Page 1

selen mineralet der forsvandt fra vores fødevarer Forskerne zoomer ind på selen

Bare man var gris

Detox med selen

Styrk dit immunforsvar og hold virus nede

Nøglen til: Hjerte, Kredsløb, Kolesterol, Fertilitet, Kræftforebyggelse, Immunforsvar og Skjoldbruskkirtlen


Selenmangel kan føre til sygdom forord

INDHOLD

Får du nok af det livsvigtige stof?

02

Mangel på stoffet selen kan true vores helbred og kan i værste fald øge risikoen for gigt, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Forskerne har vidst det i årevis og har forsøgt at trænge igennem med budskabet om, at danskerne får alt for lidt selen, men først nu er man begyndt at tage det alvorligt. Selen, som findes naturligt i jorden, bliver optaget af afgrøderne. Når vi spiser disse afgrøder – eller kødet fra dyr, der lever af afgrøderne - får vi selen ind i kroppen, men i Danmark er selenindholdet i jorden faretruende lavt. Indtil videre kan vi danskere ikke få den selen-mængde, som forskere mener, er nødvendig, blot ved at spise en normal dansk kost. Kun hvis vi indtager cirka et kilo fisk og skaldyr om ugen eller spiser rigeligt med lever og indmad, som også er gode selenkilder, kan vi mætte vores livsnødvendige selen-proteiner. En anden mulighed, som flere og flere vælger, er at tage et tilskud af selen i tabletform. Det er både sikkert og effektivt. I dette hæfte kan du læse mere om, hvorfor selen er så vigtigt, og hvad forskerne har fundet frem til igennem videnskabelige undersøgelser af det spændende stof.

2

Forord og indholdsfortegnelse

03 Hvad er selen? 04

hvor meget selen har vi brug for?

05

de bedste kilder til selen

06 Selen er ikke bare selen 07 Den skæve fordeling: Jordens selenindhold kan variere voldsomt

08

Bare man var en gris…

09 Kredsløbssygdomme og forhøjet kolesterol 10 Selen og forskellige kræftsygdomme 11 Hjælp til barnløshed 12 Hjælp til inflammationer 13

gør underværker for din ydre skønhed

14 beskyttelse mod giftstoffer - detox! 15 Selen og skjoldbruskkirtlen 16

Forskning har givet selen anerkendelse


Hvad er selen? Selen er et mineral og et såkaldt sporstof, hvilket betyder, at det findes i mikroskopiske mængder (spor) i føden. Den mængde selen, mennesker behøver dagligt, er så lille, at den ikke kan ses med det blotte øje. Stoffet finder ikke desto mindre vej til alle kroppens milliarder af celler og er af afgørende betydning for kroppens forsvar mod sygdom, herunder kræft. I Danmark, hvor vi har en høj forekomst af såvel hjerte-karsygdomme som kræft, har vi indtil for nylig vendt det blinde øje til problemet med selen-mangel. Sundhedsmyndighederne har fastholdt, at hvis man spiser en normal dansk kost, får man den nødvendige selenmængde. For en gennemsnitsdansker tilfører føden cirka 40-50 mikrogram selen dagligt, men ifølge international forskning skal vi bruge mindst 100 mikrogram om dagen for at opnå beskyttelse mod eksempelvis kræft. Selen findes blandt andet i skaldyr, nødder, fisk og fuldkorn, men kan også tages som tilskud i tabletform.

Sådan bruger kroppen selen To amerikanske forskere, Joyce McCann og Bruce Ames fra Children’s Hospital Oakland Research Institute, har set nærmere på, hvordan kroppen fordeler den selen, vi indtager. Det gør den tilsyneladende på en sådan måde, at de vigtigste funktioner – set fra en evolutionær synsvinkel - tilgodeses først.

Formeringen sikres En af de funktioner, kroppen anser som absolut vigtigst, er forplantningsevnen. Den nødvendige selen-mængde ”øremærkes” derfor til denne opgave. Det indebærer, at andre funktioner, som ligeledes er afhængige af selen, kommer i anden række. Det gælder blandt andet mange af de forsvarsmekanismer, som er med til at beskytte os mod sygdom på længere sigt. Groft sagt prioriterer naturen vores evne til at formere os højere end vores evne til at leve et langt liv. I øvrigt kan man relativt hurtigt se, om man mangler selen, da det viser sig ved skrøbelige negle og livløst hår (læs mere i afsnittet om skønhed på side 13).

3


Proteiner ”sladrer”

Hvor meget selen har vi brug for?

McCann og Ames har gennemgået hundredvis af forskellige artikler om selen for at nå frem til deres hypotese, og de har stillet skarpt på 12 selen-afhængige proteiner for at synliggøre deres teori. Forskerne kategoriserede proteinerne som henholdsvis ”betydningsfulde” eller ”mindre betydningsfulde” og observerede, at moderat selenmangel minimerede såvel mængden som aktiviteten af de mindre betydningsfulde proteiner. Med andre ord: En række af de selen-afhængige proteiner, som er med til at beskytte os mod blandt andet sygdom, bliver sat helt eller delvis ud af drift ved et lavt selen-indtag.

En relativ ny britisk undersøgelse har vist, at et dagligt indtag af selen på 100 mikrogram ser ud til at mætte selenoprotein P. Det er dette mætningspunkt, som er interessant. Når det er nået, fungerer de forskellige proteiner, som de skal. Dr. Rachel Hurst, som stod i spidsen for forskningen, forklarer, at netop selenoprotein P er en god målestok for kroppens selenbehov, da dette protein påvirkes af mange af de tilgængelige selenformer, som findes i naturen. Da hun og hendes kolleger testede effekten af forskellige selen-doser, fandt de, at mæthedspunktet for selenoprotein P lå på 100 mikrogram i alt fra såvel kosten som tilskud. Der blev anvendt tre forskellige doser – 50, 100 og 200 mikrogram selen som tilskud oven i de cirka 50-55 mikrogram fra føden. Tilskuddet på 50 mikrogram var tilstrækkeligt til at mætte selenoprotein P. (Kilde: Am J Clin Nutr April 2010 vol. 91 no. 4 923-931)

De vigtige selenoproteiner Hvad er det i grunden, selen gør? Indtil videre har forskningen idenficeret over 30 forskellige selen-afhængige proteiner i kroppen, som blandt andet medvirker til bekæmpelse af inflammation, beskytter mod DNA-skader og celle-mutationer, fremmer dannelsen af normale og velfungerende sædceller og forebygger åreforkalkning. Nogle forskere mener, at man med tiden vil identificere mange flere selenoproteiner. Hvis kroppen mangler selen, nedsættes dens evne til at danne disse vigtige proteiner, hvorved biologiske processer i kroppen hæmmes. Mange af disse selenproteiner er enzymer. Selen indgår for eksempel i antioxidantenzymet glutathionperoxidase (GSH-Px), som beskytter kroppens celler og forhindrer mutationer i DNA (cellernes arvemateriale). Det er en egenskab, som især er nyttig ved udbrud af influenza og andre typer af virus, som jo netop er kendetegnet ved, at de muterer (ændrer form) i kroppen for på den måde at snyde immunforsvaret.

Glutathion peroxidase Enzymet glutathion peroxidase (GSH-Px) var det første selenoprotein, der blev identificeret. Det indeholder fire selenatomer. På den baggrund opdagede man en direkte sammenhæng mellem selenindholdet i de røde blodlegemer og aktiviteten af enzymet GSH-Px. Glutathion peroxidase fungerer som en antioxidant i kroppen. Det blev så et anvendeligt mål for, hvor meget selen vi havde i kroppen. Forskeren Bruce Amens og kollegaer har senere anskueliggjort, at den maksimale værdi i blodet af GSH-Px ikke nødvendigvis er den mest optimale metode til at vurdere kroppens selenstatus, idet et andet livsvigtigt selenoprotein kaldet selenoprotein P har vist sig at være mere følsomt over for selenmangel end GSH-Px. 4

Anbefalet Daglig Tilførsel (ADT) I 1981 kom de første officielle danske anbefalinger for kostens indhold af næringsstoffer: De Nordiske Næringsstofanbefalinger. På det tidspunkt var der ingen anbefaling for selen. Det skyldtes utilstrækkelig viden om behovet for dette mineral, men man vurderede, at en dosering mellem 50 og 200 mikrogram selen dagligt ville kunne beskytte mod mangelsygdom og var sikker nok til at undgå overdosering. Afledt af disse næringsstofanbefalinger udfærdigede Levnedsmiddelstyrelsen (som i dag kaldes Fødevarestyrelsen) en anbefalet daglig tilførsel, kendt som ADT. Den første danske ADT-værdi for selen på 125 mikrogram var således en middelværdi mellem de 50 og de 200 mikrogram. Mange, herunder den daværende Levnedsmiddelstyrelse, anså, at danskere i almindelighed fik tilstrækkeligt med selen fra den normale kost. Konsekvensen er, at ADT for selen i dag er 55 mikrogram dagligt, hvilket er tæt på den oprindelige bundgrænse. ADT er i øvrigt kun beregnet på den raske, gennemsnitlige befolkning. Det er sket på trods af, at forskningen kan dokumentere en forbedret sundhed af et højere selenindtag end det nuværende. Det er blevet påpeget, at den egentlige grund til, at sundhedsmyndighederne stadig fastholder, at vi får tilstrækkeligt selen med den normale kost er, at en fuld accept af de eksisterende forskningsresultater, som altså viser noget andet, vil få alt for omfattende konsekvenser. Man ønsker med andre ord ikke at rokke båden.

Milepæle i selenets historie 1817

Den svenske kemiker Jöns Berzelius opdager selen. Det opkaldes efter den græske månegudinde Selene

1941

Det konstateres, at selen kan være et vigtigt spormineral for levende væv

1957

Forskeren Klaus Schwarz viser, at selen i små (mikroskopiske) mængder har en livsvigtig betydning for helbredet

1973

Man opdager det første selenoprotein glutathion peroxidase (GSH-Px)

1984

Finland indfører ved lov, at al kunstgødning skal beriges med selen som en måde at øge befolkningens selenstatus på

1996

Forskeren Larry Clark ryster den medicinske verden ved at vise selens evne til at hæmme flere kræftformer

2000

Forskeren Margaret Rayman viser, at selen på mange områder er vigtigt for menneskers sundhed


Selenindhold (mikrogram/100 gram) Mejeriprodukter Mælk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,4 - 1,7 Surmælksprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8 - 2,6 Ost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 - 10

Kød Svin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 - 12 Okse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 - 10 Lever (svin) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Lever (kalv) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Leverpostej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Fjerkræ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 - 24

Fisk Torsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Rødspætte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Hornfisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Sild . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Laks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Makrel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Rejer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Æg Hele æg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Æggeblomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Æggehvide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Kornprodukter Rugbrød, klassisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,1 - 1,3 Rugbrød med fedtrige frø og hele kerner . . . . . . . . . . 3,7 - 6,6 Hvedebrød uden kerner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,6 - 5,9 Hvedebrød med fedtrige frø og hele kerner . . . . . . . 4,1 - 6,9 Pasta, ukogt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,4 Ris, ukogt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,9 - 6,0 Havregryn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Grøntsager Friske rå grøntsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 - 2 Champignon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,5 Kartofler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 Tørrede bælgfrugter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 - 14

Frugt

De bedste kilder Hvilke fødevarer skal jeg putte i indkøbskurven, når eksperterne anbefaler, at jeg spiser mere selen til daglig? De gærselen-produkter, som viser de bedste egenskaber, laves i en farmaceutisk kvalitet og har en meget lille variation i art og mængde af deres forskellige selenforbindelser. Danmark har i de senere år indtaget en førerposition på dette område. Den gærselen, som har den bedste dokumentation for sin optagelighed og stabile og ensartede kvalitet, hedder SelenoPrecise, og er fremstillet her i landet af Pharma Nord. Producenten har tilmed fået verdensomspændende patent på råvaren, der på grund af sin kvalitet anvendes til mange videnskabelige formål.

Frisk frugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 - 1 Tørret frugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 - 9 Nødder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 - 7 Sesam- og solsikkefrø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 - 56

Kilde Selen og sundhed 1. udgave, 1. oplag, september 2006 Danmarks Fødevareforskning 5


Selen er ikke bare selen Forskning viser, at der er forskel på selen, afhængig af hvilken type der er tale om. Generelt er organisk selen mere virksomt og letoptageligt end uorganisk selen. Det er vigtigt at være opmærksom på denne forskel, når du vælger præparat. Der er to hovedgrupper af selen. Der er uorganisk bundet selen, og der er organisk bundet selen. Der er også stor forskel på, hvor hurtigt disse selenformer optages og udskilles fra kroppen. Selen findes i jorden som et uorganisk grundstof. Da vi mennesker sædvanligvis ikke er i stand til at udnytte rent selen særlig godt, har vi brug for, at selenet indgår i nogle forbindelser, så vi bedre kan udnytte stoffet i kroppen.

Planter optager uorganisk selen fra jorden i form af selenat. Når selenet herefter indbygges i planterne som selenmethionin og i mindre grad som selenocystein, bliver det til organisk selen. Den organiske selenforbindelse L-selenmethionin – altså selen bundet til aminosyren methionin - kan også fremstilles syntetisk. Syntetisk Lselenmethionin er meget anvendt som organisk selentilskud og er blandt de mest undersøgte selenforbindelser.

Uorganisk selen

Gærselen

I selenprodukter benyttes ofte uorganisk selen i form af simple selen-salte. Det er natrium-selenit og natriumselenat. Selen er normalt uopløseligt i vand, men selen i form af selenit og selenat er opløselige i vand. Lidt over halvdelen af disse to uorganiske selensalte optages i kroppen, selenit noget lettere end selenat, men de udskilles også ret hurtigt, hvilket er med til at begrænse deres nytteværdi.

Gærselen kommer fra gærceller, som dyrkes i et selenholdigt næringssubstrat. Det giver et højt indhold af naturligt forekommende, organisk Lselenmethionin. Gærselen indeholder dog også methylselenocystein samt en lang række andre organiske selenforbindelser, som emulerer den naturlige selen-variation, der findes i kosten, og som ifølge videnskabelige undersøgelser er vigtige. Gæren inaktiveres efter-

Ikke rent selen

6

Organisk selen

følgende og har herefter kun betydning som et kulhydrat.

Forskel på gærselen Der er forskel på kvaliteten af forskellige gærselen-produkter. Gærselen er typisk udsat for forholdsvis store variationer i art og mængde af de forskellige selenforbindelser. Det medfører, at deres optagelighed varierer fra ca. 60 % – 90 %. De gærselen-produkter, som viser de bedste egenskaber, laves i en farmaceutisk kvalitet og har en meget lille variation i art og mængde af dets forskellige selenforbindelser. Danmark har i de senere år indtaget en førerposition på dette område. Den gærselen, som har den bedste dokumentation for sin optagelighed og stabile og ensartede kvalitet, er fremstillet her i landet af en dansk virksomhed. Producenten har tilmed fået verdensomspændende patent på råvaren, der på grund af sin kvalitet anvendes til mange videnskabelige formål.


Sådan gør man broccoli en hel del sundere Ved at berige broccoli med sporstoffet selen bliver afgrødens beskyttende virkning op til seks gange højere, fortæller amerikanske forskere. Broccoli er i forvejen kendt for at være en af de rigtig sunde grøntsager, men nu har amerikanske forskere vist, hvordan man kan gøre den endnu sundere – tilmed uden at anvende genmanipulation. Når man beriger afgrøden med selen, bliver broccoliens indhold af beskyttende aktiv-stoffer op til seks gange højere. Forsøget1 er udført af en gruppe forskere fra University of Illinois, USA, og er offentliggjort i Journal of Agricultural and Food Chemistry.

Selen forstærker effekten

Broccoli indeholder en meget potent, svovlholdig kræfthæmmer, der hedder sulforafan. Selen, som ligeledes indeholder svovl, har også dokumenterede kræfthæmmende egenskaber. Selen og sulforafan har en forstærkende effekt på hinanden, men man kender ikke de nøjagtige mekanismer. I en undersøgelse2 fra 2003 fandt forskere for eksempel, at sulforafan førte til en fire-dobling af nogle selen-afhængige enzymer af typen thioredoxin reductase, som blandt andet hæmmer kræft ved at påvirke celledeling og understøtte ”programmeret celledød” (apoptose). Apoptose er kroppens indbyggede forsvar mod kræft, som i al sin enkelthed går ud på, at kroppen selv-destruerer kræftramte eller celler med DNAskader.

Den skæve fordeling: Jordens selenindhold kan variere voldsomt Nogle steder i verden er indholdet af selen i jorden temmelig højt, hvor det i andre områder er faretruende lavt. EU-landene ligger generelt langt nede på skalaen. Det er ikke ligegyldigt, hvor i verden du bor, hvis du vil være sikker på, at din kost kan dække dit behov for selen. Jordens naturlige selenindhold varierer nemlig, alt efter hvor på kloden du befinder dig. For eksempel er der relativt meget selen i jorden i dele af USA, hvorimod store dele af Europa er decideret selenfattige. Enkelte steder i verden er det naturlige selenindhold i jorden faktisk så højt, at det udgør en sundhedsrisiko. Da man dæmmede op for import af den ellers selen- og proteinholdige hvede fra USA og Canada for mange år siden, resulterede det da også i et markant fald i selen-status hos europæerne. I England er selen-indholdet i kosten mere end halveret på den konto i løbet af de sidste årtier, men man kan gøre noget for at afhjælpe problemet. Ifølge en britisk professor ville man ved at tilsætte blot 10 gram selen pr. hektar landbrugsjord kunne øge selenindholdet i korn så meget, at hver enkelt skive brød kunne tilføre omtrent 10 mikrogram af det vigtige næringsstof.

i begyndelsen af 1980’erne indså man, at finnernes indhold af selen i blodet var ekstremt lavt og deres forekomst af hjerte-kar-sygdomme tilsvarende højt. De valgte at gøre noget ved problemet. I 1984 vedtog den finske regering en lov om, at al kunstgødning skulle beriges med selen. Allerede året efter kunne man måle en stigning i finnernes selenstatus, og frekvensen af hjerte-kar-sygdomme dalede.

Berigelse eller selen-tabletter Tidligere planteavls-ekspert, Dr. Agro Gunnar Gissel Nielsen, som var tilknyttet Forskningscenter Risø, har ved flere lejligheder forklaret, hvordan landbrugsjorden kun frigiver en bestemt mængde selen i løbet af en vækstsæson. Hvis man fordobler afgrødeantallet på en mark, vil man derved halvere selenindholdet i planterne, da de skal deles om samme selen-mængde. Så enkelt er det. Vil man øge folks selenstatus, er man nødt til at berige afgrøderne som i Finland eller lade folk tage selen-tabletter.

Finland fandt løsningen At det nytter at øge jordens selenindhold, er Finland et godt eksempel på. Allerede

Kilde: 1) J. Agric. Food Chem., 2010, 58 (3), pp 1558–1563 2) Carcinogenesis, Vol. 24, No. 3, 497503, March 2003

7


Bare man var en gris…. Det kan godt være, at vi ikke ligefrem misunder grisen sin tilværelse, men på et punkt har den det bedre end vi: Den er sikker på at få nok selen. En svineavler vil gøre ALT, hvad der står i hans magt for at sikre, at hans dyr har det godt. Bliver grisene syge eller dør for tidligt, giver det nemlig røde tal på bundlinien. Det handler om cool cash – ikke andet. Når det gælder svinene og deres sundhed, er selen en afgørende faktor. Man ved nemlig, at svin – akkurat som mennesker – er afhængige af dette stof for at kunne holde sig raske, vokse normalt, forplante sig og i det hele taget fungere, som de skal.

Bedre stillet end mennesker Man har vidst lige siden slutningen af 1950’erne, at selen er et livsvigtigt mikronæringsstof for dyrs (og menneskers) trivsel og sundhed, og at indholdet af selen i foderplanter ofte var for lavt i forhold til dyrenes behov. Af samme grund tilsætter svineavlere (og kvægproducenter generelt) selen til dyrenes foderblandinger. På den front er dyrene bedre stillet end vi mennesker, da vi trods alt selv skal sørge for at få den nødvendige selen via kosten.

Fra hårtab til hjertesygdom Listen over ting, der kan gå galt, hvis grise mangler selen, er lang. Man ved blandt andet, at selenmangel kan føre til: 8

• Undervægt • Hårtab • Løse klove • Muskellammelser i for- og bagben • Muskeldystrofi (nedbrydning af muskelvæv) • Myopati (hjertesygdom), også kaldet for ”Mulberry heart disease”), som er dødbringende • Fertilitetsproblemer En række af de problemer, som grise støder på, når de mangler selen, minder til forveksling om de tilstande, der kan opstå hos mennesker i samme situation. Netop derfor virker det besynderligt, at læger ikke har fået øjnene mere op for disse fællesnævnere. Man sætter ind med kostbare medicinske eller kirurgiske behandlinger mod sygdomme hos mennesker, men tænk nu hvis det kunne klares med noget så enkelt som selen. Måske ville et højere selenindtag nedbringe antallet af hjertepatienter, barnløse og folk med muskellidelser, blot for at tage nogle eksempler.

Når grise har ondt i leddene For nogen tid siden kunne man i et nummer af Maskinbladet læse om en svineavler, der mistede en vis procentdel af sine grise, fordi de udviklede ledbetændelse. Det er en tilstand, der giver symptomer som blandt andet fortykket ledkapsel, feber og nedsat ledfunktion. Den pågældende svineavler havde med held fået bugt med problemet ved at give sine grise et særligt selenkompleks. Hvordan selen helt præcist virker mod ledbetændelse er ikke til at sige, men det kan tænkes, at det er nogle af de samme effekter, som man har set hos mennesker med leddegigt, der bliver hjulpet af selen-tabletter. Leddegigt giver nemlig også tykke og hævede led, smerter og nedsat bevægelighed af leddet og skyldes inflammation i leddet og det omkringliggende væv. Selen har en anti-inflammatorisk effekt og kan dæmpe symptomerne, så smerterne fortager sig, og leddet får en del af sin bevægelighed tilbage. Eksemplet med svineavleren er med til at understrege vigtigheden i at sikre et tilstrækkeligt højt selenindhold i kosten. I situationer, hvor det ikke er muligt med normal føde, må man anvende tilskud.


Hjerte-kar-sygdomme Allerede i midten af 1900-tallet vidste forskere, at selenmangel øgede risikoen for en dødelig hjertemuskelsygdom (kardiomyopati), som var karakteriseret ved vævsområder med celledød og arvævsdannelser. Dette havde man set hos børn og unge kvinder i den kinesiske Keshan-provins, og tilstanden kaldes af samme grund for ”Keshan’s Disease”. Man formoder, at sygdommen skyldes et særligt virus (coxsackievirus), der på grund af svær selenmangel muterer i kroppen og bliver aggressivt (virulent).

Støtter vigtige proteiner Her kommer selen ind i billedet blandt andet på grund af sin evne til at forhindre disse mutationer. Selen er blandt andet med til at støtte forskellige proteiner, hvoraf især et af dem, glutathionperoxidase (GSH-Px), synes at udgøre en vigtig del af kroppens forsvar. Netop GSH-Pxaktiviteten i hjertemusklen er høj, og man kan derfor tænke sig, at enzymet har særlig betydning i forbindelse med sygdomme, der kan ramme hjertet. Selen er fællesnævner for en række forsvarsmekanismer, som formodentligt er involveret i såvel åreforkalkning (atherosklerose) som blodprop i hjertet (trombose) og akut iskæmi. Man har påvist en tydelig sammenhæng imellem selen-indhold i blodet og risiko for hjerte-kar-sygdom. For eksempel viste en undersøgelse, at raske personer med lavere selenindhold havde en højere grad af fortykkelse af halspulsåren – et tegn på øget risiko for åreforkalkning – end personer med højere selenindhold. Man har set, hvordan lavt selen påvirker kroppen på flere måder, for eksempel ved:

• Øget tendens til sammenklumpning af blodplader • Øget sammentrækning af blodkarrene • Højere risiko for åreforkalkning, blodprop og blodprop i hjertet

En ny metode til kolesterol-sænkning?

Tåneglene sladrer

Britiske forskere er måske på sporet af en ny metode til sænkning af et potentielt skadeligt højt kolesterolniveau. En gruppe forskere med professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, i spidsen, har dokumenteret, at selen-tilskud kan sænke såvel HDL-niveauet som totalkolesterol. Denne observation er særlig relevant for patienter med forhøjet kolesterol, som har bivirkninger af deres kolesterolsænkende medicin, da de muligvis kan anvende som en hel eller delvis erstatning for medicinen. Den dobbelt-blinde, placebokontrollerede undersøgelse omfatter over 500 ældre frivillige forsøgspersoner, som i seks måneder tilfældigt fik selen (100, 200 eller 300 mikrogram/dag) eller identiske snydepiller. De selen-behandlede patienter opnåede en signifikant sænkning af såvel LDL som totalkolesterol sammenlignet med placebo, men der var ikke yderligere gevinst i den gruppe, som fik højest selen-dosis.

En af de mest nyttige måder at måle en persons selenstatus på i hjerte-sammenhæng er ved at analysere tånegleklip, specielt da tånegle giver et billede af selenindtaget over flere måneder. En forsker kan se en persons selenindtag over en længere periode, nøjagtig som en geolog kan aflæse et tværsnit af jorden. Det tager 12-18 måneder for en tånegl at vokse ud. Med tånegleklip fra hjertepatienter kan man ”gå tilbage i tiden” og se, hvad en persons selenindtag har været i de sidste 1-2 år og på den måde analysere sig frem til, om et eventuelt lavt selenindtag kunne have påvirket sygdomsforløbet. To hollandske undersøgelser har på denne måde undersøgt selen-indholdet i tånegleklip som udtryk for patienternes selenstatus, inden de fik blodprop i hjertet.

Ikke ens for alle Nogle undersøgelser har vist en klar sammenhæng imellem selenstatus og risiko for hjerte-kar-sygdomme, hvor man i andre ikke har kunnet påvise en. Det kan hænge sammen med, hvor i verden patienterne kommer fra, da selenindtaget i visse lande ligger forholdsvis højt i forvejen. For Danmarks vedkommende tyder meget dog på, at folk generelt har lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, hvis de har en høj selenstatus.

Kilde: Ann Intern Med 2011; 154:656-665

9


Sådan kan du forebygge kræft med selen Forskere har fundet en sammenhæng imellem risikoen for bestemte kræftformer og selen-niveauet i kroppen. Man har set, hvordan folk med et lavt selen-indhold har en øget forekomst af kræft. Omvendt er der offentliggjort forskningsresultater, som viser, hvordan selen-tabletter kan få risikoen for en række af de mest almindelige kræftformer til at gå ned. En af de undersøgelser, som har gjort størst indtryk, er den såkaldte NPC-undersøgelse (Nutritional Prevention of Cancer) fra 1996, som fandt en 48-63 % lavere kræftforekomst hos personer, der igennem flere år havde taget organisk selengær dagligt. I det følgende kan du læse om nogle af de forskningsprojekter, som har dokumenteret en beskyttende virkning af selen:

Styrker immunforsvaret

Reducerer inflammation

Stimulerer forskellige vigtige immunceller såsom neutrofiler, dræberceller (NK-celler), B-celler, T-celler og makrofager

Bekæmper inflammatoriske processer og er nyttigt til at forebygge og behandle problemer som leddegigt og astma, der er påvirket af inflammation

Øger fertiliteten

Støtter dannelsen af sunde, levedygtige sædceller med god bevægelighed (motilitet)

Understøtter skjoldbruskkirtlen

Støtter normal funktion af såvel skjoldbruskkirtlen og skjoldbruskkirtelhormon

Forhaler aldringsprocessen Hjælper med at vedligeholde telomer-længden (øger cellernes levetid) og kan reducere iltningskader på cellernes mitokondrier

Selen

Forebygger hjerte-karsygdomme Reducerer inflammation og dannelsen af plak på indersiden af blodkarrene

Beskytter mod virus

Forhindrer virus i at mutere og ændre sig til en mere aggressiv form

Beskytter mod kræft

Kan muligvis forebygge kræft ved at fremskynde “programmeret celledød” (apoptose) samt afgifte kroppen for kræftfremmende stoffer. Selen forebygger også DNA-skader.

Forbedrer hjernefunktionen

Beskytter hjernecellerne og hjælper med at modvirke depression, angst og tab af åndsevner.

Prostata-kræft

Blærekræft

Tyktarmskræft

Siden et omfattende amerikansk forsøg i 1996 dokumenterede, at selen-tabletter kan reducere risikoen for prostata-kræft med 63 %, er nye undersøgelser kommet til overfladen og viser lignende resultater. For eksempel har forskere fra Department of Human Nutrition, Ohio State University, offentliggjort en undersøgelse af 30 midaldrende mænd, som i seks uger fik enten dagligt tilskud af 200 mikrogram selen (tabletter) eller identiske snydepiller. Hos de selen-behandlede steg aktiviteten af det beskyttende (og selen-afhængige) enzym GSH-Px (glutathionperoxidase) både i plasma og i de røde blodlegemer. Netop dette enzym menes at have en række beskyttende egenskaber med relevans for kræft. Ud over en stigning i GSH-Px hos de selenbehandlede mænd fandt forskerne en reduktion af PSA (prostata-specifikt antigen), som er en såkaldt markør for prostata-kræft.

Et højt indtag af selen synes at mindske risikoen for blærekræft, viser en grundig gennemgang af syv offentliggjorte undersøgelser af sammenhængen imellem selenindtag og blærekræft. Ifølge analysen var der en 39 % lavere forekomst af blærekræft hos de personer med højest selenindtag, og den beskyttende virkning synes især at følge kvinder. Man er ikke helt klar over, hvilke mekanismer der gør sig gældende. Forskere gætter dog på, at det er selens indvirkning på de såkaldte selenoproteiner (selenafhængige proteiner i kroppen), der er afgørende. Et af disse hedder selenoprotein P og er en vigtig brik i kroppens forsvar mod DNAmutationer, der normalt kan føre til kræft. En britisk undersøgelse fra University of East Anglia har vist, at der skal cirka 100 mikrogram selen til dagligt for at mætte dette selenoprotein. Det er over det dobbelte af, hvad dansk gennemsnitskost indeholder.

Kilde: Nutrition Research 2011 Feb;31(2):165-8

(Kilde: Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2010 Sep;19(9):2407-15

Folk, som har fået konstateret og muligvis fjernet tarm-polypper (en godartet svulst og et forstadium til kræft) fra tyktarmen, kan halvere deres risiko for, at problemet vender tilbage – hvis de tager et tilskud af selen og en række andre antioxidanter. Det påviste en gruppe forskere i 1998, hvor de havde fulgt en stor gruppe patienter over en femårig periode. Halvdelen fik præparatet selen (med zink og fire vitaminer), den anden fik identiske snydetabletter (placebo). De gode nyheder stopper imidlertid ikke der. Forskerne fortsattte med at observere de to patient-grupper, efter de var stoppet med at tage præparaterne, og kan nu, omtrent 15 år efter det oprindelige forsøg startede, berette, at der hos patienter i den oprindelige selen-gruppe fortsat var markant lavere risiko for, at polypperne vendte tilbage. Risikoen var hele 41 % lavere hos de kosttilskud-behandlede, sammenlignet med de placebo-behandlede. Den polypfrie overlevelse var ligeledes markant højere hos dem, der havde taget selen-præparatet – nemlig 48,3 % (sammenlignet med kun 30,6 % i den anden gruppe).

10


Fisk og skaldyr skal modvirke kræft Kræftens Bekæmpelse og Dansk Skaldyrscenter på Mors har i et samarbejde testet, om en kost med fisk og skaldyr kan øge selen-indtaget til det niveau, der ser ud til at beskytte mod kræft. Forskningen peger på, at et passende selen-indhold i kroppen muligvis kan forebygge forskellige former for kræft, herunder kræft i prostata, lungerne og tyktarmen. Det har man blandt andet set i en omfattende videnskabelig undersøgelse fra 1996, hvor man fandt en 48-63 % reduceret kræftforekomst hos de forsøgspersoner, som tog selen-piller med 200 mikrogram organisk selen. Ifølge et nyt dansk skaldyrsforsøg, som er udført af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Dansk Skaldyrscenter på Mors, ser det ud til, at man kan dække sit selenbehov igennem kosten. Dog vil det forudsætte et temmelig højt indtag af fisk og skaldyr de fleste af ugens dage. Netop muslinger, østers og fisk er gode selen-kilder. Danskere har generelt et lavt selen-indtag på grund af landbrugsjordens beskedne indhold af mineralet. 51 frivillige forsøgsdeltagere i alderen 50-74 år har fra september 2010 til marts 2011 som en del af deres kost spist 200 gram fisk og skaldyr (muslinger, østers og frisk fisk) fem dage om ugen – altså et kilo i alt hver uge. Et lige så stort antal jævnaldrende fungerede i samme periode som kontrolgruppe og har blot skullet spise den mængde fisk og skaldyr, de under normale omstændigheder ville have gjort. Forsøgsdeltagernes selenstatus blev løbende målt. Forsøget er ikke offentliggjort endnu, men ifølge overlæge dr. med. Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse var den gruppe af mennesker, som fik meget skaldyr, i stand til at nå op på den selen-mængde, som angiveligt skulle kunne yde en god beskyttelse mod kræft. Kilde: www.cancer.dk Am J Clin Nutr 91: 923-931, 2010

Fertilitet Hjælp til barnløse

Fødsler og graviditet

Det er frustrerende at have et brændende ønske om at få et barn, når ”teknikken svigter”, men man behøver ikke at kaste sig over kostbar og tidskrævende IVFbehandling eller overveje adoption som de første og bedste løsninger. Skotske forskere har faktisk fundet ud af, at et tilskud af selen kan hjælpe i mange tilfælde – så længe det er mandens sæd, som synes at være problemet. En dobbelt-blind, placebo-kontrolleret undersøgelse foretaget af den skotske videnskabsmand dr. Alan MacPherson fra Department of Urology, Glasgow Infirmary, viste, at når ufrugtbare mænd fik 100 mikrogram selen dagligt (i form af præparatet Bio-Selen + Zink) i tre måneder, opnåede de en markant forbedret sædcelle-motilitet (motilitet er et andet ord for bevægeevne). 63 % af mændene opnåede en positiv effekt af behandlingen, hvilket udmøntede sig ved, at de producerede sædceller med øget bevægeevne. 11 % af forsøgsdeltagerne i selen-gruppen blev fædre efter forsøget. Selen er ikke en anerkendt behandling mod barnløshed. Omvendt kan det i mange tilfælde betale sig at forsøge med et selentilskud, inden man går videre med nogle af de etablerede behandlingstilbud til barnløse, da selen er et naturligt stof, som vi i forvejen behøver.

10-20 % af alle gravide risikerer at føde for tidligt på grund af et fænomen, som kaldes PROM (Pre-Mature Rupture of Membranes), eller på dansk bristet fosterhinde. En international forsknings-gruppe har imidlertid bevist, at et dagligt selen-tilskud kan mindske risikoen for, at dette sker. I en undersøgelse, hvor 179 gravide enten fik selen-tabletter (SelenoPrecise fra Pharma Nord) eller identiske snydepiller i de første tre måneder af graviditeten, observerede man, at de selen-behandlede havde en tre gange så lille risiko for PROM som de kvinder, der ikke fik selen. Forskerne peger på selens evne til at bekæmpe frie radikaler og forklarer, at når kroppens forsvar mod frie radikaler ikke er optimalt, kan disse skadelige molekyler blandt andet destruere proteiner som collagen, der er med til at styrke forskellige væv som for eksempel membraner.

(Kilde: Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80)

Kilde: J Obstet Gynaecol. 2010 Jan;30(1):30-4a En anden komplikation, som kan påvirke udfaldet af graviditeten, er præeklampsi – også kendt som svangerskabsforgiftning. Det er et fænomen, som rammer omtrent 10 % af alle gravide og involverer potentielt farligt forhøjet blodtryk samt protein udskillelse i urinen. En undersøgelse af 166 gravide (førstegangs-graviditeter) viste, at de kvinder, som fik 100 mikrogram selen (selengær) dagligt frem til fødslen, havde mindre risiko for at udvikle præeklampsi end de kvinder, som fik identiske snydepiller. Kilde: Taiwan J Obstet Gynecol. 2010 Jun;49(2):181-7

11


Meget vigtigt stof mod inflammation Inflammation er en tilstand, der opstår i kroppens forskellige væv som respons på blandt andet sygdomsfremkaldende bakterier, beskadigede celler mv. Inflammationsprocessen er kroppens måde at bekæmpe og fjerne den skadelige påvirkning på og indlede en helings-proces. Selvom inflammation kan give de samme symptomer som betændelse – herunder rødmen, varme og smerte – er der tale om to forskellige ting. Uden inflammation ville sår og infektioner aldrig hele. Her taler vi dog om akut inflammation og ikke den anden variant – kronisk inflammation – som er langt mere problematisk. Kronisk inflammation er det, vi blandt andet oplever ved tilstande som: • Høfeber og allergi • Åreforkalkning (atherosklerose) • Leddegigt (reumatisme) • Kræft Ved akut inflammation sørger kroppen for en hurtig mobilisering af hvide blodlegemer (især af typen granulocytter) fra blodet til det beskadigede væv. En sand kaskade af biokemiske processer startes og gennemfører den inflammatoriske respons, som involverer den omkringliggende blodforsyning, immunforsvaret og celler i det beskadigede væv. Ved længerevarende (eller kronisk) inflammation sker der ændringer af celletypen i det berørte område, og man kan se, hvordan inflammationsprocessen såvel heler som ødelægger og nedbryder vævet.

Selen regulerer inflammation Selen synes at indvirke på en række forskellige inflammationsmarkører. I en undersøgelse fra University of Athens Medical School i Grækenland viste forskere, hvordan selen påvirker noget, der hedder nuclear factor kappa-B (NF-KappaB), som er en signalvej, der sættes i forbindelse med øget inflammatorisk respons. Selen synes at hæmme aktiveringen af NF-KappaB ved at regulere bestemte selenoproteiner. Selve biokemien er ret indviklet, og der skal forskes yderligere i denne mekanisme for at få fuld forståelse for selens rolle, men der er undersøgelser, som peger på selen som et nyttigt værktøj til at hæmme inflammation i forbindelse med kroniske infektionssygdomme som blandt andet HIV og AIDS Kilde: Horm Metab Res. 2009 Jun;41(6):443-7. 12

Astma

Leddegigt

De beskyttende selenoproteiner, og i særdeleshed GSH-Px, synes ligeledes at være inde i billledet, når det gælder lidelser som astma. Der er fundet en sammenhæng imellem forekomsten af astma-symptomer og selen-status i flere undersøgelser. En britisk undersøgelse af 24 astma-patienter (kronisk astma) viste, at de personer, som fik selen-tilskud, opnåede en klinisk forbedring af deres tilstand, sammenlignet med dem, der ikke fik selen. Selen er ikke en officielt godkendt behandling til astma-lidende, men da stoffet i forvejen spiller en så central rolle for helbredet, er der god grund til at overveje et tilskud, hvis man har astma.

Mange lider af leddegigt, som er en kronisk inflammation i led og det omkringliggende væv. Det selen-afhængige protein glutathionperoxidase (GSH-Px) menes at spille en rolle her, da dette proteinstof blandt andet beskytter cellernes membraner imod ødelæggelse af frie radikaler, der opstår i forbindelse med kronisk inflammation. En dansk undersøgelse fra 1994 viste, at selenindholdet var reduceret hos patienter med leddegigt. Samtidig var der hos disse patienter en lavere aktivitet af GSH-Px, hvilket vil sige, at kroppen på grund af den relative selenmangel havde et forringet forsvar mod den kroniske inflammation i ledvævet. Samtidig fandt forskerne, at selentilskud på omtrent 250 mikrogram dagligt effektivt hævede selenindholdet i blodet.

Kilde: ”Selenium supplementation for asthma”, Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 2, Art. No. CD003538

Kilde: Dan Med Bull. 1994 Jun;41(3):264-74.


Gør underværker

for din ydre skønhed Flossede negle og livløst hår kan være et tegn på, at du ikke får nok selen. Omvendt kan du gøre underværker for dit ydre ved at øge indtaget af dette vigtige næringsstof. Negle, der flækker for et godt ord, eller hår, der er tjavset og livløst, kan være tegn på, at du ikke får nok selen i din kost. Mange – især kvinder – er plaget af disse problemer og investerer af samme grund dyre domme i hårkure og negleprodukter i håbet om en hurtig virkning. De færreste skænker det imidlertid en tanke, at de har underskud af et mineral, der tilfældigvis spiller en afgørende rolle for både negle og hår. Du kan ved at øge dit daglige indtag af selen udrette mirakler for din ydre skønhed, og hvorfor ikke satse på et næringsstof, som i forvejen er af vital betydning for dit helbred, frem for at anvende en masse penge på kemiske skønhedsprodukter, der slet ikke kan det samme?

en relativt beskeden mangel på selen kan bevirke, at processerne ikke kører optimalt, og det kan gå ud over neglenes og hårets kvalitet. Forskerne kan tilmed pege direkte på den mekanisme, som gør sig gældende i denne forbindelse. Det har nemlig vist sig, at selen beskytter nogle dobbelte svovlbindinger (di-sulfidbindinger), som er med til at holde negleproteinet keratin sundt. Når noget keratiniserer, bliver det forhornet, og det kender vi blandt andet fra: • Negle • Hår og neglebånd • Overhud • Hårsække • Hudceller

Støtter biologiske processer

Keratin giver styrke og smidighed

Fælles for hår og negle er, at den synlige del af disse væv er ”dødt”. Skal du påvirke neglenes og hårets beskaffenhed, er det altså fra den indvendige side, at du skal gøre en indsats. De biologiske processer, der foregår i selve hårsækkene og i neglerødderne, er afhængige af tilstedeværelsen af selen. Selv

Keratin er nogle snoede og fiberagtige protein-stoffer, som indgår i blandt andet hår og negle. Selve keratin-strukturen er med til at give styrke og smidighed, og det er netop egenskaber som disse, der gør håret og neglene modstandstandygtige mod slidtage og ydre påvirkninger, der normalt

fører til flækkede negle, splittet hår og andre irriterende problemer. Keratin indeholder store mængder svovlholdige aminosyrer (især cystein), som er afhængige af selen.

Sidst i køen En detalje, som er værd at nævne i denne sammenhæng, er, at kroppen fra naturens hånd er indrettet således, at den reserverer den tilgængelige selenmængde til de allervigtigste kropsfunktioner. Det indebærer, at immunforsvar, forplantning, cellebeskyttelse og virusbekæmpelse kommer i første række, hvorimod negle, hud og hår kommer sidst i køen. Det vil sige, at når du mangler selen, går det først ud over dine negle og dit hår, da vedligeholdelsen af disse nedprioriteres til fordel for andre og mere vigtige processer. Omvendt vil et øget selen-indtag hurtigt påvirke neglene og håret i gunstig retning. Man kan enten spise mere selen-holdig føde, hvilket i sig selv kan være en udfordring, da vi ikke har særlig meget selen i landbrugsjorden i Danmark, eller man kan tage selen i tabletform.

Hvad er struma? Struma er en hævelse af skjoldbruskkirtlen, som kan skyldes mangel på jod i kosten. Man tilsætter jod til blandt andet bordsalt for at forebygge problemet. Struma giver typisk følgende symptomer: • Synlig hævelse af den nedre del af halsen • En strammende fornemmelse i halsen • Hoste • Hæshed • Synkebesvær • Åndedrætsbesvær

13


Beskyttelse mod giftstoffer (detox) Hvad mange ikke er klar over er, at selen kan beskytte kroppen mod tungmetaller som for eksempel kviksølv, arsenik og cadmium. Disse tungmetaller, som ophobes i organismen og kan gøre skade på hjernen og nervesystemet, forplantningsevnen m.v., kan findes i miljøet, i føden eller drikkevandet samt i en række produkter, der forekommer i husholdningen. Det har vist sig, at selen har en afgiftende – eller detoxificerende – virkning og dermed kan beskytte mod nogle af de skadevirkninger, disse stoffer har. Egentlig er det lidt ironisk, at man anbefaler en kost med fisk, især fede fisk, for det er netop de fede fisk, som har et højt indhold af de skadelige tungmetaller. Det skyldes, at stofferne ophobes i fedtvævet. Dog er fisk samtidig en god kilde til selen, og derved har fisken en form for ”indbygget beskyttelse”, da selenet binder tungmetallerne og forvandler dem til inaktive (og dermed uskadelige) kemiske forbindelser. Det er dog langt fra sikkert, at den selenmængde, fiskene indeholder, er tilstrækkelig til at binde den tilstedeværende mængde af tungmetaller. En god måde at sikre sig selv yderligere er at indtage ekstra selen 14

som tilskud. Det tyder faktisk også på, at det nytter. Man har i flere undersøgelser set, hvordan selentilskud kan beskytte mod skadevirkningen af en række forskellige tungmetaller, som folk udsættes for i forbindelse med industri-arbejde, rygning etc. En undersøgelse foretaget af kinesiske forskere fra Jiaotong University School of Medicine viste, at folk med højt selenindhold i blodet havde forhøjet aktivitet af SOD (superoxid dismutase) og GSHPx (glutathionperoxidase), begge selenafhængige proteiner med en beskyttende virkning. Samtidig havde de folk med højt selenindtag reducerede niveauer af malondialdehyd, som er et meget skadeligt og potentielt kræftfremkaldende frit radikal, der blandt andet kan komme fra kulafbrænding. Tilsyneladende har selen en dobbelt-rolle, idet stoffet både virker som antioxidant ved at neutralisere frie radikaler og samtidig binder sig til arsenik og uskadeliggør det. Kilde: Clin Chim Acta. 2010 Sep 6; 411 (1718):1312-8 Selen har øjensynligt også en beskyttende virkning mod et andet skadeligt tungme-

tal, cadmium, som blandt andet findes i cigaretrøg. Tyske forskere fra Ludwig-Maximillians Universität i München har påpeget, hvordan selen binder sig til cadmium i et 1:1-forhold – altså en helt jævnbyrdig fordeling. Cadmium fra cigaretrøg, miljøforurening samt fødekilder ophobes blandt andet i mandens prostata-kirtel, hvor stoffet – såfremt det ikke bindes til selen – øger risikoen for prostatakræft. Hos de mænd, der har høje cadmium-niveauer uden en tilsvarende høj selen-status, ser man en øget risiko for at udvikle de mest alvorlige former for prostata-kræft – dem, som er dødelige. Cadmium ophobes også i leveren og i nyrerne, men disse organer ser ikke ud til at være lige så sårbare, hvad angår cadmiums skadevirkning. Rygning ”stjæler” fra kroppens selen-lager, netop for at imødegå denne tungmetalbelastning, og derfor er det så vigtigt for rygere at have et højt selenindtag. Dog er det bedste – naturligvis – at lægge tobakken på hylden. Kilde: Biol Trace Elem Res. 2010 May;134(2):180-7.


Selen og skjoldbruskkirtlen Selvom det ikke er en del af kroppen, vi tænker på til daglig, har skjoldbruskkirtlen en afgørende betydning for helbredet. Kirtlen sidder lige under struben og regulerer, hvor hurtigt kroppen bruger energi, laver proteiner og indvirker ligeledes på kroppens hormonproduktion, navnlig T3 (triiodothyronin) og T4 (thyroxin). Disse hormoner har betydning for blandt andet stofskifte, væksthastighed og en række andre kropsfunktioner. Skjoldbruskkirtlen producerer ligeledes calcitonin, som spiller en rolle for kroppens calcium-omsætning. Der er en direkte sammenhæng imellem kroppens selenindhold og udskillelsen og virkningen af T3- og T4-hormonerne. Faktisk er skjoldbruskkirtlen det sted i kroppen, som har den højeste koncentration af selen, hvilket siger lidt om stoffets betydning for netop denne kirtel. Selen er ligeledes med til at beskytte skjoldbruskkirtlen, idet stoffet indgår i nogle af de beskyttende selen-enzymer, som udgør kroppens forsvar mod frie radikaler, der kan angribe blandt andet skjoldbruskkirtlen og forstyrre dens funktion. Et godt eksempel på dette er såkaldte ”auto-immune sygdomme”, hvor kroppens eget immunforsvar går til angreb på sig selv. Man har faktisk også set, hvordan anvendelse af selen-tilskud kan mildne flere af disse auto-immunsygdomme.

• Vægttab trods normal appetit • Rysten på hænderne • Svedtendens og ubehag ved varme omgivelser • Stakåndethed • Diarré eller hyppigere afføring end normalt • Hjertebanken • Rastløshed, irritabilitet, nervøsitet og søvnfortyrrelser • Øget tørst • Træthed og muskelsvaghed I starten er symptomerne lette, men bliver mere udtalte, efterhånden som tyroksinindholdet i blodet stiger.

Klar sammenhæng En fransk undersøgelse fra 2003 så på forholdet imellem folks indtag af selen og størrelsen af deres skjoldbruskkirtel. I alt 792 mænd og 1108 kvinder i alderen 4560 år medvirkede. De personer, som havde lavt selen-niveau i blodet, havde generelt større skjoldbruskkirtel, hvilket kan være tegn på struma eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Forskerne konkluderede, at selen kan beskytte mod begge dele. Kilde: Eur J Endocrinol. 2003 Mar;148(3):309-15

Overaktiv skjoldbruskkirtel En anden konsekvens af selenmangel er overaktiv skjoldbruskkirtel (hypertyreose) eller forhøjet stofskifte, som rammer omtrent 2 ud af 1.000 personer (gælder både mænd og kvinder) før eller senere i livet. Tilstanden skyldes, at kirtlen udskiller for meget af hormonet tyroksin, som har til opgave at sikre, at stofskiftet forløber i et normalt tempo. Mange celler og væv i kroppen er afhængige af tyroksin for at fungere korrekt. I modsætning til hypotyreose, hvor skjoldbruskkirtlen udskiller for lidt tyroksin, får hypertyreose kroppens funktioner til at køre i alt for højt tempo. Det giver symptomer som blandt andet:

15


Forskning har givet selen anerkendelse Den efterhånden store mængde af videnskabelig forskning, som er udført med selen, har båret frugt. Beviserne på, at stoffet spiller en afgørende rolle for menneskets sundhed, er så mangfoldige, at man fra officiel side har anerkendt, at producenter af selenholdige kosttilskud m.fl. må anvende en række sundhedsanprisninger (eller claims) i markedsføringen af deres produkter. Det er den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA (European Food Safety Authority), som vurderer sikkerheden ved kosttilskud. EFSA udarbejder også forslag til, hvad producenter af kosttilskud må sige om virkningen af de produkter, de fremstiller og sælger. For mineralet selens vedkommende har EFSA godkendt nedenstående seks anprisninger. Efter hver enkelt officielt godkendte EFSA-anprisning følger en uddybende forklaring, som dog ikke stammer fra EFSA.

Bidrager til vedligeholdelse af sundt og normalt hår Forsøg, hvor der blev givet sondemad som manglede selen, har vist, at selenmangel forårsager tyndt hår og hårtab.

Selen indgår i kapslen på de mitokondrier, som leverer energi til sædcellerne, og indgår ligeledes i et enzym, som pakker arvemassen i sædcellens hoved.

Bidrager til vedligeholdelse af sunde negle

Medvirker til normal funktion af immunsystemet

Måling af selenindholdet i tånegle benyttes somme tider af forskere til at vurdere hele kroppens selenstatus. Selen beskytter de di-sulfindbindinger, som holder negleproteinet keratin stærkt.

Selen indgår i vigtige selenafhængige enzymer som gluthation peroxidase, der blandt andet beskytter kroppens hvide blodlegemer mod oxidative skader. Desuden indgår selen i de hvide blodlegemer, hvorved såvel deres antal som deres aktivitet øges.

Bidrager til normal funktion af skjoldbruskkirtlen Selen fremmer dannelsen af hormonet trijodthyronin, der dannes i skjoldbruskkirtlen, og som er vigtigt for stofskiftet.

Selen indgår i kroppens forsvarssystem i form af fire selenafhængige enzymer ved navn gluthation peroxidaser.

38

67

Den europæiske fødevaremyndighed, EFSA (European Food Safety Authority), har efter grundig gennemgang af den videnskabelige litteratur besluttet at give det blå stempel til den danske selengær, SelenoPrecise, fra Pharma Nord. Dermed har denne dansk-producerede selenråvare opnået særstatus som en yderst sikker og gennemtestet ingrediens til brug i fødevarer og kosttilskud i hele Europa. En lang række undersøgelser dokumenterer SelenoPrecise’s høje optagelighed samt et højt (over 80 %) og stabilt indhold af biologisk aktivt L-selenomethionin i hver eneste produktionsbatch. Såvel stabiliteten som biotilgængeligheden af SelenoPrecise er dokumenteret bedre, end hvad man har kunnet påvise med andre selenråvarer.

65 32 113 1976 1986 52

129

45

70 42

*Finland har siden 1984 brugt selen-beriget gødning

sund-forskning.dk LAYOUT Datagraf

Deltager i beskyttelse af kroppens celler mod oxidative skader

Daglig indtagelse af selen via kosten (µg/dag).

EFSA blåstempler SelenoPrecise

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Marianne Palm, Medlem af DJ

Medvirker til normal sæddannelse

TRYK Datagraf

FOTO Shutterstock m.fl.

e-mail: info@sund-forskning.dk

UDGIVET sund-forskning.dk, februar 2012

OPLAG 65.000

Selen  

Viden om selen

Advertisement