Spørg eks Spørg eksperterne Serotonin i hjerne og tarm Jeg har en god mavefornemmelse for det her…. Hvordan taler vores hjerne og mave egentlig sammen? For der er ingen tvivl om, at de har en samtale kørende. Spørgsmålet er nærmere, om der er tale om en direkte udveksling af stoffer, eller der gives besked på en anden måde. Især vil det være relevant at vide, hvad der kan gøres, hvis samtalen går trægt. Hvordan taler de sammen? Begge parter bruger serotonin som transmitterstof, maven dog langt mere end hjernen, men begge steder i sammenhæng med ”følelser” eller respons på disse. I hjernen er serotonin vigtigt for humør og hukommelse, hvor netop lave niveauer viser klinisk dårlig hukommelse og depressive sindstilstande. I tarmen har serotonin stor indflydelse på især tarmbevægelse samt mængden af væske i tarmen, både for lidt og for meget. Dette bliver meget tydeligt, når der ses nærmere på patienter med irriterede tarme, hvor stress, irritation samt andre følelser kan have en negativ effekt. I mildere form vil de samme påvirkninger være et udtryk for, at vores mave ”snakker”. Når hjernen og maven skal tale sammen, bruger de neuroner med signalstoffet serotonin som ”talerør”. Dvs. de udveksler ikke stoffer - kun ledninger i vagusnerven. Lidt som at tale i telefon. Faktisk er de ikke alene om samtalen, for vores tarmbakterier blander sig og har især indflydelse på, hvordan samtalen forløber. Hvad taler de om? Sikkert en hel del, vi ikke ved noget om det, men helt sikkert emner som angst, depression, smerter, generelt om opførsel - samt ikke mindst om indlæring og hukommelse. Dette er faktisk også emner, hvor patogene bakterier har en tendens til at ”afbryde”. De sidste års forskning viser, at forskydning af vores gode tarmflora bestemt ikke undgår at påvirke hjernen. Påvirkningen kan være direkte i form af stoffer, dannet af gode og dårlige bakterier. Disse stoffer kan virke på nervesystem, immunsystem og hormonsystem samt være fx korte fedtsyrer, der via blodet kan nå vores hjerne. Hvordan kan samtalen blive bedre, hvis den allerede er træg? Ofte er det en fordel at vide, hvilket emne det drejer sig om. Er det fx noget med humøret, så kan det være en fordel at øge bidraget fra Bifidobacterium infantis, da disse kan øge mængden af tryptofan i hjernen, hvilket i sidste ende giver mere serotonin. I forsøg med dyr har samme bakterie også vist sig at kunne nedsætte depressiv adfærd.
32 sund-forskning - APRIL/MAJ 2016
Torunn Laksafoss Cand. scient. biokemi, biopat og naturopath ibm torunn.laksafoss@sund-forskning.dk
På samme måde er der også udført undersøgelser af Lactobacillus Rhamnosus GG i forhold til angst. Skal vi så nøjes med bare at spise lidt probiotika for at få det bedre? Ikke helt, og især er det ikke tilstrækkeligt, hvis der også er patogene bakterier til stede i for høj mængde. Fx har de to patogene stammer Campylobacter og Bacteroides vist sig at kunne fremkalde angst og depression ved undersøgelse på dyr, uden samtidig at fremprovokere en immunologisk respons. Har man mistanke om, at ens tarmflora kan være en del af årsagen til, at man føler sig deprimeret eller angst, vil jeg anbefale en behandler, der kan hjælpe med at få renset tarmen for de dårlige bakterier - og samtidig få hjælp til at vælge et godt produkt til at bygge tarmfloraen op igen. Ikke kun med kosttilskud, men også ved at spise mad, der kan få ens egne gode bakterier til at vokse bedre. Klidehenvisning: The Gut-Brain Axis: The Missing Link in Depression Evrensel A. et Ceylan M.E. (2015) C. Psychoharmacology and Neuroscience: 13(3):239-244 Serotonin, tryptophan metabolism and the brain-gut-microbiome axis O’Mahony et al. (2015) Behavioural Brain Research: 277:32-48