rosehip * rozenbottel * ruusunmarja * n
Hurra for hyben! Af Kristine Bindslev
En række større internationale videnskabelige studier og talrige videnskabelige artikler dokumenterer effekterne af hybenpulveret fra Langeland. Resultaterne af studier med hybenpulver, vel og mærke af god kvalitet, peger på lutter positive effekter i kampen mod ømme, stive og hævede led. Hybenpulver stammer fra hybenrosen Rosa Canina, og her i Danmark produceres mange hundrede tons hybenpulver om året i Tullebølle på Langeland hos Hyben Vital ApS. Hyben hjælper hænderne Effekten af hyben er veldokumenteret på mange måder. Flere forsøg har vist, at kosttilskud med hyben vedligeholder og øger bevægeligheden i knæ og hofteled. Sidste år kom så et studie fra Danmark, der bekræfter, at hyben ligeledes reducerer slidgigt symptomer i hænderne og reducerer brugen af smertestillende medicin. Se studiet nøjere beskrevet på side 42. Men hvad er det så i hybenpulveret, som hæmmer slidgigtsymptomer?
Slidgigt sætter sig hyppigst i tommelfinger, storetå, nakke, lænd, hofte og knæ.
8 sund-forskning.dk - FORÅR 2014
Hybenpulverets anti-inflammatoriske kapacitet I et studie, offentliggjort i Osteoarthritis and Cartilage april 2013, kan man læse om hybenpulverets anti-inflammatoriske effekt. Forskerne undersøgte sammenhængen mellem kvaliteten af hybenpulveret og den betændelseshæmmende effekt. Man fandt, at graden af anti-inflammation i høj grad er afhængig af, om hybenpulveret består af høj dosis hybenkerner versus hybenskal. Hybenkerner er inflammationshæmmende I forsøget, redegjort for i Osteoarthritis and Cartilage april 2013, fik både dyr og mennesker en daglig dosis af hybenpulver i mere end 3 måneder og i tre versioner. Version A bestod af: 1,2 g hybenkerner og 1,2 g hybenskal, version B bestod af: 0,2 g hybenkerner og 1,8 g hybenskal, og sidste version var placebo. Det var gruppen, som fik version A med høj dosis hybenkerner, der oplevede signifikant reduktion i deres kemotaxi. Kemotaxien blev målt ved blodprøver på start- og slutdagen for forsøget. Kemotaxi er en inflammationsmarkør, der angiver mængden af infektionsceller og således graden af inflammation. Kemotaxi igangsættes ved infektionstilstande, hvor infektionsforsvarets celler aktiveres og “kalder” på andre forsvarsceller - leukocytter. Konklusionen er, at kvaliteten af hybenpulveret er afgørende for virkningsgraden.