Page 1

Lixen

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 20. årgang | 1. nummer | Marts 2018

FOTOREPORTAGE: Stemningen det forladte Fun Park Fyn BLIKFANGET s. 18-19

»De skal bare holde deres Pedersen en fuckkæft,Janni for det her erfår News, og ing fed overskrift lige her vi sender live.« Janni Pedersen

Den nyudklækkede Cavling-vinder Camilla Stockmann fortæller om journalistisk idéudvikling

BRANCEN s. 4-5

BRANCHEN s. 7

DMJX brød praktikaftale bag ryggen på SDU og RUC Danmarks Medie- og Journalisthøjskole orienterede ikke SDU og RUC, da man tog den kontroversielle beslutning om at sende studerende i praktik uden overenskomst. Tilliden er udfordret, siger Peter Bro, der nu vil overveje konsekvenserne for SDU-studerende. DJ bakker studiechefer op. Af Martin Bahn og Jacob Bastrup Andersen

P

eter Bro måtte næsten gnide sig i øjnene. Under et møde bliver han afbrudt af en kollega, der spørger, om han har set nyheden. Han skynder sig tilbage til sit kontor, åbner computeren

dk: “DMJX siger god for praktik uden overenskomst”. Hans første tanke bliver at sende mails til nøglepersoner i det praktikudvalg, hvor han selv sidder med om bordet. »Jeg var mildest talt uforstående overfor, hvad der egentlig foregik,« fortæller lederen af journalistlinjen på SDU. Manglen på praktikpladser blandt jour-

naliststuderende har længe været til diskussion, og i midten af januar kom det så frem, at Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) opfordrede de studerende, som to Panikdage i træk havde stået uden en praktikplads, til at søge praktik hos medier uden overenskomstaftale. En beslutning, der skabte heftig diskussion helt ud i branchen samt mellem de tre journalistuddannelser og Journalistforbundet. Men da Journalisten tirsdag den 16. januar bragte historien på deres hjemmeside, var det praktikudvalg, som er sat i verden for at kommunikere og koordinere

tæt omkring journaliststuderendes praktikordning, ikke blevet informeret. » beslutningen, men det gør det ikke bedre, at man skal læse om det andre steder. Man kunne have haft den snak forinden, så vi på SDU havde haft tid til at vurdere, om vi havde en særlig situation, der krævede en særlig ordning,« siger Peter Bro, der især retter sin kritik mod selve processen. Han oplever, at DMJX går enegang i forhold til at lave andre ordninger uden at orientere de to universiteter RUC og SDU, men anerkender, at der ikke altid bør være enighed mellem institutionerne.

»Når vi nu har nedsat det her praktikudvalg, er det mildest talt underligt Selvfølgelig er der ting, hvor DMJX, SDU og RUC må bryde med, hvad de andre synes, er en god idé. Men som minimum skal vi holde hinanden orienterede om, hvad der foregår. Det er hele ånden i praktikudvalget,« uddyber han. Heller ikke på Roskilde Universitet har man været gjort bekendt med DMJX’ planer om at sige god for, at deres studerende kunne søge praktik hos nye medier uden overenskomst. »Jeg var pænt i chok, da jeg så nyheden. Vi henvendte os direkte til DMJX og praktikudvalget og sagde, at det var en mærkelig måde at kommunikere på,« forklarer Jannie Møller Hartley, der er studieleder for Journalistik på RUC og medlem af praktikudvalget. Fortsættes på s. 6


2 LEDEREN

MARTS

Slip nørderne løs!

INDHOLD

Vi er ikke i stand til at skabe det indhold, der giver loyale betalende kunder, hvis ikke vi værner om dem, der kan servere viden med faglighed og passion. DR’s nyslåede erhvervskorrespondent Jakob Ussing sagde noget væsentligt, da han i februar blev interviewet til Journalisten: »Chefer skal være bedre til at lade deres journalister dyrke deres besættelser.« Han nævnte en praktikant på Berlingske, der havde nørdet kryptil at udrulle sin viden i spalterne. Det er netop det, vi har behov for i et mediebillede, der til stadighed splintrer. Hvor mediernes feterede højborge krakelerer i virvaret af information, spredt i hvirvelvinde på Twitter, Facebook og det, der ligner. Svaret er ikke at gribe febrilsk efter brugerne i et univers, der udvider og forandrer sig hurtigere, end vi kan begribe. Svaret er at insistere på, at journalister kan servere viden på en mere engagerende og medrivende måde end nogen andre. Viden kan man ikke levere, medmindre man ved noget. Derfor er nørden ikke en dinosaur i den digitale medievirkelighed, nørden er vores fremtidige levebrød! Netop det argumenterer Thomas Patterson for i bogen Informing the News, hvis undertitel bør blinke for øjnene af alverdens chefredaktører: ’The Need for Knowledge-Based Journalism’. Behovet for vidensbaseret journalistik. Men nørden har mere end bare viden. Nørden har også passion. En en utæmmelig lyst til at formidle det. Det kan være graverjournalisten, der ikke ænser sommerens sol, fordi han gennemtærsker ringbind af politiske dokumenter, miljønørden, der gør tørre klimarapporter levende for læseren og terroreksperten, der søger den svære forståelse frem for den lette dæmonisering.

I Lixens nye sektion, Spot på, kan spert, hvis medie er blevet overtaget af Altinget - i sig selv et succesfuldt webmedie, der har brugt specialviden til at gøre sig uundværlige for læserne. Pointen er ikke, at vi ikke skal følge med tiden. At vi ikke må være på Twitter eller Facebook eller Instagram. Vi bliver nødt til at forholde os til en ændret medievirkelighed, hvor moneterne rasler ud af kassen på grund af svindende oplag. Og hvor brugernes medievaner har ændret sig for bestandig. Men det er uholdbart, at den samme journalist skriver tre vidt forskellige historier om dagen, uden at hun ved mere end det, der stod i pressemeddelelsen. Hvis vi skal gøre os relevante for læserne, skal vi kunne tilbyde dem viden, de hungrer efter eller har brug for. Ikke en jævn strøm af bagateller på skrift, skudt fra hoften og glemt, så snart smartphonen er lagt i lommen. Det handler ikke kun om hastighed. For min skyld kan medierne live-opdatere på livet løs fra aktuelle begivenheder. Pointen er, at journalisten, der taster, ideelt set skal have interesse for og indsigt i begivenheden - og være i stand til at formidle mere end det, alle øjne kan se. Vi er ikke i stand til at skabe det indhold, der giver loyale betalende kunder, hvis ikke vi værner om vores nørder. Dem, der kan skrive med faglig indsigt og passion. Dem, der er værkere. Det er dem, vi hylder i vores nye sektion, Spot på. Læs med fra side side 8!

BRANCHEN Peter Bro måtte lære om et brud på praktikaftalen i hans eget fagblad. Janni Pedersen retter blikket på fortiden, men fortæller også, hvad der i dag driver hende som krimireporter. Den nyudklækkede Cavling-vinder Camilla Stockmann snakker idégenerering. Og er studierabat på licens en god idé? Det undersøger vi på side 3. Bliv klogere på side 3-7.

SPOT PÅ I denne måned sætter vi fokus journalister, der dyrker faglighed og passion. Vi hylder nøderiet i en tid, hvor nøderiet ofte forsvinder i et virvar af Krog og podcastingeniøren Tim Hinman, der fortæller om arbejdet på Third Ear-redaktionen. STUDIET Tag et kig på side 8-11. Mange spirende journalisters vej til uddannelsen er gået gennem et højskoleophold. Er det fair, og hvad er SDU’s holdning til de prøveforberedende kurser? Bliv klogere på emnet i Studiet. Smut forbi side 12-13.

DEBATTEN I sektionen fortsætter diskussionen om prøveforberedende højskoleophold, hvor en studerende retter hård kritik mod systemet. Samtidig beskylder en tidligere Lixen-redaktør de nuværende chefredaktører for at sidde fast i fortiden. Han server, og chefredaktørerne returnerer.

NICHEN

Følg debatten på side 14-15.

Det nye Nichen kaster et blik på politiske og kulturelle tendenser. Hvem tæmmer demokratiets vagthund, når den gør for højt? Politisk redaktør Kasper Wester undersøger journalistikkens rolle i de politiske skandaler. På kulturområdet har skribenten deltaget i en morgenfest helt uden alkohol - og skrevet en reportage om oplevelsen. Nichen holder til på side 16-19.

BLIKFANGET Fotoredaktør Sebastian Stokkebo har besøgt en forladt forlystelsespark på Fyn, og det er der kommet en skræmmende stærk fotofortælling ud af.

SATIREN

Kast øjnene mod side 19.

Kære dagbog: Den politiske sandkasse. Denne udgave med Lars Løkke fra 6.b, der giver et ærligt indblik i sin hverdag. Vi kårer også månedens ord, som har gennemsyret spalterne på det seneste. Og en pendler Se bagsiden.

LIXEN LYD Snorken. Det er en af de lyde, man typisk hader, når man lider af misofoni. Denne måneds pocast undersøger lidelsen, og de følger den har for dem, der lider af den. Hør fortællingen på Lixen.dk.

God læselyst!

RF

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os på Infomedia

Tryk: Skive Folkeblad Oplag: 500 eksemplarer

Lixen er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen er af de studerende, for de studerende og for journalistikken. Jakob Bohr Webredaktør

Martin Bahn Ansv. chefredaktør

Rasmus Friis Chefredaktør

Julie Schneider BRANCHEN-redaktør

Marie Nissen BRANCHEN-redaktør

Sophie Bavnhøj SPOT PÅ-redaktør

Victor Hansen SPOT PÅ-redaktør

Johanne Holgersson Lydredaktør

Benedikte Rasmussen SoMe-redaktør

Lasse Højlund Lydredaktør

Rasmus Woo SoMe-redaktør

Jakob Svensmark SATIREN-redaktør

Jacob Bastrup STUDIET-redaktør

Tobias Sonne DEBATTEN-redaktør

Mads Klitgaard DEBATTEN-redaktør

Kasper Junge Wester NICHEN-redaktør

Wincentz Heim NICHEN-redaktør

Julie Schuster Lapp Illustrator

Sebastian Stokkebo Fotoredaktør


BRANCHEN

3

Borgerforslag: Giv studierabat på licens studerende 50 procent rabat på medielicens. Til fordel for den enkelte studerende - og måske også DR. Derfor mener han også, at det er ærgersom en familie med en meget højere indtægt. ligt, at så mange unge vælger medielicens »Det har jeg bestemt forståelse for, og det er fra. En undersøgelse foretaget af Mediawatch også grunden til, at fokus i den nye kampagne i 2017 viser, at 62 proer den samfundsmæssige cent af de licenspligtige værdi af public service. Forhåbentligt ville den unge i alderen 19-29 år Mange unge er optaget af, Af Mathias Klitgaard Selliah manglende indkomst ud- hvordan vores samfund betaler licenspengene. og Rasmus Lauge Hansen Tallet er lavt sammenlig- ligne sig selv ved, at der og demokrati fungerer, og net med eksempelvis de de vil sandsynligvis gerne et, der er galt med den nuværende 40-49-årige, hvor 96 prostøtte public service i cent betaler licens. den forbindelse. Men de sætter spørgsmåltieret. Du betaler det samme i medielicens, »Jeg håber, at borgerforslaget kan skabe stegn ved, hvor meget de skal betale i licens om du årligt tjener en million, eller om du sammenlignet med andre. Den debat er helt tjener 120.000 kroner,« siger Nikolaj Hatnaturlig at tage.« tens Glemø, som er personen bag det nyligt bliver mindre skeptiske og opdager, hvor Nikolaj Hattens Glemø har ikke gjort sig de oprettede borgerforslag. meget DR kan bruges til.« store overvejelser om, hvad det økonomisk vil Nikolaj Glemø går dog ikke ind for en afbetyde for DR, hvis borgerforslaget bliver en DR er klar til at lytte realitet. tigt, at vi har et medie, der kan fungere uden DR melder, at de ikke har taget stilling til, »Forhåbentligt ville den manglende indat tænke på, at det skal kunne løbe rundt hvad de eventuelle ændringer i medielikomst udligne sig selv ved, at der forhåbenøkonomisk. censen kommer til at »Jeg synes, at DR er Du betaler det samme i betyde. De har derfor hamrende vigtigt for medielicens, om du årligt henvist til en tidligere er dog ikke noget, jeg har givet vildt mange tiden, især med den inkommentar på DR.dk tanker, udover at det kunne afhjælpe, at der tjener en million, eller om formationsstrøm der af Marie Rørbye Rønn, du tjener 120.000 kroner. er på de sociale medier som er generaldirektør Borgerforslaget har i skrivende stund fået og den slags. Vi har derfor brug for et mehos Danmarks Radio. Her forholder hun sig 441 underskrifter. Borgerforslag kræver die, som ikke er bundet af økonomiske eller til, at mange unge studerende synes, at det er 50.000 støtter for at blive omtalt i Folketinpolitiske interesser.« urimeligt, at de skal betale det samme i licens get.

»D

Illustration: Julie Lapp

Borgerforslag.dk blev oprettet af Folketinget den 24. januar 2018 for at give danskerne en nem ordning til at opstille beslutningsforslag til politikerne. Folketinget skulle for første gang tage stilling til et borgerforslag, da det meget omtalte nåede i mål med antallet af underskrifter. Fakta om borgerforslag: • Borgerforslag.dk er oprettet af Folketinget. • På hjemmesiden kan personer med stemmeret til folketinget stille borgerforslag. • Hvis 50.000 underskriver et forslag, så kan/skal det behandles i Folketingssalen. • ”Forslag om nedsat medielicens for unge og studerende” har på nuværende tidspunkt 454 underskrifter. • En underskrift foregår elektronisk med NemID og cpr-nummer.

Kilde: Borgerforslag.dk


4 BRANCHEN

MARTS

Janni Pedersens journalistiske DNA: Janni Pedersen er studievært og krimireporter på TV2 News. Hun har dækket de mord- og terrorsager, som har rystet befolkningen mest. Fra Peter Lundin til Amagermanden. Nysgerrigheden driver hende, og konkurrencegenet gør, at hun altid er først i en hård branche.

Af Julie Schneider og Marie Nissen

»P

Med tiden er det blevet en anelse sværejeg vælger at sige: ‘Der er ikke nogen tvivl om, at din kone har kæmpet for at få lov til at blive re ikke at lade sig påvirke følelsesmæssigt. hos jer’.« Pedersen kommer til at tænke på, da hun Selv i dag bliver Pedersen stadig rørt over tilbage i efteråret rapporterede fra Tømmerepisoden, når hun forklarer, hvordan Vera upsagen om præsten, der gennem mange år Vildmyrens mand tog fat i hendes hænder og har forgrebet sig på mindreårige børn. Unsagde tak. Det er netop den slags sager, der der liveindslaget kunne Pedersen mærke en forandringer i møde, når hun senere på året selv mange år efter står knivskarpt i hukommærkelig kraft, der langsomt byggede sig op både fylder 50 år og bliver bedstemor. Sammelsen. i maven. En krimireporter fra DR, som også tidig har hendes faste partner i tv-studiet og »Jeg var fræk som en slagterhund, og det »Det er noget med at røre er Janni Pedersens gode bedste ven gennem fem år, Lasse Sjørslev, kunne Poul Madsen godt lide.« ved menneskers følelser, veninde, stod lige rundt om fundet sig et nyt Selvom PederDet er noget med job. Set i lyset af Jeg var fræk som en slagter- sen betegner sig hjørnet, og da indslaget slut- at røre ved men- hvor man selv bliver berørt. Det står fuldstændig klart for tede, udbrød hun: forandringerne selv som “skihund, og det kunne Poul Madsen deheldig”, hvad følelser, mig, men jeg kan ikke huske, »Hvad fanden sker der neskers tænker Pedersen med dig, Pedersen? Du er jo hvor man selv bliv- hvilken politiker jeg interpå fortiden og fre- godt lide. angår jobbet, så gal på ham!« Om episoden er berørt. Det står viewede i sidste uge.« mtiden, og hvad er der intet, der tænker Pedersen selv: er kommet af sig selv. Hun har arbejdet sig fuldstændig klart Janni Pedersen syntes, at Vera Vildmyrens mand ha»Jeg kunne simpelthen benhårdt til alt, og det har især været krimskulle beskrive sit journalistiske virke med mærke, at jeg blev så vred. for mig, men jeg kan vde krav på et ordentligt svar. ijournalistik, der har draget Pedersen. Hun Ungerne har været udsat for ikke huske, hvilken Generelt ser hun det som en forklarer, at »som menneske bliver jeg simog konkurrerende. voldsomme ting, og så sidder politiker jeg inter- vigtig del af jobbet, at hun pelthen så ked af det på menneskehedens præsten der i retten og vil på viewede i sidste uge. behandler sine kilder ordenvegne, hver gang der sker noget. Men jeg blivAt gå rettens vej… tligt, uanset hvem de er, og ingen måde anerkende, at er også nysgerrig. Det er vel også det, der gør, For Janni Pedersen var vejen til journalistikhvad de har gjort. han har skadet dem. Det blev jeg som mor gal at vi har den profession, som vi har.« I samme år dækkede Pedersen retssagen over, og det må man jo ikke som journalist.« Det er netop nysgerrigheden, der i forbinhavde altid været der. om Amagermanden, der blev idømt livslangt I 2011 dækkede Pedersen retssagen om delse med drab eller terror leder Pedersen til »Min storesøsters bedste veninde Jette fængsel for to drab og seks voldtægter. Hun den norske stewardesse Vera Vildmyren, der spørgsmål som, »hvorfor er de blevet så funville gerne være journalist. Jeg vidste ikke, udviste empati ved at fortælle ofrene, hvornår blev dræbt af en romansk tricktyv på et hotel damentalistiske?« og »hvorfor vil de slå os hvad det var, men jeg synes, at det lød sejt. de på TV2 sendte live, og hvornår ofrene deri København. Hun husker, hvordan anklaalle sammen ihjel?« Og i det hele taget, hvad Det var første gang, jeg tænkte, at jeg skulle for skulle undgå at gå ud foran retten, hvor geren under retssagen bemærkede, at kvinder bringer folk i situationer, hvor de eksemvære journalist.« kameraet var stillet op. Det gav pote, og med dens undertøj oprindeligt havde været hvidt. pelvis begår drab eller terror. Det er det, der Som 27-årig startede Janni Pedersen på Janni Pedersen i spidsen blev TV2 det eneste Det gav tilhørerne en klar ide om mordets drager og engagerer hende. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i voldsomme karakter. Vera Vildmyren var Aarhus. Forinden havde hun både læst et års blevet stukket så mange gange med en hobMed blandede følelser… statskundskab med Kronprinsen, været aktiv mandens ofre. Hun mener, at grunden var, at bykniv, at hendes undertøj var blevet farvet Som krimireporter har Janni Pedersen dæki en kulturinstitution i Aarhus og drevet café hun opførte sig som et ordentligt menneske blodrødt. Ofrets familie ket nogle af de største og restaurant med en daværende kæreste. med respekt for sin kilde. Men man skal ikke blev ført ud af retslokamord- og terrorsager i Den praktiske erfaring, som Pedersen optage fejl, for som journalist må man indimelDet er nogle helt andre let, da skaderne skulle lem også træde nogle over tæerne. nyere tid. Når hun står byggede, har været en stor fordel for hende men foran kameraet på TV2 ting, der rør mig nu, end dokumenteres, både før og efter studietiden. News og skal igennem det var for 10 år siden. Jeg uvisheden blev for stor »Da jeg startede på Journalisthøjskolen, og ...og ben i næsen for Vera Vildmyrens til seerne live, er der da jeg var færdig, kunne man kaste hvad som I journalistfaget handler det om at komme er måske også ved at blive ikke plads til hverken helst i hovedet på mig, og jeg skulle nok løse først, og specielt når der sendes direkte ud i mand. Han henvendte en gammel kone. fejl eller følelser. Dog det.« æteren. I den forbindelse beskriver Pedersen sig derfor til Janni Pedkan man ikke forhindre, For som hun selv forklarer, var hun et voksig selv som et benhårdt konkurrencemenersen med spørgsmålet at begge dele indimellem trænger sig på. sent menneske, da hun i år 2000 blev uddanneske, og hun ved, at det har gjort andre kriom, hvor slemt hans kone var tilredt. Hun »Det er nogle helt andre ting, der rør mig net journalist i en alder af 32 år. Den samme mireportere i branchen vrede på hende. Det nu, end det var for 10 år siden. Jeg er måske har hun dog ikke meget tilovers for, når hun sekund. Hvad siger man? også ved at blive en gammel kone.« imiterer, hvordan konkurrenterne omtaler »Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men Peter Lundin anholdt og varetægtsfængslet. hende: å en måde er jeg altid lidt på arbejde. Det er en del af DNA’et. Jeg har altid arbejdet mere end alle andre. Og jeg tror, at det er ved at være tid til, at jeg siger, ‘nu må jeg faktisk godt arbejde lidt mindre’,«

Hun blev med det samme ringet op af sin daværende arbejdsplads Nordisk Film, og derefter var Janni Pedersen karriere for alvor skudt i gang. Resultatet blev dokumentaren En morder vender hjem og en anbefaling til Poul Madsen, som dengang var chef på TV2s Københavnerafdeling. Et job som Pedersen

Foto: Julie Schneider

”Jeg blev skidesur, så jeg ringede til lederen fra Blågårdsbanden og bad ham om at komme for at styre sine hvalpe. Jeg pegede drengene ud og fortalte, hvem det var, og så har


BRANCHEN

Flittighed, empati og konkurrence

Foto: TV2

begge journalister, og de har lavet sjov med, om deres datter også skal være journalist. I virkeligheden er det dog ikke noget, som de ønsker. Pedersen mener, at unge journalister i dag skal kunne meget mere, end hun selv skulle dengang. Det mærker hun tydeligt De skal bare holde deres på praktikanterne på TV2, der er forvirrede over, hvor de skal gøre sig bemærket, når de kæft, fordi det her er News, bliver kastet fra den ene redaktion til den anog vi sender direkte. den. Det er også derfor, at Pedersen ønsker for de studerende, at de får mere hård hud, Kilder behandler hun med stor respekt, men inden de kommer ud i branchen. i det store og hele er hun benhård, for hun »Det vil være en god ting at have prøvet en skal være først, og sådan er det. Men hun masse forskelligt inden, fordi man kommer må også være benhård, når hun går rundt ud i situationer, hvor med sin hund i gadman skal passe på folk, erne på Nørrebro, hvor Jeg blev skidesur, så man skal gå til folk, hun bor. Under den jeg ringede til lederen fra man skal knække et mellem 2008 og 2012 Blågårdsbanden og bad regnskab, og man skal være fødselshjælper.« blev Pedersen antastet ham om at komme for at Det er endnu en god af nogle drenge fra den grund til at have noget daværende Blågårds- styre sine hvalpe. mere med i rygsækken, bande, som i dag er ligesom Pedersen selv havde, da hun startede kendt som Loyal to Familia. på uddannelsen. »Jeg blev skidesur, så jeg ringede til Karakteristisk for Janni Pedersen som lederen fra Blågårdsbanden og bad ham om at komme for at styre sine hvalpe. Jeg pegede drengene ud og fortalte, hvem det var, og så kilder og store konkurrencegen. I fremtiden har der ikke været noget lige siden.” vil hun blive bedre til at sige nej, og hun vil »Hvorfor er det hende Janni, der altid skal tale først?« og hun giver dem hurtigt svar på tiltale: »de skal bare holde deres kæft, fordi det her er News, og vi sender direkte.«

...i en presset branche Selvom Janni Pedersen mener, at journalistik er verdens sjoveste fag, så erkender hun også, at forventningspresset er steget gennem årene. Både en forventning fra medievirksomhederne, men også fra de studerende selv. Både Pedersen og hendes mand er

arbejdstiderne det værste ved branchen, men det er også en del af DNA’et. »Det er en udfordret branche, men det er noget af det sjoveste i verden.«

Fakta om Janni Pedersen: •

Født 14. juni 1968 i Slagelse

Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2000

Var i praktik ved Nordisk Film TV

Blev i 2001 ansat på TV2 Nyhedernes Københavnsredaktion

Arbejder som studievært på TV 2 News samt krimireporter

Gift med Politiken-journalist Kim Faber sammen har de en datter

Vandt ’årets kvindelige nyhedsvært 2017’ ved Billed-Bladets TV-Guld

Fået Troels Mylenberg som ny makker på TV2 News

5


6 BRANCHEN

MARTS

Fortsat fra forsiden: DMJX brød praktikaftale... Af Martin Bahn og Jacob Bastrup Andersen

Peter Bro var chokeret over DMJX’ brud på praktikaftalen. Foto: Arkiv.

Hvem er praktikudvalget? Praktikudvalget koordinerer beslutninger og processer i forhold til journaliststuderendes praktikordning. Det er også her, man legitimerer, at ordningen lever op til uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige krav. Udvalget består af repræsentanter fra: • • • • • • • • • •

Danske Mediers Arbejdsgiverforening Dansk Journalistforbund Danmarks Radio TV2 Dansk Fagpresse Dansk Magasinpresse Danmarks Medie- og Journalisthøjskole SDU RUC Studerende ved de tre instituioner

Praktikudvalget holder møder to gange om året. Kilde: Mediepraktik.dk

gøre det samme,« siger hun. erkender, at kommunikationen ikke har Initiativet om praktik uden overenskomst Tine Johansen, der er næstformand i været god nok. burde være koordineret internt i udvalDJ, forstår derfor godt, at SDU og RUC er get først, idet man allerede havde haft en »Det er korrekt, at de (RUC og SDU, red.) løbende diskussion om at løse problemet i tion skolerne imellem. ikke blev informeret. Det er en alvorlig fejl, fællesskab, mener hun. »DMJX har egenrådigt klippet hul i hegnet for vi har i årevis haft et godt, tillidsfuldt »Det er dét udvalget er til for, og vi har talt og om lidt, så kan det i princippet strømme samarbejde. Det er vores fejl, at vi ikke er meget om praktik, for det er ikke noget nyt, ud af det hul, der bare bliver større og større. opmærksomme på at give dem orientering at folk står uden en plads. Det har været disDerfor er det helt relevant, at de rejser krirettidigt,« siger han. kuteret længe, så det er underligt, når de væltikken. Hvis der skal ske ændringer, så har Han forklarer, at man har siddet i vanskeger at bryde med systeligheder op til halsen, mer og aftaler uden at fordi branchen vendte sådanne tiltag i praktikudvalget,« siger orientere os,« fortæller Tine Johansen. Som bestyrelsesmedlem på Tilliden er udfordret, Jannie Møller Harttil forslaget. DMJX stemte hun selv imod at sende stuley med reference til derende i praktik uden overenskomst, da og der er blevet indkaldt »Det var mildt sagt DMJX’ nylige ændring forslaget i sin tid kom på tale. en svær situation, og til nogle møder, hvor vi af studieordningen, Det kupper systemet, forklarer hun, når det er forklaringen på, kommer til at snakke vid- at vi missede at give de DMJX fraviger kollektive aftaler og prinhvor praktikperioden forkortes fra 18 til 12 cipper. Det åbner op for en situation, hvor ere. andre skoler informamåneder. man sender studerende ud i noget, som hun tion, men det undskyPå Syddansk Universitet i Odense mener betegner som ‘det vilde vesten’, hvis de selv lder os selvfølgelig ikke,« forklarer Jens Otto Peter Bro, at samarbejdet mellem de tre udskal forhandle Kjær Hansen, der samtidig dannelsesinstitutioner har lidt et nederlag, løn. På vegne gør opmærksom på, at rekhvilket blandt andet har ført til ekstraoraf Dansk Jourtoren har lovmæssig pligt til Vi kommer med rimedinære møder mellem de implicerede parter. nalistforbund at sikre praktikpladser nok til har hun derfor lighed til at kunne sige, at »Tilliden er blevet udfordret, og der er blesine studerende. Det fremgår opfordret til, at vet indkaldt til nogle møder, hvor vi kommer af en lovbekendtgørelse uddet her var enlige svaler. SDU og RUC penslet i et to år gammelt brev til at snakke videre,« fortæller studiechefen. ikke følger trop fra Uddannelses- og ForskSammen med Jannie Møller Hartley fra og tager samme beslutning om at sløjfe overningsministeriet, som Lixen har set. RUC mener han, at det er ærgerligt for saenskomstkravet, når et nyt kuld praktikanFagforbundet DJ var i januar tidligt ude marbejdet og pointerer vigtigheden i at sikre søgere skal ud at prøve kræfter med virkemed kritikken af forslaget, som de mener kommunikationen fremadrettet. ligheden. kan være med til at underløbe det fælles ar»Det er tarveligt, idet man tørrer problebejde med løn- og arbejdsvilkår, som man DMJX-rektor: En alvorlig fejl met af på den enkelte. Derfor håber og tror Rektor på DMJX, Jens Otto Kjær Hansen, for tiden er i gang med at genforhandle.

Peter Bro: Vi må vurdere vores næste træk Netop det spørgsmål er på dagsordenen den 6. marts, når Center for Journalistik på SDU afholder styrelsesmøde. Her vil Peter Bro og hans kollegaer undersøge og overveje konsekvenserne af DMJX’s beslutning, herunder hvordan det kommer til at påvirke de studerende på Campusvej 55. Ser du en realistisk fremtid, hvor I sløjfer overenskomstkravet for journaliststuderende på SDU? »Det er ikke en blomst, der gror i vores have, og jeg vil ikke advokere for det. Ordningen er både til gavn for mediebranchen og vores studerende. Det, der er sket på DMJX, burde aldrig være sket, men nu vil vi minimere skaderne. Tilgangen fra SDU’s side er, at vi bakker op om systemet, men hvis der fortsat er et hul, er det jo vanskeligt at leve med, og det er urimeligt for os, hvis det kun er den ene af uddannelserne, der må krybe igennem det. Det er en ulykkelig sag, der ikke har andet end tabere.« Så hvis DMJX ikke ændrer tilgang, så kunne du godt forestille dig, at studerende på SDU selv bliver sluppet fri i forhold til praktikordningen? »Det er derfor, vi har det her møde, hvor vi skal undersøge og overveje, hvad vores træk kommer til at være i forhold til denne beslutning,« siger Peter Bro.


BRANCHEN Så vidt vil det dog, ifølge Jannie Møller Hartley, aldrig komme for de spirende journalister, der har deres daglige gang i Trekroner. »Nej, vi vil ikke bryde med aftalen. Vi har ganske få studerende per semester, som er i udlandspraktik på ambassader eller lignende, og derfor ikke er med i aftalen, men her holder vi et nøje øje. Det kan kun bære, hvis vi står sammen,« siger hun. En enlig svale Et af de store spørgsmål i praktiksagen har været, om den blandt branchefolk kontroversielle beslutning var en ren undtagelse, eller om det er første skridt på en glidebane, der kan føre til ringere vilkår for de studerende på både den økonomiske og faglige konto. »Jeg har fået lovning fra DMJX på, at beslutningen kun gjaldt få personer på dette ene semester, og jeg har derfor tiltro til, at det er en enlig svale,« siger Tine Johansen, der appellerer til at bevare det koordinerede praktiksystem. Jens Otto Kjær Hansen ønsker heller ikke et langsigtet scenarie, hvor muligheden for

7

at gå i praktik uden overenskomst er en realitet, men afviser ikke, at han bliver nødt til at gøre brug af samme metode for igen at leve op til skolens forpligtelser: »Vi kommer med rimelighed til at kunne sige, at det var enlige svaler, men når du spørger, om jeg kan garantere det, så kan jeg ikke,« siger Jens Otto Kjær Hansen og fortsætter: »Om der kommer et par studerende mere med forårsrunden, må tiden vise. Jeg kan ikke vide det, men jeg tror ikke, at det bliver tilfældet. Og i så fald vil det blive de sidste,« afslutter rektoren.

Rektor Jens Otto Kjær Hansen erkender, at DMJX begik en alvorlig fejl, da de ikke orienterede SDU og RUC om bruddet på praktikaftalen. Foto: Pressefoto.

Branchens bud på den gode ide I hver udgave af Lixen giver en journalist sit bud på en journalistisk metode. I denne omgang byder kulturjournalist Camilla Stockmann ind med sine tanker om ideudvikling.

C

amilla Stockmann holder for rødt på vej til arbejde og bemærker en arbejdsmand ved noget metrobyggeri. Han bukker sig ned og samler sirligt en lillebitte genstand op. Han nærstuderer den i et pincetgreb mel-

Af Maria Kræmer

Camilla Stockmann til at stå af cyklen for at tale med ham, og lige der begynder arbejdet med en artikel om hemmelige arkæologiske udgravninger af skeletter på Rådhuspladsen. »De værste steder at blive inspireret er ved idemøder på en avis. Oftest bliver det bare til en masse journalister, som udveksler holdninger, men holdninger er ikke et særligt godt udgangspunkt for gode ideer. God journalistik er at tage virkeligheden og bringe den ind i mediet. Det er jo virkeligheden, der er afsættet, og det er meget bedre at tale med mennesker, som ikke er journalister, hvis man skal inspireres.« Ifølge Camilla Stockmann går det oftest bedst, når det ikke går som planlagt. De artikler, som Camilla Stockmann holder særligt

»Man skal ikke spilde tiden på folk, der ikke skriver godt« »Læser man ufærdig, sjusket journalistik, så skriver man dårligere selv,«

til et møde. En medarbejder fra Nationalmuseet er interesseret i at få bragt en historie, men i en sidebemærkning nævner medarbejderen nogle mønter med satanistiske motiver, som museet lige har fået ind ad døren. Den sidebemærkning bliver til en artikelserie i syv kapitler. »Sammen med en kollega drøner jeg rundt

inspiration i skribenter, som anvender tydelige stemmer: Maureen Dowd, der skriver om politik, »men på en meget fri måde. Hun har et lidt konservativt sprogbrug, men fyrer den af med et vildt sprog.« Emily Nussbaum, der skriver om tv og

Fakta om Camilla Stockmann: • •

Camilla Stockmann er forfatter og journalist. Hun er uddannet cand. mag. i moderne kultur og har været tilknyttet Politiken siden 2001.

• bogen Bullshit, som hun har modtaget en Cavling for i 2018.

på Sjælland og optrevler historien om 300 satanmønter, som er dukket op over de sidste 30 år. Jeg kunne have skrevet en lille nyhedsnote om det, men der var simpelthen så mange spørgsmål. Det lille tip åbner for en enorm nysgerrighed.« Nysgerrigheden er det helt centrale for Camilla Stockmanns inspiration og tilgang til faget. Hun skriver historier, som hun selv vil læse. »Helt grundæggende handler det om ens egen nysgerrighed. Jeg vil gerne gøre læserne klogere, men jeg vil i virkeligheden også gerne gøre mig selv klogere. De emner, man kaster sig over, skal man tilbringe meget tid sammen med. Derfor må man ikke kende alle svarene«

Foto: Lizette Kabré

ud i uvante rammer og er en skarp analytiker.« Svetlana Aleksijevitj, hvis tekster Camilla Stockmann læste, inden hun påbegyndte arbejdet med Bullshit: »hun omsætter interviews til litteratur, så man selv får lyst til og mod på at skrive noget, der er løsrevet fra formlerne, altså væk fra hovedsætning-bisætning-hovedsætning-bisætning.«


8

MARTS

SPOT PÅ: Nørderi

Nørderi i en tidsfattig branche Fordybelse kræver tid. En luksus, de færreste journalister har i breaking news-kulturen. Men fordybelsen lever i de

Af Sophie Bavnhøj

Faktaboks: • Andreas Krog er uddannet journalist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. • Siden 2007 har han skrevet om luftfart og andreaskrog.dk. han udelukkende skrev om indkøbet samt • Ni måneder efter lanceringen begyndte landets større medier at følge med på nichemediet. • 2016 opretter Andreas Krog endnu et medie - arktisknyt.dk, hvor han skriver om udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik i Arktis. dk og arktisknyt.dk Illustration: Julie Schuster Lapp

Journalisten Andreas Krog har en meterlang skønlitterære. Hans samling tæller sågar klassikeren Den lille prins af den franske forfatter, journalist og pilot Antoine de SaintExupéry. Bøgerne er blot ikke til nydelse. De er

Digitalisering skaber muligheder Andreas Krog er ikke alene

fordybet sig med siden 2007. journalisten

at

skrive

om

Krogs andet nichemedie arktisknyt.dk, som han oprettede i 2016. »Jeg har kendt til Andreas Krog længe. Man snakker naturligt om ham, når man er i branchen. Han er en dygtig pionér,« fortæller Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.

luftfart

i

og

blog andreaskrog.dk. Tre år efter lancerede hovedpulsåre. De første ni måneder var økonomisk tørre, Politiken og Berlingske at opsnappe Andreas Krogs omfangsrige viden. Trods boghylden og de mange års personlige interesse for ham. Det er i højere grad et spændende, journalistisk stofområde, der manglede dækning. »Jeg ville gerne vide, hvad mine skattekroner gik til. Og så havde det jo betydning for landet. Jeg ser lidt mig selv som skatteydernes repræsentant,« fortæller Andreas Krog og tilføjer muntert: »Det nytter ikke at skrive om noget, man interesserer sig for. Man skal følge pengene – og kunne se den gode historie«. Nogle, der har set pengene i Andreas Krogs nichemedier, er Altinget. Den 1 marts i år

Og det har Ida Willig, der er professor (mso) og leder af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet, en forklaring på:

nemt.« Generalister og fagjournalister i symbiose Jakob Nielsen kategoriserer sig selv som politisk fagjournalist. Han har både dækket amerikansk og europæisk politik - men med en bredere pensel end dem, Altingets journalister gør brug af. De sidder med mere koncentreret områder, hvor de kan udforske hver rille. Altinget er et politisk nichemedie, der dækker over 20 områder, hvor abonnenter

arktisknyt.dk vil Det nytter ikke at med overtagelsen kan handle om mange skrive om noget, man ændre navne forskellige ting, men en interesserer sig for. Man og køres videre af de helt store drivere skal følge pengene – og i Altinget-regi er den digitale udvikling, kunne se den gode historie som portaler bag der betyder, at det ikke betalingsmuren. er så dyrt at starte et nyt Overtagelsen er en del af Altingets nye medie op som tidligere, og at det er lettere at nå ud til et nichepublikum«. Ifølge professoren er lande som England, små nichemedier under deres paraply. Tyskland og USA ligeledes faldet for de Trods chefredaktørens hengivelse til de smallere medier. Men da Danmark er et lille smallere medier samt det forhold, at han sprogområde, er markedet mindre end på engelsk. den kommende tid, ser han breaking newsDet svulmende antal af nye nichemedier kulturen som et behov for branchen. kan Jakob Nielsen nikke genkendende til. »Der er både behov for nichemedier og Han tror dog, at bølgen vil stoppe: fast news. Hvis fast news ikke eksisterede, ville det blive opfundet. Men det kan være overvældende med alle de nyheder, så folk nichemedier opstår. Men jeg tror, at der har brug for hjælp til at sortere. Derfor er der herefter vil komme en bølge, hvor man vil se

behov for begge «. Ida Willig bakker op om synspunktet. »Forskning peger på, at en god blanding af ‘omnibus’-medier og nichemedier er det bedste ud fra et demokratisk synspunkt. Vi kan ikke undvære public service-medier og dagblade, der sætter en dagsorden og samler os om væsentlige spørgsmål. Men vi kan heller ikke undvære nichemedierne. Det kan jo i og for sig også være de lokale dagblade, som giver os nuancer og dybde i som vi ikke får i de større medier.« Jakob Nielsen påpeger dog, at verden er blevet et mere kaotisk sted, så folk higer i højere grad efter informationer nichemedier tilbyder. Og det kan Altinget føle. De oplever en konstant stigning af abonnenter og meget lidt frafald. Jakob han fortæller, at det er femcifret og vokser. I modsætning til Ida Willig og Jakob Nielsen er Andreas Krog ikke den store tilhænger af de store aviser, da de »mangler vitaminer« og er »tynde på hverdagen«. Han håber og den kommende tid og opfordrer journalister til at dyrke et stofområde på nichestadie som supplement til deres faste arbejde. Som han pointerer med et citat fra DR1´s børneprogram Lille Nørd: » Det er sejt at være nørd.«


SPOT PÅ: Nørderi

9

Forfatter: Nørder løser ikke fremtidens kriser - det gør neo-generalister Er du i tvivl om, hvad det egentlig er, du er specielt god til? Så fortvivl ikke, måske er du i virkeligheden neo-generalist fremtidens problemknuser.

Af Christina Leonora Stis

»Vi kan ikke løse de forbundne kriser, vi har i dag uden neo-generalister, for de ser ting, som andre mennesker ikke ser. En knæspecialist er hurtigere til at reparere et knæ, men udfordringen er, at hvis vi kun har specialister til at se på os, glemmer vi at se på anatomien af det hele menneske « I dag skal en kirurg også kunne en masse andet end blot det at forestå en operation. Man skal blandt andet være i stand til at interagere med avanceret teknologi,

Robotterne kommer, klimaet er blevet en tidsindstillet bombe og vores arbejdsliv kan ingen forudse. Med andre ord står vi midt i et paradigmeskifte. På kanten af en ny tid med uforudsete problemer, der kræver nye løsninger, og det gør, at vores samfund ikke neo-generalister. Det mener Kenneth Mikkelsen, som (måske) har landets længste CV. Kenneth Mikkelsen er uddannet journalist, men holder sig ikke til én titel. Han er både

Journa-neo-generalist Det gælder også journalister. Man siger, at internettet og sociale medier gjorde seks millioner mennesker til redaktører, altså at hele Danmarks befolkning på sin vis er sin egen redaktør, og det har fundamentalt

beskriver ham bedst, ifølge manden selv, som neo-generalist. Sammen med forfatteren Richard Martin har han skrevet bogen Neogeneralisten. Idéen til den opstod, fordi Kenneth Mikkelsen var fortvivlet over altid at skulle sætte et label på sig, som han ikke rigtig følte passede. »Når jeg præsenterer mig selv for andre, plejer jeg at sige: ‘Jeg hedder Kenneth, og jeg bevæger mig i mere end én verden’«. På trods af deres bogs genklang rundt om i verden, har Kenneth Mikkelsen stadig svært ved at forklare sine forældre, hvad det egentlig er, han laver, for det skifter konstant - med fuldt overlæg. Han mener, at grundvilkårene for den tid, vi lever i, er at kombinere vores evner, som vi skifter undertøj.

formidler informationer på. Men spørger man Kenneth Mikkelsen, gør denne udvikling ikke journalistens rolle mindre vigtig, snarere tværtimod. Selvom han ikke har befundet sig i journalistikken, siden han tog sin uddannelse, er han faget taknemmelig for at være god til at søge informationer, kunne forstå dem og dele dem med andre. For det er der brug for i dag og i fremtiden, mener han. Det helt essentielle for en neo-generalist er nemlig at krydsbestøve forskellige metoder og vidensfelter.

De gamle dyders genopstandelse Præmissen for neo-generalisten er, ifølge Kenneth Mikkelsen, at vi står midt i et paradigmeskifte, som ændrer vores arbejdsliv fundamentalt. Arbejdslivet i vores generation har nogle helt anderledes præmisser end fra generationen før os. Det er et arbejdsliv med frem for fastansatte, og man skal være i stand til at løse komplekse problemstillinger på tværs af en masse forskellige brancher og vidensfelter. Her er et neo-generalistisk udsyn nødvendigt, mener Kenneth Mikkelsen. Statistisk set kommer vores generation til at skifte job mere end ti gange i løbet af vores karriere, påpeger han og understreger, at det danske uddannelsessystem ikke klæder os på til et sådant arbejdsliv. I stedet bliver vi uddannet til at være specialister. »Den måde, vi samfundsmæssigt har organiseret os på hidtil, har været præget af, at man har skullet specialisere sig, for at øge produktiviteten, « siger han. Men produktivitet er ikke længere vores tids største udfordring. Neo-generalisten er derfor et forsøg på at gøre de generalistiske dyder om alsidighed og dannelse aktuelle igen:

Bogcover til The Neo-Generalist af Kenneth Mikkelsen og Richard Martin

Vi kan ikke løse de forbundne kriser, vi har i dag uden neo-generalister, for de ser ting, som andre mennesker ikke ser. En knæspecialist er hurtigere til at reparere et knæ, men udfordringen er, at hvis vi kun har specialister til at se på os, glemmer vi at se på anatomien af det hele menneske

forstå og formidle information til andre. Håndværet ligner altså i sin grundform neogeneralistens arbejdsmetode. Det er en multidisciplinær øvelse, hvor journalisten netop krydsbestøver forskellige specialer. Men denne grundidé står, ifølge Kenneth Mikkelsen, i baggrunden for en art ‘popjournalistik’, hvor journalisten er nødt til at gå mere op i at skabe et brand omkring sig selv end at bidrage til udsyn og løsninger. »Journalister er blevet sådan nogle, vi trykker på maven, og så siger de noget, « siger han. Derfor efterspørger Kenneth Mikkelsen ikke kun, at vi genindfører de generalistiske dyder om at være dannet og alsidige mennesker i det hele taget, men også grundlæggende dyder om nysgerrighed og oplysning. Og så skal branchen, i stedet for kun at kigge indad, turde at søge inspiration i andre brancher, tænke nyt og søge måder at gøre tingene på uden for landets grænser. Hermed en opfordring til at træne sin indre neo-generalist til dem, der er bange for at få journalistisk tunnelsyn. Foto: Privatfoto.


10 SPOT PÅ: Nørderi

MARTS

»We all suck. Det handler om at bruge de timer, det kræver for at blive bedre« Manden bag lyden til dit tredje øre Tim Hinman er historiefortæller og lydnørd. Og så er han tilhænger af lange holdbarhedsdatoer.

Af Christina Leonora Stis

På kontoret i Ryesgade vokser Third Ears næste spændingsserie frem, én scene per post-it, som små kvadratiske stjerner, der tilsammen maler berettermodellen. Det er podcastkollektivet Third Ears opskrift på at lave lydfortællinger. Virkelige hændelser ordnet i en spændingskurve, der er Hollywood værdigt. »Vi går og bakser med ikke at male os selv op i et hjørne med et format, der er svært at forløse,« siger Tim Hinman og smiler dobbelttydigt. Han er den ene halvdel af makkerparret bag den danske podcastsucces Third Ear. Deres fortællegreb svøber sig om dig i et behageligt lydtæppe med undertoner af ren og skær uhygge. Dobbelttydigheden er både Hinmans personlige kendetegn og Third Ears. Lang holdbarhed på en bevidst måde Third Ears lydstudie består af et mikrofonstativ, en elguitar og et skrivebord, hvorpå et ordnet kaos af Apple-computere, symbolske dingenoter, stakker af papir og en lampe, der simulerer dagslys, stabler sig side om side. Her bruger Hinman og makkeren Krister Kontorfællesskabets fælles træk og slipWC er lige på den anden side af lydstudiets ene endevæg, så når andre skal, må Hinman og Moltzen afbryde indspilningerne. Det gør dem ikke så meget, for de to bruger alligevel en uendelighed på at vælge fra. For dem tager god lyd tid. »We all suck. Det handler om at bruge de

Third Ears lydhjørne portrætterer Hinman bedre end et portrætbillede. Foto: Christina Leonora Stis

timer, det kræver for at blive bedre,« siger Tim Hinman om deres arbejdsproces. »Vi insisterer på at bruge fucking lang tid på det, vi laver,« supplerer Moltzen, og Hinman istemmer, at det netop er årsagen til, at Third Ear’s produktioner er bedre end gennemsnittet. »Det giver en lang holdbarhed på en ret bevidst måde,« siger han og uddyber: »Vi har et vist kvalitetsniveau, som gør, at folk har en vis forventning, når de henter vores episoder. Det kan godt være, de måske ikke er så vilde med selve historien, men de

Vi har konsekvent været i top ti i iTunes-feedet de sidste tre år, selvom der nogle gange går et halvt år imellem, at vi lægger noget op

ved, at kvaliteten er af en vis standard.« på Filmskolen at arbejde på produktionsselDet er der noget om. Modsat så mange anskabet. dre danske indie-produktioner er Third Ear På samme måde blev han ansat på DR’s altid en rejse gennem lyd, og når Hinmans eksperimenterende radioafdeling, Ultralyd, stemme først har sat historien i gang, er alt, inden den og resten af montageafdelingen i hvad lytteren skal gøre, bare at læne sig tilDR blev nedlagt i 2007. Det gav plads til at bage og rejse med. gå sin egen vej, og Hinman har ikke set sig »Vi har konsekvent været i top ti i tilbage siden. iTunes-feedet de sidste tre år, selvom der no»Med det samme tænkte jeg, hvordan gle gange går et halvt år imellem, at vi lægger kan jeg spinne det her til min egen fordel?,« noget op,« forklarer Hinfortæller han og kalder den man og påpeger, at også de reaktion for en indbygget Vi insisterer på at overlevelsesmekanisme, helt gamle afsnit rykker op bruge fucking lang tid der igen og igen har vist fra tid til anden. på det, vi laver sig at fungere for ham. Ved at organisere sig så »I det lange løb var det geskrabet som Third Ear gør nialt at blive fyret fra DR. Jeg havde sikkert det, er der frihed til at nørde igennem, når haft en mellemfed lederstilling, og det havde det kommer til det, som de egentlig vil med været kedeligt as fuck«, siger han og sætter deres podcast - danne overbevisende billeder dermed et punktum. gennem lydfortælling.

Outsideren Tim Hinman har boet i Danmark i mere end tyve år, men sit britiske ophav har han ikke lagt på hylden. Det, viser det sig, har ofte været en fordel: »Jeg er udlænding. Jeg forstår ikke, hvordan ting fungerer, så jeg har ofte begået fejl til min egen fordel,« siger han.

Fra broadcasting til narrowcasting Hinman lægger ikke skjul på, hvad han synes om den danske radioscene. Han husker engang, hvor det, vi i dag forbinder med genren podcasts, var anderledes end radio. Dengang hed genren narrowcasting, fordi de tilbød lytteren noget andet end broadcasting, fortæller han.

var på Zentropa. En dag gik han bare ind ad døren og spurgte, om de manglede nogen, fordi han ikke vidste, at det krævede fem år

åbenmundet på væggen bag Hinman. Han hænger der med overtegnede øjne, så det ligner, han er på speed, for, som Hinman


SPOT PÅ: Nørderi siger, at minde dem om, hvad der er derude. »Halvdelen af de mails, vi får, er jo beskrivelser af, hvor folk er, og hvad de laver, mens de hører vores podcasts. Det fortæller os, at man har os med i sin hverdag,« siger Krister Moltzen over arbejdsbordet og husker tilbage

11

venner og familie, der lyttede med. Moltzen husker, at de i starten fantaserede om at have 10.000 lyttere. I mellemtiden har Third Ears krimiserie om en norsk ældre dame, der i

gejstlighed, , fået en kvart million danskere til at gyse med. Hermed er podcasts gået fra at være fået tvillinger og beskrev, hvordan han stod nichemedie til mainstream. Nu er det ikke længere kun akademikere i storbyerne, der han hørte Robert og Thetanerne. lytter med, når Hinman og Moltzen fortæller »Hvis du virkelig brænder for at snakke virkelige historier, der overgår fantasien. »Det blomstrer op mærkelige steder, har en idé om, hvad du gerne vil med det - så for eksempel hos sygeplejersker og gymgo for it. Chancen for, at det bliver godt, er nasielærere, og de er bestemt ikke digital langt højere, end hvis du ikke en skid ved om ,« siger Hinman og fortsætter »Min svigersøster og hendes mand bor i Podcasts er på den måde et nørdemedie. Svendborg. De har lige haft nogle malere til Den nærhed mellem lytter og afsender, som at lave noget på deres hus, som har kunnet podcasts etablerer, afhænger nemlig af engengive vores historier.« gagement, vurderer Hinman. Og den kvalitet Da Hinman og Moltzen begyndte at lave står i modsætning til det traditionelle radioderes true crime-serier, var det egentlig ment format, hvor værterne er trænet til at tale om som en parodi. noget, de egentlig ikke ved noget om. Hinman »Det startede lidt som en joke, fordi alle gik og talte om Serial,« siger Hinman og refskal prøve at tale til alle, hvorimod podcastererer til den enorme popularitet, som den værten er kendetegnet ved at være specialist, amerikanske detektivserie i 2014 kastede af der kun skal tale til den interesserede lytter, sig med fyrre millioner lyttere det første år. som ønsker at gå i dybden med et emne eller Snart blev Third Ear dog selv grebet af en historie. spændingen. I Provinskrimier og efternølere er Moltzen Det er ikke blot makkerparrets egen insisen forpustet mand med en mission, når han teren på at tage sig tid til at producere og løber en snu svindler i form af en ældre norsk udfolde Third Ears dame i hælene. Derfra mærkværdige hisfulgte mediebranchen Hvis du virkelig brænder trop. Fra Radio24Syvs torier, der har banet vejen til deres podMan kan aldrig vide til castsucces. Hinman hvis du ved noget om det, og DR Dokumentars Natog Moltzen var no- har en idé om, hvad du gerne tens Dronning samt en gle af de allerførste, vil med det - så go for it. Chan- masse andre, der siden der lavede podcasts, cen for at det bliver godt, er er kommet til, er krimog derfor har de ier fra den virkelige snart brugt ti år på langt højere, end hvis du ikke ens fortællegreb blevet sikre lytterhit. format. »Vi troede ikke, serier ville blive vores Da den første Third Ear podcast Gulthing, men det har faktisk vist sig at være en dhornene gik i luften i 2009, var det kun

Diktafonen er Third Ears vigtigeste redskab Foto: Christina Leonora Stis

og fortsætter: »Normalt bruger du så meget tid og energi på at indsamle alt muligt og skære 90 procent

af det fra for at få det til at passe ind i et 45 minutters format.« I en af episoderne af Kvinden med den bruger Krister Moltzen otte til ni minutter på at tale om bustidsplaner. Selv det klip var Hinman nødt til at koge ned i redigeringsprocessen, men han glæder sig over, at podcastens serielle form giver både ham selv og lytterne mulighed for at nørde igennem: »Du har tid til at komme helt ned i detaljen og udforske ting, og dermed inviterer du lytterne med det hele.« Det lyder som en programerklæring over den podcastgenre, som Third Ear er blevet garant for, og som har vist sig at tage fusen på alle dem, der troede, at lange radioformater døde med internettets hastighedskrav for underholdning. I december sidste år kvitterede det danske kronprinspar lydmakkerparrets engagement ved at tildele dem parrets Stjernedryspris og 50.000 kroner, og til april kan du høre med, når Third Ear kaster sig over et gangsterdrama sat i provinsdanmark med deres næste krimiserie fra den virkelige verden, 21 roser.

Min svigersøster og hendes mand bor i Svendborg. De har lige haft nogle malere til at lave noget på deres hus, som har kunnet gengive vores historier Tim Hinman tegner kruseduller, Foto: Christina Leonora


12 STUDIET

MARTS

Foto: Mathias Ambus

Prøveforberedende højskoleophold: En både-og-problematik Knap halvdelen af sidste års bachelorstuderende på SDU har været på et dyrt købt højskoleophold som genvej til journalistuddannelsen. Snyd for dem, der ikke har råd, lyder det fra tidligere højskoleelev. Vallekilde Højskole og Morten Skovsgaard afviser, at der er et problem

“spørgsmål, et ark med alle mulige som vi kunne øve os på eller tænke over. De fulgte virkelig én helt til døren

Af: Jacob Bastrup Andersen 47 ud af 99 studerende på journalistuddannelsens 2. semester har et højskoleophold i rygsækken. »Jeg kan godt blive lidt harm over, hvis det skal koste penge at komme ind på en uddannelse. Det er snyd for dem, der ikke har råd. På den måde kan højskoleopholdene skabe en forskel. Men jeg tænker samtidig, hvorfor jeg ikke tog mig sammen lidt tidligere, så jeg ikke stod og var nødsaget til at bruge 10.000 kr. på en uddannelse – bare for at komme ind.« Efter et afslag fra DMJX i 2016 opdagede Mette Sonne Rohde, at hun havde behov for hjælp, hvis hun skulle ind på drømmeud-

dannelsen. Og selv siger hun, at hun ikke var kommet igennem optagelsen, hvis det ikke var for kurset ’Journalistdrømme’, som hun over to omgange var en del af på Vallekilde Højskole. Hvor målrettet var kurset på optagelsesprøven? »Det var meget målrettet. De to sidste uger handlede meget om optagelsesprøven i Odense, hvorimod de tre første uger handlede mere om begge to, både den i Aarhus og den i Odense. De vidste jo, at i Odense, der var der de her tre genrer, som man kunne møde. Så det var dem, vi øvede meget de sidste to uger.« Forberedelsen fortsætter, når kursisterne er færdige på forløbet. Efter den skriftlige optagelsesprøve ringede Mette Sonne Rohde til Vallekilde, hvor hendes tidligere underviser vejledte hende i det mundtlige opta-

gelsesforløb. »De hjalp mig med selve samtalen og forberedte mig på nogle spørgsmål, som de

Mere end bare prøveforberedelse

Vallekilde Højskoles kursus ’Journalistdrømme’ er et tilbud til unge mennesker, der har ambitioner om en fremtid inden for joursådan et ark med alle mulige spørgsmål, som nalistfaget. Under overskriften ’Gør drømvi kunne øve os på eller tænke over. De fulgte men til virkelighed’ bryster kurset sig af, at virkelig én helt til døren.« det i mange år har leveret elever til journalistuddannelserne. ’Journalistdrømme’ koster 12.000 kroner og for hver kursist modtager Vallekilde 5.348 kroner i tilskud fra Kulturøjskoler: Siden 1844 har der været ministeriet, oplyser højskolens forstander, folkehøjskoler i Danmark. I dag Torben Smidt Hansen. Han ser prøveforberedelse og vejledning, efter kursets afslutning, som en naturlig fagudbud. Fælles for dem er dog, at de del af forløbet med kursisterne og beskriver modtager støtte fra Kulturministeriet for selv ’Journalistdrømme’ som mere end bare deres bidrag til den folkelige dannelse. prøveforberedelse. »Journalistdrømme-forløbet på seks uger Livsoplysning, folkelig oplysning og er meget andet end forberedelse til optademokratisk dannelse er hjørnestenene gelsesprøverne. Det er også en billigere i højskolernes eksistensgrundlag, og mulighed for de unge, der ikke har råd til selvom der i højskoleloven er plads et seks måneders højskoleophold. Så vi gør, hvad vi kan, for at give så mange som muligt trædende plads på kurserne, må det chancen for at tage på højskole.« aldrig være på bekostning af underDe tre hjørnesten i højskoleloven er livsovisningens brede almene karakter. plysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, men kurset bliver på Vallekilde Kilde: højskolerne.dk og Højskoleloven Højskoles hjemmeside beskrevet som intenFoto: Jonathan Stephansen.

H


STUDIET siv forberedelse til optagelsesprøverne. Gør I ikke lidt op med højskoletanken, når undervisningen bygger på sådan et formål? »Fra højskolens start har elever brugt et ophold til at forbedre deres muligheder bagefter. Dengang var det ofte til arbejde. I dag går vejen efter højskolen sjældent ud en uddannelse, og vi har et uddannelsessystem, der begrænser unges valgmuligheder med karakterer og optagelsesprøver. Der er altså ikke tale om et opgør med højskoletanken, når elever bruger deres ophold til at forbedre deres chancer efter højskoleopholdet,« udtaler Torben Smidt Hansen og uddyber: »De store ord om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er den helt overordnede mission for højskoler. Ordene sætter en retning for det, man kunne kalde totaloplevelsen af at gå på højskole. Det er ikke en skemaanvisning, hvor man har livsoplysning om formiddagen og demokratisk dannelse om eftermiddagen.«

“at Vihøjskolerne er opmærksomme på, forbereder ansøgerne på prøven

Han anerkender dog, at nogle kursister bruger de prøveforberedende kurser målrettet for at komme igennem optagelsesprøven og samtalen.

En både-og-problematik Studieleder på Center for Journalistik, Morten Skovsgaard, er opmærksom på de mange studerende, der benytter sig af de prøveforberedende kurser. Han ville blive ked af det, hvis der udviklede sig en fortælling om, at et højskolekursus var nødvendigt, og man derved skulle betale for at komme ind på uddannelsen. »Vi er opmærksomme på, at højskolerne forbereder ansøgerne på prøven. Vi gør det, at vi lægger vores prøver ud på hjemmesiderne, så alle har forberedelsesmuligheder, ikke bare dem på en højskole. En pointe er,

også sidde og forberede sig med sine forældre eller en journalistonkel.«

Det er klart, at hvis det bliver så stor en fordel at gå på højskole, så det altid er den øvre middelklasse, som har midlerne til at tage på højskole, der kommer ind på vores uddannelse, så står vi med et problem

engageret og ville dygtiggøre sig via en højskole. Så det er lidt en både-og-problematik.« Men SDU tager sine forholdsregler, fortæller Morten Skovsgaard. »Omvendt, så prøver vi også i vores optagelsesforløb at være opmærksomme på det, og vi prøver at gøre sådan, at man eksempelvis til samtaler spørger rundt om, så man kommer dybere ind end de forberedte svar.« Betyder det så, at I går anderledes ind til en samtale, hvis ansøgeren har været på højskole? »Nej. Vi gør egentlig det samme ved alle. Vi spørger dybere ind og prøver at skrælle det yderste lag af. Dybest set, så kunne man jo

Morten Skovsgaard, som selv sidder med til mange af optagelsessamtalerne, mener, at det viser en særlig motivation, at en ansøger har deltaget i et højskoleforløb. »Men den motivation kan man også vise på mange andre måder,« fortæller han. »Man leder altid efter motivation hos den, man sidder med til samtalen.« Studielederen medgiver, at højskolerne udnytter markedet, der skabes via journalistuddannelsernes optagelsesprøver, men forholder sig neutralt i forhold til, hvordan ansøgerne forbereder sig hjemmefra. »Det er en svær problemstilling, som gør, at visse ansøgere opnår en fordel frem for andre i forhold til ansøgningsprocessen. Men, som jeg har sagt før, så kan den fordel opnås på andre måder. At højskolerne har lavet en forretningsmodel ud af det, forholder jeg mig neutralt til.«

13

Han peger dog på en fremtidig problematik, hvis fænomenet udvikler sig i stigende grad. »Det er klart, hvis det bliver så stor en fordel at gå på højskole, så det altid er den øvre middelklasse, som har midlerne til at tage på højskole, der kommer ind på vores uddannelse, så står vi med et problem. Men det problem kan jeg bare ikke konstatere ud fra den data, som vi har på det nu.« Er det noget, I undersøger? »Nej, ikke umiddelbart. Det har vi ikke undersøgt. So far.«

Nyt fra KaJO

FEBRUAR

Én af Lixens gode venner, KaJO, udkommer med et månedligt nyhedsbrev. Hvis du ikke allerede har læst februar-udgaven, så læs med her: Halløj derude! Det er længe siden, I har hørt fra KaJO-nyhedsbrevet, men efter 2017’s afslutning, eksamens-januar og en forfærdelig masse kulde og snefald er det tilbage. Så hvad er der sket for KaJO-bestyrelsen i februar? Bestyrelsesmøde den 11. februar Hos et bestyrelsesmedlem på Hunderupvej holdt vi det første bestyrelsesmøde i det nye år. Her var et af de store hovedpunkter at se frem mod Generalforsamlingen senere på samme måned. Vi så også på støtteansøgninger fra Lixen og FC Jourventus og fastlagde samtlige bestyrelsesmedlemmers arbejdsplan og -visioner for foråret. KaJOs praktikindsats sat ind Med en ny årgang af bachelorer på 4. semester begynder Store Match Dag at ligge tættere og tættere på. Og for at hjælpe og guide de praktiksøgende har KaJOs praktikudvalg fået opsat en helt ny underside på vores hjemmeside, https://kajosdu.wixsite.com/kajo. bejdende jour’er, der har leveret både ansøgninger, gode råd til Åbent Hus-samtalerne og deres kontaktoplysninger til en ‘prakkerliste’, så det er muligt at kontakte dem med spørgsmål. Lille Røde’, KaJOs hotline og #roligpraktik-kampagnen, som har været der tidligere år, samt en spritny explainer-video, der forklarer Store Match Dag. Så hvis du er praktiksøgende i denne ombæring eller skal være det i den nærmere fremtid, så smut en tur for-

bi hjemmesiden, hvis du vil have inspiration, råd og hjælp til din praktiksøgning. Generalforsamlingen Forår 2018 Altid spændende, altid en fest. Den 24. februar afholdt vi forårs-Generalforsamlingen, og for første gang i mangen år blev det ikke afholdt på Medietorvet, men derimod nede i Syddansk Universitets fredagsbar, Nedenunder. bund, Tine Johansen, i forhold til Fagligt Forum, mens både formand Signe Skov Henningsen og kassér Emilie Philip Kruuse Foxil vanligt kom med deres beretninger, og der blev debatteret på livet løs. Og selvom det aldrig er sjovt, så hører det til Generalforsamlinger, at der er bestyrelsesmedlemmer, som vi må sige farvel til. Og i denne omgang skal der lyde et kæmpe tak til to herlige KaJO-folk, Nikolaj Krogh Bonde og Maria Rode Olsen, for deres tid i bestyrelsen. Mange år er gået, og det har været en sand fornøjelse at arbejde sammen med jer så længe. Af hjertet tak og held og lykke med, hvad livet end må bringe jer! Men Generalforsamlingen bød også på et nyt ansigt til i hverdagen gør sig som praktikant hos P4 Fyn. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde! Senere på aftnen kunne vi til Generalforsamlingen også sige pænt goddag til en herre, som var en sand succes sid-

ste forår. Den altid veloplagte og underholdende Kenneth K. fra Musikquizzen - DR P3 diskede op med sin fænomenale quiz, hvorefter aftenens fest kunne påbegyndes med højt humør. Dét var alt fra KaJO-bestyrelsen i denne februar-omgang, og nyd nu starten på foråret. Vi ses snart igen!

KaJO’s bestyrelse! Øverst fra venstre: Rane Rosencrone von Benzon, Malte Jørstad, Nikolaj Bonde, Mads Gordon Ladekarl, Maria mose, Katrine Vigilius, Mikkel Hamann Jensen, næstformand Naja Navntoft, formand Signe Skov Henningsen og kasserer Emilie Philip Kruuse Foxil. Foto: William Sonne Kaalø.

Men det var alt fra februar-måneds KaJO-nyt. Ha’ det godt derude!


14 DEBATTEN

MARTS

FixMinJournalistuddannelse Når man betaler for et forberedende højskoleophold, så bryder man med idéen om den kvote 2-baserede optagelsesproces, skriver Anni Møllemand, som mener, at ligheden til FixMinOpgave er slående. Af Anni Møllemand

E

t journalistisk højskoleophold er for slående mange et middel til at nå målet om drømmeuddannelsen. Men siden hvornår er Journalistik blevet en uddannelse drevet af egenbetaling? Frederik Drews, som står bag FixMinOpgave er blevet stærkt kritiseret for sin ‘mangel på respekt’ over for uddannelsessystemet. For op til 12.000 kroner kan en gymnasieelev nemlig betale en skribent fra FixMinOpgave til at skræddersy en SRP-opgave til et 12tal – og dermed danne grundlag for at sikre denne en optagelse på drømmeuddannelsen. I 2017 havde cirka 40 af de nye journaliststuderende en fortid på Vallekilde Højskole.

En højskole, hvor man betaler 37.575 kroner for 19 ugers introduktion til journalistfaget – eller nærmere bestemt lærer, hvordan man klarer sig igennem optagelsesprøven på journalistikstudiet. For mig at se er ligheden mellem en journalistik højskole og hjemmesiden FixMinOpgave slående. Begge metoder er et økonomisk drevet middel til at nå målet om drømmeuddannelsen. Spytter penge i systemet Hvis man tillærer sig nogle skræddersyede kompetencer til et kasseformet system – og lykkes med det – går man fuldkommen ind og bryder med idéen om den kvote 2-baserede optagelsesproces: Nemlig, at man skal anerkende vigtigheden af forskellighed. Når man tager på højskole for at kunne komme ind på sin drømmeuddannelse vælger man i princippet at betale karaktersystemet for at blive med at fungere, som det gør. Det er blot betalingsmetoden, der udgør forskellen på den standardiserede kvote 1-optagelse og højskoleopholdet.

For mig at se er ligheden mellem en journalistik højskole og hjemmesiden FixMinOpgave slående. Begge metoder er et økonomisk drevet middel til at nå målet om drømmeuddannelsen. Delmål er opskriften Modsat kan man sige, at hvis man er villig til at betale så mange penge for en højskole, er det et billede på, at man er motiveret til at blive journalist. Og det er uden tvivl også tilfældet, når jeg kigger rundt på de af mine medstuderende, der har været på højskole. Men jeg holder stadig fast i, at motivation kan gribes an – og arbejdes med – på forskellige måder. Måder, som man ikke kan lære ud fra en opskriftsbog, men som man selv skal bruge energi på at sammensætte. Da jeg gik ud af gymnasiet, var jeg ret sikker på, jeg gerne ville være journalist. Imidlertid vidste jeg, at mine chancer for at komme ind i første hug ikke var synderligt store. Så inden jeg afsluttede gymnasiet, havde jeg

sat mig et delmål om, at jeg ville have et godt gennemsnit, så jeg kunne tage en hvilken som helst anden uddannelse. Ganske heldigt, når min 2. prioritet, Psykologi, blev en realitet. Da jeg tog beslutningen om at studere Psykologi, gjorde jeg det ikke halvt, fordi jeg vidste, at det ”bare var et delmål”. Og jeg er overbevist om, at det var det, der gjorde, at jeg nåede i mål med at komme ind på journalistuddannelsen året efter. Jeg havde ro i mit sind, fordi jeg ikke forsøgte at favne over et for overvældende slutmål. Irrelevant? Det tror jeg ikke. Tro endelig ikke, at jeg vil have alle til at begynde på en uddannelse, før de søger ind på Journalistik, at man skal give fuldt afkald på sin endelige drøm, eller at det her er en fuldkommen irrelevant diskussion at tage i Lixen – et blad, der henvender sig til studerende, der alligevel er kommet ind på uddannelsen. Jeg anerkender fuldt ud, at folk på hver deres måde har gjort sig fortjent til at komme ind på denne uddannelse – blot med forskellige metoder. Men det, jeg gerne vil slå et slag for, er, at det for guds skyld ikke må blive sådan, at man tror, der kun er én vej til at nå sine mål.

Rid nu med på bølgen og gør Lixen digital Flere og flere medier søger mod internettet, men Lixen tør ingen tilsyneladende lave om på. Det skal der virkelig gøres op med, hvis vi skal være klar til den medieverden, der venter os, mener bachelorstuderende Tobias Schiøler Af Tobias Schiøler

D

en 7. december var der kampvalg kommer en spoiler: Vi var bestemt ikke enige. på medietorvet. Over 100 jourDiskussionen tog selvfølgelig udgangspunkt i naliststuderende fra bachelor- og Lixen, og om avisen bør digitaliseres eller ej. cand.mag.-uddannelsen var mødt op for at Men den handlede i endnu højere grad om, overvære valget om chefredaktørposterne hvordan vi ser os selv som journaliststudpå Lixen. Med et fornemt besøg af centerlederende. For allerede nu er det vigtigt, at vi er Peter Bro og med hele fire kandidatpars forholder os til, hvordan vi står, i forhold til opstilling til valget – dobbelt så mange som den medieverden som venter os. Og gør vi sidste år - tyede alt på, at det ved ikke at lave nogle torsdag den 7. december ændringer? Det mener Lixens hjemmeside jeg ikke. Bevares - for to skulle blive en afgørende er noget nær et gravst- kommende journalister, dag i Lixens historie. Det ed, og der er vel og som elsker at udkomme blev den ikke. I stedet mærke mere aktivitet på skrift, kan jeg godt blev dagen lige så forudspå kirkegården. igelig og kedelig, som den se, at avisen kan noget havde været året før. For særligt. Og det var også endnu en gang var der ingen kandidatpar, Mikkel og Alexanders vigtigste forsvar for som vovede pelsen og tænkte i større ambiavisen. At avisen er nostalgisk. Den køber jeg tioner med Lixen. Sikke en fuser. Alligevel er sådan set. Avisen er efterhånden et nostalgisk det svært at stå tilbage og beskylde kandidatmedie. At oplagstallene falder markant, er parrene for at være de eneste til at ødelægge ikke breaking news. At unge ikke holder avis, festen. For når man deltager i et valg, vil man er heller ikke. Så hvem er Lixen relevant for? vælges. Det giver sig selv. Men hvordan blivFor dem, som selv udkommer i den. Og det er er man så rent faktisk valgt til at drive Lixen her, jeg ser problemet. Derfor ville min kamvidere af de journaliststuderende? Man ladpagne, hvis jeg stillede op som chefredaktør, er være med at lave de store ændringer. Det være rettet mod at digitalisere Lixen. I hørte har de seneste to valg til Lixens chefredaktion rigtigt. Jeg ville droppe Lixen i avisform, så vist. den ikke længere kunne findes fysisk på Medietorvet. Ikke for at sænke ambitionsnivEt nødvendigt løft eauet. Tværtimod. Forestil jer, at pengene, Kort tid efter valget den 7. december diskutesom før blev brugt på at trykke avisen, nu i rede jeg Lixens fremtid med de to tidligere stedet kunne bruges til Facebook-annoncer. chefredaktører, Mikkel og Alexander, og her Vi snakker omkring 39.000 kr., og for det

beløb kan man nå langt ud på de sociale medier. På den måde kunne Lixen gå fra at være en studieavis til at nå meget længere ud. Det ville skabe en hype, der kunne give Lixen det løft, som avisen i høj grad trænger til.

bestemt ikke noget farligt i. Til gengæld hyler mine faresignaler højt i mit journalistiske sind, når vi som journaliststuderende bliver bange for at overgå til det digitale. Jeg kan godt forstå, hvis ældre mediechefer, som har været i branchen og har styret en avis i mange Et fælles opråb år, har skullet sluge udviklingen. Men alle os Til sidst mangler det afgørende spørgsmål kommende journalister skal som vores vigom, hvordan vi ser os tigste opgave være klar selv som journaliststudtil den verden, der venTil gengæld hyler mine ter os. Vi må ikke blive erende. For er det virkefaresignaler højt i mit forkæmpere for at holde lig vores rolle at kæmpe journalistiske sind, når fast i det gamle på grund imod digitaliseringen, vi som journaliststuder- af nostalgien. Så når som jeg opfattede, de ende bliver bange for at professionelle medier, tidligere chefredaktører overgå til det digitale. gjorde? Hvis vi kigger som også henvender sig ud i den professionelle til de unge, går i den digmedieverden, så peger itale retning, skal Lixen pilen kun i én retning. For nyligt fortalte adselvfølgeliglig følge trop. ministrerende direktør på Radio24syv, JørOg med det sagt vil jeg gerne komme med gen Ramskov, at det i fremtiden er ganske et venligt, men bestemt opråb til de nye chesandsynligt, at Radio24syv fredaktører på Lixen og til den fælles kultur kun vil udkomme via podcast. på journaliststudiet. Lad os ikke være bange I slutningen af november blev det også for at lave ændringer. Lad os ikke være bange annonceret, at DR i strategiske planer mod for at lave uprøvet journalistik. Og lad os slet det kommende medieforlig påtænker at lukikke være bange for at begå fejl i processen. ke DR3 som tv-kanal, som i stedet skal være Det skader kun os selv. tilgængelig via streaming. Og sidst, men ikke Til sidst vil jeg gerne ønske de nye chefredamindst, skyder netmedier som Zetland op, ktører held og lykke med Lixen. Og så håber som på glimrende vis når ud til sine brugejeg inderligt, at I formår at skubbe Lixen i en re og flere til. Her er der tale om, at medier, mere digital retning. Rigtig god arbejdslyst. der ligesom Lixen henvender sig til det unge publikum, overgår til nettet. Og det ser jeg


DEBATTEN

15

Svar fra chefredaktører: Avisen er alt andet end en lænke om Lixen Printavisen er stadig en hjørnesten i Lixens mission. Både når det kommer til at skabe engagerende indhold, distribuere artikler og udvikle fremtidens skribenter.

Af Martin Bahn og Rasmus Friis Chefredaktører I sit debatindlæg skriver Tobias Schiøler om avisen som et fortidslevn, en sutteklud for nostalgikere. Men vi beholder ikke avisen, fordi vi er nostalgiske. Vi beholder den, fordi vi fortsat ser den som en hjørnesten i missionen om at præsentere Lixens indhold på den mest engagerende og oplysende måde. Nok er printavisen i tilbagegang, men den er ikke død, og den vil stadig være en integreret del af mediebranchen, når de nuværende journaliststuderende er uddannede. Og gudskelov for det, for avisen har ikke historisk set sejret som format uden grund. Selv hvis man abonnerer på ideen om, at avisens levetid rinder ud, fremelsker den stadig mange af de journalistiske byggesten, som vi skal leve af i fremtiden – uanset platform. Formatet inviterer til at tage et skridt væk fra breaking news-møllen og søge baggrund og perspektiv, Når læserne samler Lixen op fra standerne, forventer de at læse gennemarbejdede artikler, der inviterer til fordybelse. Det er det, vi håber på at kunne levere i spalterne. Og det er det, vi vil videreføre i vores digitale univers. Vi skal ikke være Zuckerbergs fodsoldater Selvfølgelig planlægger vi en overgang til det digitale, om end den er mindre drastisk, end det Schiøler foreslår. For helt overordnet er der så sælge ud af sine idealer. Det er ikke en egentlig modsætning, for de digitale muligheder kan sagtens styrke mediernes indhold – men kun, hvis vi bruger dem med omtanke. Schiøler skriver, at Lixen bør sløjfe printavisen helt og bruge pengene – det vil sige mange tusinde danske kroner – på at promovere artikler på Facebook. Argumentet er nok leveret med et vist rebelsk overdrev, men tankegangen er både problematisk og skræmmende: Hvis der er noget journalister skal kunne i dag, er det at gøre sig uafhængige af de amerikanske giganter, ikke hælde annoncekroner i Zuckerbergs pengetank. Det har vi for alvor set i år, hvor en mindre algoritmeændring på Facekeløst har underkastet sig Zuckerberg. Og i disse dage står fremtrædende mediefolk i kø for at råbe vagt i gevær: Journalistik skal ske på journalistikkens præmisser, ikke stole på, at en algoritme falder ud til dens fordel. Vi kan ikke overlade kontrollen til Silicon Valley. Pakker til mediehusene Selvfølgelig er alle vordende journalister interesserede i at blive læst, og selvfølgelig kommer vi længere ud ved at fodre Facebook med annoncekroner. Men noget, der også – stadig! – motiverer journaliststuderende, er at få bylinen på tryk. Glem ikke, at vi sender Lixens avis ud til en lang række mediehuse, der før har reageret på vores artikler. Chefredaktørerne på de danske dagblade modtager her en færdig pakke, som vi tror har mindst lige så boostede SoMe-opslag. Her fokuserer vi på Lixens styrker i stedet for at kaste os frådende ind i kampen om kliks mod de store medier. Papiravisen er altså ikke problemet, men Schiøler har ret i, at vi skal satse digitalt. Derfor vil vi i de næste måneder forsøge at få yderligere damp på Lixens digitale kedler, blandt andet ved at opprioritere origimesiden og skabe aktivitet på sociale medier. En opgave, som vores nyoprettede SoMe-redaktion står på spring for at kaste sig over - for vi skal heller ikke naivt ignorere Zuckerberg og co.! Vi håber, at vi i de næste måneder beviser, at det er mere end bare ord. Ligesom vi håber at vise, at Lixen stadig har sin berettigelse på tryk.


16 NICHEN

MARTS

POLITIK

KAN DEMOKRATIETS VAGTHUND GØ FOR HØJT? Politiske skandaler er notorisk gode historier for journalister, og politikerne skal ikke træde meget ved siden af, før en frådende presse kaster sig over dem. Sådan udlægges dynamikken i dansk politik gerne. Men er det et retvisende billede – og hvordan beskriver dagspressen selv sin rolle? folketingspolitiker, som er valgt af mange platform. Så de her ting rykker sig og forskyder sig, alt efter hvem det er, vi omtaler.«

ske hovedstad: »’It’s not the crime, it’s the coverup’. Det tror jeg måske i ret høj grad gør sig gældende her.«

Pressen skal ikke rode i skraldespande Men der er grænser for, hvad pressen kan tillade sig. Da man i 2010 gennemrodede Karen Engel-Schmidt-sagen især blev interessant, da der begyndte at tegne sig et billede af, at ikke kun hovedpersonen selv havde kendskab rie om den daværende miljøministers mantil, at noget var under ering, gik man for Selvfølgelig har det her haft nogle eksempel for langt, opsejling. meget, meget store konsekvenser Da mener James Kristfor Jakob Engel-Schmidt, men det det kom er jo ikke vores ansvar frem, at Kørsel med kokain i Jakob Enblodet er til gengæld gel-Schmidt overvejede at vende tilbage til tilstrækkelig alvorligt til at retfærdiggøre en Christiansborg, udtrykte politisk ordfører intens dækning. Jakob Ellemann-Jensen undren. »Jeg synes ikke, at den er kammet over for It’s not the crime, it’s the cover-up

Af Kasper Junge Wester

P

ressens konstante bevågenhed er et grundvilkår for enhver med politiske ambitioner. Journalister er i dag allestedsnærværende og dækker den politiske proces og det strategiske spil i og omkring magtens korridorer. Men som snart mange politikere har måttet sande, stopper den journalistiske dækning langtfra ved Christiansborgs ydermure. For nylig blev Venstres Jakob Engel-Schmidt genstand for massiv mediebevågenhed, da Ekstra Bladet kunne afsløre, at han var blevet frakendt kørekortet for narkokørsel. Hvert et stadie i politikerens efterfølgende fald fra tinderne blev dokumenteret i dagspressen. Ekstra Bladet gik i front med 17 onlineartikler på kun tre dage. I løbet af den periode mistede Jakob Engel-Schmidt sit job som underdirektør på Niels Brock, sin kommentator-tjans på TV2 News samt al velvilje, han måtte have sparet op internt i sit parti. De massive personlige konsekvenser, som sagen har haft, giver lejlighed til at kaste et kritisk blik på pressens rolle i udfoldelsen af sagens omstændigheder, men også på Jakob Engel-Schmidts egen kommunikationsstrategi.

regel.«

Engel-Schmidt-sagen kort 4. juli 2017 Jakob Engel-Schmidt stoppes af politiet på grund af en defekt baglygte. Han nægter at blæse i politiets alkometer og at tage en narkometertest og bliver derfor anholdt. En blodprøve viser efterfølgende, at politikeren har kokain i blodet.

Fra vagthund til jagthund Flere fremtrædende mediefolk har gennem årene argumenteret for, at pressen bevægede sig fra at være demokratiets vagthund til at være en jagthund, hvis journalistiske dækning i stigende grad er karakteriseret ved personhetz og et skred i presseetiske værdier. Miles, der er journalist på Ekstra Bladets politiske redaktion, ikke. Det gav grobund til mistanken om, at »Hvis jeg var jagthund, så ville jeg glæde man i partitoppen kendte til Jakob Enmig, formentlig. Så ville jeg opnå en rus ved gel-Schmidts ligesom at anholdelse få bidt den Hvis en sognerådspolitiker har kørt og overbevpolitiker i narkokørsel, så er det jo en anden sag iste redakhalsen og end en folketingspolitiker, som er valgt tionen om kunne tage historiens den tilbage en helt anden platform gangbarhed, til Poul Madfortæller sen og sige, ’prøv at se, nu kan vi få ham her på forsiden’, og sådan synes jeg ikke, det er.« »Vi havde skrevet historien uanset – det er Han forklarer Ekstra Bladets dækning med, jeg ret overbevist om – men konsekvenserne at barren for, hvad man kan tillade sig som og forløbet, det bliver ligesom lidt mere ompolitiker, bliver lavere, jo mere magt man har. siggribende, når folk forsøger at holde ting Derfor er det også rimeligt, at sagen har fået tilbage.« så stor mediebevågenhed, mener han. Han refererer til en frase, der siden Water»Hvis en sognerådspolitiker har kørt nargate-afsløringerne i The Washington Post er kokørsel, så er det jo en anden sag end en blevet et journalistisk mantra i den amerikan-

ter for Journalistik på Syddansk Universitet, er sagen et eksempel på, at der ofte stilles større krav til politikere end til almindelige borgere. Det er helt rimeligt, mener han. Men der opstår problemer, når det samme sker i privatlivet. Det kan nemlig blive dyrt i længden. »Hvis man har i mente, at det kan have en betydning, hvad der kommer ud fra ens privatliv, så kan det være, at folk, som egentlig er dygtige, ikke vil stille op til at tage en politisk rolle. Så det vil have en negativ konsekvens, hvis man holder politikere op på en højere standard i deres privatliv.« Han forklarer, at man inden for forskningen skelner man mellem brud på normer og len som politiker – er generelt forbundet med størst konsekvenser. I disse tilfælde kan det være en fordel at krybe til bekendelse tidligt i forløbet. Arjen van Dalen er derfor også enig med gel-Schmidt kunne have hjulpet sig selv ved at komme pressen i forkøbet. »Normalt vil man sige, at det nok er bedst at komme med en undskyldning uopfordret, især når det er klart, at man har overtrådt en

7. september 2017 Ekstra Bladet tager kontakt til Jakob Entip om sagen. Han ønsker ikke at udtale sig til avisen.

os på noget tidspunkt. Jeg synes, at 17 artikler webmedievirkelighed ikke en overvældende produktion af nyheder,« siger James Kristoffer Miles og henviser til dækningen af Prins Henriks død, der var langt mere omfattende. På redaktionen gjorde man sig sine etiske overvejelser, inden historien blev breaket på forsiden, men selvom medieomtalen har været direkte medvirkende til, at politikeren i dag er persona non grata hos sine hidtidige at Ekstra Bladet er gået for langt. »Selvfølgelig har det her haft nogle meget, meget store konsekvenser for Jakob Engel-Schmidt, men det er jo ikke vores ansvar.« Konsekvenser for demokratiet Ifølge Arjen van Dalen, der er lektor ved Cen-

8. september 2017 Jakob Engel-Schmidt tager orlov fra Folketinget og begynder i en stilling som underdirektør ved handelsskolen Niels Brock. Ekstra Bladet søger om aktindsigt ved politiet. 3.-4. december 2017 Jakob Engel-Schmidt fortæller i et interview med Ekstra Bladet, at han regner med at vende tilbage til Folketinget. Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen udtrykker undren over den udmelding. 6. februar 2018 Ekstra Bladets aktindsigt i politiets døgnrapport fra den pågældende aften afslører, at Jakob Engel-Schmidt er blevet idømt en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år Illustration: Julie Schuster Lapp


NICHEN KULTUR

17

Morgenfest er for de frie

l

okalet er mørklagt. Grønt neonlys farer op mod loftet med farverige vimpler og derefter ned mod gulvet med springende balloner. DJ’en styrer festen på en centreret platform bagved en roterende discokugle. Mens den rungende bas markerer hvert taktslag, anbringer jeg mig i sofaen i hjør-

»Du kan sove, når du bliver gammel,« griner dansegæsten Simone Elbæk, da jeg uforstående spørger hende, hvorfor hun står tidligt op for at feste. var med til at bringe morgenfest til Oslo for et par år siden. Det er blevet et så stort hit, at hun rejser hjem en gang om måneden for at afvikle den norske Breakfast BEAT. Nu har hun bragt Breakfast BEAT til Odense og må indse, at byen ikke er nær så stor eller villig. I Oslo huser de 200-300 gæster, sågar udsolgte fester, hvor i Odense er det nærmere 70 gæster. »Jeg tror, man må tage til en storby for at få dette til at fungere, for det er en niche. Men jeg tror ikke Odense er for lille. Det går

og iagttager en snes morgenfriske dansere. Det er tirsdag den 20. februar, og klokken er 06:30. Teater Momentum har i denne sæson booket det nordiske kunstnerkollektiv By Proxy til at udføre deres kunsteksperimenter. Dagens eksperiment er en genganger. De kalder det Breakfast BEAT. Arrangementet er holdt fem gange før og har nu sidste fremførelse i dag, inDen norske performer slynger sig rundt den kollektivet drager videre til Freiburg. imellem gæsterne og sørger for, at dan»Det er virkelig sen forbliver svært at komme op. »Det er et koncept, som virker, selvom kollektiv. Hun Jeg er træt og sur, man kun er 10. Fordi dem, der er kommet agerer sprechnår jeg kommer ind stallmeister. er villig til at skabe et dansegulv.« på teatret. Det er Gæster blivvirkelig tvang for er budt velmig, men efter jeg er kommen og færdig, er jeg lykkelig. Jeg angrer det aldrig, op til dans. Hun spotter kedelige mig i somen det er fandeme hårdt at stå op,« erkender faen og byder på limbo. Jeg indser, at jeg er nødt til at medvirke for at opleve den formere og scenografer, der danner By Proxy. Rave your way into the day Konceptet at feste ædru hedder Conscious Clubbing og startede i 2013 i London under navnet Morning Gloryville. Festerne var og er stadig baseret på at rave sig frisk til dagen ved hjælp af dans og morgenjuice. Deres slogan lyder Rave your way into the day.

Efter at have siddet i sofaen og stirret på de frie bevægelser på dansegulvet prøver jeg at følge med. Jeg når længere i limbo end forventet. Dog er alle bedre end forventet. Jeg mærker langsomt smerten i ryggen efter at bøje mig bagover for en pind. Ved hoftehøjde får jeg en bittersød smag. Jeg er befriet fra rygsmerter,

men fritaget en undskyldning for at danse. Mit korpus bliver endnu engang sat i sofaen. »Den energi, man får af at danse i to timer, kan vare helt indtil man skal i seng. Det er en så fed måde at starte dagen på,« pruster stamgæsten Karoline Jensen. Da jeg sætter mig tilbage i sofaen, indser jeg, hvad morgenfesten egentlig kræver for at fungere. Man skal kunne løsrive sig selv. Der er ingen alkohol til at blive løsnet op. Alle gæster har én ting tilfælles. De elsker at danse. Housemusikken bliver brudt af nummeret Temperature af Sean Paul. Her får jeg lyst til at svinge med armene og hoppe rundt på gulvet. Alligevel formår jeg at blive siddende og have en indre kamp. Jeg tør ikke danse. Hele morgenen har jeg været fastklemt i hjørnet. Jeg kan ikke løsrive mig. Jeg kan ikke træde ud på dansegulvet og danse. Min krop vil ikke.

Der er ingen tvivl. Danserne er friske. De oplever en anden form for friskhed end jeg. Den friskhed, som de besidder, kommer af glæde. Min skyldes, at jeg ikke er søvnig mere. Kunne jeg ændre én ting, så havde jeg mødt op i joggingtøj og danset fra start til slut. Og dog. Jeg elsker at sove.

Dagen kan begynde Klokken slår 09:00, gardinerne bliver trukket fra. Alle råber ”Godmorgen!”. Sollyset skærer sig ind i det mørke lokale. Dansegulvet kniber øjnene og kryber sammen. Musikken bliver hurtigt udskiftet med meditativ zenmusik. Lokalet resonerer af tibetanske syngeskåle. De tilbageværende dansere samler sig i en rundkreds og begynder at strække ud. Morgenfesten er nu slut, og dagen kan begynde. Himlen er blå og skyfri. Fuglene synger, og luften er frisk. Et middel, der kan kvikke enhver søvnig sjæl op. Jeg kan mærke friskheden. lokale med dunkende bas i 2,5 time. Enhver ville blive frisk efter et sådant kontrastskifte.

Af Victor Hansen


18 BLIKFANGET

MARTS

Fotoreportage: Forladt fynsk forlystelsespark

Sebastian Stokkebo Sørensen


BLIKFANGET

19


BAGSIDEN

af Jakob Svensmark

Den politiske sandkasse: Lars Løkkes dagbog Det er vidst Søren Gade, der har sladret. Han er altid så fucking hellig, selvom han også selv tit går med derom. Så det er bare mega nedtur for stakkels Jakob. Han var ellers lige ved at blive god til det, selvom han ikke helt havde lært at indhalere endnu. Ellers går det godt. Jeg har ok styr på drengene. Anders S. driller stadig lidt indimellem, men de voksne overvejer vist at smide ham i specialklassen, så der er ikke så mange, som tager ham alvorligt mere. Jeg er stadig lidt lun på Inger, men jeg tror desværre ikke, at hun er lun på mig. Hende og Tulle løber altid rundt sammen og griner fjollet og kilder hinanden alle mulige steder. Så jeg tror stadig, at de har noget kørende. Overvejer at gå på kur. Men venter lige til efter onsdag, for Lagkagehuset har tilbud på onsdagssnegle, og jeg fucking elsker onsdagssnegle. Men bagefter. Eller… måske skyder jeg det lige en uge, for der er jo også tilbud igen på næste onsdag. Hmm. Måske dropper jeg det bare.

Lars Løkke Rasmussen, Går i 6. B. her: Folketinget

K

ære dagbog, I dag har jeg været

kvotekongen, som drengene plejer at kalde ham, og det var herre grineren. Han kendte alle de gode spots, så

tilbage i vandet igen, men det var John ligeglad med, så længe jeg ikke sladrede til de voksne. Bagefter tog vi hjem i Johns duser over bål. Mega hyggeligt! Desværre er mange af de andre fra klassen åbenbart blevet sygt sure over, at de ikke er blevet inviteret med, så nu er der bare super dårlig stemning. ØV! Jeg fatter ikke, hvorfor folk ikke bare kan glæde sig på andres vegne en gang imellem. DOBBELT ØV!! Nåh ja, og så har jeg lige snakket med Jakob Engel fra 3. C i dag. Vi plejer at mødes omme bag skuret i det store frikvarter og ryge. Men nu har lærerne sgu busted ham og smidt ham ud af skolen.

Den danske ordbog:

Månedens ord

Jeg tjekker ud, og glæder mig til en ny dag i morgen. - Lars

Illustration: Julie Lapp

#pendlerliv Å

åh, at pendle. At sidde i en lun togkupé med en dampende

Kondole

Verbum

Bøjning –re, -de, -t Oprindelse Ordet er opstået på facebook i kølvandet på Prins Henriks død og udspringer af ordet at kondolere. Et særpræg ved ordet kondole, som adskiller det fra oprindelsesordet, er, at man udelader det ellers traditionelle nutids–r i bøjningen - jeg kondolere Betydning Bruges hyppigt i forbindelse med dødsfald af monarker og i særdeleshed ved dødsfald af deres ægtefæller. har redet med på en bølge af hån, spot og latterliggørelse af monarken i hele monarkens levetid. At skrive Jeg kondolere kan være et udtryk for en sidsteøjebliks erkendelse af, at monarken var af uvurderlig betydning for kongehuset og den danske befolkning, på trods af at man måske har givet udtryk for noget andet i de seneste 50 år.

du ser solens første stråler titte frem i horisonten. Det er livet! Her har du tid til at vågne i det rette tempo, tid til at læse morgenavisen, tid til som venter forude. Sanserne vækkes og stimuleres i en skøn symfoni af konstant tilbagevendende, elektroniske DSB-hymner, duften sidemandens AXE-Deo som stikker let på tungen. Du beriges med indtryk, når du pendler. Indtryk fra de 30, 40, 50 mennesker omkring dig, som alle taler i telefon på en gang... HALLO… Kan du høre mig nu?? HVAAAA!? Ej, det er bare, fordi der er lidt dårlig forbindelse… Gynækolog… Skal du til Gynækolog!! Hvad fejler du? Mig... Nej, det er sgu længe siden! Mit skræv er en klippe af velvære… Det giver en masse spændende perspektiver på tilværelsen! Og selvom det indimellem kan være svært at høre, hvad

der bliver sagt, når så mange mennesker taler i telefon på en gang, er mennesket gudskelov velsignet med et glimrende stemmeorgan. Så når den ene taler for højt, kan den anden altid hæve stemmen lidt, og så kan du få lov at følge med igen. Så du misser aldrig den spændende samtale, som du har tunet din opmærksomhed ind på. Nu har din sidemand taget en stor lækker pose bolcher frem! De smager syyygt godt! Ikke at du har smagt dem, men du kan høre det, på den måde hun højlydt og frydefuldt smasker sig igennem dem. Mmmmhhh! Hun skal have boller i karry til aftensmad. Og nu skal hun tisse. Det fortæller hun sin kæreste i telefonen, imens hun kæmper sig hen over dit skød for hurtigst muligt super nederen, for hun skal bare tisse konstant for tiden. Men det er nok, fordi hun lige har haft klamydia, fortæller hun sin kæreste, som for øvrigt hedder Anders og arbejder i Joe and the Juice. Ååh at pendle. Det er livet!

Lixen - marts 2018  
Lixen - marts 2018  
Advertisement