PORTRÆT
JUNI 2021 og med flere redaktørstillinger bag sig, ligger lederrollen hende meget nært. »Jeg er ankommet, og jeg er præcist der, hvor jeg gerne vil være med min journalistik hos Zetland. Jeg er kommet hjem. Jeg går nogle gange og joker med, at det her er mit sidste job. Det ved jeg selvfølgelig ikke, men sådan føles det i hvert fald.« Ida Ebbensgaard fortsætter. »Det gør mig ægte glad inde i hjertet, når journalisterne lykkes med noget godt stof, som jeg har været redaktør på.« For Ida Ebbensgaard handler jobbet på Zetland om mere end at være redaktionschef. Hun finder sin største drivkraft ved at se andre journalister skrive de fede historier. »Journalistik er jo et sjovt fag, fordi i mange henseender sidder stjernerne på gulvet som de udøvende. Men alligevel er min drivkraft at se journalisterne vokse. At bygge noget, hvor man sammen er stærkere.« Om sin tid som udlandsredaktør på Berlingske fortæller Ida Ebbensgaard, at læserne var abstrakte tal på et dashboard. På Zetland er læserne medlemmer, og medlemmerne bliver set, hørt og brugt til både feedback, kilder og inspiration. Det er noget af det særlige ved Zetlands journalistik: »Zetland er halvt højskole og halvt Silicon Valley. Højskolen handler om fællesskab, at vi er der for hinanden, men Silicon Valley-delen handler om at spørge medlemmerne og være i konstant dialog med dem.« Ida Ebbensgaard afbryder kort sig selv. »Skal vi ikke lige bytte plads, du er blevet helt solbrændt,« siger hun til mig, mens jeg selv har fortrængt den bagende sol i ønsket om at være fuldt til stede under interviewet. Vi bytter plads på de sortmalede industripaller. Ida Ebbensgaard tager sine solbriller ned fra panden, og fortsætter. De store linjer »Verden er vild, stor og fed. Udlandsstof er dansk journalistik gange hundrede. Jeg elsker de store linjer, og det har udlandsstoffet virkelig.« Da Ida Ebbensgaard havde færdiggjort sin bachelor på Syddansk Universitet i 2002, besluttede hun at tage den tilhørende kandidat med fokus på medier og globalisering. På kandidaten læste Ida Ebbensgaard blandt andet statskundskab i Berlin. Men et jobtilbud på Politiken fik hende med flyet tilbage til København. Efter to år på Politikens indlandsredaktion, valgte Ida Ebbensgaard at sige »den perfekte stilling« op, som hun selv beskriver det. »Da jeg var 26, havde jeg fået det klassiske drømmejob: fastansat journalist på Politiken. Men efter et par år måtte jeg erkende, at jeg ikke følte mig glad. Så en dag gik jeg ind på Stig Ørskovs kontor og sagde op. Den dag beviste jeg over for mig selv, at det er mig, der bestemmer i mit arbejdsliv. Ikke alle mulige andres forventninger. Og det er det bedste, jeg har gjort, udover at komme til Zetland.« Ida Ebbensgaard har altid været bevidst om at arbejde på medier, hvor hun kunne udfolde sig journalistisk. I hendes karriere står Zetland, DR2 udland og
Berlingske klarest, som de medier, hvor hun oplevede størst journalistisk frirum og havde de bedste samarbejder. Og selvom Ida Ebbensgaards karriere har været fyldt med variation, er hun bevidst om, at hun i dag har fundet sin plads i journalistikken. LIXEN som springbræt til Zetland Noget af det vigtigste, som Ida Ebbensgaard har taget med fra sin studietid i Odense, er, at det som er fedt for den ene, ikke nødvendigvis er fedt for den anden. Man skal finde sin egen vej, og det gjorde Ida Ebbensgaard for eksempel ved at stifte LIXEN med en håndfuld studievenner. Dengang døbte de LIXEN, Lix og Lir. »LIXEN var et bindeled mellem at have lavet skoleblad i syvende og gå ud i den rigtige virkelighed. Det var en kravlegård, men det var jo også rigtigt.« Ida Ebbensgaard fortsætter. »Det var os, som bestemte det hele, og det gjorde det så sjovt.« For Ida Ebbensgaard går der en lige linje fra at lave LIXEN til at lave Zetland. På LIXEN var de ikke begrænsede af et stort mediehus, som satte linjerne, og det gjorde netop, at journalistikken og kreativiteten fik frit spil. »At arbejde i en af de store mediehuse, er ligesom at tage på lejrskole i folkeskolen. Skolen har booket mad og logi, og du ved, hvornår du skal komme og gå. At lave Zetland er at tage med tyve venner på tur sammen. Nogen skal finde ud af, hvor vi skal hen, og nogle skal sørge for maden. Der er kun det, vi selv laver. Du er på din første store rejse, alene med dine venner.« Det mest værdifulde, som Ida Ebbensgaard har taget med fra sin tid på LIXEN, er, hvordan journalistikken udfolder sig, når man ikke skal spørge om lov. Hvis man ville skabe noget nyt, var der ingen begrænsninger på LIXEN, og det er netop det, som Ida Ebbensgaard også har fundet på Zetland. Selvom Ida Ebbensgaard i dag er landet i sit ønskejob på Zetland, har hun ikke altid været glad og tilfreds i sin karriere. Hun er da heller ikke i tvivl, da jeg spørger hende, hvad hendes bedste råd til sit 25-årige jeg er. Hun fortæller, at hun talte meget grimt til sig selv som ung, og at hun ville ønske, at hun forstod, at det er okay, at det er hårdt at lære. »Der er en proces i ikke at kunne tingene endnu, og den proces skal jeg nok komme igennem. Rejsen er fyldt med frustrationer, og det er okay.« En stilhed vokser, og Ida Ebbensgaard siger til sig selv: »Slap lige af på din egne vegne.«
11