Page 1

Jobcentrene svigter de ledige med læse- og skrivevanskeligheder Jobcentrene hjælper seks procent af de ledige med læse- og skrivevanskeligheder videre på kursus. Eksperterne siger, at det skyldes, at jobcentrenes metoder ikke er ensartede og manglende kvalifikationer hos medarbejderne. Desuden retter dem med læse- og skrivevanskeligheder ikke selv henvendelse. Af Line Ritz og Mikkel Søren Bødker Olesen. Indkøbslisten, avisen, e-mails og instruktionsmanualer hjælper os i vores hverdag, men for folk med læsevanskeligheder er hjælpen forvandlet til en udfordring. Hvor det i deres fritid er ganske frivilligt, om de vil læse, stiller arbejdsmarkedet større krav til deres læse- og skrivefærdigheder. Ifølge en undersøgelse lavet af konsulentfirmaet Deloitte er 100.000 ledige i risiko for at miste forbindelse til arbejdsmarkedet, hvis ikke de modtager danskundervisning. Jobcentrene har mulighed for at læse- og skriveteste de ledige og vejlede dem til et Forberedende Voksen Undervisnings kursus, FVU, hvis de har behov for at få forbedret deres danskkundskaber(x). Alligevel kommer kun seks procent af de ledige med læse- og skrivevanskeligheder på FVU-kursus.

Årsagen til så få deltager i FVU-kursus, skyldes ifølge Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, at jobcentrenes medarbejdere mangler kvalifikationer, og behandlingen af de ledige ikke er ensartet. Ydermere siger Carsten Elbro, forsker i Læsevanskeligheder ved Københavns Universitet, at de ikke er ikke klar over deres egne vanskeligheder, og derfor ikke melder sig. Jobcentre mangler ens procedurer En rundspørge blandt 12 jobcentre viser, at jobcentrene ikke følger samme procedurer. I fem af jobcentrene skal de ledige over 30 selv fortælle om deres læsevanskeligheder, hvis de ønsker hjælp. I tre andre bliver der udleveret et spørgeskema med spørgsmål om, hvor dygtige de ser sig selv. I de resterende seks jobcentre kigges der på uddannelse og ud fra det bestemmes det, om den ledige skal til læse- og skrivetest. Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet, har stået bag en række undersøgelser af medarbejderne på jobcentrene. Han siger, at der er to grunde til den manglende fællesprocedure i jobcentrene. ”Jobcentrenes konsulenter har forskellige erfaringer og uddannelser, hvilket er et problem for de ledige, da de ikke er sikret et ensartet behandlingsforløb. F.eks. er 40 procent uddannet socialhjælpere, mens de resterende 60 procent har forskellige andre uddannelser. Det betyder, at de ledige kan få forskellige behandlingsforløb alt efter, hvem de snakker med på jobcentret. Det vil sige, at en jobkonsulent kan vurdere, at den ledige skal læsetestes, mens en anden kan vurdere, at de har behov for CV-træning,” siger Henning Jørgensen.


Udover den manglende ensretning af, hvordan man behandler de ledige med læse- og skrivevanskeligheder, er en del af problemet kulturen blandt folk med læsevanskeligheder. ”Ledige med læse- og skrivevanskeligheder oplever ikke deres vanskeligheder som et problem. De tager det ikke lige så alvorligt, som folk der er på arbejdsmarkedet. De oplever ikke behovet for at kunne læse, så de ved ikke, hvad kravene er ”, siger Carsten Elbro. Jobcentrene vejleder for få til FVU. Centrene har ved første møde med den ledige pligt til at vurdere, om den ledige har behov for at skulle have en læsetest. Læsetesten vil så vise, hvilket tilbud fra FVU den ledige skal benytte for at forbedre sine evner.

”De spurgte ikke ind til mine dansk- og matematikkundskaber, og jeg følte ikke, at der blev lavet en vurdering. De spurgte, hvad jeg gerne ville. Jeg fortalte, at jeg gerne ville være strisser, hvilket gjorde konsulenten glad. Alt i alt tog det første møde 5 minutter,” siger Lars Petersen, som har været arbejdsløs i 13 måneder. Da Lars Petersen senere søgte ind på Politiskolen, dumpede han den skriftlige optagelsesprøve. For at øge sine chancer for at komme ind til næste prøve, er han startet på FVU og har desuden taget kurset Politiforskolen. ”Jeg fik ingen information om FVU nede på jobcentret. Det er noget, som jeg selv har fundet på nettet. Jeg ved, at det er mit dansk og engelsk, som hæmmer mig i at komme ind på politiskolen. Så jeg ringede selv til FOF, som laver FVU kurser” siger Lars Petersen. Lars Petersen er ikke alene om ikke at få afdækket sit behov for undervisning. Ifølge konsulentfirmaet Deloitte er der årligt 72.000 ledige, som har behov for FVU for at forbedre deres læse- og skrivekundskaber. Deloittes rapport viser, at jobcentrene kun hjælper 22.500 til læsetest. Ekspert:” Større krav til læse- og skrivefærdigheder”


Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Elisabeth Arnbak, fortæller, at kravene til læseog skrivefærdigheder i Danmark er blevet større. Tidligere kunne man godt bestride et job uden at kunne læse eller stave, fordi det handlede mere om fysiske færdigheder. I dag er der computerstyresystemer og maskiner, hvor det kræves, at man kan læse instruktioner og vejledninger. ”For eksempel dem der skal rulle asfalt ud. Det gør man i dag via temmelig avancerede maskiner med computer styresystemer. Den gruppe har jo typisk hørt til andelen af voksne, som var meget kortuddannet eller ikke havde en uddannelse, og derfor havde mange af dem sandsynligvis også læsevanskeligheder. Nu er det ikke nok, at de ansatte ved noget om asfalt og det manuelle arbejde, de skal også kunne styre temmelig avancerede computersystemer”, siger Elisabeth Arnbak. Virksomheder stiller krav om læsefærdigheder ”For at blive ansat i Dansk Supermarked skal man kunne læse og forstå almindelig dansk. Det er vigtigt, fordi medarbejderne skal læse sikkerhedsmanualer eller vejledninger. Det nytter ikke noget, at de er til fare for sig selv og andre, fordi de ikke kan læse”, siger Maja Sejersen, kommunikationskonsulent hos Dansk Supermarked. Hos Arla er det også vigtigt, at medarbejderne har gode sproglige færdigheder. Der har de taget skridtet videre. De udfører læse- og skrivetests på alle deres ansatte én gang om året, og hvis ansatte ikke har gode nok færdigheder, bliver de sendt på FVU. ”Det er vigtig, at medarbejderne kan læse og forstå de sikkerhedsmanualer og vejledninger, som de får. På mejerierne skal man kunne læse mange instruktioner og skrive dokumentation, for eksempel hvis maskiner går i stå”, siger rekrutterings partner, Stine Krogh Danielsen. Ledige utilfredse med jobcentrene Analyse Danmark gennemførte i 2013 en undersøgelse af de lediges tilfredshed med jobcentrene. I undersøgelsen viste det sig, at næsten fire ud af ti af de ledige syntes, at deres jobcenters kvalitet var meget dårlig. Udover at belyse tilfredsheden med jobcentret blev de ledige også spurgt, hvorfor de mente, at jobcentrets indsats havde været dårlig. Der var mulighed for at angive flere svar. 51 procent svarede, at personalet i jobcentret ikke levede op til deres forventninger. 40 procent svarede, at jobcentret ikke tilbød dem relevant uddannelse. Det sidste kan Lars Petersen nikke genkendende til. ”Jeg kunne godt have tænkt mig, at jobcentret havde hjulpet mig bedre, når de nu vidste, at jeg gerne ville ind på politiskolen. De må have nogle kurser, som jeg med fordel kunne have brugt for at øge muligheden for at komme ind politiskolen. I det hele taget fik jeg ikke meget at vide om efteruddannelse” siger han. Nye tiltag skal sikre ens vejledning Den første januar træder den nye kontanthjælpsreform i kræft, hvilket blandt andet betyder, at alle under 30 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, tvinges til at blive læse-, skrive- og matematiktestet. Dette gøres for at optimere hjælpen til de unge, så de efterfølgende kan påbegynde uddannelse eller job. Yderligere skal beskæftigelsesordførerne fra alle Christiansborgs partier mødes med Carsten Koch udvalget, som har været nedsat til at udarbejde rapporter om indsatsen overfor ledige. Her vil der blive diskuteret, hvordan man skal ensrette behandlingen af ledige i jobcentrene.


Uenighed om løsning Beskæftigelsesordfører fra Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted siger:” Grunden til, at ledige over 30 år ikke bliver tvunget til at blive testet efter 1/1 2014, er, at der ikke er råd. Vi starter med de unge, så vi kan stoppe fødekæden. På den måde får vi ikke flere med vanskeligheder. På længere sigt er det planen, at ledige over 30 år også skal tvinges til test”. Dette synspunkt deles ikke af Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Christian Juhl, som ikke mener, at problemet skal løses gennem lovgivning. ”Vi håber i Enhedslisten, at der i stedet for skærpe love, bliver sat mere fokus på at forstå kulturen om læsevanskeligheder. Vi skal have ledige med læsevanskeligheder, som har været igennem et FVU-forløb, til at være talerør. ” siger Christian Juhl. Christian Juhl får opbakning af Elisabeth Arnbak: ” Jeg tror ikke, at tvang er vejen frem. Jeg tror, at bevidsthed om egne færdigheder, altså hvad kan de i forhold til kravene, er den bedste vej frem. Og tydeliggøre, at der rent faktisk er en vej ud af læsevanskeligheder gennem undervisning”. Begge ordførere er enige om, at der skal bruges flere penge på at få uddannet medarbejderne på jobcentrene, så de bliver bedre til at spotte folk med vanskeligheder. Yderligere er de to ordførere enige om, at der skal ensretning i behandlingen af arbejdsløse. Det skal kunne lade sig gøre at arbejde på tværs af jobcentrene og udveksle erfaringer.


Jobcentrene svigter de ledige med læse  
Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you