Håndbog for nyamputerede 2019

Page 34

Mod, håb og indre styrke

Mange knæ, også i den mere billige ende, er helt perfekte til den stille tur i haven, spille bridge med vennerne, tage opvasken eller hygge med børnebørnene. Du vil opleve, at bandagisten og fysioterapeuten vil anvende en skala fra I-IV, som viser noget om det aktivitetsniveau, du har. Skalaen er til ”evig” diskussion, for den tolkes forskelligt af forskellige fagpersoner, men her har du vores tolkning: Niveau IV er for den meget aktive sportsudøver, som før amputationen dyrkede sport på højt niveau i hverdagen eller på højt elitesportsniveau. Niveau III er til dig, der også er meget aktiv, men ikke dyrker motion på eliteniveau. Niveau II er til dig, der lever et roligt liv uden de store sprint i hverdagen. Du har brug for en meget sikker protese, der hjælper dig mest muligt, så du undgår faldulykker. Niveau I er til dig, der egentlig mest vil bruge din kørestol, men også har brug for en protese, du kan støtte dig til, når du fx skal købe ind, lave mad eller andre hjemlige gøremål.

Arm eller arme er et kapitel for sig, og de nyeste muligheder kan du læse mere om andetsteds i håndbogen.

At vælge den bedste løsning er ikke nødvendigvis den dyreste Man kan groft sagt dele knæ op i to hovedgrupper: Knæ, hvor der er indbygget en mikroprocessor, som bandagisten kan indstille i forskellige grader, så du som nyamputeret kan få et meget sikkert knæ, der hjælper dig med lettere at være i balance og ikke falde. Når du så bliver bedre og bedre til at gå, vil man kunne løsne op for knæets funktioner, og lidt afhængigt af hvilket mikroprocessorknæ du har fået bevilget, kan man ”låse det op”, så du let kan cykle, danse, ro og dyrke mange andre sportsgrene. Den anden type knæ kalder vi for ”mekaniske/hydrauliske knæ”. Fælles for dem er, at de er en del billigere end mikroprocessorstyrede knæ og er lidt mere sådan ”enten/eller”. Du kan indstille knæet, så du kan gå rimelig trygt, du kan også cykle med det, men ellers er der ikke så mange indstillinger at ændre på. Det kan dog blive til et sportsknæ, hvis du får en helt anden fod på, fx det som mange kender som ”kænguruben”, men egentlig hedder en Blade Runner. Så et hydraulisk/mekanisk knæ hindrer altså ikke en i at være meget aktiv, hvis den rette fod bliver tilkøbt. Uanset om du får bevilget det ene eller det andet knæ, er der mange forhold, der også gør sig gældende, før du kan udnytte dit knæ optimalt. De forhold er beskrevet på mange af de andre sider i håndbogen, men her vil vi lige kort ridse op:

En benprotese består af forskellige komponenter. Det er målet, at protesen efterligner det raske bens funktion, muliggør et så symmetrisk gangmønster som muligt, er sikkert for den enkelte i brug, mindsker energiforbruget ved bevægelser og minimerer risikoen for senkomplikationer som følge af protesebrug, fx skæve rygge og gigt. Særligt knæleddet er en afgørende del af protesen for personer, der er amputeret over eller igennem knæleddet. Der findes utallige typer af knæled. De kan inddeles i forskellige kategorier, der hver omfatter en lang række variationer. o

32 Handbog

for nyamputerede Mod, håb og indre styrke


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.