Kirkeblad linaa sejssvejbaek 2017 low

Page 6

Højskoleeftermiddage Højskoleeftermiddag i Sejs-Svejbæk kirke torsdag den 9. marts kl. 14:15-16:30 »J.S. Bachs Johannespassion«, foredrag ved mag. art. Jens Rasmussen, Århus. Johannespassionen, der er komponeret til opførelse i påsken, hører sammen med Mattæuspassionen til blandt J.S. Bachs største kirkeværker. Foredraget giver en introduktion til det store værk og dets mange lag og perspektiverer det i forhold til Bachs øvrige produktion og virke. Vinklen er først og fremmest musikhistorisk, men foredraget beskæftiger sig tillige med forholdet mellem tekst og musik og dermed med Bachs fortolkning og formidling af Johannesevangeliet. Undervejs lytter vi til uddrag af musikken.

Babysalmesang og »De små synger«

LINÅ & SEJS-SVEJBÆK KIRKEBLAD - NR. 2 - 2017

10

▲Jens Rasmussen

Højskoleeftermiddag i Linå sognehus torsdag den 23. marts kl. 14:15-16:30 »Billedsprog i nye salmer«, foredrag ved salmedigter og fhv. sognepræst Lisbeth Smedegaard Andersen, Hellerup. Nye salmer udspringer af forholdet mellem tradition og fornyelse. Vores verden har forandret sig siden Kingos, Brorsons og Grundtvigs tid; samfundet er gået fra enevælde til demokrati; og hvor 80% af Danmarks befolkning dengang boede på landet og kun 20% i byerne, er forholdet i dag det omvendte. Derfor er det i dag mere aktuelt end nogensinde at overveje, hvad en salme er. Hvordan kan man forny en så gammel genre, og hvad er det, der inspirer en salmedigter i dag? Mennesker stiller stadig spørgsmål om troen og meningen med det hele, men vi har en anden baggrund, og ligesom en præst i sin prædiken igen og igen må forsøge at fortolke evangeliet, så det kaster lys ind over den verden, vi lever i, sådan må man også som salmedigter forsøge at finde det billedsprog, der kan give liv til en nutidig tolkning af evangeliet, så folk kan synge med på en salme og føle, at det er udtryk for deres tro, håb og bøn. Til det behøver man den inspiration, der kommer fra naturen, fra billedkunsten, fra litteraturen og fra den dagligdag, man nu engang lever i. Foredraget former sig som en salmesangseftermiddag, hvor vi synger nogle af mine salmer, mens jeg undervejs fortæller om de tanker, man gør sig som salmedigter, og om det billedsprog, en ændret omverden kalder på.

Babysalmesang i Sejs-Svejbæk kirke: ­torsdag kl. 11:00. »De små synger« i Sejs-Svejbæk kirke: torsdag kl. 09:30. Babysalmesang i Linå kirke: onsdag kl. 11:45. "De små synger" i Resenbro på Rødegård: onsdag kl. 10:00. Tilmelding og nærmere information: musikpædagog Birgitte Stenhøj Andresen birgitte@musikfavn.dk

Kirkecafe Lad os mødes til kirkecafe i Sejs-Svejbæk! Cafeen er rammen om hyggeligt samvær og samtale på tværs af alder, interesser og baggrund. Her mødes vi, taler sammen, synger et par sange og lærer hinanden lidt at kende. Cafeen er åben kl. 15-16.30, og man kan komme og gå, som man har tid og lyst til. Vi serverer kaffe, te og hjemmebag til 10 kr. Det foregår i sognelokalet i Sejs-Svejbæk kirke den tredie torsdag i måneden - de næste gange er torsdag den 16. marts og den 20. april. Alle er velkomne – tag gerne naboen med! Mona Thorsø

11

Kom og vær med Hyggeklub i Linå sognehus • Vi snakker med hinanden og vender det, der rører sig i tiden. • Vi spiller, strikker eller er kreative alt efter ­inspiration og i fællesskabets interesser. • Vi får en tår kaffe eller te, nyder lidt medbragt og hjemmebagt kage. • Vi kan læse avisen. Hyggeklubben er vores, som vi kan »farve« med initiativer og ønsker. Vi mødes torsdage i ulige uger kl. 13:00 – 16:00. Der er ingen mødepligt eller tilmelding. Du kommer, når du har lyst. Vil du vide mere, så kontakt Ellen Heebøll Jensen, Skellerupvej 54, Linå 8600 Silkeborg, Tlf.: 40 96 14 75

LINÅ & SEJS-SVEJBÆK KIRKEBLAD - NR. 2 - 2017

▲Lisbeth Smedegaard Andersen


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.