FLYT dig! by Hanne Bourgeat

FLYT dig! Job – Karriere – Familieliv – Fritid

Tag smutvejen til Sydfyn og få skub i karrieren, højt til himlen og tid til familien

Joan Ørting elsker sit nye liv på Langeland

International virksomhed på udkig efter eksperter

Kreativitet og virkelyst, levende kultur og musik

TAG MED TIL EN FORUNDERLIG AFKROG I DANMARK, DER JOAN ØRTING FIK DRØMMEN OPFYLDT

Den perfekte balance mellem et hektisk arbejdsliv i København og huset på Langeland, hvor hun får ny energi til alle sine projekter

26 21 SYV HESTE I TILGIFT

Den store kærlighed førte hende til Langeland, hvor hun i dag bor 200 meter fra vandet med sin mand, to børn, tre hunde og syv heste UDGIVET FOR Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø www.svendborg.dk www.aeroe.dk www.langelandkommune.dk KONCEPT Lindegaards, www.lindegaards.com ANSVARSHAVENDE Julie Lindegaard TEKSTER Hanne Bourgeat Julie Lindegaard Lisbeth Kristine Cedray, s. 9 GRAFISK DESIGN Hoved og Hale ILLUSTRATION Bo-T FOTOS Sonnich Jensen Søren Skarby, s. 9 Svendborg Kommune, s. 1, 31-33 Kenneth Knudsen, s. 22 Martin Ramsgård, s. 23 Morten Fauerby, s. 17 Lars Skaaning, s. 17 Linda Johansen, s. 13 TRYK Scanprint, Århus OPLAG 4000

DET HANDLER OM AT VÆLGE LIV

Glæder og udfordringer ved at ﬂytte en familie fra Vesterbro i København til Ærø i det sydfynske øhav

25 SYDFYN IFØLGE BANG

Komikeren Carsten Bangs helt egen fortolkning af, hvad der rykker, og hvad der er nykker i hjembyen Svendborg

ALDRIG HAR AFFUNDET SIG MED AT VÆRE ET PROVINSHUL

14 HØJTUDDANNEDE SPECIALISTER SØGES

Bukkehave A/S på Tåsinge leverer køretøjer til verdens brændpunkter. Det kræver højt specialiserede medarbejdere, og virksomheden er altid på udkig efter folk med de rette kvaliﬁkationer

INDHOLD Talenternes tumleplads

Easy living i Svendborg

Ti gode råd til en tilﬂytter

Øbo med hele Danmark som sin arbejdsplads

Ro til at give den gas

SVENDBORG – VERDENS MINDSTE STORBY

Joan Ørting ﬁk drømmen opfyldt

I Svendborg kan du dreje om et hjørne, gå ned i en kælder og opleve skabende kunst og levende kultur

Højtuddannede specialister søges

International hjemmearbejdsplads

Svendborg – verdens mindste storby

Find din yndlingsplet

Livskvalitet, kreativitet og innovation

Syv heste i tilgift

Livemusik på plakaten

Et sprællevende hus

Vejstriber fra Langeland til Kina

Sydfyn ifølge Bang

Det handler om at vælge liv

Tankefuld – en by i fremtiden

På motorcykel tilbage til stenalderen

Ti til eftertanke

22 LIVEMUSIK PÅ PLAKATEN

En lokal festabe viser vej til alle de gode steder i Svendborg

TALENTERNES TUMLEPLADS

Sydfyn tiltrækker store filmproduktioner Ole Bornedal instruerer i Vester Skerninge og Connie Nielsen skal filmes på Avernakø. De store filmnavne er begyndt at se mulighederne i det sydfynske. Siden 2002 er kendte produktioner som ’Adams Æbler’, ’De fortabte sjæles Ø’ og senest Ole Bornedals ’Fri os fra det onde’ optaget på Sydfyn. Og det er ikke en tilfældighed, at kendte instruktører og skuespillere vælger Sydfyn som location til deres film. I kulissen arbejder FilmFyn helt målrettet for at tiltrække filmbranchens bedste folk. Erfaringerne fra andre lande viser, at filmproduktionerne skaber vækst i områderne i form af arbejdspladser og øget opmærksomhed omkring de steder, hvor der filmes. Det gavner blandt andet turismen. Og nu har også Hollywoodstjernerne fået øjnene op for det sydfynske øhav. 25 minutters sejlads fra Faaborg ligger Avernakø, der til dagligt huser 100 øboere. I sommeren 2009 får de selskab af Connie Nielsen og hele filmholdet, der skal bo to måneder på den lille ø, imens filmen ’Mellem linjerne’ optages.

Filmprisen Svend

Ge9alt netværk for de kreative erhverv Siden årtusindskiftet har Sydfyn oplevet et sandt rykind af tilﬂyttere og tilbageﬂyttere inden for de kreative erhverv. Primært fra København, men også fra eksempelvis Århus og Sønderjylland. Disse kreative sjæle - mange med egne små mikrovirksomheder – opdagede for et par år siden, at udbyttet af at kende de andre i ”nabolaget” kunne være givende.

kunstnere, fotografer, journalister, designere, graﬁkere, arkitekter og musikere skulle forenes. I netværket skulle de udveksle, sparre og udvikle deres virksomheder, ideer og faglighed, så de sultne sjæle fortsat kunne blive stimuleret.

En lille gruppe satte sig sammen på et af byens utallige værtshuse, og lod tankerne ﬂyve. Allerede længe før timerne blev små, havde gruppen fået ideen til netværket Ge9, og arbejdet kunne begynde.

Netværksaktiviteter, maillister, faglige og sociale arrangementer er i dag nogle af de tiltag, der skaber netværket Ge9. 80 kreative, der arbejder professionelt indenfor design, kunst, medier, PR, HR, arkitektur og underholdning har skabt deres eget netværk på Sydfyn – og de vil gerne have ﬂere med. Så længe de bor på Sydfyn!

Ambitionen var klar – de kreative erhverv som eksempelvis

Læs mere om netværket og folkene bag på www.ge9.dk

- Danmarks eneste publikumspris Hvert år i slutningen af august, når Svendborg Filmdage ruller den røde løber ud for den danske filmelite, bliver der uddelt en helt særlig pris. Den er i familie med både Robert og Bodil, men som den eneste filmpris i Danmark, er det publikum selv, der kårer årets bedste biograffilm. Stemmerne afgives over internettet, og prisen overrækkes ved en gallafest i Svendborg, som skuespillere, producenter og instruktører kommer rejsende til fra nær og fjern.

Sport Study Sydfyn

Svendborgprojekt, som Sport Study Sydfyn sammen med Elitesekretariatet i Svendborg Kommune er en af initiativtagerne til.

Sydfyn er stedet at ﬂytte hen, hvis du er ung og gerne vil kombinere sport på højt plan med uddannelse eller job. Badminton, sejlsport, håndbold, basket, ridning og golf er nogle af de sportsgrene, hvor området har gjort sig særligt bemærket. Sport Study Sydfyn har taget initiativ til et samarbejde mellem sydfynske uddannelsesinstitutioner, idrætsklubber, kommuner og virksomheder, for på den måde at skabe det bedst mulige miljø for talentudvikling.

Børnene fra syv af kommunens skoler deltager i projektet, hvor de fra børnehaveklassen og indtil sjette klasse har hele seks timers idræt om ugen. Sideløbende hermed er der igangsat et stort forskningsprojekt, hvor formålet er at undersøge effekten af den ekstra idrætsundervisning gennem forskellige tests. Til forskningsprojektet er der yderligere tilknyttet 4 kontrolskoler, så i alt 1500 elever bliver testet og fulgt de næste 3 år. Et af formålene med projektet er at åbne børnenes øjne for forskellige sportsgrene, og forhåbentlig give dem et godt fundament for en sund og god fremtid.

Det er dog ikke kun elitearbejdet, Sport Study Sydfyn beskæftiger sig med. En styrkelse af hele idrætslivet og en indsats i forhold til den generelle folkesundhed danner grundlag for det storstilede

Sport Study Sydfyns mange initiativer var medvirkende til, at Svendborg i 2008 blev kåret som Årets Idrætskommune af Danmarks Idræts-Forbund.

Var Mette og Uggi Machon Balle blevet på Sjælland, havde de ikke haft råd til at bo i en villa med sundudsigt fra alle værelser. Det har de i Svendborgs strandvejskvarter, hvor det er muligt at bo med to akademikerlønninger.

EASY LIVING I SVENDBORG En skøn lyseblå murermestervilla med sundkig fra alle rum. Plads til hele familien, tæt på job og egen have. Drømmen pressede sig på, men kunne ikke realiseres i København. Derfor gjorde Mette og Uggi Machon Balle som ﬂere af de unge familier, der i dag er deres naboer. De skiftede københavnerlejligheden ud til fordel for det gode liv i Svendborg. Til trods for at parret bor i et af de mest attraktive kvarterer i Svendborg, synes de ikke, at penge fylder særlig meget i folks bevidsthed. - Det giver en større frihed, når du ikke skal betale af på en villa til 15 millioner

kroner. Folk er mere afslappede, er Uggi Machon Balles erfaring. Og han ved, hvad han taler om, for han er vokset op i det velhavende Klampenborg nord for København. - Vores største motivation for at ﬂytte hertil var meget enkel: Vi ville have det rart. Og vi synes faktisk, at folk har et stort overskud i det daglige, siger Mette Machon Balle. For eksempel har parret en madklub, hvor de skiftes til at lave mad sammen med nogle naboer med jævnaldrende børn. De har også planer om en kajakklub sammen med to andre familier i kvarteret. Sidste sommer var Mette Machon

Balle på kursus i havkajak, og i år er det Uggi Machon Balles tur. - Vi tre familier har syv børn tilsammen, så hvis vi har hver vores kajak, kan vi tage ud alle sammen. Eller vi kan passe hinandens børn, imens nogle af os tager af sted på tur. Det bliver superfedt, siger han.

Ingen grund til bekymring Mette Machon Balle er fra Sydfyn, men tog som 19-årig til København, hvor hun siden blev kandidat i folkesundhedsvidenskab. Uggi Machon Balle er under uddannelse til speciallæge på Svendborg Sygehus, og sammen har de to døtre på to og fem år. 5

Før de ﬂyttede til Svendborg, bekymrede det især Uggi Machon Balle, om byen var for lille. Ville hver anden, han mødte i gågaden, være en, han kendte? Bekymringerne har siden vist sig at være ubegrundede. - Svendborg har en perfekt størrelse. Faktisk synes jeg bare, at det er hyggeligt, når jeg en gang imellem støder på en kollega i byen. Og det er ikke sådan, at jeg ustandseligt møder mine patienter, når jeg har fri, fortæller han. Mette Machon Balles bekymringer gik mere på det karrieremæssige. Hun har tidligere arbejdet for Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening, og hun var usikker på, om hun ville ﬁnde et spændende job uden for København. - Jeg var ude i alle mulige overvejelser, for sådan er det jo, når du har taget en lang uddannelse, som du gerne vil bruge til noget. Det viste sig dog hurtigt, at der også var gode muligheder for at bruge mine kompetencer herovre. De første otte måneder pendlede Mette Machon Balle til Odense. Siden 6

rykkede hun til en stilling i Svendborg Kommunes sundhedsafdeling.

Hvor er du i dit liv? Både Mette og Uggi Machon Balle er godt tilfredse med deres jobsituation i dag. De ser det som et stort privilegium, at de begge har fundet arbejde inden for bygrænsen. Det giver mere tid til familieliv og fritidsaktiviteter nu, hvor døtrene er små. Men ingen af dem udelukker, at der kommer mere tryk på karrieren om nogle år. - Det er et spørgsmål om, hvor du er i livet. Jeg kender ingen, der lægger sig fast på noget 30 år frem i tiden, siger Mette Machon Balle. Skulle en af dem vælge at forfølge en spændende jobmulighed væk fra Sydfyn, ser de den nye motorvej mellem Svendborg og Odense som en stor fordel. - Den har givet en meget større ﬂeksibilitet i forhold til karrieren. På 20 minutter er du ude på øst-vestmotorvejen, og så er det bare at køre i den retning, hvor mulighederne ligger, siger Uggi Machon Balle.

Han oplever dog, at mange vælger at køre mod Svendborg i stedet. Han fortæller, at mange af de lægevikarer, der lægger vejen forbi sygehuset i byen, bliver hængende i området. Selv dem, der ikke på forhånd har nogen tilknytning til Sydfyn.

Det er ikke svært at falde til - Byen får helt klart et løft af, at der bor folk fra hele landet her. Det gør den levende og knap så provinsiel og indspist, som andre byer på samme størrelse, siger Mette Machon Balle. Selv om hun oprindeligt kommer fra området, havde hun ikke noget stort netværk at falde tilbage på, da hun vendte tilbage 13 år senere. Og hun synes godt, at hun kan tale med om, hvordan det er at starte helt forfra som tilﬂytter. Når de tænker tilbage på deres første tid i Svendborg, er de enige om, at det ikke var svært at falde til. Måske netop fordi der er så mange tilﬂyttere i byen. Mette Machon Balle husker, hvordan de allerede en af de første dage fandt ud af, at de havde boet 100 meter fra et

af de andre forældrepar i børnehaven. Altså da begge familier boede på Nørrebro i København. Dengang kendte de ikke hinanden, men nu havde de pludselig meget tilfælles. Uggi Machon Balle fortæller historien om, hvordan han en søndag morgen løb på en af sine studiekammerater hos bageren. De havde ikke set hinanden i fi re år, og nu viste det sig, at de begge var flyttet til Svendborg i mellemtiden. - Selv tømreren, der har lavet vores køkken, er københavner, siger han, men skynder sig at tilføje, at de også har mødt stor imødekommenhed fra dem, der har boet i byen gennem generationer. - Her bliver der ikke kigget skævt til en, for folk i byen er vant til et vist flow af udefrakommende, siger han. Udsigten fra husets vinduer understreger hans pointe. Med sin placering lige ud til Svendborgsund har den gamle søfartsby og købstad alle dage trukket folk til udefra. Og de har det med at blive hængende.

Mette Machon Balle, 34 år • Ansat som sundhedskonsulent i Svendborg Kommune. • Uddannet i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. • Født og opvokset i Svendborg. Uggi Machon Balle, 35 år • Ansat som kursusreservelæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Svendborg Sygehus. • Uddannet læge fra Københavns Universitet. • Født i Island – deraf navnet, og opvokset i Klampenborg. Lilja Machon Balle, 5 år • Går i Regnbuen børnehave i Svendborg. • Fritidsinteresser: svømme, tegne og lege med gode venner. Rosa Machon Balle, 2 år • Går i Regnbuen vuggestue i Svendborg. • Fritidsinteresser: gynge og lege i sandkasse.

Ti gode råd til en tilﬂytter Gå en tur i kvarteret, før du beslutter dig for at ﬂytte dertil. og spørg folk, du møder på vejen, hvordan det er at bo i området.

Mærk stemningen,

Overvej nøje, hvor centralt du ønsker at bo. Vil du helst kunne

til alting?

gå eller cykle Eller er det i orden, at du er afhængig af bil eller bus? Tænk din hverdag nøje igennem. Det vil spare dig for daglige irritationsmomenter.

ﬂytte-

Flere internetportaler tilbyder en service, hvor giver uforpligtende tilbud på netop din flytning. Se for eksempel www.flyttetilbud.dk, www.dkflyt.dk og www.flytbilligst.dk.

ﬁrmaer

Vær selv aktivt opsøgende over for nye naboer og kollegaer, og kom endelig til og

sankthansbålet, juletræstændingen vejfesten.

god måde

Abonner på lokalavisen. Det er en rigtig at orientere sig om, hvad der rører sig i området.

Orienter dig om de netværk, der kunne være interessante for dig, hvad enten det er kvindenetværk, erhvervsnetværk eller noget helt andet.

Dyrk en fritidsaktivitet, hvor du møder andre. En fodboldklub skaber for eksempel end ture i svømmehallen, hvor du ligger alene og svømmer baner.

ﬂere kontakter

få børn.

Hvis du ikke allerede har det, så De er den allerbedste indgang til nye bekendtskaber.

Vær ikke bange for at spørge folk til råds om det ene og det andet. De er som regel glade for

hjælpe.

at kunne

Gå på turistkontoret, skaf alle de guider, der ﬁndes, og brug de første ferier på at i dit nye lokalområde.

lege turist

ØBO MED HELE DANMARK SOM SIN ARBEJDSPLADS Lise Sørensen, 38 år • Udannet konserveringstekniker fra Kunstakademiets Konservatorskole, 1997. • Ansat på Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen – 30 timer om ugen. • Arbejder med restaurering af kalkmalerier i kirker over hele Danmark. • Gift og har to børn på ﬁre og syv. • Har boet på Strynø siden 2002.

Da familien Sørensen i 2002 besluttede sig for at flytte, var det vigtigste for dem, at de fandt et vaskeægte landsbysamfund. Et sted, hvor der var sammenhold og masser af børn. Så en vinterdag tog de færgen de 29 minutter fra Rudkøbing og landede på Strynø, hvor de havde lejet den tidligere lægebolig. Familien klarede den første vinter på øen. Og mere end det. Den overbeviste dem om, at de skulle købe deres eget hus. Og blive. I dag bor familien Sørensen med tæerne næsten i vandkanten. Børnene går i skole og børnehave på øen, imens John Sørensen driver Danmarks mindste syltetøjsfirma, Øhavets Madhåndværk. Lise Sørensen har derimod hele Danmark som arbejdsplads, når hun tager rundt til landets kirker og restaurerer kalkmalerier for Nationalmuseet. - Jeg har lange arbejdsdage, hvor jeg er væk hjemmefra. Til gengæld arbejder jeg kun fire dage om ugen – og har hver fjerde uge fri. Det giver en fleksibilitet, som hele familien nyder godt af. For eksempel har jeg i min friuge mulighed for at tage med den store på lejrskole, siger Lise Sørensen. Hun fortæller, at børnene er vant til hendes måde at arbejde på. I hjemmet er der et kort over Danmark, så børnene altid kan se, hvor hun arbejder i øjeblikket. Men hun lægger heller ikke

skjul på, at det kun fungerer, fordi hendes mand arbejder hjemmefra – og fordi der er et utrolig godt sammenhold på Strynø.

Et trygt sted at vokse op - Vi har fællesspisning, hvor halvdelen af de 216 beboere dukker op. Vores børn vokser op i et sikkert og trygt miljø, hvor alle kender alle. En dag fi k den mindste lov til at gå mig i møde, da jeg kom hjem fra arbejde i Jylland. Bare sådan ned ad vores vej, men han gik hele vejen ned til færgen, kun fire år gammel. Det kan kun ske, fordi alle på øen ved, hvem han er, og passer på ham. Han sagde da også stolt til mig: ”Mor, jeg huskede at hilse og tale med alle,” siger Lise Sørensen. - På Strynø advarer vi vores børn: ”Leg ikke i grøftekanten, der er brændenælder. Leg på vejen.” Vi har ingen trafiklys. Ingen hajtænder. Her er det

fodgængerne, der har fortrinsretten. Alle biler tager farten af, når der kommer en blød traﬁ kant, så små børn passer rigtig godt til Strynø. Og de bliver selvfungerende i en tidlig alder. I øens skole går 14 elever op til fjerde klasse og i børnehaven 20 børn. I alt er der 43 børn under 14 år på den lille ø.

Et utraditionelt arbejdsliv Fire dage om ugen er Lise Sørensen udstationeret rundt omkring i Danmark, hvor hun restaurerer kalkmalerier for Nationalmuseet. Hver fjerde uge holder hun fri og kan være hjemme på Strynø, hvor hun bor sammen med sin mand og to børn.

Mads Bjørn Hansen, 39 år • Sammen med Mette Tony indehaver af Tegnestuen Praksis. • Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole. • Er medlem af Akademiraadets Jury, Kunstnersamfundet og Danske Ark. • Fagdommer i arkitektkonkurrencer under Akademisk Arkitektforening. • Underviser og censor på Kunstakademiets Arkitektskole. • Gift med Mette Tony og har en datter på tre år og en søn på tre måneder.

TIL AT GIVE DEN GAS Hvad får en af landets mest anerkendte arkitekter til at åbne tegnestue på Tåsinge i det sydfynske øhav? - Her har vi ro til at mærke efter, hvad det væsentlige er, så vi kan skabe vores projekter ud fra det, der virkelig rykker, lyder forklaringen fra Mads Bjørn Hansen, stifter af Tegnestuen Praksis. - Det var lidt af et sats at åbne tegnestue herovre. Fyn har altid været et vakuum, fordi de ﬂeste arkitekter slår sig ned i nærheden af Århus og København, hvor arkitektskolerne ligger. Faktisk var vi slet ikke sikre på, om det kunne gå. Sådan begynder arkitekt Mads Bjørn Hansen sin fortælling om Tegnestuen Praksis, der ligger i Troense på Tåsinge. Den lille by er kendt for sine smukke, gamle huse, og særligt i Grønnegade ligger den ene stråtækte idyl efter den anden. Netop her begyndte det hele en sommerdag i 2005.

Huset ﬁk krammet på os Arkitekt Mads Bjørn Hansen og hans kone, arkitekt Mette Tony, boede dengang i København. Under et besøg hos nogle venner gik de en tur i Troense og kom forbi et smukt, gulkalket hus i Grønnegade. - Dér kunne vi godt leve vores liv, hvis det skulle være, sagde vi til hinanden. Og sådan blev det, for huset blev sat til salg ugen efter, og inden vi havde tænkt konsekvenserne igennem, havde vi budt på huset – og købt det. Mette var højgravid, og da vi ﬂyttede ind nytårsdag 2006, havde vi begge sagt vores job op i København.

I løbet af de første måneder indrettede de to unge arkitekter en tegnestue i husets stueetage, men i begyndelsen var der kun Mads Bjørn Hansen og en enkelt praktikant. Mette Tony var på barsel.

En god start Et halvt år gik, og sommeren 2006 inviterede de til ofﬁciel åbningsreception. De indrykkede en annonce i lokalavisen og købte sild og øl til 50 mennesker. Der kom 160. Selv borgmesteren fandt vej til haven i Troense, hvor receptionen blev holdt, og Mads Bjørn Hansen og Mette Tony var overvældede over den velkomst, de ﬁk.

“Rent fagligt er der lige så meget tryk på, og dagene på tegnestuen er tit lige så hektiske, som da vi arbejdede i København. Der er virkelig knald på. Til gengæld kan vi træde ud ad døren, og så er der ro. Der er ingen hektisk traﬁk og travle mennesker, der haster forbi”.

Tegnestuen Praksis havde fået en god start, og flere medarbejdere blev ansat. Pludselig sad de ni mand i huset, hvor parret også havde deres privatbolig. - Huset var ved at sprække, fortæller Mads Bjørn Hansen. - Så da vi i efteråret 2008 fik mulighed for at leje os ind i det gamle søfartsmuseum, der ligger lige ved siden af vores hus, slog vi til og flyttede hele tegnestuen derover i løbet af en eftermiddag.

Der er tryk på Siden har parret fået endnu et barn, og Mads Bjørn Hansen ser det som en stor fordel, at tegnestuen ligger så tæt på privatboligen. - Børnene kan løbe frit frem og tilbage, og det passer godt til vores måde at arbejde og leve på. En måde, der blev grundlagt allerede i København, hvor vi lavede fælles projekter om aftenen, når vi havde fri fra hver vores tegnestue. Fordi vi ikke kan lade være. Fordi arkitektur er vores store passion, og det derfor er svært at finde et skel mellem arbejdstid og fritid. - Rent fagligt er der lige så meget tryk på, og dagene på tegnestuen er tit lige så hektiske, som da vi arbejdede i København. Der er virkelig knald på. Til gengæld kan vi træde ud ad døren, og så er der ro. Der er ingen hektisk trafik og travle mennesker, der haster forbi. Og når vi går hjem, er det ikke til en lejlighed, hvor familien bor på lidt for lidt plads. Her er der ro og fred og plads til at være. Mads Bjørn Hansen er ikke i tvivl om, at den ro, de finder på Tåsinge, også får indflydelse på de huse, de tegner. - Det sker ofte på en helt uhåndgribelig måde, fortæller han. - Det har noget med lys og rummelighed at gøre. En mavefornemmelse, der fortæller en, om huset er rart at

være i eller ej. Den ro til at mærke efter havde vi ikke i København.

Ingen frygt for at flytte sig Mads Bjørn Hansen bliver ofte mødt af forestillingen om, at det er meget dramatisk at rykke sit liv op med rode og flytte et helt andet sted hen. Men sådan oplever han det ikke. - Privat er det ikke noget dramatisk skift. København ligger to timer væk, og vi har ikke mistet kontakten til vores venner. Faktisk ser vi dem oftere, end vi gjorde før. Nu kommer de ned og bliver en hel weekend, og vi er sammen på en helt anden måde. Og hvor tit sås vi egentlig før? I en travl hverdag var det svært overhovedet at finde tid til at mødes en halv time på en cafe. - Karrieremæssigt er vi heller ikke koblede af, fordi vi bor herovre. Vi læser de samme fagblade og er via internettet koblet lige så meget på, som da vi arbejdede i København. Vi har fingeren lige så meget på pulsen som dengang, og der er knald på tegnestuen hver eneste dag, siger Mads Bjørn Hansen. Faktisk har det bare været en fordel at åbne tegnestue i det sydfynske øhav. Kunderne lægger simpelthen mere mærke til tegnestuen og husker den, fordi den ikke ligger sammen med alle de andre tegnestuer i Århus og København. Tegnestuen Praksis mangler ikke opgaver og har netop ansat endnu tre arkitekter, så de i dag sidder 12 medarbejdere på det gamle søfartsmuseum i Troense. Det har vist sig, at Fyn slet ikke er noget vakuum. Tværtimod er der rigeligt med frisk luft – til gavn for både projekterne på tegnebrættet og menneskerne bag dem.

Innovationshuset i Odense

Svendborg Havnekontor

EKSEMPLER PÅ VISIONÆRT BYGGERI FRA TEGNESTUEN PRAKSIS Tegnestuen Praksis har tegnet den forestående ombygning af Svendborg Borgerforening, der ligger lige over for byens rådhus. Huset har gennem 125 år dannet ramme om møder, fester og koncerter, men trænger nu til både renovering og ombygning. Danmarks eneste ﬂydende havnekontor stod færdigt i 2008. Tegnestuen Praksis har tegnet husbåden, der ligger centralt placeret i Svendborg havn – til glæde for alle havnens sejlere. Nederste etage er indrettet med blandt andet badeværelser og vaskeri, og førstesalen huser havnens personale. Tegnestuen Praksis har forsynet Innovationshuset på Odense havn med 15 karakteristiske karnapper, der peger i hver deres retning. Huset er et dynamisk kontorfællesskab for innovative iværksættere med ambitioner om vækst og kommerciel succes.

Hende, der bor her, drømmer om at løbe barfodet gennem en blomstermark. Sådan lød det fra den ene af livstilseksperterne, da tv-programmet “Kender du typen?” var på besøg hos sexolog Joan Ørting. Dengang var det lejligheden på Vesterbro i København, seerne var på besøg i, og kommentaren var lige på kornet. Blot et par måneder senere stod hun og hendes mand, storyteller Carsten Islington, nemlig foran deres nuværende hus på Langeland. De havde allerede forelsket sig i det, da de stod i haven. - Vi behøver slet ikke at gå ind, sagde vi til den måbende ejendomsmægler, vi tager det, fortæller Joan Ørting. I dag er det tre år siden, og huset står stadig præcis, som da de overtog det. Med et umoderne køkken og et badeværelse fra 1970’erne. Men det betyder ikke noget. Joan Ørting og Carsten Islington elsker deres liv på Langeland, hvor de bor med seks katte, en hund, seks høns og hanen Domingo.

Langeland giver energi Joan Ørting glæder sig hver eneste morgen over at træde ud i haven, når hanen galer, og hønsene skal fodres. - Det giver mig en helt fantastisk energi. Hvis jeg har været et par dage væk, kan jeg mærke energien, så snart jeg kører over broen til Langeland. Det har noget med luften og friskheden herovre at gøre. - På Langeland er der energi til at tænke kreativt. Her har jeg skrevet mine bedste bøger, og her ser jeg tv-optagelserne igennem til de tvprogrammer, jeg laver. På Langeland er der ro til at tænke og til at mærke efter, hvad der føles rigtigt. Men der er også fred til bare at slappe af og blive ladet op på ny. Hun fortæller, at hun går en tur på et par timer hver eneste dag. - Naturen herovre er så varieret, at jeg kan gå en ny tur hver dag. Her er skove og enge, marker, der bugter sig, og et mylder af stier, der fører nye steder hen. Grøftekanterne blomstrer, der er levende hegn og stengærder, og 12

næsten overalt kan du se ud til vandet. Det er helt fantastisk.

København kalder Huset på Langeland er da også hurtigt blevet det fortrukne rejsemål for vennerne fra København. Joan Ørting og Carsten Islington er ligefrem nødt til at planlægge dage og uger i sommerferien, hvor de kun er sig selv. Deres frygt for, at gamle venskaber ville glide ud, når der blev længere at rejse, har heldigvis vist sig at være ubegrundet. Selv kører de til København mindst et par gange om ugen. I Wildersgade på Christianshavn ligger Villa Wilder, hvor parret har omdannet et charmerende gammelt pakhus til kursussted. Her holder Joan Ørtings sexolog- og parterapeutuddannelse til, og her underviser Carsten Islington blandt andet erhvervsledere og kommunikationsfolk på Danmarks første storyteller-akademi. Joan Ørting oplever ikke turene til København som et problem. Tværtimod. - Jeg elsker de ture. Nogle gange kører vi sammen derover, og så har vi god tid til at snakke. Andre gange kører jeg alene, og så lytter jeg til lydbøger. På den måde er jeg altid up to date med de nyeste bøger, siger Joan Ørting.

ellers med at køre rundt til alle de ﬁne loppemarkeder, der er hernede. Det er top hyggeligt, siger hun. Hun har i det hele taget et rigtig godt forhold til naboerne på øen. De dage, hvor både hun og Carsten Islington er i København, er det naboerne, der fodrer hunden, hønsene og kattene. - Jeg tror ikke, at det er fordi, vi er kendte mennesker. Det er en hjælpsomhed og en imødekommenhed, der falder helt naturligt herovre. - Hvis vi står og skal fælde et træ, er der altid nogen at låne det rigtige værktøj af. Og pludselig kommer der en forbi med en traktor og tilbyder at slæbe alt træet ned til brændepladsen. Folk herovre er så praktiske. De ved, hvordan de kan hjælpe sådan nogle som os, der kommer fra en lejlighed i København og derfor ikke ved, hvad der er brug for, siger Joan Ørting. Faktisk var huset på Langeland tænkt som et fristed, hvor hun og Carsten Islington kunne tage hen, når livet i København blev for hektisk. Men der gik ikke mere end et par måneder, før de ﬂyttede deres adresse for at bo fast på øen. Og de har følt sig hjemme fra den første dag.

De er så ﬂinke på Langeland Når Joan Ørting ikke har travlt med at skrive bøger, lave tv-programmer, undervise, holde foredrag og bestyre sin sexbrevkasse, elsker hun at besøge loppemarkeder i det sydfynske. Og ofte tager hun af sted sammen med et par gode naboer, der deler hendes passion for gamle ting og sager. - Vi begynder altid med at drikke en kop kaffe sammen, og så går dagen

“På Langeland

JOAN ØRTING FIK DRØMMEN OPFYLDT Et helt liv. Så enkelt kan det siges. Sexolog Joan Ørting har fundet den perfekte balance mellem et hektisk arbejdsliv i København og huset på Langeland, hvor hun ﬁnder ny energi til sine mange projekter.

er der energi til at tænke kreativt”. Joan Ørting

Allan Mortensen, 37 år • Siden 2008 ansat som salgschef i Bukkehave • To år i Schweiz for Vestergaard Frandsen. • Fire år i Ghana for Vestergaard Frandsen. • Tre års ansættelse hos Bukkehave som nyuddannet. • Cand.negot fra universitetet i Odense. • Bor i Odense. • Gift og har en datter på syv år og en søn på fem år.

På Tåsinge, ti minutters kørsel fra Svendborg, ligger virksomheden Bukkehave, der leverer køretøjer til nødhjælpsarbejde og fredsbevarende missioner i verdens brændpunkter. Det er en opgave, der kræver højt specialiserede medarbejdere, og de kan være svære at ﬁnde.

HØJTUDDANNEDE SPECIALISTER SØGES Hele Bukkehaves danske afdeling er netop hjemkommet fra Dubai, hvor den har været sammen med afdelingerne fra Japan, USA, Dubai og Afghanistan. Fire dages strategimøder og socialt samvær, hvor alle medarbejdere har fået hilst på kollegaerne fra den anden side af jorden, som de arbejder tæt sammen med i det daglige. Et ‘corporate retreat’ hedder det i en moderne, global virksomhed som Bukkehave. Før i tiden sad der 100 ansatte i Svendborg og solgte ﬁrhjulstrækkere og andre køretøjer stykvis til kunderne. I dag er de produkter, virksomheden sælger, mere komplekse. Ofte er der tale om hele ﬂåder af køretøjer, der skal løse en helt bestemt opgave. - Vi kan for eksempel få til opgave at levere køretøjer til opbygningen af en politistyrke i Liberia. Her skal vi stille med en teknisk viden om, hvad det kræver af bilerne. Men det er lige så vigtigt, at vi har forståelse for beslutningsprocesserne og hele det politiske spil i landet, fortæller Allan Mortensen, der er salgschef for Danmark og Mellemøstkontoret. De komplekse, skræddersyede løsninger kræver højt specialiserede medarbejdere, der kan indgå i forskellige team på tværs af virksomhedens kontorer rundt omkring i verden. I øjeblikket sidder de 25 på hovedkontoret i Svendborg, men

Bukkehave er altid på udkig efter folk med de rette kvaliﬁkationer. - Det kunne være en cand.merc. eller en cand.negot., der har erfaring med projektstyring og ﬁnanciering, men som desuden har specielle kompetencer. For eksempel i form af et sprog som spansk eller fransk, siger Allan Mortensen.

I øjeblikket har Bukkehave syv danske medarbejdere udstationeret i Dubai og USA. En internationale skole i Odense, hvor de sproglige kompetencer kan blive holdt ved lige, vil også gøre det mere attraktivt for dem at vende tilbage til virksomhedens danske afdeling.

Kærlighed til området International skole i Odense For en virksomhed som Bukkehave ville det være naturligt at rekruttere dygtige medarbejdere uden for Danmarks grænser. Indtil for nylig har det dog været svært at få folk fra udlandet til at slå sig ned på Sydfyn. - Det har ikke været noget problem med de helt unge, der ikke har stiftet familie endnu. Men det har næsten været umuligt at få en erfaren og dygtig japaner til at ﬂytte til Fyn med sin familie, så længe der ikke var en international skole i området, fortæller Allan Mortensen. Derfor er det meget positivt, at der nu er åbnet en international skole i Odense. Allan Mortensens egne børn er indskrevet på skolen, hvor der undervises i engelsk fra 0. klasse og i fransk fra 4. klasse. Efter at have arbejdet seks år i henholdsvis Ghana og Schweiz for en anden international virksomhed var det naturligt at sætte børnene i en international skole, da familien vendte hjem til Danmark sidste år.

Bukkehave er historisk set en gammel stolt virksomhed, der startede som Ford-forhandler i 1920’ernes Svendborg. Siden har virksomheden udviklet sig og fulgt med globaliseringen. - Faktisk har det ingen betydning, hvor i verden hovedsædet ligger. Den eneste grund til, at vi ligger her, er Christian Haars store kærlighed til området, fortæller Allan Mortensen. Bukkehaves direktør, Christian Haar, har i mange år boet i England og USA, men har helt bevidst valgt at vende tilbage til Sydfyn, hvor ﬁrmaet har sine rødder. For et par år siden ﬂyttede virksomheden fra Svendborgs industrikvarter til en smukt restaureret landejendom lige ned til Svendborgsund. Ikke langt derfra har direktør Christian Haar sin privatbolig. Allan Mortensen er ikke tvivl om, at de gode faciliteter og den attraktive placering ned til vandet giver en særlig stemning på kontoret. - Der er generelt et højt arbejdstempo i Danmark, men de idylliske omgivelser her giver et ekstra kick i det daglige.

HØJTUDDANNEDE SPECIALISTER SØGES, Der er simpelthen en mere positiv og dynamisk stemning, end når du sidder i en trist kontorbygning med udsigt til en lige så trist kontorbygning lige overfor, siger han.

Kontor med egen bådebro Allan Mortensen har altid været glad for Svendborg, og det var udelukkende en tilfældighed, der gjorde, at han og familien slog sig ned i Odense, da de

fortsat

vendte hjem efter årene i udlandet. - Vi faldt for et hus i Odense, men havde jeg vidst, at jeg ville få arbejde hernede, havde vi uden tvivl købt hus på Sydfyn i stedet. Svendborg har meget mere at byde på end Odense. Her er hele øhavet, skov, strand, et godt nærmiljø og samtidig mulighed for at benytte alle faciliteterne i Odense. - Vi er enige om, at børnene skal have lidt ro efter alle de år i udlandet, siger han,

- Men på et tidspunkt ﬂytter vi herned – og så vil jeg til at sejle på arbejde. Bukkehave har netop fået bygget en bådebro neden for kontorhuset, hvor medarbejdere med egen båd kan lægge til. Landkrabberne kan bruge bådebroen til en velfortjent pause i løbet af dagen, hvor de lægger verdens konﬂikter bag sig og lader blikket følge bølgernes rullen ude på sundet.

INTERNATIONAL SKOLE I ODENSE På Henriette Hørlücks Skole i Odense står der engelsk på skemaet fra 0. klasse, fransk fra 4. klasse og tysk fra 6. klasse. Børn med engelsk som modersmål og børn, der har gået i en international skole i udlandet, tilbydes desuden niveaudelt sprog-

undervisning og ekstra engelskundervisning i fritiden. Al sprogundervisning varetages af lærere med det pågældende sprog som modersmål. Der er 475 elever på skolen, hvoraf omkring 80 er børn med international baggrund. Som oftest er det børn, hvis

forældre skal arbejde i en kortere årrække for en virksomhed i Danmark. Skolen følger i øvrigt undervisningsplanerne som enhver anden dansk skole. Læs mere på www.hhskole.dk.

INTERNATIONAL HJEMMEARBEJDSPLADS Søren Kvistgaard er ansat i DELLs europæiske marketingafdeling. I løbet af en arbejdsdag er han i løbende kontakt med kollegaer i England, Irland og Frankrig. Hovedkvarteret ligger i Texas, og ﬁrmaets webudviklere sidder i Indien. Alligevel står Sørens kontorstol i hjemmet i Svendborg. - Med en bærbar computer og en hurtig bredbåndsforbindelse har jeg adgang til præcis de samme systemer, som da jeg sad på kontoret i København, siger Søren Kvistgaard. - Vi kommunikerer over chat, mail og holder mange telefonmøder, for sådan er kulturen i DELL, hvor folk sidder spredt over hele verden. Jeg møder kun mine kollegaer, hvis der er en særlig anledning til det. At DELL er en virksomhed, der er vant til at tænke i virtuelt teamwork, var en fordel, da Søren Kvistgaard efter tre års ansættelse i København gik til ledelsen med sit ønske om en hjemmearbejdsplads på Sydfyn. Siden har det vist sig, at han faktisk arbejder mere effektivt nu. - Der går ikke så meget tid med sniksnak, så der er mere ro på kontoret. Der er jo bare mig og katten, siger han med et smil. - Men det er selvfølgelig et spørgsmål om mentalitet. Jeg synes, at ulempen ved ikke at have nogen fysiske kollegaer opvejes så rigeligt af alle de fordele, der er ved at arbejde hjemmefra. Jeg kan selv prioritere min tid. Og særligt nu hvor børnene er små, er det dejligt, at vi undgår de stressede morgener, hvor alle har travlt med at komme ud af døren. 16

Søren Kvistgaard • 37 år. • Cand.negot. fra Syddansk Universitet. • Født på Østfyn. • Har boet i Svendborg i to år. • Gift og har to døtre på et og syv år. Søren Kvistgaard håber, at ﬂere vil få øjnene op for, at de moderne arbejdsmetoder gør det muligt at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Han ser det som et stort privilegium at have fået mulighed for at bosætte sig på Sydfyn, hvor hele familien trives, samtidig med at han har et spændende arbejde i en stor international virksomhed.

SVENDBORG – VERDENS MINDSTE STORBY Teaterchef for BaggårdTeatret i Svendborg, Lasse Handberg, trækker gerne parallel mellem Svendborg og San Francisco. Begge byer har gennem tiden tiltrukket fritænkere, kreative mennesker, kulturelle nybrud og anderledes virksomheder. I de glade 1970’ere kom mange unge hippier til Svendborg og bankede det ene kollektiv op efter det andet. Byen var svaret på drømmen om et enkelt liv i skønne omgivelser uden for København. Men vigtigst af alt var Svendborg ikke et provinshul, hvor der blev set skævt til de unge hippier. Her var højt til loftet og plads til alle. - Historisk set er Svendborg, ligesom San Francisco, en søfartsby. Og hvor der er sømænd og prostituerede, er der også frisind og tolerance. Folk, der gennem historien har boet her, har været ude og se verden. Eller de har i hvert fald kendt nogen, der sejlede. Jeg tror, at det har givet byen en åbenhed over for andre måder at gøre tingene på, siger teaterchef for BaggårdTeatret, Lasse Handberg. Selv om mange af hippierne siden har skiftet kollektiverne ud med kernefamilier, er de blevet boende i byen, og ifølge Lasse Handberg har byen stadig en stor koncentration af mennesker,

der ikke kan lade være med at åbne jazzklubber, starte bogcafeer og lave teaterforestillinger.

møde teatertossede børn fra andre lande og ikke mindst være med til at sætte forestillinger op ﬂere gange om året. - Jeg er stolt over at bo i en by, hvor der Levende og skabende kultur er plads til alt fra de store, brede opsætLasse Handberg betegner det som et ninger til sommerrevyen og de nyskastort plus for byen, at svendborgensbende, samfundsrelevante og underholerne, foruden de traditionelle gæstedende forestillinger, som vi producerer, forestillinger på Svendborg Teater, har siger Lasse Handberg. mulighed for at se nyskabende fore- Der er noget for alle aldre og alle smagsstillinger i BaggårdTeatret. løg, og det gør, at jeg indimellem vover BaggårdTeatret er et producerende teater, pelsen og kalder Svendborg for verdens der hvert år skaber forestillinger til pub- mindste storby. Her kan du spise indisk, likum i Svendborg, i resten af Danmark iransk og sushi. Her er der teatre og – og i udlandet. Forestillinger, der ofte spillesteder. I Svendborg kan du de ﬂeste brænder igennem i de landsdækkende dage om ugen dreje om et hjørne, gå medier, fordi de afspejler nye tendenser ned i en kælder og opleve skabende kunst og nye talenter inden for teaterverdenen. og levende kultur. I kraft af mit arbejde BaggårdTeatret deler hus med Rottekommer jeg meget rundt i Danmark fælden, Svendborgs vittige og farverige – og det oplever jeg ikke særlig mange revy, der i sommermånederne trækker steder, siger han. både skuespillere og publikum til fra Så selv om kollektivernes storhedstid er hele landet. ovre, og sømændene har forladt deres Herudover har byen B&U Teatret, hvor skuder for at gå i havn, er der stadig højt børn og unge har mulighed for at få til loftet i ”verdens mindste storby”. teaterundervisning, tage på teaterlejr, 17

FIND DIN YNDLINGSPLET – Sydfyn og øerne har noget for enhver 1

Svendborg Centrum: Det altid populære levende handelscentrum, hvor de meget populære privatskoler Ida Holst skole og Haarhs skole ligger.

Svendborg Vest: Her ligger svømmehal, gymnasium, erhvervsskole og folkeskole, og der er ikke langt til centrum. Jernbanen fra Odense til Svendborg har stop i Svendborg Vest.

Svendborg Nord: Mange nyere boligbyggerier og store boligselskaber. Her kan du ﬁnde dig en billig lejebolig. Byens voksende industrikvarter ligger her.

Vester Skerninge og Ollerup: Den frie Lærerskole ligger i Ollerup, hvor også et nyt attraktivt boligområde er skudt op. Busforbindelse til Svendborg.

Området nord for Lehnskov/Ballen: Populært blandt børnefamilier fra byerne, der drømmer om at ﬂytte ud på landet. Her ligger mange landsteder, hvor det meste af jorden er solgt fra.

Rantzausminde: Et sejlerparadis, hvor mange har store huse, store biler og store både. Skolen har et godt ry.

7 19

8 7

Søby: Her ligger øens største arbejdsplads, Søby Værft. Færgeforbindelse til både Fåborg og Als.

Ærøskøbing: Stokroseidyl, toppede brosten og bindingsværkshuse, så det basker. Men også et velfungerende og levende lokalmiljø, hvor alle kender alle. Færgeforbindelse til Svendborg ﬂere gange dagligt.

9 10

Marstal: Skipperbyen, hvor der er en duft af søfart og de syv verdenshave. Færgeforbindelse til Rudkøbing på Langeland.

Strynø: Øen ligger 29 minutters sejlads fra Langeland. Et lille velfungerende samfund med egen vuggestue, børnehave, fritidshjem og skole til og med 4. klasse.

13 3

14 15

Inde i landet: Fredfyldt natur og billige huse. Til gengæld kræver det lidt omveje at ﬁnde frem til de store indfaldsveje, hvis du skal på arbejde i Svendborg eller Odense.

Vejstrup og Oure: Oure Idrætshøj-skole og Svendborg Brakes i Vejstrup er områdets store arbejdspladser. Ingen større dagligvarebutikker, men bus til både Svendborg og Nyborg.

Skårup og Skårupøre: Populært lokalsamfund, der ligger tæt på byen og tæt på strand og vand. Cykelsti ind til Svendborg og en omfartsvej, der hurtigt fører ud på motorvejen til Odense.

Svendborg Øst: Det er populært at bo syd for Nyborgvej. Kort vej til centrum og til den dejlige kyststrækning mod øst.

Thurø: Et lille lokalsamfund med en stor selvfølelse og et godt sammenhold. Skolen her har et godt ry.

Vindeby: Nyere huse og en lille lystbådehavn. Skole til 10. klasse tiltrækker elever fra hele Tåsinge.

Troense: Gamle bevaringsværdige huse og store haver med gamle træer. En lille by, der emmer af historie, og alligevel er du hurtigt i Svendborg – og videre til Odense.

Nordtåsinge: Der går en usynlig linje ved Bregninge. Hertil er det nemt at komme til og fra alting. Den nordlige del af Tåsinge er tæt på både Svendborg og skolen i Vindeby.

Sydtåsinge: Her er der lidt længere til alting, men til gengæld plads til at slå ud med armene. Sundbrovej forbinder Tåsinge med både Svendborg og Langeland.

Rudkøbing: Særligt om sommeren en levende handels- og kunstnerby med mange velbevarede huse og en livlig havn. Her skal en stor skole i fremtiden tiltrække elever fra hele øen.

LIVSKVALITET, KREATIVITET OG INNOVATION Fremtidsfabrikken Der ﬁ ndes et stort antal kreative iværksættere, kunstnere, unge og aktive borgere på Sydfyn. Nu er de sydfynske kommuner gået sammen om at give dette potentiale bedre betingelser for at udfolde sig, så de kreative mennesker bliver i regionen og bidrager til udviklingen af Sydfyn. Sydfyns UdviklingsSamarbejde (SUS), der er et samarbejde mellem Langelands, Ærøs, Faaborg-Midtfyns og Svendborgs kommuner, har hyret to konsulenter fra Kaospiloterne til at afdække de kreative iværksætteres behov. - Der er stor forskel på, om du vil starte din egen slagterforretning, eller om du har nogle kreative evner, som du godt kunne tænke dig at leve af. Behovene er forskellige, så vi er begyndt med at interviewe en lang række kreative iværksættere på Sydfyn for at få indsigt i, hvad der kunne skabe grobund for deres virksomheder hernede, fortæller konsulent Gry Guldberg fra Kaospiloterne. Hvis forundersøgelsen viser behov for det, er et muligt scenarie en Fremtidsfabrik, hvor kreative iværksættere kan mødes, arbejde, blive inspireret, uddanne og udvikle sig.

Forbillederne er The Hub i London og Republikken i København. Begge steder er kreative kraftcentre, der ud over foredrag og kurser tilbyder et kontorfællesskab, hvor medlemmerne kun betaler for de dage, de sidder på kontoret. Det betyder fleksibilitet og mulighed for interaktion og vidensudveksling mellem mange forskellige små virksomheder. - Fordelen for de små virksomheder er, at de kan markedsføre sig sammen. Mange grafikere, journalister, fotografer og illustratorer sidder alene i deres enkeltmandsvirksomheder. De kunne med fordel markedsføre sig sammen og tilbyde helhedsløsninger i konkurrencen med de store firmaer, siger Gry Guldberg. En mulig Fremtidsfabrik ligger dog stadig – ja, i fremtiden. Først i sommeren 2010 vil der blive taget endelig stilling til, om det er vejen frem for de kreative iværksættere på Sydfyn. Læs mere om de eksisterende tilbud på www.the-hub.net og www.republikken.net og om fremtidsfabrikken på www.sydfynsudviklingssamarbejde.dk.

Svendborg er Danmarks første CITTASLOW

Sydfyn som innovativt og kreativt fyrtårn

Svendborg er som denne eneste by i Danmark en del af det internationale netværk Cittaslow, der ligesom Slowfood-bevægelsen har sit udspring i Italien. Foreløbigt er der 70 Cittaslow-byer i verden, og kort fortalt handler Cittaslow om at skabe rammerne om det gode liv. - Cittaslow er et koncept, der gør det nemmere at fastholde de værdier, vi synes, er vigtige her i Svendborg. For eksempel kreativitet, bæredygtighed og fremsynethed, nærhed til naturen og øhavet og muligheden for at leve det gode, sunde liv, fortæller Helle Juul Christensen, der er Cittaslow-koordinator i Svendborg Kommune. - Med udnævnelsen til Cittaslow er der åbnet for en debat om, hvordan vi bedst indarbejder livskvalitet i de lokalpolitiske beslutninger. Hun fortæller, at Svendborg Kommune arbejder aktivt med at tænke Cittaslow ind på alle niveauer. For eksempel er Cittaslow værdierne grundlag for hele planlægningen af Tankefuld-projektet (se side 30-33 her i magasinet). Cittaslow er udvikling med udsyn og omtanke, og Helle Juul Kristensen håber at Cittaslow bliver kendt blandt Svendborgs borgere som noget, der kan give en fælles identitet og en stolthed over at bo i en attraktiv, kreativ by, hvor hverken borgere eller politikere er bange for at tænke nyt. Læs mere om Cittaslow på www.svendborg.dk.

Talenter med evner inden for de kreative fag får fremover bedre muligheder for at udvikle sig i det sydfynske. Art Study Sydfyn er et samarbejde mellem kulturog uddannelsesinstitutioner, aktører fra erhvervslivet og offentlige myndigheder, hvis mål er at stimulere innovation og kreativitet hos børn og unge på Sydfyn. Internationale forskningsresultater peger nemlig på, at lande, der prioriterer de kreative fag højt gennem hele uddannelsesforløbet, også skaber elever med et højt fagligt niveau. På den måde bliver ikke alene den faglige overligger hævet. Parterne skaber også et vækstlag, der i fremtiden kan udvikle videns- og oplevelsesøkonomien i regionen. Den første workshop til konkretisering af projektet blev afholdt i april 2008, og i det forløbne år er der blevet uddelt 300.000 kroner til ﬁre udvalgte projekter. Se www.artstudysydfyn.dk for mere information om projekterne.

SYV HESTE I TILGIFT Den store kærlighed førte Rikke Fink til Langeland for tre år siden. I dag bor hun 200 meter fra vandet med sin mand, to børn, tre hunde og syv heste. Da Rikke Fink mødte manden i sit liv, havde han sit eget sommerhus- og bådudlejningsfirma på Langeland. Det første år de kendte hinanden, pendlede hun mellem Langeland og København, hvor hun arbejdede som forskningslektor på Landbohøjskolen. Firmaet på Langeland lod sig ikke sådan flytte, så efterhånden måtte hun indse, at hvis hun ville have manden, måtte hun komme til Langeland. Det har hun ikke fortrudt et eneste øjeblik siden. Foruden manden fik hun nemlig omsider lejlighed til at dyrke sin store interesse for heste. - Her har vi otte hektar marker, der grænser lige ned til vandet og en fantastisk natur at ride i. For øjeblikket har jeg syv islænderheste, som jeg avler på. Det er en hårdfør hest, der ikke kræver så meget pleje i de her år, hvor jeg også har

små børn at passe, fortæller Rikke Fink. Alligevel sker det, at hendes mand er nødt til at give en hånd med. Han er født på Amager og havde aldrig holdt i en tømme før, men kører nu traktor og læsser hø til hestene. - Når vi er hjemme, er vi ude hele tiden. Enten med hundene eller hestene. Det er et helt andet liv, end jeg levede i København. I dag er Rikke Fink ansat som naturog miljømedarbejder i Langelands

Kommune, hvor hun fører tilsyn med landmændene på øen. Det er hende, der kontrollerer, at landmændene overholder de miljøkrav, de er underlagt, og at de kun producerer de dyr, som de har tilladelse til. Arbejdet bringer hende rundt på hele øen, og hun oplever, at landmændene – og resten af øboerne – har taget godt imod hende. Hun er slet ikke i tvivl om, at hun og familien bliver på Langeland.

Rikke Fink, 39 år • Uddannet Agronom fra Landbohøjskolen, 1997. • Ph.d. 2001. • Ansat som forskningslektor på KVL indtil 2006. • Ansat som naturog miljømedarbejder i Langeland Kommune 2009. • Gift og har to drenge på to og seks år. • Har boet på Langeland siden 2006. • Født i Åbenrå. 21

LIVEMUSIK PÅ PL og på KlosterMoster var der altid gang i den. Det sted tiltrak musikere og andre kreative mennesker fra hele landet. Bands, der siden blev kæmpestore, spillede deres første koncert i KlosterMoster, fortæller hun. Efter nogle år i København vendte hun for otte år siden tilbage til Svendborg, og selv om spillestedet fra dengang i dag er lukket, er der stadig mange gode steder i Svendborg med livemusik på plakaten.

En lokal festabe viser vej til alle de gode steder i Svendborg. Svendborg er hovedstaden på Sydfyn – og som i enhver anden hovedstad kan du her finde spillesteder, små hyggelige kroge, undergrundsmiljøer og mange slags kulturoplevelser. - Byen har det hele – du skal bare udforske den, fortæller Trine Naja Kirketerp, der til hverdag bruger sin baggrund som grafiker i sin egen virksomhed Graflab – Bureau for Grafisk Kommunikation og Reklame. Når hun holder fri, er hun en rigtig kulturfortærer. Hun kender hver en krog og fortæller glad og gerne om byens mange små perler.

En fortid på KlosterMoster Trine Naja Kirketerp har boet i Svendborg i ﬂere omgange. Første gang da hun som purung arbejdede som bartender på det legendariske KlosterMoster, der i 1980’erne var et af Danmarks vigtigste spillesteder. - Dengang var jeg en rigtig festabe, 22

Svendborg trækker store navne til Trine Naja Kirketerp, 42 år • Indehaver af Graflab siden 2006 • Uddannet Grafisk Designer fra Grafisk Højskole 1999 • Har boet i Svendborg 1982–1994 og igen siden 2001 • Gift og har en søn på 12 og en datter på fire • Født i København

Først og fremmest er der spillestedet Harders på Harmonien, der ifølge Trine Naja Kirketerp står for nogle af de modigste arrangementer i Svendborg. - De trækker mange stjernemusikere til, der sagtens kunne fylde Vega i København. Musikerne har et ganske særligt forhold til Svendborg, hvor stemningen er afslappet, samtidig med at der bor så mange ildsjæle hernede, der brænder for den gode musik, fortæller hun. - På Arne B. har musikforeningen Giant Steps held med at trække verdenskendte

Et sprællevende hus Kulturcafe, debatforum, ungdomshus og spillested. Ambitionen er, at det gamle pakhus i Svendborgs centrum skal have plads til alt, også det, som svendborgenserne ikke troede, at de kunne lide.

AKATEN jazz- og worldmusikere til et spillested, der faktisk bare er et lille – og for ikke så længe siden – meget tilrøget værtshus. Det er da fordi, Svendborg har et godt ry, og musikerne elsker at spille hernede.

Dødsruten Værtshuse og cafeer, der et par gange om ugen omdannes til spillesteder, er der ﬂere af i Svendborg. Scenerne er små, og pladsen er trang, men hvad betyder det, hvis stemningen er i top? Trine Naja Kirketerp nævner Cafe Citronen, Hansted, Strandlyst og Cafe Aroma som steder, der er værd at lægge vejen forbi. - I Svendborg møder jeg altid nogen, jeg kender i byen, og hvis musikken ikke lige er mig, er der aldrig langt til det næste spillested.

Undergrundsmiljøet Maskinen er det mest rå og undergrundsagtige sted i Svendborg. Maskinen holder til i et tidligere mejeri og cykelværksted, hvor engagerede mennesker banker det ene spændende

arrangement op efter det andet. - Det er uorganiseret på sin egen skønne måde. Du kan aldrig være sikker på, at der er is til din drink, eller at der er købt nok øl hjem. Alligevel er det et af de steder i byen, hvor du kan fornemme lidt af den gode gamle stemning fra KlosterMoster-dagene, fortæller Trine Naja Kirketerp.

Små intime koncerter Et sidste tip, hun vil give videre, er Olferts, Ollerups koncertforening, der gang på gang formår at trække store navne til den lille sydfynske by. Selv har hun lige været til koncert med Peter Sommer, der i øjeblikket fylder landets største spillesteder uden problemer. Alligevel var det lykkedes at få ham til at spille en lille intens koncert for de 140 mennesker, der kunne presses ind i Ollerup Forsamlingshus. For Trine Naja Kirketerp er det bare endnu et eksempel på, at Sydfyn kan noget med livemusik, og hun slår gerne et slag for, at Svendborg bliver ved med at værne om det gode ry, som byen trækker på i musikerkredse.

I en af de små kringlede gågader i Svendborgs centrum ligger et gammelt pakhus, der i folkemunde bliver kaldt Harmonien. Under taget er der indrettet 11 øvelokaler, hvor medlemmerne af foreningen Rytmisk Råstof har fri adgang døgnet rundt. Eneste krav er, at de husker at lukke vinduerne ud på de små timer, så naboerne kan få nattero. I stueetagen holder Kulturkonsulatet til. Lokalerne med de kulørte plakater på væggene og ukurante stole huser alt fra jamsessions for unge jazzmusikere og øveaftner for byens rytmiske kor til møder og debataftner, der arrangeres af forskellige interessegrupper i byen. Baghuset i gården var før i tiden kornlager og hestestald. I dag har halmballerne veget pladsen for spillestedet Harders – opkaldt efter Henning Harder, en af ildsjælene, der har været med fra begyndelsen for snart 20 år siden. Han fortæller, hvordan huset for en stor del drives af frivillige kræfter. For eksempel er det et bevidst valg, at husets cafe og bar ikke er forpagtet af nogen, der skal tjene penge på det. - På den måde værner vi om den kunstneriske frihed. Hvis vi altid skulle være garanteret en bestemt indtægt i huset, var vi nødt til at satse på det sikre. Som det er nu, har vi både plads til små skæve arrangementer, hvor der kun kommer 30 mennesker, og de helt store navne, hvor vi sagtens kunne sælge billetter til langt ﬂere end de 130, som spillestedet kan rumme, fortæller Henning Harder. Spillestedet Harders blænder op for lys og lyd ﬂere gange hver uge, og der er absolut ingen begrænsninger, hvad genrer angår. Bindingsværket, der tidligere lagde øre til hestevrinsken, danner nu ramme om både jazz-, blues- og rockkoncerter, danseaftner, punk og dødsmetal.

VEJSTRIBER FRA LANGELAND TIL KINA mere interessant, fortæller Christian Schou Jensen. Da han fik jobbet, var de enige om at give livet på Sydfyn et år, før de besluttede sig for, om de ville blive. Men da året var omme, og de kiggede hinanden i øjnene, var de ikke i tvivl om, at de var kommet til Sydfyn for at blive. I dag bor de i et dejligt hus i Svendborg med deres tre børn på fire år, halvandet år og tre måneder. Christian Schou Jensen er glad for sit arbejde på Langeland. Foruden salgsansvaret i Baltikum, på Balkan og i Mellemøsten har han til opgave at markedsføre virksomheden. Og han fortæller gerne den spøjse historie om, hvorfor LKF Vejmarkering A/S ligger på Langeland. Historien handler om de to brødre, der i 1960’erne købte et mejeri og en nedlagt stationsbygning, fordi de ville leve af at dyrke svampe. Det gik dog ikke så godt, så inden længe stod de med nogle bygninger, som de ikke vidste, hvad de skulle bruge til. Et svensk vejstribefirma sprang til med tilbud om licensproduktion, og siden er produktionen af vejstriber bare vokset på Langeland.

Til OL i Beijing var det firmaet LKF Vejmarkering A/S på Langeland, der leverede materialerne til hele fakkelruten gennem Kina. Også DANIDA sender bud efter en vejstribemaskine fra Langeland, når der skal anlægges nye veje i Afrika. I firmaets eksportafdeling sidder Christian Schou Jensen, der flyttede til Sydfyn for fire år siden. Det siges, at mennesker, der vokser op på Sydfyn, er født med en elastik i ryggen. Lige meget hvor langt de bevæger sig væk fra øhavet og de bløde sydfynske bakker, vil de på et eller andet tidspunkt mærke elastikken stramme til og lige så stille blive hevet hjem igen. Sådan var det også for Christian Schou Jensen, da han havde færdiggjort sin uddannelse i København og begyndte at søge arbejde. - I begyndelsen var min kone ikke så begejstret for det. Men i den periode, hvor jeg gik til jobsamtale hos LKF, begyndte hun at kigge på huspriser – og så blev det pludselig meget

I dag er LKF Vejmarkering A/S førende på det globale marked med afdelinger i over ti lande over hele verden. Alligevel fortæller Christian Schou Jensen, at firmaet aldrig har fundet anledning til at flytte væk fra Langeland, - Her er der en loyal medarbejderskare med stor erfaring. Flere af medarbejderne kommer fra Svendborg og Odense, for det afskrækker ikke nogen, at vi ligger på Langeland. Det tager ikke mere end 40 minutter at køre hertil fra Odense, siger Christian Schou Jensen. Faktisk har det ofte vist sig at være en fordel, at firmaet ligger, hvor det gør, - Det er dem nede fra Langeland, siger kunderne, for det husker de, selv om de har glemt alt om, hvad firmaet hedder.

Christian Schou Jensen, 31 år. • Uddannelse: Cand.merc.int. fra Copenhagen Business School. • Ansat i LKF Vejmarkering A/S siden 2005. • Gift og har en søn på ﬁre år, en datter på halvandet år og en søn på tre måneder. • Født i Svendborg, hvor han ﬂyttede tilbage til i 2005

Her får du komikeren Carsten Bangs helt egen fortolkning af, hvad der rykker, og hvad der er nykker i hjembyen Svendborg.

SYDFYN IFØLGE BANG Det rykker

Det er nykker

Stemningen. Stemningen i byen er generelt meget positiv. En dag – da jeg lige var ﬂyttet til byen – så jeg en cyklist køre meget tæt forbi en mand, der kom gående. Jeg ventede et råb a la ”Idiot!” fra den gående, men han vinkede bare glad og råbte ”hej hej” til cyklisten, der vendte sig halvt om på cyklen og gengældte hans glade hilsen.

Korsbæk. Der kan indimellem snige sig en fornemmelse af Korsbæk ind i Svendborg. Mange har deres vante samarbejdspartnere, og dem holder de sig gerne til. Et samarbejde på tværs af grupperinger i byen kan være svært at få op at stå, og kommer du udefra, kan du opleve en tendens til, at du lukkes ude Det kan sagtens lade sig gøre med grupperinger i en større by, men når byen ikke er større end Svendborg, kan initiativer dræbes af mangel på samarbejde.

Huspriserne. Huspriserne er forholdsvis lave. Specielt hvis du ﬂytter til byen fra København, bliver du chokeret over, hvor lidt et hus med udsigt over sundet koster. Det er lige før, at du kan få råd til et hus, selv om du kun er på SU. I hvert fald hvis I går et par stykker sammen om at købe det. Naturen. Naturen er dejlig på Sydfyn. Blot at bo ved strand og vand er et stort plus. Men også det faktum, at byen ligger i et bakket terræn, gør, at du får en meget bedre oplevelse af byen og omgivelserne, end hvis du boede i en af Danmarks utallige ﬂade byer.

Rundkørsler. Som så mange andre steder etableres der rundkørsler i stor stil, men i Svendborg er de flere steder lavet i miniatureformat. Det virker som trafikanlæg i Legoland. Det medfører, at du kan være i tvivl om, hvorvidt du rent faktisk befinder dig i en rundkørsel. Måske er det derfor, at mange cyklister ikke rækker hånden ud, når de forlader en af dem. De aner simpelthen ikke, at de lige er kørt igennem en rundkørsel. Take away. Du kan risikere at bestille mad på dit sædvanlige take away-sted og få svaret: ”Vi har travlt, så i dag er det ikke muligt.” Det har jeg aldrig oplevet andre steder. Men intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget, så i det mindste er det positivt, at der er mange, der spiser ude og dermed bidrager til den gode stemning i byen.

DET HANDLER OM AT VÆLGE

LIV

Når vejret og humøret er til det, cykler Maja Wenzel Ørum-Nielsen på arbejde. På en af de ture kan hun pludselig få en helt særlig fornemmelse i maven. En følelse af at have valgt rigtigt.

- På vej ned til Ærøskøbing kan jeg lade cyklen køre på frihjul og nyde udsigten over havet til begge sider af øen. De morgener er jeg lykkelig for, at 26

vi valgte livet herovre, fortæller hun. Maja er 34 år og cand.pæd. i pædagogisk filosofi. For fire år siden flyttede hun og hendes mand familien fra Vesterbro i København til Ærø i det sydfynske øhav. Dengang havde de to døtre, og siden er en tredje kommet til. I dag arbejder Maja Wenzel ØrumNielsen som erhvervskonsulent på Ærø. En af opgaverne er at gøre øen mere attraktiv for iværksættere. Hun har

altså både en professionel tilgang og en meget personlig historie at fortælle, når talen falder på livet som tilﬂytter.

Glæder og udfordringer Det er vigtigt for hende, at livet på øen ikke beskrives som den rene stokroseidyl. For selvfølgelig er der også ulemper ved at bo på en ø som Ærø. - Det handler om, at du er nødt til at vælge liv, for du kan ikke få det

Det ville være den letteste sag i verden at beskrive tilværelsen på Ærø som det gode, enkle liv på en af Danmarks smukkeste øer. Men det er lige så vigtigt at fortælle om de udfordringer, som ølivet også byder på, mener Maja Wenzel Ørum-Nielsen, der har boet på øen siden 2005.

hele. Her får jeg den smukke natur, dejlige rammer om min families liv og mere tid til mine børn. Jeg har et godt netværk på øen og et arbejde, som jeg synes, er spændende. Men jeg får ikke de store input i forhold til det fag, jeg har læst. Hvis jeg skal blive ved med at blive fagligt inspireret, er jeg nødt til at rejse efter det. Og det er jeg helt på det rene med. Andre mennesker er nødt til at rejse ud for at få naturoplevelser eller

for at ﬁnde tid med deres familie. Jeg har begge dele til hverdag. Til gengæld rejser jeg til København en til to dage hver måned for at læse en mastergrad inden for mit fag.

Stik en finger i jorden Som tilflytter skal du også lære at navigere i et lille øsamfund, hvor alle har flere kasketter på. - Vi møder hele tiden hinanden i

mange forskellige sammenhænge. For eksempel kan jeg i kraft af mit arbejde føre en diskussion med nogen på kommunen. Om eftermiddagen kan jeg løbe på den samme person i børnehaven, hvor vi begge henter vores børn. Og om aftenen sidder vi til det samme møde i skolebestyrelsen. Ifølge Maja Wenzel Ørum-Nielsen handler det om at lære, at der også kan drages fordel af situationen. 27

– Ofte er der kort vej fra ide til handling, fordi vi kender hinanden fra forskellige sammenhænge. Vi får snakket tingene igennem på en meget uformel måde, og så er der pludselig ikke så langt til beslutningerne. Det er en helt anden måde at organisere sig og skabe forandringer på. Det skulle jeg lige lære, da jeg ﬂyttede til øen, fortæller hun.

Tag initiativ Maja Wenzel Ørum-Nielsen valgte tidligt en strategi for, hvordan hun ville gå til livet som tilﬂytter. Hun ville selv være opsøgende og tage initiativ. For eksempel har hun været med til at starte et kvindenetværk på øen, der kalder sig Syslegruppen. Navnet henviser til alle de ﬁngerfærdige kvinder, der gennem tiderne har fundet et fristed, når de

samledes over strikke- og sytøjet. – Et dejligt uformelt navn, der ikke stiller krav til, at vi mødes om noget bestemt. Vi holder middage og fester og skriver til hinanden via maillisten. Det kan for eksempel være, hvis et par af medlemmerne vil i gang med at dyrke yoga. Eller det kan være en opfordring til at tage med i biffen i Ærøskøbing, siger Maja Wenzel Ørum-Nielsen. I dag har netværket omkring 40 medlemmer, både nye og gamle ærøboere, og der kommer løbende flere til. Maja Wenzel Ørum-Nielsen tror på, at den slags initiativer kan være med til, at flere tilflyttere får en god start på øen. Selv er hun slet ikke i tvivl om, at hun og familien bliver på Ærø. De har skabt sig et godt netværk på øen, og ikke mindst har de for længst lagt den første vinter bag sig.

Ifølge de gamle ærøboer er det den, det hele står og falder med. Har tilﬂytterne klaret den første vinter, vinder de respekt på øen. Så har de vist, at de kan klare mosten.

BED & NATURE PÅ VESTERAAS Hvis du vil smage på det gode liv på Ærø, udlejer familien ØrumNielsen hver sommer to ferielejligheder på deres gård Vesteraas. Læs mere på www.vesteraas.dk

KONTRASTEN TIL KØBENHAVN

Maja Wenzel Ørum-Nielsen og hendes mand boede i en lille lejlighed på Vesterbro i København, da de fik deres to første børn. Forskellen på livet før og nu er til at få øje på. - Jeg husker stadig en dag ikke så længe efter, at vi var kommet herover. Jeg sad og skrev på mit speciale i pædagogisk filosofi og var fuldstændig optaget af en eller anden vidtløftig tanke, da telefonen ringede. I røret var vores klovbeskærer. Der gik det virkelig op for mig, at vi var flyttet fra København. - På mange måder er livet mere mangfoldigt her. Skiftet til Ærø har betydet, at vi er flyttet fra alle dem, der ligner os selv. I en storby er du nødt til at vælge, hvem du vil omgås, for du kan ikke kende alle. Mange af dem, vi kendte, holdt Information og købte økologisk ligesom os selv. Her på Ærø møder jeg hver eneste dag mennesker, der lever og tænker på en anden måde end jeg, og den mangfoldighed elsker jeg. Før jeg flyttede herned, havde jeg for eksempel aldrig talt med en klovbeskærer.

ÆRØ VIL HJÆLPE TILFLYTTERE

Ærø vil gerne gøre en ekstra indsats for at hjælpe nye beboere med at falde til. Derfor har bosætningskonsulent Jytte Weiss Brinks fået til opgave at hjælpe 28

nye ærøboer til rette, faktisk allerede inden de “lander” på øen med deres flyttekasser. Hun har selv boet på øen i fire år og vil hellere end gerne give sine insidertips videre. For eksempel om, hvor det er godt at slå sig ned som børnefamilie, hvis børnene er så små, at de skal i dagpleje eller børnehave. Når først færgen med flyttebilen lægger til, står Jytte Weiss Brinks klar som de nye øboers personlige kontakt. En af hendes vigtigste opgaver er at introducere tilflytterne for de sociale netværk, der findes på øen.

- Jeg vil gerne give folk indblik i den alsidighed, der findes på Ærø. Tilflytterne skal hurtigt kunne se, at her kan de møde mennesker som dem selv, for det sociale er helt afgørende for, om folk falder til. Ambitionen er jo ikke blot at få folk til at flytte til øen – de skal helst blive så glade for det, at de bliver boende, fortæller Jytte Weiss Brinks, der er ansat af Ærøs turist- og erhvervskontor. Jytte Weiss Brinks kan kontaktes på jytte@arre.dk eller telefon 6252 1300.

Maja Wenzel Ørum-Nielsen, 34 år · Født i Vanløse. · Kandidat i pædagogisk ﬁ losoﬁ. · Uddannet zoneterapeut. · Arbejder som erhvervskonsulent på Ærø med særlig fokus på iværksætteri og erhvervsudvikling. Nils Ørum-Nielsen, 45 år · Født i Humlebæk. · Uddannet som økologisk driftsleder. · Uddannet som grøn guide og naturvejleder. · Står for den daglige drift af Vesteraas og er desuden leder af Rise Bryggeri på Ærø.

Freja Wenzel Ørum-Nielsen, 8 år · Født på Vesterbro i København. · Går i 1. klasse på Rise Skole. · Går til ridning og musik. · Bruger meget tid på at klatre i træer og bygge huler.

Nora Wenzel Ørum-Nielsen, 2 år · Født på Ærø. · Går i dagpleje hos Irene i Vindeballe. · Hjælper far med at fodre køerne. · Vil altid gerne med ud at køre i traktor.

Asta Wenzel Ørum-Nielsen, 5 år · Født på Vesterbro i København. · Går i børnehaven Pippihuset i Leby. · Går til ridning og bruger meget tid på at strigle og fodre gederne. · Står for at hente æg hos hønsene.

BØRNENE PÅ ÆRØ - Børn er meget selvkørende her. De klarer selv at tage bussen fra skolen i Rise til fritidshjemmet i Ærøskøbing – og hjem igen. Hvert år skal alle de nye forældre i skolen vænne sig til det. Men børnene klarer det ﬁnt, for sådan gør de andre børn jo også. Faktisk tror jeg, at de tit føler sig mere frie, end da vi boede i København, hvor de skulle følges til alting, fortæller Maja Wenzel Ørum-Nielsen. Den frihed nyder familien også godt af, når de er hjemme på gården, Vesteraas. Majas mand er økologisk landmand.

Til gården hører en løsdriftsstald med 34 køer, der efter newzealandske principper går ude hele året. På markerne vokser vild timian, der giver god smag til kødet, og neden for markerne ligger stranden, hvorfra børn og voksne kan bade og ﬁske. Familien har også to geder, høns, bistader og katte. - I København sad jeg tit på en legeplads og kiggede på mine børn, imens de legede. Jeg stod på standby og var nødt til at udsætte de ting, som jeg også gerne ville nå. Her på Ærø går børnene og roder og regerer, imens vi voksne

er i gang med noget andet lige ved siden af. Hvis de har brug for os, er vi tilgængelige. Vores og børnenes liv hænger meget mere sammen nu, end det gjorde før. - Allermest lykkelig føler jeg mig, når børnene strejfer rundt og går på opdagelse i området. Når de bygger huler i skoven og leger ved bækken. Når de tager stedet til sig og føler sig frie. Så giver det hele mening, siger Maja Wenzel Ørum-Nielsen.

FULD

– EN BY I FREMTIDEN TANKEFULD – KORT SAGT – Tankefuld placeres midt i den smukke sydfynske natur, tæt ved vandet og lige i udkanten af Svendborg. – Når området er fuldt udviklet, vil det rumme godt 3000 boliger, virksomheder, børnehaver og en skole. – På den nye motorvej vil det tage 20 minutter at køre til Odense og under to timer til enten Århus eller København. – 30 arkitektﬁrmaer fra hele verden har givet deres bud på projektet – Vinderprojektet ligger nu klar som en detaljeret og langsigtet Masterplan2009. – Download den på: svendborg.dk/tankefuld? 30

Næste år sættes de første bolig- og erhvervsgrunde til salg i landskabsbyen Tankefuld, der er et af de mest ambitiøse byudviklingsprojekter i Danmark nogensinde. Ambitionen er at skabe en miljømæssigt bæredygtig by, tæt på naturen, hvor der er sund balance mellem familieliv, arbejdsliv og fritid. Arkitekt og projektleder Poul Mathiesen bladrer ivrigt i sine papirer, imens han fortæller om Tankefuld projektet. Et projekt, der er Svendborg Kommunes største satsning til dato. Det er hans opgave at holde styr på alle detaljerne, så visionerne kan virkeliggøres, og Tankefuld kan blive et attraktivt sted at bo, arbejde og leve. Poul Mathiesen har ikke svært ved at forestille sig, hvordan det bliver at bo i Tankefuld, selv om den nye by stadig kun er på tegnebrættet. - Folk kommer til at bo i spændende, nye huse, der er tilpasset en moderne livsform. Internettet har gjort det muligt, at ﬂere arbejder hjemmefra,

og det vil husene være indrettede til, så der for eksempel både kan være en erhvervsafdeling og en boligafdeling. På den måde vil der være mere liv i dagtimerne end i traditionelle forstæder, hvor de ﬂeste voksne er på arbejde om dagen, fortæller han.

Ingen dobbelte carporte Tankefuld skal være en bæredygtig by, hvor huse og virksomheder skal have de mest moderne former for energiforsyning, så byen kan være CO2 neutral og fungere som forbillede for andre byområder. Desuden skal ingen familier i Tankefuld være afhængige af to biler. - Du vil ikke se nogen dobbelte carporte i Tankefuld, slår Poul Mathiesen fast. For det første fordi mange ﬂere vil kunne arbejde hjemmefra eller i kontorfællesskaber tæt på deres bolig. For det andet fordi den bæredygtige udvikling også er tænkt ind i traﬁkplanlægningen. Delebilsordninger og gode cykelstier vil gøre det nemt og bekvemt

ÅR 2016 De første grunde sælges i 2010. Seks år efter regner Svendborg Kommune med, at: • 1000 nye boliger er opført • En lokal bæredygtig energiforsyning er etableret • De første 20 virksomheder er startet i Tankefuld • Tankefuldskolen er indviet • To nye skovbørnehaver er etableret • Den nye strandpark er en realitet • 18 km cykel-, ride- og vandrestier er etableret • Ressourceforbruget og CO2-udledningen er minimeret

at cykle ind til Svendborg midtby, til havnen og til togstationen i Svendborg Vest. Skoler, institutioner, arbejdspladser – og ikke mindst skoven, stranden og landskabet omkring Tankefuld vil alt sammen ligge i cykel- eller gåafstand. - Faktisk så jeg gerne, at byggegrundene blev solgt inklusiv en cykel til hver af beboerne, siger han med et smil. Det er vigtigt for ham, at Tankefuld

ikke bliver et rigmandskvarter, men en by med en mangfoldighed af boligtyper og mennesker, der har det til fælles, at de gerne vil bo tæt på naturen og leve det gode liv, hvor der er en sund balance mellem familieliv, arbejdsliv og fritid.

Landskabsbyen I modsætning til mange andre nybyggerkvarterer, skal Tankefuld ikke

bygges på bar jord, hvor beboerne skal vente mange år, før de nyplantede træer og buske ser ud af noget i landskabet. Byen bliver derimod integreret i den allerede eksisterende natur. Planen er, at Tankefuld skal afgrænses af en såkaldt landskabsring, der danner en cirkel om den nye by. Landskabsringen forbinder de allerede eksisterende landskaber: Skovene, åsen, det smukke herregårdslandskab omkring Hvidkilde Gods og ikke mindst kyststrækningen ud mod Svendborgsund. Overalt vil træer og levende hegn blive bevaret og nye søer, frugtplantager, vinmarker og våde enge – til glæde for fugle og dyr – vil komme til. På den måde bliver landskabsringen et stykke sammenhængende natur, der lever sit eget liv og skifter karakter efter årstiden.

Tæt på naturen - Tanken er, at alle beboere i Tankefuld højst skal have 300 meter fra deres bolig til den frie natur og landskabet. Nærheden til naturen er en af 31

VIDENSERHVERV FREMFOR INDUSTRI

HVORFOR NAVNET

TANKEFULD? Landskabsbyen er opkaldt efter den 300 år gamle skov Tankefuld, der kommer til at afgrænse byen mod syd. Skoven ligger lige ned til Svendborgsund. Fra kysten ved Tankefuldskoven er der en enestående udsigt over sundet til Tåsinge og til den smukke kyst på begge sider. Her kommer den nye strandpark i Tankefuld til at ligge.

de mest karakteristiske ting ved Tankefuld, fortæller Poul Mathiesen. Naturen skal ikke være noget beboerne udelukkende planlægger ture til i weekenderne og ferierne. Naturen skal integreres i hverdagslivet og være nærværende – selv når de køber ind. - Jeg kunne godt tænke mig at udfordre en kæde som Irma til at udvikle Danmarks første landskabssupermarked, hvor arkitekturen er tænkt sådan, at kunderne kan gå og se ud på landskabet, imens de køber ind.

At være barn i Tankefuld Nærheden til naturen vil også betyde meget for den opvækst børnene i Tankefuld vil få. Poul Mathiesen mener, at børnene vil benytte sig meget mere af landskabet, fordi det er nemt og tilgængeligt. Familierne vil for eksempel kunne have deres egen hest, selvom de bor i et almindeligt boligkvarter, fordi den kan opstaldes tæt på boligområderne. Hele vejen rundt om Tankefuld etableres motionsruter, ridestier og muligheder for eventyr på mountainbike. Både børn og voksne kan også nyde godt af, at stranden ved Tankefuld bliver udbygget med mere sand, bådebroer, 32

Ambitionen er, at Tankefuld skal tiltrække et spændende og varieret erhvervFFsmiljø. Kreative virksomheder og videnserhverv vil kunne bruge den attraktive beliggenhed og de værdier, som Tankefuld bygger på, i deres markedsføring og rekruttering af medarbejdere. Traditionelle produktionsvirksomheder, der ”støjer og møger” eller har brug for at få kørt mange materialer til og fra, må til gengæld se sig om efter en anden beliggenhed.

kajakstationer og mulighed for windsurﬁng, beachvolley og (vinter)badning fra en badeanstalt i stil med Helgoland ved Amager Strand.

Byudvikling for livsnydere Poul Mathiesen har også gjort sig tanker om, hvilke mennesker, der vil ﬂytte til Tankefuld. - Jeg tror, at ånden i Tankefuld vil være præget af, at alt er nyt. Boligerne, virksomhederne, skolerne og institutionerne er nye, og jeg tror, at det vil appellere til innovative, kreative kræfter. Den nye bydel vil blive båret frem af en pionerånd, fordi det er muligt at skabe alting fra bunden ud fra de værdier, beboerne synes er vigtige. Samtidigt udnytter Tankefuld de kvaliteter, Svendborg og resten af Sydfyn allerede har: Nærheden til skov og strand, Svendsborgs hyggelige havn og levende handelsmiljø, foruden hele ø-havets muligheder for sejlads og kajakroning. - Her bor du så godt, at du ikke behøver et sommerhus. Folk kommer hellere end gerne og besøger dig, siger han.

Bred opbakning Til trods for projektets omfang, er

Tankefuld blevet godt modtaget af svendborgenserne. Borgerne har været inviteret til møder, hvor planerne er blevet debatteret, og selv de nuværende beboere i området, der i de kommende år vil se byen vokse op i landskabet omkring dem, er overvejende positivt stemt. Der er ingen tvivl om, at Poul Mathiesen kan tage lidt af æren. Han er en mand, der forstår at tale varmt for sin sag.

ad o l ow n

te s a M

20 n a pl

책: p 09

nd e v s

an t / .dk g r o

ld? u f ke

Landskabsvejen Nye cykelstier Gangstier 33

Otto Uldum, 41 år • Undervandsarkæolog og museumsinspektør på Langelands Museum siden 2002. • Uddannet som arkæolog med speciale i maritim arkæologi fra Københavns Universitet. • Bor i Svendborg med sin kæreste og en datter på to år. • Født i Schweitz og opvokset i Nordsjælland.

MOTORCYKELENTUSIAST PÅ DE FYNSKE LANDEVEJE Efter en lang dags arbejde under havets overﬂade nyder Otto Uldum at sætte sig op på en af sine motorcykler, når han har fri. Han er den stolte ejer af to klassiske BSAmotorcykler fra 1960 og 1967, som han gennem årene har skilt ad og renoveret ned til den mindste bolt. Som aktivt medlem af Dansk BSA Klub mødes han med BSA-entusiaster fra hele landet for at udveksle erfaringer og køre ture på de gamle maskiner. Det sker, at han tager sin BSA i weekenden og kører en tur ud ad landevejen – bare for turens skyld. - Det er ren terapi at køre ad de små veje helt op til Fyns Hoved, hvor du på klare dage kan se Sjælland, Samsø, Jylland, Fyns nordkyst og Æbelø med det blotte øje. Til hverdag tager han turen over Svendborgsundbroen, hvorfra der er en storslået udsigt over vandet, tværs over Tåsinge og ned til Langeland, hvor museet ligger. Det tager ham en halv time på hans “nye” motorcykel fra 1986.

PÅ MOTORCYKEL TILBAGE TIL STENALDEREN Som nyuddannet arkæolog kørte Otto Uldum hver dag fra København til Roskilde på sin motorcykel for at passe sit arbejde på Vikingeskibsmuseet. I dag er den tætte traﬁk og bilosen skiftet ud med Langelands natur og den friske brise fra havet. Otto Uldum glæder sig hver eneste dag over at køre gennem den smukke sydfynske natur på vej til arbejde. Men hvis nogen på forhånd havde fortalt ham, at han ville ﬁnde sit drømmejob på Langeland, havde han ikke troet dem.

Undervandsarkæolog - Jeg havde intet forhold til Langeland, ikke andet end nogle vage ferieminder fra min barndom. Men da de ringede fra museet og opfordrede mig til at søge stillingen, sprang jeg til, fortæller han. I begyndelsen blev hans kæreste boende i deres lejlighed i København, imens han lejede en lejlighed i Rudkøbing på Langeland. Et år senere var parret faldet pladask for livet i det sydfynske. Otto Uldums kæreste havde fået job hos TV2 i Odense, og de besluttede at købe et

hus i Svendborg, der ligger midt imellem deres respektive arbejdspladser. - I dag kunne jeg ikke forestille mig at bo andre steder. Her er havet, skoven og byen tæt på – her er alt, hvad du har brug for. Hvis du skal matche det på Sjælland, ligger det i et helt andet prisleje, siger Otto Uldum. Han er uddannet arkæolog fra Københavns Universitet med speciale i maritim arkæologi og har arbejdet på Langelands Museum siden 2002.

I sit rette element Som undervandsarkæolog arbejder han primært i farvandet omkring Fyn og Sønderjylland, hvor han afdækker bopladser fra stenalderen, der i dag ligger under vand. Nogle gange kan han nøjes med at blive om bord på motorbåden, hvorfra han med ekkolod kortlægger

aflejringerne på havbunden. Men for det meste er han iført dykkerudstyr og må en tur i det våde element. - Hvis du kigger på området fra luften, så ligger havet omkring Langeland, Strynø og Ærø som en lysegrøn klat. I stenalderen var øerne landfaste, og det meget lavvandede område kaldes i dag for Strynøbassinet. Det er et meget fint område at dykke i. Her finder vi mange spor efter bopladser som for eksempel bearbejdet flint og træ- og benredskaber, fortæller han. Tilbage på museet, der har en af landets største oldtidssamlinger, ligger hans arbejde i at registrere og opbevare fundene så omhyggeligt som muligt, så de kan udstilles og være til nytte for fremtidige forskningsprojekter.

NUTIDIG PARALLEL TIL STENALDERFUNDENE I DET SYDFYNSKE ØHAV I stenalderen, omkring 5000 år før vor tidsregning, var der lignende klimaforandringer, som dem vi oplever i dag. Temperaturstigninger betød, at havvandet steg meget hurtigt på grund af isafsmeltninger og områder, der før havde været landfaste, blev nu adskilt i de øer, vi i dag kalder Langeland, Strynø og Ærø. - Datidens mennesker oplevede, at de i løbet af en enkelt generation var nødt til at trække sig tilbage fra de bopladser, hvor de havde boet som børn. Derfor har arkæologer i tidens løb fundet mange spor fra forladte bopladser, blandt andet

økser, årer, buer og rester af tekstiler, fortæller Otto Uldum. Han synes, at arbejdet med de gamle bopladser under havets overflade bliver endnu mere interessant af, at nutidens mennesker i Indien og Bangladesh lever med lignende oversvømmelser. For tusindvis af mennesker langs kysten ved Den Bengalske Bugt er klimaforandringer ikke bare statistik og fremskrivninger. De er en realitet, der betyder, at de er nødt til at flytte længere ind i landet og begynde helt forfra, fordi deres huse og jordlodder nu ligger under havets overflade.

TI TIL EFTERTANKE - Med den nye motorvej tager det kun 20 minutter at køre fra Svendborg til Odense. - På store dele af Sydfyn kan du ringe gratis til alle andre, der er på det lokale ﬁbernet, der desuden betyder hurtigt bredbånd og billige abonnementer på telefon og tv. - 36 daglige afgange sørger for færgeforbindelse til og fra Ærø. - Ifølge ejendomsmægler Poul Juul i Svendborg er gennemsnitsprisen på en 140-150 kvadratmeter stor villa i København 4.732.000 kroner Svendborg 2.275.000 kroner Langeland 1.545.000 kroner Ærø 1.570.000 kroner Strynø 1.595.000 kroner - Du kan gå i biografen i både Svendborg, Ærøskøbing og Rudkøbing. - Svendborg er, næst efter København og Århus, den by i Danmark, der tiltrækker ﬂest kreative mennesker.

Det viste en analyse fra CBS i 2006, der havde til formål at kortlægge den kreative klasses geografiske placering i Danmark. - Der er pasningsgaranti i både Svendborg, Langeland og Ærø kommune. - 29 minutters sejlads fra Langeland ligger den lille ø Strynø. Et lille velfungerende øsamfund med egen vuggestue, børnehave, fritidshjem og skole til og med 4. klasse. Se mere på www.strynoe.dk. - I et stort naturområde på Sydlangeland lever en flok vilde heste. I øjeblikket er der 50, og hvert år kommer omkring 20 nye føl til. Flokken lever uden direkte kontakt til mennesker, går ude hele året og finder selv deres føde. - På Ærø ligger et af verdens største solfangeranlæg. Det fylder tre fodboldbaner og producerer, hvad der svarer til 820.000 liter olie om året. I perioder med solrigt vejr leverer anlægget al den varme og varmt vand, som 1500 husstande i området forbruger.