sund-forskning.dk efterår 2014

Page 52

Har smerterne sat kløer i dig, Er diagnosen gigt, er der dømt smerter og et anderledes sæt leveregler. Du kan overgive dig til gigtens følgesygdomme, smerter og stive led. Men hvis du elsker livet og sundheden, så kæmp imod gigtens kløer med naturens plante: djævlekloen. Af Kristine Bindslev

Gigt er ingen farlig sygdom, man dør sjældent af den. Hvilken ringe trøst, når den gigtplagedes smerter forhindrer dem i livet, arbejde, sport og leg. I flere århundreder har afrikanerne gjort noget ved deres reumatiske tilstande med djævleklorod, også kendt som harpagophytum procumbens eller ægte venustorn. Det afrikanske vidundermiddel kan i dag købes som naturlægemidlet Ægte Venustorn. Overtroen hos de indfødte i Afrika er ved videnskabelige undersøgelser gjort til et moderne virksomt middel mod gigtsmerter. Vi ved i dag, at djævleklo virker stærkt afgiftende og er en vigtig spiller, hvis man vil gøre noget aktivt mod sine smerter uden uheldige bivirkninger. Du er ikke alene Med 200.000 medlemmer i Gigtforeningen, 40.000 indlæggelser årligt med gigtpatienter og 730.000 danskere på receptpligtig gigtmedicin kan du trøste dig med, at du ikke er alene med at have smerter i led, muskler, bånd, sener og nerver. Problemet er, at den ordinerede gigtmedicin kan øge risikoen for hjertesygdomme og død. Gigtmedicin giver alvorlige bivirkninger Sundhedsstyrelsen har i årevis opfordret lægerne til at være forsigtige med at udskrive smertestillende gigtmedicin af typen NSAID på grund af alvorlige bivirkninger som hjertesygdom, blodprop og blødende mavesår. Alligevel fik ikke færre end 731.667 danskere medicinen på recept i 2012, viser tal fra Statens Serum Institut. Det vil sige lidt mere end hver ottende dansker. Oven i kommer alle de piller, der bliver solgt i håndkøb. Gigtforeningens direktør, Lene Witte, har i et interview i Politiken den 21. november 2013 udtalt følgende: ”Vi mener, at alle NSAID’er burde tages ud af håndkøb. Risikoen for alvorlige bivirkninger er alt for stor. Vi råder altid vores medlemmer til at forsøge at overkomme smerterne med træning og ergonomi, før de tyer til medicin. Og hvis medicin er nødvendig, så er paracetamol som for eksempel Panodil eller Pamol førstevalget. Folk bør under ingen omstændigheder tage NSAID’er for generelle smerter som menstruationssmerter eller sportsskader”. Men hvad gør man så, når smerterne er uudholdelige?

52 sund-forskning.dk - EFTERÅR 2014

Naturens smertelindrer er bivirkningsfri og virksom Djævleklo er giftfri og let fordøjelig, og i mange tilfælde viser planten sig at have spontane virkninger, hvor andre lægemidler kun har haft utilfredsstillende virkninger. Det er bevist, at djævleklo påvirker vævsstofskiftet, hjertet, at den udskiller stofskifteaffald, løsner sygdomsstoffer, der har sat sig fast i vævene, og uden at irritere nyreepitelet forøger den vandladningen. Plantens virksomme stoffer sidder i rødderne, som indeholder iridoidglykosider. Undersøgelser viser, hvorledes iridoidglykosiderne renser kroppens vitale organer uden bivirkninger modsat medicinalindustriens syntetiske gigtmedicin.

Djævleklo er en flerårig, krybende plante med modsatte blade. Skuddene bliver 1-1,5 m lange. Blomsterne er enlige, 4-6 cm lange med tragtformet lappet krone, der er purpurrød med et gult kronrør. Frugterne er træagtige kapsler, ca. 15 cm i diameter, forsynet med pigge, der i spidsen bærer modhager. Djævleklo er en tørkeplante, der hører hjemme i Kalahariørkenen i den sydlige del af Afrika. Det er den underjordiske del af planten, knoldene, der anvendes som naturlægemiddel. Rødderne indsamles fra vildtvoksende planter og blev først introduceret i Europa i 1953.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.