Page 1

ER SUNDHED BLEVET VORES NYE RELIGION?

VIDEN, VIDENSKAB & NATURLIGT VELVÆRE

HVORFOR ER BINDEVÆVET SÅ VIGTIGT

MAND, DIABETES OG REJSNINGSPROBLEMER HVAD GØR DU

NY FORSKNING:

Skal gåden om Parkinsons sygdom løses via tarmsystemet

A N DE RLE D E S

TANKER O M VÆ GT Vi stiller skarpt på fup og fakta om vægttab

SPØRG EKSPERTERNE:

BRYD DEN ONDE CIRKEL AF TANKEMYLDER APRIL/MAJ 2020 PRIS: DKK 59,–

KAN GIGT pludselig forsvinde


stitut for Biologisk Medicin

FØLG OS PÅ FACEBOOK SØG PÅ: INSTITUT FOR BIOLOGISK MEDICIN

UDDAN DIG TIL

BIOPAT/NATUROPATH ibm KOM TIL

INFORMATIONSMØDE i Vedbæk 21. april, 2. juni eller den 11. august kl. 18-20 i Ry den 7. maj 2020 kl. 19-21 Tilmelding: info@biologisk-medicin.dk

En biopat & naturopath ibm uddannet fra Institut for Biologisk Medicin er en komplementær behandler og rådgiver, som i samar­ bejde med klienten danner sig et overblik over, hvilke belastende faktorer der evt. kan påvirke kroppens evne til at bevare eller opnå en så god sundhedstilstand som muligt. Det handler om at bringe kroppen i balance på naturlig vis. Gennem klasseundervisning, webinarer, gruppearbejde, facebook­ konferencer, kompendier, bøger og studieanvisninger – og sammen med kompetente lærere – får du unik undervisning i: › Biopatiens grundprincipper og meridianlære › Ernæringsterapi herunder spe­ cialviden om vitaminer, mine­ raler, fedtsyrer og kostplaner

Vi uddanner også

zoneterapeuter Kontakt os og hør nærmere

› Phytoterapi, homøopati, lægemiddellære og kvalitets­ sikring

› Immun- og symbioseterapi › Komplementær strategi og functional medicine › Muskel- og fascielære › Klientpsykologi › Øreakupunktur › Diagnoseterapi › Praktikforløb

Vi er stolte af, at vores uddannede biopater og naturopather ibm i høj grad bliver ansat som konsulenter i firmaer, som undervisere, på institutioner og bliver klædt på til at være selvstændige behandlere.


STUDIESTART FLERE GANGE OM ÅRET! Næste studiestart med faget biopatiens grundprincipper er: Vi skræddersyer gerne en studieplan sammen med dig.

VEDBÆK d. 23.–24. april og 27.–28. august 2020 og RY d. 21.–22. november 2020. OBS! Start på uddannelsen, når det passer dig. Ring og hør nærmere. Se alle datoer på hjemmesiden www.biologisk-medicin.dk. Følg Institut for Biologisk Medicin på Facebook.

DU BLIVER UDDANNET I ALLE ORGANSYSTEMER › Hormonsystemet

› Urinveje

› Nervesystemet

› Sanseorganerne

› Immunforsvaret

› Kredsløbet

› Luftveje

› Huden

› Fordøjelsen

› Muskel- og knoglesystemet

Du får al den undervisning, der skal til for at blive blandt de bedste behandlere i Danmark blandt andet gennem masser af faglig undervisning, cases, praktik­ dage med klienter og tæt kontakt med underviserne. ­ Se alle fagene og opbygningen af uddannelsen på vores hjemmeside.

Vi bliver så tit spurgt om, hvordan det nu er, man kan studere hos os: langsomt, hurtigt, hvornår kan jeg gå i gang, må jeg selv bestemme rækkefølgen osv. Fyldt med badebroer, hvor du kan springe, hoppe eller cykle henover i dit helt eget tempo. Du kan nå at plukke æbler og urter, eller du kan sætte sejl og lade vinden bære dig afsted. Læg også mærke til, at man kan hoppe derudad som gruppe og støtte hinanden på vej mod delmål og mål.

PRISER Prisen for biopat-/naturopath-uddannelsen er: kr. 59.749 (uden anatomi, fysiologi og sygdomslære) kr. 70.749 (med anatomi, fysiologi og sygdomslære) Normalprisen for zoneterapeut-uddannelsen: kr. 52.249 (uden anatomi, fysiologi og sygdomslære) kr. 63.249 (med anatomi, fysiologi og sygdomslære) Mulighed for gode rabatter! Du kan vælge at afbetale med kr. 1.000 pr. måned. Kontakt os og hør nærmere. ER DU INTERESSERET? Kontakt os på info@biologisk-medicin.dk eller 22 79 44 14. Læs meget mere på www.biologisk-medicin.dk


Nutrient Delivery System

Indeholder 3 unikke collagen-peptid typer.

Effektiv levering af collagen-peptider i den rette høje dosis, 7500 mg daglig.

Vidste du,

at brusk, knogler, hud og ledbånd indeholder 7093 % kollagen

NDS® Multi Collagen Total® Føl dig ung – hele livet. Hud, knogler, brusk og led indeholder op til 93 % kollagen. 225 g – 30 daglige doser (7,5 g)

PureLine Collagen SkinActive®

Skønhed indefra. Væsentlig bedre hudkvalitet og hudfugtighed. Mindsker udseendet af rynker, fine linjer og cellulitis. 225 g – 90 daglige doser (2,5 g)

PureLine Collagen BoneX®

Sunde knogler – hele livet. I knogler indeholder bindevævet op til 93 % kollagen. 200 g – 40 daglige doser (5 g)

PureLine Collagen EZY Move®

Et aktivt liv – hele livet. Sunde led og brusk indeholder op til 70 % kollagen. 250 g – 50 daglige doser (5 g)

T E RAPE U T E R, H E L S E K O S T F O R R E T N I N G E R , W E B S H O P S O G U D VA L G T E A P O T E K E R

Din lokale

helsekost

E NG H O L M ND S. D K

NDS

Multi Collagen Total

®


LEDER ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Marianne Palm, Medlem af DJ og Danske Medier REDAKTØR Benedikte Mikkelsen KONTAKT REDAKTIONEN info@sund-forskning.dk Frydenlundsvej 30, Bygning E, 2950 Vedbæk. LAYOUT www.gaardogdahl.dk FOTO I DETTE MAGASIN Adobe Stock TRYK PrintConnect Aps OPLAG 34.000 VI ER GÅET ONLINE. Find magasinet på sund-forskning.dk Færre fysiske magasiner, men samme spændende indhold på bæredygtig vis. ANNONCESALG info@sund-forskning.dk Informationerne fra SUND-FORSKNING må ikke bruges til selvbehandling eller anvendes som en erstatning for at gå til læge eller andre fageksperter. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen. HOVEDKILDER greenmed.info netdoktor.dk pubmed.com sundhed.dk sund-forskning.dk samt bloggere, idealister, entusiaster og fageksperter fra ind-og udland. Magasinet udkommer cirka første uge i alle lige måneder. Vil du have magasinet sund-forskning direkte i din postkasse? Så meld dig ind i klub-sund – her får du magasinet leveret seks gange årligt og får mange andre skønne medlemsfordele. Det koster kun kr. 149,om året. Se mere på www.klub-sund.dk.

Om at trække sig tilbage til sin hule ... Når verden bliver mærkværdig og helt uforståelig for de fleste, så er det, vi trækker os hjem til os selv. Og denne gang blev det så bogstavelig talt, hvis man ikke lige hører til de tjenende ånder, der stadig får vores samfund til at rulle. Gardinerne er trukket for, vi skutter os i den nye situation, men alligevel en tilbagetrækning til noget, man kender og forhåbentlig kan overskue: hjemmet, familien og ikke mindst vores kroppe og vores mindset. Og hvis der er behov for forbedringer på et eller flere planer, så er det måske lige nu, du skal gribe fat? Det kunne være at rydde ud i køkkenskabene og få ændret på familiens vaner med at lade gamle chips og lige så usunde muffins rode i en skuffe. Det kunne være at støve blenderen af, så hele familien får leget nogle nye grønne eller andre farverige shots ind i systemet. Eller én gang for alle at få trænet hjernen til at give slip på tankemylder? Og bruge den til at blive biopat og naturopath i biologisk medicin, som mange af vores skribenter er? Hvis de ikke har egen klinik eller er undervisere, forfattere eller måske ansat i nogle af de store kosttilskudsfirmaer. Hvordan bringer jeg min elskede skole gennem Coronavirus, når vi ikke kan sidde på samme skolebænk for tiden? JAMEN, det kan jeg jo, fordi vi i en hulens masse år har været ­„online“ med konferencer, film af vores undervisning, opgaver, der ret­ tes gennem mailkommunikation og så videre. Faktisk var vi online, før hjemmecomputeren var opfundet, men den histo­ rie kan du altid få. Så lev dine drømme ud, se mere på www.biologisk-medicin. dk, læs om tankemylder på s. 108. Eller nyd, at vi mere end no­ gensinde er gået online: læs meget mere på www.sund-forsk­ ning.dk

O

RD

IC E C OL A B

5041 0787 Kroonpress

Kærlig hilsen

EL

N

Velkommen til nok det for Danmark mest mærkværdige forår i de sidste 40 år. Lad os blive stærkere sammen!

Marianne Palm, april 2020 // 5


16 46 9

Indhold 5 Leder 9

 Y FORSKNING PÅ PARKINSONS N SYGDOM FOLDER SIG UD

12 Hvad er det med bindevævet? – hvorfor er det pludselig blevet så vigtigt ?

31

16

FEDTFATTIG KOST OG KALORIETÆLLING PASSER IKKE PÅ ALLE

28 Fordi du er slank er du ikke nødvendigvis sundere, end hvis du er tyk 31 Fedt til overvægtige børn skaber sunde blodkar og færre inflammationer 35 Hvis du aldrig føler dig mæt og/eller er overspiser 36 Jo, sunde fedtstoffer er gode og nødvendige!

AT J U

U

40 Alle har brug for en god olie 42 SUNDHED SOM RELIGION 46 Et nyt syn på antioxidanter 51

Spice dit vægttab op!

52 Sådan beskytter du dig mod graviditetsbetinget sukkersyge

97

54 Kolde facts om det vilde nord 56 Glutenfrit brød, der mætter 59 Spidskålssalat med syltede rødløg 61

Godt selskab gør en stor forskel

62  SÅDAN UNDGÅR DU FLUORSTOFFER 64 DEL 4: Sund og skøn med de fem elementer

6

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

UU

!


101

66 30 år med økologi 68 Mange års smerter som aldrig går helt væk 70 Fem gode grunde til at du skal have mere magnesium 72 At vokse gennem smerte 78 Få styr på kroppens netværk 81 Forskere afprøver selenpiller på folk med stofskiftelidelser 82  NÅR GIGTEN PLUDSELIG FORSVINDER 85 Hvis du er mand, har diabetes og rejsningsbesvær … 87 Farvede ris kan sænke dit kolesterolniveau 89 Et tomatekstrakt kan gøre en særlig forskel for dit kredsløb 91 Forskning peger på online psykologhjælp som effektivt værktøj 92 Ja, snøft der er forår i luften 94 S  TOF I DIN FØDE KAN MÅSKE BREMSE ÆLDNINGSPROCESSEN 97 Tjek på te 101 Når hø giver feber 106 Alger til stærke knogler 108 Spørg eksperterne 110 Det homøopatiske hjørne 112 Den grønne pote 114 Spørg eksperterne

DET HER SKAL DU VIDE,

når du læser SUND-FORSKNING Redaktionen på sund-forskning består af en lang række fagpersoner, der holder skarpt øje med al forskning i ind- og udland. Der er mest at holde øje med i udlandet, da der sjældent bliver lavet forskning i Danmark på de områder, der optager os mest: Vitaminer, mineraler, fedtsyrer, mælkesy­ rebakterier og urter, der alle kan fungere som en vigtig støtteterapi i hverdagen til sunde og raske, til forebyggelse og i terapeutiske sammenhænge. Vores referencer er pubmed.com, internationa­ le publiceringer og kontakt til et væld af forske­ re og laboratorier verden over. Vi forsøger at gøre svær forskning fra udlandet let tilgængelig for dan­ skere ved nøje at gennemgå ny og ældre forskning sådan side for side. Det betyder også, at hvor vi fx skriver om mag­ neisum til uro i benene, er det ikke ensbetydende med, at det er den eneste mulighed for behandling af uro. Du skal tale med din læge, så alvorlige år­ sager udelukkes, og du skal kunne forstå artiklerne på tværs, så du måske kan sammensætte en strate­ gi, der kan virke mere optimalt end kun et enkelt magnesiumtilskud. Sygdom opstår som regel som en sum af belastende faktorer, og de kan være helt individuelle, og derfor må intet i dette magasin op­ fattes som værende udtryk for, at du blot kan klare dine måske komplekse problemer med et enkelt tilskud. Opsøg professionelle behandlere, fx læger, kiropraktorer, osteopater, heilpraktikere, hormon­ terapeuter, biopater, naturopather, zoneterapeuter, akupunktører, ernæringsterapeuter eller psykolo­ ger og andre fagpersoner, der arbejder med stress og andre mentale problemstillinger. De dygtigste af alle disse behandlere vil altid henvise til den ekspert, der har bedst mulighed for at hjælpe dig.

// 7


Få ubegrænset psykologhjælp online via video eller skriftlige konsultationer Du slipper for lange ventetider på 10-12 uger. Hos We.Care garanterer vi at du er i kontakt med din personlige autoriserede psykolog inden for 24 timer. Besøg os på www.we.care

Det får du

750 kr. for 14 dage

(abonnement – ingen binding)


HJERNE

NY FORSKNING

Ny forskning på

Parkinsons sygdom folder sig ud I årtier har det været en gåde, hvorfor hjernen danner stoffer, der ødelægger nervecellerne i hjernen, så den ikke længere kan danne dopamin, og de for Parkinsons sygdomsramte så velkendte symptomer opstår. Nu ser det ud til, at en af forklaringerne kan ligge i vores tarmsystem. AF MARIANNE PALM

Det lyder måske ikke lækkert, og for dyreentusiaster er det heller ikke nogen dyd: Men ved at fodre orme med probio­ tika opdagede man, at mælkesyrebakterier fra tarmen kun­ ne gøre en forskel for det protein, som hos Parkinson-pa­ tienter ikke folder sig korrekt. Proteinet hedder alpha-synuclein, og man har i mange år vidst, at det hober sig op i hjernen og er medårsag til, at nervecellerne bliver skadet, og dannelsen af signalstoffet dopamin bliver ødelagt. Dette tab af dopamin er årsagen til rysten og langsomme bevægelser, som Parkinsons pa­ tienter oplever.

FAKTA OM PARKINSONS SYGDOM Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme. Ca. 8.000 mennesker lever i Danmark med Parkinsons sygdom, men mange flere er som pårørende påvirkede af sygdommen. Gennemsnitsalderen ved diagnosestillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne. Læs meget mere på www.parkinson.dk, og se deres store arbejde med at skabe forskning og en god dagligdag for deres medlemmer.

Bakteriestammen fra tarmen hedder Bacillus subtilis PXN21, og det er stofskifteproduk­ ter herfra, der hæmmer både dannelsen af ophobningerne og reducerer den bestående ophobning af alpha-synuclein.

Forskerne fodrede ormene med forskellige probiotika, og en bestemt stamme, Bacillus subtilis PXN21, havde en be­ mærkelsesværdig beskyttende effekt mod disse ophobede og forkert foldede proteiner i hjernen. Samtidig kunne de fjerne nogle af de proteinophobninger, der allerede var i gang med at lave ravage. Man så også, at bakterierne kunne forebygge, at der opstod nye ophobninger af de skadeli­ ge alpha-synuclein-klumper ved at producere kemikalier,

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 9


HJERNE

DET SKRIVER SUNDHED.DK Arvelige faktorer synes at være af betydning for udvikling af Parkinsons sygdom. Hos 15-20 pct. af dem, som har Parkinsons sygdom, er der også familiemedlemmer, der har sygdommen. De mennesker, som har sygdommen i en arvelig form pga. ændring i et enkelt gen, påvirkes også af andre faktorer

(kilde: sundhed.dk).

OG ET LUFTIGT BØVS FRA EN REDAKTØR Kunne man forestille sig, at når vi nu ved fra andre studier, at familier ofte vokser op med en meget enslydende mikroflora, der fx kan skabe overvægt eller andre sygdomme, at svaret på, hvem der får fremprovokeret (trigget) genet for Parkinsons ligger i, hvilken mikro­ flora vi er udstyret med gennem barneårene, og at også her kan vi bryde et familiemønster?

„Jeg fik aldrig spurgt min mormor om hendes forhold til hendes mikroflora, men hun døde af Parkinsons sygdom i svær grad. Det er tid til at forebygge ...“ Marianne Palm

FÅ EN ORDENTLIG UDREDNING, OG SKAB HJERNESUNDHED HELE VEJEN RUNDT Har du mistanke om, at du eller et familiemedlem har Parkinsons sygdom, skal du selvfølgelig kontakte din læge for nærmere udredning. Men der er intet i vejen for, at du samtidig sørger for en god mikroflora i tarmen, hvor Bacillus subtilis PXN21 indgår. I Danmark findes den i Bio-Kult. Sørg samtidig for de helt rigtige fedtsyrer til hjernen, og undgå de fedtsyrer, der er mindre heldige, fx dem du finder i branket mad, i færdigretter, i for store mængder mættet fedt fra dyr og især i frituregryden. Få masser af B-vitaminer, farverige grøntsager og frugter, og opsøg eventuelt en biopat/naturopath ibm, som er klædt på til at skabe støtteterapi til krop og sind.

10

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


som ændrede måden, hvormed enzymer i cellerne produ­ cerer specifikke fedtsyrer, kaldet sphingolipider. Sphingo­ lipiderne findes i nervevævet og spiller en væsentlig rolle i udviklingen af signalstoffer i hjernen. Bakterierne arbejder derfor på flere områder på én gang ved at forebygge og endog måske kunne behandle Parkinsons sygdom. Der er langt fra ormegård til den menneskelige hjerne, men når noget så uskyldigt som tilførsel af Bio-Kult med sine mange mælkesyrebakterier ser ud til måske både at kunne forebygge og være en del af en behandlingsstrategi, så er det bare om at få ført ske til mund. De smager af intet.

Kilder: –h  ttps://www.fiercebiotech.com/research/gutlink-to-parkinson-s-sparks-talk-probiotic-treatment-strategy –h  ttps://www.consumeraffairs.com/news/ gut-bacteria-could-unlock-new-treatment-for-parkinsons-disease-011420.html –h  ttps://neurosciencenews.com/parkinsons-gut-bacteria-15479/ –h  ttps://pharmafield.co.uk/healthcare/gut-bacteria-and-parkinsons-new-research-on-links/ –h  ttps://www.parkinsons.org.uk/news/gut-bacteria-could-guard-against-parkinsons –h  ttps://medicalxpress.com/ news/2020-01-gut-bacteria-parkinson.html – Link til publikation af original artikel: Probiotic Bacillus subtilis protects against alpha-synuclein aggregation in C. Elegans, Cell Reports, 14.1.2020

FAKTABOKS Det er ikke første gang, at tarmens mikrobiom er associeret med Parkinsons. I juni 2019 fandt Johns Hopkins University School of Medicine, at alpha-synuclein-protein i mus kan bevæge sig fra tarmene til hjernen, hvor det over tid begynder at nedbryde de dopaminproducerende nerveceller.

–h  ttps://www.cell.com/cell-reports/fulltext/S2211-1247(19)31743-7?_returnURL=https%3A%2F%2Flinkinghub. elsevier.com%2Fretrieve%2Fpii%2FS2211124719317437%3Fshowall%3Dtrue

Kan Jang lindrer effektivt forkølelsessymptomer og træthed efter sygdom. Kan Jang tabletterne tages ved første tegn på forkølelse, og hjælper kroppen med at dæmpe inflammationen. Kan Jang er et godkendt naturlægemiddel baseret på ekstrakter fra urterne Andrographis paniculata og Eleutherococcus senticosus (russisk rod). Læs indlægssedlen før brug.

Kan Jang er et godkendt naturlægemiddel

Kan Jang kan købes på apoteket, Matas og i helsekostforretninger.

Kan Jang, filmovertrukne tabletter. Indeholder ekstrakt af Andrographis paniculata og russisk rod. Virkning: Naturlægemiddel til lindring af forkølelsessymptomer og ved træthed og rekonvalescens. Advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Må ikke anvendes ved overfølsomhed overfor indholdsstofferne. Anvendes med forsigtighed ved forhøjet blodtryk. Indeholder lactose og bør derfor ikke anvendes ved arvelig galactoseintolerans, Lapp Lactase deficiency (arvelig lactasemangel) eller glucose/ galactosemalabsorption. Indeholder methylparahydroxybenzoat, der kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen). Kan Jang bør ikke anvendes under graviditet og amning, da der ikke er tilstrækkelig dokumentation. Bivirkninger: Meget sjældne: uregelmæssig hjerterytme og/eller blodtryksstigning hos personer med forhøjet blodtryk. Sjældne: allergiske hudreaktioner. Frekvens ukendt: Søvnløshed. Dosering: Voksne: 4 tabletter 3 gange dagligt i højst 2-3 måneder. Pakninger: 30 tabletter, 100 tabletter. Læs indlægssedlen grundigt inden brug. - Midsona Danmark A/S, Klostermarken 20, 9550 Mariager, tlf: 9854 2288.

ANNONCE

Effektiv mod forkølelse


KOST TILSKUD

Hvad er det med bindevævet? – hvorfor er det pludselig blevet så vigtigt ? EVA LYDEKING, MARTS 2020

Den fysiske sammensætning af kroppen kan opgøres på flere forskellige måder, fx hvad organerne vejer, og hvor mange kilo/procent forskellige væv udgør. Vi kender alle de organer, som har specifikke opgaver, som at hjertet pumper blodet rundt gennem blodkarrene, at tyndtarmen optager de fleste næringsstoffer og er vigtig for reguleringen af immunforsvaret. Lungerne sørger for ilt til alle celler, væv, energidannelse og udskillelse af den gamle, brugte luft. Leveren, nyrerne og tyktarmen danner en lang ræk­ ke livsnødvendige stoffer og renser affaldsstoffer væk, så vi kan opretholde en passende fornyelse af det slid, der uundgåeligt er i et helt almindeligt liv. Knoglerne er vores skelet, så vi kan holde os oprejst, og leddene gør, at vi kan bevæge os fleksibelt. Kommunika­ tionen mellem nervesystemet, muskler og sener, tilhæft­ ninger og ledbånd er fundamentet for hensigtsmæssig og koordineret bevægelse. Huden er vores største organ og beklæder samt holder sammen på alt det indre.

12

//

Bindevævet er den grundsubstans, der er imellem og uden­ om ALLE de andre cellebaserede organer og fysiologiske funktioner – samlet set, er det et større væv end et hvilket som helst andet organ og som sådan selve grundstrukturen og stabiliteten i kroppen. Bindevævet består af en kombination af sammensatte proteiner (flere forskellige slags fibre, henholdsvis støtten­ de, elastiske og støddæmpende) og nogle store sukkermo­ lekyler, proteoglykaner, der kobles sammen i forhold til, hvilke behov de enkelte kropsområder har. Således er senehinder tynde og elastiske, brusk er tæt, kompakt og støddæmpende, knoglernes grundsubstans er let, porøs og giver plads til indbygning af mineralstruktu­ ren, som gør knoglerne stærke. Huden og tarmenes binde­ væv er elastisk og kan strækkes i alle retninger. Alt dette kaldes Extra-Cellulær-Matrix, og det fremher­ skende strukturprotein i bindevævet er collagen.


Tabel 1 viser udvalgte organer og vævs omtrentlige vægt og deres collagen-indhold. Organ/ væv

% af kropsvægt, kg

Vægt ved 75 kg, kg

Collagen, % (af tørvægt)

Collagenmængde, ved 75 kg, kg

Huden*, overfladelag

6

4,5

75

3,375

Knoglerne, hele skelettet

14

10,5

20-25

Ca. 2,8

Proteiner i kroppen

16

12

30

4

*Huden inkl. underhud er 16 pct. af kropsvægten, ca. 12 kilo

Som det ses af tabel 1, er collagen en mængde­ mæssigt stor del af kroppens sammensætning, da proteinet repræsenterer selve vores evne til at hænge sammen fysisk. Collagen er desuden hovedbestanddelen af utallige andre strukturer, nemlig » senehinderne uden om musklerne (som sikrer, at musklerne kan glide glat, når de bevæger sig). » Tarmvæggene, blodkarrenes vægge og slimhinderne (samt indre organer).

Collagen – opbygning, slid og restitution I alt findes der ca. 16 forskellige typer collagen, som alle sammen består af specifikke aminosyresekvenser, der ikke findes præcis magen til andre steder i kroppen. Collagen dannes af forskellige celletyper, afhængigt af hvilket væv der er tale om, fx fibroblaster i huden, chon­ droblaster i leddene og osteoblaster i knoglerne: Alt col­ lagen bygges op af aminosyrer tilført med kosten. Disse aminosyrer er de samme i alle typer af collagen, altid gly­ cin og oftest prolin og hydroxyprolin (+ få andre aminosy­ rer), og de bindes sammen i lange kæder med over 1.000 aminosyrer. Opbygning og nedbrydning af collagen foregår gennem hele livet via de proteiner, peptider (mindre aminosyrese­ kvenser) og aminosyrer, som vi spiser, fordøjer, cirkulerer i blodet (ilt er vigtig) og indbygger i kroppens væv og organer.

» Alle bruskvæv: Bruskskiver i rygsøjlen, led­ brusk (beskytter og støddæmper led-ender­ ne), ledbånd og ledkapsler (hæfter knogler sammen over leddene) og sener (hæfter musklerne til leddene). I alt har vi ca. 700 muskler, flere forskellige slags led og alle de forskellige tilhæftninger, hvori collagen indgår som fysisk substans. Ud over at være kroppens fysiske grundstruktur viser nyere forskning, at collagen også med­ virker i kommunikationsprocesser mellem forskellige væv.

Med alderen, arvelige dispositioner og ophobningen af forskellige miljøbelastninger, medicinindtagelse, (sports) skader, ensidigt gentaget arbejde (herunder også overdreven sport), tunge løft og almindeligt fysiologisk slid pga. livsstil, stimulanser, tobak, overdreven solbadning – kommer ned­ brydningen til at fylde mere end opbygningen af collagen, og symptomer sniger sig ind i hverdagen: Den ikke-formede, geleagtige del af bindevævet inde­ holder en stor del immunologisk aktive celler, blandt andet makrofager og mastceller og er derfor også sæde for en uspe­ cifik inflammation med ømhed, stivhed, væskeansamling, smertereaktioner, som ikke kan henføres til specifikke væv. Leddene bliver stive og ømme, bevægeligheden ned­ sættes, har sværere ved at restituere efter belastning, men

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 13


KOST TILSKUD

selve ernæringen af ledbrusken foregår kun ved, at de bli­ ver bevæget, da næringsstofferne opløses i ledvæsken, og den skal presses ind i brusken ved bevægelse, ligesom når man krammer en svamp. Sener, seneskeder, fascier og ledbånd kan blive mere stive, mindre elastiske, blive irritable og have brug for at blive „gået i gang“ om morgenen og efter at have siddet stille. Her er fx tilstande som inflammation i hælens sene­ hæfte til musklerne under foden (plantar fasciitis), skin­ nebensbetændelse, skuldergener, musearm og lignende. Sportsfolk oplever ofte, at restitutionstiden ved skader bli­ ver markant forlænget efter 40-50-årsalderen. Huden taber elasticitet og bliver rynket, måske heler sår og skrammer dårligere. Svækkelse af knoglemassen (osteopeni, osteoporose) og forlænget eller mangelfuld heling efter fysiske traumer som brud, mindre revner i knoglerne eller andre overbe­ lastninger.

Engholm NDS-collagen-produkter Collagen-produkterne fra Engholm NDS er kendetegnet ved at være produceret af rene Bioaktive Collagen Pepti­ der, som har dokumentation for molekylvægt, optagelse i kroppen og indbygning i de relevante væv. Ældre forståelse af fysiologien vedrørende fordøjelse af proteiner tilsiger, at disse nedbrydes helt til aminosyrer, før de optages, men nyere forskning viser, at molekyler med

størrelser mellem 2 og 5 kDa (20-50 aminosyrer) godt kan optages gennem den adgangsvej, der ligger imellem tarm­ cellerne (paracellulært), ligesom det er dokumenteret, at mindre peptider med to til tre eller flere aminosyrer op­ tages godt. Selv hele små proteiner op til 200 aminosyrer kan optages intakt og producere biologisk effekt på vævs­ niveau.

Tabel 2 viser Engholm NDS’ specifikke collagen-produkter og deres målområder i kroppen. PRODUKTNAVN

ORGAN/VÆV

MOLEKYLVÆGT

DAGLIG DOSIS

SkinActive(CPV101)

Hud, hår, negle

2kDa

2,5 gram (5 ml)

Ezy Move (CPF 218)

Led

3kDa

5 gram (10 ml)

Knogler

5kDa

5 gram (10 ml)

Multi Collagen Total (CPV 101, CPF 218, CPFB 105)

Hud, hår, negle, led, knogler

2+3+5kDa

7,5-15 gram (15-30 ml)

Multi Collagen Sport (CPF 218, CPB 227 CPT 202)

Led, ledbånd og sener Kropssammensætning (mæthed, fedtforbrænding, muskelopbygning)

3+2+3,5kDa

7,5-15 gram

BoneX (CPFB 105)

14

//


Disse collagen-produkter er så specifikke, at man efter hy­ drolyseringsprocessen, der har nedbrudt de meget store aminosyrekæder, ikke længere kan måle sig frem til, hvad udgangspunktet var, og de falder ligeledes udenfor den gængse opdeling i collagen-typer I, II, III. De har en unik struktur, der består af collagen-specifikke Prolin-Hydroxy­ prolin-Glycin aminosyregentagelser. Disse har en form, så de kan komme igennem fra tarmen til blodet og videre til de specifikke væv, hvor der er brug for opbygning. 25 pct. af peptiderne er prolin, som stabiliserer struktu­ ren, så de ikke let nedbrydes i fordøjelsen. Ved indtagelsen af Engholm NDS-collagen-produkter passerer ca. 10 pct. af molekylet intakt og direkte fra tar­ men over i kroppen og ud til pågældende væv, hvor det binder sig til receptorer i de relevante bindevævsopbyggen­ de celler og giver et signal om at sætte restitutionsproces­ sen i gang. De resterende 88,4 pct. nedbrydes af fordøjel­ sen til di- og tripeptider samt individuelle aminosyrer, der direkte indgår i opbygning og restitution af det ønskede væv i kroppen. Specifikke collagen-peptider virker derfor dobbeltstrenget, idet de både giver et kommunikationssignal til bindevævet via det intakte peptid (10 pct.) og

tilfører de relevante, letindbyggelige aminosyrer og små peptider til det bindevæv, der trænger til restitution og op­ bygning (knap 90 pct.) Ydermere har Engholm NDS-collagen-peptider et meget lavt indhold af aminosyren histidin (1 pct.), som danner svage forbindelser i bindevævet (modsat prolins stærke). Det ubetydelige indhold af histidin medvirker til mere in­ takt optagelse, og at der næsten intet substrat er, som kan omdannes til histamin i kroppen. Indbygning i bindevævet Jamen, kan man så ikke bare tage individuelle aminosyrer til det formål, man ønsker? Det kunne man måske nok, men undersøgelser af radio­ aktivt mærkede peptider viser, at disse indbygges dobbelt så godt som individuelle aminosyrer i bruskvæv, forment­ lig fordi kroppen opfatter peptiderne som mad, der er lige til at bruge i restitutionen af væv. Igangværende undersøgelser på cellekulturer fra men­ nesker viser ligeledes, at netop disse collagen-peptider sti­ mulerer cellernes genetiske kommunikation i opbyggende retning i ledbrusk og hud, dobbelt så godt som produkter med lignende deklaration (men som mangler dokumenta­ tionen for virkningen).

Figur 1 opsummerer egenskaberne for Engholm NDS-collagen-peptider.

EngholmNDS Specifikke Collagen Peptider Vævsspecifikke for hud, hår, negle Led, sener og ledbånd Knogler Mæthed og muskelopbygning

Dokumentation for renhed og biotilgængelighed

Fordøjelighed 98,4 %, stærk molekylopbygning, som holder strukturen gennem fordøjelsen og optagelsen i kroppen

90 % nedbrydes til mindre peptider og aminosyrer som byggesten til det væv, der er stimuleret af de intakte 10 %

10 % optages intakt og virker som KOMMUNIKATION i det væv, der ønskes restitueret

Kilder:

Dobbelt så god indbygning i væv som enkelt-aminosyretilskud eller „lignende“ produkter

Ledbrusk, sener, ledbånd, knogler Øget bevægelighed

Hud, hår, negle, muskelopbygning Opstramning af væv

Feng and Betti, 2017; Guo et al., 2015; Liang et al., 2014; Parmentier et al. 2014; Roberts et al., 1999; Keith and Bell, 1998; Oesser et al. 1999; Siebert et al., 2010; Srivastava 2017 p.457; Miner- Williams et al. 2014; Lorkowski 2012.; Wada and Lönnerdal 2014

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 15


MAD & KROP

Kilder og referencer finder du sidst i artiklen.

Fedtfattig kost og kalorietĂŚlling passer ikke pĂĽ alle AF LAILA EDSBERG

16

//


Når vi på redaktionen har fulgt international forskning og set på, hvordan denne forskning bliver viderebragt til familien Danmark, ser vi gang på gang, at der ikke findes en fælles løsning for alle. Vi vil gerne her fjerne en myte: Fedtfattig kost hjælper langt fra alle til et vægttab. Vi gav Laila Edsberg, sygeplejerske, biopat og naturopath ibm, en opgave: Find de studier frem, som handler om kalorie­tælling, fedt, BMI og måske det vigtigste: den individuelle kostplan til et sundere liv.

Måske jul, vinterferie og sjove weekends har sat sig godt og grundigt på dine hofter? Eller måske du bare er blevet bevidst om, at der har sneget sig lige lovlig mange kilo på maven over den sidste periode? Måske din vægt er begyndt at give sig udslag i forskellige helbredsmæssige forhold? Du er blevet godt og grundigt træt af situatio­ nen og vil gerne tabe dig? Men hvad pokker skal du så spise, hvis vægttab er et ønske? Det vrimler med påstande, og her i artiklen kigger vi på nogle af dem. Ikke kun viljestyrke – kvalitet og kvantitet betyder noget De fleste ved godt, at den mængde kalorier, man indtager, har en indvirkning på vægten. Hvis man forbrænder lige så mange kalorier, som man indtager, så forbliver vægten den samme. Hvis man indtager en større mængde kalorier, end man kan nå at forbrænde over en periode, så vil det i løbet af kort tid kunne ses på vægten, og bukserne vil begynde at stramme [57]. Vægttab er, hvis man skal se helt nøgternt på det, en individuel udfordring. Bedst er det at få støtte til sin egen personlige rejse. Men er en kalorie bare en kalorie? Er det væ­ sentligt, hvilken type næringsstof man spiser mest af – fedt, protein eller kulhydrater? Er det lige meget, om man spiser fuldkorn eller chips? Middelhavskost eller Atkins?

Og er der andre forhold ud over kosten, der af­ gør, om man taber sig eller ej? Betyder det noget, om der er mange kulhydrater, proteiner eller fedtstoffer? Når forsøgspersoner indgår i kontrollerede stu­ dier, lader det ikke til at have den store betyd­ ning for vægttabet, hvordan kalorier er fordelt på fedt, protein og kulhydrat. Når det kommer til studier, hvor man som deltager kan vælge mere frit, lader der til at være nogen fordel ved et højere proteinindhold [1,2,3,12]. Men det kommer vi til. Lad os først se på det omdiskuterede fedt. Vægttab og fedt Man har i mange år fra sundhedsmyndigheder­ nes side arbejdet med, at en diæt med et lavt fedtindhold skaber det største vægttab. Igennem de sidste 30 år har man dog set det modsatte. I den amerikanske befolkning er procentde­ len af kalorier, der kommer fra fedt, faldet mar­ kant i den almindelige hverdagskost. Samtidig er antallet af amerikanere, der lever med over­ vægt, steget markant [1,4,6]. Grundige studier har samtidig påvist, at vægttab gennem en diæt med lavt fedtindhold ikke går nemmere end en diæt med moderat el­ ler højt fedtindhold, selvom kalorieindtaget er det samme.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 17


MAD & KROP

I nogle studier lader det faktisk til, at de deltagere, der følger en diæt med moderat eller højt fedtindhold, taber det samme eller en smule mere end dem på en diæt med et lavt fedtind­ hold [1,4,31]. Kvaliteten af det fedt, du spiser ... Når man taler om fedt i kosten, er det i virkeligheden meget vigtigere, hvilken kvalitet fedtet har end mæng­ derne af det. I større befolkningsstu­ dier har man set, at et større indtag af transfedtsyrer og mættet fedt havde en sammenhæng med vægtforøgelse, mens flerumættede og enkeltumætte­ de fedtsyrer ikke gav den samme ten­ dens til vægtøgning [1,32]. Hvis man ser på fedtstoffer fra et sundhedsperspektiv, er de faktisk væ­ sentlige for et godt helbred. Fedtstof­ fer indgår nemlig i vores cellemem­ braner i hele kroppen, og de er med til at få vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer ind i cellerne. Fedt­ stoffer er således vigtige for evnen til muskelbevægelse, blodets evne til at størkne, til at mindske inflammation og mange andre funktioner. De fedt­ stoffer, kroppen nyder godt af, er mo­

18

noumættede og flerumættede fedt­ stoffer [53]. Fedtstofferne kan fx findes i olivenolie, fed fisk og fiskeolie [56].

Gode fedtstoffer til hele kroppen finder du fx i avokado, nødder og kerner. Vægttab og kulhydrater Ved kulhydratindtag gælder samme hovedregel som ved fedtstofferne. Kvaliteten er langt vigtigere end kvan­ titeten. Det er de fødevarer, der inde­ holder det, som kaldes et højt glykæ­ misk indeks, der kan give de største udfordringer [9, 30]. Når man taler om glykæmisk in­ deks, er det fødevarer, der kan få dit blodsukker og dit insulinniveau til at stige hurtigt, men samtidig ikke be­ varer mæthedsfølelsen særlig længe, hvorfor de også kan være med til at fremme overspisning. De fødevarer, der kan være uheldige, er raffinerede kornsorter som hvidt mel, hvide ris og de produkter, der efterfølgende pro­ duceres af dem, eksempelvis ­ pasta, mange brødtyper og nogle morgen­

madsprodukter. Men det kan også handle om kartofler, chips, sodavand og sukkerholdige drikkevarer generelt. De er uheldige, da de giver store ud­ sving i blodsukkeret og insulinniveau­ er og kan på sigt være årsag til mange problemer som vægtøgning, diabetes, hjertesygdom og metabolisk syndrom [1,9,30,33,34] . Men hvilke kulhydrater skal man så vælge, for de er bestemt ikke alle ens? Kulhydrater kan groft inddeles i tre grupper: sukkerstoffer, stivelse og fi­ bre. Kulhydrater med et lavt sukker­ indhold, mange fibre og nogen stivel­ se er dem, der anses for kulhydrater af høj kvalitet. Det er produkter som kartofler, bælgfrugter, grove grøntsa­ ger, fx rodfrugter og kål, frugt, nødder, kerner, frø, rugbrød og fuldkornsbrød og havregryn [50]. Fælles for dem er, at de optages stille og roligt i kroppen og skaber færre blodsukkerudsving end andre kulhydrater som dem, der er nævnt i tabellen her på siderne.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


KULHYDRATER OG GLYKÆMISK INDEKS Kulhydratindhold i 100 gram af følgende næringsmidler: Hvidt sukker og maltodextrin. . 100 g Honning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 g Mysli. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 g Marmelade. . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 g Havregryn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 g Flødechokolade . . . . . . . . . . . . . 56 g Franskbrød. . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 g Rugbrød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 g Brune ris og pasta (kogt). . . . . . 25 g Bananer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 g Kartofler, kogte. . . . . . . . . . . . . . 15 g Sodavand og saft. . . . . . . . . . . . 12 g Æblejuice. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 g Ærter, grønne. . . . . . . . . . . . . . . . 10 g Gulerødder, kogte. . . . . . . . . . . . 6 g Rå tomater og æbler. . . . . . . . . 6 g

GLYKÆMISK INDEKS GI, glykæmisk indeks, er en betegnelse for, hvor hurtigt kulhydraterne optages i blodbanen, som har stor betydning for energiomsætning og vægtregulering. I oversigten er det hvide brøds påvirkning af blodsukkeret sat til 100. Værdier over 100 har en kraftigere påvirkning, og værdier under 100 har en lavere påvirkning. Generelt stiger en fødevares GI, jo mere den tørres, raffineres, tilberedes og opvarmes.

FØDEVARER MED LAVT GI Grøn salat, tomat, kål. . . . . . . . . 21 Asparges. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Frugtsukker, fruktose . . . . . . . . . 32 Nødder, generelt. . . . . . . . . . . . . 35 Grapefrugt. . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Mælk, skummet. . . . . . . . . . . . . . 42 Mælk, sød. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Abrikoser, tørrede. . . . . . . . . . . . 44 Pasta, frisk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Mysli med A38. . . . . . . . . . . . . . . 50 Pære. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Bønner, tørrede. . . . . . . . . . . . . . 49 Bønner, grønne. . . . . . . . . . . . . . 54 Æble. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Æblejuice. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Blomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

FØDEVARER MED MIDDEL GI Appelsin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Appelsinjuice. . . . . . . . . . . . . . . . 74 Vindruer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Rugbrød med kerner. . . . . . . . . 66 Grove cornflakes. . . . . . . . . . . . . 70 Chokolade. . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Gulerødder, kogte . . . . . . . . . . . 70 Knækbrød. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Marmelade . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Banan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Kiwi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Spaghetti, durumhvede. . . . . . . 78 Popcorn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Ris, brune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Ris, basmati . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Kager, gennemsnitligt . . . . . . . . 84

FØDEVARER MED HØJT GI Pizza. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Rosiner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Majs, rødbede. . . . . . . . . . . . . . . 91 Sukker, sukrose . . . . . . . . . . . . . . 92 Sodavand, saft . . . . . . . . . . . . . . 97 Hvedebrød. . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Grovbrød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Pomfritter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Cornflakes . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Kartoffel – bagt . . . . . . . . . . . . . . 121 Kartoffel, kogt. . . . . . . . . . . . . . . . 80 Ris, hvide, lynkogte. . . . . . . . . . . 128 Druesukker, glukose . . . . . . . . . . 137 Dadler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146

KØR SÅ LANGT PÅ LITEREN SOM MULIGT I hverdagen anbefales det at indtage en grov og grøn basiskost, hvor kulhydraterne fortrinsvis har et lavt GI, så du kan køre så langt på literen som muligt. Fibre, fedtstoffer, proteiner og syrer (fx vand med citron eller en oliedressing med eddike) er med til at sænke et måltids GI. For mange kulhydrater med et højt GI, især stivelse som hvidt brød, grovboller, knækbrød og kartofler samt kager, slik

og sodavand, kan resultere i et forhøjet insulinniveau og efterfølgende lavt blodsukker med træthed og koncentrationsbesvær til følge. Desuden kan overskydende kulhydrater lettere omdannes til fedtdepoter. Bemærk, at mange frugter har et ret lavt GI, og at mange sportsfolk foretrækker pasta, som har et meget lavere GI end kartofler og ris.

blodsukker er det godt med dadler og andre gode fødevarer med et højt GI, så du kan få tilført hurtig energi.

Under og lige efter anstrengende sport og i andre situationer med akut lavt

Kilde: Sundhedshåndbogen, Marianne Palm, Pernille Lund m.fl.)

GI er kun relevant for kulhydratholdige fødevarer, og der er mange andre faktorer, som er afgørende for kvaliteten af den mad, vi spiser, herunder vitaminer, mineraler, fedtstoffer, proteiner og fibre.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 19


MAD & KROP

Vægttab og proteiner I forhold til et vægttab lader det til, at et højt proteinindhold kan have visse forde­ le på kort sigt. På længere sigt ser det ikke ud til, at et højt proteinindhold har nogen særlige fordele i forhold til andre diætty­ per [1, 39]. Ofte er det gennemgående træk for vægt­ tabsdiæter med et højt proteinindhold, at de samtidig har et højere fedtindhold, så det kan være en udfordring helt at adskille, om det er det høje protein- eller høje fedt­ indhold, der er årsag til vægttabet. Men fælles for begge diættyper er imidlertid, at der er et lavt kulhydratindtag. Der er dog nogle elementer, som taler for et højere proteinindhold i kosten. >> Det kræver flere kalorier at udvikle energi fra proteiner og fedtstoffer, og derfor kan man derigennem øge fedtforbrændingen [1,42,43,44] >> Samtidig lader det til, at det er nemmere at holde på muskelmassen under et vægttab, når proteinindtaget er højere [1,42,43,44] >> Desuden oplever mange en større mæthed med proteiner ved lavere kalorieindtag end ved højere indtag af kulhydrat eller fedt [1,42,43,44] >> Ser man på de mere sundhedsorienterede aspekter af et vægttab, baseret på et højt proteinindhold sammen med et lavt kulhydratindhold, lader det til, at risikoen for hjertesygdom og diabetes mindskes [1,45]

>> Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der helbredsmæssigt er stor forskel på, hvilke proteinkilder man benytter sig af. Ved stort indtag af rødt kød og forarbejdet kød er der større risiko for udvikling af hjertesygdom, diabetes og tyk­ tarmskræft [1,45,46]

Hvis man derimod udskifter det røde kød og forarbejdet kød med kylling, fisk, bøn­ ner og nødder, så lader det til at mindske risikoen for hjertesygdom og diabetes be­ tydeligt [46,47]. Hvad skal man så vælge ved vægttab? Er der mon bestemte kropstyper, der taber sig bedre på fedtfattig kost? For at svare på det kan vi skele til et an­ derledes studie, der udkom i 2018. Studiet ville nemlig undersøge vægttab og stillede to diætformer op mod hinan­ den. >> Den ene gruppe af deltagere i studiet skulle spise med et lavt fedtindhold >> Den anden gruppe deltagere skulle spise med et lavt kulhydratindhold

Man havde mange formodninger om re­ sultatet, før studiet blev påbegyndt. Man forsøgte også før studiet at afklare, ved at teste genotyper og fasteblodsukker (base­ line insulin secretion), om nogle deltage­ re ville have en større succes med den ene slags diæt frem for den anden [12,54]. Men efter et år fandt man, at begge grup­ per havde tabt sig nogenlunde ens. Nemlig et gennemsnitligt vægttab på omkring 1213 kilo. Uden at det havde været muligt at afklare, om bestemte typer diæter ville pas­ se særligt godt til bestemte deltagere [12,54]. Det, der var særligt interessant for dette studie, var, at begge grupper samtidig blev bedt om at inkorporere følgende tiltag [12,54] : > gerne mindske indtag af eller helt und­ gå raffineret sukker og raffineret mel > gerne mindske indtag af eller helt und­ gå færdigproducerede fødevarer > lave mad fra bunden og mindske fær­ digproducerede fødevarer > spise mere grønt og plantebaseret > de skulle undgå at spise mange mel­ lemmåltider > de skulle gøre plads til deres måltider – spise med familien og ikke i bilen osv. [12,54]

Med dette studie er der meget, som peger på, at det ikke kun er et lavt kulhydratind­ hold eller lavt fedtindhold i kosten, der i sidste ende påvirker et vægttab.

20

//


Læs artiklen på sund-forskning.dk om de revolutionerende bønner. Søg efter „Bønner hjælper mod overvaegt og diabetes“

Er der andre forhold end kosten, der spiller ind? Når vi taler om et vægttab, er der me­ get ofte størst fokus på den mad, vi spiser og dernæst, hvor meget vi be­ væger os. Det lader da også til at have en stor betydning. Men der er andre vigtige forhold, som der ikke bliver talt så meget om: Hvor hektisk vo­ res livsstil er, hvordan vores søvn er, og hvordan vores helbredstilstand er i forvejen. Alt sammen faktorer, der også har en finger med i spillet om vægttab. Din søvn og din vægt Der er over de sidste årtier foretaget en del studier omkring søvns påvirkning af kroppen. En af de overraskende op­ dagelser har været, hvordan manglen­ de søvn og det at være vågen sent og stå sent op er med til at påvirke vores vægt og vores aktivitetsniveau i en ne­ gativ retning [20,21].

Hvor mange timer et voksent menne­ ske skal sove, kan variere noget. Der er mange faktorer, som kan gøre sig gældende: alder, aktivitetsniveau og meget andet. Men helt generelt har vi behov for at sove seks til ni timer eller måske nærmere syv til ni timer i døg­ net. Det er helt normalt, at man ind­ imellem vågner i løbet af natten, og at kvaliteten af ens søvn varierer dag for dag. Samlet set lader det dog til, at langvarige søvnproblemer er forbun­ det med mange forskellige kropslige belastninger. Belastninger som øget risiko for stress, overvægt, type 2-dia­ betes, infertilitet, hjerte-kar-sygdom­ me og for tidlig død [22,40]. Hvis du gerne vil støtte dit vægttab, kan det dog være en begyndelse at gå i seng, når du er træt. Et pejlemærke for, hvor meget man skal sove, kan være, at når man har sovet nok, våg­ ner man frisk og veludhvilet om mor­ genen – klar til dagen [41].

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 21


MAD & KROP

Stress og din vægt De fleste af os kender til stress i små mængder. Vi har lidt for meget at se til, timerne i døgnet slår ikke helt til, og der kan opstå en hektisk følelse i krop­ pen. Problemet opstår, hvis stressen varer ved, og kroppen ikke får lov at restituere. Så mærker man, at energien ikke helt slår til, og lysten til søde snacks og hurtig energi vokser, og det kan være begyndelsen til en ond cirkel [16]. Når vi oplever at blive presset og „truet“, udlø­ ses der ekstra hormoner for at støtte kroppen i dens „kamp-flugt“-respons. Biologisk set gør det os bedre i stand til at overleve den eventuelle fare. Binyrerne begynder at arbejde for at producere stresshormoner­ ne adrenalin, noradrenalin samt langtidsstresshor­ monet kortisol. Stress opstår for alvor, når kroppen er i pressede og truede situationer, uger og måneder ad gangen. Når binyrerne hele tiden skal producere stresshormoner, opstår der store ubalancer, som gør det nærmest umuligt at give afkald på de søde sager og den hurtige mad. Er kroppen stresset, lader det sig ikke gøre at tabe sig, man kan altså glemme alt om at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger her. Man skal

22

//

ned i gear og have styr på sin stress og sine hormo­ ner, før der bør være fokus på vægttab [16]. Når man taler om stress, er det et emne, man må tage meget seriøst. For langt flere, end man måske lige skulle tro, går rundt med en stressudfordring. Omkring 10-12 pct. oplever hver dag symptomer på alvorlig stress, det er faktisk så mange som 430.000500.000 danskere. Når man taler om stress, er vægt­ øgning eller problemer med vægttab kun en lille del af de konsekvenser, der kan opstå [67]. Stress kan starte med hovedpiner, vægtøgning, ån­ denød, aggressivitet og manglende overblik – men i værste fald kan det være årsag til svære hukommel­ sesproblemer eller hjertetilfælde. Derfor er det også væsentligt at reagere, mens man kan. Komme ned i gear ved for eksempel at benytte sig af yoga, gåture og mindfulness/meditation. Tiltag, der også på sigt kan støtte dit vægttab [67,68]. Portionsstørrelser og vægttab Portionsstørrelser og overspisning har betydning for dit vægttab. Flere studier viser, at serverer man større portioner, så spiser man mere. Nogle studier


viser, at der gennemsnitligt bliver spist op til 30 pct. mere, når man får serveret større portioner [1,48]. Energimængden af den mad, man spiser, kan gøres op i kalorier. Alle fø­ deemner har en mængde energi, de giver til vores krop, som vi altså kan angive i ka­ lorier. Mængden af energi eller kalorier, et menneske har behov for, er selvsagt forskel­ lig fra person til person. Hvilken mængde kalorier, det enkelte menneske har brug for, afhænger af mange forskellige faktorer så­ som alder, vægt, køn og aktivitetsniveau [60]. En større tallerkenportion har flere ka­ lorier end en mindre portion. Men i stedet for at begynde at tælle kalorierne i en given portion kommer du måske længere med følgende råd [62]: >> Portionsanret maden på tallerkenen, spis ikke direkte fra emballagen [62,65] >> Spis langsomt, tag mindre bidder, og tyg maden godt [62] >> Hav fokus på duft, smag og konsistens, mens du spiser. Sluk alle skærme [61,65] >> Spis mad af god kvalitet af gode friske råvarer [62] >> Spis sammen med andre ved et veldækket bord [65] >> Drik ikke alkohol till maden – det mindsker kroppens egne signaler og ens selvkontrol [65]

Overspisning og vægttab År 2020 er året, hvor tvangsoverspisning bliver anerkendt som en decideret diagno­ se. En udfordring, som man regner med, at mere end 40.000 danskere lever med. Man vurderer samtidig denne tilstand til at være både den hyppigste og mest oversete spi­ seforstyrrelse i Danmark. Tvangsoverspis­ ning eller BED (Binge Eating Disorder) er en måde at lindre svære følelser på gennem voldsom overspisning. Ofte er det mange hurtige kulhydrater og forarbejdede fødeva­ rer som pizza, burger, chips, slik, chokola­ de og sodavand, der ryger indenbords ved tvangsoverspisning. Når man er udfordret med tvangsoverspisning, hjælper det selv­ sagt ikke bare at gå færre gange til buffeten, man skal søge hjælp. Der findes i dag både

Gå flere gange til buffeten, lad maden blive i køkkenet, og brug en lille tallerken, så snyder du også din hjerne, der tror, den får rigtig meget mad, fordi tallerkenen er fyldt.

onlineforløb og specielle behandlingstil­ bud, der kan støtte en igennem processen at blive fri af sit madmisbrug. Så gå til lægen, så du kan få den hjælp, du behøver [58,59]. Sygdom og vægt Mange studier, der omhandler kosten, har kigget på, hvad der kan virke sygdomsfore­ byggende. Det er især hjertesygdomme, blodpropper, diabetes og andre kroniske tilstande, man har kigget på. Her er den gode nyhed, at de fødevarer, der er med til at forebygge, også lader til at være med til at holde en stabil vægt. Det er fødevarer som frugt og grønt, nødder og fuldkorn [1, 2, 12, 29]. Flere af de fødevarer, der virker sygdoms­ fremkaldende, er også med til at give vægtøg­ ning. Det er fødevarer som raffineret hvidt mel, sukkerholdige drikke og sodavand. Konventionelt har der været en tanke om, at en kalorie er en kalorie. Men flere studier peger på, at nogle kostemner gør det nem­ mere at holde vægten, mens andre gør det mere sandsynligt at overspise. Hvis det handler om sygdomsforebyggel­ se, så lader det til, at diæter med et lavt fedt­ indhold ikke har nogen særlige fordele [1]. Tværtimod ser det ud til, at kvaliteten af pro­ teiner, fedtstoffer og kulhydrater har mere at sige end kvantiteten. Ligesom studier også peger på, at kvaliteten, altså mad lavet fra bunden, er afgørende for vægttab [1,12,30]. En af de udfordringer, man har fundet, når det handler om almindelige kostsam­ mensætninger med et lavt fedtindhold, er, at de ofte har en stor andel af kulhydrater og stivelse, eksempelvis hvide ris og lyst brød. Man ser mere og mere, at denne kost­ sammensætning med meget kulhydrat og stivelse giver større risiko for vægtforøgelse,

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 23


MAD & KROP

diabetes, hjerte-kar-sygdomme, der også kan være med­ virkende årsag til komplekse helbredsudfordringer som fx det metaboliske syndrom. En tilstand, der kan gøre det endnu sværere at komme af med kiloene igen [1]. Hvad er det metaboliske syndrom? Det metaboliske syndrom bliver også kaldt insulinresi­ stenssyndrom og defineres ved følgende symptomer: en øget livvidde i kombination med et øget blodtryk, et øget sukkerindhold i blodet og/eller en ændret fedtsammen­ sætning i blodet [13,15]. I dag har mindst 20-30 pct. af den midaldrende danske befolkning metabolisk syndrom. Yngre kan dog også have tilstanden. Det lader til at have meget at gøre med både kostvaner og fysisk aktivitet [13,25]. Har man metabolisk syndrom, er der en del belastning på kroppen. Vejen til lindring af denne tilstand kan bestemt være et vægttab. Et af de områder, man gennem studier har fundet positivt, er ved at øge den fysiske aktivitet [24,25]. Men her er ikke medregnet, hvad årsagerne har været til udvikling af metabolisk syndrom. Er syndromet udviklet som følge af stress, må man tage højde for stresstilstande først [25]. Da insulinresistens er en af de primære proble­ matikker omkring metabolisk syndrom, er kostanbefa­ lingerne her ofte med fokus på et lavere indtag af sukker og stivelse og større indtag af frugt og grønt, fuldkorn og nødder [1,2,12,29]. Vægttab og bevægelse De fleste af os ved godt, at vi skal bevæge os. Men bevæ­ gelse handler ikke kun om vægttab, men om generel sund­ hed. Man kunne fristes til at komme med det brugte citat „kroppen er lavet til bevægelse“, og det er da heller ikke helt af vejen. For bevægelse giver sig positive udslag i im­

24

//

munsystemet, blodomløbet, fertilitet, hjertet, det generelle fysiske og psykiske velvære og meget, meget mere. Herud­ over ved man, at muskelmasse er med til at øge forbræn­ dingen af fedt [39]. Men hvor meget skal man så egentlig bevæge sig? Og taber man sig mere, hvis man motionerer mere? Det er der desværre ikke et enkeltstående svar på. Men der er noget, der tyder på, at en vis mængde bevægelse er godt, og at kroppen derefter finder et leje, hvor der ikke skabes yderligere vægttab [35]. Men det kan siges, at hvis du hører til dem, der kun går fra dit hus til din bil og fra din bil ind til dit kontor og sætter dig, så ligger du i den lave ende af aktivitetsskalaen. Så kan du godt regne med at se en øget forbrænding ved fy­ sisk aktivitet. Eksempelvis hvis du begynder at gå omkring fem kilometer et par gange om ugen eller cykler på job. De berømte 30 minutters aktivitet om dagen er ikke helt skævt. Det kan være en rask gåtur, en svømmetur, et par ugentlige zumbatimer, sportsklatring eller noget andet, der får pulsen op og giver dig lidt fugt på panden [35,37,38,39]. Fælles for forholdet omkring varigt vægttab ser dog ud til at være faste rutiner. Det gælder både faste rutiner omkring bevægelse og mo­ tionsvaner, men også hverdags- og familieliv og i den grad også spisevaner, forholdet til mad og andre forhold kan ligeledes spille ind [36]. Vand og vægttab Over de sidste årtier er den måde, vi dækker vores væskebe­ hov på, ændret en del. Der er således mange kalorieholdige drikke på markedet og på middagsbordet. Samtidig er der noget, der tyder på, at vi generelt godt kunne drikke mere almindeligt vand. Faktisk tyder studier på, at man blot ved at øge sit vandindtag kan støtte sit vægttab [49, 50].


Det er en generel anbefaling, at man som voksent menneske drikker om­ kring to liter væske om dagen. Lader man de sukkerholdige drikke stå og kommer så tæt på to liter vand om da­ gen som muligt, lader det til, at man har hjulpet sit vægttab betydeligt. Din urin skal gerne have en let gullig farve og være klar uden megen lugt [51,52]. Hvad er den bedste vægt for dig? Når man taler om vægttab, kan man ikke komme udenom også at tale om vægt. For hvad er egentlig den bedste vægt for dig? For at vi kan få en fornemmelse for en gennemsnitlig vægt, må vi inddra­ ge begrebet om BMI. BMI dækker over konceptet Body Mass Index, Man be­ regner sit BMI i en BMI-test ved at di­ videre sin kropsvægt (i kilo) med sin højde (i meter) i anden. Du kan let finde beregnere på nettet.

OVERSIGTEN SER SÅDAN UD: BMI under 18,5 = Undervægt BMI 18,5 – 24,9 = Normalvægt BMI 25 – 29,9 = Overvægt BMI 30 – 34,9 = Fedme BMI 35 – 39,9 = Fedme klasse II BMI 40 og over = Fedme klasse III

BMI bruges ofte som en indikator for, hvor meget fedt en person har på kroppen. Men det er egentlig ikke så god en indikator for fedtprocenten.

For mennesker, der har store og stærke muskler, kan godt komme til at havne i kategorien for overvægtige, selvom de har meget lidt fedt på kroppen [63,64,66]. Du dør tidligere, hvis du ligger i den undervægtige ende af skalaen. Man har gennem tiden foretaget flere undersø­ gelser om, hvad der er det sundeste BMI at ligge indenfor, når man taler om for tidlig død. Her er der ikke nogen tvivl om, at risikoen for for tidlig død er større, når man ligger i den undervægtige ende af skalaen, end når man ligger i den overvægtige ende [63]. Men skal man finde en idealvægt, har man i mange år regnet med, at den lå inden for normalområdet af BMI [63,66] . Der er dog noget, som tyder på, at normalområdet og den ideelle sunde vægt har rykket sig gennem tiden. Derfor har man også i nyere studier konkluderet, at en sundere vægt i dag ligger omkring et BMI på 27 [63,64]. Men forskere har svært ved at blive helt enige om, hvad der i virkeligheden er sundest. For kurven for sundhed er ret flad omkring normalområdet. Så er man tættere på en BMI på 20 eller 30, men spiser grønt, er glad og lever ak­ tivt, så kan man bare glæde sig over sin sundhed [63].

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 25


MAD & KROP

Hvad kan vi konkludere? Hvis man ønsker et vægttab, er der meget, der ty­ der på, at det ikke er fedt eller kulhydrater, der i sidste ende spiller en rolle. Men at der er mange faktorer, der spiller ind. •

•  Portionsstørrelser: Portionsstørrelser og overspisning har betydning for dit vægttab, tag en rimelig portion, og mærk din mæthed [1,48]. •

 evægelse: De berømte 30 minutters aktiB vitet om dagen er ikke helt skævt. Det kan være en rask gåtur, en svømmetur, et par ugentlige zumbatimer, sportsklatring eller noget andet, der får pulsen op og giver dig lidt fugt på panden [35,37,38,39].

Faste rutiner: Det gælder både faste rutiner omkring bevægelse og motionsvaner, men også hverdags- og familieliv og i den grad også spisevaner, forholdet til mad og andre forhold kan ligeledes spille ind [36].

Vælg kvalitet frem for kvantitet

• Mindsk gerne helt indtag af eller undgå raffineret sukker og raffineret mel • Mindsk gerne helt indtag af eller undgå færdigproducerede fødevarer • Lav mad fra bunden, og mindsk færdigproducerede fødevarer •

Spis mere grønt og plantebaseret

• Undgå at spise mange mellemmåltider • Gør plads til måltider – spis med familien og ikke i bilen osv. [12,54] SPIS GERNE: •

Fedt: Fedtstoffer, der findes i for eksempel olivenolie, fed fisk og fiskeolie [56].

 ulhydrater: Med fibre og stivelse som K kartofler, bælgfrugter, grove grøntsager, fx rodfrugter og kål, frugt, nødder, kerner, frø, rugbrød og fuldkornsbrød og havregryn [50].

•  Proteiner: Kan give en vis mæthed i starten af et vægttabsforløb. Hvis man udskifter det røde kød og forarbejdet kød med kylling, fisk, bønner og nødder, så lader det til at mindske risikoen for hjertesygdom og diabetes betydeligt [46,47]. •  Søvn: Sov gerne omkring otte timer i døgnet. Et pejlemærke for, hvor meget man skal sove, kan være, at man har sovet nok, når man vågner frisk og veludhvilet om mor­ genen – klar til dagen [41].

•  Vand: Lader man de sukkerholdige drikke stå og kommer så tæt på to liter vand om dagen som muligt, lader det til, at man har hjulpet sit vægttab betydeligt. Din urin skal gerne have en let gullig farve og være klar, uden megen lugt [51,52]. •

Sygdom og vægt: Mange studier, der om­ handler kost, har kigget på, hvad der kan virke sygdomsforebyggende. Især hjerte­ sygdomme, blodpropper, diabetes og andre kroniske tilstande. Her er den gode nyhed, at de fødevarer, der er med til at forebygge, også lader til at være med til at holde en stabil vægt. Det er fødevarer som frugt og grønt, nødder og fuldkorn [1, 2,12, 29].

•  Metabolisk syndrom: Det metaboliske syndrom bliver også kaldt insulinresistenssyndrom. Skab øget fysisk aktivitet [24,25]. Fokuser på et lavere indtag af sukker og stivelse og større indtag af frugt og grønt, fuldkorn og nødder [1,2,12, 29].

•  Stress: Er kroppen stresset, lader det sig ikke gøre at tabe sig. Man kan altså glemme alt om at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger her. Man skal ned i gear og have styr på sin stress og sine hormoner, før der bør være fokus på vægttab [16].

LAILA EDSBERG er foredragsholder, sygeplejerske, naturopath IBM, zoneterapeut, studerer p.t. på The Institute for Functional Medicine i Washington, USA. Læs mere på: herlevhelsezone.dk

26

//


Kilder og referencer: 1 https://www.hsph.harvard.edu/ obesity-prevention-source/obesity-causes/diet-and-weight/ 2 https://www.aarp.org/health/ healthy-living/info-2019/low-carbvs-low-fat-diet.html 3 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pmc/articles/PMC6627594/ 4 https://www.healthline.com/ nutrition/23-studies-on-low-carband-low-fat-diets 5 https://www.independent.co.uk/ life-style/health-and-families/ diets-low-calorie-dont-work-whyrestrictive-weight-loss-plan-foodslong-term-a8332351.html 6 https://www.healthline.com/ nutrition/do-low-fat-diets-work 7 http://www.sundhedscentersyd. dk/til-fagfolk/metabolisk-syndrom/ 8 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pmc/articles/PMC6683280/ 9 https://academic.oup.com/aje/ article/176/suppl_7/S44/112289 10 https://jeffreybland.com/knowledgebase/october-2015-issue-robert-rountree-md/ 11 https://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/ECE10423661/ fedt-eller-kulhydrat-forskere-har-testet-vaegttabskure/ 12 https://med.stanford.edu/news/ all-news/2018/02/low-fat-or-lowcarb-its-a-draw-study-finds.html 13 https://www.sdu.dk/da/om_sdu/ institutter_centre/ist_sundhedstjenesteforsk/forskning/maritimsundhedsikkerhed/forskning/ forskningsprojekter/soefart/metabolisksyndrom 14 https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/10-veje-til-v%C3%A6gttab. ashx?la=da&hash=A0F5751466F70B8DBAD9A9C27307A37E6F53ED8A 15 http://www.videnscenterfordemens.dk/risikofaktorer/fysisk-helbred/metabolisk-syndrom/ 16 http://www.stressforeningen. dk/blog/sammenhaengen-mellem-stress-vaegtoegning/ 17 https://www.medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/ fedme/1172-nyt-studie-viser-at-strukturerede-vaner-er-noglen-til-varigt-vaegttab.html 18 Mark E. Wilson, Jeff Fisher, Andrew Fischer, Vanessa Lee, Ruth B. Harris & Timothy J. Bartness: Quantifying food intake in socially housed monkeys: Social status effects on caloric consumption, Physiology and Behavior.

19 https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/stress-kan-give-overvaegt?quicktabs_gallery_n_video=1 20 https://jyllands-posten.dk/ livsstil/familiesundhed/sundhed/ ECE10886117/forskning-for-lidtsoevn-kan-ses-paa-vaegten/ 21 https://videnskab.dk/krop-sundhed/sovn-pavirker-vaegt-og-aktivitetsniveau 22 http://www.vidensraad.dk/ sites/default/files/vidensraad_soevn-og-sundhed_digital.pdf 23 https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvordan-undgaar-man-at-detabte-kilo-kommer-paa-igen 24 https://www.sst.dk/-/ media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/ Fysisk-tr%C3%A6ning-som-behandling/22-Metabolisk-syndrom-Fysisk-tr%C3%A6ning-som-behandling.ashx 25 http://aktivsundhed.dk/da/ fysisk-aktivitet/evidens/33-metabolisk-syndrom 26 https://www.webmd.com/ heart/metabolic-syndrome/ how-do-you-treat-metabolic-syndrome#1 27 Andrews RC, Cooper AR, Montgomery AA, et al. Diet or diet plus physical activity versus usual care in patients with newly diagnosed type 2 diabetes: the Early ACTID randomised controlled trial. Lancet. 2011;378(9786):129-139. PubMedGoogle ScholarCrossref 28 https://jamanetwork.com/ journals/jama/article-abstract/2648632 29 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pmc/articles/PMC1783583/ 30 https://www.huffpost.com/ entry/15-things-that-happen-whe_1_b_5530703?ncid=engmodushpmg00000003&guccounter=1&guce_referrer=aHR0cHM6Ly93d3cuZ29vZ2xlLmNvbS8&guce_referrer_sig=AQAAAFQthvnM3uUxfYT6o3RGxIc9_D85Uv5dCW7HGsQC4x2h4Q_Xg1r1JPKJLDlG2N5Dqj2sZD8Wl345GWz0_6CQR-90LeOWyzWVD-wAFH08bP59iSgw551sr8qV0PnlwhCec9HQP9D1C5BVlak6NnexWzG6y5QaGlK6AFJ9E_EviyTa 31 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/19246357 32 https://academic.oup.com/aje/ article/161/7/672/70862 33 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/21696306

34 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/20416018

51 https://netdoktor.dk/sunderaad/ faa-en-sund-vaeskebalance.htm

35 https://videnskab.dk/krop-sundhed/motion-er-ikke-den-bedste-made-tabe-sig-pa

52 https://www.netdoktor.dk/ nyheder/det-afsloerer-din-urin-omdit-helbred.htm

36 https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2017/12/studie-systematiske-hverdagsvaner-kan-vaere-noeglen-til-varigt-vaegttab/

53 https://www.health.harvard. edu/staying-healthy/the-truthabout-fats-bad-and-good

37 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pmc/articles/PMC3925973/ 38 https://www.mayoclinic.org/ healthy-lifestyle/fitness/expert-answers/exercise/faq-20057916 39 https://www.sciencedaily.com/ releases/2016/01/160127132741. htm 40 http://www.openculture. com/2019/03/sleep-or-die.html 41 https://edition.cnn. com/2014/04/29/health/upwave-weight-sleeping/index.html 42 https://www.healthline.com/ nutrition/how-protein-can-helpyou-lose-weight 43 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/19400750 44 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/15466943 45 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/18541549 Furtado JD, Campos H, Appel LJ, et al. Effect of protein, unsaturated fat, and carbohydrate intakes on plasma apolipoprotein B and VLDL and LDL containing apolipoprotein C-III: results from the OmniHeart Trial. Am J Clin Nutr. 2008;87:1623-30. 46 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/20713902 47 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/21831992 Pan A, Sun Q, Bernstein AM, et al. Red meat consumption and risk of type 2 diabetes: 3 cohorts of US adults and an updated meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2011;94(4):1088-96. 48 https://www.researchgate.net/ publication/7741312_The_Influence_of_Food_Portion_Size_and_ Energy_Density_on_Energy_Intake_Implications_for_Weight_Management. Ello-Martin, J. A., J. H. Ledikwe, et al. (2005). „The influence of food portion size and energy density on energy intake: implications for weight management.“ Am J Clin Nutr 82(1 Suppl): 236S-241S.

54 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/29466592 55 https://www.healthline.com/ nutrition/good-carbs-bad-carbs#section1 56 https://netdoktor.dk/madogkrop/ artikler/fedtopbygning.htm 57 https://www.healthline.com/ nutrition/calories-in-calories-out#what-it-is 58 https://netdoktor.dk/overvaegt/ overspisning.htm 59 https://www.sdu.dk/da/om_sdu/ fakulteterne/sundhedsvidenskab/ nyt_sund/naar_negative_foelelser_spises_vaek 60 https://www.nhs.uk/common-health-questions/food-anddiet/what-should-my-daily-intake-of-calories-be/ 61 https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/nye-raad-skal-hjaelpe-danskerne-med-at-undgaa-overspisning/ 62 https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-hold-op-med-taelle-kalorier 63 https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-er-den-sundeste-vaegt 64 https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2520627 65 https://videnskab.dk/ kultur-samfund/videnskaben-fem-grunde-til-at-vi-overspiser 66 https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/1555137 67 http://www.stressforeningen.dk/ stress-og-statistik/ 68 https://netdoktor.dk/sygdomme/ stress/tag-symptomerne-alvorligt. htm

49 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pmc/articles/PMC2929932/ 50 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/ pmc/articles/PMC2929932/

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 27


MAD & KROP

Fordi du er slank er du ikke nødvendigvis sundere, end hvis du er tyk Og kan man godt være sund og tyk? AF LAILA EDSBERG OG MARIANNE PALM

Der er efterhånden ikke nogen tvivl om, at al for stor over­ vægt kan være både belastende i hverdagen og sygdoms­ fremkaldende, men her henvises til et BMI på 30 og over [1d]. Samtidig er der i udlandet opstået en del kritiske røster omkring hele opfattelsen af BMI, der ikke som sådan er beregnet til at indikere sammensætning af fedt- og muskel­ masse, og derfor kan personer med store muskler fejlagtigt blive opfattet som usunde overvægtige [1e]. Frem for at kigge på BMI og spejl skal du hellere kigge på, hvor meget du bevæger dig, for mange studier fortæl­ ler, at det bør være det helt store bekymringspunkt [1c]. Studier peger på, at inaktivitet giver både større risiko for kræft og hjertetilfælde med døden til følge end en vur­ dering af, om man er tyk eller tynd [1a]. Studier peger også på, at rigtig mange kræftformer kan forebygges ved at øge aktivitetsniveauet. Det gælder især brystkræft, ovariekræft, livmoder- og prostatakræft, hvor risikoen ser ud til at mindskes ved daglig aktivitet. Det er dog særlig signifikant ved brystkræft [1a].

Det samme gælder de meget slanke Man ser lignende resultater hos de tynde. Slanke personer med et BMI omkring 24-25 og under kan have en høj fedt­ procent og lav muskelmasse. Denne gruppe er i lignende risiko for at have forhøjede værdier vedrørende blodtryk, blodsukker og triglycerider. Gruppen kan ligeledes forebyg­ ge mange sygdomstilstande gennem motion og bevægelse [j]. Hvad enten man holder den slanke linje eller har lidt ekstra på hofterne, er daglig motion altafgørende for vores generelle helbred og sundhedsfremme. Vi skal ud og have pulsen op 30 minutter hver dag. Al bevægelse gælder, blot man også får pulsen op [1g]. Konklusion anno 2020 Bevægelse giver os alle flere år at leve i. Samtidig styrker det vores mentale sundhed, gør os mere kreative, og så mindsker det i den grad vores risiko for tidlig død pga. af hjerte-kar-sygdomme eller kræft. Uanset om du er tyk eller tynd.

Et studie på personer med stærk overvægt og fedme Et studie er foretaget på personer med ekstra meget vægt – nogle med et BMI op til 40. Studiet indikerer, at et aktivitets­ niveau på 150 minutter om ugen, altså bare 21-22 minutter om dagen, kan være helt afgørende. I et andet studie, hvor 853 canadiske patienter deltog, så man signifikante forskel­ le på blodtryk, blodsukker og triglycerider med et dagligt aktivitetsniveau på omkring 20-30 minutter [1i].

28

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


LÆS OGSÅ EN SÆRLIG interessant artikel fra videnskab.­dk under Forskerzonen, hvor en dansk ­professor, Thorkild Sørensen, sætter spørgsmålstegn ved hele vores opfattelse af overvægt, og hvad årsagerne er. Vi håber i de næste numre af SUND-FORSKNING at kunne grave et spadestik dybere: https://videnskab.dk/krop-sundhed/mytepaa-afveje-hvad-kommer-fedme-af

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: „Måske årets vigtigste test“ fra februar 2020. For spiser du for meget – eller i virkeligheden for lidt? Som de fleste andre sunde danskere?

Kilder: 1a] http://aktivsundhed.dk/da/undervisning/materiale/ praesentationer/85-kraeft-og-fysisk-aktivitet 1b] https://archpublichealth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13690-017-0213-9 1c] https://www.forbes.com/sites/nickmorrison/2015/07/15/its-not-obesity-we-should-worryabout-its-inactivity/ 1d] https://www.sst.dk/-/media/Nyheder/2019/ Sv%C3%A6r-overv%C3%A6gt/Anbefalinger-Livsstilsintervention-ved-svaer-overvaegt-ver-211019-Hoeringsudkast.ashx?la=da&hash=1EC02749A8FEA593189CA7D4228AED312E756D59 1e] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/ PMC4890841/ 1f] https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2013-6/pulsen-skal-op

BETYDER VORES STØRRELSE EGENTLIG NOGET FOR VORES HELBRED? – eller er det vores selvopfattelse, ­der betyder noget? Hvis man ligger i middelområdet med et BMI mellem 20 og 30, hvad betyder vores selvopfattelse så for vores gene­ relle sundhed? En ny undersøgelse udkommet i 2020 har forsøgt at af­ klare, hvad ens selvopfattelse gør ved helbredet. Det lader faktisk til, at der er en øget risiko for hjertesygdomme og hjertetilfælde, hvis man har en højere BMI og samtidig også synes, at „man vejer for meget“. I modsætning til dem der har en lignende BMI, men synes, de vejer „nogenlunde det, de skal“ [2]. Der er altså noget, der tyder på, at stigmatisering om­ kring overvægt og fedme spiller en afgørende rolle for den enkeltes helbred og muligheder for forebyggelse af hjertesygdom [2]. Man kender ikke den nøjagtige årsag til denne øgede risiko. Men den kunne have en sammenhæng med den mængde stress, der ligger på et menneske, ikke at være glad „i sit eget skind“. Således peger et studie, allerede fra 2010, på, at netop en negativ kropslig selvopfattelse har en negativ påvirkning af unge kvinders mentale sundhed. Studiet peger også på, at mere fokus på sunde tilgange til vægt og kropsidealer er at foretrække [6,7]. Der er meget, der tyder på, at måden, vi vælger at opfatte vores kroppe på, tynde som tykke, er afgørende for både vores fysiske og mentale sundhed. Måske tiden er moden til at favne det forskelligartede, selv kærligheden og de runde former. Et BMI har måske ikke så meget at sige, hvis man er glad, aktiv og kan leve det liv, man ønsker. LÆS OM DE FORSKELLIGE STUDIER HER: 2 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31944464

1g] https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-er-motion-den-bedste-medicin

3 https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/obr.12634

1h]https://www.nhs.uk/news/obesity/can-you-really-beboth-fat-and-fit/

5 https://scholar.google.dk/scholar?q=is+the+correlation+between+health+and+self+perception&hl=da&as_sdt=0&as_vis=1&oi=scholart#d=gs_ qabs&u=%23p%3D15O_3I2PEhwJ

4 Endocrine System in Sports & Exercise. Kraemer & Rogol, ch. 18.

1i] https://www.sciencedaily.com/releases/2018/02/180212144135.htm

6 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/m/pubmed/20828097/

1j] https://netdoktor.dk/fakta/tyndfedt.htm

7 https://www.nature.com/articles/ijo2010229 // 29


30

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gĂĽ til lĂŚge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


FEDT til overvægtige

BØRN skaber sunde blodkar og færre inflammationer

Ud over måske mangel på bevægelse, fordi vi har fået skabt generationer af stillesiddende, digitalt hungrende børn og unge, så har vi også gennem de sidste fire årtier ændret så meget på vores kostvaner, at et boom af svært overvægtige unge er en realitet. Men kunne det også handle om de næringsstoffer, vi tilbyder børn – foruden blot at tænke på kalorier? At en kaskade af inflammationer i blodkarvæggene allerede i børnealderen er en realitet? Et studie på eye-q kunne tyde på det. AF MARIANNE PALM

Vi kan godt i gadebilledet og i sko­ lerne få øje på, at der er kommet flere børn og unge med decideret overvægt og fedme. Altså ikke de deller, vi alle gerne må have som børn, unge og voksne, som blot indikerer, at vi har et stofskifte, der gemmer til trange tider (som vi jo sjældent kommer ud for i et vest­ ligt samfund, men det er en helt anden historie). Men den vægtfor­ øgelse, man godt kan se, er gene­ rende for barnets evne til at bevæge sig og være glad og velfungerende. Her er der tale om den type over­ vægt, som i daglig tale og af fagper­ soner kaldes stærk overvægt og fed­

me, nogle parametre, der fortæller, at der er rod i kroppens kemi, og der skal sættes ind, hvis vi skal bør­ nediabetes til livs. Et hold forskere satte sig for at undersøge, hvordan „fedtsyreprofi­ len“ hos de unge overvægtige var. Det blev målt på mængden af fedt i blodet, men også på de markører, der fortæller, om der måske alle­ rede i så tidlig en alder er årefor­ kalkning, hvor fedt og kalk i blod­ karrenes vægge gør dem stive og ubrugelige. Det kan være en del af et syndrom, kaldet det metabolis­ ke syndrom eller insulinresistens, og sammen med måske forhøjet

blodtryk og forhøjede inflamma­ tionstal i kroppen kan det hurtigt eller langsomt udvikle sig til en diabetes, som kan blive et langva­ rigt og måske uhelbredeligt forløb. 25 overvægtige unge i 15-årsal­ deren, som alle havde et BMI på mere end 33, blev fordelt i to grup­ per. Den ene gruppe fik eye-q, 10 kapsler dagligt, den anden gruppe fik snydekapsler. Forsøget varede i tre måneder, og man så, at ome­ ga-3-indholdet blev forhøjet med 65 pct. EPA-indholdet steg med 191 pct. og DHA med 34 pct. DHAog især EPA-indholdet har en væ­ sentlig betydning, ikke kun for det

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 31


FORSLAG TIL DIG, SOM ER TEENAGER Du vil måske gerne tabe dig, men du orker ikke at blive hverken vegetar eller veganer. Faktisk vil du helst spise, som du plejer, men ved godt, at chips, slik, hotdogs og alt muligt andet skrammel skal ud af din hverdag. Her har Nina Schrøder lavet nogle forslag, du måske kan bruge til at blive en slank teenager. Nina kan du læse mere om på kliniknina.dk.

MORGENMAD Et æg, gerne scrambled æg, for så kan du spise det sammen med en vegetarpølse, og ja! De smager altså godt, når de er stegt.

MORGENMADEN

handler om at blive mæt, så man får mindre lyst til alle mulige mærkværdigheder i løbet af dagen. PS: Hvis du godt kan lide grød, så er det ligesom æg verdens bedste morgenmad.

Eller Cheasy skyr, 0,2% vaniljesmag, fem mandler, lidt havregryn sammen med brombær og blåbær. Eller ingenting! Neeej, for så får du lyst til junkfood, slik og kager i løbet af dagen.

FROKOST Salat med æg, spidskål, nye danske kartofler. Kan du godt lide broccoli, vil din krop takke dig herfra og de næste ti år. Groft rugbrød med makrel, laks, tun eller hellefisk. Eller fintskåret kyllingepålæg. Yoghurt naturel med mysli, hvor der er ti mandler eller nødder af forskellig slags.

I løbet af dagen må du spise ALLE de grøntsager, du har lyst til – jo flere, jo bedre! Og du kan evt. dyppe dem i en pesto eller anden dressing, så længe det ikke er skefulde, du hælder på.

AFTENSMAD Hjemmelavet burger af kylling eller fedtfattigt oksekød, og nå ja, prøv en veggieburger, hvis du aldrig har prøvet den før, du kunne jo blive overrasket. Rugbrødsbolle fra Kohberg eller langtidshævet fuldkornsbrød fra fx Emmerys, dér kan man også få supervelsmagende glutenfrie boller, som blot skal ristes (og kan bruges til frokost). Burgerfyld: tomater, hakkede løg, jalapenos (hvis du kan lide det stærkt), skiver af fedtfattig ost. Tomatketchup fra ISIS, den er der kun meget lidt sukker i. Og sukker feder jo, selvom det er svært at forstå.

32

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


metaboliske syndrom, men også for en god udvikling af hukommelse, evnen til at lære nyt og at få en afbalanceret og rolig hverdag. Mens omega-3-indholdet i blodet steg, faldt omega-6-indholdet, og det er et vigtigt middel til at skabe fær­ re inflammationer i kroppen. Og det gælder alle celler: fedtceller, cellerne i led og muskler, i huden og altså også i blodkarrene, som blev målt her. En af blodprøverne, der anvendtes i testen, var en måling på det såkaldte CRP, C-reaktivt protein, der bruges som en indikator for, om der er inflammati­ oner et eller andet sted i kroppen. Og

det viste sig, at CRP faldt som et udtryk for, at der opstod mindre inflammati­ on hos de unge mennesker end hos de unge i kontrolgruppen. eye-q kan derfor vurderes som væ­ rende en væsentlig støtteterapi til at få stoppet de kaskader af problemer, der kan opstå på celleplan, og som kan gøre det så uendeligt meget sværere at tabe sig for nogle mennesker end for andre. Og der er tilsyneladende andre for­ dele ved at få de gode fedtstoffer fra morgenstunden: Fedt skaber mæthed, så man får mindre lyst til søde ting og andre

mærkværdigheder som fx chips og chokolade, der kan være en instinktiv trang for kroppen til at fylde op med fedt og sukker – begge næringsstoffer er livsvigtige for hjernen, og får man dem ikke til morgenmad, kan det være rigtig svært for ikke at sige umuligt at gå forbi en bager eller en kiosk. Derfor: Fyld op med gode nærings­ stoffer fra morgenstunden, og brug eye-q som tyggetabletter, i flydende form eller almindelige kapsler.

STUDIET PÅ EYE-Q

Kilder: Dangard f, Osikan W, Chen Y, Nilsson U, Gan LM, Gronowitz E, Strandvik B, Friberg P (2010) Atheriosclerosis. 212 (2):580-5 Epub 2010 Jul 21

Omega-3-fedtsyretilskud forbedrer den vaskulære funktion og reducerer inflammation i overvægtige unge.

SanoKardio® En lille kapsel for et sundt hjerte SanoKardio® indeholder tiamin, der bidrager til en normal hjertefunktion

En lille kapsel med et prisvindende ekstrakt fra solmodne tomater af højeste kvalitet. Helt naturligt. Investér i dit hjerte! •  Tomatekstrakt af højeste kvalitet  •  Dokumenteret ved klinisk forskning •   Naturligt indhold af lycopen, betacaroten og  vitamin E •  Prøv produktet og mærk forskellen Fås i helsekostbutikker og på  udvalgte apoteker.

Læs mere på sanokardio.dk // 33


® KOMPR OMISLØS K VA L I T E T

PEA comp

Banebrydende produkt til det endocannabinoide system!

Søvn

Nervesystem

Torpedol® indeholder rosenrod, som bidrager til en normal og rolig søvn samt vitamin B1, B6 og B12, der bidrager til nervesystemets normale funktion.

Det endocannabinoide system (ECS), er et netværk af receptorer, der formidler en lang række signaler rundt i kroppen.

Forhandles hos Helsam og Helsekostforretninger.

BIOSYM A/S

I

TEL. +45 9725 2015

I

INFO@BIOSYM.DK

I

W W W. B I O S Y M . D K


MAD & KROP

Hvis du aldrig føler dig mÌt og/eller er overspiser Først af alt: Tjek lige ud pü madlog.dk, om du er overspiser. For selv om du er for tyk, meget tyk eller lider af fedme, sü lever rigtig mange danskere i den vildfarelse, at de spiser for meget. Men er du virkelig, som i virkelig, en overspiser, er der hjÌlp at hente fra det eneste EU-godkendte naturlige middel, konjakroden, med sit indhold af glucomannan.

Glucomannan Complex hjÌlper i øvrigt ogsü pü sukkertrang og trang til andre mÌrkvÌrdigheder. Suppler gerne med chrom, hvis trangen er helt ustyrlig.

AF MARIANNE PALM

NĂĽr du har indset, at du virkelig er over­ spiser og mĂĽske ogsĂĽ er typen, der alt for ofte spiser „pĂĽ dine følelser“, kan du fĂĽ hjĂŚlp ved at spise masser af fibre, vel at mĂŚrke af den slags der skaber mĂŚt­ hed allerede i mavesĂŚkken. En af dem stammer fra konjakroden, der med sit sĂŚrlige indhold af glucomannan, der danner en sĂŚrlig gel, kan skabe en stør­ re mĂŚthedsfølelse og dermed mindre trang til at fylde mad i det tomrum, mange tror, skal fyldes op med mad. Dette tomrum kan meget vel dĂŚk­ ke over stress, uafklarede følelser, men ogsĂĽ noget sĂĽ jordnĂŚrt som en mave­ sĂŚk, der bare er blevet større af at skulle rumme for meget mad og derfor krĂŚver sin ret til at blive fyldt op, sĂĽ du kan mĂŚrke en tilfredshed i at føle dig mĂŚt. De mere psykologiske ĂĽrsager kan du fĂĽ hjĂŚlp til at udrede hos fx en psyko­ log, der kan EMDR, en dygtig terapeut udi tankefeltterapi eller en hypnotisør. Alle tre behandlingssystemer kan mü­ ske fĂĽ blandt andet din underbevidst­ hed til at holde mund, sĂĽ du fĂĽr et mere naturligt forhold til mad. Andre men­ nesker er blevet rigtig syge af overvĂŚg­

ten, og her skal der nok igangsÌttes et mere langvarigt forløb hos specialister udi de psykiske aspekter, men det ved du sikkert allerede nu, mens du lÌser denne lille artikel. Det glÌdelige budskab er, at den ene metode ikke udelukker den anden. Hvis du gerne vil gøre det lettere pü din vej vÌk fra overspisning, kan du fü glÌde af Glucomannan Complex fra Natur-Drogeriet. Fibrene opløser sig allerede i mave­ sÌkken, hvor de danner en gel, der fyl­ der mavesÌkken op. Det eneste krav er, at du husker at gøre det en halv time før mültidet. Produktet indeholder ogsü cikorierod, der hjÌlper pü din mikro-­ flora i tyktarmen, alt sammen for at for­ bedre din fordøjelse, som kan hjÌlpe dig til vÌgttabet. Og som en lille men ­vigtig parentes Spis pü bestemte tider hver dag üret rundt. Sü bliver din hjerne glad, for den ved, der kommer mad, og fylder du op med det sunde, bliver der mindre trang til det usunde. Südan er det bare. Punktum.





FAKTA Glucomannan Complex indeholder fibre, der kan opsuge vand, som svarer til mange hundrede gange dens egen vÌgt. Du vil føle dig mÌt frem for sulten, og du hjÌlper i øvrigt ogsü dit kolesteroltal ved samme lejlighed, hvis kolesteroltallet vel at mÌrke er for højt og er blevet forhøjet af forkert mad. Sørg for rigeligt med vand sammen med tabletterne, og føl dig mÌt frem for sulten.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gĂĽ til lĂŚge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 35


KROP & MAD

Jo, sunde fedtstoffer er gode og nødvendige! AF MONTSERRAT FARRÉ HERNÁNDEZ

Værsgo, et opråb fra Montse, der gerne deler ud af sin store viden om næringsstoffer! Ja, fedtstoffer bidrager med mange kalorier, men de sunde fedtstoffer er livsnødvendige og udfører også man­ ge andre funktioner i kroppen af eks­ traordinær betydning: –  ENERGI: De udgør de vigtigste energidepoter hos de fleste leven­ de væsener. De giver os en masse energi (9 kcal/gram for de fleste), når de indtages. – S  TRUKTURELT: De udgør cellemembraner. Det såkaldte lipid-dobbeltlag (hovedsageligt dannet af phospholipider, men også kolesterol og glycolipider).

36

Derudover indpakker fedtet de vitale organer, hvor fedtstoffer til­ byder dem et beskyttende omslag. –  TERMISK: Fedtvævet under huden fungerer som en termisk isolator og tillader opretholdelse af kropstemperatur (50 pct. af fedtvævet er under huden). – R  EGULERENDE: Forskellige typer lipider regulerer mange kropslige processer (fedtopløselige vitami­ ner, hormoner og eicosanoide stoffer, blandt andre).

OM MONTSERRAT FARRÉ HERNÁNDEZ – Biopat/Naturopath ibm – Certificeret i klinisk- og sportsernæring – Diætiststuderende www.cbnibm.dk

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


Der findes to hovedtyper af fedt: UMÆTTET FEDT: Det indeholder hovedsageligt umættede fedtsyrer, som op­ deles yderligere i: MONOUMÆTTET FEDT: Det er flydende ved stuetempera­ tur, og det findes i fødevarer såsom olivenolie og avokado. FLERUMÆTTET FEDT: Det er flydende selv ved lave tem­ peraturer og kommer hovedsageligt fra fed fisk (laks, tun, sardiner, ...) og fra vegetabilske kilder (rapsolie, solsikke­ olie, majsolie, hørfrøolie, ...). Der er flere flerumættede fedtsyrer, men der er to, vi ikke kan danne selv, og som vi derfor skal indtage med kosten. Det er de berømte omega-3- og omega-6-fedtsyrer. Disse fedtsyrer har vigtige funktioner i kroppen, og de bliver om­ dannet til primært prostaglandiner, som er nogle vigtige signalstoffer i processer relateret til inflammation, størk­ ning af blod, blodkarselasticitet og inmunforsvaret. I dag spiser vi alt for meget omega-6 og for lidt omega-3, da vores almindelige kost indeholder flere kilder til ome­ ga-6-fedtsyrer, for eksempel næsten alle vegetabilske olier, nødder, frø, men også i de fleste færdigretter, herunder junk­

food. Hvorimod omega-3-kilder er meget mere speficikke, og vi spiser ikke så mange af dem, som for eksempel fed fisk, hørfrø, chiafrø, hampefrø. Det optimale forhold er ikke veldefineret, men et ome­ ga-6:omega-3 forhold på 2:1 og 4:1 er citeret flere steder. Dette afhænger også meget af kilden af omega-6, da det er anderledes, hvis den kommer fra frø og naturlige nødder frem for at komme fra raffinerede olier. Men uanset hvad vi spiser af omega-6-kilde, som fx solsikkefrø og sesamfrø, skal vi også sikre os rigeligt med omega-3-fedtsyrer. Der er dog udfordringer med de flerumættede fedtsyrer: De er meget ustabile og harsker meget nemt, især ved høje temperaturer. Derfor må de ikke bruges til at lave mad, hvor olien skal varmes. DERFOR:  – Brug olierne, når maden er færdig og skal serveres. – Når du skal lave fisk, så brug nogle skånsomme meto­ der, fx kogning, dampning eller i ovn ved lav tempera­ tur og kun lige præcis den tid, der skal bruges og ikke længere.

MÆTTET FEDT: Kommer hovedsageligt fra animalske fødevarer, såsom kød, æg, mælk, men også fra vegetabilske kilder som kokosolie, palmeolie, kakao. Mættet fedt har en meget vigtig rolle og vigtige funktioner i vores krop, selvom det er blevet demo­ niseret mange gange på grund af sit indhold af kolesterol. Men i dag ved vi, at kolesterolindholdet i mad ikke er direk­ te relateret til kolesterolindholdet i blodet (1) og heller ikke direkte relateret til hjertekarsygdomme (2, 3, 4, 5, 6, 7, 8). Mættet fedt, i modsætning til umættet fedt, er rigtig godt til at lave mad ved høje temperaturer, da det er meget stabilt og ikke harsker så nemt. Derfor er det meget bedre at bruge rigtig smør eller kokosolie til at stege i, da det ikke branker så let, når det varmes op. Hvorfor har kroppen brug for mættet fedt: – En stor del af vores cellemembraner er lavet af mættede fedtsyrer. Det er, fordi de er meget stabile og resistente over for frie radikaler, en egenskab, som er utrolig vigtig for membranens stabilitet.

– De har en vigtig rolle i vores knoglesundhed, da de er nødvendige for, at calcium kan komme ind i knoglerne. – Hjernen består primært af mættet fedt. Kolesterol er også meget vigtig: Kolesterol er faktisk livsnødvendigt, da det også er en del af vores cellemembraner, hvor det giver stabilitet til mem­ branerne, det bidrager til hjernens kognitive ydeevne, er forløberen for flere hormoner (kortisol, østradiol, testo­ steron, vitamin D) og er en del af galden. Selvom kroppen får noget kolesterol fra kosten, produ­ cerer vi selv den største del i vores lever. Det betyder, at selvom du ikke spiser noget kolesterol med din mad, vil din krop alligevel producere det, der er nødvendigt for at vedligeholde alle de nævnte funktioner. Så vigtigt er det! Det vil sige, at kroppen regulerer kolesterolsyntesen i henhold til bidraget fra kosten med undtagelse af genetis­ ke sygdomme, såsom familiær hyperkolesterolæmi, hvor der ikke er nogen god kontrol.

// 37


MAD & KROP

TIP

Tag 1 tsk. (5 g) rå hørfrøolie hver dag eller 1 spsk. (10 g) friskkværnede hørfrø, så får du en pæn mængde omega-3.

TRANSFEDTSYRER: Der findes en tredje gruppe fedt, som genereres, når en umættet fedtsyre hydrogeneres for at gøre den fast ved stuetemperatur. Det er dem, vi ken­ der som „transfedtsyrer“, og dem skal du holde dig fra, da de er direkte skadelige for dine celler. Når umættede fedtsyrer hydrogeneres, ændrer de deres atomiske struktur, og de kommer til at ligne en mættet fedtsyre, selvom de fortsætter med at være en umættet fedtsyre med deres egne kemiske egenskaber. Når de kommer ind i krop­ pen, bliver disse transfedtsyrer placeret på ste­ der, hvor mættede fedtsyrer skal indgå. Det kan fx være i cellemembranerne, som har brug for en meget stabil fedtsyre, fordi de nemt kan blive angrebet af fx frie radikaler. Når der kommer en transfedtsyre disse steder, en transfedtsyre, som faktisk er en umættet fedtsyre klædt ud som en mættet fedtsyre, og dermed er en ustabil fedt­ syre, harsker den meget nemt og giver dermed inflammationer i kroppen og ustabile celler, blandt mange andre uønskede effekter. Disse transfedtsyrer findes primært i forarbej­ dede fødevarer som margarine, kiks og kager. Så når du læser ingredienslisten, og der står: hydro­ generede eller delvist hydrogenerede vegetabil­ ske olier, læg produktet tilbage på hylden, og løb fra det, så hurtigt du kan. Heldigvis har vi i Danmark ved hjælp af pro­ fessor Arne Astrup kunnet påvirke hele EU til at forbyde transfedtsyrer, så problemet er næsten udryddet.

38

//

Hvordan kan du minimere risikoen for hjerte-kar-sygdomme? UNDGÅ transfedtsyrer, harskede olier, raffine­ ret sukker og mel, da de favoriserer antallet af små og tætte LDL-partikler, oxidation af kole­ sterol og øger TG/c-HDL-forholdet. PAS PÅ leverfunktionen. Fedtstoffer, følelser, stress og medicin af dårlig kvalitet kan over­ belaste leveren, så HDL og LDL ikke reguleres korrekt. SØRG FOR at spise rigeligt med grøntsager, frugter og ekstra jomfru olivenolie, da de be­ skytter mod oxidation af fedt. SØRG FOR at få nok omega-3-fedtsyrer, som er antiinflammatoriske og passer godt på dine arterie- og karvægge. Frugt og grøntsager såvel som andre fødevarer, der er rige på opløselige fibre, såsom havre (for deres effektive beta-glukaner), bælgfrugter, hør­ frø og agar-agar-alger, begrænser reabsorptionen af kolesterol, der udskilles med galden, og der­ ved fremmes anvendelsen af endogent koleste­ rol til syntese af ny galde (reduktion af LDL). Frø, nødder og ekstra jomfru olivenolie reduce­ rer også LDL.


E N S A L AT T I L F E DT BA L A N C E N Alt dette inden for en sund livsstil fri for toksiner, der ikke inkluderer rygning eller alkoholholdige drikkevarer, med sædvanlig fysisk træning, en god søvnhygiejne og god stresshåndtering.

Rucolasalat med avokado, mango og valnødder Til 2 portioner: 150 g rucola ½ mango, moden 1 avokado, moden 2 håndfulde valnødder

Hvor meget fedt skal man indtage? Den officielle ernæringsmæssige anbefaling er, at fedt ikke overstiger 30-35 pct. af de samlede daglige kalorier. Fordelingen skal være afbalanceret og mindre end 10 pct. mættet, 5-10 pct. flerumættet og 10-20 pct. monoumættet. Snarere end at bekymre os om den nøjag­ tige mængde fedt, vi indtager, skulle vi helle­ re tænke mere på at få bidraget af essentielle fedtsyrer via kosten fra friske, kvalitets- og uforarbejdede fødevarer.

Dressing: 2 spsk. ekstra jomfru olivenolie ½ spsk. friskpresset lime- eller citronsaft 1 spsk. balsamicoeddike Salt og friskkværnet peber

Kilder: 1 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18575296 2 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2824152/ 3 https://academic.oup.com/jn/article/145/2/299/4616071 4 https://jamanetwork.com/journals/jama/article-abstract/381733 5 https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/j.13652753.2011.01767.x 6 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22208554 7 https://academic.oup.com/ajcn/article/91/3/535/4597110 8 https://annals.org/aim/article-abstract/1846638/association-dietary-circulating-supplement-fatty-acids-coronary-risk-systematic-review

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 39


MAD & KROP

Alle har brug for en god olie Endnu en gang smider vi olie på siderne her i SUND-FORSKNING. Det gør vi for at slå fast, hvorfor olie er så essentiel for dig og din sundhed. AF BENEDIKTE MIKKELSEN

Heldigvis behøver vi ikke at spise olie lavet på fisk, da alger har helt særlige helsemæssige fordele. Planteplank­ ton, kan vi kalde havets grøntsager, og det er da også føde for dyreplankton og større vandlevende dyr. Plankton er meget næringsrigt, og navnet dæk­ ker over mange forskellige encellede organismer, som også tæller alger, der ud over at være en lækkerbisken for mange af havets dyr også i høj grad er det for os mennesker, og vi kan heldigvis få det i form af kosttilskud. Flere og flere har fået øjnene op for havets grønne spise, da algerne er et miljøvenligt alternativ til fiskeolie, der samtidig giver vegetarer og vega­ nere adgang til de vigtige DHA- og EPA-fedtsyrer. Derfor spredt ud på siderne her får du lidt olie-guf, så du ved, hvorfor du skal i gang med dit daglige olieindtag af vegetabilsk olie.

40

//

Er du i underskud? Vi mennesker kan selv danne EPA og DHA ud fra alfa-linolensyre, som har vegetabilsk oprindelse. Desværre kan omdannelsesprocessen hæmmes af fordøjelsesproblemer, iltede fedtstoffer i kosten, højt indtag af omega-6-fedt­ syrer (forskubber fedtsyrebalancen) og sygdom. Mængden af færdigomdan­ net EPA og DHA svarer derfor ofte ikke til det behov, vi reelt har, og derfor kan et tilskud være en fordel. Hvorfor omega-3? Omega-3-fedtsyrerne DHA og EPA er indbygget i den cellemembran, som omgiver alle kropscellerne. Efter behov bliver de omdannet til eiko­ sanoider, som er en stor gruppe af hormonlignende signalstoffer, der blandt andet omfatter prostaglan­ diner, leukotriener og tromboxaner. Eikosanoider kan også blive dannet fra omega-6-planteolie, men de er for­

skellige fra eikosanoiderne, dannet fra omega-3-alger eller fiskeolier. Omega-3- og omega-6-eikosano­ idernes indbyrdes balance har afgø­ rende indflydelse på forløbet af man­ ge fysiologiske reaktioner i kroppens stofskifte, og som en tommelfingerre­ gel gælder det, at eikosanoider dannet fra omega-3-alger eller fiskeolie er mere fordelagtige end eikosanoider fra omega-6-planteolier. DHA og EPA – godt for faktisk alt Ikke mindst din hjerne, dit kredsløb og syn. Omega-3-fedtsyren DHA udgør nemlig 20-30 pct. af hjernens fedtstof­ fer, og derfor er tilførslen af DHA især vigtig for både hjernens opbygning og funktion. Faktisk har DHA og EPA stor betydning for overførslen af signalstof­ fer fra aksonenden til receptorerne i cellemembranen i alle nervecellerne. Mængden af DHA og EPA er derfor af­ gørende, da det har stor indflydelse på


Adskillige forsøg viser, at der også er en sammenhæng mellem indtagelsen af omega-3-fedtsyrer og et sundt hjerte. DHA er nemlig vigtigt for et sundt kredsløb, da det forbedrer vævenes og karrenes funktion. I øjets nethinde findes høje koncentrationer af DHA, særligt i fotoreceptorerne. DHA har stor betydning for de signalstier, der omdanner lyssignaler til nerveaktivitet, og DHA er således nødvendigt for et optimalt syn i alle aldre.

LIDT FAKTA OM ALGER Der findes over 30.000 forskellige algearter, som varierer i størrelse fra en tusindedel millimeter til 60 meter. Alger deles i to grupper, nemlig mikroalger, som er encellede alger, og makroalger, der har flere celler, og som vi bedre kender under navnet tang. Schizochytrium tilhører gruppen af mikroalger, og de alger, der indgår i Vegetabilsk Omega-3, er af slægten Schizochytrium.

Undgå bismagen af fisk, og snup en kapsel med Vegetabilsk Omega-3.

alle hjernens funktioner. Omega-3 har nemlig en smidiggørende effekt på cel­ lemembranen og gør det derfor muligt for de fedtopløselige signalstoffer at passere den fede neuronhinde. Uden DHA og EPA i cellemembranerne vil signalstoffer som fx noradrenalin, do­ pamin, acetylkolin og serotonin have svært ved at passere. Signalstofferne har blandt andet betydning for dit hu­ mør og personlighed.

Mikroalgerne er allernederst i fødekæ­ den og derfor den oprindelige kilde til omega-3. Vegetabilsk Omega-3 fra Ber­ thelsen er lavet på bæredygtige alger, da de dyrkes i kontrollerede FDA-god­ kendte produktionsanlæg. Du skal der­ for ikke have dårlig samvittighed over, at havene „tømmes“ for alger, men de specielle alger gør, at der kan dyrkes alle de alger, der ønskes, uden at mil­ jøet belastes.

Få din omega-3 vegetabilsk Du kan sagtens spise den direkte kil­ de til omega-3. Fisk spiser alger, men springer du fiskeleddet over og spiser alger, så får du dit omega-3 direkte. Snupper du mikroalgerne, i stedet for fisken, så undgår du også ophobningen af miljøgifte, som sker igennem føde­ kæden. Mange tror fejlagtigt, at fisk og krill selv producerer omega-3, det er dog ikke tilfældet, da fisk og krill får deres omega-3-fedtsyrer fra mikroalger.

G RAV ID? Eller tænker på at blive det? Så i gang med olien. DHA har nemlig stor betydning både før, under og efter graviditeten for fostrets og barnets udvikling af hjernen, øjnene, centralnervesystemet samt den kognitive udvikling.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 41


MOTIVATION & VELVÆRE

Sundhed som

RELIGION Jeg har løbet et maraton … Nå, hvad så, jeg har lavet fem ironmen. Ekstreme sportstyper vinder mere og mere frem, og vores valg af sportsgrene er i høj grad med til at definere, hvem vi er som mennesker. Er du blandt det stigende antal af ekstremsportsudøvere, så skal du have styr på kosten og ikke mindst, hvilken støtteterapi du skal vælge.

AF BENEDIKTE MIKKELSEN

Vi dyrker og tilbeder ikke længere en Gud – vi dyrker og til­ beder os selv! Inden der går religionsdebat i den, så maler vi med den brede pensel i artiklen her og sætter tendenser­ ne lidt på spidsen. Men at kirker landet over laves om til fitnesscentre, er et tydeligt tegn på udviklingen. Forskning viser, at sundhe­ dens retorik er magtfuld og altomfattende, og det er van­ skeligt at argumentere mod sundhedens argumenter. An­ skuer vi sundhed som en ny religion, så har vi forklaringen på, hvorfor vi er mange, som imponeres over dem, som har gennemført deres femte ironman eller løber et mara­ ton hver søndag. Det er vi, selvom vi er fuldt ud klar over, at det er både usundt for kroppen og en hobby, som for manges vedkommende skubber næsten alt andet til side. Sundhed har altid været forbundet med religion, hvor det værdige liv er uden sygdom og dårligdom, men nu anser vi sundhed som det, der definerer „det gode liv“. Sundhed er en moralsk forpligtigelse Sundhed anses for at inkludere noget eksistentielt me­ ningsfuldt og livsformende, så dét at leve det gode sunde liv tillægges nogle personlige værdier, der anses for at være

42

sund adfærd. Vi får altså i høj grad mulighed for at be­ dømme en person, ikke mindst personens sociale status, ud fra det visuelle helbred. Vi har en tendens til at se ned på mennesker, som udstråler usundhed, fx i form af over­ vægt. Det sunde liv giver os en beskyttelse mod sygdomme og døden, idet risikoen mindskes gennem sundhed. Sund­ hedsrelaterede aktiviteter er så at sige med til at sikre os vejen til frelse – det lader vi ikke længere være op til Gud. Når vi taler sundhed som religion er fitnesscentret en vigtig ikonisk lokation, som repræsenterer vores moralske værdi­ er, forventninger og ikke mindst forpligtelser. Så ser vi sundhed ud fra et religiøst synspunkt, så er det nu en decideret moralsk forpligtelse at holde sig sund ved at dyrke motion og spise varieret sund mad. Ekstremsport er blevet en folkesport Du kender sikkert en, som har gennemført en ironman, og du kender med garanti en eller flere, som har gennem­ ført et maraton. Er du selv blandt maratonløberne, iron­ man-dyrkerne eller dyrker anden form for ekstremsport, så bør du tænke ekstra meget over, hvordan du støtter din krop bedst muligt. Terranova har flere elitesportsudøvere

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


Fitnesscentre er fysisk flyttet ind i udvalgte kirker rundt omkring i landet. Psykisk er fitnesscentret også blevet stedet, hvor vi tilbeder – nemlig os selv!

Easy Iron Complex nævnes desuden af de professionelle maratonløbere. Jern er et vigtigt mineral i forhold til præstationsevnen, idet jern indgår i hæmoglobin, myoglobin, cytochromer og andre enzymer i muskelcellen, som alle er involverede i transporten og metabolismen af ilt. Generelt er der ved træning en større jernomsætning i kroppen.

som fans. Blandt maratonløberne er Life Drink blandt fa­ voritprodukterne, når det kommer til at bygge kroppen op til at blive stærk og udholdende. Det kan man godt for­ stå, for Life Drink er nemlig et helhedsorienteret produkt, hvor 29 forskellige planter, urter og bær er omdannet til et koncentrat, der kan udrøres i vand eller anden væske. Pro­ tein, risklid, frysetørret grønt, frysetørrede bær, omega-3, -6 og -9, frysetørret champignon, probiotika, præbiotika, fordøjelsesenzymer og alger er alle at finde i produktet, som tilsammen er med til at opbygge optimale vilkår for optagelse og omdannelse af den gode kost, som du selvføl­ gelig indtager. Det er krævende for kroppen at dyrke meget motion. Jo mere du forlanger af din krop, jo mere bør du være opmærksom på at få den rette kost. Du kan træne lige så hårdt, du vil, men hvis du ikke spiser den rette kost, så får du ikke det fulde udbytte af din træning. Og det er da super surt at bruge timevis i fitnesscentret eller ude på lø­ bestien og så ikke få det optimale resultat. Korrekte mæng­ der og valg af næringsstoffer før, under og efter træning er derfor vigtige faktorer i forhold til din restitution og præ­ station. Vi har før skrevet om træningspakken fra Nordiq Nutri Sport, som ikke kræver meget tankeaktivitet at tage, da den simpelthen er udformet til at tage, ja, både før, un­ der og efter din træning.

// 43


MOTIVATION & VELVÆRE

Du nedbryder og beskadiger dit muskelvæv, hver gang du træner. Når du hviler og spiser, så repareres dit muskelvæv. Du smadrer kroppen med vilje … … hver gang du træner. For der sker nemlig en nedbrydning og en beskadigelse af dit muskelvæv. Når du spiser og hviler, så repareres muskelvævet. Men spiser du en utilstrækkelig kost, så opbyg­ ges vævet ikke optimalt, og du opnår dermed en utilstrækkelig restitution. Kosten hjælper også til, at du får fyldt dine kulhydratdepoter op, så der kan frigives noget energi under dine trænings­ pas. Er kosten mangelfuld, bliver dine depoter ikke fyldt ordentligt op, og din energi vil slippe hurtigere op, og du bliver hurtigere træt, når du træner. Som minimum er det en god ide at tage en multivitamin/et multikosttilskud. Går du ind på terranovahealth.com kan du her se, at førom­ talte maratonløbere anbefaler blandt andet Living Multinutrient. Det er et multiprodukt, som virke­ lig indeholder mange gode vitaminer og minera­ ler, herunder B2-vitamin, som har stor betydning for energiproduktion samt kulhydrat- og fedtom­ sætning. Muskelopbygning og hormonproduk­ tion behøver B2-vitamin. Cellerne har brug for B2 til energiproduktion. Du finder desuden en høj koncentration af C-vitamin. Vitaminet er en kraftig antioxidant, det er en vigtig del af immun­ processerne og er kendt for at bekæmpe infekti­ oner og betændelsestilstande. C-vitamin er også et vigtigt co-enzym i nervesystemets processer og hjælper dermed til opretholdelsen af både fysisk og psykologisk sundhed. Mineralerne calcium og magnesium, som begge er essentielle for ener­ giomsætning, musklers funktion og muskelsam­ mentrækning og stærke knogler, finder du også i Living Multinutrient. Lovlig og naturlig doping! Får du i form af Cordyceps, som længe har været kendt blandt topprofessionelle sportsudøvere. Hos Terranova frysetørres cordyceps, så det beva­ rer sine gavnlige egenskaber. De medicinske svam­ pe cordyceps fik for alvor opmærksomhed i 1993, da kvindelige kinesiske atleter brød alle verdens­ rekorder og nævnte cordyceps som et essentielt bidrag til successen. Flere kliniske forsøg har da også vist, at cordyceps øger iltoptagelsen i de røde blodlegemer og dermed forbedrer den fysiske præ­ station, reducerer træthed og oxidativt stress. Du finder cordyceps i flere af Terranovas pro­ dukter, herunder Beetroot, Reishi og Cordyceps

44

//

FOR ME G E T ? For mange repræsenterer den trænede krop den ultimative sundhed og en vej til lykke. Det er i hvert fald en måde at udvise vilje og kontrol. Men pas nu på, at dit ideal for det gode liv og din lykkefølelse ikke reduceres til et kontrolleret lidelsesprojekt, hvor du presser dig selv og din krop til det yderste. Du kan faktisk godt være glad, selvom du har lidt ekstra på sidebenene, og „muffintoppen“ pryder buksekanten.

Life Drink fra Terranova nævnes som en grundsten i kost af flere af de professionelle sportsfolk, som udtaler sig på terranovahealth.com.


LAD IKKE INFEKTIONER OG INFLAMMATION STOPPE DIG! Svampe, fx cordyceps og reishi, som mad og medicin har eksisteret verden over i tusindvis af år. I dag ved man, hvad der gør dem så enestående. Det er indholdet af polysakkariderne, kaldet betaglucaner, som hjælper med at vække vores immunsystem. Ved at påvirke bl.a. nogle særlige immunøer, kaldet peyerske plaques, i vores tyndtarm, sendes kaskader af beskeder til de mange forskellige immunkomponenter, som har vidt forskellige funktioner: Nogle sørger for, at vi ikke så let får infektioner, andre rydder op i gamle toksiner, som cellerne hvert eneste sekund smider ud som affald, mens nogle tredje tager sig af den del af immunsystemet, som har med behandling af virus eller inflammationer at gøre.

Selvfølgelig kommer Glucosamin, Boswelia og MSM Complex også på banen, når vi taler ekstreme sportsudfordringer. Glucosamin er et vigtigt stof, som indgår i flere forskellige molekyler i ledbrusken. Det er med andre ord en biologisk „byggesten“, der medvirker til at opretholde strukturen i ledbrusk og er derfor afgørende for ledbruskens tilstand. Sammen med MSM (svovl), som gennem forskning har vist sig at mindske inflammation og muskelkramper, reducere smerter og forbedre blodtilførslen. Boswelia har mange gavnlige egenskaber, men er først og fremmest kendt for sin lindrende virkning i led, sener og muskler.

Super-Blend og Codyceps, Rhodiola og Ginseng Super-Blend. Rødbede indeholder nitrat, som kroppen omdanner til nitrit. Blodå­ rernes yderste forgreninger påvirkes af stoffet, så der strømmer mere ilt til musklerne. Du får dermed en bedre iltudnyttelse, som øger præstations­ evnen under din træning Reishi-svampen har været kendt lige så længe og er i den kinesiske medicin kendt som „udødeligheds­ svampen“. Den fremmer kredsløbet, immunforsvaret og styrker leverens funktioner. Rhodiola, bedre kendt som rosenrod, indeholder stoffer, som dæmper stress, giver mere ener­ gi og forbedrer din udholdenhed. Ginsengroden hjælper dig med at få en bedre iltning i luftvejene, du får også mere ilt ude i musklerne, så de hurtigere kan bevæge sig – du får faktisk lyst til at bevæge dig, og du bliver ikke så hurtigt udmattet igen. Meget andet lækkert finder du i pro­ dukterne, som nærmest er en sym­foni af naturlig doping.

Find energi til at være unik En stærk diskurs, når det kommer til ekstremsport, er den individuali­ stiske diskurs. Vi vil alle gerne være unikke og specielle. Værktøjer, vi anvender til at gøre os unikke og specielle, er fx vores madvaner, ar­ bejdsvalg, valg af bolig, men altså også i høj grad valg af sportsgren. Hr. og fru Danmark har for længst snøret løbeskoene og er faste delta­ gere i diverse temaløb af variende hårdhedsgrad, ligefra maraton til „lysløb“ i København. Så hører du til gruppen, som gerne vil skille dig ud og være unik gennem dit valg af sport, så tyr du måske til mere ekstre­ me sportsudøvelser. Men det nytter ikke, hvis energien ikke er der. Er du i tvivl om, hvordan du kan præstere optimalt, så opsøg en professionel kostvejleder, såsom en biopat eller diætist, og få lagt en kostplan.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 45


MAD & KROP

ET NYT SYN på antioxidanter

NÅR BÆR OG URTER KAN GØRE EN FORSKEL FOR VORES ØJNE

Tager vi på tur verden rundt og kigger på urter og bær, får vi let øje på en hel flok traditioner blandet med moderne forskning. De aktive stoffer er fundet, forskerne har haft planterne under lup, og resultatet er en mulig støtteterapi til aldersrelaterede øjensygdomme. Her har vi fokus på den såkaldte tørre AMD.

AF MARIANNE PALM

AMD (Aldersrelateret Macula Degeneration) er den mest almindelige årsag til svær synsnedsættelse i Vesten og betegnes i daglig tale som „alderspletter på nethinden“. Omkring hver tiende dansker over 75 år har sygdommen, hvor der kan opstå forringet skarpt syn/læsesyn, da AMD påvirker sansecellerne i nethindens gule plet (macula lutea). Symptomer er fx billedudfald, sløret syn og synsforvrængning. Synsnedsættelserne varierer fra lette til meget svære og kan på sigt føre til blindhed. Sygdommen optræder i to former: tør AMD og våd AMD. Sidstnævnte kan føre til betydelig synsnedsættelse inden for uger til få måneder. Årsagerne er ukendte, men det er dokumenteret, at en fremskreden alder samt rygning øger risikoen for at få sygdommen. Det er ydermere dokumenteret, at AMD i nogen grad er en arvelig sygdom. Derfor bør alle, hvis forældre har mistet syn på grund af AMD, have for vane at tjekke synet på et øje ad gangen med jævne mellemrum. (kilde: Øjenforeningen.dk)

46

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


Et kig på naturens muligheder I naturen findes der flere end 750 forskellige ca­ rotenoider. De bliver alle optaget og omdannet af planter, alger, bakterier og svampe, men dyr og mennesker er nødt til at få dem hver især gennem kosten. Blandt alle disse carotenoider er det kun lutein, der med sit indhold af zea­ xanthin tilsyneladende kan gøre en forskel for øjets nethinde (retina). Det aktive stof indgår

som en af de vigtigste bestanddele af den gule plet, macula lutea, som sørger for, at øjet ikke tager skade af den stråling, øjet modtager ved at filtrere især den del af lyset, som kaldes det blå lys. Denne beskyttelse af øjets nethinde gør, at man måske kan beskytte sig mod AMD, især den tørre form.

RETINA

DEN GULE PLET

(Macula lutea)

PUPIL

IRIS

En metaanalyse på luteins virkning på AMD I en metaanalyse kigger man på en lang række studier fra hele verden for at se, om man på tværs af (økonomiske) in­ teresser kan sandsynliggøre, at fx lutein har en effekt på den gule plet i øjet og dermed på forskellige øjenproblema­ tikker, i det her tilfælde AMD. I under­ søgelsen indgik en række studier med i alt 1.176 patienter med AMD, hvor cirka halvdelen har fået placebo, altså kapsler uden aktivt indhold i. Forsker­ ne kunne konkludere ved hjælp af de målemetoder, man bruger for at måle

indhold af lutein i den gule plet, at der var en signifikant forskel mellem grup­ pen, der fik det aktive stof, og gruppen, der fik det inaktive stof. Det var vel at mærke ikke kun et enkelt parameter, der blev målt på, men alle kendte me­ toder var taget i brug. Ydermere kun­ ne forskerne konkludere, at brugen af lutein til AMD var en sikker metode at anvende. I undersøgelsen skelnede de til­ syneladende ikke mellem tør og våd AMD, hvilket giver mening, da begge

diagnoser indikerer et henfald af den gule plet, og denne plet i nethinden inde­ holder netop store mængder lutein.

Kilde: Pubmed, EMBASE, Web of Science and Cochrane Library database op til April 2014. Citation: Liu R, Wang T, Zhang B, et al. Lutein and zeaxanthin supplementa- tion and association with visual function in age-related macular degeneration. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2015;56:252–258. DOI: 10.1167/iovs.14-15553

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 47


MAD & KROP

Trøst til øjne – øjentrøst Forsøg har vist, at øjentrøst, Euphrasia officinalis L., som er blevet brugt traditionelt til forskellige øjenproblemer, har en inflammationshæmmende effekt. At dæmpe en inflammation kræver en påvirkning af bestemte immunkomponenter, og det ser ud til, at det er netop her, at øjentrøst kan gøre en forskel.

Kilde: Trakya University Faculty of Medicine Balkan Med J 2014;31:29-36 © 2014, Assessment of Eyebright (Euphrasia Officinalis L.) Extract Activity in Relation to Human Corneal Cells Using In Vitro Tests Roman Paduch1, Anna Wožniak2, Piotr Niedziela3, Robert Rejdak2 Euphrasia officinalis L

Blåbær fra Norden er de bedste

Anthocyaniner er et svært ord at udtale, men til gengæld en fryd for øjet, da den kraftige antioxidant ikke kun hjælper den gule plet med at blive beskyttet mod frie radikaler forårsaget af UV-stråling, men også kan forbedre blodcirkulationen i øjet og samtidig styrker øjets bindevæv ved at hindre skadelige enzymer i at ødelægge blodkarrene og dermed hele øjets opbygning af bindevæv. New Nordic har valgt de vilde blåbær fra Norden, fordi de små bær indeholder ekstra store mængder af denne flavonoid, som netop er den, der danner det blå farvestof. Anthocyaniner finder du i alle farverige blå og røde grøntsager og frugter, men især de helt mørkeblå, næsten lillafarvede bær indeholder mest.

Til dig, der vil lidt tættere på det naturlige farvestof

Anthocyaniner er anthocyanidiner, der er koblet sammen med forskellige kulhydratgrupper. Anthocyaniner er ofte intenst farvede og forekommer specielt i blomsterne, men også i frugter og bær hos mange plantearter. Farverne kan fx være purpurrøde, blå, violette, højrøde og grålilla. Anthocyaniner anvendes som farvestof i fødevarer med E-nummeret E 163, ofte med navnet drueskalsfarve. Andet plantemateriale kan også være udgangsmateriale for ekstraktionen af farvestof til anvendelse i fødevarer, fx forskellige blomsterhoveder.

48

//


Husk også dine C-vitaminer, som ligesom de andre fødevarer, nævnt her i artiklen, har betydning for at stoppe frie radikalers „bombardement“ på de små øjenceller.

BLÅBÆR (Vaccinium myrtillus L.) Vaccinium myrtillus er en særlig art hjemmehørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Blåbærekstraktet i New Nordics Blueberry er fremstillet af den vilde Vaccinium myrtillus, som er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for dens intense farve og smag. ØJENTRØST (Euphrasia officinalis L.) Øjentrøst er en ca. 5-40 centimeter høj, enårig plante med parvis modstillede, takkede blade, hvide eller lyslilla blomster med mørkere striber og en gul plet. I produktionen af Blue Berry er det ekstrakt af hele planten, som bliver brugt i tabletterne.

TAGETES (Tagetes erecta L.) Tagetes er en plante med friskt, grønt løv og med blomster, der kan minde om nelliker. Farverne varierer fra lysegul til orange. Det er plantens kronblade, som bruges i Blue Berry, og det er i disse, at der udvindes lutein. I Blueberry fra New Nordic finder du også zink, kobber og A-vitamin, som bidrager til vedligeholdelse af et normalt syn.

Læs mere på www.øjenforeningen.dk, der har en udmærket gennemgang af antioxidanters virkning i øjet.

SYMPTOMER FOR TØR AMD ER: — Store synsvanskeligheder og -tab. — Mørke pletter/plamager i midten af synsfeltet — Udfald af bogstaver eller ord — som forsvinder — Vanskeligheder ved at genkende ansigter SYMPTOMER FOR VÅD AMD ER: — Hurtigt forekommende synssløring og skævvridning af billedet. — Lige linjer, såsom flagstangen eller dørkammen, opfattes buet. Kilde: www.ohd.dk

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 49


COLLAGEN RED BERRIES STYRK DIN HUD OG KROP INDEFRA Vild Nord ® RED BERRIES er en unik blanding af marine kollagen tilført acerola, vilde nordiske tyttebær, tranebær og ribs, som indeholder naturlige antioxidanter, vitaminer og mineraler, der blandt andet booster din krops velvære og dannelse af kollagen. COLLAGEN RED BERRIES indeholder ingen kunstige smagsforstærkere eller sødemidler, kun naturligt sukker og har et lavt fedtindhold.

» » » » »

Anti-aging kollagenpulver Hud, knogler, led & bindevæv Nordisk, rent & naturligt Høj optagelighed Inner beauty

For at have sunde og stærke led, knogle, hud, hår og negle er vi afhængige af kollagen. Vild Nords COLLAGEN RED BERIRRIES tilfører kroppen den nødvendige mængde kollagen sammen med bærblandingen og giver kroppen en god kilde til protein, bær og kollagen.

Vild Nords produkter kan købes i Helsam, i helsekostbutikker og online. Find inspiration og viden på www.vildnord.dk Vild Nord distribueres af Tellusvitae ApS. Telefon: 7734 0101 Mail: info@tellusvitae.com


VÆGT TAB

Scoville Heat-skala er den internationale standard for kvantificering af varme i forskellige arter af chilipeber. Jo flere capsai­ cin en chili har, jo varmere vil den smage, og jo højere Scoville-rating vil den få.

SPICE

dit vægttab op! 3, 2, 1 – klar! – For nu skal dit vægttab for alvor sparkes i gang, og hvad er bedre til det end en kapsel med en koncentreret chili i form af cayennepeber. Det lyder hot, og det er det også! AF BENEDIKTE MIKKELSEN

Tænk chili ind så mange steder som muligt i dine måltider.

Kalenderen siger april måned, og hvis du skal nå at blive bikiniklar, så skal du i gang nu! ... medmindre du altså alle­ rede er i tiptop stand. Men til dig, som liiiiige mangler de sidste kilo, så er det jo skønt, at du kan få et hot spark bagi med Body-Heat fra Natur-Drogeriet. Det er et kosttilskud med pulveriseret chili/ cayennepeber, som giver dig alle chiliens gavnlige evner, uden at du får ildebrand på tungen, og dine smagsløg futtes af. Men hvorfor er det lige, at chili kan bidrage til en vægtreduktion? Det ser vi nærmere på her. Pyhaaa, det er varmt herinde Der står ild ud af ørerne, og sveden løber af panden. Sådan kan det føles, når du kommer til at sige ekstra chili hos piz­ zamanden. Stoffet, som findes i chili, og som får din krop til at stå i brand, hedder capsaicin. Cayennepeber, som du finder i Body-Heat, er et chiliprodukt, der kom­ mer fra små buske af slægten capsicum, og selvom chilipeber er i familie med den søde peberfrugt, så er indholdet af capsai­ cin op til 30 gange højere i en chilipeber.

På jagt efter muffintoppen Chili kan fremme din krops evne til at forbrænde fedt i stedet for at lagre det. Det er i hvert fald, hvad forskere på Laval University i Canada har fundet frem til gennem en lang række forskellige un­ dersøgelser. Capsaicin ser nemlig ud til at stimulere den naturlige proces, hvor noget af den mad, vi indtager, omdannes til varmeenergi. Det vil sige, at kroppen brænder kalorierne af i stedet for at lag­ re dem. Forskningen tyder desuden på, at indtagelsen af chilipeber eller kost­ tilskud, som indeholder capsaicin, kan bidrage til at styre appetitten og dermed støtte et vægttab. Capsicum-arter virker desuden stærkt kredsløbsstimulerende, så du rigtig får sparket gang i kroppen. Når du prøver Body-Heat, så skal du snuppe to til tre kapsler om dagen mellem en til tre gange dagligt. Du kan selvfølgelig ikke smide dig på sofaen med en pose chips, selvom du spiser Body-Heat. Produktet virker selvsagt bedst, hvis du kombinerer det med en livsstil med sund kost og motion.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 51


VIDEN & VIDENSKAB

Sådan beskytter du dig mod

graviditetsbetinget

sukkersyge

Hvem ville have troet, at helt amindelig C-vitamin kan mindske risikoen for at udvikle sukkersyge under graviditeten? AF BJØRN FALCK MADSEN

Den søde ventetid kan gå hen og blive sur for nogle kvinder, da en lille pro­ centdel af vordende mødre risikerer at udvikle graviditetsbetinget sukker­ syge. Forskere har blandt andet peget på, at det hænger sammen med øget forekomst af oxidativ stress i kroppen, og så passer det jo fint med ny kine­ sisk forskning, der viser, at C-vitamin har en beskyttende indvirkning. Kræver mere end 200 mg dagligt C-vitamin er nemlig kendt som en af de antioxidanter, der mest effektivt bekæmper oxidativ stress. Og ifølge

52

resultaterne fra Tojgji Maternal and Child Health Cohort (TMCHC) har kvinder med højt dagligt indtag af C-vitamin en lavere risiko for at ud­ vikle graviditetsbetinget sukkersyge. Helt konkret viser det sig, at et indtag på over 200 mg C-vitamin har en fore­ byggende virkning. Fås som præparat med lægemiddelkvalitet Den dosis er en del højere end de 75 mg, som er det anbefalede indtag til voksne i Danmark. Og det er tilmed højere end de op til 100 mg, som gra­

vide anbefales at indtage. Her kan det være en god idé at tilrette sin kost, så den indeholder særligt mange af de gode C-vitaminkilder, eller man kan overveje et tilskud af vitaminet. Der findes for eksempel præparater som Bio-C-Vitamin, der er specifikt bereg­ net til at forebygge C-vitaminmangel. Tabletterne indeholder 750 mg C-vi­ tamin af lægemiddelkvalitet, og der er ingen risiko for overdosering, efter­ som C-vitaminet er vandopløseligt, så kroppen udskiller den mængde, som den ikke behøver.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


Stor undersøgelse af godt 3.000 kvinder Lidt over 3.000 kvinder medvirkede i den kinesiske obser­ vationsundersøgelse. De udfyldte spørgeskemaer omkring deres daglige kost og brug af vitaminpiller, så forskerne kunne regne ud, hvor meget C-vitamin de fik. Det var på baggrund af disse tal, at forskerne kunne konstatere, at et indtag af C-vitamin højere end 200 mg dagligt havde en beskyttende virkning mod graviditetssukkersyge.

marsvin samt markant dårligere hukommelse. Marsvin og mennesker har det til fælles, at ingen af parterne kan dan­ ne C-vitamin selv. Det samme gælder for aber, visse flager­ mus, insekter, fisk og muligvis krybdyr. Alle øvrige dyr kan selv danne C-vitamin. Kilde: Clinical Nutrition, februar 2019

Giver stærkere fosterhinde Der er andre grunde til, at gravide bør sørge for at få nok C-vitamin. Vitaminet er nemlig en forudsætning for, at kroppen kan danne bindevæv, og det er især vigtigt for en stærk fosterhinde. Forsøg har faktisk vist, at risikoen for bristet fosterhinde er større hos gravide, der har for lavt indhold af C-vitamin i blodet end gravide med højere C-vitaminindhold i blodet. Vigtigt vitamin for hjernen Tidligere dansk forskning ledet af professor Jens Lykkes­ feldt har desuden vist, at C-vitamin er af vital betydning for normal hjerneudvikling hos fosteret. Forskningen, som er udført på marsvin, afslører, at moderat C-vitaminman­ gel kan resultere i 30 pct. færre nerveceller hos de nyfødte

Kursus i NRT

Ny unik behandlingsform i Danmark

Ta’ 2 weekend-kurser og du kan behandle hele kroppen

Upper Body 23. og 24. maj 2020 i Kbh.

Lær at resette nerve–impulser i musklerne På et NRT kursus vil du lære at: • Afspændedeflestemusklerpåbare30sekunder–letogubesværet •Afspændefxskulderognakkepåbare5minutter–heltindevedhvirvlerne •Behandleselvhårdehasemuskler–udenatbelastedinehænder •AfspændefxPsoas–udensmertepåbare2minutter NRTerenmanuelbehandlingsformsommassageogfysioterapi. Forudsætningerikkenødvendigt.Udvidetmanualsvarendetil 2dagesselvstudiekantilkøbes.Pris1.350,-pr.weekend. SemerepåNRT-Denmark.dkellerNeuralreset.net ellerring2834 3080 / 3011 8111

Lower Body 12. og 13. sept. 2020 i Kbh.

Early bird 4.300,-

pr. weekend Upper Body, early bird tilmelding inden den 26. april 2020. Lower Body, early bird tilmelding inden den 16. august 2020. // 53


MAD & KROP

Kolde facts om det vilde nord Tilsætter man vilde bær til den bæredygtige kollagen, får man et tilskud til slimhinder, til immunforsvar og ja, til hele den konstruktion, vores bindevæv er, og som skal bære os gennem livet. AF MARIANNE PALM

H

er får bæredygtighed en helt ny betydning. Kolla­ gen, som er en stor del af vores bindevæv, er byg­ get op af aminosyrer, som vi nedbryder fra de pro­ teiner, vi spiser i form af kød, fisk, fugl, bønner og linser. Med andre ord vil et normalt måltid mad med proteiner skulle gennem hele vores fordøjelse for at blive til amino­ syrer, der er bundet sammen af peptidbindinger. Hele den­ ne nedbrydning og opbygning er en meget naturlig proces, som er nødvendig for vores organer og slimhinder. Helt naturligt er det, men desværre er der også mange, der må sande, at de ikke har en særlig god fordøjelse, og alle studier viser, at jo ældre vi bliver, jo sværere har vi det med at fordøje og optage vores mad effektivt. Det har man i mange år fra officielt hold peget på, hvad angår vitami­ ner og mineraler, men også proteinoptagelsen kan være et problem. Problemet gælder desværre ikke kun ældre, men alle aldre, for vi har genetisk meget forskellig evne til at optage næringsstoffer, vi har måske nogle tarmproblemer, der gør det sværere at nedbryde vores mad korrekt, og måske spi­ ser vi heller ikke så optimalt, som vi burde. Forskningen hjælper os i dag med at forstå betydnin­ gen af en god bindevævsopbygning i kroppen, og derfor boomer det med kollagenprodukter. Fra det vilde nord er der nu samlet en flok røde bær, som sammen med pep­ tiderne fra fisk kan udgøre en helt særlig hjælp til vores slimhinder rundt omkring i kroppen. Ser vi på de enkelte røde bær, er der masser af flot forsk­ ning, og blander man dem i rigelig mængde i en ovenikø­ bet vildt lækker dåse (ja, de kan godt være pæne!), så får

54

man et boost til kroppen, du kan tage som kur i nogle må­ neder. Det hele smager af bær, og man kan godt fornemme den lidt syrlige C-vitamin fra acerola. Det hele strutter af sundhed direkte ned til cellerne. De mange tyttebær, tranebær, acerola og de røde ribs indeholder et væld af antioxidanter samt C-vitaminer og en lang række andre plantestoffer og har derfor en særlig indflydelse på slimhinderne fra „top til tå“: » Slimhinder i næsen, som skal beskytte dig mod uøn­ skede bakterier og vira. » Slimhinder i hals, svælg og bronkier, der gerne vil have hjælp til at udskille uønskede stoffer, inden de lander inde i vores kroppe. » Fordøjelsen udgør et særligt område, hvor der er man­ ge forskellige typer af slimhinder, og de forskellige lag vil have lettere ved at afværge fremmede indtrængere, hvis de altid har en velfungerende slimhinde, og, ikke mindst, at der er en god blodforsyning via de små bitte blodkar. Det gælder overalt i kroppen, hvor antioxi­ danterne i bærrene blandt et hav af andre funktioner skal sørge for en god næringsforsyning ud til slimhin­ decellerne. » Især kvinders underliv kan være udsat for mange for­ skellige påvirkninger, og blærens slimhinde er den al­ lermest følsomme, men dermed også lettere at påvirke gunstigt: Især er der forsket på tranebærrenes virkning ved blærebetændelser, hvor C-vitaminerne og de så­ kaldte proanthocyanidiner (PAC) kan gøre en forskel.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


BOOST TIL DINE SLIMHINDER

Bærrene har vokset vildt i de nordskandinaviske skove og er blevet håndplukket og tørret. Herefter er bærrene nænsomt pulveriseret, så du får både skind, kød og kerner fra de røde bær.

At slippe for infektioner med de røde bær Tranebær omfatter forskellige arter, bl.a. amerikansk tra­ nebær (Vaccinium macrocarpon) og europæisk tranebær (Vaccinium oxycoccus). Forskellige studier har vist, at de aktive stoffer i tranebær kan støtte blærens evne til at und­ gå infektioner, ved at de aktive stoffer hindrer bakterierne i at klæbe sig fast til blærens slimhinde. Der har været brugt litervis af tranebærsaft gennem de sidste tre årtier, men det giver ikke meget mening at drikke saft tilsat sukker, da mange forskellige typer af bakterier, også colibakteri­ er, som er den hyppigste årsag til blærebetændelse, trives rigtig godt i et sukkerholdigt miljø. Til gengæld giver det rigtig meget mening at anvende tranebær (og de andre mørke bær) sammen med kollagen, så du ud over at skåne blæren for fremmede indtrængere, der sætter sig fast i en uholdbar slimhinde, får opbygget en god slimhinde og en stærk blærevæg. Det sker bl.a., fordi der er et særligt højt indhold af forskellige antioxidanter, som beskytter celler­ ne hele vejen rundt. Denne viden om, hvordan tranebær og andre røde bær kan hjælpe blæren, kan overføres til de øvrige slimhinder hele vejen op til den røde tud, der måske bliver mindre tør og irriteret, hvis der altid er nok af de sekundære plante­ stoffer til at forebygge angreb fra virus og bakterier.

En enkelt måleske af Collagen Red Berries indeholder bær svarende til en hel kop friske bær. Og du kan sagtens tage to måleskeer, så du får i alt 10 gram letoptagelige peptider og to kopper bær. Den ene skefuld kan være den forebyggende. Nummer to, hvis du har særlige udfordringer med bindevævet rundt om i kroppen, og især er denne røde udgave god, hvis du har udfordringer med dine slimhinder og slimhindernes lokale immunforsvar.

KO L L AGEN — E N E NKE L FORKLARING

Kollagen er et stort protein, som hjælper med at opretholde og vedligeholde kroppens styrke og fleksibilitet. Det findes overalt i kroppen, og afhængig af hvilken funktion der er brug for, dannes der mere eller mindre tætsiddende bindevæv, som har brug for forskelligt indhold af kollagen. Funktionerne af kollagenet er mangfoldige lige fra at holde sammen på vores organer, danne hud og underhud til at danne sener, muskler og knogler. I Vild Nords produkter er der anvendt kollagenpeptider, som gøres „vandopløselige“ (hydrolyseres) og derfor er lette for kroppen at optage. Med andre ord har Vild Nord fået skabt et produkt, hvor du ikke først skal have en stærk fordøjelse for at nedbryde proteinet til de effektive peptider, der kan virke ude i kroppen, hvor der er brug for dem. Og med de forskellige bær, i dette produkt de røde bær, får alle celler, herunder slimhinder, en værdifuld støtteterapi. Du kan læse meget mere på www.vildnord.dk.

// 55


OPSKRIFT

Glutenfrit brød, der mætter Et godt og solidt måltid bør bestå af både proteiner, fedtstoffer og kulhydrater. Ved at spise proteiner, kulhydrater og gode fedtstoffer til ethvert måltid vil kroppen få det, den har behov for. Det nærer ikke blot kroppens celler, men også hjernen og giver et større overblik i løbet af dagen. Et solidt måltid aktiverer desuden mæthedshormonerne, blodsukkeret stabiliseres, og organismen får alle de næringsstoffer, den har behov for. Kombinationen af de tre næringsstof­ fer, proteiner, fedtstoffer og kulhydra­

ter, gør forskellen til, om dagen startes med overskud og energi. Her er tre glutenfrie opskrifter, som alle indeholder både protein, fedtstoffer og kulhydrater, der holder blodsukkeret stabilt og humøret højt.

LYST SANDWICHBRØD Brødet smager dejligt som morgenmad med syltetøj, ­marmelade eller chokopålæg, og samtidig mætter det godt og længe. Ingredienser: 3 dl cashewnødder

56

4 store æg

2 ½ tsk. æbleeddike

40 g fint kokosmel (også kaldet kokosfibre)

1 dl neutral plantemælk

1 tsk. bagepulver

 spsk. honning eller ½ sirup

½ tsk. havsalt

//

Karina Villumsen er uddannet farmakonom og helsevejleder. Hun har 11 års erfaring med medicin, helsekost, kosttilskud, naturlægemidler, vitaminer og mineraler samt specielle diæter såsom Low FODMAP, palæo, LCHF, Rawfood, Superfood, mælke- og glutenfri kost.

Sådan gør du: Opvarm ovnen til 170 grader, og sæt en ovnfast skål med vand nederst i ovnen. Denne er vigtig, da brødet vil blive gyldent i midten ved bagning. For en form med bagepapir, eller smør formen med ko­ kosolie eller olivenolie. Blend først cashewnødderne fint i en blender. Tilsæt æbleeddike, honning og plantemælk. Blend, til der opstår en blød cashewcreme. Del æggene i æggehvider og æggeblommer. Hæld cas­ hewcremen i æggeblommerne. I en tredje skål afvejes kokosmel, bagepulver og havsalt. Pisk først æggehviderne helt stive. Pisk herefter æg­ geblommer og cashewcreme sammen til en blød masse. Hæld de tørre ingredienser i, og pisk igen. Dejen bliver som tyk grød. Vend de stiftpiskede æggehvider i æggeblommecre­ men, til dejen er fin og glat. Hæld dejen i formen, og sæt den i ovnen med det samme. Bag brødet ved 170 grader i 40-50 minutter, indtil brø­ det er gyldenbrunt, og en tandstik kommer ud ren, når man stikker den i brødet. Åbn ikke ovndøren, før de 40 minutter er gået, da brødet så ikke vil hæve ordentligt. Lad brødet køle af i 15-20 minutter, inden det fjernes fra formen. Brødet kan holde sig i en uge i køleskabet og smager faktisk bedre efter et par dage.


INGREDIENSFORKLARING Fintmalede loppefrøskaller/FiberHUSK er fint pulveriserede loppefrøskaller. Disse får væske til at klistre mere, end grove loppefrøskaller gør og er med til at holde brød sammen, lidt ligesom gluten gør. Fint kokosmel, også kaldet kokosfibre, har en let kokosagtig smag. Man kan ikke lave fint kokosmel af groft kokosmel. 2 spsk. fint kokosmel = 1 dl fedtreduceret mandelmel. Indeholder 6 pct. kostfibre og 20 pct. protein. Fedtreduceret mandelmel laves af overskydende mandelpulp fra mandelmælksproduktionen, der herefter tørres og kværnes. Det suger mindre væske end hvedemel. Indeholder 20 pct. kostfibre og 40 pct. protein. Fedtreduceret sesammel har en let gennemtrængende smag af sesam. Det smager lidt af tahin (sesampasta). Sesammel suger nogenlunde det samme som fedtreduceret mandelmel. Indeholder 15 pct. kostfibre og 46 pct. protein. Find fintmalede loppefrøskaller, fint kokosmel, fedtreduceret mandelmel og sesammel i helsekostbutikker.

BURGERBOLLER Ingredienser: 4 æg ½ dl plantemælk  dl fedtreduceret mandelmel ½ eller sesammel ½ dl solsikkekerner eller græskarkerner 1 dl sesamfrø  -3 spsk. fintmalede 2 loppefrøskaller (20-30 g)

Sådan gør du: Sæt ovnen på 200 grader. Rør alle ingredienserne sam­ men, og lad dejen hvile i 10 mi­ nutter. Gør hænderne våde, og form seks flade boller på en bageplade med bagepapir. Drys bollerne med sesamfrø el­ ler solsikkekerner. Bag bollerne i 15-20 minutter ved 200 grader.

2 tsk. bagepulver 1 tsk. havsalt Drys Sesamfrø eller solsikkekerner

KIKÆRTEMADPANDEKAGER Ingredienser: 200 g kikærtemel 80 ml olivenolie 4 dl vand ½ tsk. havsalt ¼ tsk. stødt korianderfrø 2 tsk. citronsaft 1 spsk. revet citronskal

Sådan gør du: Varm en pande op på mellem varme. Hæld kikærtemelet i en skål. Lav en fordybning i midten, og hæld oliven­ olien i. Tilsæt gradvist vandet, mens der røres rundt. Tilsæt havsalt, stødt korianderfrø, citronsaft og citronskal. Rør det hele grundigt sammen. De­ jen er let flydende, som meget tynd grød. Smelt lidt kokosolie på panden. Hæld en smule dej på. Når dejen syder, er panden klar.

Hæld dej på panden, og form en pan­ dekage på hele overfladen. Når dejen let slipper panden, kan pandekagen vendes. Hvis man vender for hurtigt, før pandekagen er ordentlig gennem­ bagt, vil den knække. Placer pandekagen på et fad, og læg en anden tallerken over, så pandeka­ gen holdes varm. Server evt. med salat, laks, tacofyld og dressing.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 57


KOSTTILSKUD

Find balancen med rødkløver Overgangsalder*

Rødkløver bidrager til en rolig overgangsalder. Letter gener i forbindelse med overgangsalderen; som fx hedestigninger, svedeture, rastløshed og irritabilitet.Effekten opnås ved et dagligt indtag af 4 kapsler.

Rødkløver kapsler Fra naturens side indeholder rødkløver plantesteroider. I Rødkløver kapsler fra Phyto-serien har vi tilføjet rødkløver ekstrakt, så indholdet af isoflavoner bliver stabilt og endnu bedre kan hjælpe ”varme” og hormonelle kvinder.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler. PLIGTTEKST: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.


OPSKRIFT

Nanna Ewald Stigel Ernæringsterapeut DET

Spidskålssalat

med syltede rødløg

Syltede rødløg er efterhånden en hyppig ingrediens i storbycaféernes retter. Og med god grund for de smager fortrinligt, pynter gevaldigt, og så er de sunde. Her får du dem i simpelt selskab med spidskål.

SPIDSKÅLSALAT: Det skal du bruge til en god stor salat (4-6 personer): 2 rødløg 2 spsk. æblecidereddike 1/2 tsk. salt 1 spidskål En potte eller dusk frisk dild TIL DRESSING: 3 spsk. olivenolie 1 spsk. æblecidereddike 2 tsk. honning eller agavesirup 1 tsk. dijonsennep Salt Peber

Sådan gør du: Start med at sylte rødløgene. Snit rødløg i små tynde både. Kom 1-2 spsk. æblecidereddike og lidt salt over, og vend løgene regelmæssigt i hen over 2 timer. De må gerne stå længere. Snit spidskål helt fint. Og hak dild groft. Bland dressingen, og smag den til. Den må gerne både være stærk og sød. Hæld overskydende æblecidereddike fra løgene. Kom spidskål, dild og de færdigsylte­ de rødløg i en salatskål. Hæld dressin­ gen over, og bland sammen. Server salaten sammen med fx lidt dampet eller stegt fisk og kartofler. Variationsfif: I stedet for dild kan du komme basilikum eller koriander i sa­ laten – og variere smagen, så salaten passer til den mad, du serverer den til.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 59


DICTAMELIA 100% ØKOLOGISK – OGSÅ KALDET KRETA-SALVEN

KÅL OG KÆRLIGHED

A

ICS

ET

O C SM O

TIFIE ER

ICS

ET

BI

TIFIE ER

D

C

BI

ECO

 Insektbid  Beskadigede neglerødder  Revnede brystvorter  Mindre forbrændinger  Tørre albuer

ECO

 Tørre og sprukne læber  Rifter og skrammer  Revnede hæle  Sprukne hænder  Røde barnenumser

D

C

Kender du én med:

100 nemme, sunde og kreative opskrifter med kål. Alle er veganske eller vegetariske og kan laves uden gluten.

O C SM O

XXX BC XXXX

Uden parabener, kunstige farvestoffer eller syntetisk parfume.

Anmeldelser:

“Den ultimative kålguide!” “Nye livretter med kål” “Den bedste investering i din og familiens sundhed” Kålpandekager I Kålbøffer I Kålwraps I Indbagt kål Fermenteret kål I Kåltabouleh I Kålsupper I Kålsalater Kål på flaske og meget andet godt til hele året.

DICTAMELIA er et gammelt hudplejemiddel fra Kreta baseret på økologisk Dictamo, økologisk olivenolie og økologisk bivoks. Det har været anvendt i flere tusinde år til at lindre og beskytte huden samt til rensning af sår og skrammer.

Læs mere om serien på beautyvita.dk Forhandles hos Helsam og helsekostbutikker

Køb bogen på lisbethtordendahl.dk eller hos boghandleren

Kom med i klubben, hvor vi er fælles om budskabet „viden om sundhed uden skjulte agendaer“ Hos sund-forskning er vi ikke bange for at grave et spadestik dybere i kontroversielle emner som: »  Børn og for tidlig pubertet »  Mælks indvirkning på kroppen, og hvordan med mandelmælk? »  Bivirkninger ved hånd­købsmedicin — og ved kosttilskud! »  Og hvad, der ellers rører sig, og du kan være med. Vi vil gerne høre din mening og gøre nytte af netop din viden og dine inputs på sundhedsområdet.

I KLUBBEN FÅR DU SUND -FORSKNING BRAGT LIGE TIL DØREN FOR

KUN 149 KR. OM ÅRET! TILM E LD DIG PÅ W W W. KLU B -SU ND. DK Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til info@klub-sund.dk.


OPSKRIFT

Lisbeth Tordendahl Biopat, phytoterapeut og kostkonsulent

Jeg får ofte spørgsmålet: Hvordan kan kål gøres interessant dag efter dag, hele året? Det hurtige og oplagte svar er selvfølgelig: Køb eller lån min bog Kål og Kærlighed, så skal du se løjer. Den er nemlig en grundig ABC til virkelig vellykket mad med kål og fyldt med kreative og overraskende opskrifter.

Opskrift og foto fra Kål og Kærlighed

Godt selskab

gør en stor forskel

Men skal vi skære det ned til et par få enkle guidelines, så handler det om variation og det gode selskab. Så går der ikke kedsomhed i den, men deri­ mod stimulerende tilfredsstillelse for sanserne. Variation: Brug alle de forskellige kåltyper, brug forskellige udskæringer, og tilbered dem på mange forskellige måder. Det gode selskab: Sød musik opstår, når kemien er god. Når kålen er rå, krammet eller kogt, behøver den ikke altid mere, jeg ser­ verer fx ofte lynkogt broccoli, grøn-, spids- eller savoykål helt enkelt, som det er, hvis det supplerer de øvrige ret­ ter i måltidet godt. Men får kålen sel­ skab af gode legekammerater som lidt

god olie, eddike, citrussaft, krydderur­ ter, nødder og kerner eller svøbes i en dejlig dressing med mild eller kraftig sød, syrlig eller krydret smag, opstår der forrygende smagskompleksitet. Og kålen forvandles nemt fra ordinær til noget særligt. Mere er dog ikke nødvendigvis bed­ re. Princippet „less is more“ er godt at have i tankerne, når du laver mad og arbejder med smag. Du kan skabe de dejligste smagsoplevelser med små virkemidler. Her får du en af de mange popu­ lære og lidt anderledes dressinger fra bogen. Den er lækker til letkogt kål og andre grøntsager i øvrigt og i wraps eller pitabrød. Hvis den laves lidt tyk, er den en god dip og kan også bruges som sovs til både pasta og korn.

ORANGE KOKOSDRESSING: Ingredienser 3 mellem gulerødder 1 ½ spsk. jomfru kokosolie 1 tsk. karry 1 ½ tsk. gurkemeje 2 spsk. appelsinsaft Salt Friskkværnet peber 1 ½ dl kokosmælk (ikke light) Vand Sådan gør du: Skær gulerødderne i knap 1 cm tykke skiver. Varm oli­ en i en lille gryde eller pande med tilhørende låg. Kom karry og gur­ kemeje ved, og vend rundt. Kom gulerødderne ved, og bland godt. Hæld 2 spsk. appelsinsaft ved, og drys lidt salt og peber i. Lad koge under låg på svag varme 15 minut­ ter. Sluk og lad det køle af. Blend med kokosmælken, og tilsæt vand til ønsket konsistens. Smag til med salt og peber og eventuelt ekstra karry.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 61


KEMI

Sådan undgår du

FLUORSTOFFER AF ROSE MAIMONIDE, ROSEMAIMONIDE.COM

Hvis du ikke orker at bekymre dig om alle mulige farlige stoffer, så vil jeg – desværre – anbefale dig at være særlig obs på fluorstofferne. Fluorstoffer i din hverdag Fluorerede stoffer, også kaldet PFC’er, er en gruppe af over 4.700 lumske kemikalier, som nær sagt findes over­ alt, men i så små mængder, at de ikke nødvendigvis skal deklareres. Fluorerede stoffer bruges bl.a. til imprægne­ ring, da de er smarte til at sky fedt, vand og snavs. De anvendes især til sko, overtøj og tekstiler i boligen (voks­ duge, vasketøjskurve, møbelstof m.m.), mademballage (ofte pap og papir, også til økologiske fødevarer), smø­ reolier, slip-let-pander, maling, makeup og imprægne­ ringsmidler samt som flammehæmmere og i pesticider. De er farligst på sprayform. Flere studier viser, at fødeva­ reemballage er en væsentlig kilde til menneskers udsæt­ telse for fluorstoffer.

ROSE MAIMONIDE hjælper børnefamilier med at have nemt ved at leve sundt og grønt i en travl hverdag. I Roses onlineunivers Grøn Stue får du genveje, personlig rådgivning og varmt fællesskab omkring alt inden for din bæredygtige hverdag. Se mere på rosemaimonide.com.

Kilder: Fluorstoffer i forbrugerprodukter – hvorfor forbyde dem? Xenia Trier, Det Europæiske Miljøagentur. Oplæg ved Center for Hormonforstyrrende Stoffer, 30.10.2019 https://ing.dk/artikel/forskere-hejser-advarselsflag-fluor-stoffer-i-slam-130576 http://norden.diva-portal.org/smash/ get/diva2:1295959/FULLTEXT01.pdf

Hvad er problemet? Fluorerede stoffer kan forstyrre selv voksne menneskers hormoner uhyggelig kraftigt og give babyer lavere fød­ selsvægt samt andre medfødte skader. Nogle fluorstoffer kan hæmme immunforsvaret, give forhøjede kolesterol­ niveauer, forringe effekten af vacciner og give øget risiko for visse kræftformer. De ophobes i naturen samt i indre organer som nyrer og lever, hvor de kan gøre stor skade. Fluorkemi i drikkevandet Miljøstyrelsen har fundet høje koncentrationer af fluor­ stoffer som PFOS og PFOA flere steder i det danske grundvand. Der var fluorstoffer over de tyske grænsevær­ dier i 10 ud af 16 målinger.

62

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


VIDSTE DU …

at en ny rapport anslår, at sundhedsomkostninger på grund af fluorstoffer koster mellem 52 og 84 milliarder kroner i EU hvert år?

VIDSTE DU … at ca. 80 pct. af al slam fra rensningsanlæg ender ude på markerne? Det giver stor risiko for, at fluorstoffer spredes i jorden og kan optages i planter og jordbundsdyr.

Du kan heldigvis gøre noget simpelt og ret budgetvenligt for at rense dit drikkevand. Uanset om dit drikke­ vand er forurenet med fluorstoffer el­ ler ej, vil jeg anbefale dig at lade dit drikkevand stå natten over i glasflas­ ker med en stang af aktivt kul. Den kan købes mange steder på nettet. Det tager mindst 6-12 timer for kulstan­ gen at rense en kande vand. Glaskan­ der opbevares i køleskab, da der dan­ nes biofilm ret hurtigt. En kulstang skal koges ca. en gang om måneden og holder i omkring tre måneder. Derefter smides den til husholdnings­ affald, så evt. skadelige adsorberede stoffer bliver afbrændt ved høje tem­ peraturer. Regulering på vej På EU-plan arbejder man hen imod et forbud mod flourstoffer i pap- og papiremballage til fødevarer. I EU’s helt nyreviderede Drikkevandsdirek­ tiv reguleres visse fluorstoffer. Det er især positivt og helt banebrydende, at man kommer til at kunne overvåge og regulere alle fluorstoffer i drikkevan­ det på baggrund af helt nye analyse­ metoder.

Quickguide til en hverdag uden fluorstoffer Det er især vigtigt i forhold til små børn, gravide og kommen­ de gravide. 1. Drop mikroovnspopcorn helt. Køb gammeldaws popcorn, og pop dem i en gryde. 2. Sig farvel til pizzabakken og færdigmad, især pomfritter og anden varm og/eller fed mad, hvor firmaerne ikke har taget aktiv stilling til problemet. Det er nemlig det værste i forhold til at suge fluorstoffer til sig. 3. Køb helst ikke caffe latte og andre varme drikke i engangskrus. 4. Lad være med at bruge imprægneringsspray. 5. Drop slip-let-panden og teflonpanden – eller lad i hvert fald være med at overophede dem. 6. Køb GOTS-certificeret økologisk tøj. Det er det eneste certifikat, som garanterer dig fluorfrit tøj. 7.

Vælg overtøj uden fluorstoffer.

8.

Undgå helst gulvtæpper.

9. Vælg svanemærket maling, og undgå at sove i nymalede rum. 10. Lad nye møbler, madrasser og barnevogne m.m. gasse af udendørs i to uger inden brug. 11. Omhæld alle fødevarer fra pap- og papiremballage til glas. 12. Vælg svanemærket mad- og bagepapir og svanemærkede muffinsforme – de fås i mange supermarkeder.

// 63


DE 5 ELEMENTER

DEL 4:

Sund og skøn med de fem elementer Foråret står for døren, og vi har snart været igennem de fem elementer. Her kan du læse om det fjerde element.

AF METTE MY OPPERMANN

Ildelementet er et meget spændende element, som rigtig mange kan identificere sig med ved diverse ubalancer i kroppen. Organet i elementet er hjertet. Hjertet skal ses som kejseren, der er den overordnede i vores krop, og som skal få det hele til at spille ved hjælp fra de endokrine kirt­ ler, kredsløb og tyndtarmen. Men hjertet er også en vigtig del af vores følelsesliv. Du har sikkert hørt sætningen: „Jeg må lytte til mit hjer­ te“. Hjertet afspejler nemlig sammen med bl.a. tyndtarmen vores indre/psyken. Mennesker, som er i balance i dette element, er passione­ rede omkring livet, har ja-hatten på, er kærlige (hjertemen­ nesker), kan tilgive og har et godt overblik over tingene. Du kan næsten sammenligne det med en sommeraften, hvor du kigger på stjerner og varmer dig ved ilden og kig­ ger ind i de hypnotiserende flammer. Med andre ord, et menneske med en god balance, som du stoler på, kan have fordybende samtaler med og føler tryghed sammen med. Til gengæld har du måske også prøvet at komme for me­ get tændvæske på en grill, flammerne står op, du bliver ban­ ge og stresser over at få dem dæmpet, så ingen kommer til skade. Sådan er det, når elementet er i ubalance. Groft sagt. Her vil personen ofte være højtråbende/hysterisk, be­ kymret og tale meget. Sådan en person har du måske lyst til at flygte fra, og personen kunne trænge til at få lagt en dæmper på sit ildelement.

64

//

Helt fysisk ved ubalance i dette elementet kan det give kredsløbsproblemer som fx overdreven varme/kulde, hjer­ teproblemer, for høj/eller lav puls, stresset og „løs mave“, brystsmerter, hormonelle problemer som svedeture, pms, søvnproblemer, hovedpine, smerter i nakken, skuldre/al­ bue (tyndtarmens meridian), sexuelle problemer som enten overdreven lyst eller mangel på samme. Huden kan være sart og rødsprængt. Tyndtarmens opgave er vigtig i elementet, fordi tyndtar­ m­ens opgave er at optage næring fra vores kost, som skal vi­ dereføres til blodet for at blive godkendt af kejseren (hjertet). Smuk hud i balance med ildelementet – brug urter til din naturlige skønhed Mange af os i Skandinavien lider af sart hud, den klassiske hud, som er lidt rød ved næsen og på kinderne, og som let får karsprængninger. Mange kvinder i overgangsalderen oplever også en æn­ dring i huden, fx slap og tør hud, pga. de hormonelle foran­ dringer. Der kan også komme symptomer som øget sekreti­ on af sved, huden kan måske pludselig blusse op, og måske får de også hormonknopper. De findes som regel i panden og ved hagen. Teenagere/gravide oplever ofte, at huden æn­ dres i takt med de hormonelle indre forandringer. Sådan en hud kræver nænsom pleje inde- og udefra. Et produkt, jeg er blevet særlig vild med, er cremen fra Bidro.


Bidro er et dansk mærke med naturlige ingredienser. Cremen indeholder bl.a. bidronningeføde, der er rig på aminosyrer, vitaminer, mineraler og lakridsrod og virker dæmpende på inflammation, silkeprotein, som styrker hudens barriere, og sheabutter, som nærer den tørre hud. Hvis du lider af uren hud, kan jeg anbefale Bidro gele, som har en let kølende konsistens. Et andet produkt, du kan supplere med, er Bidro kvinde i kapselform (til overgangsalderen) eller Bidro pms, som er to gode produkter, der støtter kroppen i den hormonelle ubalance. Du kan også drikke et par kopper salvie-te (ved overgangsalder), da salviens egenskaber fx virker svedhæmmende og kølende på kroppen. Når kroppen kommer i hormonel balance igen, bliver huden automatisk flottere.

ET ANDET OG BILLIGT HUSRÅD er rosenvand efter den daglige rens. Rosenvand styrker kapillærerne og fugter. Det er genialt til en sensitiv og følsom hud. Har du problemer med sprængte blodkar, kan det være en ide at tage et dagligt tilskud af C-vitamin, som virker styrkende på karrene. Men også kulde/ varme påvirker dem.

TIP TIL ANSIGTSBEHANDLING En skønhedsbehandling, jeg er vild med, og som er særlig god til ildelementet, er japansk lifting. Japansk lifting er en skøn og effektiv behandling for både mænd og kvinder. Behandlingen har ikke fokus på produkter, men på metoden. Huden masseres og trykkes i reflekszoner, som har relation til de indre organer, hormonsystem, nervesystem, lymfesystem og virker muskelafspændende. Alt fra uren hud til rynker kan opnå synlig effekt af behandlingerne.

1

Styrk dit ildelement ved at stimulere din hjertemeridian (1). Brug fx en gua sha, som er en lille sten, fx rosakvarts, som i øvrigt er en blid, kærlig energi, du aktiverer ved brug. Kom nu lidt

Du kan forebygge med ginkgo biloba, som er særlig anvendelig til sarte blodkar, men også generelt til kredsløbet i vores krop. Den virker udvidende på vores blodkar og fremmer blodcirkulationen. Det er en fordel, da vores kredsløb ældes med alderen, og vores kar nemt brister. Derudover øger ginkgo biloba koncentrationen og giver varme til frosne hænder, fødder, hår og hjerne via det perifere kredsløb. Du kan købe Bio-Biloba som tabletter, fx fra Pharma Nord.

2

olie på dine arme. Start ved meridianen i armhulen, og massér ned i små strøg mod lillefingeren. Punktet slutter på lillefingerens negl på indersiden. Bagefter kan du stryge op ad tynd­

tarmens meridian (2), som starter på lillefingerens yderside. Hvis du gør det ofte, vil du hurtigt kunne mærke en effekt af den balance, som skabes i din krop.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 65


ØKOLO GISK PLEJE

30 år med økologi Florame kan i år fejre, at de var blandt de absolut første, hvis produkter blev certificeret økologisk. I dag er alle hudplejefirmaer med respekt for sig selv certificeret med ø-mærket. Vi kigger på Florame – en pionér på området.

AF BENEDIKTE MIKKELSEN

D

u har sikkert en masse økologiske ­produkter hjemme i dit skab, både køkkenskabet og selvfølgelig også i dit skab på badeværelset. Afhængigt af din alder kan du måske huske, dengang ø-mærket ikke var så hyppig en repræsentant på hylder med hudpleje og kosmetik. Men Florame var pionér på området, og deres produkter har altid været 100 pct. økologiske og produceret med tanke på både miljø og sundhed for huden.

CO2-neutral fabrik i fuld respekt for naturen og dig. Økologiske produkter er ikke nok for Florame – de tænker hele vejen rundt. De har indtænkt miljøet i hele produktionsprocessen. Derfor er vartegnet for deres smukt beliggende fabrik en gigantisk solfanger formet som en blomst. Solfangeren leverer strøm til produktionen, og firmaet har taget et stort skridt mod en CO2-neutral produktion. The Florame Institute of Essential Oils anvender lokale planter i produktionen, har egne biologiske urtehaver og har i det hele taget en allround tænkning i produktudvikling og produktion. Parfumerne er veganske og indeholder altså ingen animalske ingredienser.

66

//

Det var krasse sager … ... Som for 30 år siden prydede hylderne. De kemifyld­ te produkter eksisterer dog stadig derude, og nogle er endda så slemme, at du lige så godt kan smøre ma­ ling på din hud. Men heldigvis titter ”rene” produk­ ter oftere og oftere frem på hylden. Som forbruger af dagligvarer, hvad enten det er fødevarer, hudpleje eller kosttilskud, så føler du dig sikkert en gang imellem på herrens mark i alle de valg af certificeringer og mærk­ ningsordninger, der er kommet til i årenes løb. Men der er altså visse mærker, som har ”set lyset”, før det blev populært at fremstille produkter, som tager hen­ syn. Her er Florame iblandt – en virksomhed, der fra starten har produceret ud fra idealisme og hensyn til andre, hvilket har givet dem en livserfaring på området, som de færreste har.

Økologi, sporbarhed og Fairtrade – tre grundlæggende begreber hos Florame. The Souls of the Flowers Noget så eksotisk som certificeret aromaterapi var blot for de få oplyste dengang tilbage for 30 år siden. Men


Produkterne fra Florame har fanget den provencalske idyl og puttet den på flasker. Det ærkefranske firma er bygget ud fra filosofien om helhedstænkning og har behersket balancegangen mellem kropspleje og miljøvenlighed i 30 år.

30 års erfaring inden for aromaterapi, hvor både mennesker og miljø respekteres. Produkterne indeholder altid 95 pct. naturlige råvarer, hvilket også har gjort dem fortjent til certificeringen Cosmebio. Emballagen, både flasker og bokse, er 100 pct. genanvendelig. The Florame Institute of Essential Oils anvender lokale planter i produktionen, har egne biologiske urtehaver og har i det hele taget en allround tænkning i produktudvikling og produktion.

folkene bag Florame var i fuld sving og stod og destillerede i en gade i den franske by Saint-Rémy de Provence. De smukke blomstermarker bølgede lige uden for vinduet, og blomsternes æteriske olier prægede laboratoriet og parfumeflaskernes indhold. Blomster­ nes sjæl blev og bliver stadig bevaret i hver eneste flaske på trods af virk­ somhedens imponerende fremgang igennem årene. Biologisk effektivitet er mantraet hos Florame, vi skal arbej­ de sammen med naturen, respektere naturens gang og på den måde skabe produkter, som gavner os selv og ikke driver rovdrift på såvel de nære omgi­ velser som de fjerne. Der kan være langt fra tanke til handling, men hos Florame signeres hvert produkt med en fremstillings­ metode, som tager hensyn.

Du kan næsten spise produkterne Florames certificerede økologiske landbrug inkluderer planter, som er dyrket med respekt for biotopen, æste­ tiske olier, som er fri for forurening, men også en total sporbarhed fra plan­ tens udsåning til den æstetiske oliefla­ ske. AB-logoet (AB = Organic Agricul­ ture), som du finder på produkterne, tilhører det franske landbrugsministe­ rium, et logo, der dækker over essen­ tielle olier, som sandsynligvis kan have en fordøj­elsesmæssig anvendelse. Men husk: Produkterne fra Florame er kun til ud­ vortes brug, så selvom det kan være fristende, er det ikke noget, du skal indtage. Fristed for den lokale fauna I bestræbelsen på at fortsætte sine mål om bæredygtig udvikling og en aktiv

deltagelse i bevarelsen af den biologis­ ke mangfoldighed oprettede Flora­ me i 2015 „Society for the Protection of Birds“. Det ligger i Saint-Rémy de Provence, i hjertet af den regionale na­ turpark i Alpilles. Området består af ha­ ver, som er fyldt med lavendel, timian, rosmarin, cistus, verbena, citronella og andre aromatiske og medicinske plan­ ter. Oasen er suppleret med plantning af nye buske og planter, som fugle, bier og sommerfugle elsker. Der er desuden installeret redekasser og fodringssteder. Et sandt fristed for flora og fauna.

Vil du vide mere om produkter fra Florame, så kontakt Birgitte Jørgensen på mail: bj@bijodan.dk, på tlf.: 20208864, eller besøg hjemmesiden www.bijodan.dk.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 67


SMERTE

Mange års smerter

som aldrig går HELT væk AF MIKKEL STRØM, NRT

Nævner vi fx symptomer som lændesmerter, så er det jo nærmest en folkesygdom. I langt de fleste tilfælde kan det kædes direkte sammen med vores stillesiddende jobs og den belastning, der sker på korsbenet, når vi sidder ned i længere tid ad gangen. Dette på trods af, at langt de fleste arbejdsstationer er udstyret med et hæve-/ sænkebord. Men vores erfaringer viser, at det ikke kun er muskulaturen i lænden, der er nøglen til at fjerne smerterne, men den omkringliggende muskulatur såsom Quadratus Lumborum, Psoas og Transversus Abdominis. Dette er garanteret ikke ny viden for dig …

Hvis ikke musklerne tænder og slukker i den rigtige række­ følge, kan det skabe problemer. På engelsk hedder begrebet: „firing patterns“. Det gælder for alle muskler, ikke kun lænden, som vi fokuserer på i artiklen her. Ufattelig mange mennesker, der lider af lændesmerter, har et dysfunktionelt „firing pattern“. Det vil sige, at nogle muskler fyrer for meget op og andre slet ikke … Fx har kvinder, der har fået lavet kejsersnit ved en fødsel, en enorm tendens til at få lændesmerter efter fødslen.

68

//

Lidt forenklet: Forestil dig, hvad der sker i din hjerne, hvis hele din mavemuskulatur (abdomen) ikke fyrer op. Så tæn­ ker hjernen: „Oh My God“, min core er ikke stabil nok, jeg får rygstrækkerne til at arbejde for fulde gardiner. Men det, der er vigtigt at pointere her, er, at vi taler om nerverespon­ sen til musklen og ikke muskelstyrke. Det betyder, at 1.000 repetitioner af de lige og de skrå mavemuskler hver dag ikke kommer til at hjælpe på nerve­ responsen. Software/hardware For at forstå ovenstående så får du lidt lækker viden om­ kring hjernens Motoriske Cortex. Næsten al adfærd involverer motorisk funktion, fra at kunne tale til at kunne gå eller sætte sig på en stol. Selv helt simple bevægelser som at række ud efter et glas vand kan være en kompleks motorisk opgave at regne ud. Din hjerne skal ikke kun finde ud af, hvilke muskler der skal sammentrækkes og i hvilken rækkefølge for at styre din hånd mod glasset. Den skal også estimere den kraft, der kræves for at løfte glasset. Andre faktorer, som hvor meget vand der er i glasset, og hvilket materiale glasset er lavet af, har også indflydelse på beregningerne. Ikke overraskende er eksemplet her en super kompleks opgave for din hjerne. Langt størstedelen af handlingen styres fra den „Primære Motoriske Cortex“.


Primære Motoriske Cortex

Sensoriske Cortex

Den Primære Motoriske Cortex kan også indeholde dysfunktionelle skabeloner. Det er skabeloner, som på et givent tidspunkt har været hensigtsmæssige. Får du en fibersprængning, ville det så ikke give god mening, at hjernen delvist slukker for den skadede muskel, så fibrene får optimal ro til at kunne gro sammen igen, frem for at musklen spændes og trækker fibrene fra hinanden og måske forværrer skaden?

Tilbage til muskelstyrke og nerve­ respons Hvis hjernen på et tidspunkt har forsøgt at passe på sig selv (som i tilfældet ved et kejsersnit) ved at slukke for „ledningerne“ ned til de muskler, der er involveret i ska­ den, så vil nerveresponsen være minimal, indtil skaden er helet. Noget kunne umiddelbart tyde på, at hjernen så „glemmer“ at tænde for de led­ ninger igen, når skaden er helet, og det er her 10-øren skal falde. Laver du mavebøjninger, til du bliver blå i hovedet, og der står damp ud af beg­ ge ører, så vil man med høj sandsynlighed

overstimulere nervesystemet. Svarende til hvis Brian Laudrup og de andre spillere fra EM-holdet skulle mødes og spille på sam­ me niveau i dag, som de gjorde tilbage i ’92, så ville størstedelen af dem gå ud med skader inden det første indkast. Det skal bygges op langsomt og ofte, når man har med nervesystemet at gøre. Hvis ikke, får man som regel kun et kortvarigt resultat.

EKSPERT Mikkel Strøm Uddannet Kropsterapeut fra Body-sds i 2007, BeActivated level 1 i 2018, færdig som NRT instruktør i 2019 Skriv til: info @sund-forskning.dk

NRTDanmark — Neural Reset Therapy — Tilbyder sportsbehandlinger med meget høj effektrate — U  nikt behandlingssystem, som afspænder musklerne hurtigt via nervesystemet — K  un to certificerede NRT-terapeuter i Danmark — Kontakt Mikkel på BodyRestart.dk eller Henning på tlf. 2834 3080

EKSPERT Henning Svensson Uddannet Kropsterapeut fra Body-sds i 2007, færdig som NRT instruktør i 2019 Skriv til: info @sund-forskning.dk

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 69


VIDEN & VIDENSKAB

Mindst 300 forskellige enzymprocesser – muligvis mange flere – kræver magnesium. Derfor er det så vigtigt, at du får nok af dette stof hver eneste dag. Her har du fem gode argumenter for at spise flere magnesiumholdige fødevarer – og måske tage et tilskud for at være på den sikre side.

S

å godt som hele din krop afhænger af magnesium. Mineralet har vital betydning for såvel de hårde som bløde væv, og derfor er det vigtigt, at du får tilpas store mængder fra den føde, du spiser. Her har du en hånd­ fuld gode argumenter for at få mere magnesium.

1. Stærkere knogler

De fleste af os tænker automatisk på calcium, når det handler om stærke knogler, men magnesium spiller en mindst lige så vigtig rolle. Forskning fra 2013 kæder et tilpas højt magnesiumindtag sammen med øget knog­ letæthed – altså mere kompakte knogler – og en lavere risiko for knog­ leskørhed blandt kvinder efter overgangsalderen. En af magnesiums centrale funktioner i denne sammenhæng er, at stoffet fungerer som en slags ”dørmand” i cellemembranerne og regulerer, hvor meget calcium der trænger ind. I knogleceller får calcium mere eller mindre uhindret adgang, da stoffet skal bruges til at gøre knoglerne stærke. I muskelceller derimod er det forsvindende lidt calcium, som får lov at trænge ind, da calcium i for høje koncentrationer får muskelceller til at gå i krampe. Muskler skal kun bruge ganske lidt af stoffet.

2. Forebygger diabetes

Forskning har vist, at en kost med højt magnesiumindhold er med til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Dette kan skyldes, at magnesi­ um spiller en vigtig rolle for både blodsukker- og insulinomsætning. En oversigtsartikel fra 2015 i World Journal of Diabetes afslører, at de fleste, men dog ikke alle diabetikere, har lavt magnesiumindhold i kroppen, og at magnesium spiller en rolle i forbindelse med reguleringen af diabetes. For eksempel kan mangel på magnesium forværre insulinresistens, som er et forstadie til type 2-diabetes. En anden oversigtsartikel fra 2017 viser, at magnesiumtilskud kan forbedre insulinfølsomheden hos men­ nesker med lavt magnesiumindhold i kroppen.

70

3

. Hjælper mod angst Magnesium er vigtigt for nervesyste­ met, og en videnskabelig oversigtsar­ tikel fra 2017 beskriver, hvordan lavt magnesiumindhold kan føre til øget angst. Der skal dog mere forskning til for at konkludere noget endeligt.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


gode grunde til at du skal have mere magnesium AF BJØRN FALCK MADSEN

5. Sundere hjerte og kredsløb

Magnesiums betydning for musklerne gælder naturligvis også kroppens mest hårdtarbejden­ de muskel, hjertet. I 2018 udgav British Medical Journal (BMJ OpenHeart) en oversigtsartikel, hvor der blandt andet stod, at magnesiumman­ gel kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, hvilket skyldes stoffets betydning på celleplan. I artiklen kom forskerne blandt andet ind på, at folk med hjertesvigt ofte mangler magnesium.

4. Hjælper mod migræne

Magnesiumbehandling kan både forebygge og af­ hjælpe hovedpine, hvilket skyldes, at mangel på stoffet kan påvirke neurotransmittere og være med til at forårsage karsammentrækninger, som mis­ tænkes for at give migræne. Folk med migræne kan let have mangel på mag­ nesium i forhold til andre, og man har set, at mag­ nesiumniveauet i hjernen er lavt i forbindelse med migræneanfald. En oversigtsartikel fra 2017 konkluderede, at magnesiumbehandling er en effektiv måde at fore­ bygge migræne på med en dosis på omtrent 600 mg dagligt. Ifølge American Migraine Foundation bliver doser på 400-500 mg dagligt ofte anvendt til forebyggelse af migræne.

Magnesiumbehandling anvendes umiddelbart efter et hjerteanfald og forbedrer overlevelsen. Desuden anvendes stoffet til at mindske risiko­ en for arytmi eller unormal hjerterytme. Ifølge en metaanalyse fra 2019 kan øget mag­ nesiumindtag mindske risikoen for blodprop i hjernen. Helt konkret rapporteres det, at for hver 100 mg man øger sit daglige magnesiumindtag, falder risikoen med to pct.

Mange tager tilskud Gode magnesiumkilder er blandt andet nødder og blad­ grønt, mørk chokolade og avokado, men det er vanskeligt at vide, hvor meget man får fra de enkelte fødevarer, da indholdet kan variere. Mange vælger derfor at tage et til­ skud som supplement til en ellers varieret og magnesium­ rig kost. Der findes mange forskellige præparater, og det kan være svært at bedømme, hvilket man skal vælge. En god ide er at kigge efter præparater, som kan dokumente­ re deres optagelighed. For eksemel viser en dobbelt-blind, placebo-kontrolleret undersøgelse fra 2008, at forsøgsdel­ tagere efter daglig indtagelse af præparatet Bio-Magnesi­ um havde seks gange højere magnesiumindhold i krop­ pen end deltagerne i kontrolgruppen. Forsøget viste altså god optagelighed af præparatet, som i øvrigt indeholder tre forskellige magnesiumkilder for netop at forbedre op­ tageligheden.

// 71


SM E RT E

AT VOKSE gennem smerte

Nogle gange gør livet ondt – nogle gange ryster det os så meget, at det kan virke helt umuligt at komme op igen. Når vi gennemlever en smertefuld oplevelse, er det både en intens følelsesmæssig belastning og en proces. Vi skal finde al vores styrke frem for at komme ud af krisen igen. For vi kan risikere, at bitterhed og smerte overtager os. Det handler om at vokse gennem smerte. Faktisk er det et valg at forblive i smerten. Hvis vi synker og bliver i vores lidelse, går vi glip af en indre rejse, der ellers kan ende med accept, forståelse og personlig udvikling.

AF LENE PILEGAARD

72

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


LENE PILEGAARD er til daglig næstformand i patient-

Når du går gennem helvede, så bliv ved med at gå! Churchill

foreningen Bækkensmerter.dk, Hun har selv lidt af kroniske smerter igennem en længere årrække, der skyldtes fald på trappe, hvor hun kom til skade med sit bækken. Det var nysgerrighed efter at forstå smertemekanismen og jagten på forklaringer til smertesensibilitet, der bragte hende til at lede efter og forstå sammenhængen mellem krop og sjæl, og hun har i 2019 udgivet bogen „Smerte er fantastisk". Bogen handler om forståelse af smertemekanismen og henvender sig til mennesker, der lider af kroniske smerter og deres pårørende og ikke mindst til personer inden for social- og sundhedssektoren, der arbejder med mennesker, som lider af smerter uanset årsag. Du kan læse mere om bogen på ­www.smertererfantastisk.dk, og den kan købes hos danske boghandlere.

Den eksistentielle lidelse er nøglen til heling, livskvalitet og sundhed Til næsten alle tider har mennesket fremstillet lidelsen som et af livets mest grundlæggende vilkår. Alligevel befinder vi os i dag i en kultur, der rummer en stigende tendens til at gøre efterstræbelsen om det gode og lykke­ lige liv til et ultimativt krav. Vi udstiller os selv, når vi er bedst, på Facebook, Instagram m.fl. Vi prøver hele tiden at præsentere os selv som idealet på de ærketyper, vi netop idealiserer. Men ingen er perfekt! Vi oplever alle mod­ gang, sorger, og selvom vi måske anser os selv for følelsesmæssigt stabile, op­ lever vi også at have „grimme følelser“ som vrede, jalousi og misundelse! Vi lider – og nogle gange lider vi mere end andre gange gennem livet. Vi kan forbedre vores liv, vi kan udvikle os. Vi kan blive mere kærlige, seksuelt velfungerende, mere dejlige og tiltrækkende, mere værdifulde for os selv og hinanden. Men vi kan ikke blive det uden at hele fra grunden, uden at forbedre vores grundlæggende eksistentielle tilstand. Og det handler om at mærke sine livssmerter, både de

gamle fortrængte og de nuværende, og forstå deres betydning; Hvad skal vi lære af lidelsen? For lidelsen er den store læremester. Og uden eksistentiel lidelse, ingen læring. Vi kan hele fra dybet af vores eksi­ stens ved at lære os selv at kende og ved at finde forståelse og kærlighed i forhold til os selv. Når vi gør det, for­ bedres vores lykke, vores helbred og vores generelle funktionsevne radi­ kalt. Vi finder pludselig talent, som vi ikke anede, vi havde. Vi finder, at vi har gaver, vi kan bruge til at blive værdifulde i verden. Men uden at hele går det ikke. Smerte er uundgåeligt, lidelse er valgfrit Lidelsen er nøglen til heling af livet; først når livssmerte og eksistentiel lidelse bliver en naturlig del af livet, kan vi hele vores eksistens og blive lykkelige, talentfulde, sunde og vel­ fungerende. Men når det kommer til, hvordan man tackler modgang, eksi­ stentiel krise og sorg, så er vi tilbage til, hvor vi som individ har nogle valg­ muligheder til, hvordan vi kommer igennem kriser.

Penge og rigdom gør dig ikke lykkeligere Livsstilsforskningens store paradoks gennem de sidste årtier har været, at det ikke har været muligt at vise nogen som helst sammenhæng mellem livs­ kvalitet og faktorer som årsindkomst, uddannelsesniveau, boligstørrelse og en lang række af de faktorer, som et moderne menneske ellers forbinder med livskvalitet. Resultater af forsk­ ning (Ventegodt, m.fl. 2005) kunne konkludere, at det først og fremmest var folks egne holdninger til livet, sig selv og omverdenen, der bestemmer såvel livskvalitet og helbred såvel som folks generelle funktionsevne. Penge og materiel rigdom har der­ for kun lidt med sagen at gøre. Så hvad er vigtigt for et menneskes triv­ sel? Man kunne vælge at tænke i mere filosofiske baner og sige, at det hand­ ler om at vælge at tage ved læring af livets vanskeligheder – at mennesket radikalt kan forbedre sit liv alene gen­ nem udvikling af sin bevidsthed. At lære sig selv og sit livsformål bedre at kende kan være en del af vejen til at blive mere bevidst om den eksisten­ tielle del af sig selv. >>

// 73


SM E RT E

Mange af os er overbeviste om, at vi alle har ubegrænsede ressourcer for heling og helbredelse, som kan kaldes frem, når vi får den fornødne opmærksomhed, respekt og om­ sorg. Måske er berøring, kærlighed og nærvær i det lange løb mere effektivt end selv de bedste piller? Måske spiller de valg, som vi bevidst eller ubevidst træffer i vores hver­ dag, en afgørende rolle for, om vi er syge eller raske?

Du bliver, hvad du tænker, er der nogen, der siger — den, der siger: Jeg kan — og den, der siger: Jeg kan ikke – får begge to ret.

At vokse gennem smerte Når vi oplever den mest ødelæggende smerte, så opdager vi vores skrøbelighed. Samtidig sætter vi os i en position, som kan hjælpe os med at opdage vores værdi, og hvor vi kan vokse gennem smerte. Dybt i vores eksistens rummer vi store skjulte ressourcer, der passende kan beskrives med ord som visdom og livsglæde og livsenergi. Det handler om forbedring af livskvalitet gennem per­ sonlig udvikling. Vores bevidsthed er måske det mest ka­ rakteristiske træk ved vores helbred, og bevidstgørelse er nøglen til bedre eksistentielle valg, personligt ansvar og dermed forbedring af livet. Posttraumatisk vækst Du kender sikkert PTSD (Post Traumatic Stress Disorder), men vidste du, at der faktisk også er noget som hedder Post Traumatisk Vækst? (Post Traumatic Growth (PTG). Livskriser og traumatiske begivenheder kan være invalide­ rende, men nogle mennesker er faktisk i stand til at bruge dem positivt. Det at bearbejde og forløse et traume kan udvirke, at man får nye perspektiver på sig selv og livet, og at man oplever en personlig transformation – fra at have været et offer til at være en overlever. Posttraumatisk vækst er således den subjektive oplevelse af positive personligheds- og livsforandringer, der skyldes traumatiserende oplevelser af den ene eller anden slags. Normalt reagerer mennesker på en krise i fire faser: chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering. Det er i de sidste fa­ ser, at der kan opleves posttraumatisk vækst, som oftest er karakteriseret ved: › Øget personlig vækst › Øget selvværd og tillid › Bedre, dybere og mere stabile relationer › Ny forståelse af meningen med livet › Nye muligheder, værdier og prioriteringer › Spirituel udvikling Væksten skyldes ikke, at man har oplevet og overlevet no­ get traumatisk, men fra måden man har fået bearbejdet og forløst traumet på, og som har medført, at man over tid er kommet frem til nogle sundere, mere virkelighedsnære

74

//


LIVSKRISER OG TRAUMATISKE begivenheder kan være invaliderende, men nogle mennesker er faktisk i stand til at bruge dem positivt.

“Jeg har været en heldig mand i livet, intet var nemt for mig“. Sigmund Freud

forestillinger om sig selv og verden, hvor man har lært at acceptere, hvortil ens fysiske og psykiske kapacitet går. Tackling af kroniske smerter og inddragelse af spiritualitet? Kroniske smertepatienter bliver ofte misforstået, og ofte bliver deres smer­ te ikke set i anden sammenhæng end den bio-psyko-sociale. Ud over den bio-psyko-sociale påvirkning på det enkelte menneske følger der for det meste også en eksistentiel eller spiri­ tuel krise med, og dette overses des­ værre ofte i behandlingsforløb, hvor der arbejdes med smertetacklings­ strategier. Det kan skabe voldsomme reaktioner og modstand fra smerte­ patienter, når ideen bringes på banen om, at man selv har mulighed for at påvirke smerteoplevelsen ved at ind­ drage spirituel tankegang. Men jeg tror, at en form for spirituel heling er en vigtig del blandt en stor samling af andre værktøjer, der kan inddrages i en behandlingsplan, når det drejer sig om at skulle blive bedre til at tackle livet som kronisk smerteramt. Målet er at hjælpe de smerteram­ te til at forbedre deres velbefindende og livskvalitet og at få formindsket smerteoplevelsen. At fjerne smerten er ikke målet, men livet som smerte­ ramt indebærer både en fysisk smerte

og i lige så høj grad en psykisk smerte, som involverer tanker, men også på det „sjælelige plan“, så derfor kan det give god mening at inddrage den „ån­ delige del“. Det enkelte menneskes bevidsthed afgør sagen Udover det så vil de nye værdier, som den enkelte inddrager i sit liv og ac­ cepterer, også forstærke og forbedre modstandsdygtighed for fremtidige kriser. Man opdager typisk styrker og karaktertræk, man ikke vidste, man havde. Når det kommer til stykket, så er det vores attitude, der har magten til at gøre os ulykkelige eller lykkelige. Den store risiko er, at vi måske ikke kan håndtere det. Måske ender vi op med at have en attitude, der nærer lidelsen: at beklage sig, føle sig som offer, blive bitter, ønske hævn, fast­ låshed og stolthed. Det kan måske hjælpe med at forstå, at smerte er en uundgåelig proces i livet, og at det er vigtigt, at man kan vokse ved at for­ stå, hvad vi oplever på en berigende måde. Det tager lang tid – vær tålmodig Heling af et traume er ikke et spørgs­ mål om pludselig en dag at vågne op og være fundamentalt forandret og have det godt. Det er snarere en lang­

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 75


SM E RT E

sommelig proces, hvor man skridt for skridt erhverver sig nye, mere livsduelige kompetencer – ikke som traditionelle færdigheder – men mere som måder at tænke, forstå, føle og sanse på. Når trau­ met begynder at miste sin magt, fordi man begynder at kunne rumme sin egen livshistorie, bliver man generelt mindre bange, og når man er mindre bange, kan livet åbne sig for en. På trods af alt det, som måtte være sket i ens liv, er der stadig tid tilbage til at gå efter det, man ønsker – og når angsten letter, tør man bedre ønske.

„Smerten er ikke til for at få dig til at lide. Smerten er til for at gøre dig mere bevidst. Og når du er bevidst, så forsvinder tristheden“. Osho

Der findes desværre ingen magiske veje til heling af et traume, og det tager den tid, det tager. For manges vedkommende er det flere år. Utålmodighed er således den værste modstander for bearbejdnings- og helingsprocessen. Den forholdsvis nye forskning i posttrau­ matisk vækst bringer megen optimisme med sig, fordi den dokumenterer, at he­ ling af selv alvorlig traumatisering er mu­ lig, og fordi den peger på faktorer, som er virksomme for helingen – bl.a. social støtte, gode relationer, meditation, yoga, psykoterapi og ikke mindst accept. Ac­ cept af, at det, som er sket, er sket, og at det naturligvis har indvirkning på ens liv, men at man godt, med hjælp og støtte, kan finde en måde at leve med det på, som giver mere lethed og glæde.

HVAD ER SPIRITUALITET?

Kilder:

> Erfaringer involverer også følelser af håb, kærlighed og tilknytning, indre ro, balance, at blive trøstet og få støtte.

– Ventegodt, Søren m.fl, . „Det svære liv“, en arti-

Spiritualitet er komplekst og består af mange dimensioner i et menneskes liv og erfaringer. Det involverer overbevisninger, opfattelser, tanker, følelser, erfaringer og adfærdsmæssige aspekter. > Tanker, overbevisninger og opfattelser indeholder blandt andet „søgen efter mening, mål, formål og sandheden“ i vores liv.

kelsamling, Aarhus Universitetsforlag, 2015 – Riff, Torben: Giv Slip, 2016 – Grinstead, Dr. Stephen: Examining The Role of Spirituality In Chronic Pain Management

> Adfærd involverer måden, hvorpå man reagerer udadtil i relation til ens „åndelige tro“ og ens indre åndelige tilstand.

– https://udforsksindet.dk/posttraumatisk-vaekst-laer-af-din-smerte/ – Hass, Michala: Bouncing Forward – Transforming Bad Breaks into Breakthroughs – Graham, Linda: Bouncing Back – Rewiring Your Brain for Maximum Resilience and Well-Being – http://ingeholmaps.dk/2017/01/02/post-traumatic-growth/

76

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


Få solens vitaminer – også i gråvejr

• Opløst i koldpresset olivenolie, hvilket sikrer god optagelighed. • Små synkevenlige gelatinekapsler. • For sunde knogler og tænder. • Støtter immunforsvaret. • Produceret i Danmark af Pharma Nord.

DK_D-Pearls_Ad_SundForskning_210x280_1119

D-Pearls – 20, 38 eller 80 μg D-vitamin


KOST TILSKUD

Få styr på kroppens netværk Bindevæv, også kaldet fascier, har du måske ikke det store forhold til, men det burde du, for det er nemlig din krops netværk. Glucosamin, kollagen og kisel kan være din perfekte cocktail til et sundt bindevæv, som er essentielt for en velfungerende krop. AF BENEDIKTE MIKKELSEN

Netværk, netværk, netværk – et ord som du sikkert har hørt i forbindelse med dit arbejdsliv. Men din krops net­ værk skal du i højere grad prioritere, ellers kan alt andet være lige meget. Bindevæv er nemlig den samlede be­ tegnelse for sener, muskelfascier, un­ derhud og de hinder, der ligger rundt om de indre organer. Bindevævet er kroppens største organ og udgør ca. en tredjedel af kroppen og det væv, som forbinder også de enkelte dele af kroppen med hinanden og oprethol­ der dermed kropsholdningen. Binde­ vævet er nogle steder kraftigt, som for eksempel i lænden og muskelhæft­ ningerne, hvor musklerne sidder fast på knoglerne. Andre steder er det så tyndt som spindelvæv. Bindevævet har mange sensoriske nervefibre og er dermed et stort indvendigt sanse­

78

organ, som sender mange signaler til hjernen og kan derfor være med til at forklare mange diffuse smerter og symptomer, som kan være vanskelige at diagnosticere. Kisel til et stærk bindevæv Kisel, som også går under navnet sili­ cium, er et naturligt spormineral, der findes både i jord, mineraler, plan­ ter, dyr og i menneskets krop. Kisel er byggesten for vores organismer på en lang række områder. Stoffet styrker blandt andet hud, hår og negle, men har også stor betydning for dannelsen af bindevæv. Fordelingen af kisel i organismen og virkningen af kiselmangel på bin­ devævets form og sammensætning indikerer, at kisel fungerer som en biologisk faktor og bidrager til binde­

vævets opbygning og elasticitet. Pro­ teinerne i bindevæv, især kollagen og elastin, indeholder også bundet kisel. Kisel er desuden afgørende for, at vo­ res celler kan binde tilstrækkeligt med vand, hvilket er afgørende for hudens spændstighed. Ingen andre stoffer er, som kisel, i stand til at binde vand med 300 gange sin egen vægt. Uden tilstrækkelig tilførsel af kiselsyre ville mennesket se meget rynket ud. Kisel er med andre ord en af forudsætnin­ gerne for smuk hud. Forskere i ki­ sel mener, at kroppen med alderen mangler tilstrækkeligt af mineralet. Hud, bindevæv, knogler og brusk bli­ ver sprøde og mister substans, men det kan tilskud af silicium dæmme op for. Med Silicea fra Octean får du kisel i høj koncentration, men produktet indeholder også biotin, zink og man­

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


Kisel indgår også i knogler, brusk og tænder.

I Glyc Original finder du glycosaminglycaner, som i daglig tale kaldes GAGs. Det er en sammensætning af forskellige biokemiske elementer og hjælper med at skabe en tæt og stiv gel i brusken, så den bedre kan imødegå slid og deraf følgende smerter. Derfor virker GLYC Original både smertestillende her og nu, men også på længere sigt, så leddene ikke mister sin brusk med endnu sværere smerter til følge.

gan, som er tre ting, dit hår, din hud og dine negle vil elske dig for. Lidt mere gods til bindevævet Glucosamin er et sukkerstof, som fin­ des naturligt i kroppens bindevæv, herunder brusk. Kroppen kan altså selv fremstille glucosamin, der er et lille vandopløseligt molekyle (ami­ no-monosakkarid). Molekylet indgår i opbygning af ledbrusk, sandsynlig­ vis ved at hæmme de enzymer, der er med til at nedbryde brusken. Glu­ cosamin som kosttilskud (i form af glucosamin-hydroklorid) har været meget omdiskuteret. I Glyc Original finder du glucosamin i sin rene natur­ lige form som glykosaminoglycaner, der som biologiske polymerer er na­ turligt indeholdt i muslinger. Glyko­ saminoglycanerne er med til at bedre

elasticiteten i bindevævet, mindske nedbrydning af brusk og sener efter skader samt øge styrken i brusk og knogler. I Glyc Original støttes den gode virkning fra muslingeolien des­ uden op af andre stærke antiinflam­ matoriske profiler som gurkemeje og vitamin C. En speciel kombination Du har måske ikke tænkt, at dit smer­ tende knæ, ømme fingerled eller an­ dre led, som bare gør ondt, kan af­ hjælpes med en kombination af kisel og glucosamin, som du får i form af produkterne Original Silicea og Glyc Original. Sidstnævnte indeholder desuden marint kollagen. 30 pct. af proteinerne i kroppen er lejret i kol­ lagen, som findes som bindemiddel i vores bindevæv i huden, brusk, sener,

muskler, knogler, blodkar og i fordø­ jelseskanalen. Som du sikkert ved, så falder kollagenniveauet med alde­ ren, men du kan altså tilføre kroppen kollagen. Når kollagenniveauet fal­ der, kan det resultere i fx slidgigt. En gigtform, som er kendetegnet ved, at brus­ken begynder at blive tynd eller nogle steder helt fraværende. Den tyn­ de eller manglende brusk vil irritere leddet og med tiden også den ledkap­ sel, der omgiver leddet. Du finder altså kollagen i Glyc Ori­ ginal, som sammen med C-vitamin og zink sørger for en forbedring af hele den bindevævsstruktur, der hol­ der sammen på alle vores organer og derfor også de muskler og sener samt bindevæv, der ligger rundt om fx fing­ re og knæ.


80

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gĂĽ til lĂŚge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


VIDEN & VIDENSKAB

Forskere afprøver

selenpiller på folk med stofskiftelidelser

Italienske forskere har afprøvet tilskud af sporstoffet selen på en gruppe mænd og kvinder med stofskifteproblemer forårsaget af Hashimotos sygdom. AF BJØRN FALCK MADSEN

Det er almindeligt kendt og videnskabeligt dokumenteret, at selen er med til at sikre, at skjoldbruskkirtlen fungerer, som den skal. Så det giver ganske god mening, at en grup­ pe italienske forskere iværksatte en undersøgelse, hvor de i fire måneder gav et dagligt selentilskud til en gruppe mænd og kvinder, som alle led af for lavt stofskifte (sub­ klinisk hypothyreose). En af de ting, forskerne kiggede på, var, hvordan selentilskuddet påvirkede kroppens niveau af stofskiftehormon (eller TSH, som står for thyroid-stimula­ ting hormone). De kiggede imidlertid også på andre varia­ bler såsom thyroidea-autoantistoffer og jodniveauer. Selenpillerne normaliserede skjoldbruskkirtelfunktionen I alt 50 patienter medvirkede i forsøget. Der var 43 kvinder og syv mænd. Fem endte dog med at trække sig fra under­ søgelsen. The SET1 Study, som undersøgelsen officielt hed­ der, viste, at selenbehandlingen normaliserede stofskiftet hos 50 pct. af forsøgsdeltagerne. Skjoldbruskkirtlen indeholder mest selen Hvad mange ikke ved er, at skjoldbruskkirtlen relativt set indeholder mere selen end noget andet kropsvæv. Det kan være med til at forklare, hvorfor selen er så vigtigt for netop dette organ. Når man vælger at tage selen i præparatform,

er det derfor vigtigt at vælge et præparat, som kan doku­ mentere god optagelighed netop for at være sikker på, at selenet når frem til det eller de væv, hvor det skal gøre gavn. Dansk selenpræparat med næsten 90 pct. optagelighed Det har da også været en medvirkende årsag til, at de dan­ ske forskere bag den igangværende CATALYST-undersø­ gelse valgte præparatet SelenoPrecise til deres forskning. Præparatet, som er en patenteret dansk selengær, har en do­ kumenteret optagelighed på 88,7 pct., hvilket formodent­ lig er det højeste til dato. I forsøget, som er dobbelt-blindt og placebokontrolleret, får halvdelen af forsøgsdeltagerne 200 mikrogram selengær dagligt, og den anden halvdel får tilsvarende snydepiller. Stor undersøgelse af stofskiftepatienter CATALYST-undersøgelsen bliver udført på godt 470 perso­ ner med autoimmun thyroiditis, og forskerne vil blandt andet kigge på livskvalitet i forbindelse med stofskiftesta­ tus ud fra et spørgeskema samt thyroidea-antiautostoffer, niveauer for stofskiftehormoner samt biomarkører for im­ munreaktion og oxidativ stress. Kilde: Endocrinología, Diabetes y Nutrición, januar 2020

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 81


MAD & KROP

Når gigten pludselig

forsvinder AF BENEDIKTE MIKKELSEN

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men efter at have talt med Bo og Ingemai, så er der måske noget om snakken. Begge har lidt af gigt i forskellig form, men efter at have indtaget fermenteret mælkebøtteekstrakt fra Herrens Mark har de oplevet, at gigtsmerterne er forsvundet.

»Er det ikke lidt tidligt på dagen med et shot?«, sådan lød det, da Bo en dag så en kvinde stå med en karton fermenteret mælkebøtteekstrakt og skylle et „shot“ ned. Kvinden forkla­ rede herefter, at det absolut intet hav­ de med alkohol at gøre, men det var fermenteret mælkebøtteekstrakt, som var i det lille glas. Hun fortalte, hvor­ dan hun hver dag indtog saften, og hvordan det havde gjort underværker for hendes gigtplagede krop. Bo lod tvivlen komme kvinden til gode og købte selv en dunk med mælkebøt­ teekstrakt, men havde dog ikke troet, at han kunne se frem til et liv uden gigtsmerter.

82

Kort om Bo og Ingemai Bo Frederiksen er 66 år, er bygnings­ maler og trommeslager i sin fritid. Han døjede med gigt i hænderne af en sådan grad, at knoerne var vold­ somt hævede, og det at give et hånd­ tryk var en smertefuld handling. Han vågnede desuden op flere gange om natten med kramper. Ingemai er 64 år gammel, er i dag pensionist og har i årevis lidt af svær muskelgigt. En gigt, som har plaget hele hendes krop. Bos erfaringer Samtalen med „damen med shottet“ fandt sted for 12 år siden. Bo på­

gyndte sit mælkebøtteeventyr med at optrappe til en dosis, som lød på 90 ml om dagen (tre bægre). Efter tre måneder begyndte hævelsen i hans knoer på hænderne at falde, og hans fingre rettede sig ud. Smerterne fortog sig endvidere gradvist, indtil de var helt forsvundet. Bo tager mælkebøt­ teekstrat den dag i dag og har stadig fuldstændig smertefrie hænder og er fortsat aktiv trommeslager i fritiden. Han anbefaler mælkebøtteekstrakten til folk omkring sig, herunder hans 42-årige søn, hvis tid i militæret har givet ham gigt i hofte/led – her har mælkebøtteekstrakten også vist sit værd efter ganske kort tid.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


KORT OM MÆLKEBØTTEEKSTRAKT FRA HERRENS MARK:

Med Bos egne ord: „Allerede efter tre til fire måneder med fermenteret Mælkebøtteekstrakt fra Herrens Mark kunne jeg mærke store forbedringer. Jeg havde mindre ondt i kroppen, og smerter i hænder og fingerled forsvandt gradvist. Har nu været helt smertefri i mere end 12 år, fantastisk, og jeg har ingen bivirkninger.“

Michael Mohr overtager virksomheden „Fynsk Mælkebøttesaft fra Nakkelund“ i 2010. Fermenteret Mælkebøtteekstrakt har været produceret af forskellige virksomheder siden „Den kloge mand fra Assens“, Martin Lægteskov, startede med at producere det tilbage i 1959. Så mælkebøtteekstrakten er altså meget ældre end Herrens Mark som virksomhed. Alle ekstrakter fra Herrens Mark er lavet af friske økologiske urter fra egen produktion på markerne ved den lille by Nr. Åby på Fyn. Urterne høstes om morgenen og forarbej-

Mælkebøtten er et gammelt detoxprodukt, kendt siden de første medicinmænd, munke og kloge koner. Mælkebøtten har være brugt i urtemedicin i tusinder af år. Det er bitterstofferne, der giver planten dens gavnlige effekt. Bitterstofferne får nemlig kroppen til at udskille galde, de stimulerer lever og nyrer og hjælper os dermed af med de giftstoffer, som vi har ophobet i kroppen.

des straks i produktionen. Herefter mælkesyregæres de i store rustfrie ståltanke i fire til fem måneder. Mælkesyregæringen skaber en meget høj optagelighed, så de aktive stoffer lettere kan trænge fra tarmen over i blodbanen og skabe en effekt. Men det konserverer også ekstrakterne, da pH-værdien falder til omkring 4, hvor ikke andre bakterier end mælkesyrebakterierne kan overleve. Ekstrakterne har aldrig været kogt, og der er ikke tilsat alkohol eller konserveringsmidler.

Mælkebøtteekstrakt kan være vigtig støtteterapi ved alle sygdomme, der er karakteriseret ved „ophobning af affaldsstoffer“ – et gammelt urteterapeutisk udtryk, som ikke altid er forklaret særlig fysiologisk, men her tæller erfaringerne til gengæld: » Flere gigttyper og smerter fra gigt » Led- og rygsmerter

Ingemais erfaringer Ingemai er blandt forsøgspersonerne med gigt/ledproblemer. Hun sagde ja til forsøget, da hun i årevis havde væ­ ret plaget af en muskelgigt, som havde invaderet hele hendes krop. I august 2019 startede Ingemai og fulgte anvis­ ningerne med et bæger i en uge, her­ efter to bægre i to uger, for til sidst at nå op på de tre bægre om dagen. Efter 14 dage på de tre bægre om dagen be­ gyndte der at være en markant bedring i Ingemais smerter, og der var dage, hvor hun var helt smertefri. Hendes mavesæk, som var irriteret grundet gigten, kunne dog ikke holde til en dosis på 90 ml om dagen, og hun gik

derfor ned på 60 ml dagligt. Det hjalp på maven, og smerterne holdt sig sta­ dig på afstand på trods af nedgangen i dosis. Ingemai udfører have- og husar­ bejde og vedligeholder sin hobby som maler, men nu uden den invalideren­ de smerte i musklerne.

I næste nummer af SUND-­ FORSKNING kigger vi nærmere på gruppen med fordøjelsesvanskeligheder og ser på deres erfaringer med mælkebøtteekstrakt fra Herrens Mark.

» Hudsygdomme som fx eksem og uren hud » Allergier, specielt fødevareallergier – og intolerance pga. sin virkning via galden på nedbrydning af maden » Hovedpiner og migræne » Galdeblæreproblemer (Obs! Forsigtig opstart ved galdesten!) » Kan nedsætte forbruget af blodfortyndende medicin (derfor, tjek hyppigere end ellers med din læge om den rette dosering af medicin)

// 83


AVIVIR Bao bab

REN baobabolie til din vintertørre hud Tørolien fra ‘Det magiske baobabtræ’ trænger hurtigt ind og efterlader huden blød i timevis. Styrker din huds barriere og modvirker fugttab. Booster kollagenet og hjælper på ubalancer i huden.

Baobabolien er fra bæredygtig produktion i Senegal

Højt indhold af E-vitamin, Phytosteroler og omega 6 og 9. Købes på Apoteket i Matas og i helsekost. AVIVIR APS · TLF. 39 69 08 14 · AVIVIR.dk

ØREAKUPUNKTUR UDDANNELSE BERETTIGER TIL RAB GODKENDELSE København og Aarhus Hold start august 2020

TEMA AFTNER

CHROMOTERAPI BEHANDLING AF PSYKEN FERTILITET

SE MERE PÅ GODTHJAELP.DK

MONTSERRAT FARRÉ HERNÁNDEZ Biopat/Naturopath ibm Certificeret i klinisk- og sportsernæring Diætiststuderende Montserrat er til dagligt biopat og ernæringsvejleder og har sin konsultation online og i Værløse, hvor hun hjælper klienter med at sammensætte en kostplan, som dækker deres ernæringsbehov og passer til deres livsstil og individuelle ønsker. Hun er specialist inden for vegetar- og vegansk kost og inden for overvægt og sportsernæring.

SE MERE PÅ: WWW.CBNIBM.DK Telefon: 40 41 75 64 E-mail: biopatibm@protonmail.com THE ART OF BAL ANCING THE BODY


VIDEN & VIDENSKAB

Hvis du er mand, har diabetes og rejsningsbesvær …

Mænd med type 2-diabetes har tre gange højere risiko for at opleve rejsningsproblemer, men en ny undersøgelse giver håb. AF BJØRN FALCK MADSEN

Det er ikke tilfældigt, at mænd med type 2-diabetes ofte lider af erektil dysfunktion, som er den medicinske beteg­ nelse for rejsningsbesvær. De store blodsukkerudsving kan nemlig skade nerver og blodkar, også i underlivet, men en ny undersøgelse viser, at piller med barkekstrakten pycno­ genol har en effekt. Effekt på rejsningsbesvær og diabetes Ifølge undersøgelsen, som er offentliggjort i Bratislava Me­ dical Journal, har pycnogenol-behandlingen en effekt på rejsningsproblemer samtidig med en forbedring af en ræk­ ke diabetestal som blandt andet LDL-kolesterol og blod­ sukker. Undersøgt på 53 mænd Undersøgelsen er udført på 53 mænd med diabetes, rejs­

ningsproblemer eller begge dele. Mændene blev inddelt i to grupper. En gruppe bestod af deltagere, som udelukken­ de havde rejsningsproblemer. Den anden gruppe bestod af mænd, som både havde type 2-diabetes og rejsningsbesvær. Desuden var der en kontrolgruppe, som fik snydepiller. 120 mg pycnogenol dagligt Den anvendte daglige pycnogenol-dosis var 120 mg, hvil­ ket svarer til tre Bio-Pycnogenol-tabletter. Efter tre måne­ ders behandling kunne forskerne blandt andet konstatere følgende forbedringer blandt de mænd, som både havde diabetes og erektil dysfunktion: » 45 pct. forbedret erektionsevne » 20 pct. reduktion af LDL-kolesterol » 22 pct. forbedring af blodsukkerværdier Virkningen af pycnogenol-behandlingen var størst i den gruppe af deltagere, som både havde diabetes og erektil dysfunktion. Kilde: www.nutraingredients-usa.com, februar 2020

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 85


KOSTTILSKUD

Hjælp til vægttab Glucomannan bidrager til vægttab og normalt kolesterolniveau i blodet

Fylder maven, så du føler dig hurtigere mæt

Vægttab og kolesterolniveau*

Glucomannan-fibre fra konjakroden bidrager til vægttab og til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet. Reduceret kalorieindtag fremmer vægttab.

Glucomannan Complex Vi lever i en madkultur, og mad er for mange lig med hygge, hvilket gør det svært at tabe sig. Vi ved alle, at reduceret indtag af kalorier fører til vægttab – men det er svært, hvis man hele tiden føler sult!

Glucomannan Complex er vandopløselige fibre fra konjakroden, som i kontakt med væske svulmer op til en gelé og fylder mavesækken, hvorved du føler dig hurtigere mæt.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler. PLIGTTEKST: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes 86 // af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.


VIDEN & VIDENSKAB

Farvede RIS kan sænke dit kolesterolniveau Ris dyrket med en særlig svampeart, der giver risene en rød farve, bliver brugt som et naturligt alternativ til syntetiske lægemidler mod forhøjet kolesterol. AF BJØRN FALCK MADSEN

Det kaldes for rød gærris, og det er den helt specielle svampeart, Monascus purpureus, som giver risene deres ejendommelige røde farve. Det er dog ikke farven, som gør rød gærris til et interessant fænomen, men derimod indholdet af stoffet monakolin K, der er naturens egen pendant til de kole­ sterolsænkende statiner. Rigtig mange danskere tager i forvejen statiner som en effektiv måde at holde deres kole­ steroltal nede, men flere og flere væl­ ger at bruge rød gærris som et naturligt alternativ. Videnskabelige forsøg viser nemlig en reduktion i LDL-kolesterol hos hjertepatienter eller personer med forhøjet kolesterolindhold i blodet, når disse bliver behandlet med rød gærris i præparatform. Vigtigt med stabilt indhold af aktivt stof Rød gærris fås i tabletform under for­ skellige præparatnavne. Her i Dan­

mark indeholder præparaterne 2-3 milligram monakolin K i hver tablet. Undersøgelser har vist, at sådanne præparater i doser på 3-10 mg dag­ ligt virker kolesterolsænkende. Ud­ fordringen ligger i, at tabletternes indhold af monakolin K kan variere. Pharma Nords præparat Cholessin Rød Gærris med 3 mg i hver tablet er imidlertid fremstillet på nøjagtig sam­ me måde som et lægemiddel, hvilket betyder, at indholdet af monakolin K er standardiseret. Det betyder, at hver tablet indeholder nøjagtig samme mængde aktivt stof. Bruges som basisfødevare i Fjernøsten I Fjernøsten har rød gærris igennem generationer været en basisfødevare i køkkenet og indgår i den daglige kost, på samme måde som vi her i Euro­ pa anvender pasta og kartofler. Rød gærris er almindelige hvide, polerede

ris, som man dyrker med Monascus purpureus-svampen, og igennem den særlige fermenteringsproces dannes små mængder af de såkaldte monako­ liner, der altså virker kolesterolsæn­ kende. Tabletter er bedst til kolesterolsænkning Hvis man vil opnå den gavnlige ind­ virkning på kolesterolbalancen, er det bedst at anvende et rød gærris-præpa­ rat med en høj kvalitet, hvor man er sikker på at få den ønskede mængde monakolin K hver dag med det antal tabletter, man tager. Rød gærris som fødevare kan integreres i kosten og smager dejligt som tilbehør til fisk, fjerkræ og gryderetter.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 87


MERE END 40 VEGANSKE PRODUKTER! Berthelsen Naturprodukter® og Grønne Vitaminer tilbyder i alt mere end 40 veganske vitaminer og mineraler. Vores veganske produkter er mærket med vores dfi Vegan logo, så du sikkert og let kan shoppe vegansk. Logoet er din sikkerhed for, at produktet overholder følgende standarder: • •

Ingen animalske indholdstoffer Ikke testet på dyr

Med dfi Vegan er du dermed sikret et 100% vegansk produkt. Produkterne fås på apoteket, i Matas, helsekostbutikker og webshops. Du kan læse mere på vores hjemmeside: www.dkpharma.dk

FÅS OGSÅ ME 125 MCG

D NU ME G LÅ SKRUE

dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk

@berthelsennaturprodukter @berthelsen_naturprodukter

D


MAD & KROP

Et tomatekstrakt kan gøre en særlig forskel for dit kredsløb

Påstanden, forskningen og alle erfaringerne kommer fra kardiolog Decker Weiss, og nej, redaktionen har ikke været i USA og interviewet face-to-face, for meget kan i dag klares hen over en mail. Læs her, hvad den amerikanske naturopath og specialist i hjertesygdomme fortæller om de mange virkninger på vores sårbare kredsløb. AF MARIANNE PALM

– Jeg er uddannet som naturopath udi fysiologi og er kardiolog, hvor jeg i mange år har arbejdet med tusindvis af patienter, der trods brug af statiner, som skulle sænke kolesteroltallet, alli­ gevel udviklede mange forskellige for­ mer for h ­jerte-kredsløbsproblemer, fik bypassoperationer eller blodprop­ per i hjertet. Eller patienter, som næg­ tede at tage statiner, når der ikke var bedre dokumentation på effekten og ovenikøbet en stribe af bivirkninger, fortæller Decker Weiss. – Så jeg var på jagt efter nye meto­ der til at reducere risikoen for hjerte­ anfald ud over de metoder, jeg kend­ te i forvejen med brug af E-vitamin, motion, middelhavskost, at undgå ryg­ning og transfedtsyrer samt at fore­ bygge diabetes. Hjertelægen fortsætter om vores na­ bolands revolutionerende laboratorie­ test:

„80 pct. af alle dem, der på verdensplan tager SanoKardio, har allerede haft problemer med hjerteanfald, fået bypass og andre alvorlige diagnoser, fortæller Decker Weiss. Resultaterne taler for sig selv“.

– For få år siden udviklede et svensk firma en særlig test, som ikke kun handler om at måle LDL (normalt kal­ det det „LEDE“ kolesterol), men må­ ske den allervigtigste laboratorietest i nyere tid: Svenskerne kunne måle, om LDL havde været udsat for iltning, såkaldt oxidativt stress, for det er her, man finder den særlige trussel mod kredsløbet. Man kigger efter de forkerte årsager og virkninger – Indtil nu har man haft en formod­ ning om, at hvis man blot får nedsat det totale kolesterol, inklusive LDL, så ville man have mindre, der kunne oxidere. Men ved vi i virkeligheden, om det virker? Flere studier tyder på, at man er gået efter den forkerte årsag og effekt, for i virkeligheden skal man blot lade sit kolesteroltal være styret af de genetiske forhold. Derimod skal man

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 89


MAD & KROP

være særligt opmærksom på, om kolesterolet kan blive skadeligt for vo­ res kredsløb, fordi det bliver udsat for iltning, fortæller kardiologen, mens han henviser til studier. Han fortsætter: – Til gengæld ved man, at hvis man hindrer denne iltning, kan det hjælpe på tre grundproblemer i kredsløbet: Risikoen for hjerteanfald, risiko for at udvikle åreforkalkning og lignende sygdomme samt udvikling af metabolisk syndrom, der bl.a. inde­ bærer forhøjet blodtryk, overvægt, alt for højt kolesteroltal og risiko for at udvikle diabetes. – Når man kigger på forskningen, kan man gennem studier over flere årtier se, at mennesker med et højt kolesteroltal lever længere end mennesker med et lavt kolesteroltal. Derfor blev mit fokus at få det oxidative LDL bragt ned til under 45 og ikke kigge på kole­ steroltallet i øvrigt. Ox-LDL-normalværdi er 63 nanogram pr. ml (68 for mænd og 58 for kvinder). Det er ikke en enkelt markør, der bliver målt på, men en hel stribe. Vi er nødt til at reducere det iltede LDL – Det var her, jeg opdagede tomatekstraktet. Det har vist sig, at dette særlige tomatekstrakt kan reducere den oxida­ tive LDL (ox-LDL). Jeg har brugt det i over fem år, og jeg er ikke blevet skuffet. Patienter, der ikke har ændret på kostvaner, har fået re­ duceret deres ox-LDL med mindst 20 pct., og de patienter, der har forandret deres kostvaner, nåede målet: At kom­ me ned under den grænse, jeg havde sat på 45. Og ingen tvivl. De har alle fået det signifikant bedre med deres hjer­ te-kredsløbssygdomme gennem dagligt at spise en enkelt kapsel af SanoKardio. Spis jeres sunde råvarer i Skandinavien, og sørg for let motion – Vi har især set hos hundredvis af brugere i Skandinavien, at hvis man følger den lokale diæt, bestående af bær (hvis du ikke er diabetiker), sunde fuldkorn og yoghurt samt fisk fra kolde farvande, eller følger en livsstil, som de spiser ved Middelhavet med masser af grøntsager, god olivenolie og et væld af krydderier, øger man succesraten væsentligt. Det gælder for alt lige fra forhøjet blodtryk, åreforkalkning til større problemer med fx hjertemusklen. Overordnet set er det inflammationen i blodkarrene, der bliver mindsket, og ja, det kan også have betydning for andre inflammationer i

90

//

EN KAPSEL svarer til seks store fuldmodne tomater, og de aktive stoffer er bevaret.

Decker Weiss

„På spørgsmålet fra mig om, hvordan det forholder sig for dem, der ikke har udviklet kredsløbssygdomme, men alligevel har forhøjet blodtryk, fortæller Decker Weiss, at årsagerne til det forhøjede blodtryk selvfølgelig skal findes, og er det forhøjet pga. inflammationer i blodets karvægge, vil det have en effekt“.

kroppen, da kredsløbet jo skal have de bedst mulige betin­ gelser, også i led og muskler. Leder man i blodprøver efter en målbar metode, skal man ikke kun kigge på det såkaldte CRP-niveau, der fortæl­ ler om graden af inflammation, som kan være udtryk for inflammation mange steder, men også kigge på det særlige HS-CRP, der er relateret til kredsløbet, fortæller hjertelæ­ gen og ingen tvivl om, at begejstringen for de nye landvin­ dinger inden for hjertekredsløbsproblemer er stor. En ud af 5.000 kan måske få lidt løs mave – Den er lille, den er rød, og den giver ingen bivirknin­ ger. Hvis du er meget allergisk over for natskyggefamilien (fx tomater, chili, cayennepeber, kartofler, peberfrugter og auberginer), skal du lige holde øje med, at du ikke får lidt løs mave af SanoKardio, men det er meget sjældent set som bivirkning, fordi produktet består af en ekstraktion af fuld­ modne tomater, faktisk har jeg kun set det én gang ud af 5.000 patienter, slutter hjertelægen og naturopathen, der modigt og effektivt har kigget ud i verden efter muligheder for at hjælpe sine patienter med et sundt kredsløb.


SIND

Forskning peger på

ONline psykologhjælp som effektivt værktøj

Vil du vide mere, så tjek ind på we.care

Hører du også til en af de mange, der ikke tror på, at du kan få en akut tid hos en psykolog, så er der heldigvis sket et stort fremskridt: Nu kan du få hjælp online, og hjælpen er ikke blot at få en halv time en gang hver anden måned. Psykologerne fra We.Care er klar næsten 24/7. Med andre ord – gå uden om lange ventelister, besværlig transport, og få hjælp hjemmefra. AF MARIANNE PALM

Danskerne søger psykologhjælp som aldrig før, og der er gennemsnitligt over 10 ugers ventetid til en psykologsamtale med offentligt tilskud. Men nu har virksomheden We.Care lanceret en ny løsning for online psykologhjælp på compu­ ter, tablet eller mobiltelefon. Det betyder, at danskere med problemer kan holde samtaler med en autoriseret psykolog over en video­forbindelse hjemme fra sofaen. Klienten og psykologen kan også løbende skrive sammen på We.Cares online platform, hvis behovet for et par beroligende ord el­ ler nye tanker om muligheder skulle melde sig. – Der findes tusindvis af danskere, som ikke kan få traditio­nel psykologhjælp, fordi deres hoveddør er en uover­ kommelig barriere, eller der bare ikke er nogen akutte tider. Vi bliver nødt til at møde danskere med stress, angst og fy­ siske eller mentale udfordringer på deres egen banehalvdel, og det gør vi ved at gøre det nemt og fleksibelt, fortæller direktøren for We.Care, Linisha Palm, mor til to småbørn, og som ved alt om en travl hverdag med fuldtidsjob og kun lidt tid til at opsøge professionelle rådgivere i dagtimerne. Linisha fortsætter: – Samtidig er det bare det mest naturlige i verden for et moderne menneske at søge hjælp på problemer online. Vi forventer at få svar på nettet med det samme, og der passer det traditionelle system med 10 ugers venteliste og udfor­ drende logistik bare ikke ind i de daglige gøremål. Her får man professionel hjælp med det samme. Hvad siger forskningen om online psykologhjælp? Adspurgt om online psykologhjælp nu også er lige så godt og effektivt som traditionel psykologhjælp, siger Rikke Nørgaard Elster, der har speciale i online psykologhjælp:

Linisha Palm (tv) og Rikke Nørgaard Elster

– De seneste studier fra udlandet viser, at online psykolog­ hjælp med al sandsynlighed er lige så effektiv som traditio­ nel psykologhjælp. En dygtig psykolog kan med andre ord hjælpe sin klient lige så godt fra sin private praksis som bag sin computerskærm. Rikke Nørgaard Elster henviser forskningsmæssigt blandt andet til en tværgående analyse publiceret af Official Jour­ nal of the World Psychiatric Association, hvor effekten i behandlingen af lidelser som stress eller social fobi er den samme ved online eller traditionel behandling. Kontinuerlig behandling giver resultater Derudover peger Rikke også på nogle konkrete fordele i We.Cares måde at kommunikere mellem psykolog og k ­ lient: – I et normalt forløb er det jo ikke unormalt, at klient og psykolog kun mødes hver 14. dag, men de fleste men­ nesker med udfordringer kæmper jo typisk med deres fø­ lelser hver dag. En fordel ved vores system for online psy­ kologhjælp er blandt andet, at man får en kontinuitet i behandlingen, fordi du kan skrive direkte til psykologen med det samme og ikke skal vente i 14 dage på et svar. Linisha Palm supplerer: – Med We.Care vil vi gerne gøre det at gå til psykolog lige så nemt som at have et fitnessabonnement. Vi har sat det op, så du betaler et mindre beløb hver 14. dag, og hvor du så online vender dine tanker løbende med din psyko­ log i løbet af hverdagen. Vi ved, at den fleksibilitet og kon­ tinuitet vil gøre, at en masse danskere vil få det bedre.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 91


ALLERGI

Ja, snøft der er forår i luften Du, som lider af høfeber, må tage det sure med det søde. Forår rimer nemlig på pollensæson, og foråret starter tidligere og tidligere. Faktisk blev der målt el og hassel allerede tilbage i januar måned. Det er en måned tidligere end normalt, og er du allergiker, er den lange pollensæson ikke at spøge med. Men studier har vist, at gærekstrakter kan gøre en forskel for dig, som er plaget af høfeber. AF BENEDIKTE MIKKELSEN

De høje temperaturer, som vi oplever, er et resultat af det usædvanligt varme vejr, som der har været i Sydeuropa, og som allerede i januar trak op over Danmark sydfra. De fle­ ste af os synes, det milde vej har været skønt, men det er ikke uden omkostninger, at vejret i Danmark begyndte at få tidlige forårsfornemmelser. Det ved pollenallergikere alt om, for nu står den på snue, nys, løbende næse og kløende, røde øjne. Flere og flere danskere får allergi over for pollen, og fak­ tisk skønner Astma-Allergi Danmark, at knap en million danskere oplever symptomer på høfeber. Antihistaminer, næsesprays og øjendråber kastes over disken på apoteket, men gærekstrakter er måske en vej, som de færreste har bevæget sig ned ad. Derfor vil vi præsentere jer for et pro­ dukt, som blev opdaget nærmest ved et tilfælde. Fermentering har skjulte evner Vi har flere gange beskrevet fermenterede produkters for­ træffeligheder, fx hvordan de kan hjælpe os til at optage vores næringsstoffer blandt andet ved at skabe en bedre mikroflora i tarmen. Har du prøvet produkter, som er fer­ menterede, så har du sikkert mærket, hvordan det giver ro i tarmsystemet, og hvordan du slipper for oppustethed, forstoppelse eller andre generende ting, som kan foregå i tarmene. Men studier har vist, at gærekstrakter også kan gøre en forskel ved fx græsallergi, allergisk snue og almen svækkelse af immunforsvaret. Når nysgerrighed giver pote Forskningsforsøg er som oftest foranlediget af en nysger­ righed efter at forstå nogle observationer. Det var også

92

//


FAKTA

Omni-Immune kan anvendes af veganere og er fri for gluten

tilfældet hos et helt tilfældigt forsik­ ringsselskab i USA. Selskabet opdage­ de nemlig, at en helt bestemt kunde, som fremstillede gærekstrakter til dyr, havde meget færre sygedage end for­ sikringsselskabets andre kunder. Nysgerrigheden blev afløst af en stribe studier på gærekstrakten til mennesker, og det var her, at EpiCor så dagens lys som et kosttilskud. Ikke kun til dyr, men altså også til menne­ sker. EpiCor kan betragtes som et hel­ støbt kosttilskud med mange natur­ lige ingredienser som beta-glukaner, proteiner, fibre, polyfenoler, vitami­ ner og aminosyrer. I Danmark findes EpiCor i produktet Omni-Immune. Hjælp til løbende næser og røde øjne Det var nemlig ikke mindre end et signifikant resultat, som flere uafhæn­ gige forskere opnåede med Omni-Im­ mune inden for luftbårne allergier, altså fx græspollen, birkepollen og

Omni-Immune defineres som et whole food fermentat, hvilket betyder, at EpiCor består af naturlige ingredienser (i ganske små mængder) såsom beta-glukaner, proteiner, fibre, polyfe­ noler, vitaminer, aminosyrer og andre metabolitter. Betegnelsen fermentat henviser til den specielle fermenteringsproces, hvor gær (Saccharomyces cerevisiae) er brugt til at udvinde de mange næringsstoffer og metabolitter. Du kan faktisk sige, at Omni-Immune virker som en slags „multivitamin“ for immunsystemet, og du kan med fordel anvende produktet som en del af en allround immunpakke.

ikke mindst husstøv. For ud over at af­ hjælpe forstoppelse, oppustede tarme og et bedre immunforsvar på slimhin­ der (og ikke kun på tarme) hjalp det også i luftvejene. I et af studierne indgik 96 deltage­ re, hvor halvdelen var kontrolgruppe, og hverken læge eller patient vidste, hvem der fik det aktive stof i Omni­Immune. Studiet forløb over 12 uger midt i allergisæsonen i Iowa, og her blev mængden af gener fra næse fx løb­ende næse, forstoppet næse og irri­ tation af øjne målt seks uger efter for­ søgets start og i slutningen af forsøget. Der viste sig en betydelig forskel både undervejs og til sidst i studiet. Der var altså en statistisk synlig lindring hos deltagere, der havde fået de aktive stoffer. Til immunforsvaret generelt Omni-Immunes indhold af den fer­ menterede gærekstrakt Saccharomyces cerevisiae viste sig også at kunne skabe

Du kender måske gærtypen Saccharomyces cerevisiae, som anvendes i fermenteringsprocessen, da den i årevis har været anvendt inden for fremstillingen af fødevarer som brød og vin.

en slimhindefunktion i tarmene. Det sker ved, at gærekstrakten beskytter og hindrer, at fremmede bakterier kan oversvømme tarmkanalen og poten­ tielt trænge igennem tarmcellevægge­ ne og skabe sygdom. Forskerne så også på, hvor hurtigt de aktive stoffer blev optaget i krop­ pen, og studiet viste, at der kun gik to timer, inden gærekstraktet var optaget. Her kunne påvirkningen af immunfor­ svaret allerede påvises. Det medfører, at immunforsvaret bedre kan reagere på alle de udfordringer, som kroppen udsættes for døgnet rundt, herunder bakterier, svampe, virus og toxiner. Der sker en regulering af antioxidantni­ veauet i kroppen, cytokinerne, NK-cel­ ler Th1/Th2 og T-lymfocytter, når de aktive stoffer fra EpiCor/Pmni-Immu­ ne arbejder i kroppen.

TIP

Når du har brug for et akutmiddel ved høfeber, græspollen eller pludselige anfald af husstøvsallergi, så prøv Omni-Immune. Det kan hjælpe dig allerede efter to timer.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 93


VIDEN & VIDENSKAB

Stof i din føde kan måske bremse ældningsprocessen Et spændende amerikansk-kinesisk forskningsprojekt har vist, at øget indtag af stoffet selen er forbundet med langsommere biologisk ældning af kroppen. Det er specielt interessant for lande som Danmark, hvor man i forvejen ikke får særlig meget selen fra føden, fordi store dele af Europa mangler selen i landbrugsjorden.

AF BJØRN FALCK MADSEN

Mennesker ældes forskelligt og med forskellig hastighed. Fælles for os alle er dog, at vores celler er udstyret med såkaldte telomerer, som er en slags „klippekort“, der forkortes, hver gang en celle deler sig. Telomerer giver så­ ledes et fingerpeg om, hvor mange gange en celle kan forventes at kunne forny sig selv, før kortet er brugt op. Jo længere telomererne er, desto yngre er kroppen biologisk set, eftersom cellen har flere celledelinger tilbage. Øget selenindtag giver længere telomerer Nu har amerikanske og kinesiske forskere i fællesskab fundet ud af, at sporstoffet selen, som findes i føden, indvirker på længden af disse telo­ merer. Ved at analysere folks kost har forskerne kunnet konstatere, at et øget selenindtag er forbundet med længere

94

telomerer. Sammenhængen var særlig tydelig blandt kvinder og personer, som ikke var overvægtige. Forskere har studeret amerikaneres kost Forskerne fra Guangdong Medical University og Huazhong Universi­ ty of Science and Technology i Kina kiggede på data fra sammenlagt 3.914 amerikanere i alderen 45 år og op­ efter. Forsøgsdeltagerne var en del af den store NHANES-undersøgelse (National Health and Nutrition Exa­ mination Survey), hvor amerikanske forskere har kigget på amerikanernes kostvaner og helbred. Udbrændte celler giver sygdom og ældning På baggrund af de indsamlede data kunne de kinesiske forskere sammen­

ligne selenindtag og telomerlængde og ud fra det konkludere, at folk, som indtog mere selen, havde længere telomerer. Hver gang en celle deler sig, afkortes telomererne som sagt. På et tidspunkt er telomererne helt op­ brugt, og så går cellen til grunde i den proces, som kaldes for programmeret celledød eller apoptose. Jo længere en celles telomerer er, desto længere er den fra at nå dette stade. Når celler går til grunde, danner det grundlag for ældning, men det danner også basis for forskellige kroniske sygdomme, der typisk optræder hos den ældre del af befolkningen. Danskere får ikke nok selen Selen findes i forskellige slags afgrø­ der samt kød og mejeriprodukter fra kvæg, der lever af disse afgrøder. Vi får dog også selen fra fisk og skaldyr.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


I Danmark er kosten imidlertid ikke særlig selenholdig. En gennemsnitsdansker får kun omtrent 40-50 mikro­ gram selen dagligt, hvilket er under halvt så meget som de cirka 100-125 mikrogram dagligt, mange forskere slår på tromme for. Selen er nødvendigt for, at de omtrent 25-30 forskellige selenafhængige enzymer (selenoproteiner) kan fungere. Det er disse selenoproteiner, som blandt andet er ansvarlige for at regulere immunforsvaret og kroppens antioxidantforsvar. Tidligere undersøgelser har vist, at telo­ merer er meget sårbare over for inflammation og oxidativ stress, og netop disse to ting beskytter selen imod. Forklaring på banebrydende svensk forskning? I den banebrydende KiSel-10-undersøgelse, hvor svenske forskere fra universitetet i Linköping og Karolinska Insti­ tutet i Stockholm gav 200 mikrogram selengær (Seleno­ Precise) kombineret med præparatet Bio-Qinon Q10, så man helt konkret, at det havde en forbedrende indvirk­ ning på de ældre forsøgspersoners helbred og livskvalitet. Risikoen for at dø af en hjerte-kar-sygdom blev reduceret med 54 pct., og de havde markant bedre hjertefunktion.

Fermenteret Mælkebøtteekstrakt

Understøt fordøjelse og leverfunktion

Om det har en sammenhæng med telomerlængde, vides ikke, da det ikke var noget, som forskerne kiggede på. Men det er nærliggende at antage.

Kilde: „Association of dietary selenium intake with telomere length in middle-aged and older adults“, Clinical Nutrition, februar 2020 (online- publikation)

BOOST DIN SUNDHED OG VITALITET

NY BOG

Kål smager skønt Styrker og forebygger Afgifter og beskytter Virker antiinflammatorisk

Naturligt kosttilskud med mange fordele: • Udrensende • Kan anvendes dagligt eller som en 3-mdr. kur • Understøtter fordøjelse samt mave- og leverfunktion

Mælkebøtte bidrager til normal mave- og leverfunktion. Bidrager samtidig til mave-tarmsystemets velbefindende pga. den præbiotiske effekt.

www.herrens-mark.dk · info@herrens-mark.dk · +45 64 78 10 52

// 95 Læs mere på lisbethtordendahl.dk


LYT TIL VORES NYE PODCAST FIND DEN DER, HVOR DU FINDER DINE PODCASTS

V I DE N P Å V EJ EN 96

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


TJEK på te Te har endnu ikke vundet over kaffe i kapløbet som danskernes favorit, men vi ligger dog på en 13. plads blandt verdens tedrikkere. Vi kigger lidt på den varme hyggedrik. AF BENEDIKTE MIKKELSEN

FAKTA Tebusken gror bedst i sur jord i tropisk klima og op til en højde af ca. 2.500 meter over havets overflade. En årlig regnmængde på ca. 1.250 mm kræver en god tehøst. I de største højder gror busken langsommere og giver mindre udbytte. Til gengæld bliver kvaliteten typisk meget højere, fordi den langsomme vækst gør det muligt at udvikle en særlig god aroma. Te, der er dyrket i højder over 2.000 meter, bliver omtalt som „high grown“”.

Ingen produkter fra Clipper indeholder kunstige materialer. I 2018 var de det første tefirma til at skifte til plastikfrie, ikke-genmodificerede, ublegede teposer.

Legenden siger, at teen blev opfundet omkring år 2800 f.Kr. af en kinesisk kejser. Der berettes om, at tjenerne kogte vand til kejseren, Shen Nungs, og ved en tilfældighed faldt der et blad „Camellia sinensis“ ned i koppen med det kogende vand, og en dejlig duft bredte sig. Den første kop te i verdenshistorien var hermed brygget. Først i 1657 blev teen bragt til London af hol­ landske købmænd. Her blev den faktisk solgt som potensmiddel og vandt derfor, næsten selvsagt, po­ pularitet. Siden er teen overgået til at være en nydel­ sesdrik, særligt på de britiske øer, hvor teen overha­ lede både kaffe og øl som favoritdrik. Englands første fairtrademærkede te I 1994 blev Clipper den første tefabrikant i Eng­ land, som blev certificeret med Fairtrade-mærket. Clipper høster deres te rundt omkring i hele verden: » I det østlige Afrika. Her giver den røde jord te­ bladene den karakteristiske lyse kobberagtige farve i koppen » I Assam-regionen, det nordøstlige Indien. Den høje fugtighedsgrad og frugtbare jord giver teen den rige smag » Sri Lanka. Delikat „high grown“ te skyldes de højtliggende eleverede „haver“ » Tamil Nadu, sydlige Indien. Den lette og friske grønne te kommer herfra. Her er bladene skån­ somt dampet, så de bevarer den friske lyse og klare farve i koppen Find din favorit Både når det kommer til udseende og smag. Clip­ per te fås i smukke variationer af farver, som pyn­ ter på enhver køkkenhylde. Smagen er selvfølgelig den vigtigste, og hvad enten du er til sort, grøn eller hvid, så kan du finde din favorit i det velassorterede Clipper-sortiment.

Danskerne drikker 3.505.992.779 kopper kaffe om året, men til sammenligning konsumerer vi kun 700 millioner kopper te.

// 97


Vedbæk og Ry

— her finder du Institut for Biologisk Medicin.

AALBORG

ST UD I E STA RT FLERE GANGE OM ÅRET I VEDBÆK DEN 23.-24. APRIL 2020 OG D. 27.-28. AUGUST

HOLSTEBRO AARHUS

I RY DEN 21.-22. NOVEMBER

RY

ALTID KL. 10–17

VEJLE

INFO R MATI ONS MØDE! Kom og mød os i Vedbæk d. 21. april, 2. juni eller den 11. august kl. 18-20

ESBJERG ODENSE

I Ry den 7. maj 2020 kl. 19-21 Tilmelding: info@biologisk-medicin.dk Du kan faktisk starte 2 dage efter informationsmøde d. 13. aug. 2019, nemlig allerede d. 15.–16. aug. 2019.


NYT!

Academy of Naturopathy Til dig, som gerne vil et spadestik dybere og ikke er bange for engelsk litteratur.

Vi starter op d. 1. august 2020. Kontakt os for mere information.

Udvalgte moduler finder du i Ry

: 3 timer : 3 timer og 45 min

Helsingør : 29 min : 28 min

Vedbæk København : 3 timer : 3 timer

Start på uddannelsen, når det passer dig. Ring og hør nærmere.


IINNEHOLDER

2QR

DETOX

KOMPLEKS

UDRENS OG AFGIFT DIN TARM PÅ 5 DAGE

DETOXNER® DETOX er et unikt, naturligt og komplet detox program. Uden at faste. Genopretter dine tarme Forbedrer tarmfloren Øger absorption af næringsstoffer Giver ny energi og vitalitet

GLUTENFRI

SUKKERFRI

VEGANSK

LAKTOSFRI LAKTOSEFRI

Klinisk dokumenteret effekt Findes hos udvalgte helsekostbutikker og; Kundekontakt: Octean Pharma Aps tel. 38 422 133, www.octean.dk

Pharma Aps


ALLERGI

NÅR HØ

giver feber

Høfeber, det er egentlig et underligt ord, men vi ved jo godt, at det dækker bredt over allergiske reaktioner. Kombinationen af hvidløg og russisk rod krydret med et unikt urtegærprodukt kan give sommerallergien kamp til stregen. AF BENEDIKTE MIKKELSEN

SYMPTOMER PÅ HØFEBER: » Rindende og kløende øjne » Røde rande om øjnene » Kløende og tæt næse » Kløe bagerst i ganen » Problemer med vejrtrækningen » Tør hoste » Ringere smags- og lugtesans » Hovedpine

Ordet høfeber refererer til den tid på året, hvor høet står på markerne klar til høst, men der er også tale om en til­ stand, der for mange begynder i det tidlige forår, hvor al­ ting springer ud. Det er en tilstand, som ofte fortsætter til hen efter sensommeren, hvor kulden (måske) trænger ind over det danske land. Det er rigtig lang tid at være tæt i næsen, have kløende øjne og måske problemer med vejr­ trækningen. Men hvad er høfeber egentligt? Det er en lidt misvisende betegnelse for de allergisymp­ tomer, som rammer øjne og næse. Betegnelsen er misvi­ sende, fordi mange andre allergifremkaldende stoffer end „hø“, altså græs, kan give dig symptomer. Faktisk er den lægelige betegnelse allergisk rhinoconjunktivis, som bety­ der allergisk betændelse i næse og øjne. Lider du af høfeber, så er du bestemt ikke den eneste. Det er den hyppigste kroniske sygdom i den vestlige ver­ den, og det anslås, at cirka en million danskere lider eller har lidt af høfeber. Måske skal du prøve hvidløg Er du ikke stor fan af antihistaminer, så er der heldigvis også alternativer, som er værd at afprøve. Det gjorde nogle forskere fra College of Phytotherapy, et universitet, hvor man studerer forskellige urter og planters virkning på syg­ domme. Her indgik der 29 deltagere i forsøget. Alle skulle udfylde et skema hver dag gennem 35 dage midt i aller­ gisæsonen. De tog fire Garcin om dagen, to morgen, to

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 101


ALLERGI

SOVER DU SOMMEREN VÆK? Du, som har prøvet antihistaminer, der er det mest brugte lægemiddel mod allergi, ved, at det kan være enormt sløvende, og det er da bare ikke fedt, at hele sommeren skal gå med at være træt. Pollenmængden varierer meget fra år til år og er ekstremt afhængig af vejret. Varmt og tørt vejr giver mere pollen i luften end køligere og vådt vejr. Måske er du blevet testet hos lægen og ved, hvilke former for pollen som er netop din fjende og derfor er klar over, hvornår du skal sætte ind med Garcin og Garpro. Høfeber, som er forårsaget af pollen, følger nemlig ofte en pollensæson, som ser nogenlunde sådan ud: »  FORÅR: hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder samt birkepollen i maj » SOMMER: Græspollen i juni og juli »  SENSOMMER: Gråbynkepollen i juli og august

aften, og skulle på en fempunktsskala hver dag notere sig, hvordan de hav­ de det med deres allergisymptomer. Gennem forsøget og efter forsøget kunne både deltagere og forsøgsper­ soner notere sig, at: » over 80 pct. af deltagerne kunne rapportere en signifikant redukti­ on af antallet af allergiske reaktio­ ner gennem forsøget » kun to af deltagerne var nødt til en enkelt dag at supplere med antihi­ staminer » ingen mærkede nogen bivirknin­ ger, hverken lugt eller smag af hvidløg, og de slap for de bivirk­ ninger, de ellers plejede at have fra antihistaminer »  inden forsøget havde deltagerne skrevet om deres forventninger til Garcin-behandlingen, og alle kun­ ne efter forsøget berette, at de var meget positivt overraskede over, hvor mange af deres symptomer der forsvandt med Garcin.

102

Men hvorfor er det lige, at Garcin kan virke mod allergi? Producenten bag Garcin og Garpro har gennem forsk­ ning og studier formået at skabe et produkt med et højt indhold af stan­ dardiseret allicin. Det betyder, at du sikrer dig, at der er det forventelige indhold af aktive stoffer i hver af de små kapsler, hvilket du ikke kan være sikker på med hvidløg fra naturen el­ ler fra andre produkter. I Garpro finder du også mælkesyrebakterier, hvilket kan være hensigtsmæssigt, da mange, som lider af allergier og høfeber, også har problemer med fordøjelsen. I dag ved man nemlig, at den allerbedste måde at styrke immunsystemet på er at få orden i sin mikroflora i tarmen. Det er her, mælkesyrebakterierne er med i dannelsen af immunkompo­ nenter, som skal hjælpe dig med at forebygge allergier eller i det hele ta­ get styrke dig mod infektioner. Måske er du bare sommerforkølet? Så kan du sætte ind med androgra­ phis. Almindelige forkølelser, influen­ za og andre almindelige virussygdom­

me kan helt ukompliceret behandles med Kan Jang. Produktet indeholder nemlig ekstrakter af andrographis, som er kendt for at støtte immunsy­ stemet, reducere inflammation, give en antioxidativ beskyttelse, fjerne tok­ siner og meget mere. Et stærkt immunforsvar er også alfa og omega for, hvordan du kommer igennem allergisæsonen, så en kom­ bination af Garpro/Garcin og Kan Jang kan helt klart være vejen frem for dig, som lider, når den danske som­ mer viser sit smukke ansigt.

Den hyppigste årsag til høfeber er pollen, mindre hyppigt ses høfeberreaktioner på husstøvmider, kæledyr eller skimmelsvampe.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


ANNONCE

NY MAGNESIUM KAPSEL TIL DINE MUSKLER Inge havde en frygtelig uro i sine ben hver aften når hun gik i seng. –Jeg kunne ikke finde ro nogen steder, og det endte tit med, at jeg måtte stå op igen. Det forstyrrede min nattesøvn. Nu tager hun et dagligt tilskud af magnesium™ fra New Nordic. –Det har givet mig ro og endelig kan jeg sove om natten.

I

nge blev pensionist for 5 år siden. – Jeg så frem til, at jeg skulle nyde min hverdag. Nu skulle jeg rigtig have tid til at gøre alle de ting, jeg rigtig godt kunne lide ; spille kort, ordne i haven og gå lange ture langs havet, hvor vi bor.

SOV DÅRLIGT

– Al den glæde og fornøjelse ved tilværelsen, blev dog overskygget af, at jeg sov så frygteligt om natten. Jeg havde en forfærdelig uro i mine ben om natten og sov me-

MAGNESIUM Magnesium-malat er en frugtsyre – baseret på magnesiumsalt og æblesyre, dvs. en organisk bundet magnesiumkilde. Magnesium reducerer træthed og udmattelse samt bidrager til opretholdelse af normal muskelfunktion. Derudover bidrager magnesium til elektrolytbalancen og til nervesystemets normale funktion og til et normalt energistofskifte.

Modelfoto

Slut med uro i benene get uroligt. Det betød, at jeg var træt om dagen og i virkelig dårligt humør.

FIK DET KUN OM NATTEN

– Jeg ved, at det lyder skørt, men allerede inden jeg skulle i seng koncentrerede mine tanker sig om, at jeg endnu en nat skulle sove dårligt pga. mine urolige ben. Det var som om, det kun kom om aftenen og om natten.

VIL DU OGSÅ PRØVE MAGNESIUM™?

Magnesium™ kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost. Fås også online på www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00.

FIK ET TIP OM AT PRØVE MAGNESIUM MALAT

– Jeg fik et tip af min nabo om, at prøve et nyt produkt der hedder Magnesium™ med magnesium-malat. Hun var meget glad for det, og tog det for sine muskler.

NU SOVER JEG OM NATTEN

– Jeg er helt forandret. Jeg tager 3 kapsler om dagen, og allerede efter få dage forsvandt uroen i mine ben. Jeg vidste ikke at jeg manglede magnesium til mine musklers normale funktion og nerverne. Jeg har det fantastisk, og jeg sover helt vidunderligt. Jeg anbefaler Magnesium™ fra New Nordic til alle jeg hører fortælle, at de har Det gode råd gør forskellen uro i deres ben – og det er der mange i min www.matas.dk alder der har, fortæller Inge. Din lokale

helsekost Det gode råd gør forskellen

www.newnordic.dk

Online Store


ANNONCER

1

Ny Q10-variant i plantekapsler

Det danske Q10-præparat Bio-Quinone Q10, som er kendt for sin dokumenterede optagelighed, fås nu i en helt ny variant med kapsler fremstillet 100 pct. af plantemateriale. Præparatet henvender sig især til vegetarer og veganere. Kapslerne er fremstillet af majs, kartoffel og ærter og indeholder ikke cellulose. Det er kun kapslerne, som adskiller sig fra gelatinekapslerne i originalpræparatet. Indholdet i Bio-Quinone Q10 og Q10 Green Bio-Quinone er nøjagtig det samme. Det er således samme Q10-råvare, olietype og varmebehandling, der er anvendt til at sikre den høje optagelighed i blod og væv.

1

2

Hvidtjørn til kredsløbet og hjertefunktion

Hjertet er centralt for blodets kredsløb og sørger for transport af ilt i kroppen. Hvidtjørn understøtter hjertefunktionen, bidrager til en normal blodcirkulation og tilførsel af ilt i blodet. Hvidtjørnskapslerne består af pulveriserede blade og blomster samt ekstrakt af de to plantedele. 3

2

3

Vegansk nyhed til musklerne

Berthelsens Mag-Citrat er et vegansk letoptageligt magnesiumtilskud med vitamin B6. De to magnesiumkilder magnesium-citrat og magnesium-bisglycinat udgør en optimal kombination, som bidrager til funktionen af muskler, nervesystem, psyke, elektrolytbalance og celledeling. Magnesium modvirker samtidig træthed og udmattelse samt vedligeholder knogler og tænder. B6 regulerer bl.a. hormonaktiviteten samt vedligeholder immunsystem og nervesystem. Fås i helsekostbutikker, hos Matas og på førende apoteker i dåse med 120 kapsler. Læs mere om produktet på www.dkpharma.dk.


ANNONCER

Pleje fra de græske himmelstrøg Inspirationen til at fremstille disse produkter er kommet fra et gammelt kretensisk lægemiddel baseret på Dictamo og olivenolie, brugt i gammel tid til at lindre og beskytte huden. Efter et intenst forløb med forskning og tests har man fremstillet Dictamelia, et udtræk af planten Dictamo, kombineret med og udtrukket i ekstra-jomfruolivenolie fra økologisk landbrug, som sikrer produktets renhed og det fuldstændige fravær af pesticider og restkoncentrationer af kemiske gødningsmidler. Produkterne indeholder olivenolie, som er rig på antioxidanter og vitaminer (fortrinsvis A og E), det nærer din huden og forstærker hudens smidighed og fasthed.

Dictamo er en unik plante, der kun vokser i de højtliggende regioner på Kreta. Dictamo er en universalplante, der gennem alle tider, har været kendt og anvendt på Kreta pga. de velgørende egenskaber, den besidder i forbindelse med generel helbreds- og hudpleje. Den høstes, når den er allermest energifyldt i løbet af vækstsæsonen, og her er den også rigest på de vigtige olier og andre værdifulde elementer. Bioselect er et enestående udvalg af naturkosmetik af høj kvalitet, helt specielt fremstillet for at give en fuldstændig ægte naturlig behandling og beskyttelse af hud og hår.

Bianca Broberg Holistisk behandler med øje for balance i indre og ydre skønhed

Blessed by Broberg Egilsgade 22 i kld. v. Krop Kopenhagen 2300 kbh S

Booking: blessedbybroberg.onlinebooq.dk Følg mig på Instagram: blessedbybroberg


MAD & KROP

Alger til stærke knogler Osteoporose er en knoglesygdom, der rammer cirka hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år. Sygdommen kan være decideret invaliderende, men studier har vist, at calcium udvundet af alger kan have gavnlig effekt. AF BENEDIKTE MIKKELSEN

450.000 danskere anslås at leve med syg­ dommen osteoporose uden at være klar over det. Osteoporose, også kaldet knog­ leskørhed, har ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra. Er du blandt de mange ramte af sygdommen, vil du derfor typisk ikke opleve nogen symptomer, men det kan resultere i „po­ røse“ og svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker. Knogleskør­ hed er et godt eksempel på en sygdom, hvor en enkelt behandlingsmetode ikke er fundet. Du kan altså ikke bare tage en enkelt pille, men du er nødt til at sætte ind på mange fronter ad gangen. Det al­ lervigtigste er at forebygge gennem moti­ on, måske skal du ændre dine kostvaner og finde støtteterapi fra de bedste kosttil­ skud. I artiklen her vil du læse om pro­

106

D U SKAL IKKE STOP P E ME D AT DYRKE MOT ION, selvom du har fået konstateret osteoporose – tværtimod! Men hvordan skal du motionere? Vi har konsulteret Danske Fysioterapeuters hjemmeside (fysio.dk) og fundet følgende retningslinjer: Al træning skal som udgangspunkt bygges langsomt op, og du skal huske at lytte til kroppens signaler — Har du let knogleafkalkning (osteopani), eller ønsker du at forebygge? Som udgangspunkt er der ikke nogen former for motion, du ikke må dyrke. — Har du osteoporose, men ikke brud. Pas på med at bøje forover og dreje (rotere) i rygsøjlen. — Har du osteoporose og har haft brud? Respekter smerterne, undgå at løfte tunge ting, bøje forover og dreje i rygsøjlen. Søg vejledning af læge eller fysioterapeut. — På fysio.dk kan du få vejledning til specifikke træningsformer.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


duktet Osteoremin Forte, som med dets indhold af plantebaseret calcium Algas Calcareas (AlgaeCal), gør det helt unikt på markedet. Er du disponeret for sygdommen? Det er selvfølgelig svært at spå om, men der er visse faktorer, som kan fortælle dig, hvorvidt du er i risiko­ gruppen for osteoporose. Husk, vil du gerne vide, om du er blandt de mange tusinde danskere, som har sygdom­ men uden at vide det, så kan du få taget en knogletest. Kontakt din læge, og hør hvordan. FAKTORER, SOM SPILLER IND: – Arvelighed: osteoporose i familien – Manglende motion – For lidt calcium og D-vitamin ­ i kosten – Rygning – Stort alkohol- og kaffeforbrug – Lav kropsvægt og spinkle knogler – Tidlig overgangsalder – Visse sygdomme, som bronkitis, leddegigt, sukkersyge, hormonelle lidelser i binyrer, skjoldbruskkirtel og biskjoldbruskkirtlerne – Medicinske præparater, fx biny­ rebarkhormoner, krampemidler, blodfortyndende medicin, vand­ drivende midler og syreneutrali­ serende midler, som indeholder aluminium, kan også være et problem I nævnte et kosttilskud … Ja, det gjorde vi. Osteoremin For­ te hedder det, og der ligger meget spændende forskning bag produktet. Fx blev der foretaget et studie på the Harvard Medical School and Univer­ sity of Connecticut, hvor forskerne sammenlignede AlgaeCal med calci­ um carbonat og calcium citrat. De un­ dersøgte vækst, mineralisation samt det oxidative stress (iltning) i dyrkede humane osteoblastceller (knogleop­ byggende celler). Resultatet var slående. AlgaeCal øge­ de osteoblasternes DNA-syntese med

henholdsvis 300 pct. mere end cal­ cium carbonat og 400 pct. mere end calcium citrat – altså osteoblasternes evne til at producere nye knogleopbyg­ gende celler. Det er sidenhen fulgt op med humane studier, hvor man ob­ serverede den imponerende evne til at øge knoglemassen med op til fire pct. AlgaeCal gør forskellen Analyseinstituttet C.E.V.A. i Frankrig har lavet en test af calciumabsorptio­ nen fra AlgaeCal, som blev holdt op imod absorptionen fra almindelige calciumrige fødevarer. Det positive udfald viste, at AlgaeCal blev optaget langt bedre end de calciumrige fødeva­ rer. Absorptionen var på hele 75 pct., hvor pærer lå på 67 pct., yoghurt på 43 pct., appelsiner på 39 pct., blomkål på 24 pct. og spirulina på kun otte pct. Andre undersøgelser har vist, at Algae­ Cal under fordøjelsen opløses med hele 97 pct. i maven. Det betyder, at 97 pct. af det indtagne AlgaeCal er tilgæn­ geligt for absorption. I praksis er det dog ikke nødvendigvis alle 97 pct., der optages, da optagelsesprocessen kræ­ ver de føromtalte vigtige hjælpestoffer. Hvad kan jeg selv gøre? Lige meget, hvor du læser om knogle­ skørhed, er der udbredt enighed om, at den bedste forebyggelse mod knog­ leskørhed er at sikre en stærk og tæt knoglemasse, mens du er ung. Knog­ lesvindet sætter nemlig typisk ind omkring 30-35-årsalderen. Jo højere mineralkoncentration i knoglerne, jo mere er der at tabe af, og jo længere tid går der, før tabet eventuelt bliver et problem. Optimér din knogletæthed ved at få rigelig og regelmæssig moti­ on hele livet. Sørg for at få tilstrække­ lig kalk og D-vitamin i din kost.

AlgaeCal er et whole food, som er betegnelsen for fødevarer i deres naturlige form. AlgaeCal indeholder naturligt 73 forskellige sporstoffer ud over D3-vitamin, K2-vitamin og strontium.

Opdagelsen af Algas ­Calcareas har haft en epokegørende betydning for behandlingen af osteoporose, så selvom produktet naturligvis kommer alle kroppens kalkforbrugende processer til gode, er det altså denne sygdom, som især har fået forskerne til at kigge nærmere på den lille alge. Det er ret enestående, at ­Algae­Cal er i stand til ikke blot at s­ toppe afkalkningen, men også at øge knoglemassen igen. På det danske marked findes ­Algae­Cal udelukkende i produktet Osteoremin Forte ­ fra Biosym.

// 107


SPØRG EKSPERTERNE

TANKEMYLDER – HVORDAN BRYDER JEG DEN ONDE CIRKEL? Kører dine tanker i ring? Brager tankerne ukontrolleret derudad med 160 kilometer i timen, og sy­ nes de ikke at stoppe igen? Nogle gange kan det være en fordel, hvis tankerne er dirigeret mod positi­ ve og realistiske mål og problemer. Kører dine tanker derimod i et negativt spor, og synes det umuligt at bryde mønstret, så finder du i denne artikel en forklaring på hvorfor, og hvordan du kan bryde det onde hamsterhjul.

!

SVAR FRA Dinna Trehøje Cand.psych, biopat, naturopath ibm og zoneterapeut

De tanker, som ens tankemylder frembringer, kan inddeles i to kategorier – bekymring og rumination. Bekymring beskæftiger sig med tan­ ker om kommende begivenheder, og man kan blive opslugt af tanker og billeder af katastrofal karakter, uden at der er det mindste hold i det. Mennesker med bekymringstanker om fremti­ den er specielt plaget af problemer, der ikke har nogen klar løsning. Kender du det? Ikke at have svaret på dine spørgsmål, og tankerne løber af­ sted i en negativ retning? Rumination er rettet mod fortiden, og tanker­ ne er optaget af tidligere fejltagelser, tabte mulig­ heder, handlinger, der fandt sted, eller de valg/ handlinger, du ikke foretog. De følelser, der kan være forbundet med overdreven rumination, er skyld, fortrydelse, vrede eller misundelse. Man kan også have tendens til at være dømmende, kritiserende eller bære nag over for sig selv eller andre. Har du siddet overdrevent fast i negative tanker om fortiden og holdt fast i tanker som „hvis bare jeg kunne have gjort det anderledes“? Rumination forekommer ofte hos mennesker, der besidder bestemte personlighedstræk så­ som perfektionisme, en neurotisk adfærd eller 108

//

et overdrevet fokus på ens eget forhold til andre mennesker. Det er vigtigt at pointere, at både bekymrings­ tanker og rumination kan være sundt og reflek­ terende for os som mennesker, men det er, når tankerne af negativ karakter overtager, og vi ikke kan undslippe tankerne, at det bliver et problem for os. Tankemylder påvirker negativt vores tan­ keproces og følelse af kontrol, det hæmmer vo­ res evne til at problemløse, og studier viser, at tankemylder forværrer depression. Rumination kan endda ses som en årsagsforklaring på de­ pressionens intensitet. Forskning viser også, at tankemylder har sammenhæng til angst, PTSD, stofmisbrug og overspisning.

Studier viser også, hvordan tankemylder påvirker vores søvnkvalitet, hvorfor der er en endnu større grund til at gøre op med tankemylderet. Studier af hjernen viser, at tankemylder er asso­ cieret med en neurologisk dysfunktion af ukendt årsag, der forcerer tankerne til at køre i ring. Men betyder det så, at vi ikke kan gøre noget ved det grundet det neurologiske svar? Jo, det kan vi godt. Her kommer otte bud på, hvordan man kan implementere nye vaner og komme tankemylderet til livs.


OTTE FORSLAG TIL AT

elt en body scan-øvelse, der kan hjæl­ pe dig med at komme i kontakt med din krop.

Det er vigtigt at få stoppet tankemyl­ deret, så man ikke kommer til at sidde fast i sine negative tanker om fortiden eller fremtiden. Bliv din egen ekspert i at stoppe dit tankemylder, inden tan­ kerne bliver for intense.

5. FORSTÅ DINE UDLØSERE Hvad udløser dit tankemylder? Bliv opmærksom på, hvad der forårsager det, hvornår på dagen det opstår, hvem er du i selskab med, eller hvad har du lavet den dag. Hvis du bliver opmærksom på dine triggere, så kan du bedre undgå det, eller måske vil et mønster give dig svar på, hvordan du kan løse dine problemer.

STOPPE TANKEMYLDERET

LÆS OM Padma NervoTib mod tankemylder på side 121

1. DISTRAHER DIG SELV Ring til en ven, gå en tur, eller lyt til/ læs en bog. Gør noget andet, der di­ straherer dine gentagende tanker.

Et nyt studie og det første af sin slags af Graham og kollegaer (2018) undersøgte, om der er en sammenhæng mellem rumination og vores kønshormoner. Her fandt de, at højere østradiol (en af kvindernes vigtigste østrogenhormoner) var signifikant associeret med rumination og blev altså bekræftet i deres teori. Østradiolniveauet er højest lige før ægløsningsfasen.

2. TAG HANDLING Planlæg at tage handling, så du nem­ mere kan løse dit problem. Nedskriv trin for trin, hvordan du kan løse pro­ blemet. Vær realistisk med dine for­ ventninger til, hvordan du kan løse problemet. Når du har nedskrevet en plan, så udfør planen trin for trin. 3. TÆNK PÅ DET VÆRST TÆNKELIGE SCENARIE Dette lyder umiddelbart som en dår­ lig ide, men der er en bagtanke med at tænke på det værst tænkelige udfald. Stil dig selv følgende to spørgsmål: „Hvad er det værste, der kan ske“ og „kan jeg håndtere det“? Vi mennesker er meget mere robuste, end vi selv tror. De største besværligheder i livet kan nogle gange ende med at blive vores største bedrifter og udviklingsproces. 4. MINDFULNESS Bliv opmærksom på tiden her og nu. Hvad hører du, hvad ser du, hvad dufter du, eller hvad smager du. Bliv opmærksom på dit sansende selv og ikke dit tænkende selv. Det kan hjæl­ pe dig med at få jordforbindelse og hjælpe dig til at være i nuet med alt dets nydelse. Lyt til en guidet mindful­ ness-øvelse på YouTube eller eventu­

6. SE PÅ DINE FEJL SOM ­LÆRINGSMULIGHEDER “Hvad kan jeg lære af mine fejl, og hvordan kan jeg bruge denne viden i fremtiden“? Det fører ikke noget godt med sig at fortsætte med at skælde sig selv ud, men se i stedet på, hvor langt du er kommet, og hvad denne ople­ velse førte med sig af positive ting. 7. JUSTER DINE MÅL Hvis du sætter urealistiske mål i livet, som er svære at opnå, så kunne man forestille sig, at fokus er rettet mod, hvorfor du ikke har nået dine mål, el­ ler hvordan du kunne have gjort det anderledes i forhold til at nå dem. Hvis du sætter dig mere realistiske mål, der er nemmere at opnå, så vil det reducere risikoen for din over­ tænkning. 8. PLANLÆG ET TIDSPUNKT FOR DIT TANKEMYLDER Hvis du hver dag giver dig selv 10-20 minutter, hvor du udelukkende må lade dine tanker flyve afsted, så tilla­ der det dig at slappe mere af resten af tiden. Du ved, at du har din tankemyl­ dertid, hvor det er helt legalt, og du kan forsøge at få det bedste ud af din tankemylderproces, hvor du imple­ menterer de forrige råd.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 109


DET HOMØOPATISKE HJØRNE

VIRUS Denne gang handler det homø­ opatiske hjørne om virus. Anled­ ningen er åbenlys, da medierne har bugnet af „Breaking News“ om denne Coronavirus, eller som dens rigtige navn er „2019 Novel Corona Virus“, blandt venner Covid-19. Corona betyder i øvrigt krone, da overfladen på virussen ligner spidserne på en kongekrone. Covid-19 stammer sandsyn­ ligvis fra dyr, men det er ikke endnu fastslået fra hvilket. Således er Mers-Coronavirus fra kameler og den mere alvorlige Sars-Corona fra katte.

?

SVAR FRA Thomas Kjærsgaard Lægemiddelkonsulent og heilpraktiker

Covid-19 er ikke luftbåren og smitter altså ikke via almindelig indåndingsluft, støv og mikropar­ tikler. Covid-19 er derimod en dråbebåren virus. Det betyder, at den typisk smitter via større drå­ ber af inficeret slim fra host og nys, der rammer slimhinderne i luftvejene, eller ved kontakt med smittede hænder eller andre hudoverflader. Man ser også, at de fleste smittede har været familiemedlemmer eller sundhedspersonale til en smittet. Diagnosticeringen er en såkaldt PCRtest, der er lavet ud fra virussets genetiske spor. Symptomerne er som ved typisk influenza. Det betyder feber og åndenød. I de alvorlige til­ fælde, lungebetændelse, nyrefejl og død. MEN indtil nu er det faktisk meget få, der er døde af Covid-19, og det er for 99,1 pct. vedkommende patienter med et i forvejen udsat immunforsvar. Af samtlige, der p.t. er blevet diagnosticeret med Covid-19, er over 92 pct. raske igen. Resten er smittede (i inkubation) eller personer, som stadig har symptomer, hvilket varer fra smitte­ tidspunktet til helbredelse op til ca. 27 dage. På verdensplan er under to pct. døde. Dette tal er

110

i øvrigt stort pga. de mange, der døde i Kina i begyndelsen af udbruddene. Det er typisk ældre mennesker, og ser man på seneste statistik over døde, bekræfter den også denne antagelse. Langt den største del af døde er over 70 år, og der er slet ingen børn døde pr 28.02.20. Kilde: worldometers.info. Det kan du gøre, så du undgår smitte » Host i albuen, mundbind eller lignende » Undgå tæt kontakt til en smittet » God håndhygiejne, da det er et kappebæren­ de virus, der mister sin evne til at klæbe og sprede sig, hvis fedtkappen bliver brudt ved håndvask med sæbe, desinficerende midler eller tørring Det kan du gøre med naturlige midler Går man den naturlige terapis vej, drejer det sig om at hæve det uspecifikke immunforsvar. Vi har nemlig to slags immunforsvar. Det specifikke, som kroppen har fået ved at have haft en speci­ fik virus eller bakterie. Ligesom børnesygdomme. Når vi en gang har haft det, ja, så ved kroppen, hvordan den skal slå det ned, næste gang det kommer. Immunforsvaret har fået en specifik erindring om sygdomssprederen ved at danne antistoffer. Det er derfor man giver en vaccine. Når vi ikke har en specifik opskrift til den næste virus Men hvad så med alle de vira, som vi endnu ikke har fået og derfor ikke har en specifik opskrift på at slå ned? Der har vi heldigvis et uspecifikt immunforsvar, der favner meget bredt og kan nedbryde og undertrykke nye vira, kroppen ikke har set før, så længe angrebet ikke er for intenst for organismen eller varer for længe. Det er derfor vigtigt, hvis man vil forberede sin krop til tider med et lavt immunforsvar, at tage noget, der styrker det uspecifikke immun­ forsvar, så alle paraderne er oppe. Muligheder Kosttilskudsmæssigt vil jeg anbefale vitamin A, selen og zink til styrkelse af slimhinderne og vitamin C og D til det generelle immunforsvar. Derudover vil en bredspektret vitaminpille som

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


Spektro, Vitamun eller Omnimin al­ tid være en god forebyggende kur. Der findes også en lang række gode kom­ plekser af antioxidanter, der fremmer immunforsvaret, ligesom god søvn, varme og mindre stress altid giver et sundere udgangspunkt. Kostmæssigt er gode friske, næren­ de og økologiske frugter og grøntsager også et godt vitamin- og mineralsup­ plement. Omvendt, undgå søde sager og forarbejdede kulhydrater. Har man tendens til lavt immunfor­ svar, kan det altid styrkes ved en bedre tarmflora, så en måned eller to med et godt probiotikum vil være godt. Lige­ ledes kan en afgiftningskur som Detox Kit i seks uger være en god forberedelse til angreb på immunforsvaret. Feber slår virus ihjel Da kroppens første forsvar mod viral infektion er feber, bør undertrykkel­ se heraf undgås ved virussygdomme med ikke-livstruende feber. Dvs. un­ der ca. 40 grader. Virus trives ved en kropstemperatur på 37 grader og ned­ brydes ved ca. 39,7 grader. Der dan­ ner kroppen nemlig mange flere af de såkaldte CD8 T-celler, der ødelægger virusinficerede celler.

Selvom Covid-19 kan være alvorlig og fatal for udvalgte grupper af patienter, navnlig dem med en eksisterende im­ munsvaghed og hos ældre, er det for de fleste en selvhelbredende sygdom. Her kan behandling med homøopa­ tisk medicin forkorte sygdomstiden og minimere symptomer, komplikati­ oner og intensitet. Erfaringer fra homøopatien Homøopatisk vil jeg helt klart anbefale det eneste dokumenterede middel på markedet, nemlig Engystol, der er et forebyggende, men også akut virkende antiviralt homøopatisk lægemiddel. Engystol kan anvendes af børn, voksne og ældre som immunforsvars­ opbygning og forebyggelse af virale infektioner. Studier påviser, at Engystol øger immunforsvaret ved dannelse af fago­ cytter (vigtige celler, der æder og til­ intetgør fremmede vira) samt øger interferon gamma-produktionen. In­ terferon gamma (IFN-y) er en væsent­ lig spiller i immunforsvaret. Det er et af de vigtige signalstoffer, der frigives af celler inficeret af virus, bakterier eller parasitter. Ved at frigive interferon fra den inficerede celle aktiveres kroppens

forsvarsmekanismer og produktion af ædeceller i de omkringliggende celler, som derved stopper infektionen. Engystol har ingen bivirkninger el­ ler interaktion med andre lægemidler. Det kan anvendes af børn, voksne og ældre som immunforsvarsopbygning og forebyggelse af virale infektioner. Almindelig forebyggende dosis er to til tre sugetabletter dagligt. Andre midler kan være Echinacea Comp-ampuller til yderligere styrkel­ se af immunforsvaret og Euphorbium Comp næsespray til at stimulere den antivirale effekt i de øvre luftveje. Den kan anvendes igennem længere tid, da den ikke udtørrer slimhinden i næsen. Med disse ord vil jeg ønske alle et virusfrit og lykkebringende forår. Kilder: – Enbergs H. Effects of the homeopathic preparation Engystol® on interferon-g production by human T-lymphocytes. Immunol Invest 2006;35:19-27. – Oberbaum H, Glatthaar-Saalmüller B, Stolt P, Weiser M. Antiviral Activity of Engystol: an in vitro analysis. J Altern Complement Med 2005;11(5):855-862. – Torbicka E, Brzozowska-Binda A, Wilczynski J, Uzerowicz A. RSV Infections in Infants: Therapy with a Homeopathic Preparation. Biomed Ther 1998;XVI(4):256-260. // 111


DEN GRØNNE POTE

NYTÆNK DIN HUNDS OG KATS LIVSSTIL AF CHARLOTTE DINESEN

Dagligt spreder hunde og katte lykke i vores liv, men også bekymringer, hvis de bliver syge eller dør tidligt. Nogle af årsagerne til sygdomme eller for tidlig død kan måske skyldes det foder og de godbidder, vi giver hunden og katten. Dengang Jeg voksede op på en gård med urte- og grøntsags­ have, frugttræer, avlsdyr, fjerkræ og havde adgang til alle gode pålidelige råvarer. Vi spiste min mors formidable økokøkken, og jeg regnede selvføl­ gelig med, at vores hunde fik den samme gode mad som os. Som voksen blev jeg overrasket, da jeg opdagede, at det ikke var tilfældet. Vores hun­ de spiste tørfoder. Tror bare, hun købte det i et supermarked. Og det billige af slagsen. Vi havde desværre ingen katte, men labrador, gravhunde og til sidst en Jack Russell, som var min fars ­lille ballademager. Min mor stod altid for maden til hundene, mens min far elskede at lave lækre rug­ brødshapser med leverpostej til dem. Intet galt med leverpostej, men der er lidt for mange kryd­ derier og salt i, som hundene ikke behøver. Tørfoderets oprindelse Det var under 1. verdenskrig, at både mennesker og hunde blev vænnet til at spise industrielt for­ arbejdet og konserveret mad. Den bestod især af hestekød fra de mange dyr, der døde på slagmar­ kerne rundt om i verden. Biprodukterne blev be­ nyttet som kæledyrsmad, og ved 1. verdenskrigs slutning omsatte amerikanske fabrikker for 200 millioner dollars om året. Hundefoder blev hur­ tigt en profitabel industri, og sådan er det fortsat op til i dag, hvor de største brands inden for hun­ demad produceres af giganter, der eksporterer til de fleste lande. Den rette næringsværdi Det er ofte svært at se, hvilken form for kød der optræder i hundefoderet. Kødet omtales ofte som 112

//

„kød af biprodukt“, og producenten bliver ikke pålagt at være mere specifik. Så nu er det op til os at finde rundt i „foderjunglen“. Kommer foderet fra en sund kilde, eller er det fra selvdøde eller syge dyr? Er det udløbet kød fra supermarkeder og slagterbutikker samt brugt fritureolie fra fabrikker og restauranter? Er det måske aflivede dyr fra dyr­ læger, hospitaler og shelters, hvor deres kroppe kan indeholde medicinrester m.m.? Gode spørgs­ mål, som er svære at få svar på. Vi er, hvad vi spiser Mange hunde er plaget af allergi. Jeg kan desværre ikke finde en statistik eller et antal, men ser dag­ ligt frustrerede kunder i butikken. Vi er, hvad vi spiser, og der er heldigvis mange nye produkter på hylderne, som er blevet af bedre kvalitet. Men tag ansvar, og læs ingredienslisten. Hunden og katten er nu engang carnivore (kødædere), men de kan sagtens tåle grøntsager og fibre. Det skal bare være de „rigtige“ modsat unedbrydelige kornproduk­ ter, kulhydrater, sukker, lim, konserveringsmidler, tilsætnings- og farvestoffer samt affaldsprotein. Ingredienser, som ikke er vores bedste ven værdig at spise eller tygge i. Der er intet galt med tørfoder, hvis ingredienserne er gavnlige, men i mit univers vil råt foder eller en kombination med tørfoder altid være det rigtige. Deres tandsæt er jo helt na­ turligt designet til at spise og flå kød. Gode råd er simpelthen for gamle Mange får instrukser og gode råd med fra kenne­ len, opdrætterne, dyrlægerne, mormor m.m., men nogle af de „gode råd“ er simpelthen for gamle. Man behøver ikke længere gøre, hvad der bliver sagt. Ofte får folk at vide, at de ikke må skifte fo­ der eller give friskt kød eller ben det første år. Heldigvis er mange dyreejere åbne for „nye tider“, og jeg er sikker på, at jo mere vi ændrer vores syn på maden til vores kæledyr, jo sundere bliver de. Jeg vil gerne opdatere med „nye råd“ til en ny generation af hunde og katteejere. Sætte fo­


CHARLOTTE DINESEN er den lykkelige ejer af Den Grønne Pote på Ordrupvej i Charlotten­ lund. En vaskeægte nørd udi sundere madva­ ner og lykkeligere hunde og katte. Hun sælger gerne det hele økologisk, også pelspleje og legetøj. Charlotte har i øvrigt specialiseret sig i „de fire poters husapotek“ og vil fremover i SUND-FORSKNING krydre vores sider med nyttige tips til vores allerbedste venner. Dem, der aldrig siger os imod. Har du været til dyrlægen og sikret dig, at vovse ikke fejler noget alvorligt, kan du få glæde af en tur til Den Grønne Pote eller skrive til Charlot­ te Dinesen her i SUND-FORSKNING. Skriv til info@sund-forskning.dk, og vi ekspederer dine spørgsmål videre.

kus på et mere naturligt foder og give opmærksomhed til de varer, som er produceret i Danmark og i vores na­ bolande. Alle med ingredienser, som er vores bedste ven værdig. Vælg 100 pct. ærlig mad Man kan fx vælge Barf, som er 100 pct. råt kød, serveret sammen med grøntsager, vitaminpulver og en egnet animalsk eller vegetabilsk olie. Mange vælger også at fodre 50 pct. med tør­ foder på grund af kulhydraterne. Det er dog ikke alle, der ønsker at fodre med Barf, og nogle hunde og katte tri­ ves slet ikke på Barf. Skal man vælge et godt tørfoder, er en god tommelfingerregel at læse på ingredienslisten, så første ingrediens er friskt/fersk kød. Så er der en god chance for, at du får kvalitetshundefo­

der i posen. Er de første ingredienser majs, hvede, gluten, roepulp eller roe­ trævler, så er der nok ikke meget kød i. Et eksempel på en traditionel tør­ foderingrediensliste: „Tørret fjer­ kræsprotein (næb, klør og fjer), majsfodermel, animalsk fedt, majs­ glutenfoder, planteproteinisolat, hve­ de, hydrolyseret animalsk protein, ris, tørret sukker­ roepulp, mineralstoffer, fiskeolie, soja­olie og gær“. Vores valg ville til enhver tid være et alternativ til ovenstående, fx: „Fersk and, søde kartofler, frisk tilberedt lam, kanin, vildtkød, andefedt, tapioka, kikærter, hele æg, andelever, ærtefi­ ber, gulerod, æble, spinat, kokosolie, lucerne, hyben, burrerod, kamille, tang, tranebær, anis & bukkehorn, timian, merian, oregano, persille og salvie”. Eller „Fersk udbenet laks,

brune ris, laksekødmel, kyllingefedt, kartoffel, æbler, gulerødder, græskar, spinat, blåbær, tang, yucca schidigera ekstrakt, oregano, rosmarin, persille, salvie“. Begge konserveret med E-vi­ tamin. Det samme gælder for dåsemad, hvor den traditionelle „Kød og ani­ malske biprodukter, korn, mineraler, diverse sukkerarter“ i dag er udskiftet med fx „Kød af frisk kylling, vand, kyllingelever“. En ny generation En lille revolution »bid for bid« Den Grønne Pote

Du kan finde forhandlerne på Rigtighundemad.dk.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 113


SPØRG EKSPERTERNE TØRHED

?

EKSPERT Marianne Palm Biopat, naturopath ibm og phytoterapeut Skriv til: marianne.palm @sund-forskning.dk

EKSPERT Frede Damgaard Ernæringsterapeut, biopat og phytoterapeut Skriv til: frede.damgaard @sund-forskning.dk

Kære Marianne Jeg er mor til tre, har en super aktiv, men tør – smil – mand, og ja, vi har travlt. Vi har altid spist sundt, men i år har vi alle mulige udfordringer på vores slimhinder og med vores hud. Ingen infektioner, men tørhed den ene dag i næsen, den anden dag eksem i ørerne, og sådan bliver det ved ned gennem familien. Er der ikke sådan nogle mirakelmidler, der er nemme at gå til, og uden at pengepungen bliver flået i en familie på fem? Marie Kære Marie Når slimhinder og hud gør ondt pga. tørhed, sprækker og manglende elasticitet, kan det meget vel være pga. mangel på vitaminer og mineraler samt fedtsyrer i kosten. Det vender jeg lige retur med. Men lige så vigtigt er det at få fugtigheden til­ bage til området, for det er de fugtige slimhinder, der danner et naturligt værn mod udefrakom­ mende belastninger, så svampe og bakterier og forurening ikke får lov til at sætte sig i hud, slim­ hinder og sprækker. I jagten på nogle enkle og helt naturlige mid­ ler har jeg opdaget, at vi faktisk kan få dækket behovene via to hovedingredienser: aloe vera og baobab. Du kender nok begge to, men de færreste har tænkt over, at vi kan bruge blot to plantestoffer til så mange forskellige områder. Baobabolien i den allerreneste og meget drøje form finder du hos Jesper Hummeluhr, som også har importeret Aloe vera-produkter i 30 år. Han har i Aloe-serien en stribe af muligheder, men til den helt tørre hud vil Avivir Aloe Vera Creme Xtreme kunne bruges som allround løsning. Til diverse kropsåbninger er Avivir Baobab olien et hit. I det følgende er af praktiske årsager begge forkortet til creme og olie. Her får du fra top-til-tå-muligheder: Tørre slimhinder i næsen: Dup lidt olie i hvert næsebor, kan lægge en dæmper på bakteriers og virus’ vej ind i kroppen. Tørre skorper og sårdannelse i øregange: Dup med olien to gange om dagen, evt. lidt på en vatpind, så hele området bliver fugtet, men

114

uden at ramme trommehinden. Kløen forsvin­ der som regel med det samme. Sprukne læber: Brug olien som en god pomade. Ansigt: Cremen er især velegnet til ansigtet, hvis børn og voksne er udemennesker. Husk også halsområdet. Og er det til tør „hormonhud“, så brug olien. Kroppen: Her vil den meget tørre hud, eller hvor der er eksem, blive glad for begge produk­ ter; man må prøve sig frem. Barnenumser, der er røde: Cremen og masser af luft. Kvinder med tørre områder, fx udvortes i underliv: Olien et par gange om dagen, olien kan også føres ind og skabe fugt i vagina. Børn og voksne ved endetarm, hvor der er irritation: Begge kan anvendes. Benene: Brug den meget drøje olie, som hur­ tigt trænger ind i huden, den er god både efter vintertørre ben og hen mod de solbrune ben. El­ lers er der fine muligheder i Avivirs solskinsserie både til at undgå solskoldede børn og voksne, men også til behandling af huden efterfølgende. Tørre fødder: Begge produkter kan anvendes. Tørhed ved neglebånd, hænder og fødder: Olien er lækker, blødgør og trænger hurtigt ind. Retur til vitaminer, minera­ ler og fedtsyrer: Gå ned i din lokale helsekost, og bed om multivitaminer til hele fami­ lien, og indfør godt med fede fisk i jeres hverdag og/eller avokado, hørfrøolie, Mads Bo-olie, Livets olie, Udos Choice-olier til salater og an­ den kold mad. Der er et væld at vælge imellem. Alle omega 3-, 6-, 7- og 9-fedtsyrer har en gunstig effekt på huden. Du kan læse meget mere om Aloe vera-­produkterne på aloevera.dk og om Avivir Baobab-olien på www. sund-forskning.dk.

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


LØS HUD

?

Kære Frede Damgaard Jeg skriver til dig, ikke for at tabe mig, men for at stramme mit væv op efter en god slankekur. Jeg er en kvinde på 48 år og har igennem de seneste år taget 12 kilo på. Dem har jeg nu tabt gennem de sidste fire måneder. Problemet er, at jeg har fået min idealvægt igen, men desværre med en del løst væv, specielt omkring maven, balderne og lidt i ansigtet, brysterne er ej heller så spændstige mere. Jeg spiser og har spist en meget grøntsagsrig kost, med lidt frugt og bær, uden stivelse og kun med fisk og fjerkræ, dog med lidt forskelligt kød ved festlige lejligheder, ligeledes med lidt vin og alkohol. Drikker hovedsagelig urtete og vand og meget lidt kaffe. Spiser mine daglige kosttilskud med vitaminer, mineraler samt fiskeolie. Jeg går til yoga og går en del ture i den friske luft. Sørger for at få en god nats søvn generelt. Er der noget jeg yderligere kan gøre? MVH Iben

Kære Iben Ingen tvivl om, at du gør det helt rigtige på alle planer med kost og levevis, hvilket du bør fortsætte med. Det jeg mener, du kan gøre, er at styrke din hud og dit bindevæv med et collagenprodukt, da collagen er specielle proteinkombinationer til at holde bindevæv og hud stram. Problemet er, at collagendannelsen falder med alderen, og det kan være årsag til, at vævet generelt bliver lidt svagere. Specielt i forbindelse med slankekure kan der opstå slaphed i bindevævet, hvis der ikke er nok collagen. Der findes forskellige collagenprodukter i helsekostfor­ retningerne, og du kan læse om dem på www.sund-forsk­ ning.dk. Yderligere kan ekstra C-vitamin samt kisel, padderokke og brændenælde være med til at styrke collagen. Gerne suppleret med tørbørstning.

Keld Heick blev anbefalet ZinCuFlex

Ømme fingre gjorde det svært at spille guitar - For en del år siden var Hilda og jeg i Kina med nogle gode venner. Vi kom bl.a. forbi nogle ingefærmarker, hvor bønderne fortalte om, hvor speciel netop deres ingefær var, og hvor effektivt den virkede mod ledproblemer.

• Bred sammensætning af mælkesyrebakterier, herunder Bacillus subtilis PXN21, som netop er benyttet i et større videnskabeligt forsøg • 14 stammer - levende bakterier • Opbevares ved stuetemperatur • Indtages i kapslen eller drysses ud på mad/drikke

For mere information og nærmeste forhandler, besøg hjemmesiden: www.sk-health.com

Den information er nu kommet mig til gode i en alder af snart 74 år. For da en veninde fortalte mig om et dansk udviklet ingefærprodukt, var jeg ikke i tvivl om, at jeg nu var moden til at prøve, om det også kunne hjælpe mig og mine stive og ømme led. - Efter kun fire uger med kapslerne, kunne jeg mærke en forskel. Jeg mærkede, at det at lade fingrene løbe henover strengene på guitaren var blevet nemmere, ømheden var stort set væk, og sådan er det stadig med kun en kapsel dagligt. Kapslerne, som Keld Heick tager, hedder Zincuflex. De indeholder et helt unikt kompleks bestående af et standardiseret ekstrakt af ingefær og gurkemeje, som hjælper på ømme og stive led. Der er ydermere tilsat C-vitamin, som bidrager til dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende knogler og brusk. Forhandles hos: Matas og i helsekostbutikker Vejl. udsalgspris: 60 kapsler koster kr. 279,Kontakt: www.medicwiotech.dk Tlf. 4611 6669

// 115


SPØRG EKSPERTERNE OPBEVARING AF URTER

?

EKSPERT Anja Ballegaard Biopat/naturopath ibm Læs mere på www.anjaballegaard.dk eller følg på Instagram @anjaballegaard Skriv til: info @sund-forskning.dk

EKSPERT Rikke Godthjælp Akupunktør, zoneterapeut, posturolog og auriculomediciner Skriv til: rikke.godthjaelp @sund-forskning.dk

Kære Anja Jeg har fulgt dig længe på Instagram og nyder dine ideer til brug af urter. Jeg synes især, det er spændende, at man kan samle urter i naturen til sit eget husapotek. I år kunne jeg godt tænke mig at få urterne til at strække sig længere, så vil gerne høre dig, hvordan jeg bedst opbevarer dem. Hilsen Helle Kære Helle Tak fordi du følger med. Det betyder rigtig, rigtig meget for mig. Tiden lige nu er jo netop til at begynde at tage for sig af naturens mange skatte. Spæde mælke­ bøtteblade kan komme i salatskålen, brændenæl­ der kan forvandles til pesto, komme i bolledejen eller koges med i suppen, og skvalderkålen kan ryge igennem juicemaskinen. Jeg bliver helt glad bare ved tanken om alt den sunde mad, der står frit tilgængeligt i krat og græsplænen. Som du antyder, kan urterne også have en indflydelse på vores sundhed. Så ud over at bruge urterne som mad kan man også bruge dem til at understøtte kroppen. For at tage fat i et par af de urter, jeg lige har omtalt, så betragter jeg brændenælden som et skønt mineraltilskud, og mælkebøttebladene er rigtig gode til at lindre væskeophobninger. De friske planter indeholder et væld af aktive plantestoffer, og mange af disse forgår, når plan­ ten dør. Der er dog nogle måder, hvor du kan prøve at bevare så mange plantestoffer som mu­ ligt. For det første kan du jo tørre planterne. Du kan hænge dem op i en krog eller lampeledning eller sprede dem ud på et viskestykke på bordet. Det vigtigste er bare, at der kommer masser af luft omkring urterne. Så en carport, et loft eller en overdækket terrasse er et hit. En hurtig tørring giver det bedste resultat. En anden metode, som jeg elsker, er at lave alkoholudtræk. Du får her op­ skriften fra min bog URTELYKKE. Alkoholudtræk 1 del frisk urt 2 dele alkohol Rengør dit plantemateriale, klip det i mindre stykker, og stop det i et syltetøjsglas. Hæld al­ kohol over, og sæt låget på. Glasset kan du lade

116

stå på køkkenbordet, eller du kan stille det i et skab. Ryst glasset dagligt, og lad det trække 4-6 uger. Si herefter dit udtræk fra, og hæld det på en ren flaske. Opbevares i køleskabet og bruges inden for et år. Da alkoholudtræk er meget koncentrerede, skal man ofte ikke have mere end 5-10 dråber tre gange dagligt. Jeg bruger almindelig vodka i mine alkoholudtræk, det virker upåklageligt. Du kan naturligvis sagtens fylde mere vodka i ud­ trækket, så bliver det knap så koncentreret. I min bog URTELYKKE kan du finde masser af opskrifter og trin-for-trin-guides til høst og op­ bevaring af urterne og naturligvis en beskrivelse af urterne og deres egenskaber. Vær opmærksom på, at visse urter kan in­ teragere med medicin. Så derfor er det vigtigt, uanset hvor spændende man synes, at urter er, at sætte sig grundigt ind i brugen af dem.

FEM ELEMENTER Forår – træ – lever Der er fem sæsoner om året iføl­ ge de kinesiske traditioner – for­ år, sommer, sensommer, efterår og vinter. Hver gang, vi går fra en sæson til den næste, skal vi omstille os, så vores kroppe fungerer optimalt. Det gør vi bl.a. ved at spise efter årstiden og vælge sæsonens råvarer. Ifølge kinesiske traditioner er det landsbylæ­ gens ansvar at indkalde eller besøge sine patien­ ter ved hvert sæsonskifte. Holder han dem raske, får han sin løn, men bliver man syg, er der ingen betaling. Ved hvert sæsonskifte får man en be­ handling eller to, så man er klar til de udfordrin­ ger, den nye sæson har i vente.

!

Med forår kommer lyset, varmen og vinden Vi har været i hi hele vinteren, holdt på vores energi og holdt os varme. Nu er det forår, og til forår hører leverens kredsfunktion, som også symboliseres med et træ, og vi skal til at strække os mod lyset, spire, folde os ud og åbne os for omverdenen igen. Til hvert element hører et naturfænomen, og til træelementet er det vind. I foråret er det vinden, vi skal være opmærksomme på. Vinden trænger ind i kroppen og giver problemer som stivhed i led og muskler og kan give kuldepro­

// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.


blemer som influenza, forkølelse og løbenæse. Vinden trænger især ind i kroppen fire steder fra – nakken, håndled, ankler og lænd, så sørg for at have de områder dækket, også selv om du får det lidt varmt. Menneskekroppen er, som naturen vi omgiver os med, altid i be­ vægelse. Når lyset kommer, stiger safter og kræfter i vores kroppe, og vi får en fornyet energi, der giver os lyst til at komme ud og til at bevæge os. Er du ikke i balance, kan du få følelsen af ikke at kunne komme i gang, som om motoren i din krop bare ikke vil starte. Nog­ le vil reagere med at forcere motion ind i programmet, for så hurtigt at få skader, eller at blive helt udmattede, andre vil sætte sig ned og føle, at det hele er håbløst og måske gå i seng og gemme sig væk. Sådan behøver du ikke at have det. Du kan styrke din balance ved at få akupunktur, men du kan også gøre noget selv – spis efter årstiden, kom ud i vejret, og få dagslyset i dine øjne. Skal du i gang med at motionere, så gå langsomt frem, så din krop kan følge med, og du ikke får skader. Og sørg for at komme i seng og sove, inden leverens tid starter kl. 23-01. Når vi først er gået ind i leverens tid, kan det være svært at falde i søvn. Rikke Godthjælp

aminoJern. Så effektiv at én tablet om dagen er nok

aminoJern optages godt i kroppen. Mængden af jern er lavere, men optagelsen er den samme, og det efterlader ingen spildjern i tarmen. aminoJern gør det derfor muligt at vedligeholde jerndepoterne, holde maven i ro – og bevare energien – på én og samme tid ved blot én tablet om dagen. Læs mere om alle de ekstra fordele og bestil gerne en vareprøve på aminojern.dk God optagelse • Anbefales-til-gravide • Velegnet-til-veganere

// 117


”Friends of the Sea”certificeret, der sikrer en bæredygtig fiskeolie.

Godt for hjertet* Godt for hjernen* Godt for synet* *EPA og DHA bidrager til en normal hjertefunktion. Gavnlig effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA. DHA bidrager til at vedligeholde et normalt syn og normal hjernefunktion. Gavnlig effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg DHA. Kosttilskud. Bør ikke træde i stedet for en varieret kost og sund livsstil.

biopat & naturopath ibm

INGEN ENERGI? MANGLENDE SØVN? SVAGT IMMUNFORSVAR? DÅRLIG FORDØJELSE? SUKKERCRAVINGS? Hvad er din udfordring? Lad mig hjælpe dig! GRATIS INTRO SAMTALE Book mig til en gratis samtale, hvor du kan få afklaring på, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Klinik for komplementær behandling Vejledning i sundhedsfremmende tiltag – eller når kroppen er udsat for sundhedsmæssige udfordringer På klinikken anvendes: • Kost-, urte- vitamin- og mineral vejledning • Iris-analyse – som fortæller om kroppens sundhedstilstand. • Vega-test og Vega check – som fortæller om fødevare reaktioner, vitamin- og mineralbalance.

Frede Damgaard Ernæringsterapeut DET Phytoterapeut (Urteterapeut) Biopat/Naturopath ibm

En komplementær vejledning som er et supplement, ikke et alternativ… anjaballegaard.dk tlf. 30337240 mail: kontakt@anjaballegaard.dk lystrupmindevej 2, 8654 bryrup

Mariane Thomsens Gade 31, 3. Sal, 1. lejlighed 8000 Århus C frede.damgaard@gmail.com ∙ 86 11 40 42 ∙ frededamgaard.dk


ANNONCER

Surt er godt Siden vi danskere fik adgang til sukker, har det været en folkesport at gøre ting så søde som nærmest muligt! Hvorfor? Fordi vi kunne! En hel ny verden åbnede sig, og vel frister det da. Nu er vi så vant til det søde, at vi skal vænne os til det sure, hvis vi bliver budt på det. Men meget tyder på, at det kan betale sig at vove sig ud i det og lade sig omvende. Især når det gælder sure, fermenterede produkter. De indeholder nemlig en række stoffer, som har vist sig at være gavnlige for tarmen. Stofferne dannes naturligt af mælkesyrebakterier under fermenteringen og modsvarer de stoffer, der dannes naturligt i tarmen under fordøjelsen af den mad, vi spiser. Du kan selv fermentere dine grøntsager, eller du kan ty til en fermenteret drik som Vita Biosa – eller begge dele. Vita Biosa indeholder ikke sukker, mælk og gluten og er heller ikke tilsat konserveringsmiddel. De gavnlige syrer fungerer nemlig også som et iboende naturligt konserveringsmiddel. Hvis du vil prøve Vita Biosa, kan du finde produktet i helsekostbutikkerne, i Matas og på nettet.

Sundhed til hjerte og kredsløb fra ekstrakt af tomater SanoKardio er et kosttilskud, der med sit indhold af et koncentreret tomatekstrakt samt tiamin har vist en helt særlig effekt på endotelcellerne i karvæggen. Cellerne udgør det inderste lag af alle blodkarceller, og de har en særlig glat overflade, der gør, at blodet let kan strømme forbi. For meget fedt i blodet, heriblandt iltet LDL, kan skabe stor ravage ved først at skabe en inflammation i disse yderligt liggende celler, hvorefter kolesterolet kan trænge ind i den underliggende blodkarvæg. Her får det mulighed for at vinde fodfæste i karvæggen, vokse og ødelægge karvæggens elasticitet. Der skal ikke så meget fantasi til at forestille sig, at når først kolesterolet er trukket ind i karvæggen, vil det ikke kun vokse, men skabe yderligere inflammation for derefter at få karret til at briste eller forsnævre blodkarret, så forstadier til blodpropper får sværere ved at passere og endog blive til en blodprop. En kapsel om dagen er nok. Det viser forskningen. En kapsel er fremstillet af ikke mindre end seks store og fuldmodne tomater, hvor man sammen med det mest kendte stof, lycopen, får tilført andre aktive plantestoffer fra tomaterne (phytoen og phytofluen) samt betacaroten og E-vitamin. I produktet er tilsat B1 (tiamin), som bidrager til at beskytte kroppens celler mod oxidativ stress. De forskellige stoffer skaber tilsammen en unik synergieffekt, hvor stofferne sammen skaber en bedre virkning, end hvis de samme stoffer bliver taget hver for sig.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 119


ANNONCER

Stop tankemylder, og stik en kæp i hamsterhjulet Kender du det med at vågne midt om natten med tanker, der bare suser rundt i et „hamsterhjul“? Så kan du prøve Padma NervoTib, som stikker en kæp i hjulet og virker med det samme. Fra en tibetansk synsvinkel gælder det om at skabe lung balance, hvilket er medvirkende til at opnå mental sindsro. Generel ubalance i lung kan føre til søvnløshed, humørsvingninger og depression. Netop derfor bruger tibetanske læger Padma NervoTib til at behandle disse symptomer og følgerne af dem. Padma Nervotib bliver også anbefalet ved tristhed, mental uro, sløvhed, eksamensangst og koncentrationsbesvær. Padma NervoTib skal ikke tages kontinuerligt, men anvendes, når behovet opstår. For eksempel i en periode med stress, ved eksamener, eller hvis der sker meget, som kræver, at du er i balance og har brug for mental ro. De ti tibetanske urter er: kommen, myrobalan frugt, lakridsrod, muskatnød, ægte kryddernellike, læge-alantrod, sichuanpeber, bukkehornsfrø, boswellia og dyvelsdræk. Læs også Dinna Trehøjes artikel om tankemylder under Spørg Eksperterne

Skab en ægte spastemning derhjemme 30 år med økologi kan den franske virksomhed Florame prale med, men de kan meget mere end lækker økologisk hudpleje til både hud og hår og fristende massageolier. Deres produktsortiment indeholder nemlig også fx en Ultrasonic Diffuser med lys. En oval glasformet diffuser, som ikke kun spreder forskellige former for stemningsfuldt lys, men hvor du også kan påfylde æteriske olier, så du kan skabe den beroligende og rene duft, som du kender fra dit spasted. Diffuseren er i et super enkelt og elegant design, så den passer ind på ethvert badeværelse eller i andre rum, hvor du gerne vil skabe en dejlig stemning. Diffusionen af den æteriske olie sker med ultralyd. Florame er indbegrebet af økologiske æteriske olier, og du finder derfor også en bred vifte af olier, som passer til alle dine sindsstemninger, hvad enten du lige er kommet fra træning, er i gang med at detoxe, til ro og fred eller trænger til en opfrisker. De findes i bokse med tre olier i hver, som ja, også er perfekte som en spændende gave til livsnyderen. Vi dykker videre ned i Florame-universet og finder et væld af roll-on-variationer med essentielle olier. Der er et produkt til enhver hudtype. Du finder også en „must-have“ til førstehjælpskassen, da Arnica-roll-on er perfekt til at hele og regenerere huden. Du finder en roll-on med en kombination af bredbladet lavendel og kamilie, som dulmer kløe og beroliger huden. Du finder mange andre roll-ons hos Florame. Vil du dykke endnu mere ned i Florame-universet, så tjek hjemmesiden www.bijodan.dk, hvor du får det fulde overblik over alle de skønne franske produkter.

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 121


Find en biopat/naturopath i biologisk medicin eller en phytoterapeut lige her! Du kan få opstillet en individuel plan, som passer til dine behov hos en af følgende behandlere: SJÆLLAND 1366 København K Naturopath/Biopat/Phytoterapeut, Josephine Larsen, 21221885, mail@ josephinelarsen.dk, www.josephinelarsen.dk 2000 Frederiksberg Phytoterapeut, Lili Denta, 24646964, lili@denta.dk 2000 Frederiksberg Naturopath/Biopat, Carina S. Irgens-Tabur, 26114303, carina@bodywise.dk, www.bodywise.dk 2100 København Ø Naturopath/Biopat/ Phytoterapeut, Manja Jurkowsky, 40543128, kontaktmanja@gmail.com, www.manjas-sundheds­klinik.dk

4100 Ringsted Naturopath/Biopat, Kate Korsgaard,40304494, kate@katekorsgaard.dk, www.katekorsgaard.dk

6330 Padborg Phytoterapeut, Marianne Schmidt, 40631950, info@mas-sage.dk, www.mas-sage.dk

4200 Slagelse Phytoterapeut, Anna Maria Kristensen, 29214651, anna.kristensen8@gmail.com

6400 Sønderborg Phytoterapeut, Rima Gaisyte, 41661428, rgaisyte@yahoo.dk, www.urterima.dk

4291 Ruds-Vedby Naturopath/Biopat, Jette Straagaard, 40886259, jette@straa.dk, www.jettes.dk

6560 Sommersted Naturopath/Biopat, Hella Carstens, 25667561, hella.carstens@live.dk, www.hellacarstens.dk

4300 Holbæk Naturopath/Biopat, Rikke Petersen, 28966796, hej@rikkepetersen. dk, www.rikkepetersen.dk

6700 Ribe Phytoterapeut, Gitte Elgaard, 20600880, info@HelNaturlig.dk, www.helnaturlig.dk

4400 Kalundborg Naturopath/Biopat Katharina Timm, 30290668, katharina_t@msn.com

7100 Vejle Naturopath/Biopat, Mia Sørensen, 20126203, sundfokus@gmail.com, www.sundfokus.dk

2200 København N Naturopath/Biopat/Phytoterapeut, Lisbeth Tordendahl, 30103010, lisbeth@tordendahl.dk, www.lisbethtordendahl.dk

4500 Nykøbing Sj. Naturopath/Biopat, Anja Fryd Eggertsen, 20614610, anja.biopat@outlook.dk, www.vejenfrem.net

2300 København S Naturopath/Biopat, Vasileios Kyprianis, 40198996, v.kyprianis@gmail.com

4600 Køge Naturopath/Biopat, Caroline Fibæk, hej@carolinefibaek.dk, www.carolinefibaek.dk

2700 Brønshøj Naturopath/Biopat Peter Skjøth, 31401933, peter@bodyrehab.dk, www.bodyrehab.dk

4600 Køge Naturopath/Biopat, Torunn Laksafoss, 22532788, torunn@likam.dk, www.likam.dk

2720 Vanløse Naturopath/Biopat, Henrik Dilling, 28260398, henrik@dilling.info, www.houseofawareness.dk 2730 Herlev Naturopath/Biopat, Laila Edsberg, 26277078, hej@herlevhelsezone.dk, www.Herlevhelsezone.dk 2750 Ballerup Naturopath/Biopat, Kit Breitenstein, 29839840, kitbreitenstein@gmail.com, www.Kit-Breitenstein.com 2770 Kastrup Phytoterapeut, Lone Beck Sørensen, 29426482, karma@lonebeck.dk 2950 Vedbæk Biopat/naturopath, Marianne Palm, 50 93 70 40, marianne.palm@sundforskning.dk, www.sund-forskning.dk 2950 Vedbæk Naturopath/biopat, Ann-Britt Larsen, 29922363, annbrittlarsen@jubii.dk, www.kropogzone.dk 2970 Hørsholm Naturopath/Biopat, Tina Klint, 20333794, tina@releaseterapi.dk, www.releaseterapi.dk 3450 Allerød Naturopath/Biopat, Gitte Damgaard, 40121702, gitte@dengyldnezone.dk, www.dengyldnezone.dk 3500 Værløse Naturopath/Biopat, Montserrat Farré Hernándze, 40417564, biopatibm@protonmail.com 3600 Frederikssund Naturopath/Biopat Johanna Gadgaard, 42207979, johannagadgaard@gmail.com

4600 Køge Naturopath/Biopat, Maria-Louise Theill, 50586022, www.vitalzone.dk, marielouise@vitalzone.dk 3600 Frederikssund Naturopath/Biopat, Jeannette Clement, 21869317, kontakt@jeanetteclement.dk, www.jeanetteclement.dk 4894 Øster Ulslev Naturopath/Biopat, Silke Due Petersen, 22887793, silkeduep@gmail.com

8000 Århus C Naturopath/Biopat/Phytoterapeut, Frede Damgaard, 86114042, frede.damgaard@gmail.com, www.frededamgaard.dk 8200 Århus N Naturopath/Biopat, Tine Krejsager, 20668614, naturopath-tine.krejsager@outlook.dk, www.tkquality.dk 8240 Risskov Naturopath/Biopat, Kranio Sakral Terapeut, Gitte Dahm, 42431945, mail@gida.dk, www.gida.dk 8250 Egå Naturopath/Biopat/Phytoterapeut, Rikke Goerlich, goerlich@urteskolen.com 8305 Samsø Naturopath/Biopat, Lone Holmen, 50474641, fjaellebro@mail.dk, www.fjaellebrobiopati.dk

FYN

8654 Bryrup Naturopath/Biopat, Anja Ballegaard, 30337240, kontakt@anjaballegaard.dk, www.anjaballegaard.dk

5600 Faaborg Biopat/naturopath, Pernille Lund, 24455553, pernillelund1@hotmail.com, www.pernillelund.dk

8700 Horsens Naturopath/Biopat, Anette Ahrendsen, 60880793, vitalkrop@gmail.com, www.vitalkrop.dk

5610 Assens Naturopath/Biopat Tine Uhrup Hassig, 28891048, eb@zonegaarden.dk, www.zonegaarden.dk

9000 Ålborg Naturopath/Biopat, Mette Durup Bech, 26624859, durup.bech@mail.dk, www.nordjyskbiopat.dk

JYLLAND

9000 Ålborg Naturopath/Biopat/ Phytoterapeut, Nadia Hollins, 28943957, hej@nadiahollins.dk www.nadiahollins.dk

6000 Kolding Naturopath/Biopat, Dorthe Bjørkvig, 60139209, helseklinikkenmalou@gmail. com, www.helseklinikkenmalou.dk 6100 Haderslev Naturopath/Biopat, Katrine Seifert Ydegaard, 20953886, hello@solrose.dk, www.solrose.dk 6091 Bjert Phytoterapeut, Dorte Ulrikke Nørgaard, 42601507, dorte@ulrikke.dk, www.ulrikke.dk

LÆS MERE PÅ WWW.BIOPAT.DK

9000 Ålborg Naturopath/Biopat, Gitte Johansen, 27626425, mail@clinicnabita.dk, www.clinicnabita.dk 9240 Nibe Naturopath/Biopat/Phytoterapeut, Susanne Genet, 24374545, sg@foodjoy.dk, www.foodjoy.dk 9760 Vrå Phytoterapeut, Inge Kellermann 30111377, info@helsemail.dk, www.helsemail.dk


Nutrient Delivery System

Do k

NDS

um

tion viser at a t en

NDS® Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform

E NG H O L M ND S. D K

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

NYHED

IC TIL HE T O LE BI MILIEN FA

NDS ®PR O

33 % FLERE levende bakterier NU 20 milliarder cfu/dagsdosis. Samt en helt ny bakterie: L. rhamnosus GG/019

LASSIC PROBIOTIC C

®

NTERET OG VELDOKUME DHOLD TESTET FOR IN ED OG SIKKERH

KUN NDS® PROBIOTIC I PULVERFORM ER LEVENDE FRA INDTAGELSEN OG HELE VEJEN GENNEM MAVE-TARMSYSTEMET. NDS® PROBIOTIC ER OGSÅ LEVENDE I TYNDTARMEN. T E RAPE U T E R, H E L S E K O S T F O R R E T N I N G E R , W E B S H O P S O G U D VA L G T E A P O T E K E R

Din lokale

helsekost


Q10 til vegetarer og veganere:

Den nye generation af plantebaserede kapsler

De nye Phytocaps – kapslerne omkring Q10 Green – er bløde, veganske kapsler, der IKKE indeholder cellulose (også kaldet hydroxypropylmethylcellulose – eller HPMC). Kapslerne er i stedet baseret på rene – og ofte lokale – grøntsager som majs, kartofler og ærter uden tilsætning af kunstige bindemidler.

Den nye Q10 Green Bio-Quinone har samme indhold som Bio-Quinine Q10 Gold. Det vil sige samme patenterede fremstillingsproces, der sikrer et krystalfrit og let optageligt Q10-produkt. Phytocaps® er udviklet af Pharma Nord – og er en helt ny generation af plantebaserede, bløde kapsler.

DK_Q10Green_Ad_SundForskning_210x280_0220

Endelig kan du få Q10 i 100% plantebaserede Phytocaps, hvor du hverken skal gå på kompromis med indhold eller kapsel.

Profile for sund-forskning og //mig//

sund-forskning april 2020  

sund-forskning april 2020  

Profile for linisha
Advertisement