan  de   leste  i  Spanien  begynder  en   samtale.  Agustin  bor  i  Baskerlandet  i   Nordspanien,  hvor  han  her  studerer   journalistik.        Han  drømmer  om  at  blive  journalist,   så   han   kan   nedlægge   korrupte   politikere.  Dette  i  et  europæisk  land  som,   efter  Francisco  Francos  diktatur,  først   ik  demokrati  i  1975.  Et  land  hvor   få   stoler  på  politikerne,  og  selv  prinses-­‐ sen  har  været  undersøgt  for  korrup-

SPANIEN. 22-årige Agustin Jarben

tion.   Et   land   hvor   terrorbevægelsen   Euskadi   Ta   Askatasuna   (ETA)   har   hærget   ved  hjælp   af   bombninger   og   likvideringer,  og  stadig  får  opbakning   fra  de  mest  selvstændighedssøgende   baskere.  Et  land  hvor  økonomien  er  i   store   vanskeligheder,   og   over   fem   millioner  mennesker  er  arbejdsløse.          Der  er  ingen  tvivl  om,  at  der  her  er   store  nyheder  at  berette  om.        »Jeg  har  altid  gerne  villet  være  journalist.   Jeg   husker   ikke,   hvordan   det   startede,  men  jeg  har  altid  snakket  om   det,«  fortæller  22-­‐årige  Agustin.      Hver  dag  tager  det  ham  halvanden  ti-­‐   me  og  tre  busser  at  komme  til  univer-­‐ sitetet  –  det  samfundsvidenskabelige   fakultet  af  Universidad  del  País  Vasco.   Her  er  Agustin  studerende  på  tredje   semester  på  en  uddannelse,  der  i  alt   tager   ire  år.  Det  ligger  i  en  lille  for-­‐ stad,  Lejona,  til  industribyen  Bilbao.   Selv   bor   han   i   den   lille   by   Hernani,     otte   kilometer   uden   for   turistbyen   San  Sebastían  i  Nordspanien.  En  ægte   pendler. Forskel  og  forening Bortset  fra  at  Agustin  ikke  drikker  al-­‐   kohol,   så   minder   han   meget   om   os   danske   journaliststuderende   -­‐   med   drømme   om   både   at   vælte   politikere   og   undersøge   samfundets   fejl   og   mangler.  I  det  lille  skandinaviske  land   har  mange  journalister  kendis-­‐status,   og   uanset   befolkningens   holdning   til   de   forskellige   journalisters   arbejde,   nyder  de  ofte  stor  respekt  og  høj  sam-­‐   fundsstatus.  I  Spanien  er  de  menne-­‐ sker  med  et  job  ligesom  alle  andre.        »Det  spanske  folk  stoler  på,  hvad  me-­‐   dierne   skriver.   Men   de   spanske   journalister   er   ikke   kendte   mennesker,«  

siger  Agustin  med  stor  overraskelse   og  forundring  over  det  danske  medie-­‐   system.        Til  stor  forskel  fra  journalistuddan-­‐ nelserne  i  Danmark  udfører  man  intet   praktisk  arbejde  på  hans  studie  før  til   sidst  i  uddannelse.  Indtil  da  må  man   gøre  det  i  sin  fritid,  hvis  man  har  inte-­‐ resse  for  det.  Og  det  gør  Agustin  så.        »Jeg  laver  interviews  med  politikere   og  kommenterer  på  den  nuværende   politik,  og  derefter  sætter  jeg  det  på   min  blog.  Det  er  godt  for  mig  som  led   i  min  uddannelse,  at  jeg  har  bloggen.«        På  SDU   er   de   journaliststuderende   vant   til   håndværksopgaverne   der   klares  på  ugebasis.  Det  er  især  noget,   der  forbereder  de  studerende  til  at  gå   i  praktik.  Selv  om  de  også  har  praktik   på  fem  måneder  i  Spanien  foregår  den   en  del  anderledes.      »Det  kommer  alt  sammen  an  på  kar-­‐ aktererne,  hvor  man  kommer  hen.  Jo   højere  karakterer,  jo  større  chancer  er   der  for  at  få  det  sted,  man  helst  vil  hen.   Og  så  er  det  ikke  meningen,  at  vi  skul-­‐   le  kunne  noget  praktisk,  inden  vi  kom-­‐   mer   i   praktik.   Alt   det   lærer   vi   i   praktikken,«   siger   Agustin,   og   reagerer   med   et   højtlydt,   panisk   grin,   da   han   hører  om  ”Panikdagen”  i  Danmark.      Agustin  nikker  til  gengæld  genkendende  til  de  akademiske  fag.  »Sí,  sí,  sí.«   Lige   nu   har   han   fem   fag:   Journalistik   i  samfundet,  internetjournalistik,  in-­‐   terviewteknik,   brugen   af   baskisk   sprog   i   medierne   og   medier   og   kommunikation.   Hver   mandag   bruger   baskeren  for  eksempel  to  timer  på  at   analysere  nyhedshjemmesider.      »Vi  skal  se  på,  hvordan  medierne  prio-­‐   riterer  deres  nyheder,  og  om  det  for   eksempel  er  muligt  at  kontakte  jour-

nalisten  bag.  Og  derefter  skriver  vi  re-­‐   sultaterne  i  en  blog.«        Men  på  trods  af  at  mange  af  fagene  er   anderledes,  så  er  det  tydeligt,  at  jour-­‐   nalistik  i  sin  basale  form  er  det  sam-­‐ me   på   tværs   af   lande.   Især   når   det   kommer  til  værdierne.   Chorizos  og  likvideringer Chorizos.  Ud  over  at  være  navnet  på   en   spansk   pølse   er   det   også   betegnelsen   for   de   baskiske   og   spanske   politikere,  der  forbindes  med  korruption.  Der  er  ikke  meget  tro  på  politikerne,  og  hvis  man  spørger  spanierne   selv,  så  kan  de  ikke  tænde  tv’et,  uden   at  en  ny  magthaver  er  under  mistanke   for   underslæb,   hvidvaskning   eller   andre  lovovertrædelser.  Tilbage  i  maj   2013  var  Prinsesse  Cristina  af  Spanien   kommet   under   mistanke   for   korruption.  Indtil  videre  er  det  dog  kun   hendes  mand,  der  står  sigtet  for  underslæb  på  over  44  millioner  kroner.      Som  journalist  kan  man  sagtens  væ-­‐ re  i  fare  i  Spanien.  I  2001  blev  avisdirektøren   af   den   baskiske   avis   El   Diario   Vasco   likvideret   af   den   spanske  terrorgruppe  ETA,  da  han   ik  syv   skud  i  ryggen.  ETA  var  på  spil  igen,  da   en   af   journalisterne   fra   den   samme   avis   ik  sprængt   lere  af  sine   ingre  af,   da  han  åbnede  et  brev  indeholdende   en  bombe.        El  Diario  Vasco  er  ikke  ene  om  at  have   været   udsat   for   terrorbevægelsens   angreb.  Også  den  baskiske  tv-­‐station   EITB  blev  bombet  i  december  i  2008,   da   en   bilbombe   sprang   i   luften   ved   stationens  hovedkvarter  i  Bilbao.   Ifølge  medier  og  politikere  er  det  ETA’s   forsøg   på   at   skabe   frygt   og   rædsel   blandt  det  baskiske  folk.  

     »Hvis  historien  om  ETA  står  i  en  bas-­‐   kisk  avis,  så  er  der  én  vinkel  på  det.   Hvis   den   derimod   står   i   en   avis   fra   Madrid,  vil  der  sikkert  være  en  anden   vinkel.  Medierne  er  påvirket  af,  hvor  i   landet  de  rapporterer  fra.  De  er  også   helt  klart  påvirket  af,  om  de  ser  ting-­‐ ene   fra   et   venstre-­‐   eller   højreorienteret   synspunkt,«   fortæller   Agustin,   uden  at  han  vil  komme  alt  for  tæt  ind   på  emnet  ETA.   Fremtidsdrømme Agustin  drømmer  om  at  arbejde  med   tv.   Han   drømmer   om   at   arbejde   med   politiske   og   aktuelle   nyheder  –   ligesom   mange   af   de   danske   journaliststuderende.        »Jeg  vil  ikke  bare  være  journalist.  Jeg   vil  gerne  forandre  det  politiske  i  Spa-­‐ nien.   Ved   at   være   journalist   har   jeg   muligheden  for  at  vise  folk,  hvad  der   foregår   og   dermed   ændre   på   systemet.«      Agustin  vil  ikke  bare  gerne  forandre   det  politiske  system,  men  også  hvordan  medierne  ser  på  journalistik.        »Mange  af  medierne  har  gjort  journalistik  til  en  forretning.  De  vil  bare   tjene  penge.  Politikerne  og  de  magtfulde   forretningsmænd   har   alt   for   stor  ind lydelse  på,  hvad  journalister-­‐   ne  skriver.«      Når  Agustin  er  færdig  med  sin  uddan-­‐   nelse  i  Lejona,  vil  han  til  Madrid  for   at  tage  en  master.  Selv  om  han  ikke  er   helt   sikker   på,   hvilken   retning   hans   master  skal  pege  imod,  drømmer  han   om  et  bestemt  job  inden  for  TV.        »Jeg  vil  være  nyhedsoplæser  på  TV.   Jeg  vil  være  foran  kameraet.« peobe12@student.sdu.dk


FOKUS: JOURNALISTIK UDEN GRÆNSER

LIXEN | december 2013 | 19

Krig og kidnapning som arbejdsvilkår Syrien  er  lige  nu  skueplads  for  en  af  verdens  blodigste  konflikter.  Mange  journalister  forsøger  at  dokumentere  krigshændelserne,  men  det  er  en  opgave  der  i  stigende  grad  byder  på  risici  for  mord  og  kidnapning.  

Christina Raabæk Lindschouw

I  slutningen  af  november  blev  to  sven-­‐   ske   journalister   kidnappet   i   Syrien.   Det   lyder   måske   som   et   enestående   tilfælde,  men  rekordmange  journalis-­‐   ter   er   blevet   kidnappet   i   det   krigs-­‐ ramte   land.   Ytringsfriheden   er   ikke   noget,  der  diskuteres  i  avisspalterne   her.   Det   er   noget,   man   bliver   slået   ihjel  af.        En  rapport  Amnesty  International   udsendte  i  maj,  beskriver  landet  som   det  farligste  land  i  verden  for  journa-­‐ lister   at   opholde   sig   i.   Og   siden   som-­‐   meren  er  situationen  kun  blevet  vær-­‐ re.   Den   ua hængige   amerikanske   nonpro it  organisation,  Committee  to   Protect  Journalists,  rapporterer  at  mi-­‐   nimum   20   journalister   er   dræbt   i   landet  i  2013,  og  ser  man  på  tallet  si-­‐ den  kon liktens  start  i  2011  er  der  ta-­‐   le  om  minimum  44  dræbte  journali-­‐ ster.      Ifølge  Stinne  Lyager  Bech,  fra  Amne-­‐ sty   International,   skyldes   dette,   at   situationen  i  Syrien  er  farlig  for   lere   typer  af  journalister.       »Der   indes   to   grupper   i   Syrien.   Journalister  der  arbejder  traditionelt   for   dagblade   og   tv,   samt   en   anden   gruppe,   der   er   en   mellemting   mel-­‐ lem   journalister   og   aktivister;   man  

kan  kalde  dem  ”citizen  journalists”,«   fortæller   Stinne   Bech.   De   såkaldte   citizen   journalists   er   aktivistiske   borgere,  der  bruger  de  sociale  medi-­‐ er  til  at  udbrede  journalistik  på  egen   hånd.  De  er  ikke  kontrolleret  af  præ-­‐ sident  Bashar  al-­‐Assad,  ligesom  den   traditionelle  presse  i  Syrien,  men  har   til   gengæld   en   politisk   slagside,   der   læner  sig  op  af  de  mange  politiske  og   religiøse  oprørsgrupper.       Kaos  regerer At   alle   typer   journalister   er   truet   skyldes,   at   kon likten   i   Syrien   er   eskaleret   i   graden   af   kaos   og   ui-­‐   gennemsigtighed.   Derfor   står   hver-­‐   ken   Assad   regeringen,   millitante   grupper   eller   religiøse   oprørsgrup-­‐   per   alene   om   at   udøve   vold   mod   journalister.   Journalister   er   i   alle   henseender  en  eftertragtet  gruppe  at   gå  efter.          »Når  man  skyder  efter  journalister,   så   rammer   man   jo   dem,   der   doku-­‐ menterer  og  er  med  til  at  vise,  hvad   der  sker  i  landet.  Samtidig  er  det  en meget  udsat  gruppe,  fordi  journalis-­‐   terne   opsøger   de   farlige   egne   og   graver   ting   frem,«   fortæller   Stinne   Lyager  Bech.        Organisationen  International  Media   Support  (IMS)  arbejder  i  Syrien  for  at   forbedre   forholdene   for   lokale   jour-­‐ nalister,  og  her  fortæller  programan-­‐ svarlig   Rune   Friberg   Lyme   om   det   fragmenterede  mediebillede.         »Tidligere   så   man   mere,   at   man   fra  

styrets  side  gik  efter  journalister.  Men   siden   kon likten   er   eskaleret   er   bil-­‐ ledet  blevet  mere  komplekst.  Sala is-­‐ ter,   kriminelle   og   terrorgrupper   er   begyndt  at  gå  særligt  efter  journalis-­‐   ter,   og   navnlig   bortførelser   ser   vi   meget   af   nu,«   fortæller   Rune   Friberg   Lyme  og  uddyber:        »Internationale  journalister  kan  bli-­‐   ve   angivet   igennem  en   ixer,   der  ba-­‐ salt   set   sælger   dem   til   en   kriminel   bande   eller   en   eller   anden   gruppe-­‐ ring.  Nogle  gange  sælger  de  dem  vi-­‐ dere  eller  beholder  dem.  Det  er  rela-­‐ tivt   uklart,   hvad   de   her   bortførelser   har  til  formål,  og  det  gør  de  forhand-­‐ linger,   der   foregår,   meget   tys   tys   og   under  radaren.«   Mørkelagt  mediedækning Så  sent  som  slutningen  af  november   blev   to   svenske   journalister   meldt   savnet,   da   de   forsøgte   at   forlade   Syrien.  De  er  de  seneste  blandt  30  an-­‐   dre,  der  ifølge  Committee  to  Protect   Journalists   er   blevet   holdt   som   gid-­‐ sler  i  landet.         Spørger   man   International   Media   Support,  hvorfor  vi  ikke  har  hørt  me-­‐ re  om  de  mange  dræbte  og  bortførte,   så  skyldes  det,  at  mediestationer  har   valgt   at   lave   et   såkaldt   ”medie   black-­‐ out”.  En  strategi,  hvor  man  for  at  be-­‐   skytte   gidslerne   og   deres   familier   ved   ikke   at   rapportere   om   kidnap-­‐   ningerne   for   at   minimere   en   even-­‐ tuel   løsesum.   Men   oftest   er   selve   de-­‐   tektivarbejdet  med  at   inde  de  bort-­‐  

FAKTA: DRÆBTE JOURNALISTER I SYRIEN 2012:  31  journalister  dræbt,  motiv  bekræftet 2013:  20  journalister  dræbt,  motiv  bekræftet   Mere  end  60  journalister  bliver  lige  nu  holdt  som  gidsler.     Herudover  er  der   lere  dræbte  journalister,  hvor  det  endnu  er  uvist,  om   de  er  dræbt,  fordi  de  er  journalister,  eller  er  døde  af  andre  krigsrelaterede   hændelser,  som  bomber,  skud  og  miner.   Kilder:  Committee  to  Protect  Journalists  og  Reporters  Without  Borders.  

førte  svært  i  sig  selv,  og  det  er  derfor   svært  at  handle  på  bortførelserne.        »Det,  som  vi  hører  fra  de  organisa-­‐ tioner,  der  beskæftiger  sig  med  bort-­‐ førelserne,   det   er,   at   man   får   me-­‐   get  ringe  informationer  om,  hvad  det   handler   om   for   gidseltagerne.   Jour-­‐ nalisterne   kan   både   holdes   tilfange-­‐ taget  for  at  få  en  løsesum,  fungere  som   et   menneskeskjold   eller   en   politisk   forhandlingsbrik,«   fortæller   Rune     Friberg   Lyme,   der   igen   refererer   til     det   faktum,   at   grupperingerne   i   Syrien   er   ekstremt   differentierede,   og  derfor  har  hver  deres  agenda.   Nybegyndere  skal  holde  sig  væk Længe  har  tallene  om  de  tilbagehold-­‐ te   og   dræbte   journalister   i   Syrien   været  tilbageholdt  fra  organisationer   som  Committee  to  Protect  Journalists   og   franskbaserede   Reporters   With-­‐ out   Boarders,   men   efter   situationen   har  udviklet  sig,  har  organisationerne   nu  meldt  ud  om  de  høje  tabstal.  Sær-­‐ ligt  den  tilsyneladende  store  mæng-­‐  

SYRIEN. Ud over Bashar al-Assads regering gør de mange forskellige oprørsgrupper det også svært for journalister at agere i Syrien, hvor journalisterne nemt kan blive fanget i kugleregn fra flere sider. Foto: Flickr/SyriaFreedom

de   af   freelancejournalister   har   gjort   de   journalistiske   hjælpeorganisati-­‐ oner  bekymrede.        »Det  virker,  som  om  der  er  en  del   internationale   journalister   og   især   freelancere,   der   ikke   ved,   hvor   stor   faren  er.  Stort  set  alle  internationale   medieorganisationer   er   derfor   nu   ude   og   fraråde,   at   man   tager   ind   i   landet   på   egen   hånd,«   siger   Rune     Friberg  Lyme.        Han  mener  ikke,  at  der  er  nogle,  der   kan  være  sikre  i  landet  og  mener,  man   skal   have   den   nødvendige   erfaring,   hvis   man   overhoved   skal   gøre   sig   overvejelser  om  at  gå  ind  i  landet.      »Selv  folk,  der  længe  har  været  krigs-­‐ korrespondenter,  siger,  at  det  er  den   værste  situation,  de  har  oplevet.« Medier  pibler  frem International   Media   Support   ser   dog   positive  tegn  i  form  af  mindre  medie-­‐ centre,  der  begynder  at  tilstræbe  sig   den  professionelle  journalistik.  Dette   er   blevet   muligt   efter   oprøret   mod   præsident  Bashar  al-­‐Assad,  der  ellers   har  kontrolleret  medierne  fuldstæn-­‐ digt  igennem  en  årrække.  Men  Rune   Friberg  Lume  understreger,  at  der  er   meget  stor  forskel  på  disse  medier.        »Lige  pludselig  er  det  væltet  frem   med  de  her  små  medier,  så  man  kan   sige,  at  problemet  som  sådan  ikke  er   information  fra  Syrien.  Det  er  trovær-­‐   digheden   af   informationen,   der   er   problemet.«      De  mange  små  medier,  der  kan  være   alt   fra   mindre   radiostationer   til   en-­‐ kelte  borgere  der  trykker  pam letter,   er  oftest  stærkt  politiske.        »Men  det  ser  nu  ud  til,  at  der  er  en   stigende  tendens  til,  at  man  gerne  vil   have  noget  journalistik,  der  lever  op   til   internationale   standarder,«   siger   Rune  Friberg  Lume.         Helt   så   fortrøstningsfulde   er   man   dog  ikke  hos  Amnesty  International,   der  er  stærkt  bekymret  for,  at  den  op-­‐   slidende   krig   tærer   for   meget   på   de   tilbageværende   journalistiske   kræf-­‐ ter.        »Der  er  store  områder  af  Syrien,  hvor   myndighederne   ikke   har   kontrollen   med  medierne,  men  hele  den  her  op-­‐   blusning  af  små  medier  foregår  sam-­‐   tidig  med,  at  situationen  nu  er  virke-­‐ lig  tragisk,  og  folk  får  mere  og  mere   travlt  med  at  redde  sit  eget  liv,«  siger   Stinne   Lyager   Bech   om   udsigterne   for  det  krigsplagede  land.        En  situation  der  forbliver  tragisk,  så   længe  urolighederne  står  på,  og  livet   er  på  spil  for  de  mennesker,  der  for-­‐ søger   at   dokumentere   krigens   for-­‐ brydelser.   chhan12@student.sdu.dk


FOKUS: JOURNALISTIK UDEN GRÆNSER

20 | december 2013 | LIXEN

Nyhedsnomade jagter vinkler blandt kameler og steppefolk Jeppe Nybroe er født i Kenya, har boet i Saudi-Arabien og været nyhedschef for den første uafhængige tv-station i Libyen. Nu er han taget på et journalistisk eventyr i Mongoliet, hvor han lærer de mongolske journalister om alt fra kildekritik til ytringsfrihed.

Carl-Emil Søe

Du  arbejder  som  ”International  Media   Consultant”   på   Mongol   TV.   Hvad     indebærer  den  jobbeskrivelse?   Det   betyder,   at   jeg   arbejder   med   alt   fra  redaktionel  ledelse,  vagtplaner  og   work low  til  at  lave  nyhedsgra ik  og   almindelig   journalistisk   research.   Samtidig   er   jeg   også   mentor   for   en   26-­‐årig   nyhedschef.   Selv   om   det   er   over  20  år  siden,  at  Mongoliet  var  un-­‐   der  et  tungt  sovjetisk-­‐inspireret  sty-­‐ re,  rapporterer  de   leste  journalister   stadig   meget   ukritisk.   De   refererer   ofte  blot  autoriteter  med  tavse  under-­‐   danige   nik,   så   min   opgave   er   blandt   andet   at   udvikle   kritisk   journalistik,   som   vi   kender   det   fra   den   vestlige   verden.  Og  så  er  mit  vigtigste  mantra,   at   vi   får   ”real   people”   og   deres   pro-­‐   blemer   på   dagsordenen.   Da   jeg   be-­‐ gyndte,  interviewede  vi  kun  midald-­‐ rende  mænd  i  jakkesæt  eller  unifor-­‐ mer.  Nu  laver  vi  nyheder  til  vores  mor,   kammerat  eller  nabo.  Det  er  dém,  vi   skal   tale   med,   og   deres   problemer   vi   skal   rapportere   fra.   Derefter   skal   vi   eksempelvis   konfrontere   de   ansvar-­‐ lige   politikere.   Vi   laver   nyheder   om   korrupte   læger,   alkoholisme   eller   skolebørn  der  mobber.  Altså  nyheder   om  hverdagen.  Det  har  været  en  stor   ændring,  både  i  Libyen  og  her,  at  fol-­‐   ket  nu  kommer  til  orde  i   jernsynet. Censuren i Mongoliet blev afskaffet ved en ny medielov i 1998. Hvordan   blev   kontakten   mellem   dig   og  Mongoliet  skabt? Jeg   var   så   privilegeret,   at   gode   kolle-­‐ ger,   som   kender   til   mit   arbejde   som   journalist   både   i   Danmark   og   i   udlandet,   anbefalede   mig   til   andre   internationale  kolleger.  Ikke  mindst  mit   arbejde  som  nyhedschef  i  Libyen  med   at   opbygge   og   udvikle   tv-­‐nyheder   midt   i   kugleregn,   bombebrag   og   rag-­‐   narok  i  oprørsbyen  Benghazi  er  åben-­‐   bart  noget,  som  nogen  har  bemærket   rundt  omkring  i  verden,  så  det  har  gi-­‐   vet   nogle   gode   internationale   kontakter. Hvorfor   sagde   du   ja   til   at   arbejde   i   dette   jerne  steppeland? Jeg   har   været   heldig,   at   mit   liv   som   journalist  har  budt  på  en  del  “once  in  

a   life   time-­‐tilbud”   med   store   faglige   udfordringer   og   eventyr.   Mongoliet   var   et   af   den   slags   tilbud,   jeg   ikke   kunne   sige   nej   til.   For   mig   giver   det   meget  stor  mening  at  bruge  mine  års   erfaring   som   journalist   til   måske   at   kunne  give  mit  lillebitte  bidrag  til  at   udvikle   journalistik   i   andre   dele   af   verden.  Ikke  mindst  i  lande  som  Liby-­‐ en  og  her  i  Mongoliet,  hvor  journali-­‐ stikken  i  høj  grad  kan  være  med  til  at   ændre  hverdagen  og  skabe  en  bedre   verden   for   almindelige   mennesker.   Det   er   jeg   uendelig   taknemmelig   og   ydmyg  over  at  få  lov  til  at  være  en  del   af. Ulan Bator er verdens koldeste hovedstad. Kulderekorden blev målt i december og var på -44,2 grader. Hvad  tiltrak  dig   ved  at   arbejde   i  den   store  befolkningsfattige  plet  klemt  in-­‐   de  mellem  stormagterne  Kina  og  Rus-­‐ land? Når   jeg   ser   ud   af   vinduet   fra   vores   newsroom,  ud  over  hovedstaden  Ulan   Bator,  er  der  rigtig  mange  problemer   og  udfordringer.  En  del  af  dem  kan  du   ligefrem  mærke,  se  og  smage.  Med  an-­‐   dre   ord:   Der   er   rigeligt   at   tage   fat   på   som  journalist.  Over  halvdelen  af  by-­‐   ens   cirka   700.000   indbyggere   bor   i   udkanten  af  byen  i  de  særlige  runde   ilttelte  kaldet  “gers”.  De  bliver  opvar-­‐ met  af  gammeldags  kul  og  uden  rind-­‐   ende  vand.  Toilettet  er  et  hul  i  jorden.   Forureningen   fra   dette,   med   danske   øjne,   temmeligt   barske,   fattige   slum-­‐ område   er   så   enorm,   at   byen   nog-­‐   le  dage  er  begravet  i  en  tyk  tåge  af  os.   Dit   tøj   lugter   af   kul.   Luften,   du   ind-­‐ ånder,  smager  af  kul.  Det  er  bestemt   ikke  tiltrækkende,  men  når  cirka  hver   tiende  dør  på  grund  af  luftforurening,   og   da   Mongoliet   på   mange   områder   stadig  er  et  udviklingsland,  er  det  en   meget   håndgribelig   virkelighed   at   rapportere  om.  Der  er  mange  proble-­‐   mer,  der  trænger  til  at  komme  ud  i  lys-­‐   et   og   mange   muligheder   for   at   lave   journalistik,   der   måske   kan   gøre   en   forskel.   Der   bor   kun   cirka   2,9   milli-­‐ oner  i  Mongoliet.  Det  er  verdens  tynd-­‐   est   befolkede   land,   og   mange   lever   stadig   ude   på   de   endeløse   stepper   som  nomader  med  heste,  kameler  og   geder,   under   hvad   vi   vil   kalde   middelalderlige   forhold.   Samtidig   er   Mongoliets   undergrund   fyldt   med   guld,   sølv   og   kobber.   Landet   har   en   enorm  økonomisk  vækst.  Louis  Vuitton  har  for  nyligt  åbnet  en  butik,  og   overklassen   kører   i   de   nyeste   Land  

Rovers   og   danser   moderne   til   de   ny-­‐   este  pophits.  Samtidig  er  der  høj  arbejdsløshed,  store  alkoholproblemer   og  omfattende  korruption.  Ja,  det  er   jo   nærmest   et   slaraffenland   for   journalister,  der  gerne  vil  gøre  en  forskel.   Hvordan   adskiller   Mongol   TV   sig   fra   de  tv-­‐stationer  du  tidligere  har  arbej-­‐ det  på?   Der   er   en   milliard   forskelle   fra     Mongol   TV   til   DR   og   TV   2.   Dels   er     Mongol   TV   100   procent   privatejet,   dels   blev   stationen   etableret   for   blot   få  år  siden,  så  både  nyheder  og  pro-­‐   gramafdeling   er   stadig   under   opbyg-­‐   ning,   og   i   stort   omfang   er   alle   med-­‐   arbejdere  stadig  under  oplæring.  Men   der  er  også  ligheder;  vi  har  for  eksempel   også   et   “Go’morgen,   Mongoliet”.   Vi   har   en   bagskærm   til   at   vise   smart   nyhedsgra ik   ligesom   på   Nyhederne   og  TV  Avisen,  og  vi  har  også  krukkede   tv-­‐værter. Ifølge Reporters without Borders’ oversigt over pressefrihed ligger Mongoliet nr. 98 efter blandt andet Østtimor, Guinea-Bissau og Elfenbenskysten. Danmark ligger nummer 6. Hvordan  håndterer  de  mongolske  me-­‐ dier  og  journalister  pressefriheden? På  papiret  er  der  pressefrihed  for  fuld   skrue  i  Mongoliet,  men  virkeligheden   er  anderledes  tvistet.  I  mine  øjne  er   det   største   problem   journalisternes   egen  misforståede  selvcensur.  Nogle   gange  fordi  de  ikke  har  hverken  den   journalistiske   eller   historisk-­‐kultur-­‐ elle   baggrund   for   at   gå   i   kødet   på   magthaverne   eller   stille   de   ubehagelige  spørgsmål,  nogle  gange  fordi  de   ikke  tør.  En  del  af  vores  journalister  

er  åbenlyst  bange  for  reaktionerne.   Vil  kilderne  tale  med  dem  igen,  og  hvad   tænker   de   andre   kolleger?   Vil   seerne   hade  dem,  og  vil  det  skade  deres  kar-­‐ riere?   Jeg  har  allerede,  ved  blot  at  skubbe  en   lille  smule  i  retning  af  kritisk  journa-­‐ listik,  oplevet  det  hele:  Fra  en  minister   der  aldrig  nogensinde  ville  tale  med   Mongol  TV  igen,  men  som  dog  siden   fortrød  og  talte  med  os  igen.  Og  så  til   journalister   og   nyhedsværter   der   er   blevet  hånet  af  kolleger,  fordi  de  var   “respektløse   overfor   autoriteter”.   Jeg   forsøger  at  overbevise  mine  kolleger   om,  at  prædikatet  “respektløs  overfor   autoriteter”  er  noget  nær  en  hæders-­‐   bevisning  for  en  journalist,  men  der   går  nok  en  del  tid  før  den  opfattelse   ”kommer  på  mode”  i  Mongoliets  me-­‐   dieverden.   Derudover   er   der   store   fundamentale  problemer  med  medi-­‐   er,  der  har  en  åbenlys  politisk  dagsorden,   samt   medier   der   gerne   lader   sig  bestikke  til  at  rapportere  eller  ik-­‐   ke   rapportere   bestemte   nyheder.   Vi   forsøger   i   øjeblikket   med   noget   un-­‐   dersøgende   journalistik   om   netop   den  korrupte  og  betalte  journalistik.   Hvis  det  lykkes  skal  der  nok  komme   lidt   ramasjang  og   forhåbentlig  noget   spotlight   på   råddenskaben,   der   for-­‐ håbentlig   kan   bidrage   til   mere   professionalisme,  højere  moral  og  bedre   journalistik. Selv om landets areal er 36 gange større end Danmarks, bor der under tre millioner indbyggere i landet. Hvem  ser  Mongol  TV? Det  siges,  at  vi  er  et  af  de  mest  sete   nyhedsprogrammer.   Men   ærligt   talt,   jeg  aner  det  ikke,  for  der   indes  endnu  

ingen  troværdige  seertal,  som  vi  kend-­‐   er  dem.  Men  Mongol  TV  er  landsdækkende  og  kommer  ud  til  enhver  a krog  af  de  endeløse  stepper.  Jeg  bliver   sgu  noget  forbløffet,  når  jeg  -­‐  efter  for   eksempel  at  have  kørt  ti  timer  ude  i   Gobiørkenen,  ude  i  total  vildmark,  det   rene  ingenting  -­‐  møder  en  kamelhyr-­‐ de-­‐nomade.  Han  inviterer  ind  i  sit  telt,   og  det  viser  sig,  at  familien  har  inves-­‐ teret   i  et   lille   solcelle-­‐panel,   der  bruges   ene   og   alene   til   at   drive   et   tv-­‐apparat  med  en  parabol. Er   danske   journalister   generelt   for   dårlige   til   at   søge   udfordringer   i   ud-­‐ landet? Jeg  kan  kun  sige,  at  mit  hjerteblod  sid-­‐ en  jeg  var  en  lille  dreng,  har  banket  for   den  store  verden.  Sådan  har  det  væ-­‐   ret   for   mig   som   rejsende   reporter.   Bland  andet  for  TV  Avisen  og  de  se-­‐   nere   år   med   længere   arbejdsophold   i   Libyen,   Libanon   og   Mongoliet.   En-­‐ orme   udfordringer   og   vilde   eventyr,   som  jeg  til  enhver  tid  vil  anbefale.  At   have   hele   verden   som   arbejdsplads   kan   i   mine   øjne   kun   gøre   dig   til   en   bedre  journalist  og,  i  mine  øjne,  også   rigere  som  menneske.  Rejserne  giver   en   bredere   horisont,   lere   nuancer,   perspektiver   og   dimensioner   på   me-­‐ get   her   i   livet.   Men   det   er   ikke   altid   lige  ud  ad  landevejen,  nogle  gange  ik-­‐   ke  helt  ufarligt  og  ofte  forbundet  med   en  masse  besvær  og  afsavn.  Jeg  ville   også  elske  at  komme  hjem.  Jeg  savner   blandt  meget  andet  at  lave  middage  til   vennerne,  drikke  frisk  letmælk,  kram-­‐   me  min  Habibi  (min  hund).  Nogle  øje-­‐   blikke  kan  man  sgu  også  savne  at  ha-­‐ ve   problemer   med   andre   størrelser,   som  Allan  Simonsen  og  SMS-­‐regler… Ja,  en  mere  let-­‐på-­‐tå  hverdag. csoee12@student.sdu.dk


FOKUS: JOURNALISTIK UDEN GRÆNSER

LIXEN | december 2013 | 21

Hvilken aviskrise? Med censurens afskaffelse er antallet af aviser i Myanmar eksploderet. På mange gadehjørner, som her i Yangon, ses folk med en avis i hånden. Foto: Carl-Emil Søe.

Myanmar:  Ny  ytringsfrihed  udfordrer  burmeserne  efter  50  års  censur     På  få  år  er  det  sydøstasiatiske  land  Myanmar  gået  fra  den  totale  censur  til  den  totale  ytringsfrihed.  På  overfladen  har  omvæltningen  været  den  rene   succeshistorie,  men  ytringsfriheden  har  for  flere  burmesere  været  svær  at  håndtere,  og  den  nyvundne  ytringsfrihed  har  endda  kostet  menneskeliv.    

Carl-Emil Søe

I   2008   havde   den   danske   instruktør,   Anders   Østergaard,   premiere   på   ilmen   “Burma   VJ”.   Dokumentaren   skildrer,   hvordan   burmeserne   i     almindelighed   og   de   burmesiske   munke   i   særdeleshed,   kæmper   for   frihed   under   et   totalitært   og   undertrykkende   militærregime,   hvor   den   totale   censur   hersker.   På   trods   af   censuren,   lykkes   det   dog   alligevel,   med  hjælp  fra  eksilburmesere  bosat  i   Norge   og   Thailand,   at   producere   radio   og   video.   Burmeserne   får   dermed   fortalt   en   anden   historie,   end   den   militæret   efterstræber.   At   ilmen   overhovedet   kunne   laves   tilbage   i   2008,   var   en   stor   bedrift   i   et   land,   hvor   produktionen   af   nøg-­‐   terne   dokumentarer   var   noget     nær   umulig.   Med   sit   tema   om   et   folks   kamp   for   ytringsfrihed   ryddede   Burma   VJ   derfor   store   overskrifter   på   danske   og   internationale   avisers   politik-­‐  og  kultursektioner,  og       ilmen   modtog      både              danske                 ilmpriser            samt   en   Oscar-­‐nominering   for   bedste   dokumentar ilm.   En   ytringsfrihed     der   indtil   for   få   år   siden   kunne     slå   dig   ihjel   i   Myanmar.   Det   forklarer   journalist   og   Asien-­‐   ekspert,   Mette   Holm,   der   opsum-­‐   merer   de   konsekvenser,   ytringer   uden   om   censuren   kunne   få:        »Så  kom  du  i  fængsel.  Jeg  mødte  en   meget  velanset  sportsjournalist,  der   blev   dødsdømt,   efter   at   han   i   en   sportsreportage  havde   lettet  sports-­‐ dækningen  sammen  med  noget  folke-­‐ lig  opstand,  som  styret  ikke  ønskede,   skulle  deles  med  offentligheden.«      Intet  måtte   udkomme  på   tryk,  før     det   var   blevet   læst   igennem   af     censorer   fra   det   statslige   organ,   og   det  gav  et  temmeligt  ensidigt  medie-­‐   billede.   Det   var   ikke   kun   den   jour-­‐ nalistiske   ytringsfrihed,   der   blev   undertrykt.   Burmeseren   på   gaden     turde   heller   ikke   diskutere   politik,     fortæller  Mette  Holm:

     »De  turde  ikke  snakke  politik  med     hinanden,   for   der   var   en   angiver-­‐   kultur,   hvor   folk   angav   hinanden.   Nogle   gjorde   det   for   penge,   andre   gjorde   det   på   grund   af   trusler   om,   at   deres   familie   eksempelvis   ville   blive   tvangs lyttet.   Aung   San   Suu   Kyi   sagde   engang,   at   de   tager   friheden   fra   dig   bid   for   bid.   Til   sidst   sparker   nogen  døren  ind  om  natten  og  tager   din  far.  Han  kommer  hjem  igen  efter   to  måneder  uden  tænder  og  uden  at   sige   noget.   Det   var   et   meget   angst-­‐ fyldt  samfund.«   Den  stille  protest   Dissidenter   fandt   i   stedet   andre   måder   at   protestere   på.   Protesterne   gik  ud  på  at  hylde  den  indespærrede   kvindelige   oppositionsleder   Aung   San   Suu   Kyi,   der   for   mange   af   de   undertrykte   burmesere,   blev   set   på,   som   værende   Myanmars   udgave   af   Nelson  Mandela.  Det  var  hende,  man   bandt  håbet  om   lere  rettigheder  op   på.   Eksempelvis   blev   en   burmesisk   ilminstruktør,  der  selv  havde  siddet   i   fængsel   lere   gange,   kendt   for   at     producere   ilm   der   altid   indeholdte   en   scene   med   en   kvinde,   der   blev     bortført.         »Så   råbte   karaktererne   i   ilmen:     ”Free  that  lady!”  som  en  protest  mod   censuren   og   militæret   og   som   et   ønske   om   at   Aung   San   Suu   Kyi   blev   løsladt,«   fortæller   Mette   Holm   og   beskriver,  hvordan   ilminstruktørens   kneb  gik  hen,  og  blev  en  tendens:        »Pludselig  havde  mange  kunstnere  i   deres  værker  en  kvinde  med  i  en  eller   anden   scene,   hvor   hun   bliver   bort-­‐   ført.   Det   blev   til   et   fælles   kodeord,   der  var  en  slags  samfundskritik,  der   slap  igennem  censuren.  Måske  havde   censorerne  lidt  humor.«         Det   er   nu   seks   år   siden,   at   protest-­‐ erne  fra  Burma  VJ  fandt  sted,  og  siden   er   der   løbet   meget   vand   igennem   Myanmars   største   lod,   Irrawaddy.   I   et   sjældent   set   tempo   påbegyndte   militærstyret   politiske   reformer   i   2011.    De  skulle  sikre  større  åbenhed.   Iagttagere   peger   på   mange   forskel-­‐ lige   årsager   til   de   mange   pludselige   reformer,  men  det  fremhæves  ofte,  at   militærstyret   var   særligt   bekymret  

over   Myanmars   nedadgående   økono-­‐   mi,   og   den   deraf   a ledte   større   af-­‐ hængighed   til   storebroren   i   nord,     Kina.  Samtidig  advarede  Det  Arabiske     Forår  generalerne  om,  at  folkets  op-­‐ stand  kunne  blive  svær  at  modstå.  Det     pressede  de  burmesiske  generaler  til   at  samarbejde  med   lere  lande,    eksem-­‐   pelvis ��i  Vesten,  der  på  grund  af  cen-­‐   suren  havde  indført  sanktioner  mod   Myanmar.   Derfor   begyndte   et   opgør   med   de   mest   rettighedsindskrænk-­‐ ende   love   i   2011,   og   censuren   blev     endeligt  ophævet  den  20.  august  2012.   Burmeserne  kunne  i  vidt  omfang  nu   ytre   sig   uden   frygt   for   repressalier.   Journalisterne  vender  tilbage Den  pludselige  ændring  fra  censur  til   ytringsfrihed   har   ikke   kun   ændret   den   enkelte   burmesers   hverdag.   Flere  vesterlændinge  har  også  enga-­‐ geret   sig   i   det   ”nye”   Myanmar.   Og   hvor   der   tidligere   blev   produceret   nyheder   af   burmesere   fra   medieorganisa-­‐ tioner   som   ”Democratic   Voice   of   Burma”   i   blandt   andet   Thailand   og   Norge,   er   tra ikken   nu   vendt.   Nu   er   det   i   stedet   journalister   med   au-­‐   stralsk  eller  britisk  pas,  der  tager  til   Myanmar  for  at  arbejde  med  medie-­‐   udviklingen.  Også  et  par  danskere  har   taget  turen  mod  øst.  Maria  Danmark,   journaliststuderende   ved   DMJX,   var   fra   februar   til   juli   i   år,   i   praktik   på   den   tosprogede   avis,   “The   Myanmar   Times”.   Maria   Danmark   valgte   netop   praktik   i   Myanmar   på   grund   af   landets   udvikling:        »Alt  det  her  med  at  censuren  lige  var   blevet   afskaffet,   og   alt   det   der   var   i   gang   med   at   blive   bygget   op,   lød     rigtig   spændende.   Så   jeg   fandt   The   Myanmar  Times,  der  både  havde  en   burmesisk  og  en  engelsk  sektion.«      I  løbet  af  det  næsten  halve  år  Maria   Danmark  arbejdede  på  The  Myanmar   Times,   følte   hun   ikke,   der   var   nogle   hensyn  at  tage  i  forhold  til  ytringsfri-­‐ heden.  Hun  erindrer  dog  et  dokument,   hvor  det  var  anført,  at  man  ikke  skul-­‐   le  skrive  om  regeringens  økonomi.   Hvad  er  public-­‐service? Den   tidligere   nyhedschef   på   Radio-­‐ 24syv,  Suzanne  Moll,  har  også  enga-­‐  

geret   sig   i   den   burmesiske   medieud-­‐ vikling.   Hun   arbejder   blandt   andet   freelance  for  den  statslige  tv-­‐  og  radio-­‐   station   MRTV,   der   organisatorisk     ligger        under  Myanmars  informations-­‐   ministerium.   Her   forsøger   hun   at   omdanne   stationen,   så   den   baserer     nyhedsproduktionen   på   idealerne     om  ua hængig  public-­‐service.    Suzanne     Moll   erkender   dog,   at   det   er   en     længerevarende   proces,   der   kræver   tålmodighed:         »Det   er   hele   mindsettet,   der   skal   ændres.   Hvordan   skal   man   lige   være   chefredaktør  for  noget,  som  man  før   skulle   kontrollere,   og   som   nu   skal   være   frit?   Ham   der   er   generaldirektør   for  hele  radioen  og  tv,  var  før  i  tiden   Myanmars  hovedcensor.  Han  nedlagde   sit   eget   job   og   afdeling,   og   prøver   nu   sammen   med   4000   medarbejdere   at   lære   public-­‐service-­‐begrebet.«          At  det  er  en  omvendingsproces,  der   skal   tages   i   lere   tempi,   må   ikke   undervurderes,  mener  Suzanne  Moll:                 »I   forhold   til   Danmark   er   der   en     kæmpe  autoritetstro.  Hvis  du  spørger   en   tilfældig   medarbejder   på   MRTV,     hvorfor   vi   er   i   gang   med   det   her   projekt,   så   vil   mange   svare:   ”Det   ved   vi   ikke.”   Og   nu   har   vi   trods   alt   været  i  gang  i  et  år.«       Tilvænningen   til   ytringsfrihed   er     ikke   kun   en   udfordring   for   journa-­‐   listerne.  Også  kilderne  skal  vænne    sig   til  den  nye  presse.  Det  er  en  erfaring,     Maria   Danmark   har   gjort   sig:        »Folk  er  ikke  vant  til  journalister,  og   mange   var   på   vagt,   når   man   inter-­‐   viewede  dem.  De  var  meget  tilbage-­‐ holdende  i  deres  kultur.« Den  blodige  ytringsfrihed Hvor   journalister   og   mediefolk   hver   især   kan   have   deres   hyr   med   at   få     burmeserne   til   at   se   mulighederne   med  den  nye  rettighed,  har  den  burme-­‐   siske   ytringsfrihed   i   sin   nuværende   form   nogle   åbenlyse   svagheder,    der  endda  har  haft  dødelig  udgang.      »Nogle  af  de  etniske  grupper  i  Myan-­‐ mar,   som   Rohingaerne,   har   været     udsat  for  forfølgelse  og  a brænding  af   byer.   Alt   sammen   a ledt   af   “hate   speeches”   der   har   opildnet   til     vold   på   visse   befolkningsgrupper,«    

siger  Mette  Holm.   Hun   henviser   til,   at   man   i   Danmark   har  en  straffelov,  der  tager  højde  for   injurier  eller  hadske  og  verbale  over-­‐ fald.   I   Myanmar   har   lovgivningen   ikke  kunne  følge  med  udviklingen  af   ytringsfriheden.   Det   har   ikke   over-­‐   rasket  Mette  Holm:       »Det   er   helt   typisk   for   lande,   der     pludselig  får  en  sådan  frihed.  Så  be-­‐   gynder  folk  at  svine,  hvem  de  vil  til,   fordi   de   har   fået   den   her   frihed   til   at  udtrykke  sig,  hvor  de  før  var      under-­‐   trykt.  Så  først  fornærmer  de  hinanden   i   et   væk,   og   så   vil   der   senere   komme   en   medielovgivning   under   ansvar.«   Historierne  og  håbet  lever På   trods   af   mange   udfordringer   ved   praktiktiden   i   Myanmar   er   Maria     Danmark  ikke  blevet  skræmt  af  ople-­‐   velserne   i   Sydøstasien.   Hun   vil   også   anbefale  praktik  i  Myanmar.       Ifølge   hende   åbner   landets   hurtige   udvikling   op   for   større   emner   end   dem,  der  kan  have  tendens  til  at  tage   dagsordenen  i  Danmark.  Det  giver  en   ekstra  dimension:       »Hvor   demokratiet   er   på   plads   i   Danmark,   så   er   der   politisk   set   lidt   større  linjer  i  Myanmar,  end  der  er  i   Danmark,   hvor   der   oftest   fokuseres   på  personsager.«       I   Myanmar   popper   der   nye   projek-­‐   ter  op  inden  for  alle  sektorer.  Turister   og  udenlandske   irmaer  strømmer  til   landet,   og   det   overvejes   endda   at   oprette   landets   første   journalist-­‐ skole.   Jurister   og   NGO’ere   arbejder   samtidig   med   at   optimere   lov-­‐   givningen.  På  mediefronten  arbejdes   der  på  udarbejdelsen  af  nye  love,  der   skal   sikre   bedre   rammer   for   at   lave   public   service,   tv-­‐transmissioner   og   ilm.  Mette  Holm  og  Suzanne  Moll  tror   begge,   at   det   kan   tage   et   godt   stykke   tid  før  burmeserne,  har  vænnet  sig  til     ytringsfriheden.   Men   en   ting   synes     dog  klart.  Undertrykkelsen  af  medier   og   journalister   vender   ikke   tilbage.   Ikke  hvis  man  spørger  Suzanne  Moll:        »Censuren  kan  ikke  rulles  tilbage  nu.   Det  ville  være  helt  absurd  at  forestille   sig.   Jeg   kan   godt   forestille   mig   set-­‐   backs,  men  trolden  er  ude  af  æsken.«   csoee12@student.sdu.dk


OPINION

22 | december 2013 | LIXEN POSTKORT FRA EN SDU’er SDU,  gamle  jas. Lige  en  hurtig  hilsen  fra  New  York,  hvor  jeg  har  givet  mig  selv  et  års  fri  leg  (med  12  måneders  sponsoreret  green  card)  i  verdens  fedeste  by.  For  nylig  var  jeg   med  til  at  udvikle  en  app  til  det  franske  nyhedsbureau  AFP,  og  siden  har  jeg  skrevet  under  på  freelancekontrakter  med  The  Atlantic  og  Al  Jazeera  America.   Yes,  der  sker  gode  ting,  når  man  vover  pelsen,  så  det  her  postkort  går  ud  til  chancerne.  Jeg  tror,  det  er  nu,  vi  skal  tage  dem.  Lad  resten  af  branchen  gå  i  krampe og  tale  om  krise.  Når  revolutionen  kommer  –  og  det  kan  man  vel  roligt  kalde  den  omvæltning,  vores  fag  be inder  sig  i  –  så  bør  det  første,  vi  klynger  op  ad  muren   være  sikkerheden,  trygheden  og  alt  det  velkendte,  som  alligevel  ikke  rigtig  virker  længere.  

For  seks  måneder  siden  sagde  jeg  op  på  Politiken.  Der  var  mange,  der  forbløffet  løftede  øjenbrynene  og   ik  bekymrede  trækninger  om  mundvigen  (jeg   indrømmer,  at  jeg  selv  var  en  af  dem…)  Nu  havde  jeg  jo  endelig  fået  den  fastansættelse,  jeg  havde  fablet  om,  siden  jeg  begyndte  i  praktik,  og  de  andre,  der   også  havde  været  så  heldige  at  få  en  fod  i  svingdøren,  klæbede  til  deres  hæve-­‐sænkeborde  som  ministre  til  taburetter,  mens  jeg  så  nogle  af  min  årgangs   største  talenter  forsvinde  til  sikre  job  i  kommunikationsbranchen  for  ikke  at  ende  som  underbetalt  tyende  på  et  mildest  talt  fucked  up  freelancemarked.  I  en  tid,  hvor  branchen  er  i  masse-­‐ psykose  over  blodrøde  oplagstal,  forsvindende  annoncekroner,  fyringer  og  ansættelsesstop,  virkede  det  nærmest  som  karriereudgaven  af  det  hvide  snit  at  sende  en  opsigelse  til  en  af  landets   mest  eftertragtede  journalistiske  arbejdspladser  for  at  slå  sig  ned  som  freelancer  i  en  perverst  dyr  by  som  New  York. Men  en  af  fordelene  ved  den  omvæltning,  der  er  i  gang,  er  jo,  at  arbejde  ikke  længere  er  et  sted.  Og  at  medier  over  hele  verden  i  stadig  større  grad  benytter  sig  af  freelancere  og  kan  vælge  lige   netop  den  journalist,  der  kan  løse  en  helt  speci ik  opgave  allerbedst.  Mens  jeg  tog  min  masteruddannelse  på  Columbia  Journalism  School,  skrev  jeg  speciale  om  race,  kriminalitet  og  ulighed   i  det  amerikanske  retssystem,  og  jeg  brugte  måneder  på  gaden  i  nogle  af  de  fattigste  og  mest  blodige  kvarterer  i  New  York,  områder  som  the  South  Bronx  og  Brownsville  i  Brooklyn,  der   huser  kriminelle  bander  som  MS-­‐13,  the  Crips,  Bloods  og  Latin  Kings.  Jeg  fulgte  unge  sorte  teenagere,  der  blev  stoppet   ire-­‐fem  gange  om  ugen  af  politiet,  fordi  de  så  ”mistænkelige”  ud.  Jeg   kørte  rundt  med  politiet  iklædt  skudsikker  vest  og  talte  med  whistle  blowere  fra  NYPD  og  patruljerede  gaderne  med  såkaldte  cop  watchere  –  borgere,  der  hver  dag  går  ud  og   ilmer  politiet   for  at  forhindre,  at  betjente  misbruger  deres  magt  over  for  fattige  sorte.  Det  var  kombinationen  af  mine  to  yndlingsdiscipliner  undersøgende  og  fortællende  journalistik,  og  det  endte  som   featureartikler  i  The  Atlantic,  Weekendavisen  og  Narratively,  et  amerikansk  site  for  longform  non iction.  Jeg  gav  interview  til  Deadline  og  havde  en  af  mine  historier  på  Al  Jazeera  America   den  dag,  kanalen  gik  i  luften  i  USA.  Efterfølgende  blev  jeg  hyret  af  et  Hong  Kong-­‐baseret  udenrigsmagasin,  der  udkommer  over  hele  Kina,  for  at  fortælle  historien  om  Trayvon  Martin-­‐sagen   og  Zimmerman-­‐dommen  i  lyset  af  netop  race-­‐spørgsmålet  og  paradokserne  om  retfærdighed  i  det  amerikanske  retsvæsen.   Mens  vi  i  Danmark  stadig  opfatter  det  som  noget  særligt  fornemt  at  være  fastansat,  er  mange  af  de  dygtigste  journalister  i  USA  freelancere,  der   arbejder  for   lere  forskellige  medier  og  platforme  inden  for  det  speci ikke  fagområde  eller  den  særlige  genre,  de  brænder  allermest  for.   Udfordringen  er  selvfølgelig,  at  man  ikke  længere  kun  er  i  konkurrence  med  de  dygtigste  journalister  i  Danmark,  men ��med  de  allerbedste   i  verden.  Og  man  kan  krølle  sit  danske  CV  sammen  og  begynde  at  opbygge  sit  navn  fuldstændig  forfra,  for  der  er  alligevel  ikke  ret  mange  her,  der  ved,  hvad  Politiken  er  (”is  that  a  local  paper…?”)  Til  gengæld  er  hele  verden  pludselig  åben  for  business.  Og  hvis  man  gør  det,  man  er  bedst  til,  kan  man  få  det  ud  til  1,3  milliarder  potentielle  læsere  i  stedet  for  300.000.   Og  det  er  altså  optur. Masser  af  tro,  håb  og  kærlighed  til  journalistikken!   Sara  Maria  Glanowski

Meninger

Nej, vi skal ikke bare bestå “Hvis  jeg  får  02  i  de  akademiske  fag,   så  er  jeg  godt  tilfreds!”  ”Det  er  sgu  da   lige  meget  med  karakteren,”  og  ”processen  er  vigtigere  end  resultatet.”   Det   er   tre   stereotype   kommentarer,   som   jeg   med   mellemrum   må   lægge   øre  til.  Og  med  de  næste  linjer  kommer  jeg  måske  til  at  fremstå  som  en   kæmpeidiot,  men  lad  mig  lige  for  god   ordens  skyld  sige,  at  nej  jeg  får  ikke   gode  karakterer  i  alle  fag.  Nej,  jeg  er   ikke  lærenem.  Og  nej,  jeg  læser  ikke   hele   pensum.   Så   min   kritik   skal   og   bør   ikke   opfattes   som   ”det   kan   han   sagtens   sige.”   Jeg   kommer   nok   til   at   spille  på  fordomme,  og   lere  vil  mene,   at  jeg  generaliserer.  Det  gør  jeg  måske   også,  men  debatten  er  vigtig.       Jeg   er   en   teenager   på   20   år,   som   kommer  direkte  fra  gymnasiet,  og  til   tider   er   jeg   en   stræber.   Jeg   ved   ikke   meget   om   livet   og   har   aldrig   været   sådan   for   alvor   ude   at   rejse   –   jo   på   charterferie.   Og   de   næste   mange   år   vil   der   stadig   begynde   nye   stude-­‐ rende  på  studiet,  som  er  en  del  ældre   og  har  mere  livsviden  end  mig.  Men.        Jeg  oplever,  at   lere  medstuderende   er   ligeglade   med   deres   eksamens-­‐

Ofte  er  det  med  begrundelsen,  at  ka-­‐ rakteren  ikke  skal  bruges  –  eller  den   efterhånden  klassiske:  ”Jeg  skal  ikke   bruge  faget  til  noget.”  

Faton Nesimi, 3. semester

resultat,   måske   med   undtagelse   af   fagene   Håndværk   og   Mediesprog.   Alle   vil   selvfølgelig   gerne   bestå,   men   om  det  er  et  02  eller  et  7-­‐tal,  det  er   næsten  irrelevant.  Sagt  på  en  anden   måde   –   ”alt   over   02   er   spildt   arbejde.”

glad   med   mine   medstuderendes   re-­‐ sultater,   og   jeg   kan   nok   også   være   ligeglad  med  mine  egne.  Men  jeg   inder  det  faktisk  dybt  bekymrende,  at  de   kommende   journalister   gerne   vil   gå   igennem   studiet   med   02   og   oven   i   købet   være   tilfredse   (rolig,   overdrivelse   fremmer   forståelsen).   Journa-­‐   liststuderende,  som  på  forhånd,  alle-­‐ rede  før  eksamen  er  begyndt,  har  sat   overliggeren  til  ”bare  at  bestå”.  

Jeg  vil  hellere  skuffes  med  et   02  end  at  være  glad  for  samme   karakter.

     Efter  halvandet  år  på  studiet  er  jeg   blevet  opmærksom  på,  at  processen   faktisk   ER   vigtigere   end   resultatet,   især   i   faget   Håndværk.   Følelsen   af   at   blive  klogere  er  skøn,  men  desværre   misfortolker  nogle  indstillingen  ”pro-­‐   cessen   frem   for   resultatet”   til,   at   et   02   næsten   altid   er   helt   ok.   Men   jeg   tvivler  på,  at  et  02  eller  et  4-­‐tal  altid   betyder,  at  processen  har  været  rigtig   god,  men  resultatet  knap  så  godt.       Personligt   kan   jeg   være   super   lige-­‐

      Bevares,   jeg   sætter   sikkert   også   overliggeren   lavt   en   gang   imellem,   hvis   jeg   føler,   at   jeg   er   svag   i   et   fag.   Men  at  gå  efter  ”bare  at  bestå”  i   lere   fag  det  er  næsten  en  latterliggørelse   af  studiet  og  af  ens  egne  evner.  Mest   det  sidste.  At  man  så  en  gang  imellem   får  02,  det  er  en  anden  sag.  Alle  har   fag,   som   de   er   svage   i.   Resultatet   kan   ofte   skuffe,   men   jeg   vil   hellere   skuffes   med   et   02   end   at   være   glad   for   samme   karakter.   Det   handler  

mest  af  alt  om  ambitioner  –  at  turde   satse  højere  end  man  er  vant  til.  Og   jeg  tror  på,  at  hvis  man  tør  at  sætte   overliggeren   lidt   højere,   så   lærer   man  også  en  del  mere,  da  man  aldrig   vil  skuffe  sig  selv  med  vilje.        Og  du  behøver  ikke  at  råbe  højt  om   dine   ambitioner   og   på   den   måde   lægge  ekstra  pres  på  dig  selv  –  bare   droppe  ligeglad-­‐følelsen.   Lad   mig   slå   pointen   fast:   Selv   om  

karaktererne   ikke   skal   bruges   på   vores   studie,   så   betyder   det   ikke,   at   vi  skal  være  helt  ligeglade.  Og  nej,  en   lav  karakter  betyder  ikke  nødvendigvis,  at  man  har  fokuseret  på  processen  frem  for  resultatet.        Lad  os  nu  tage  os  sammen  og  sætte   overliggeren  højere  –  så  lærer  vi  også   at  blive  skuffet.  For  heldigvis  betyder   gennemsnittet  intet  på  dette  studiet   –   men   det   gør   indstillingen   og   ambitionen.


OPINION

LIXEN | december 2013 | 23

Meninger

Verdens bedste journalistuddannelse?

»I   wish   to   begin   a   movement   that   will   raise   journalism   to   the   rank   of   a   learned  profession.«      Sådan,  i  1904,  skrev  mediemagnat-­‐   en   Joseph   Pulitzer   (1847-­‐1911)   i   hvad   der   med   tiden   er   blevet   et   af   journalistikkens   mest   sagnom-­‐ spundne   skrifter.   Pulitzer   blev   født   og  voksede  op  i  Ungarn,  men  han  im-­‐ migrerede  som  ung  til  USA,  hvor  han   efter  nogle  år  i  militærtjeneste,  byg-­‐ gede   et   stort   medieimperium   op.   Undervejs   var   han   med   til   at   under   støtte   udbredelsen   af   mange   nye   journalistiske   tiltag,   såsom   “action   journalism”  og  “yellow  journalism.”     For   en   bredere   offentlighed   er     Pulitzer  måske  i  dag  bedst  kendt  for   de  branchepriser,  som  hvert  år  bliver   uddelt   til   USA´s   mest   fremragende   journalister  inden  for  områder  såsom   “breaking   news   reporting”,   “investi-­‐

gative   reporting”   og   “explanatory   journalism.”   Disse   vigtige   milepæle   og   medietiltag   til   trods   er   det     Pulitzers   tætskrevne   programer-­‐   klæring   fra   1904,   The   College   of   Journalism,  og  de  initiativer,  der  fulg-­‐   te   efter,   som   jeg   selv   synes   har   haft   den  største  vedvarende  betydning  for   journalistikkens  udvikling.       Mediemagnaten   fulgte   nemlig   pro-­‐ gramskriftet  på  vej  med  en  dengang   fyrstelig  donation  på  to  millioner  dol-­‐ lars,  som  han  gav  til  Columbia  Univer-­‐ sity   i   New   York   City,   og   pengegaven   har   med   tiden   ført   til   dét,   som   uni-­‐ versitetets  ledere,  forskere  og  under-­‐ visere   i   dag   uden   nogen   som   helst   form   for   blusel  kalder   “verdens   bed-­‐ ste  journalistuddannelse”.  En  uddan-­‐ nelse,  hvor  hundredevis  af  ansøgere   kæmper   om   en   plads   hvert   år.   Også   selvom  de  allerede  har  en  journalist-­‐ uddannelse  i  forvejen  –  blandt  andet   studerende  fra  DMJX,  RUC  og  SDU.       Pulitzers   programerklæring   fra   1904   handler   grundlæggende   om,   hvordan   man   skaber   bedre   journa-­‐ lister,   der   laver   bedre   medier,   som   bliver   bedre   i   stand   til   at   servicere   offentligheden.   ”Public   Service  is   the   Supreme   End,”   som   Pulitzer   skrev   i   et  nøgleafsnit.  For  at  sikre  det  mål  an-­‐   gav  Pulitzer  forskellige  fag,  som  han  

synes   var   nødvendige   for   journalis-­‐   tikken   –   såsom  fag   i   journalistikkens   historie,   principper   og   praksis   –   og   han   fremhævede   også,   at   disse   fag-­‐ lige   egenskaber   hos   offentlighedens   vigtigste  beskytter  ville  kræve  en  vid-­‐   eregående  uddannelse.       Pulitzers   dengang   kontroversielle     ide   var   således,   at   journalistfagets   fremtidige  udøver  skulle  have  mindst   et   års   videregående   universitetsstu-­‐   dier.   Et   forslag,   der   i   første   omgang   mødte  kritik.  Først  fra  Columbia  Uni-­‐   versity´s  ledelse,  som  ikke  var  sikre  på,   at  de  ville  tage  imod  Pulitzers  penge.   De   frygtede   nemlig,   at   oprettelsen   af     et  journaliststudie  ville  ødelægge  de-­‐   res  eget  renommé  som  uddannelses-­‐ institution.   Siden   kom   kritikken   fra   mediebranchen,  der  frygtede,  at  uni-­‐   versitet   ville   være   spild   af   tid   eller   helt  ødelægge  de  studerende.      At  journalister  kan  blive  uddannet   på  universiteter  er  med  tiden  blevet   ukontroversielt  –  på  både  den  ene  og   anden   side   af   Atlanten.   Men   det   vil   være   synd   at   påstå,   at   journalister   i   dag   agtes   ligeså   højt   som   læger,   ju-­‐   rister   og   andre   universitetsuddan-­‐ nede.  Det  forsøger  man  nu  at  ændre   på   i   USA.   I   en   ny   rapport   Educating   Journalists:   A   New   Plea   for   the   Uni-­‐ versity  (Oktober  2013)  gøres  der  op  

med   tanken   om,   at   journalister   er   noget,  man  kan  blive  uddannet  til  på   korte  studieforløb,  og  forfatterne  skit-­‐   serer  i  stedet  en  ny  forskningsbaseret     uddannelse.       Rapporten,   hvis   hovedforfattere   blandt  andet  tæller  den  nys  afgåede   leder   af   journalistuddannelsen   på   Columbia   University,   Nicholas     Lehmann,  afdækker  et  behov  for  kan-­‐ didatuddannede  journalister.  For  i  en   tid,  hvor  kilderne  er  blevet  mere  pro-­‐   fessioneltkontrollerende  i  deres  om-­‐   gang   med   redaktionelle   medarbej-­‐ dere,   og   nyhedskonsumenterne   er   blevet   stadig   mere   økonomisk   tro-­‐ løse,   ja,   så   fortjener   fremtidens   jour-­‐   nalister   nogle   bedre   og   grundigere   uddannelsesforløb,   hvis   de   skal   kun-­‐ ne  servicere  offentligheden,  lyder  ar-­‐ gumentet.        Dette  arbejde  for  at  styrke  journa-­‐ listikuddannelsen   og   sikre   en   læng-­‐ ere   læretid   har   vi   nu   også   igangsat   på  SDU.  I  Odense  er  det  vores  ambi-­‐ tion  at  gøre  et  5-­‐årigt  studieforløb  til   normalen   snarere   end   undtagelsen.   I   dag   er   der   mange   dygtige   stude-­‐ rende,   som   stopper   efter   bachelor-­‐ forløbet,  og  hvor  jeg  og  kollegerne  på   selve  dimissionsdagen  gerne  uddeler   et   knus   og   et   eksamensbevis.   Det   skal  der  naturligvis  fortsat  være  mu-­‐

lighed   for.   Men   på   Campusvej   vil   vi   gerne   tilbyde   noget   andet   og   mere,   som   man   ikke   inder   andre   steder   i   ind-­‐  og  udlandet.        Efter  at  have  vendt  sagen  på  med-­‐ arbejdermøder,  semestermøder,  stu-­‐ dienævnsmøder  og  i  Styrelsen,  hvor   der  sidder  studenter-­‐,  medarbejder-­‐,   branche-­‐   og     universitets-­‐repræsen-­‐ tanter,   har   vi   nu   nedsat   en   gruppe,   der   skal   udarbejde   et   forslag   til   en   rendyrket  5-­‐årig  journalistuddannel-­‐   se.  Det  er  et  arbejde,  som  vi  kommer   til  at  inddrage  alle  interesserede  stud-­‐   erende  i  henover  2014,  så  I  hver  især   kan   bidrage   til   en   bevægelse,   der   kan  fremme  en  endnu  stærkere  jour-­‐ nalistik.   Sådan   som  Pulitzer  forsøgte   sig  for  mere  end  hundrede  år  siden.      Og  denne  gang  lader  vi  det  ikke  blive   med   velformulerede   programerklæ-­‐   ringer   og   pengegaver   fra   velmen-­‐ ende,  men  udefrakommende  medie-­‐ magnater.  Denne  gang  forsøger  vi  at   starte  bevægelsen  indefra  selve  uni-­‐ versitetet   i   håbet   om,   at   det   kan   få   endnu  større  og  stærkere  betydning   for   fremtidens   journalistik   og   jour-­‐ nalister. Peter  Bro Centerleder  på  Center  for  Journalistik

... at Journalistik og Samfund har dræbt min livslyst og mit studieengagement. Juleferie skynd dig nærmere! -‐ Christoffer Miguel Frendesen, 3. semester

... at der burde komme nogle fyre til den nye Lixen-redaktion -‐ Christina Raabæk Lindschouw, Cand. Public B

... at cava og DSB er en forrygende kombi -‐ Karen Lerbech, 1. semester

…at der skal lyde en stor tak til Lixen-redaktionen -‐ Michael Dupont, 3. semester

… at det kun kan gå for langsomt med at få hældt Porsesnaps i svælget -‐ Annika Raunstrup, 3. semester

... at Asti, Lambrusco og Breezer er maskuline drikkevarer -‐ Tommi Falk, 1. semester

... at det er fint, de udskifter vores møblement på Medietorvet, men lad i det mindste de nye sofaer stå, nu hvor de andre ting er kylet i containeren -‐ Maria Rye, 3. semester


Bagsiden


Lixen december 2013