Kirkeblad linaa sejssvejbaek 2017 low

Page 7

KIRKEMUSIK OG KOR

LINÅ & SEJS-SVEJBÆK KIRKEBLAD - NR. 2 - 2017

12

Torsdag den 16. marts kl. 19:00 i Linå kirke Denne aften i Linå kirke bliver noget nær en totaloplevelse. Organist ved Holmens kirke i København, Jakob Lorentzen, vil improvisere på orglet til Carl Th. Dreyers sort-hvide mesterværk ”Jeanne d’Arcs lidelse og død” fra 1928. Der bliver sat storskærm op i kirken, og så vil Jakob ellers spille os igennem den 96 minutter lange dramatiske stumfilm. Filmen er baseret på protokollerne fra den rettergang, som i 1431 førte til Jeanne d’Arcs domfældelse for kætteri og henrettelse på bålet. Filmen er sådan set fransk (La Passion de Jeanne d'Arc), men den danske filminstruktør blev bedt om at instruere filmen, og det gjorde han med datidens store skuespillerinde Renée Jeanne Falconetti i rollen som Jeanne d’Arc og efter mere end et års grundig research. Jakob Lorentzen (født 1968), uddannet 1994 fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, har siden 1997 været ansat som organist og kantor ved Holmens kirke og Christiansborg Slotskirke og er en af landets absolut dygtigste orgelimprovi­ satorer. Desuden leder han i Holmens Kirke Holmens Kantori, Holmens Vokalensemble og Holmens Barokensemble; er en flittig komponist; underviser i orgelimprovisation på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og spiller ofte ved gudstjenester og kirkelige handlinger med kongehusets deltagelse. Arrangementet indledes med en kort introduk­ tion til både film og musik. Der er fri entré.

Søndag den 2. april kl. 16:00 koncert i SejsSvejbæk kirke Med det århusianske pigekor NordSang under ledelse af Alice Vestergaard og akkompagneret af Niels Nørager. Eftermiddagens program vil byde på et smukt blandet repertoire, som spænder vidt mellem rytmisk jazz, smukke klassiske og ældre udenlandske stykker. NordSang er et århusiansk pigekor, som blev dannet i 2015 af Alice Vestergaard, og som består af 32 erfarne korsangere i alderen 20-44 år. Der arbejdes meget ambitiøst hen imod koncerter både inden for landets grænser og udenfor. Alice Vestergaard er uddannet fra Det jyske Musikkonservatorium, og hun har gennem årene etableret sig som et anerkendt navn inden for korverdenen. Hun arbejder som underviser på Morten Børup Skolen i Skanderborg og er leder af en række kor, bl.a. Skanderborg pigekor. Niels Nørager har tidligere siddet ved flyglet i Sejs-Svejbæk kirke, bl.a. til nytårskoncert. Niels Nørager har igennem en årrække spillet en fremtrædende rolle på den danske musikscene både som klassisk pianist og jazz-pianist. Han er en alsidig musiker, der bevæger sig inden for forskellige musikgenrer, og han har udgivet flere CD'er sammen med nogle af de bedste danske jazzmusikere med hans egne jazz-kompositioner. Læs mere om koret på www.nordsang.dk og på deres facebookside. Der er fri entré.

Korafslutning og koncert

Kor for alle aldre

Tirsdag den 2. maj kl. 19:00 i Sejs-Svejbæk kirke Traditionen tro vil alle korene ved begge kirker synge foråret ind ved en hyggelig koncert, hvor der samtidig bliver rundet af for det forgange korår med alle dets sange og oplevelser. Spirekor, børnekor, pigekor og voksenkor vil medvirke og synge noget af det, de har øvet på i løbet af året. Har man denne aften lyst til at donere et beløb til korarbejdet, kan det lægges i kirkebøssen eller overføres via MobilePay.

Det går rigtig godt med korsangen i både Linå og Sejs-Svejbæk. Begge steder er vi i fuld gang med forårssæsonen! Der er altid plads til flere, hvis der sidder nogle sangglade børn, unge og voksne derude. Det er gratis at synge med – og der er stor risiko for afhængighed! Kom og se og prøv det selv !

Der er fri entré.

Menighedskor i Linå

Vi vil endnu engang indbyde alle i Linå sogn og omegn til at være med i et menighedskor. Det er 3. gang, og der har været fantastisk opbakning begge gange før. Denne gang vil vi øve frem mod aftengudstjenesten skærtorsdag den 13. april kl. 19:00 i Linå kirke med tre øveaftener, hvor vi lærer nye korsange og gudstjenestens salmer i en hyggelig atmosfære og får en kop kaffe i pausen. Kan man kun være med to af gangene, er man stadig meget velkommen . Vi mødes i Linå sognehus følgende dage: • Onsdag den 29. marts kl. 19:00-21:00 • Mandag den 3. april kl. 19:00-21:00 • Onsdag den 12. april kl. 19:00-21:00 Alle er velkomne på lige fod – om man er garvet korsanger, eller om man aldrig rigtig har sunget før! Da vi skriver 2017 og reformationsåret, vil vi også have lidt fokus på Martin Luther og lidt af hans tekster og musik. Vel mødt – og tag endelig naboen med !

Korene øver som følger: Sejs-Svejbæk spirekor (2.-3. kl.): Tirsdag kl. 14:15-15:15

13

Sejs-Svejbæk børnekor (5.-6. kl.): Tirsdag kl. 15:00-16:00 Linå og Sejs-Svejbæk pigekor (fra 7. klasse): Tirsdag kl. 19:00-21:00 Linå spirekor (ca. 2.-4. kl.): Fredag kl. 14:30-15:30 (bus fra Resenbro skole 14:15) Linå børnekor (fra ca. 5. kl.) øver i forlængelse af spirekor. Linå voksenkor (damekor): Hver anden tirsdag kl. 19:30-21:30 Kontakt meget gerne organisterne for mere information!

LINÅ & SEJS-SVEJBÆK KIRKEBLAD - NR. 2 - 2017

Jeanne d’Arc og orgelmusik


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.