LIME juli 2018

Page 20

Den perfekte sommer, DER IKKE KOSTER KASSEN Din sommerferie er dyrebar, men derfor behøver den jo ikke at ruinere dig. Her er inspiration til en skøn ferietid, der ikke kræver det helt store af din pengepung. TEKST Me tte Sofie Gervig FOTO iStock, Kim Nilsson

Mindre bip-bip, mere natur

ØLEJR Nogle gange kan det være rart at trække stikket og holde

en ferie helt nede i tempo uden for mange bip-bip-lyde fra telefoner, spil og iPads. Tag for eksempel på ølejr, hvor du kan nyde roen på solopgangsture og ved fællessang rundt om bålet. Du kan vælge at tage af sted en enkelt dag eller en hel uge. Hver uge og hver lejr har forskellige emner. Vælg blandt andet mellem yoga, dans og brætspil. Se mere på oelejr.dk SHELTER Elsker du en naturskøn oplevelse kun med dine

nærmeste, kan du også vælge at tage en overnatning i et shelter – som kan være alt fra et lille hus til en stor overdækning. Dem finder du jævnt fordelt i hele Danmark, og de kan benyttes kvit og frit. Nogle kan bookes på forhånd, og andre er efter førsttil-mølle-princippet. Læs mere på naturstyrelsen.dk GÅRDBESØG Hvis du gerne vil

helt tæt på naturen og få lidt jord under neglene, så tag en ferie på et økologisk landbrug. Dealen er, at du arbejder fire timer om dagen og får gratis kost og logi. Organisationen bag er international, så tænk gerne ud over landets grænser. Tag for eksempel på grøntsagsfarm i Frankrig, eller pas kyllinger, køer og kaniner i Spanien. Læs mere på wwoof.fr eller wwoof.es

20

LIME // 2018

Frem med luppen

SKATTEJAGT Der er

ikke noget, der kan få hjertet til at banke, som en god skattejagt. Kombinér det sjove med lidt motion, og tag på geocaching. Her skal du ved hjælp af GPS-koordinater og beskrivelse af stedet finde en skat (cache). Skattene er gemt både i og uden for byerne og vil typisk bestå af en lille symbolsk gave og en logbog. I logbogen skal du skrive dit navn og den dato, du var forbi, og så bytte den lille gave ud med en, du selv har medbragt. Virkelig hyggeligt og ganske gratis! Find skattenes koordinater på geocaching.com MARKED I sommermånederne bugner det i øvrigt med loppemarkeder,

og her har du også rig mulighed for at få pirret din indre skattejæger. Mon ikke der gemmer sig en uundværlig ting eller to på stadeholdernes tøjstativer eller allernederst i en af papkasserne, som du kan få for ingen penge? Find markederne på markedskalenderen.dk FOSSILJAGT Er du mere til forhistoriske skatte, kan du tage familien med

på fossiljagt. Tag for eksempel en tur til Faxe Kalkbrud, hvor du kan finde unikke små skatte med op til 63 millioner år på bagen. Faktisk kan du ved de fleste danske strande være heldig at finde fossiler af dyr, for eksempel vættelys fra blæksprutter eller nåle fra søpindsvin. God jagt!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.