EMDR-terapi tilDesensitz alvorlige Eye Movement
EMDR–terapi til alvorlige traumer og til livets kriser EMDR er rundt omkring i verden blevet en vigtig terapiform til alle typer af angst, fobier og til behandling af traumatiserede mennesker efter vold, ulykker og naturkatastrofer. Men det er også en terapiform, hvor du kan få styr på din vrede, din sorg, din nervøsitet eller de psykiske problemer eller stresssymptomer, der kan opstå hos børn og voksne. Af Hanne Hæsum
EMDR-terapi er først og fremmest blevet kendt som terapi til behandling af traumer og chok efter voldsomme hændelser som krig, terror, røveri, overfald, vold, voldtægt, tab, ulykker og naturkatastrofer. I dag bruges terapiformen ved en lang række psykiske problemer. Ikke mindst angst og panikangst, selvværdsproblemer og vredesproblematikker. EMDR er effektiv ved • fobier, som skræk for fly, broer, elevatorer, edderkopper og lignende • ved andre belastende hændelser, såsom fyring, skilsmisse, eksamen, konkurs, fysisk og psykisk sygdom og selvmordsforsøg • i forbindelse med stress og udbrændthed • ved præstationsforbedringer i sport og uddannelse • ønsket vægttab og rygestop • smertelindring
EMDR er også effektiv til forskellige psykiske problemer hos børn, der oftest reagerer meget positivt på metoden.
12 sund-forskning - JUNI/JULI 2016
EMDR står for ”Eye Movement Desensitization and Reprocessing”. EMDR er effektiv i behandling af traumer, belastningsreaktioner efter voldsomme hændelser, som PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom). Terapien kan hjælpe dig med at komme over symptomer og følelsesmæssige problemer, der er opstået som følge af belastende oplevelser. EMDR er evidensbaseret, og effekten er dokumenteret i omfattende forskningsmateriale. EMDR-terapi udføres af uddannede psykologer og psykiatere med speciale i EMDR. EMDR er godkendt og anbefalet af WHO som effektiv behandling af posttraumatisk stress hos voksne og børn. I EMDR anvender terapeuten ”bilateral stimulation”, der er tosidig højre-venstre påvirkning af klientens hjerne igennem øjenbevægelser, tapping, lyde m.m.