LIGEVÆRD Magasinet juni 2024

Giv magasinet videre, når du har læst det #ForståMitBarn

Mette åbnede op om datters særlige behov på forældremøde. Det forbedrede hele klassens trivsel.

Forskning viser, at et stærkt forældrefællesskab styrker læring og trivsel for alle børn i en klasse.

Magasinet udgives af Foreningen Ligeværd

Ligeværd består af Ligeværd – Forældre & Netværk (LFN)

Unge for Ligeværd (UFL)

Voksne for Ligeværd (VFL) Ligeværd – Fagligt Forum (LFF)

Redaktion

Lasse Mors

Mette Sigrun Nielsen

Esben L. Kullberg

Helene Kaas

Design og tryk

Mediegruppen as Jørn Thomsen Elbo

Forsidefoto

Lasse Mors

Udgivelser

Magasinet udkommer i januar og juni

Oplag 3.000

Online

Ligeværd sender nyhedsbrevet Ligeværd.online ca. hver 14. dag. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på www.ligevaerd.dk

Medlemskab af Ligeværd www.ligevaerd.dk/bliv-medlem Tlf.: 86 20 85 70

Kontakt Ligeværd

Evald Krogs Gade 14C 8000 Aarhus C Tlf. 86 20 85 70 ligevaerd@ligevaerd.dk www.ligevaerd.dk

Formand

Henrik Vinther Olesen Tlf. 24 82 63 13 henrik.vinther.olesen@sallinggroup.com

Direktør

Esben L. Kullberg Tlf. 24 97 27 18 esben@ligevaerd.dk

Principper er kun principper i modvind

Det er ingen sag at være principfast, hvis princippet er gratis. Det er først, når man skal prioritere, at man ser, om man er principfast

Lederen i denne udgave af Ligeværd Magasinet handler mindre om resten af magasinet og mere om et princip – og et 30 år gammelt løfte.

Baggrunden er, at børn og unge med særlige behov, alt for ofte oplever ikke at få den hjælp og undervisning, de har brug for. Og ret til. I år fejrer vi 30-året for Salamanca-erklæringen om børns ret til at lære og skolens pligt til at tilpasse sig barnet. Det helt grundlæggende synspunkt er, at det er skolen, som skal tilpasse sig barnet, ikke omvendt. Og selv om der er naturlige grænser for en skoles omstillingsevne og -pligt, er princippet både sundt og rigtigt. Det er sågar et princip, som har fundet plads i den danske skolelovgivning, der siger, at børn med særlige behov har ret til støtte inden for skolens rammer.

Ligeværds rådgivningslinje for forældre bliver benyttet flittigt, og eksemplerne på, at princippet om barnets ret er blevet skubbet til side til fordel for økonomi og prioriteringer er talrige. Konsekvenserne er lange ventetider, familier i opbrud og børn, der ikke lærer, det de kunne. Foruden frustrerede lærere, pædagoger og andre fagfolk.

I Ligeværd ønsker vi at sikre lige værd for alle børn, også når det gælder undervisning i grundskolen. Hvis man prioriterer det, kan det langt oftest –men ikke altid – ske i rammerne af den almindelige skole. Det kan ske, hvis lærere og pædagoger har den fornødne viden og tid til at se det enkelte barn.

Med Salamanca-erklæringen fik verdenssamfundet et sprog for, hvordan vi bør se vores børn og deres skolegang; alle børn skal kunne lære sammen, hvor det er muligt, uanset forskelle og de udfordringer de måtte have. Og det er skolerne, som skal indrette sig efter børnenes behov, og ikke børnene, der må finde sig i skolernes begrænsninger. Vores opgave som samfund er at sikre, at princippet bliver levet ud i hverdagen.

Ligeværd har et grundfæstet princip om, at vi handler for at skabe forandring. Derfor skabte vi rådgivningslinjen. Derfor engagerer vi os i at udvikle stu-tilbud og sikre uddannelse, beskæftigelse og lige livsvilkår for alle unge. Alle unge. Derfor arbejder vi for, at alle børn kan være del af et fællesskab med adgang til læring. Alle børn.

Så i 30 året for Salamanca-erklæringen vil Ligeværd derfor minde regering, Folketing, kommuner og skoler om princippet. Måske særlig set i lyset af den aftale om styringen af folkeskolen, som blev indgået tidligere på året og som fokuserer på styrkelse af normalområdet og lokale frihedsgrader. Begge dele er udtryk for en prioritering og er velkomne elementer til at sikre en god skole. Opråbet er ikke at glemme specialområdet og overlade børn med særlige behov til en lokal prioritering. Historien viser nemlig, at så bliver børnene med særlige behov alt for ofte valgt fra. Derfor vil vi i Ligeværd presse på for at sikre, at princippet fra Salamanca-erklæringen bliver husket og levet: alle børn skal kunne lære sammen, hvor det er muligt, uanset forskelle og de udfordringer de måtte have.

Følg os på de sociale medier

Henrik Vinther Olesen Formand for Ligeværd

En af de afgørende faktorer for et barns plads i klassefællesskabet er blandt andet, hvordan der bliver talt om det barn hjemme hos de andre. Mød Ligeværds formand, der også er kommunikationsdirektør i Salling. Når Mikkel kom hjem fra skole, sagde han, at han ville dø. Han var blevet gjort til klassens møgunge.

Hvad synes du om Ligeværd magasinet?

TEMA

04 Tema: Forstå mit barn med særlige behov

06 Forældre til børn med særlige behov er ensomme

08 6 grundlæggende behov

09 Louise Klinge: De voksne kan altid gøre noget, når et barn mistrives

12 Eksperters anbefalinger til håndtering af børns konflikter i skolen

14 På første forældremøde i børnehaveklassen: Mit barn har særlige behov

20 Når børn slår, er der næsten altid en smertelig historie bag

24 Ny teatergruppe vil vise dig, hvordan børn med autisme oplever verden

26 Kommunikationsdirektør i Salling og formand for Ligeværd: Det handler om at være ligeværdig i tilværelsen

32 Politisk frontløber for børn, unge og voksne med særlige behov

36 #ForældreTilEtBarn MedSærligeBehov

38 Jobnyt

39 Skolens frikvarter er et pædagogisk sort hul

40 Med hjælp fra Ligeværd fik Allans søn beskyttet beskæftigelse på det ønskede sted

Vi vil gerne blive bedre og vil derfor gerne høre, hvad du synes om magasinet. Eller hvis du har ideer til artikler eller temaer. Send en mail til kommunikation@ligevaerd.dk

TEMA : FORSTÅ MIT BARN MED SÆRLIGE BEHOV

Kære læser

Du sidder med et Ligeværd Magasin, som har meget på hjerte. Det bærer et budskab, som vi håber, rækker langt ud i verden.

Derfor er det heller ikke meningen, at du skal beholde magasinet. Når du har læst det, skal du give det videre. Til en, som

du har lyst til at dele magasinets budskab med. For der mangler viden om, hvad det vil sige at have et barn med særlige behov. Og hvad det vil sige at være et barn med særlige behov.

God læselyst!

Få eksperternes konkrete anbefalinger til forældre og lærere.

Alle børn har en historie med sig. Mikkels historie kan alle lære af.

Børne- og skoleforsker Louise Klinge har fundet frem til seks grundlæggende behov, der skal være opfyldt hos børn i en klasse.

Mettes historie er et eksempel på, at alle børnene i en klasse trives bedre, når forældrene har et godt fællesskab.

Forældre til børn med særlige behov er ensomme

Af Esben Kullberg foto Vordingborg Fri Fagskole

I Ligeværd taler vi med rigtig mange forældre til børn med særlige behov. De fortæller ofte, at de er ensomme. Mange forældre til børn med særlige behov bruger enorme kræfter på at få deres og familiens liv til at hænge sammen. Det er en af årsagerne til, at det kan være ensomt. Der er ikke megen tid til venner, sociale aktiviteter og fritidsinteresser.

En anden væsentlig årsag, som forældrene fremhæver, er, at det er så svært for andre at forstå, hvordan det er at være en familie med særlige behov.

I hjertet af dette magasin spirer et håb. Et håb om at udbrede en forståelse, der kan gøre livet lidt lettere for disse familier og især for alle de børn og unge, der slås med ensomhed og marginalisering. En kamp, de står i, fordi de ikke passer ind i alle de sammenhænge i livet, der er tilrettelagt af og for de børn og unge, der er flest af.

Jeg håber, at du vil tage magasinet med videre. På siden her har vi samlet en række af de pointer, som 49 forældre har delt med os i tilblivelsen af magasinet. Med håbet om, at det øger forståelsen mellem mennesker.

Særlige behov er ikke en sygdom, men en anden måde at være i verden på.

Børnene er ikke problemet.

Fællesskabet er alles ansvar – og alles interesse. Alle børns trivsel og læring forværres, hvis man som forælder ser ned på og taler dårligt om andre børn og forældre.

Børn gør det så godt, de kan. Det er de voksne omkring børn, der kan lave rammerne om, hvis der er noget, der ikke fungerer.

Udadreagerende børn er larmende whistleblowers. ”Dårlig opførsel” er en forsvarsmekanisme, som børn bruger, når de føler sig trængt op i en krog.

Forældre til børn med særlige behov oplever sjældent at blive set som gode forældre. Og alt for sjældent får de at vide, at de gør det godt i de udfordringer, de står i.

Vi isolerer os ikke, selvom det nogle gange kan se sådan ud. Vi passer på vores børn, som i perioder kan være ekstremt sensitive og “ufleksible”.

6

grundlæggende behov xx

Når et barn giver udtryk for mistrivsel, så kan man med fordel se på, hvor barnets seks grundlæggende behov bliver hæmmet. Og sætte ind der.

Behov for tryghed

Nysgerrig adfærd stopper, når børn er utrygge. Har jeres skole et trygt miljø med trygge relationer mellem både børn og voksne og mindst muligt skæld ud? Skæld ud kan virke kortvarigt, men skældud har store omkostninger for alle børnene, og på lang sigt fører skæld ud til mere af den uønskede adfærd.

Behov for autonomi

Alle børn har behov for at føle medbestemmelse. Er der plads til børnenes interesser på jeres skole?

Har de medbestemmelse, har I et stærkt elevdemokrati.

Behov for kompetence

Børn har behov for oplevelsen af at kunne håndtere de udfordringer, de står i og for oplevelsen af at lykkes. Og kun få børn trives i at sidde stille, mens de lærer. Tilbyder jeres skole et mangfoldigt udbud af læringsrammer med legende læring, rollespil, natur og bevægelse, plads til engagement?

Behov for samhørighed

Børn har behov for at føle sig forbundet med sine kammerater og de voksne, hvilket de kun kan, hvis der ikke er skæld ud. Der er større tryghed på skoler, hvor eksempelvis 3. klasser viser nye 0. klasser rundt i starten af skoleåret. Understøtter jeres skole venskaber og venskaber på tværs af alder?

Behov for at bidrage

Børn vokser af at bidrage og føle sig værdifulde for deres kammerater, klasse, skole, nærmiljø og lokalmiljø. Er der høns, der skal passes, udstillinger af børnenes produkter, blomster der skal vandes, postkasser der skal tømmes, skolepatrulje eller samle-skrald-dage på jeres skole?

Behov for sundhed

Vigtigt, men ofte overset. Børn har behov for bevægelse og nærende kost. Mange børn kan ikke koncentrere sig, fordi de er sultne. Store undersøgelser viser gode effekter på kvaliteten af uddannelse ved at indføre gratis skolemad. Har jeres skole plads til motion og bevægelse?

Kilde: https://www.youtube.com/@skoleogforldre7825 - Louise Klinge om elevernes seks grundlæggende behov

Louise Klinge:

De voksne kan altid gøre noget, når et barn mistrives

Mistrivsel blandt børn i skolen kan have mange ansigter. Det kan vise sig som social isolation, ondt i maven og udadreagerende adfærd. Men uanset hvordan mistrivsel kommer til udtryk, kan og skal barnets voksne gøre noget ved det, mener børne- og skoleforsker Louise Klinge.

Barnet er aldrig problemet, når en børnegruppe er udfordret.

I 2024 har flere sager om voldelig og problematisk adfærd blandt skoleelever nået offentlighedens søgelys. Det kan vække bekymring blandt både fagprofessionelle og forældre. Men uanset hvordan udfordringerne kommer til udtryk, så kan lærere og pædagoger næsten altid gøre noget ved det, mener børne- og skoleforsker Louise Klinge.

I sin forskning har hun fundet frem til seks grundlæggende behov, som skal være opfyldt for, at et barn kan trives, lære og indgå i et klassefællesskab på en positiv måde. Og når en lærer opfylder behovene hos eleven, kalder hun det, at læreren agerer relationskompetent.

Ligeværd har talt med Louise Klinge om skolens tilstand, hvordan fagprofessionelle kan handle relationskompetent overfor elever, der har det svært, og hvordan de kan undgå at skælde ud. Hun understreger, at sagerne fra 2024 ikke nødvendigvis er et udtryk for et forandret billede. Det kan være enkeltstående sager i medierne.

For få voksne om for mange børn Mange børn går i daginstitution i 8-10.000 timer, fortæller Louise Klinge.

Hun mener, at de dårlige normeringer, daginstitutionerne lider under, er med til at skabe et vanskeligt udgangspunkt for børnene, når de starter i skole.

Hvad ser du, der sker i folkeskolen lige nu?

Som skoleforsker ser jeg, at den ramme, vi har skabt for at bidrage til børns trivsel og udvikling, er mangelfuld. Mange steder har vi én voksen til 28 børn, hvor alle børn helst skal lære det samme på samme tid.

Og de senere år begynder man at se konsekvenserne af, at normeringer i daginstitutionerne har været så dårlige.

Så børn i dag har udfordringer på sociale egenskaber, blandt andet fordi de bruger meget tid i daginstitutioner af for lav kvalitet?

Ja. Og i skolen er der simpelthen færre fællesskabende oplevelser, fordi der kom fokus på den læringsmålstyrede under-

"Når man skælder børn ud, får man over tid mere af den adfærd, man ikke vil have, fordi børnene får sværere ved at kontrollere sig selv og deres adfærd"

Louise Klinge, børne- og skoleforsker

Af Mette Sigrun Nielsen og Lasse Mors foto Agnete Solvej Christiansen

visning tilbage i 2014 (folkeskolereformen gennemførtes, red.). Kombineret med digitaliseringen af folkeskolen, så er der langt mere undervisning, der foregår ved, at eleverne sidder med deres computer og laver mere eller mindre relevante ting. Førhen var det i højere grad didaktik, der involverede børnenes fællesskab meget mere.

Børn sidder som kontorfolk dagen lang Klasseværelset ligner et kontorlandskab, hvor elever på ræd og række stirrer ind i en computer. Et setup, som Louise Klinge mener, at mange børn reagerer på.

Kan man løse skolens problemer indenfor den givne økonomiske ramme?

Der skal tilføres langt flere midler til skolen, blandt andet så lærerne ikke står alene med store børnegrupper. Men meget kan gøres allerede nu. For eksempel kan megen undervisning flyttes væk fra klasselokalet. Op på teaterscenen eller ud i naturen for eksempel, hvor der er plads til kropsligheden, og børnene i højere grad kan fordybe sig i ting, de finder spændende. Det vil frigøre noget tid fra lærerne til at være i gode samspil med de børn, der virkelig har brug for det. Men det kan være rigtig svært på grund af det politiske fokus på høj faglighed som noget udelukkende bogligt.

Er det overhovedet realistisk at arbejde relationskompetent i den økonomiske ramme, der er for folkeskolen i dag? Jeg ser, at alle lærere handler relationskompetent indimellem, men ingen gør det altid. Man kan godt lykkes med at skabe fællesskabende didaktik og være i gode samspil med børnene. Men dels tærer det på lærerne, som underviser for meget og ikke har nok tid til at samle og forberede sig. Og dels er der frustration over ikke at kunne nå alle de børn godt nok.

Hvad vil man få ud af at slå ned på destruktiv adfærd med skældud eller anden straf?

"Jeg ser, at alle lærere handler relationskompetent indimellem, men ingen gør det altid"

Louise Klinge, børne- og skoleforsker

Der er simpelthen for mange børn om for få voksne.

Skal jeg forstå det sådan, at når du ser en lærer, der agerer overvejende relationskompetent, så ser du som regel også et klasserum, hvor der ikke er uro?

Ja, jeg ser en langt højere grad af fordybelse og sundt engagement. Dermed vil der ikke bare være stille. Der vil være en summen. Men der er glade børn, der fordyber sig i verden på mangfoldige måder. Det er det, jeg ser, når en lærer i overvejende grad handler relationskompetent. Så er det børn, der gerne vil det faglige indhold og hinanden og gerne vil følge læreren.

Er der nogle udfordringer ved at arbejde relationskompetent?

Skæld ud ser ud til at virke, fordi det stopper det lige nu og her. Men forskning viser, at det er kontraproduktivt. Man får over tid mere af den adfærd, man ikke vil have, fordi børnene får sværere ved at kontrollere sig selv og deres adfærd. Når læreren skælder ud, pumper der kortisol (stresshormon, red.) ud i barnets blodbaner, fordi det bliver forskrækket. Det tager tre til fire timer, før kortisolniveauet er stabiliseret. Og i den periode har barnet rigtig svært ved at koncentrere sig, lære noget og være en god kammerat. Det kan man ikke, når man er ude af sig selv. Og det betyder, at rigtig mange når at få skældud igen, inden de falder til ro. Derudover går skældud også udover alle de andre børn, fordi de ikke kan koncentrere sig eller tør bede om hjælp.

Hvad skal en lærer gøre, hvis vedkommende står i en tilspidset situation, men ikke vil skælde ud?

"Som skoleforsker ser jeg, at den ramme, vi har skabt for at bidrage til børns trivsel og udvikling, er mangelfuld."

Louise Klinge, børne- og skoleforsker

Nej. Der er svære betingelser for at gøre det. Men de lærere, som i høj grad gør det, får så meget mere tilbage. Det kræver mere følelsesmæssig investering, men omvendt skal du bruge så meget krudt på disciplineringsproblemer, fordi børnene ikke vil følge dit lederskab, hvis du ikke handler relationskompetent.

Skældud er kontraproduktivt

For mange kan skældud virke oplagt at ty til, når der opstår en tilspidset situation. Men det er ifølge Louise Klinge langt fra hensigtsmæssigt, hvis man ønsker ro, koncentration og sunde relationelle samspil i klasselokalet.

Det er en tretrinsraket. Man skal være rolig, nysgerrig og hjælpsom. Det viser betydningen af, at lærere har gode vilkår til at bevare roen og nysgerrigheden i forhold til børnenes adfærd, og at de kan være hjælpsomme og dermed træffe de gode valg. Rigtig mange børn er vant til, at voksne kun mener det, de siger, når de råber. Så det er vigtigt at gøre det tydeligt, at man mener, det man siger, selvom man ikke skælder ud.

Hvis man kommer til at skælde ud, hvordan reparerer man så på det?

Man siger undskyld, når der er ro på, og man ikke er sur længere. Det er et vigtigt signal at sende til barnet om, at vi alle begår fejl og kan sige undskyld for det.

ALlE BØRN FORTJENER LIGEVÆRDIGE

MULIGHEDER

Sophie og Kasper – forældre til Storm, der har særlige behov, og Nora – er medlem af Ligeværd Forældre og Netværk. Følg familien på Instagram på profilen "Vores anderledes familie".

STØT ARBEJDET MED AT SKABE

LIGEVÆRDIGE MULIGHEDER FOR BØRN,

UNGE OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

MED ET MEDLEMSKAB AF LIGEVÆRD

FORÆLDRE OG NETVÆRK

DU FÅR

• Juridisk og socialfaglig rådgivning

• Mulighed for en bisidder

• Et online og fysisk fællesskab

• Medlemsblad

• Adgang til Ligeværds politiske arbejde

Ligeværd Forældre og Netværk er en forening for forældre og pårørende til børn og unge med særlige behov.

Et medlemskab koster 300 kr. om året

Meld dig ind på www.ligevaerd.dk/bliv-medlem

Du støtter

• arbejdet med at sikre børn med særlige behov trivsel i deres skolegang.

• arbejdet med at skabe en ligeværdig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

• arbejdet med at lave en tryg overgang fra STU til job for voksne med særlige behov.

• arbejdet med at sørge for ordentlige botilbud til voksne med særlige behov.

• arbejdet med at skabe fritidstilbud for unge og voksne med særlige behov.

Ligeværd Forældre og Netværk er en del af LIGEVÆRD, som også rummer foreningerne Unge For Ligeværd og Ligeværd Fagligt Forum. Ligeværd arbejder for at forbedre tilværelsen for børn, unge og voksne med særlige behov inden for skole, uddannelse, beskæftigelse, bolig og fritid. Endemålet er at sikre mennesker med særlige behov mulighed for at opbygge og leve en så selvstændig og selvforsørgende tilværelse som muligt. Der er desværre lang vej igen, og det er et arbejde, som kræver en stor menneskelig og økonomisk indsats. Vi er derfor afhængige af støtte fra både staten og civilsamfundet.

Eksperters anbefalinger til håndtering af børns konflikter i skolen

Vil du sikre dit barns trivsel og læring i skolen?

Så tal positivt om alle barnets klassekammerater, deres forældre og skolen derhjemme, når barnet lytter med. Og oplever du konflikter eller andre udfordringer, så skal du gå til læreren eller klassepædagogen.

Sådan lyder anbefalingerne fra flere fagprofessionelle, Ligeværd har talt med. Forskning viser, at et stærkt forældrefællesskab smitter af og giver et stærkt børnefællesskab, lyder det. Og det styrker læring og trivsel for alle børn. Alle har et ansvar for, at det skal lykkes. Derfor har vi samlet en række anbefalinger til det gode forældresamarbejde, hvad enten du er forælder eller lærer.

Anbefalinger til forældre

Gå til læreren eller klassepædagogen

Det er skolen og forældrene, der i samarbejde må hjælpe og støtte alle børn til at være en del af fællesskabet.

Undlad at tale dårligt om andre børn

Forældre påvirker børnefællesskabet langt mere, end de tror. Undlad derfor som minimum at tale dårligt om andre børn derhjemme. Det smitter af på klassen og svækker børnenes fællesskab og læring.

Husk, at der er en årsag til børns udfordrende adfærd Et barn, der slår andre eller forstyrrer undervisningen, gør det ofte i affekt,

fordi barnet mistrives og i forvejen er i modvind. Vejen ud af problemet er, at skole og forældre i samarbejde hjælper og støtter alle børn til at være en del af fællesskabet.

Et stærkt forældrefællesskab understøtter og påvirker børnefællesskabet

Kendskab giver venskab. Når forældrene står sammen, har det positiv effekt på børnene, så det er vigtigt, at forældre interesserer sig for hinanden og de andres børn. Og behandler hinanden med respekt.

Af Lasse Mors og Mette Sigrun Nielsen foto Adobe stock

Anbefalinger til pædagoger og lærere

Skab formidlingsrum for forældrene

Jo mere forældrene kender hinanden, jo stærkere et forældrefællesskab får de. Børnefællesskabet styrkes, hvis forældrene er trygge ved hinanden og informerer hinanden på et andet niveau, end I måske er vant til. Det kan være en fordel at lade forældre til børn med særlige behov komme til orde til et forældremøde.

Tag det i fredstid

Hold forældremøder i 0. og 1. klasse, hvor I taler om, hvad det vil sige at have et eller flere børn med særlige behov i klassen. Effekten er ofte bedre, jo tidligere I tager fat i potentielle udfordringer.

Ingen forældre i klasselokalet

Anbefalinger til forældre til børn, der har det svært i klassefællesskabet

Gå til læreren eller klassepædagogen

Hvis dit barn er udenfor, skal læreren og klassepædagogen være med til at hjælpe det ind. Det er i hele klassens interesse, at alle børn er en del af fællesskabet.

Sig det højt i 0. klasse eller så tidligt som muligt

Bed læreren om at skabe et rum, hvor du kan fortælle om dit barns særlige behov og udfordringer. Det kan være grænseoverskridende, men det kan gøre en forskel for, hvordan der bliver talt om dit barn, hvis de andre forældre forstår, hvilke udfordringer I står med.

Børn i børnehaveklassealderen har kompetencer til selv at lægge madpakker på plads, hænge tasker og jakker på knagen og selv gå ind i klassen. De vokser af det. Ved at forældrene afleverer børnene ved skolens indgang, undgår man forstyrrelser i klasselokalet fra morgenstunden og tydeliggør samtidig, at klasseværelset er børnenes, lærerens og pædagogernes arena.

Til udarbejdelse af anbefalingerne har vi talt med:

Stine Clasen, pædagogisk udviklingskonsulent og medlem af Ligeværd Fagligt Forums bestyrelse

Dorthe Møller Andersen, specialpædagogisk fagkonsulent i Aarhus Kommune

Sannie Ilona Leth, pædagogisk leder på Katrinebjergskolen

Mette Weinreich, forælder til et barn med særlige behov på Rosenlundskolen og lærer på Ejbyskolen i Glostrup

Per Jensen, Børnehaveklasseleder på Rosenlundskolen

Eamonn Rainey, pædagog på BFO Rosenknoppen

På første forældremøde i børnehaveklassen:

Mit barn har særlige behov

Jo mere forældrene kender hinanden og forstår de andre børn, jo stærkere forældrefællesskab får de. Og det smitter af på børnene. Derfor var det en god ide, da Mette Weinreich i børnehaveklassen fortalte de andre, at hendes datter havde særlige behov.

tekst/foto Lasse Mors

"Det var angstprovokerende, fordi jeg skulle fortælle om noget sårbart til nogle mennesker, jeg overhovedet ikke kendte. Det er en enormt sårbar situation at fortælle, at mit barn ikke er i verden på samme måde som deres.”

Mette Weinreich, forælder til barn med særlige behov

Der blev helt stille.

Sådan husker Mette Weinreich minutterne efter, hun havde rejst sig på det første forældremøde i børnehaveklassen på Rosenlundskolen i Skovlunde for at fortælle de andre, at hendes datter Fie har særlige behov.

”Det var angstprovokerende, fordi jeg skulle fortælle om noget sårbart til nogle mennesker, jeg overhovedet ikke kendte. Det er en enormt sårbar situation at fortælle, at mit barn ikke er i verden på samme måde som deres,” siger hun.

Mette Weinreichs initiativ opstod, da hun var begyndt at høre ordet ”snyd” i krogene blandt de andre forældre. Det var snyd, at Fie måtte have en bamse med. At hun blev hentet tidligt hver dag.

”Jeg havde en følelse af, at der allerede var et narrativ om mit barn, og jeg havde brug for at forklare, at der ikke var noget snyd,” siger hun.

Hver tredje forælder til børn med særlige behov oplever for eksempel, at barnets situation har økonomiske konsekvenser for familien. Det viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden. Sådan var det også for Mette Weinreich, som på forhånd havde aftalt med børnehaveklasseleder Per Jensen, at hun ville rejse sig.

”Jeg sagde til dem, at hun bruger sin energi hurtigt, og at jeg derfor har tabt arbejdsfortjeneste, så vi kan passe på hende om eftermiddagen og give hende pauser,” fortæller hun.

Men de tidlige hentninger kom med en pris. En undersøgelse fra Tænketanken Mandag Morgen viser, at børn med særlige behov, sammenlignet med andre børn, oplever at have færre venner i skolen. En oplevelse, som så småt var ved at blive en udfordring for Fie.

”Fie fik ingen legeaftaler, fordi hun ikke stod nede i sfo’en om eftermiddagen. Men hun kan godt lide at lege. Så jeg sagde, at jeg havde et meget stort ønske om, at de andre forældre også ville huske Fie i deres travle hverdag,” siger Mette Weinreich.

En stor hjælp for de andre

En af de afgørende faktorer for et barns plads i klassefællesskabet er blandt andet, hvordan der bliver talt om det barn hjemme hos de andre. I tilblivelsen af dette magasin har Ligeværd været i kontakt med 49 forældre, og størstedelen fortæller, at de har oplevet, at deres barn blev set ned på og bagtalt blandt de andre forældre.

Og ifølge Camilla Vilhelmsen, mor til Liam, gjorde Mette Weinreichs åbenhed en forskel for, hvordan der blev talt om

Fie. Det var en stor hjælp, fortæller hun. ”Liam sagde nogle gange noget om Fie, hvor han undrede sig. Det kunne jeg forklare ham, og det hjalp ham faktisk,” siger hun.

Det blev især tydeligt, da Camilla Vilhelmsen en aften blev ringet op af Mette Weinreich, som grædende fortalte, at hendes søn Liam sammen med en anden dreng havde råbt Fie ind i hovedet.

”Jeg blev ked af, at min søn havde gjort det, når vi herhjemme havde gjort meget ud af at forklare, at Fie oplever sådan noget på en anden måde,” siger hun.

Camilla Vilhelmsen talte derfor med Liam om situationen, og dagen efter kørte de ned til Fie, hvor børnene legede i 2,5 time, mens de voksne drak kaffe.

Den situation husker Mette Weinreich tydeligt. Den et godt billede på, hvilken effekt det har haft på Fies situation, at de andre forældre har forstået, hvad der var på spil, mener hun.

”Det handler om at vise børnene, at selvom der har været en konflikt, så skal det ikke holde os fra at se hinanden. Og hvis vi som forældre kan vise børnene, at vi kan sammen, så kan børnene også sammen,” siger hun.

Hun blev glad for Camilla Vilhelmsens initiativ.

”Det betyder en masse, fordi hun vidste, at Fie havde svært ved at komme i skole i den periode og havde det rigtig svært. Så den konflikt ikke bare står åben, men at Fie ved, at de rækker ud og også passer på hende.”

Stilheden efter fortællingen Tilbage på forældremødet sidder Nadja Vejling, som er mor til Ella.

Hun husker også den stilhed, der fulgte efter Mette Weinreichs fortælling. En stilhed som måske opstod, fordi der blev åbnet et rum, som man ikke er så vant til at gå ind i, mener hun.

”Jeg har ikke oplevet noget lignende før. Så jeg tror også, at vi lige skulle forstå det. Måske blev der også stille, fordi det kan være sårbart at stille spørgsmål,” siger hun.

Men det var en gave, at Mette Weinreich åbnede det rum, mener Nadja Vejling.

”Jeg har bedre kunne forklare Ella, hvorfor Fie får lov til at komme tidligt hjem. Jeg syntes, det var stort af hende og en stor hjælp for mig som mor til et andet barn.”

Hun husker også, at der inden forældremødet var begyndt at opstå historier om Fie.

”Jeg tror, at sådan noget opstår af uvidenhed. Man har ikke vidst, at Fie har nogle udfordringer og har nogle andre behov. Men jeg tror også, at alle forældre nu har fået en forståelse for det, som de tager med hjem til deres børn,” siger hun. Ifølge hende er det at skabe historier om et andet barn noget, man kan komme til at gøre ubevidst. Og derfor er oplysning vigtigt.

Når børn tales frem

Det er børnehaveklasseleder Per Jensen enig i. Det sker ubevidst og ikke af ond vilje.

”Der opstår hurtigt murren i krogene om børn. Mange bliver nok blinde og får skabt sin egen historie derhjemme, hvilket hverken er til gavn for ens eget barn eller det barn, som det går ud over,” siger han.

Sammen med pædagog, Eamonn Rainey, giver han altid forældre mulighed for at rejse sig, hvis de har mod på det. For dem er det en del af deres professionelle ansvar.

”Vi kan og må ikke tolerere, hvis børn bliver udstillet. Det er vores ansvar at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe barnet ved at afmystificere,” siger Per Jensen.

Hvis Mette Weinreich ikke selv havde taget initiativ, så havde de foreslået hende at gøre det, fortæller de. For det kan gøre en stor forskel for, hvilke historier der går om et barn, hvis alle forældre ved, når der er noget alvorligt på spil, som gør, at barnet kan have det svært. Det kan være særlige behov, alvorlig sygdom i familien eller noget helt tredje.

Sammen husker de tilbage på en ud -

adreagerende dreng, de havde igennem 0. klasse for år tilbage. Han var en sød og dejlig dreng, siger de, men de oplevede, at andre forældre ikke ville have, at deres børn legede med ham.

”Hvis man fra starten som forælder får mulighed for at sige, at ens barn nogle gange kommer til at reagere uhensigtsmæssigt, så giver man de andre forældre en forståelse for, hvorfor det sker. Ikke fordi barnet er ondt, men fordi det mangler redskaber og har det svært,” siger Eamonn Rainey.

Derfor siger børnehaveklasseteamet altid til forældregruppen, at de er nødt til at hjælpe hinanden i fællesskabet. Og at ingen børn er onde børn.

”Vores rolle er at fortælle om mangfoldigheden i en klasse og fortælle dem, at vi er nødt til at forskelsbehandle, fordi ingen børn er ens. Og så giver vi ordet videre til de forældre, der gerne vil fortælle noget,” siger Per Jensen, og Eamonn Rainey tilføjer:

”Forældrene er meget taknemmelige og siger, at det er trygt, at vi skaber åbenhed omkring børnene.”

En taknemmelighed, som bekræftes af de forældre, Ligeværd har talt med.

Så vil alle jo bare rejse sig

Men hvis man åbner for, at forældre kan fortælle om sit barns særlige behov, vil alle så ikke gøre det? Det oplever Per Jensen og Eamonn Rainey ikke. På forældremøder tager de selv ansvar for en generel snak om børnefællesskaber og beslutter, hvilke forældre der må rejse sig. De har endnu ikke afvist nogen, der gerne ville.

”Vi kan godt snakke om forskellige behov, hvor vi afmystificerer meget, uden at alle forældre behøver rejse sig og fortælle om deres barn,” siger Per Jensen.

Katrinebjergskolen i Aarhus har en lignende åben tilgang til forældresamarbejdet.

Her holder man stormøder med nye forældre inden skolestart i børnehaveklassen, hvor man informerer overordnet om børns forskellighed og om børn med

"Det

er afgørende, at vi har et tæt samarbejde med forældrene, og det er en investering i børnenes trivsel og læring. Det gør en stor forskel, at forældrene taler godt om skolen og de andre børn og ved, hvad der sker og bakker op om det.”

Sannie Ilona Leth, pædagogisk leder på Katrinebjergskolen

særlige behov. Et højt informationsniveau, som fortsætter ind i skoleåret, fortæller pædagogisk leder Sannie Ilona Leth.

”Vores udgangspunkt er ikke, at man skal stille sig op i klassen og sige til de andre, at ens barn har autisme. Vi tænker de særlige behov ind i et klasserum, at alle skal være opmærksomme på, at vi skal give forskellige rammer for lige deltagelsesmuligheder,” siger hun.

Nogle forældre vil dog gerne rejse sig, fortæller hun. Og så er det klasseteamets ansvar at skabe et trygt rum, hvor de kan tale fra, så forældregruppen kan tale åbent om, hvordan alle børn bliver en del af klassens fællesskab.

Hun understreger, at Katrinebjergskolen har konflikter og udfordringer, ligesom alle andre steder. Men overordnet set er den åbne tilgang en gevinst for alle, mener hun.

”Hvis vi kan få et fællesskab til at fungere, hvor børn vokser op velvidende, at der i mit klasserum er nogen, som skal have tingene på en særlig måde eller tænker anderledes, end jeg gør. Så har vi givet dem en kæmpe gave,” siger hun.

Men det er også en opgave, som skal anerkendes, for ellers kan børnene ikke bære det, mener hun.

”Vi bliver nødt til at have respekt for, at det er anderledes at gå med nogle børn, som for eksempel kan blive rigtig vrede over noget, som det egentlig ikke var meningen, man skulle blive vred over,” siger hun.

Nøglen til at arbejde med børnefællesskaber på den måde går igennem at holde forældrene tæt på. Katrinebjergskolen tilbyder derfor skole-hjem-samtaler hver den første onsdag i måneden til dem, der har behov. To gange om året er det obligatorisk at møde op. For noget kan det lyde som en overbebyrdelse af lærerne, men ifølge Sannie Ilona Leth er hele den åbne tilgang med til at lette hverdagen. Og forældrene overrender ikke de månedlige forældremøder.

"Vi kan og må ikke tolerere, hvis børn bliver udstillet. Det er vores Ansvar at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe barnet ved at afystificere.”

Fie var frisk på morens ide og deltog også selv. Og for at det ikke kun skulle handle om alt det, Fie ikke kan, så sluttede Mette Weinreich af med at fortælle om Fies ADHD-superkræfter. Herefter bad hun børnene fortælle, hvad de tænkte.

”De var så seje til at sidde og følge med, og til sidst rakte alle børn hånden op og fortalte Fie alt det, de syntes, hun var god til. Så det blev sådan en god oplevelse.”

Per Jensen, børnehaveklasseleder på Rosenlundskolen

”Det er afgørende, at vi har et tæt samarbejde med forældrene, og det er en investering i børnenes trivsel og læring. Det gør en stor forskel, at forældrene taler godt om skolen og de andre børn og ved, hvad der sker og bakker op om det,” siger hun.

Ligeværd har været i kontakt med tre forældre til børn på Katrinebjergskolen, som uafhængigt af hinanden bekræfter Sannie Ilona Leths udlægning.

Hvor meget luft har du i din ballon?

Tilbage på Rosenlundskolen i Skovlunde fortsatte Mette Weinreich sin indsats for at afmystificere Fies særlige behov. Da hun havde fortalt forældrene om Fie, besøgte hun en dag klassen i skoletiden efter aftale med datteren. Nu ville hun også fortælle de andre børn om Fies særlige behov. Det gjorde hun ved hjælp af en ballon, som hun pustede op.

”Fies ballon er måske allerede fyldt, når dagen starter. Så har hun brug for pause, sagde jeg, og så lukkede jeg lidt luft ud.”

En oplevelse, som sev hjem til både Nadja Vejling og Camilla Vilhelmsen, der hver især fra deres børn hørte, hvad der var sket i skolen.

”Ella kom næsten stolt hjem og fortalte, at Mette havde været der og gjort sådan og sådan med en ballon. Jeg har en fornemmelse af, at hun fik sin egen forståelse af, hvorfor Fie måtte nogle ting, som de andre børn ikke gjorde,” siger Nadja Vejling.

"Hvis

vi som forældre

kan vise børnene, at vi kan sammen, så kan børnene også sammen."

Mette Weinreich, forælder til barn med særlige behov

Mette Weinreich er på tabt arbejdsfortjeneste. Hun arbejder 67% og har skemafri hver fredag, hvor hun forbereder undervisning hjemme. Alt sammen for at kunne give Fie pauser hjemme og skærme hende fra SFO

Er du ung med særlige behov?

Unge For Ligeværd (UFL) er en forening for unge med særlige behov over 18 år. UFL har klubber i hele Danmark.

Klubberne holder klubaftener 1-4 gange om måneden, hvor de unge kommer på grund af fællesskabet. Eksempler på aktiviteter i klubberne er: Lave mad sammen, snakke, spille brætspil, bowle, tage på udflugt og gå i biografen.

Du skal være medlem af Unge For Ligeværd for at komme til klubaftener. Du er velkommen til at komme til klubaften et par gange for at prøve det, før du bestemmer dig for, om du vil være medlem.

BLIV MEDLEM

Du kan melde dig ind i Unge For Ligeværd på www.ligevaerd.dk/bliv-medlem

Har du spørgsmål, så ring til 86 20 85 70.

Kom med i fællesskabet

Find din klub

På www.ligevaerd.dk/UFL kan du se, hvor de forskellige klubber ligger og finde kontaktinformation.

HAR DU BRUG FOR RÅDGIVNING?

Er du forælder eller pårørende til et barn, ung eller voksen med særlige behov. Og har du brug for hjælp til at forstå lovgivningen, finde det helt rette uddannelsessted til en ung med særlige behov eller noget helt andet?

Vi er klar til at hjælpe med juridisk og socialfaglig rådgivning.

Vores rådgivning "Ligelinie" har åbent

Udvidet åbningstid

Nu kan du også kontakte Ligelinie mandage fra kl. 9-12

mandage fra kl. 9-12 og onsdage fra kl. 13-15.30 på telefon 22 34 30 13 eller på mail

ligelinie@ligevaerd.dk

Henvendelse fra en mor

Hej Julie

Hvad er reglerne for vores datter omkring, hvad hun kan søge om at få i understøttelse, når hun går på STU?

Kan kommunen eksempelvis afkræve, at hun bruger en opsparing, som hun skal bruge til kørekort?

Kommunen har taget adgang til hendes bankkonti og…..

Få svar på mange af dine spørgsmål i Ligeværd Guiden

Inden du kontakter vores rådgivning, er det en god ide at kigge Ligeværd Guiden igennem.

Her har vi samlet svarene på mange af de henvendelser, vi får i vores rådgivning.

Du finder den på ligevaerd.dk/raadgivning

Svar fra Ligeværds rådgivning Ligelinie

Kære Gerda

Jeg har godt nyt til jer.

Siden den 1.1.2014 har en lovændring betydet, at en ung over 18 år, som modtager uddannelseshjælp på et STU-forløb, ikke skal formuevurderes – dog kun i de 3 år, uddannelsen er i gang.

Det betyder, at når hjælpen skal beregnes for en person, der deltager i en STU, skal kommunen altså se bort fra ansøgerens og denne ægtefælles eller samlevers formue. Desuden må…

Når børn slår, er der næsten altid en smertelig historie bag

Det er altid en årsag til, at børn slår. En årsag, de voksne kan gøre noget ved, mener eksperter. Alligevel bliver mange udadreagerende børn udelukket fra klassens fællesskab, og det forværrer den uhensigtsmæssige adfærd. Det her er Mikkels historie.

Tekst/foto Lasse Mors

Iløbet af første klasse begyndte Mikkel at slå og sparke nogle af sine klassekammerater. Men Mikkel gjorde det ikke med vilje, fortæller hans mor Katrine Schultz Jensen.

”Han var ulykkelig, når han kom hjem og sagde, at han ville dø, at de voksne

skældte ud, og at ingen i klassen kunne lide ham,” siger hun.

Udover at slå deltog Mikkel sjældent i undervisningen. Han forlod klassen spontant, kom ikke ind fra frikvarterer, løb sågar nogle gange hjem i skoletiden og fik sværere ved at få venner. Mikkel er

efterfølgende udredt med ADHD, som dengang var ukendt.

Diagnose eller ej var Mikkels adfærd et tydeligt udtryk for mistrivsel, mener Katrine Schultz Jensen - en oplevelse hun deler med mange forældre i lignende situationer.

"Han var ulykkelig, når han kom hjem og sagde, at han ville dø, at de voksne skældte ud, og at ingen i klassen kunne lide ham."

meget mere aktive og arbejde meget mere med vedkommende indhold. Og jeg kan se, at når man ændrer didaktikken, så ændrer barnets adfærd sig også,” siger hun.

I en undersøgelse blandt forældre til børn og unge i alderen 5-17 år med en eller flere psykiatriske diagnoser fra Psykiatrifonden fortæller hver fjerde forælder, at barnets mistrivsel kom til udtryk i form af blandt andet vrede/aggressivitet, uro og sociale udfordringer.

Men selvom forældrene ser adfærden som et udtryk for mistrivsel, er tendensen ofte en anden i den offentlige samtale og blandt forældre til de andre børn i klassen.

I 2024 har flere sager om voldelig og problematisk adfærd blandt eleverne på

flere skoler nået offentlighedens søgelys. Det har fået Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og undervisningsminister Mattias Tesfaye til at sige, at det skal gøres lettere at smide børn ud af skolen. Og i flere debatter på sociale medier kan man læse, at børnene bliver set som uopdragne, og at forældrene får skyld for ikke at tage ansvar for deres børn.

Men hvem er de børn, der slår, krænker eller forstyrrer? Hvorfor gør de det? Er de uopdragne? Er deres forældre uden forældreevne? Eller prøver børnene at fortælle os noget?

Larmende whistleblowers

Det ved Louise Klinge en hel del om. Hun er børne- og skoleforsker, leder af Eduk og medlem af Børnerådet. Og så har hun skrevet ph.d. om lærer-elev-relationer

Hun kalder børn som Mikkel for larmende whistleblowers.

”Vi skal se rigtig meget uhensigtsmæssig adfærd som en naturlig reaktion på et unaturligt miljø, hvor vi beder børnene om at sætte sig ned og tie stille det meste af dagen. Så det er en naturlig reaktion på dårlig didaktik og pædagogik,” siger hun.

I hendes arbejde ser hun i høj grad uhensigtsmæssig pædagogik, hvor det er tydeligt, at det er skolens ramme, der fremkalder de vanskeligheder og den uhensigtsmæssige adfærd, som barnet kan have.

”Børnene viser i virkeligheden, hvad alle børn har brug for, nemlig at være

Trods det peger fagprofessionelle sjældent på deres egen praksis som en del af problemet i sager, hvor der er bekymring for et barns trivsel i skolen. Det viser et forskningsprojekt fra UC Viden om inklusion. I 299 sager peger de professionelle kun i 1% af tilfældene på skolens organisering og ledelse som årsag til problemerne og i 6% på undervisningen. I 13% af tilfældene peger de professionelle på barnets familie, mens de i 80% af tilfældene peger på barnet selv som årsag til problemerne.

Men det er forfejlet at pege på børn og forældre som årsagen til de udfordringer, der opstår i skolen, mener Louise Klinge. Forældre kan ikke fjernstyre deres børn, som hun siger. Og børnenes adfærd kan være forståelig.

”Mange forældre kan handle helt korrekt i forhold til deres børns udvikling, men den ramme, skolen tilbyder, er så uhensigtsmæssig, at barnet reagerer på det,” siger hun.

Uden for fællesskabet

I Psykiatrifondens undersøgelse fortæller op imod hver tredje forælder, at de ingen hjælp får fra hverken skole eller andre i forbindelse med et barns mistrivsel.

Så selvom forældrene ser, at børnene mistrives. Selvom forskning viser, at børnenes adfærd har en årsag, som skolen ofte kan gøre noget ved. Så oplever en stor del af forældrene ifølge undersøgelsen en stor afstandtagen fra skolen i forbindelse med barnets situation.

Det oplevede Katrine Schultz Jensen også.

”Vi har siddet til møder på skolen med jævne mellemrum i 2,5 år, hvor vi oplevede en stemning af, at alle problemer på årgangen var Mikkels skyld,” siger hun.

Skolen indkaldte til trivselssamtaler, men tiltagene virkede ikke, fortæller hun. Mikkel fik for eksempel et andet skema end de andre børn, men efter kort tid ville han ikke følge det, fordi han blev drillet med det.

Katrine Schultz Jensen, mor til Mikkel

Ifølge Katrine Schultz Jensen sagde de andre børn til Mikkel, at han havde et andet skema, fordi han snart skulle skifte skole, og det glædede de sig til.

”Sådan noget finder børn ikke på at sige. Det må komme fra forældrene. Og jeg tror heller ikke, at lærerne har forklaret de andre børn, hvorfor Mikkel fik noget hjælp, så det kunne blive normalt i stedet for, at der skulle opstå historier om, at Mikkel var helt vildt forkert,” siger hun.

Dårlig opdragelse?

I tilblivelsen af den her artikel har Ligeværd været i kontakt med mere end 50 forældre til børn med særlige behov. Og selvom historierne varierer, så ligner de Mikkels på en række centrale punkter.

Forældrene oplever, at de er på overarbejde. At de skal være respektfulde over for skolen, de andre børn og deres forældre. Samtidig skal de være deres børns advokater, når børnene bliver gjort forkerte, ikke får den nødvendige hjælp eller bliver misforstået.

De oplever at blive set ned på på grund af deres børns uhensigtsmæssige adfærd i skolen.

”Det føltes, som om vi fik skæld ud for de ting, han gjorde. Man begynder at tvivle på, om man gør det rigtige, men herhjemme var han jo rolig. Så vi havde svært ved at tro, at Mikkels adfærd skyldtes dårlig opdragelse,” siger Katrine Schultz Jensen.

Ifølge Louise Klinge er en af skolens udfordringer, at mange børn starter i skole uden at være klædt godt nok på til at indgå i fællesskaber, fordi børns sociale udvikling i mange år har været udfordret af for ringe kvalitet i daginstitutionerne. Her tilbringer mange børn 8-10.000 timer i alt for få udviklende samspil, fordi normeringerne med veluddannet personale er alt for ringe.

Samtidig fylder skærme i både børns og forældres liv i en grad, så det risikerer at blive på bekostning af det sociale samspil i familien, mener hun.

”Nogle børn har ikke udviklet selvregulering nok, fordi de ikke har været i tilstrækkeligt mange gode samspil for eksempel i deres daginstitution. Så de

kan have rigtig svært ved at regulere deres adfærd.”

Når man ser på hele barnets liv, giver det derfor ikke mening at pege pilen tilbage på forældrene som eneansvarlige, mener hun.

”De kan ikke fjernstyre deres børn. Det er aldrig bare forældrenes ansvar. Aldrig,” siger hun.

Men Katrine Schultz Jensen følte sig som eneansvarlig både i forældregruppen og i samarbejdet med skolen. For eksempel ville hun gerne have haft skolens opbakning til at formidle Mikkels udfordringer, så de andre forældre måske bedre kunne forstå hans adfærd.

”Jeg tror, at mere åbenhed og mere viden fra skolen kunne komme mange konflikter til livs. Men det er svært at stå med alene som forælder til det barn, som de andre ikke kan lide,” siger Katrine Schultz Jensen.

Rakte selv ud til de andre forældre

Men skolen informerede ikke de andre forældre om Mikkels udfordringer. Katrine Schultz Jensen oplevede også selv at have svært ved at få klare svar på, hvordan det præcist gik i skolen, fortæller hun.

”Jeg fandt først rigtigt ud af, hvad der foregik, da nogle af de andre mødre kontaktede mig og fortalte, at der gik historier om Mikkel i forældregruppen. Han var ”en uopdragen møgunge”,” fortæller hun.

Derfor skrev Katrine Schultz Jensen en fællesbesked på Aula, som Ligeværd har set. Her fortæller hun åbent om Mikkels udfordringer med at gå i skole og beder forældrene kontakte hende, når Mikkel har gjort noget, der ikke var ok. En besked, som mødte blandet modtagelse.

Nogen skrev, at de var kede af Mikkels situation, og at Katrine Schultz Jensen og hendes mand havde fuld opbakning fra dem. Mens andre skrev, at Mikkel startede det hele selv.

”Det gjorde ondt. Vi forsøgte at være åbne og sige, at vi godt vidste, at han gjorde nogle uhensigtsmæssige ting, men at han havde brug for hjælp,” siger hun.

En af dem, som modtog beskeden, var Malene Møller Hansen, som er mor til en anden dreng i klassen.

”Det er åbent og ærligt og et megasårbart emne. Det kræver meget af en som forælder at sende sådan en besked ud til en hel klasse,” siger hun.

Ifølge hende hjalp beskeden ikke meget. Hun har flere gange siden forsvaret

”Jeg slår ikke mere, fordi jeg ikke har lyst til det mere på en måde. På den nye skole er der flere, der vil lege med mig. Jeg får heller aldrig skæld ud på min nye skole. De voksne er meget rarere der og siger tingene så stille og roligt.” - Mikkel

Mikkel i situationer, hvor andre forældre har talt dårligt om ham, fortæller hun.

”Mikkel blev gjort til syndebuk, og de voksne i skolen tog ikke hånd om det. Han blev til et nemt offer for de andre børn, når han kom til at gøre noget for at få opmærksomhed, fordi dårlig opmærksomhed er bedre end ingen,” siger hun.

Forældrene er den usynlige elev

Når et barn bliver gjort til klassens møgunge, er det ikke kun en katastrofe for det barn, det går ud over. Det er en katastrofe for alle børns trivsel og læring, fortæller Dorthe Møller Andersen, som er pædagogisk fagkonsulent i Aarhus Kommune, hvor hun har arbejdet med forældresamarbejde på skoleområdet i 13 år.

Hun refererer til en tidligere kollega, psykolog Jens Andersen, som kaldte forældrene for den usynlige elev.

”Forældrene har enorm indflydelse på børnenes position i klassefællesskabet. De kan tale et barn ind i klassen, og de kan tale et barn ud af klassen,” fortæller hun.

Hun fortæller, at det smitter af på børnene, hvis forældrene stempler et barn som klassens møgunge og syndebuk. At det efterlader barnet uden chancer.

”Syndebukbegrebet kan blive meget stærkt i både børns, læreres og forældres blikke. Vi ser sager, hvor børn går hjem og fortæller deres forældre, at klassens syndebuk har gjort et eller andet, og så viser det sig, at ”syndebukken” slet ikke var i skole den dag,” siger hun.

Og det er fatalt. For når det sker, mister det pågældende barn troen på, at det har værdi i klassen, og så vil den uhensigtsmæssige adfærd kun eskalere, fortæller Dorthe Møller Andersen.

Det var det, der skete for Mikkel, mener Katrine Schultz Jensen, som dog godt forstår, at nogen blev vrede.

”Jeg kan sagtens forstå, at man passer på sit eget barn. Hvis jeg ikke vidste noget om børn med særlige behov, og mit barn kom hjem og sagde, at ”ham der slår mig”, så ville jeg nok også sige, at så synes jeg, du skal finde en anden at lege med.”

Hun havde dog håbet, at historierne ville klinge af, hvis de andre forældre fik

en ramme at forstå Mikkels adfærd ud fra, hvis de forstod, at det var et udtryk for mistrivsel. Men det skete ikke.

Og det forværrede Mikkels situation, fortæller Malene Møller Hansen, som bekræfter Katrine Schultz Jensens fornemmelse af, at der var en stemning om, at problemerne ville forsvinde, hvis Mikkel skiftede skole.

Men ifølge Louise Klinge vil det sjældent hjælpe på problemerne i en klasse at tage et enkelt barn ud.

”Barnet er aldrig problemet. Så hvis man tager barnet ud af klassen, så popper der ofte bare nye ting op, fordi der er en usund kultur i børnegruppen. Så dels kan der være andre børn, der popper op, og dels kan der også udvikle sig en tavshedskultur, hvor man ikke går til de voksne, når noget er svært, fordi det barn, der bliver fjernet, ofte er kammerater med de andre børn,” siger hun.

I dag har Mikkel skiftet skole og ifølge Katrine Schultz Jensen trives han der. Men i tråd med Louise Klinges pointe er der stadig problemer i den gamle klasse, fortæller Malene Møller Hansen.

”Der er stadig problemer. Børn og forældre snakker stadig grimt til hinanden

og behandler hinanden uordentligt. De har haft trivselslæreren på drengegruppen, og det har hjulpet lidt. Men det er ikke nok overhovedet, og problemerne er ikke forsvundet, bare fordi Mikkel er væk,” siger hun.

Ligeværd har valgt ikke at nævne navnet på Mikkels gamle skole, da den enkelte skole er irrelevant. Historien er generel og afspejler en oplevelse, som mange børn med særlige behov og deres forældre deler. Dog har den pågældende skole fået mulighed for at medvirke. Skolen har valgt ikke at kommentere historien.

"Mange forældre kan handle helt korrekt i forhold til deres børns udvikling, men den ramme, skolen tilbyder, er så uhensigtsmæssig, at barnet reagerer på det."

Klinge, børne- og skoleforskerl

Louise

Kager der smager elendigt:

Ny teatergruppe vil vise dig, hvordan børn med autisme oplever verden

Børn med autisme oplever ofte at blive misforstået i skolen.

Med teatrets virkemidler vil Novas Ark give sit publikum en fornemmelse af, hvordan verden kan opleves i kroppen på et barn med autisme.

Du har en vingummibamse i hånden.

Først skal du lægge den ind under din armhule. Så skal du sætte den fast under din sko, trampe på den og tage den op i hånden igen.

Synes du, det virker meningsløst? Så er det netop meningen.

Mange børn med autisme oplever, at de opgaver, de får i skolen, er meningsløse, og at de kommer i problemer, fordi de ikke forstår, hvorfor de skal løse dem.

Med øvelser som vingummibamseøvelsen vil teatergruppen Novas Ark give sit publikum en kropslig fornemmelse af, hvordan børn med autisme ifølge dem kan opleve at gå i skole. En oplevelse, som mange børn med særlige behov deler.

”Teatret giver en helt anden oplevet erfaring. Det kommer ind igennem hjertet

i stedet for at komme ind igennem intellektet,” siger kunstnerisk leder Birgitte Marie Arnkjær.

Sammen med antropolog Line Rostrup Henningsen har hun udviklet forestillingen Autonome Autister, fordi de begge har børn med autisme, som har følt sig misforstået i både almen- og specialklasser. Blandt andet når børnene har sat spørgsmålstegn ved opgaver, som forekom dem meningsløse.

”Vingummibamseøvelsen er selvfølgelig karikeret. Børn møder ikke den type opgaver,” siger Line Rostrup Henningsen og fortæller, at det er de følelser, teatret vækker, der er centrale.

At forklare det svære nemt

Alle børn med autisme har brug for visuel struktur og tydelig kommunikation.

Sådan lyder en af de fordomme, som Novas Ark vil gøre op med. For nogle gange er det rigtigt, men ikke altid, mener de. Mange med autisme profiterer for eksempel af visuel struktur, men nogle har måske brug for noget andet.

Og det har de to skuespillere, som også begge har autisme, haft svært ved at formidle på en måde, som kunne give en meningsfuld dialog. De har oplevet, at børnenes diagnoser har stået i vejen for, at lærerne har kunne se andre løsninger

end dem, der kendetegner diagnoserne. Men børn med autisme har forskellige behov, siger de, og derfor er lydhørhed og fleksibilitet i forhold til den enkelte vigtigt.

”Så vi ville forklare det på en anden måde uden at belære nogen. Med teater kan vi forklare det ved hjælp af humor og billeder på en måde, som får en til at grine og hygge sig lidt med det,” siger Birgitte Marie Arnkjær.

Stykket består af øvelser, der inddrager publikum, klassiske teaterscener, personlige fortællinger og videndeling, der minder om forelæsninger. Så der er noget for enhver måde at lære på, forklarer de.

Det autistiske kaffebord I pausen fortsætter Autonome Autister i en slags totalteater for dem, der har lyst til at udfordre sig selv.

Tekst/foto Lasse Mors

"Teatret giver en helt anden oplevet erfaring. Det kommer ind igennem hjertet i stedet for at komme ind igennem intellektet."

Birgitte Marie Arnkjær, kunstnerisk leder og skuespiller i Novas Ark

det autistiske kaffebord er der bare hverken skraldespand eller skjulesteder. Du er nødt til at vise, at du ikke kan lide det, du har fået.

Og når det sker, vil du møde antropologen, nådesløst spillet af Line Rostrup Henningsen, som råbende spørger, hvorfor du ikke spiser op. Foran alle de andre.

”Fordi man oplever tit som autistisk barn: Du må da ikke spytte kagen ud, det er da uhøfligt. Men hvor man måske står med en kage, som eksploderer inde i munden,” forklarer hun.

En oplevelse værd

Novas Ark har ambitioner om at lave nye stykker til forældre og børn. Men i første omgang er stykket Autonome Autister målrettet lærere.

”Mest af alt betyder det noget, hvis lærerne forstår de her børn på en anden måde, når de går derfra. For så kan de også bedre kommunikere det til de andre børn i klassen,” siger Birgitte Marie Arnkjær.

Noget af det, børn med autisme kan opleve, er følelsen af manglende kompetence. Ikke kun at opleve opgaver som meningsløse, men også at føle sig ude af stand til at løse dem. Det udsættes publikum også for i slutningen af vingummibamseøvelsen.

Man kan vælge det såkaldt neurotypiske kaffebord, hvor alt er normalt. Men vil man på egen krop opleve, hvordan et kaffebord kan føles, hvis man har autisme, så kan man vælge det autistiske kaffebord.

”Autister kan have forstærkede sanser, og nogle smage og konsistenser, som for andre er helt normale, kan føles helt forkerte i munden,” siger Birgitte Marie Arnkjær, og Line Rostrup Henningsen forklarer:

”Ved det autistiske kaffebord kan man risikere at blive sansemæssigt udfordret. For nogen smager kagerne, teen og kaffen ret heftigt anderledes, end man forventer.”

Oplevelsen af at gå frem mod et kaffebord, hvor man vitterligt ikke ved, hvad der venter, er rasende ubehagelig. Stressende. Og stress kan føre til midlertidigt

kropslige funktionsnedsættelser for nogle med autisme. Inden man går til kaffebordet, skal publikum derfor vælge et eller to benspænd.

Blandt andet kan man vælge at tage et par grillhandsker på - et motorisk benspænd, som skal illustrere, at nogle bliver klodsede.

”Det kan være ekstremt svært at hælde en kop te op uden at spilde, fordi man er så stresset over alle de mennesker. Hvis man har grillhandsker på og samtidig har et lydspor i ørerne, som spiller en lille melodi og siger, gad vide om jeg kan det her? Så kan det måske give en ide om de udfordringer, man som autist kan have med sådan et kaffebord,” siger Line Rostrup Henningsen.

Når alle har taget for sig, vil nogen opleve, at det hele smager herligt. Andre vil få brug for at spytte kagen ud igen. Ved

”De skal udføre en vingummibamsedans, som ingen kan følge,” forklarer Birgitte Marie Arnkjær, som er uddannet koreograf og instruerer den komplicerede dans.

”Det kan de ikke. De skal prøve at blive bedt om noget, som de ikke kan,” siger hun.

Til sidst beder Birgitte Marie Arnkjær sit publikum om at spise vingummibamsen, fortæller Line Rostrup Henningsen.

”Det bliver bremset, inden nogen af ren og skær lydighed spiser den. Men at få at vide, at man skal gøre noget, man ikke har lyst til, kan autister også føle i skolen. Uden at blive mødt med forståelse, fordi det så ikke er noget, der er almindeligt at sige nej til.”

Novas Ark optrådte til Ligeværds STU Træf torsdag den 18. april på Hotel Nyborg Strand.

Kommunikationsdirektør i Salling og formand for Ligeværd:

Det handler om at være ligeværdig i tilværelsen

Ligeværds formand

Henrik Vinther Olesen er drevet af at hjælpe dem, der ikke selv kan. For ham er det vigtigt, at børn, unge og voksne med særlige behov ikke er tilskuere i eget liv, men derimod er aktive deltagere. I maj 2024 blev han genvalgt som formand for Ligeværd.

Tekst/foto Lasse Mors

Henrik Vinther Olesen tager lige to telefonopkald og svarer på en mail, inden han lægger telefonen til side med bagsiden opad.

”Så er den på lydløs. Jeg er klar,” siger han.

To gange har Henrik Vinther Olesen været nødt til at udskyde interviewet på grund af en tætpakket kalender, inden det endelig lykkedes at finde tid. I en frokostpause i restauranten på Salling Rooftop. Midt imellem telefonopkald, mails, møder og vigtige beslutninger, som udgør Henrik Vinther Olesens arbejde som direktør for kommunikation, bæredygtighed og public affairs i Salling Group.

Men hvor han med sin travle hverdag har trukket sig fra alt andet frivilligt bestyrelsesarbejde, så har han valgt at genopstille som formand for Ligeværd. Og i maj 2024 blev han genvalgt.

”Ligeværd handler, mens de tænker. Det er der meget få, der gør, og det kan jeg godt lide ved Ligeværd,” siger han.

Det skal ikke forstås sådan, at man handler uden at tænke sig om, understreger han, for Ligeværds handlinger hviler på et godt og langt grundlag. Men det er den handlingsorienterede tilgang, der gør, at Henrik Vinther Olesen vælger at lægge sine frivillige kræfter her frem for så mange andre steder.

”Arbejdet er orienteret mod sagen og mod, at vi får noget til at ske i forhold til unge. Vi finder noget, som er i ubalance. Vi inddrager de aktører, der er på området for at finde ud af, hvad problemet er. Og så handler vi på det,” siger han.

”Det er ikke en organisation, der orienterer sig mod en bestemt lidelse eller sygdom. Det handler om tilværelse og det at være ligeværdig i tilværelsen. Det kan jeg godt lide.”

Forpligtelsen til at hjælpe

Henrik Vinther Olesen er drevet af det, han kalder en forpligtelse til at hjælpe dem, der ikke kan selv. Ifølge ham er ethvert fællesskab og ethvert samfund kendetegnet ved, hvordan det tager sig af dem, som ikke selv har valgt at stå uden for.

”Der er rigtig mange af dem, jeg har mødt i Ligeværd, som kan leve både gode og hele liv. Men der er også nogle ting, de har brug for hjælp til, hvor den måde, vi laver samfund på i dag, svigter dem,” siger han.

For eksempel peger han på MitID og den samlede digitalisering af den offentlige forvaltning. Et system, som med Henrik Vinther Olesens ord ikke er lavet for at genere nogen, men som får den utilsigtede effekt, at nogle bliver umyndiggjort.

Medinddragelse som drivkraft

Oprindeligt trådte Henrik Vinther Olesen i efteråret 2022 til som konstitueret formand på en trist baggrund, da den tidligere formand Jørn Lehmann døde efter længere tids sygdom. Men når sædet er tomt, skal nogen jo sidde der, fortæller Henrik Vinther Olesen. Så da han blev spurgt, sagde han ja med den hensigt, at der skulle findes en anden til den kommende generalforsamling.

”Men så vokser det jo på en. Så på den måde er det ikke unaturligt at tage et år mere,” siger han.

"Ligeværd handler, mens de tænker. Det er der meget få, der gør, og det kan jeg godt lide ved

Ligeværd."

Henrik Vinther Olesen, formand for Ligeværd

”Jeg mener, at det er et problem, at unge skal have en voksenven for at kunne bruge systemet. Der er mange, der gerne vil hjælpe, og langt henad vejen skal det nok gå. Men vi er nødt til at tænke i at lave nogle løsninger, så de unge kan hjælpe sig selv,” siger han.

For selvom det måske nok skal gå, så handler det for Henrik Vinther Olesen om hele det værdisæt, som Ligeværd bygger på. At vi som samfund skal give unge og voksne med særlige behov mulighed for så vidt muligt at klare sig selv.

”Det handler om ”Lige Værd”. De skal ikke være tilskuere til deres eget liv, men være deltagere i det. Jeg mener, at man som fællesskab har en pligt til at tage den rolle på sig, at det skal kunne lade sig gøre,” siger han.

Dengang var opgaven at sørge for at sikre en blød landing efter den tidligere formands død. Men godt i gang med sin anden periode som valgt formand har Henrik Vinther Olesen sat sit eget præg. Og for ham at se er Ligeværds fordel, at foreningen favner så bredt.

”Der er kæmpe forskel på, om man er erfaren akademiker, som nogen har udpeget til bestyrelsen, på at være forælder og på at være et ungt menneske, som kæmper med ikke at være helt så godt hjulpet som sine jævnaldrende,” siger han.

Og derfor er en af hans fornemmeste opgaver som formand for en bred hovedbestyrelse at sikre, at alle bliver hørt.

”Når vi har et fælles projekt, så skal vi jo sørge for at høre alle de stemmer, der er. Så kan vi ikke alle sammen være enige hver gang, og vi kan ikke gøre det, alle siger. Men vi kan sørge for, at alle føler sig hørt. Og det er vigtigt for mig,” siger Henrik Vinther Olesen.

At give noget tilbage

Nogen vil måske mene, at det er et scoop for Ligeværd at have en formand, som sidder i en lederstilling i Danmarks største dagligvarekoncern. Andre at det også er en lidt mærkværdig kombination. For Henrik Vinther Olesen er det naturligt.

”Salling er jo en sjov virksomhed, fordi den er kommerciel og gennemsyret af at være købmand. Men Salling er jo også ejet af nogle fonde, som har to formål. Og det ene formål er at give noget tilbage til samfundet,” siger han og lader hånden glide bydende igennem luften for at pege på tagterrassen på den anden side af restaurantens vinduer.

Terrassen er delvist doneret af fondene og offentligt tilgængelig. Herfra kan man se ud over hele Aarhus i en 360 graders panoramaudsigt, og flere gange månedligt er der gratis kulturelle oplevelser for et bredt publikum.

”Det er også en af grundene til, at jeg synes, det er interessant at være her,” siger han.

Han ved ikke, om Sallings måde at give tilbage til samfundet og Ligeværds måde at arbejde på har noget med hinanden at gøre. Men han er glad for at kunne kombinere det, siger han. Og spørger man ham, hvordan han kombinerer de to ting, så slår han en varm latter op.

”Tidsmæssigt? Der vil jeg sige dårligt.”

Men i forhold til opgaverne bruger han sin faglige baggrund som journalist både i Salling og Ligeværd. Med sine egne ord er han god til at finde ud af, hvad en sag handler om, hvem der skal involveres, hvornår det skal være færdigt, hvad det kræver af ressourcer og så komme i gang.

”Jeg tror folk, der kender mig, vil sige, at jeg er relativt god til at træffe en kvalificeret beslutning på et spinkelt grundlag, så vi kan komme videre. Og det fornemmer jeg, at Ligeværd kan og vil. Jeg bryder mig ikke om at tromle hen over folk, men vi skal også videre.”

Hovedbestyrelsens potentiale

Henrik Vinther Olesen er vokset op i en lille landsby nord for Thisted. Og at han er rundet af den vestjyske muld, bliver tydeligt, da snakken i slutningen af interviewet falder på hans karriere som politiker for De Radikale. Han duede ikke som politiker, siger han, blandt andet fordi han ikke gad gå og tage selfier.

”Det er jo en del af det. Men der hvor jeg kommer fra, er der et ordsprog, der hedder: Du kan ikke gøre noget, uden det også handler om dig. Men hvis det kun handler om dig, så skal du ikke gøre noget,” siger han.

Og det er vigtigt for Henrik Vinther Olesen at holde fast i, at det ikke handler om ham. Det handler om børnene, de unge og de voksne. Og til at komme videre med arbejdet i Ligeværd er der en bestyrelse, som han venter sig meget af.

Han mener, at der er en energi i den, som skal udnyttes. Ikke tøjles, men flyttes derhen, hvor man sammen kan finde nye og spændende opgaver at give sig i kast med.

”Vi har samlet nogle engagerede mennesker fra foreningerne, som kommer med et engagement, som er uomtvisteligt. Det gælder de unge og de voksne, som kommer med blikket fra deres hverdag. Det gælder skolerne, som er der, hvor de unge er. Og det gælder forældrene,” siger han.

Kombineret med en række fagpersoner, som er bredt funderet på flere områder, ser han et stort potentiale.

”Jeg tror, at hovedbestyrelsen har en bredde, der gør, at vi både kan belyse de emner, vi vil arbejde med og samtidig omsætte vores ideer til virkelighed,” siger han.

Og her slipper Ligeværd sin siddende formand for en stund. Fordi netop virkeligheden venter. Den virkelighed, der med hans egne ord handler om, at vi jo alle sammen skal have brød på bordet. Han har et møde i Fiskergade, hvor Salling har sin bagindgang.

"Jeg mener, at det er et problem, at unge skal have en voksenven for at kunne bruge systemet. Der er mange, der gerne vil hjælpe, og langt henad vejen skal det nok gå. Men vi er nødt til at tænke i at lave nogle løsninger, så de unge kan hjælpe sig selv."

Henrik Vinther Olesen, formand for Ligeværd

KOM OG BLIV INSPIRERET INDENFOR:

• STU

• SPECIALEFTERSKOLE

• FRI FAGSKOLE

• GYMNASIE

• HØJSKOLE

• BESKÆFTIGELSE

Messen er for unge med særlige behov, forældre, lærere og vejledere.

AARHUS DEN 24. SEPTEMBER 2024 KL 9.30 —17.00

Aarhus Rådhus Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Nyt uddannelseskatalog ude nu

Hvis man er barn eller ung med særlige behov, kan det være svært at finde det rette skole- eller uddannelsestilbud. Det vil Ligeværd gerne hjælpe med. Derfor udgiver vi dette uddannelseskatalog med over 70 skoler og uddannelsessteder.

Vi håber, at det kan hjælpe både forældre, børn og unge til at finde vej til netop det sted, der passer den enkelte bedst.

Find det på www.ligevaerd.dk

Politisk frontløber for børn, unge og voksne med særlige behov

Esben Kullberg har sat børn, unge og voksne med særlige behov på den politiske dagsorden gennem 10 år. I anledning af jubilæet tegner Ligeværd et portræt.

Af Lasse Mors foto Jonatan Rønn

Man kan godt tillade sig at tilskrive Esben Kullberg en stor ære for, at børn, unge og voksne med særlige behov har en tungere politisk stemme i dag end for ti år siden. Det budskab giver genlyd, når man spørger, politikere, interesseorganisationer, uddannelsessteder og medlemmer af Ligeværd, hvilket aftryk Esben Kullberg har sat gennem sine 10 år som direktør for Ligeværd.

En af dem er børne-, undervisnings-, og handicapordfører Anni Matthiesen (V).

”Man skal altid passe på med at give den fulde ære til en person, fordi selvfølgelig har han også haft nogen omkring sig. Men jeg vil sige det på den måde, at Esben har været frontløber og dermed også kan klappe sig selv på skulderen, fordi der har han virkelig flyttet noget de sidste 10 år,” siger hun.

Anni Matthiesen har siddet i Folketinget siden 2011 og har flere gange talt med Esben Kullberg, siden han blev ansat som direktør for Ligeværd i 2014. Gennem årene har hun lært Esben Kullberg at kende som en troværdig sparringspartner, når hun har siddet med omkring forhandlingsbordet på bl.a. stu-området. Og hans arbejde har ført til, at Ligeværd generelt har en stemme på Christiansborg, mener hun.

”Jeg tror, der er væsentligt flere i dag på Christiansborg, der har kendskab til Ligeværd end for ti år siden. Så jeg synes, at vi som politikere er bevidste om, at Ligeværd er nogen af dem, som vi også bør og skal lytte til.”

Ligeværds DNA

Tilbage i 2014 var Bent Mikkelsen som formand for Ligeværd Forældre & Netværk med til at ansætte Esben Kullberg, og det er der mange, der er glade for, fortæller han. Men det var et sats at vælge ham.

”Det sikre valg havde været at tage en scient.pol,” siger Bent Mikkelsen og husker, at Esben Kullberg skilte sig ud på sin baggrund.

Han er uddannet teolog, har arbejdet som præst, billedkunstner og som ledelseskonsulent og har en MA i retorik. Inden han blev ansat i Ligeværd, var han rektor på Aarhus Kunstakademi.

”Han havde en anden tilgang til mennesker, samfund og unge menneskers udvikling. Jeg tror også, det er det, han høster stor anerkendelse for i politiske kredse. Han mestrer at se helheden.”

At se det hele menneske er Ligeværds DNA, siger flere af de i alt 10 kilder, der

"Han

er meget opmærksom på os, som måske ikke altid vil sige noget af os selv. På den måde er han rigtig god til at sørge for, at vi også får sagt vores meninger til forskellige ting, og så lytter han til det, vi siger."

Daniel

Dagø, formand for Unge For Ligeværd, UFL

har udtalt sig om Esben Kullberg til artiklen. Et DNA, som Esben Kullberg ifølge Bent Mikkelsen har gjort endnu tydeligere gennem årene.

”Vi siger ikke bare, at vi skal have flere penge, og overførselsindkomsterne skal stige. Vi er med til at udvikle de muligheder, som vores børn og unge skal have. Med Esben i spidsen har Ligeværd en profil, som er absolut anerkendt, som man lytter til, og som laver udviklingsprojekter, der bliver lagt mærke til,” siger han.

Målgruppen i centrum

Udgangspunktet for Esben Kullbergs arbejde er altid at rette fokus mod de børn, unge og voksne med særlige behov, som det hele handler om. Det siger blandt andre Daniel Dagø, som er formand for Unge For Ligeværd, UFL.

”Jeg ser ham som en, der tager vare på os unge, og det virker altid, som om han er mest for os. Han laver jo lige så meget igennem de andre foreninger. Men jeg har altid en følelse af, at vi er de vigtigste,” siger han.

Måske er det en af de vigtigste grunde til Esben Kullbergs succes med at give Ligeværds målgruppe en tungere politisk stemme. Han kan noget særligt med at møde mennesker, leve sig ind i deres liv og formidle deres verden videre, lyder det fra flere. Og empatien for både børn, unge og voksne og deres stemmer, har også Daniel Dagø lagt mærke til.

”Han er meget opmærksom på os, som måske ikke altid vil sige noget af os selv. På den måde er han rigtig god til at sørge for, at vi også får sagt vores meninger

til forskellige ting, og så lytter han til det, vi siger.”

Det er Kim Dyrvig enig i. Han har været medlem af UFL siden 1992 og er i dag 50 år gammel. Men ifølge ham er Esben Kullberg ikke kun god til at formidle målgruppens stemme videre. Han er også god til at tale til dem, så de forstår ham.

"Med Esben i spidsen har Ligeværd en profil, som er absolut anerkendt, som man lytter til, og som laver udviklingsprojekter, der bliver lagt mærke til."

Bent Mikkelsen, tidligere formand for Ligeværd Forældre & Netværk

”Esben er den bedste leder, vi nogensinde har haft. Han er god til at forklare tingene, så vi kan forstå, hvad han siger. Det er ikke alle, der kan det,” siger han.

Store organisationsforandringer

Den evne bemærker Lena Donkjær også. Hun er vicedirektør på Ligeværds sekretariat, og sammen med kun én anden har hun været ansat længere tid end Esben Kullberg.

”En del af hans job er jo også nogle gange at være mødeleder for en divers gruppe mennesker. Men Esben er dygtig til at være i øjenhøjde med alle, han taler med,” siger hun.

Da Esben Kullberg blev ansat, husker hun, at det hurtigt stod klart, at han ville give de unge en politisk stemme. Og at han ville gøre det dels gennem organisationsforandringer, dels gennem alliancer.

”Han lavede store organisationsforandringer og fik gjort Ligeværd til en udadvendt organisation.”

Ifølge hende kan Esben Kullberg både se og beskrive et mål og samtidig sætte handling bag ordene. Når hun tænker tilbage på den organisationsforandring, som Esben Kullberg var primus motor for, så træder medinddragelsen for hende frem som et afgørende element. For ham var samarbejdet med baglandet nemlig afgørende, da han satte sig i direktørstolen for 10 år siden, fortæller hun.

”Han tænker medinddragelse ind i det, han laver. Og der synes jeg, at han udmærker sig med at være transparent omkring sit lederskab. Det med at have de her mål kræver jo også, at man er entreprenant, dynamisk og strategisk. Og de tre ting koblet sammen med transparent lederskab er det, jeg synes, han har været dygtig til.”

At skabe alliancer

En af de alliancer, Esben Kullberg har skabt, er stu-alliancen. Et talent, som ifølge Mogens Wiederholt, direktør i CP Danmark, er en af Esben Kullbergs store styrker.

”Et af de mærker, som Esben helt tydeligt har sat på den her verden, er stu-alliancen. Det at samle den store gruppe af meget forskelligartede interesser om det fælles mål i stu-alliancen og opnå de resultater, som vi rent faktisk har opnået,” siger han.

Stu-alliancen bliver uden undtagelse fremhævet, når snakken går på Esben Kullbergs talent for at skabe alliancer. Her er flere organisationer gået sammen for at styrke sin stemme i den politiske debat. Og det har ført til betydelige aftryk på den nye stu-lov, fortæller Mogens Wiederholt. Men de gode resultater er ikke en selvfølge.

”Han er god til at skabe relationer og til at få skabt et rum, hvor vi kan være fælles om det, vi er fælles om. Mens det vi ikke er fælles om og er uenige om, det kan vi holde uden for det rum og gå med hver især,” siger han.

Spørger man Mogens Wiederholt, om CP Danmark har fået en stærkere politisk stemme af Esben Kullbergs arbejde, så er svaret klart.

”Ja, det har vi helt sikkert – fordi det er lykkedes at skabe og holde sammen på en alliance. Det er meget karakteristisk for den person, Esben er, og det har givet vildt gode resultater i stu-alliancen.”

Politisk indflydelse i baglandet Den politiske indflydelse er heller ikke gået ubemærket hen i Ligeværds bagland, hvor det har stor betydning, at unge med særlige behov med Esben Kullberg har fået en stemme på Christiansborg. Det fortæller direktør for Erhvervsskolen Vestjylland, Claus Tobler.

”For os som udbyder er det helt afgørende, at vi kan præge den politiske dagsorden. Vi har ikke musklerne til at skulle lægge energi i at præge landspolitiske beslutninger og initiativer. Det kan vi via Ligeværd - takket være det arbejde, Esben har gjort,” siger han.

Adgangen til politisk indflydelse bemærker flere uddannelsesleder, Ligeværd har talt med. En af dem er Kim Blach Pedersen, som er forstander på Strømmen i Randers. Som årsag til den udvikling peger han på de organisationsforandringer, som Esben Kullberg skabte gennem sine første år som direktør.

”Han har bidraget til, at vi har fået skabt en forening, som giver fagprofessionelle et fællesskab, de pårørende et fællesskab og de unge et fællesskab. Og som favner hele målgruppen på en anden måde end før,” siger Kim Blach Pedersen.

Flere peger på, at det unikke ved Ligeværd er, at foreningen med sine forskellige

medlemsorganisationer kan perspektivere en sag fra tre vinkler. At Esben Kullberg så den styrke og har formået at samle al den viden, har stor betydning for, hvor Ligeværd er i dag, mener Claus Tobler.

”Ligeværd har jo mange forskelligartede indsatser og spænder ret bredt. Jeg synes, han har været god til at samle den paraply, som Ligeværd er, og skabe noget klarhed over, hvad det samlede arbejde handler om, så tingene også er bundet sammen,” siger han.

Og resultatet af at samle organisationen og binde tingene sammen står klart, som Lena Donkjær udtrykker det.

”Det har givet større gennemslagskraft politisk for en målgruppe, som ellers godt kan falde ned imellem to stole. Han har givet det en politisk vinkel, som har skabt større synlighed omkring, hvad det vil sige at være ung med særlige behov.”

"Et af de mærker, som Esben helt tydeligt har sat på den her verden, er stu-alliancen."

Mogens

Wiederholt,

direktør i CP Danmark

UD AF SORGEN SKABTE JULIE ET FÆLLESSKAB FOR FORÆLDRE TIL BØRN MED SÆRLIGE BEHOV

#Forældre Til Et BarnMedSærligeBehov

Af Helene Kaas foto Julie Brandt, Eva Walther

Julie Brandt er kvinden bag fællesskabet StjerneA. Et fællesskab for forældre til børn med særlige behov – både fysiske og mentale. StjerneA er skabt ud fra ønsket om at ville gøre noget godt for de forældre, der hver dag kæmper for at give deres børn med særlige behov den bedst tænkelige tilværelse. Sådan en forælder var hun selv, indtil hun mistede sin søn Alfred i august 2021.

Et afslag fik en ide til at spire Nætterne var stille, men tankerne larmede i Julies hoved. Sådan var det mange nætter i perioden efter, hun havde mistet sin søn, Alfred, på bare 2 år. En nat begyndte hendes tanker at kredse om at gøre noget godt for forældre til børn med særlige behov, og det blev starten på StjerneA, fortæller Julie:

”Da Alfred døde, havde jeg svært ved at finde ud af, hvem jeg var. Jeg havde problemer med at sove. Jeg tænkte meget om natten. Vi havde søgt om at blive medlem hos en fond mens Alfred stadig var i live. En fond som favner familier, der har det svært. Det havde vi virkelig brug for, men vi fik afslag. Det gjorde ondt. Det havde jeg svært ved at slippe. Også fordi jeg kendte andre, der også havde søgt hos fonden og fået afslag. Den nat tænkte jeg på det her kæmpe online univers, jeg er en del af. Vi forældre til børn med særlige behov sidder jo i hele Danmark og skriver sammen – og de var

mine tætteste allierede. Vi skrev om alt mellem himmel og jord. Og den nat begyndte jeg at tænke på alle de forældre, der stadig sad i alt det hårde, som jeg var kommet på den anden side af. Jeg havde bare lyst til at gøre noget godt for dem. Jeg tænkte, at vi kunne mødes og drikke en kop kaffe”.

Fra ide til succesfulde fællesskabsevents

Julie kunne ikke slippe ideen, og en nat delte hun ideen med en anden mor til et barn med særlige behov, som lige som Julie var vågen den nat. En mor som med tiden er blevet en veninde. Julie fortæller, at det er noget, der gør sig gældende for det fællesskab på sociale medier, som mange forældre til børn med særlige behov er en del af. Der er altid en – døgnet rundt – som er parat til at gribe dig, når sorgen, frustrationen, vreden eller andre store følelser er ved at overmande dig.

Veninden sagde go go go. Og det gjorde Julie. Hun kontaktede sin bror, som er køkkenchef på Scandic Aarhus City og spurgte om de ville lægge lokaler til et arrangement med 20-30 tilmeldte. Det var ca. så mange Julie regnede med at hun kunne samle. Det var de klar på, så Julie lavede et opslag på sin Instagramprofil og tilmeldingerne trillede ind. 10…20…30 og lynhurtigt var der 75 tilmeldte. Julie fortæller, at arrangementet blev en kæmpe succes. Der blev snakket, snakket og snakket.

Det er 2 år siden, og der har nu været fire udsolgte StjerneA-arrangementer. Allerede til det andet arrangement var der 150 tilmeldte og forældre på venteliste. Inden for det første døgn var der udsolgt.

Forældre fra hele landet mødes og bliver en del af et fællesskab

Det er tydeligt, at Julie er lykkes med at skabe noget helt ekstraordinært for forældre til børn med særlige behov. Her sætter hun ord på, hvad StjerneA kan:

”Hjertet i StjerneA er fællesskabet. Deltagerne skal gå fra et event med følelsen af, at de ikke er alene, for det er den følelse, man får, når man får et barn med

Du kan følge med i StjerneA på Instagram og Facebook, hvor Julie snart fortæller om det næste event. Hvis du søger på #Stjernea, får du en fornemmelse af, hvorfor Julies events er udsolgt.

en diagnose. Forældrene kommer fra hele landet. Nogle kører sammen. Nogle tager toget. Nogle er gengangere og hver gang er der nye forældre. Vi starter med kaffe og kage. Deltagerne sidder fordelt rundt ved en masse borde, og derefter tager vi en runde, hvor mikrofonen går på tur. Alle fortæller lidt om sig selv og hvem de er forælder til. Det tager usandsynligt langt tid, men det er så vigtigt, for her kan man også fortælle, hvis der er noget særligt, man kæmper med lige nu, for det kan jo være, at der sidder nogle andre i lokalet, som sidder i samme situation. Om aftenen er der middag, og så er baren åben med gode priser. Det udvikler sig næsten til en fest. Min bror blev noget overrasket over omsætningen i baren den første gang. Det er ikke bare på dagen, at forældrene hygger sig. De tager oplevelsen med sig hjem. Efter det første store arrangement med 150 deltagere var Instagram jo lagt ned med stories og opslag. Der var virkelig god energi omkring det.”

Det er også et fællesskab, der får arrangementerne til at blive så eftertragtede. Et familiefællesskab. For det er Julies families frivillige hænder og sponsorater, der får det hele til at spille.

Fremtiden byder på mange flere events

Det var Julies mål at skabe et fantastisk fællesskab for forældre, hvor hun kombinerede den online fællesskabsfølelse med fællesskabsoplevelser ude i den virkelige verden. Det mål er nået, men Julie stopper ikke her. Hun har store ambitioner, og derfor er StjerneA blevet til en forening, for så er det nemmere at søge om midler til at skabe endnu flere fællesskabsevents for forældre. Og hvad mon ambitionerne går ud på?

”Tanken er, at StjerneA skal vokse. Ikke i forhold til hvor mange deltagere per event, for det skal stadig være forholdsvist intimt. Men jeg drømmer om, at der kan komme artister og synge eller optræde. En ren oplevelse til dem, som deltager. Forskellige informative indslag er allerede en del af arrangementerne, så noget udover det. Jeg drømmer også om at kunne låne en hel wellnessafdeling. Jeg vil virkelig gerne blive ved med at forkæle. Det er det, der driver mig. Jeg kan se, hvad de her oplevelser giver forældrene,” slutter Julie af og hendes smil når helt op i øjnene, der stråler.

Det er en succes, hver gang en ung med særlige behov kommer i job. Både for den unge selv, for den unges familie, fordi den unge får en hverdag og bliver en del af et fællesskab. Og for samfundet, fordi det betyder, at endnu en arbejdsplads er lykkes med at skabe et arbejdsmiljø, der kan rumme særlige behov.

Derfor fejrer vi her på siden alle de nyansættelser, vi har hørt om siden sidst.

Paul Asiimwe

Butiksmedarbejder i Rema 1000 i Hornslet.

Ansat i fleksjob 25 timer om ugen pr. 1/10 2023.

Afsluttede stu ved PGU-Rosenholm i juli 2022.

Sarah Højland Rasch

Kundeservicemedarbejder i returafdelingen ved Ikea.

Ansat i fleksjob 22,5 timer om ugen pr. 1. september 2023. Afsluttede stu ved Grennesminde i juni 2023

JOBNYT

Anders Lindstrøm Rasmussen

Produktionsmedarbejder ved Carl C A/S.

Ansat i fleksjob 20 timer om ugen pr. 12. marts 2024.

Afsluttede stu ved Erhvervsskolen Vestjylland i juni 2023.

Marcus Ravn

Landbrugsmedhjælper ved

Tastum Jersey v/ Tomas Søgaard.

Ansat i fleksjob 18,5 timer om ugen pr. 1. januar 2024.

Afsluttede stu ved Havredal Praktiske Uddannelser i december 2023.

Jens Thusholt

Værkstedsmedarbejder ved VP udlejning A/S. Ansat i fleksjob 31 timer om ugen pr. 11. januar 2024.

Afsluttede stu ved Erhvervsskolen Vestjylland i juni 2023

Mads Carlsen

Specialarbejder som tømrer ved Aadum Nultibyg. Ansat i fleksjob 21,5 timer i ugen pr. 1. januar 2024. Afsluttede stu ved Erhvervsskolen Vestjylland i juni 2023.

Nyt job? Hvis du er eller kender en ung med særlige behov, der har fået nyt job, så send os en mail på kommunikation@ligevaerd.dk Så får du en plads i sektionen. Vi skal bruge foto, navn, stilling, arbejdsplads, jobtype, timetal og dato for ansættelse.

Skolens frikvarter er et pædagogisk sort hul

For mange børn med særlige behov er skolens frikvarter et skræmmende kaos. Her er de overladt til sig selv uden den hjælp og støtte, de ellers får i klassen. Fysisk og mentalt udtrættede af at prøve at forstå uudtalte normer og sociale spilleregler, må flere elever opgive skolen.

Det er på tide, at vi anerkender skolens pauser som pædagogiske rum, der især for børn i udsatte positioner har afgørende betydning for, om de kan holde skolen ud.

Rigtig mange børn med særlige behov og deres forældre har smertelige erfaringer med, at frikvarteret kan gøre alt ved et barns skolegang.

En mor fortæller mig, hvordan frikvartererne til sidst gjorde skoledagen så svær at overkomme, at hendes søn næsten dagligt løb hjem. Efter at forældrene i måneder havde fulgt ham tilbage til skolen igen, måtte de til sidst vælge skolen helt fra.

Lærere beretter om det smertefulde i at vide, at meget af det gode, strukturerede arbejde i klassen smuldrer fuldstændig i skolegårdens selvforvaltede virvar. Og om hvordan ledelsen ikke kan

finde tid i planlægningen til, at de kan være med børnene – også i frikvartererne.

Men selvom mange godt ved, at frikvartererne næsten kan føles som helvedes forgård for nogle børn, er der tilsyneladende ingen, der rigtigt tager skolens pauser alvorligt som vigtige pædagogiske rum.

Regeringens nye udspil, der skal sikre kvalitet i folkeskolen, nævner ikke pauserne med et ord. Og skolens magtfulde organisationer synes heller ikke at interessere sig ret meget for den del af skoletiden. Det virker nærmest som om, skolens pauser bliver betragtet af alle som en slags ’ikke-skole’.

Og frikvartererne er da også velfortjente pauser fra klasseundervisningen for mange børn og velkomne muligheder for at få bevæget kroppen, leget og snakket.

Men hvis vi vil hjælpe de mange børn, der i dag er i uoverskueligt store problemer med skolen, må det være slut med at lukke øjnene for frikvartererne. Vi bliver nødt til at tage alvorligt, at vi desværre har rigtig mange børn, som ikke længere er trænet i ’fri leg’, og som ikke forstår de sociale spilleregler og normer. Vi har børn, der har så svært ved at aflæse og forstå andre børn, at de ufrivilligt kommer til at falde ud af de selvorganiserede børnefællesskaber.

Det er en tilstand vi kan beklage. Men det er ikke en situation, vi har råd til at se bort fra. Og det er en virkelighed, vi ikke kan tillade os ikke at handle på. Hvis vi bliver ved med at se den anden vej og overlade børnene til sig selv, kommer det til at koste rigtig mange gode små skoleliv.

Esben Kullberg

Afs.: Foreningsfællesskabet Ligeværd, Evald Krogs Gade 14C, 8000 Aarhus C, ligevaerd@ligevaerd.dk, tlf. 8620 8570.

Med hjælp fra Ligeværd fik Allans søn

beskyttet beskæftigelse på det ønskede sted

Da Allan Søndergaards søn fik afslag på at komme i beskyttet beskæftigelse på Grantoftegaard, ringede han til Ligeværd. Han ville høre, hvordan han kunne påvirke kommunens beslutning.

Lige før julen 2023 startede Mikkel Søndergaard i beskyttet beskæftigelse på sit ønskede sted, Grantoftegaard.

”Det endte lykkeligt, fordi vi fik nogle helt afgørende input fra Ligeværd til, hvilke oplysninger et visitationsudvalg kan have behov for, når de skal beslutte, hvilket tilbud der bedst matcher den unges behov og udviklingsmuligheder,” fortæller Allan Søndergaard, Mikkel Søndergaards far.

Mikkel Søndergaard har ADHD og lettere mental retardering. Få måneder tidligere havde visitationsudvalget i Fredensborg Kommune afvist hans ønske og tilbudt ham at komme i beskyttet beskæftigelse et andet sted. Det andet sted tilbød bare ikke arbejdsopgaver, der kunne motivere Mikkel, fortæller Allan Søndergaard.

Aktindsigt, partshøring og afgørende punkter

Derfor ringede Allan Søndergaard til Ligeværds gratis juridiske og socialfaglige rådgivning LigeLinie.

”Min indgangsbøn var at sige: Hvad kan jeg gøre for at påvirke det her og få noget at skulle have sagt?”

Af Lasse Mors

Ligeværd vejledte Allan Søndergaard om muligheden for at få aktindsigt i sønnens sag og hermed indsigt i de oplysninger, som havde ført til visitationsudvalgets beslutning. Derudover gav Ligeværd input til, hvilke oplysninger der med fordel kan indgå i en indstilling til et visitationsudvalg.

”Det var en afgørende hjælp, fordi jeg så ringede og havde en god dialog med sagsbehandleren baseret på de input, jeg fik fra LigeLinie,” siger han.

Allan Søndergaard og hans kone blev herefter partshørt, og det gav dem mulighed for at supplere den nye indstilling til visitationsudvalget med vigtige oplysninger om deres søn. Blandt andet kunne de oplyse, at både Mikkels stu og alle andre, der havde haft noget med Mikkel at gøre de sidste ti år, havde konkluderet, at han havde udviklingspotentiale, hvis han kunne arbejde med landbrug.

”Sagsbehandleren havde lavet et supergodt stykke arbejde. Men vi fik lavet nogle konkrete ændringer og fjernet nogle fejl i indstillingen, som vi ikke havde fået, hvis vi ikke havde bedt om aktindsigt og var blevet partshørt. Det kan betale sig. Især når man så ved, hvilke punkter der er vigtige at ramme rigtigt.”

Alle kan få brug for hjælp

Allan Søndergaard og hans kone er begge cand.merc.jur og arbejder med hhv. erhvervsret og udbudsret. Alligevel havde de brug for hjælp.

”Vi er godt stillet i forhold til at klare sådan noget her. Men vi ved også, at det er administrationen af reglerne og det praktiske forløb mellem myndighederne, som er afgørende. Der har Ligeværd en fantastisk rolle at spille og meget at byde ind med,” siger han.

Allan Søndergaard håber, at han med sin historie kan inspirere flere til at søge rådgivning.

”Selv med vores baggrund har vi fået hjælp. Hvor stor en forskel kan det så ikke gøre for folk, der har andre forudsætninger for at finde rundt i systemet?”

Brug for hjælp?

Kontakt LigeLinie

Tlf.: 22 34 30 13

Mail: ligelinie@ligevaerd.dk

Åbningstider

Mandag fra kl. 9-12

Onsdag fra kl. 13-15.30