Opslagstavlen 125 - marts 2024

Nyt fra Urbanplanen og Hørgården

Opslagstavlen

Stort tema om frivillighed: Hvorfor, hvordan og hvor henne?

Læs også:

•Guide til aktiviteter for børn i påsken

•Lina fik opfyldt drømmen om arbejde

•Nyt fra Klimatilpasningsprojektet

JOHN VINCENT HELLE. NINA MARIE

HEJ FRA REDAKTIONEN

Opslagstavlen indeholder nyt fra Urbanplanen, Hørgården, Store Solvænget, Signalgården og Sundholm Syd.

Bladet redigeres, skrives og fotograferes af beboere og ansatte i den boligsociale indsats Amagerplanen.

Har du et synspunkt, du gerne vil have med, eller har du lyst til at være med til at producere Opslagstavlen, er du meget velkommen.

Skriv til Vincent fra Amagerplanen på vinby@kab-bolig.dk eller ring på 5092 5100.

Kontakt

Amagerplanen:

Boligsocial leder Julie Abitz: julab@kab-bolig.dk / 2146 9430.

Adresse: Amagerfælledvej 73, 1. sal, 2300 København S.

PRODUKTION OG TRYK

Ansvarshavende redaktør: Julie Abitz, Amagerplanen. Redaktion og layout: Vincent Byakika, Amagerplanen.

Tryk: Design, Grafik og Print, Englandsvej 1, 2300 København S.

Oplag: 2850 eksemplarer. Husstandsomdeles i Urbanplanen, Hørgården, Signalgården og Sundholm Syd.

Forsiden: Et glimt af solen fra Amagerfælledvej.

Foto: Vincent Byakika

Deadline for næste nummer er 20. maj.

HVAD SKER DER I URBANPLANEN?

Udover at læse Opslagstavlen er der flere andre måder, du kan holde dig opdateret om nyheder, særlige tilbud og aktiviteter i og omkring Urbanplanen.

Klik ind på urbanplanen.com, følg Urbanplanens facebookside, eller tilmeld dig Amagerplanens Facebook. Det gør du på urbanplanen.com, eller også kan du finde medarbejderne i helhedsplanen på www.amagerplanen.dk.

Følg os også på Instagram og på YouTube.

13

Ilias er kun 14 år - og arbejder fast to gange om ugen på Bondegården i Remiseparken.

14

Lina havde svært ved at få arbejde men skabte sit eget held - nu er hun uundværlig på jobbet.

18

Overblikket over det nye klimatilpasningsarbejde.

Klumme: Hvilken type er du?

Frivilligportrætter

Er du ildsjæl eller frivillig?

Bestyrelsesmedlem: Prøv det af

Oversigt: Her kan du blive frivillig

Frivilligportrætter

Find balancen

Frivilligportrætter

Ti grunde til at blive frivillig

Påskeaktiviteter til de unge

Line kæmpede sig til drømmen

Ilias - den unge assistent

Nyt om klimailpasningen

Simon har fået nyt job

Nyt fra Urbanplanen Syd

Opdateret kalender 2024

Er du Den sociale eller Den spontane type?

Eller måske Idealisten? Alle kalder på frivillige. Og de mange muligheder gør, at du kan vælge noget, der passer lige til dig.

Frivilligt arbejde er ikke nyt for beboere i almene boligområder. Almene boliger bygger på principper om gode boliger, der er til at betale, hyggelige fællesområder – og beboernes frivillige engagement i bestyrelser og gårdlaug. De frivillige bestyrelsesmedlemmer laver et kæmpe stykke frivilligt arbejde, og en del af bestyrelsesarbejdet er ret formelt med dagsordener og bilag, der skal læses. Det tiltaler nogle beboere – men naturligvis ikke alle.

Hvad motiverer dig?

Heldigvis er der mange måder at være frivillig på. I Amagerplanen er der for eksempel frivillige, der er mentorer for jobsøgende kvinder, frivillige som læser lektier med børn, og beboere, som bruger lidt tid en gang i mellem på at hjælpe til ved arrangementer.

Vi bliver alle drevet af noget forskelligt, og frivilligt arbejde kan blive en kedelig pligt, hvis vi får meldt os til noget, som egentlig ikke passer til os.

Bestyrelsesmedlemmer er måske motiveret af

Marie Bredager

idealisme, mens ham, som bager kage til børnenes idrætsstævne, er drevet af en spontan idé, som passer ind lige den uge. Og hun, der tropper op for at læse dansk med voksne hver eneste uge, lægger måske meget vægt på det hyggelige og sociale fællesskab. De tager alle ansvar for det lokale fællesskab.

Gør noget godt

Og fællesskabet har brug for alle – du behøver ikke læse dagsordener, hvis du hellere vil hjælpe med at sætte en scene op. Og på den anden side behøver du ikke føle dig forpligtet til at dele t-shirts ud til et arrangement, hvis du får energi af at være med der, hvor beslutningerne bliver truffet.

Opslagstavlen har denne måned fokus på frivilligt arbejde og de mange, forskellige muligheder, der findes i lokalområdet.

Hvis du ikke har tid eller energi til at melde dig som frivillig, så husk, at det at samle noget affald op på fællesarealerne eller at smile til naboerne på trappen også er at gøre noget godt for det lokale fællesskab!

Nielsen er koordinator i KVINFOs frivillignetværk og sidder med ansvar for at matche kvinder, som ikke har arbejdserfaring i Danmark, med frivillige, som kan hjælpe dem i gang.

Frederik om frivillighed

Chauffør på Peder Lykke Centeret

Har du nogensinde været frivillig?

Jeg har aldrig været frivillig, men jeg har da gjort noget frivilligt, sådan vil jeg måske hellere sige det.

Skal du være frivillig engang i fremtiden?

Jeg har tænkt, at den dag jeg bliver pensionist, så vil jeg gerne være frivillig. Det bliver inden for den branche jeg er i med ældrepleje. Det skal have noget med mennesker at gøre.

Hvorfor er frivillighed vigtig?

Frivillighed betyder rigtig meget her i Danmark. Det betyder omsorg og ekstra hænder, særligt i det, jeg har gang i. Der er masser af frivillige på Peder Lykke Centeret og aktivitetscenteret, og det er en stor hjælp. Det er vigtigt, at de er der, for de har en anden tilgang end de ansatte og har nok mere hjerte med i det, de gør.

Merete om frivillighed

Beboer i Hørgården siden 2007

Har du nogensinde været frivillig?

Jeg blev først frivillig i 2016, da jeg blev pensioneret. Så følte jeg, at jeg havde tiden til det. Jeg kunne godt være meget mere frivillig.

Skal du være frvillig engang i fremtiden?

Lige nu er jeg frivillig på Peder Lykke Skolen, hvor jeg er læseven for tre elever, og jeg har været det i fem år. Jeg bruger halvanden time om ugen på det.

Hvorfor er frivillighed vigtig?

Frivillighed betyder for mig, at jeg kan tilbyde mig som læseven eller tale med udenlandske mennesker, som har behov for at vil lære dansk. Så føler man, at man har hjulpet nogle på vej. Både de små og de ældre måske.

Anja om frivillighed

Bor i Ørestad - fast gæst til fællesspisning i A-huset

Har du nogensinde været frivillig?

Da jeg gik på pension var jeg frivillig i en palliativ enhed, hvor der var folk, som var meget syge. Men sygeplejerskerne og lægerne havde så travlt, at de ikke havde tid til det med at holde de syge i hånden. Så jobbet var at gå ind til dem, som havde lyst og bare sidde der, synge sammen eller sørge for at hygge lidt om dem. Før det var jeg formand for den andelsforening, jeg boede i. Jeg har også været frivillig i Repaircaféen, da den var i Lykkebazaren. Nåh ja, jeg har også været frivillig på Christianshavn, hvor hjemløse kunne komme og få et bad og rent tøj.

Hvorfor er frivillighed vigtig?

Frivillighed er lidt dobbelt for mig, for det er en nødvendighed, for der er mange opgaver, som ikke bliver løftet, hvis der ikke er frivillige, som løfter dem. Omvendt er frivillighed også en gave for dem, som stadigvæk gerne vil være i gang, efter arbejdsmarkedet ikke skal bruge dem mere.

John Knudsen

ILDSJÆL VS FRIVILLIG

Vi er heldige herude på Amager. Der findes masser af ildsjæle, som gør en forskel. Det gør de i klubber , foreninger, genbrugsbutikker, køkkener, kirker, moskeer, kreative værksteder og mange andre steder. Men det er der også mange frivillige, der gør. Men hvad er mon så forskellen? Jo, selvom både ildsjæle og frivillige deler et ønske om at gøre en positiv forskel, så er de faktisk forskellige i deres tilgang til projektet, i forhold til hvor meget engagement og tid, de ligger i projektet og endelig med hensyn til, hvilken rolle de har. Derfor har vi kigget lidt nærmere på, hvad der normalt betegner den typiske ildsjæl. Men også den typiske frivillige.

Ildsjæl:

1. Passion og dedikation:

En ildsjæl er en person, der brænder for en bestemt sag eller aktivitet og er dybt engageret i at fremme den.

2. Initiativtager:

Ildsjæle er ofte dem, der tager initiativet til at starte nye projekter eller aktiviteter for at gøre en forskel.

3. Langsigtet engagement:

De er kendt for deres vedholdenhed og langsigtede engagement i deres passion, uanset de udfordringer, de måtte støde på.

4. Selvstændighed:

Ildsjæle har ofte en høj grad af selvstændighed og uafhængighed i deres arbejde, da de er drevet af deres personlige visioner og mål. Det er ofte ildsjælen, som står forrest i planlægningen og udførelsen.

Frivillig:

1. Bidrag til samfundet:

En frivillig er en person, der vælger at give af sin tid og ressourcer til at hjælpe andre, eller som støtter en bestemt sag uden økonomisk vinding.

2. Støtte til eksisterende initiativer:

Frivillige arbejder ofte inden for rammerne af eksisterende organisationer eller projekter og hjælper med at udføre opgaver eller yde støtte, som organisationen har brug for.

3. Fleksibilitet:

Frivillige kan tilpasse deres indsats efter behov og er ofte villige til at bidrage med forskellige opgaver og projekter baseret på organisationens behov. Det kan være, at man møder op og hjælper med at dække bord i en halv time, og næste gang går med nabokonens hund flere gange om ugen, hvis det lige passer.

4. Samarbejde:

Samarbejde er en vigtig del af at være frivillig, da man ofte arbejder sammen med andre frivillige og organisationens personale for at opnå fælles mål.

Jørgen: Prøv det bare af

Jørgen Linde har været i flere betyrelser i Urbanplanen og fastslår, at det er godt at være en del af bestyrelsesarbejdet. Der er opgaver til alle typer, og nogle passer til en type, andre opgaver til en anden.

Flere bestyrelser mangler medlemmer. Vi har talt med en af de mere erfarne i bestyrelsesarbejdet om, hvordan det er at sidde som frivillig i en bestyrelse. Prøv det af, siger Jørgen Linde fra Remiseparken Øst.

Jørgen Linde var kun 27 år, da han første gang engagerede sig i bestyrelsesarbejde. Gennem årene har han været en aktiv del af bestyrelser i forskellige boligafdelinger og er i dag næstformand i Remiseparken Øst, den største afdeling i Urbanplanen og Hørgården. Tilbage i 1984, da han var

nyvalgt bestyrelsesmedlem, var det ikke umiddelbart klart, at dette ville blive hans kald, især med en travl karriere som asfaltarbejder. Men en indre drivkraft motiverede ham til at fortsætte.

- Jeg boede dengang i noget nyt byggeri og ville gerne have indblik i, hvad der skete. Ved at være med i bestyrelsen fik jeg min stemme hørt, forklarer Jørgen, da vi møder ham i beboerhuset, hvor bestyrelsen holder til.

Brænder en ild

Efter at væe flyttet til Urbanplanen, fortsatte han sit engagement i bestyrelsesarbejdet, først som formand og nu som næstformand. Med 765

lejemål er afdelingen større end Hørgården, og det medfører store beslutninger i bestyrelsen. Jørgen anbefaler kraftigt, at man involverer sig i sin lokale afdelings bestyrelse.

- Men det er blevet svært at fylde bestyrelserne. Da jeg startede i bestyrelsen i Øst var vi 11 medlemmer. Så gik vi ned til ni pladser, og selv det har vi haft svært ved at fylde ud, siger han.

Jørgen tror på, at alle har noget at bidrage med, og at de store beslutninger, der træffes, påvirker alle beboere.

- Jeg tænker ikke bestyrelsesarbejde som frivilligt arbejde, fordi jeg inderst inde brænder for det. Jeg tænker på de 764 andre lejemål i Øst, og hvad jeg kan gøre for at holde huslejen nede. Men vi skal også forny os og sørge for, at bygningerne ikke er ved at falde sammen. For hvis vi lader stå til, så får vi først klækkelige huslejestigninger, siger han og reflekterer over vigtigheden af at holde huslejen nede og vedligeholde ejendommene for at undgå store huslejestigninger.

Han møder ofte beboere, der viser stor interesse ved generalforsamlinger, men hvordan man motiverer dem til at stille op til bestyrelsen, er stadig et åbent spørgsmål. Mange siger, ”uha, det har jeg slet ikke tid til”, eller ”det er slet ikke noget for mig”.

- Mit budskab er ellers klart: Prøv det af. Du bliver klædt godt på med kurser gennem 3B, og kan man ikke den ene tirsdag, der er møde, så kan man måske den næste, opfordrer Jørgen med et opmuntrende smil.

Cecilie om frivillighed

Bor I København NV

Har du nogensinde været frivillig?

Jeg har lavet frivilligt arbejde i WeFood på Nørrebro, hvor jeg solgte overskudmad. Lige nu laver jeg ikke noget.

Skal du være frivillig engang i fremtiden?

Jeg vil gerne igen, men ikke mens jeg har gang i et speciale og nyt arbejde på samme tid. Men jeg vil gerne lave noget med fællesspisninger og folkekøkkener.

Hvorfor er frivillighed vigtig?

Generelt synes jeg, at frivillighed betyder, at der er nogle vigtige ting, der bliver gjort. For eksempel i WeFood, hvor vi sørgede for at overskudsmaden blev brugt. Men der er også sådan noget, som fællesspisninger, der bringer fællesskab til et område. Frivillighed bringer noget forskelligt i forhold til hvor den er.

Martin om frivillighed

Beboer i Hørgården i fire år. Har du nogensinde været frivillig?

Jeg har været frivillig træner i en fodboldklub og har siddet i bestyrelse i karate- og dykkerklub.

Skal du være frivillig engang i fremtiden?

Lige nu har jeg ikke rigtigt tid.

Hvorfor er frivillighed vigtig?

At være frivillig betyder, at man kan hjælpe. Der var det med træning af børn i karate, og der fik jeg også noget ud af det, for man kunne se, at børnene fik noget ud af det, og de rykkede sig. Jeg har for meget arbejde til at blive frivillig lige nu. Det er tiden, der gør det.

Ildeni om frivillighed

Beboer i Hørgården i fire år, stammer fra Brasillien. Har du nogensinde været frivillig?

Jeg har været frivillig i en motionsforening i Dragør med praktiske opgaver.

Skal du være frivillig engang i fremtiden?

I Brasillien er der ikke så meget med frivillighed. Der handler det mere om at tjene penge til familien.

Hvorfor er frivillighed vigtig?

Jeg synes, at frivillighed er godt, hvis man har tid til at gøre noget ved det. Så kan man gøre en forskel for folk. Lige nu ved jeg ikke, om jeg bliver frivillig igen, for jeg har nogle rygproblemer.

Wafaa om frivillighed

Beboer på Hørhusvej og frivillig til fællesspisning

Har du nogensinde været frivillig?

Jeg er frivillig flere steder. Lige nu er jeg i Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Indvandrercenter og ved Nørrebro United. Jeg laver så meget, fordi jeg har fået meget fra Danmark efter jeg kom fra krig. Jeg vil gerne give tilbage til samfundet.

Skal du være frivillig engang i fremtiden?

Frivillighed giver mig selvtillid. Men det giver også viden om København og alle de aktiviteter, der er i byen. Men det er også en god måde at få netværk, og man kan selv vælge, hvilken retning man vil gå efter, for man kan lære meget.

Hvorfor er frivillighed vigtig?

Jeg anbefaler hele tiden andre, at de også skal blive frivillige. Særligt indvandrerkvinder siger jeg det til. Et godt sted at starte er Røde Kors, de har rigtig mange forskellige muligheder.

FOKUS PÅ FRIVILLIGHED

Tekst: Vincent Byakikai Foto: Bondegården

Beboer i Hørgården siden februar 2024

Har du nogensinde været frivillig?

Jeg er ikke frivillig lige nu, men har været i et boligfællesskab for udviklingshæmmede indtil sidste år. Jeg har også været assistenttræner i fodbold.

Skal du være frivillig engang i fremtiden?

Jeg vil gerne være frivillig igen, men jeg ved ikke lige, hvad det skal være med.

Hvorfor er frivillighed vigtig?

Det, at man kan omgås med forskellige typer mennesker, giver mig noget taknemmelighed over, at jeg kan bidrage med noget. For mig handler frivillighed om det menneskelige, og det giver en god følelse, at man bliver taget godt imod og sat pris på. Jeg synes, alle burde være frivillige, hvis man har helbredet og psyken til det, og det passer ind i ens liv.

Bor i ældrebolig i Peder Lykke Centeret Har du nogensinde været frivillig?

Mens jeg var ung, var jeg med i en beboerforening, hvor vi lavede bankospil for beboerne og lavede mad et par gange om måneden. Det var hyggeligt. Jeg gjorde det for at være sammen med andre.

Skal du være frivillig engang i fremtiden?

Jeg er 82 år, så jeg er ikke frivillig mere. Lige nu går mit overskud til hunden. Hvis jeg ikke havde hende, så kunne jeg godt bruge to eller tre timer til noget. Det er lige meget, om det er med unge eller gamle, det har ikke noget at sige.

Hvorfor er frivillighed vigtig?

Vi kan ikke undvære frivillighed. Det har jo altid eksisteret i boldklubber og den slags foreninger. Vi har altid haft foreningslivet, og det er jo ikke i alle lande, man har det. De frivillige har jo lige så meget brug for at være sammen med dem, som de laver tingene for. Det er ikke kun for deres skyld. Det giver også de frivillige noget.

Anita om frivillighed

Beboer i Remisevænget Vest Hvorfor er frivillighed vigtig?

Jeg er frivillig for at få lidt at lave i hverdagen. Så synes jeg, det er spændende at omgås mennesker og lave nogle gode ting.

Jeg har lavet mange ting som frivillig. Blandt andet syklubber, skakklubber, madklubber og nu er jeg frivillig i Lykkebazaren og laver også loppemarkeder. Det er godt, at jeg kan gøre nogle ting for andre.

Beboer i Hørgården i 14 år Hvorfor er frivillighed vigtig? For mig betyder frivillighed, at jeg kan bidrage med noget til mig selv og være behjælpelig for andre, der måske har brug for et sted, hvor de ikke er alene.

Frivillighed betyder, at man kan være med til at gøre Hørgården til et bedre sted. Der er noget fællesskab over det. Man ved, at der er et sted, hvor man kan give en hånd, og hvor folk kan komme hen, hvor der er nogen til at hjælpe - uanset om det er til en bid mad eller et større projekt. Jeg synes, det er dejligt at vide, at det har jeg bidraget med.

FOKUS PÅ FRIVILLIGHED Tekst: Vincent Byakika

PROJECT ACTIVITY

MANDAG-FREDAG KL. 14-16

Judo

HVOR?

Kreaværksted

Taekwondo

SOLSTRÅLEHISTORIEN

Af Vincent Byakika

Lina nægtede at give op - nu har hun drømmejobbet

Solstrålehistorien: Lina fra Palæstina kunne ikke komme ind på det danske arbejdsmarked. Men en ihærdig indsats har betydet, at hun nu er i sit drømmejob i den nye store fritidsinstitution på Remisevej.

Lina står midt på den nye legeplads ved gyngerne sammen med to piger. De hygger, hujer og pjatter. Først gynger Lina de to piger, og bagefter bytter de plads under større fnis og grin. Også drengene ved siden af, som konkurrerer om at gynge højest, råber noget til Lina, som grinende siger noget tilbage, man ikke kan høre på afstand.

Men trods afstanden er det umuligt at tage fejl af stemningen. Og tilliden. Den er stor mellem børnene og den voksne Lina, der arbejder som pædagogmedhjælper. Men det samme billede havde ikke været aktuelt for bare ét år siden. Dengang gik Lina til dansk på sprogskole, og hun kunne ikke knække koden til at få arbejde.

Jobbet, der ikke kom

Lina havde ellers i årevis drømt om et godt job i Danmark. Hun var klar til det meste, men det ville bare ikke lykkes.

- Det er umuligt at få arbejde i Danmark, når du går med tørklæde og ikke taler godt dansk. Og hvis du får arbejde, så kan det være, at du bliver fyret, fordi du ikke taler godt

nok dansk, fik Lina at vide af sine veninder. Men det lykkedes. Det skete dog ikke ud af et blå. Og for vi kan forstå vejen dertil, skal vi lige lære Lina lidt bedre at kende.

Klarede sig selv

Lina voksede op i Palæstina og kom til Danmark i 1999 som 21-årig i en familiesamføring. De første penge, hun tjente, fik hun ved at plukke appelsiner og figner i familiens have og sælge dem til sine venner. Og da hun senere kom i, hvad der svarer til gymnasiet, drømte hun om at blive lærer eller socialrådgiver. Men manglende engelskkundskaber stod i vejen for hende, så drømmen om uddannelse blev aldrig realiseret.

Derfor talte hun ikke engelsk, da hun kom til Danmark. Det blev nok en hæmsko, for selv om hun boede i København og gik til danskundervisning, var det svært at komme på arbejdsmarkedet.

- Så jeg kunne ikke finde arbejde, selv om jeg prøvede. Vi levede i mange år af min mands indkomst, da jeg ikke ville have kontanthjælp, for hvis jeg fik det, kunne jeg ikke få danskundervisning, forklarer hun.

”Kan du bruge mig?” Men pludselig skete der noget. Mens verden stod stille hos mange under coronakrisen, begyndte der at ske gode ting for Lina. Efter lang tids efterspørgsel fra Lina opstod der en mulighed for at komme i praktik gennem kommunen. Hun havde selv en idé om, at det kunne være på det fritidshjem, hvor hendes søn lige var stoppet på Remisevej. Derfor gik hun til den pædagogiske leder, Snezana Letic, på fritidsordningen Dyveke på Remisevej og spurgte, om en erhvervspraktik mon kunne være en mulighed. - Jeg kan godt lide at støtte folk, som trænger til at komme videre, så vi aftalte, at hun kunne starte. Hun var her en måned, hvor alle var superglade

for hende. Så fik vi mulighed for at ansatte hende i seks måneder, hvor vi alle blev helt vilde med hende. Så jeg var glad, da jeg kunne ansætte hende på 20 timer, som blev til 30 timer, og nu er hun fastansat på fuld tid, siger Snezana Letic.

Lina er nu morgenåbner og er kommet med over i det nye, store hus, der har samlet tre institutioner. Hun har også opgaver om eftermiddagen, hvor hun laver kreaværksteder og går i køkkenet.

- Det er hendes force, og hun elsker det. Børnene elsker hende også, og hun er åben og snakkesalig, og når børnenes forældre kommer for at hente de små, kan de dufte hendes mad, siger Snezana Letic og fortsætter:

- Som person vil hun lære ,og hun deltager i alle oplæg, vi har for personalet. Hun er en fighter og taknemmelig, smiler hun.

Lærer dansk og dansk kultur Når man ser Lina sammen med børnene, er det også tydeligt, at hun nyder sit arbejde, og at børnene kan lide hende.

- At jeg har fået job, betyder også, at jeg får lært dansk. Jeg bliver bedre og bedre hver dag, siger Lina. I det hele taget lærer hun mange ting – også om dansk kultur – ved at arbejde i børnehaven, og det har hun også tidligere gjort, mens hendes to sønner har gået i børnehave og skole. Det er hun rigtig glad for, for den måde får de to drenge den blanding af dansk og palæstinensisk kultur, som hun ønsker, at de skal få.

Desuden har hun fået nogle rigtig gode kollegaer, som hun kan tale åbent til og omvendt.

- Det går godt, synes jeg. Nu er vi også flyttet over i den nye bygning, hvor der er flere børn men også meget mere personale. Så jeg fortsætter med at lave krea, nogle gange bål og ellers at lege med børnene. Det er rigtig dejligt, fastslår Lina.

MIT FØRSTE JOB

Af Vincent Byakika

Ilias tjener sine egne lommepenge på Bonderen

To gange om ugen møder 14-årige Ilias op på Bondegården og laver forskellige opgaver. Han er glad for det og nyder at tjene sine egne penge.

To gange om ugen møder 14-årige Ilias trofast op på Bondegården i Remiseparken og udfører forskelligt arbejde. Han er glad for sit arbejde og anbefaler andre at få noget lignende.

Ilias står i kaningården inde på legepladsen Bondegården. Et øjeblik standser han opgaven med at feje halm sammen og kigger ned på den hvide kanin, som er neden for hans fødder. Ilias skal lige sikre sig, at ka-

ninen ikke hopper over det cirka en meter høje hegn i kaningården og ind til de andre kaniner. Han har fået at vide, at der må den ikke komme ind. Kaninen gør dog ikke noget, den ikke må, så Ilias kan roligt feje videre.

Opgaver som denne har han to gange om ugen, hvor han udfører forskellige opgaver som lommepengejob. Ilias, som hedder El Kabbaj til efternavn har selv søgt jobbet.

- En af mine venner gav mig nummeret til Line Toft fra Amagerplanen, og så fik jeg nummeret gennem hende. Meningen var, at jeg skulle arbejde i

FRAK (jobtilbud til unge), lige som mange af de andre herude gør, men da jeg mødte Line sagde hun, at der var en anden mulighed, som var mere fast, forklarer Ilias El Kabbaj.

Søde voksne

Til hverdag går Ilias i 7. klasse på Amagerfælled Skole, og han forklarer, at han er glad for, at denne tjans er mere fast. Han er som regel alene på job og arbejder sammen med de voksne, som er der hver dag. Det er fint nok, synes han. De gør ikke så meget forskel på ham og de andre voksne, og de taler fint sammen.

- Det bedste ved jobbet her er samtalerne, og hjælpen man får. Når man spørger om noget, er de altid villige til at hjælpe en.

Også en anden kammerat har fået arbejde på en af de lokale legepladser. Det er dog ved Lergravsparken, men opgaverne er nogenlunde de samme.

Ilias er efternøler, men hans storesøskende har også haft fritidsjob. Måske er det derfor, han også har en idé om, hvad han skal lave, efter han bliver 15 år og ikke kan have et lommepengejob mere. Derefter tænker han, at han kan få arbejde i et supermarked. For nu har han vænnet sig til at tjene penge.

- Lige nu lægger jeg bare penge i min opsparing, men jeg sparer ikke op til noget specielt, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, at alle på min alder skal prøve det af. Tag chancen. Det er en god mulighed, og det er sjovt. Jeg synes, at det er et godt starterarbejde, fastslår Ilias.

Ilias er ansat i projektet Green Teams, som er Teknik og Miljøforvaltningens tilbud om fritidsjob til unge.

FOREDRAG:

Der bliver aldrig helt mørkt

Erindringer i blinde

John Heilbrunn blev født blind og boede sine første år i Los Angeles. Da familien flyttede hjem til Danmark, blev han den første blinde elev i folkeskolen.

John blev jurist og arbejdede bl.a. i Socialstyrelsen. Ved siden af drev han et af Danmarks største lydstudier og spillede selv musik i bandet Kester. Han har stået på vandski, er blevet kørt ned midt i København, har lavet mad i mørke i Go Morgen Danmark og høvlet sine fingerspidser af, mens han renoverede sommerhus.

Foredraget, som vil være krydret med både sjove og tankevækkende anekdoter, kan indledes med lækker mad kl. 18.00.

Arrangeret i samarbejde med Amagerplanen.

Torsdag 25. april kl. 19.30

Aktivitetshuset i Hørgården (A-huset) Amagerfælledvej 73 2300 København

Gratis adgang til foredraget Mad 35 kr.

Køb billetter til maden kl. 18.00

på Billetto.dk

KLIMATILPASNING Tekst og foto: Mette Lund Norre, KAB

Nu graver maskinerne

I januar kunne gravearbejdet til klimatilpasningsprojektet endelig starte efter flere års planlægning. Maskinerne er begyndt i Remisevænget Nord med renovering af kloakken og afkobling af regnvandet, så vandet ledes væk ved skybrud.

Så er projektet med klimatilpasning gået i gang. Det kommer til at vare de kommende år, og der er masser på programmet. Noget af det første der skete, var, at træerne på parkeringspladsen blev fældet. De er blevet

Træerne fra parkeringspladsen ved Røde Mellemvej er tilskåret og venter på at grøften ved blok 4 bliver anlagt.

skåret til og ligger nu og venter på at blive genbrugt på et senere tidspunkt i projektet. Planen er, at de bliver lagt i den grønne grøft, der laves mellem blok 4 og parkeringspladsen ved Peder Lykkes Vej. Træstammerne vil skabe bedre forhold for biodiversitet for planter og insekter.

Færre parkeringspladser

De første arbejder er udbedring af kloakkerne og afkobling af regnvandet, der ledes i nye rør, grøfter og regnbede. Der anlægges samtidig nye plantebede til de mange nye træer, buske og blomster. Der kan dog gå lidt tid, inden der bliver plantet, da det økonomisk er bedst at plante samlet og på den rigtige årstid, så

Visualisering af nyt byrum, Robinieremisen. Thing Brandt Landskab.

planterne har de bedste muligheder for at vokse. Det første sted, der graves, er på parkeringspladserne ved Røde Mellemvej 7.

at være her de næste fire år, fortæller Jackie Bjørn Glimø, der er projektleder fra Malmos.

KLIMATILPPASNING

REMISEVÆNGERNE OG HØRGÅRDEN 1 OG 2

Senere vil parkeringspladserne mod nord ud til Peder Lykkes Vej også blive ændret som en del af projektet. Det betyder, at der vil være en periode hvor der vil være færre parkeringspladser. Entreprenørerne gør, hvad de kan for at sikre så mange parkeringspladser som muligt. For at kunne blive ved med det, er det vigtigt, at du følger deres skilte med, hvor du kan parkere, og så hjælper du samtidig med at entreprenørerne kan holde gang i byggearbejdet.

Beboerkoordinatorer flytter ind i skurbyen

På parkeringspladsen ved Røde Mellemvej 7 er der flyttet to skurvogne ind. Snart får de følge af flere vogne, så der blive en helt lille skurby.

Her vil håndværkere, entreprenør og byggeledelse have deres faste arbejdsplads.

Det er også her beboerkoordinatorerne vil være at finde, når de flytter ind i starten af marts. De vil være i skurbyen mandag-torsdag kl. 8.0012.00, hvor de løser forskellige opgaver.

- Du er velkommen til at banke på i åbningstiden, men vi kan have travlt med opgaver andre steder i området. Hvis du vil være sikker på, at vi er der, når du kommer forbi, så ring og aftal et tidspunkt, siger Jens Peter Skaarup, der er beboerkoordinator fra KAB.

Beboerkoordinatorerne har telefontid alle hverdag kl. 8.00-10.00 på telefon 29 29 65 83.

En god start

Entreprenøren og håndværkerne startede i januar og har allerede mødt flere beboere.

- Det har været en rigtig positiv oplevelse at arbejde i området. Vi er blevet taget godt imod og glæder os til

Med så stort et projekt kan der komme ændringer. Projektet er startet i Remisevænget Nord og omfatter derudover Remisevænget Vest og Øst og Hørgården 1 og 2. Der vil kunne komme ændringer i tidsplanen, enten ved udfordringer, det ikke er muligt at forudse, eller hvor det er muligt at udføre arbejdet hurtigere. Væsentlige ændringer vil de berørte beboere blive orienteret om. Du kan hele tiden følge med på urbanplanen.com.

Ved at anvende dit mobilkamera vil du hurtigt kunne finde frem til Urbanplanen.com. hvor der er nyheder om byggeriet.

Hørgården 2 Forventet 2027-2028

Hørgården 1 Forventet 2025-2027

Remisevænget Nord

Januar 2024forventet maj 2025

Remisevænget Vest Forventet maj 2024januar 2026

Remisevænget Øst Forventet 2025-2026

Tiil højre ses de forventede etaper i løbet af de kommende år, når der er klimatilpasningsarbejde i vores boligafdelinger. Arbejdet forventes afsluttet i 2028 i Hørgården.

29. JANUAR OG FORVENTET AFSLUTNING AF

Visualisering af ny sti, Syrenstien

Visualisering af nyt byrum, Stenremisen

ANNONCE / FARVEL TIL SIMON Af Vincent Byakika

Simon siger farvel

Simon Christoffer Hansen har fået nyt arbejde i Københavns Kommune.

Med udgangen af marts siger Amagerplanen farvel til en skattet medarbejder, Simon Christoffer Hansen. som har haft sit daglige virke i Ur-

banplanen i 12 år. Som idémand til blandt andet Lykkebazaren, byhaven og ansvarlig for fællesspisningerne og meget andet er det en driftig herre med et stort netværk, som nu forlader den boligsociale helhedsplan Amagerplanen.

Simon skal være projektleder for Nærgenbrugsstationerne i København.

Kære naboer i Urbanplanen Syd

Tak for jeres tålmodighed med de udfordringer byggeriet har givet jer.

De to nybyggede fritidsinstitutioner er nu færdige, myndighederne har godkendt byggeriet, og de er dermed klar til at blive fyldt med børn og personale.

Det har været en lang og til tider ganske udfordrende byggeperiode.

Færdiggørelse af de grønne arealer

Færdiggørelsen af kommunens skybrudssikring med vand render og opsamlingsbassiner fra Remisevej gennem de grønne arealer ved Dyvekeskolen har desværre været udfordret af de voldsomme regnmængder i løbet af efteråret 2023.

Nedbørsmængden i 2023 blev den højeste, som er målt siden vi i Danmark begyndte af måle for ca. 150 år.

Det betyder, at vi skal hen i marts og april måned, før vi er endelige færdige med vand render og bassiner med udjævning og beplantning af græsser.

Urbanplanen Syd

Byggeriets afslutning

Februar 2024

Helhedsrenovering af Solvang Bibliotek, opgradering af byrum og veje og etablering af to nye institutioner

Solvang Bibliotek & Bibliotekspladsen

Renoveringen af Solvang Bibliotek og opgraderingen af Bibliotekspladsen holder ikke den forventede tidsplan, fordi vi har måtte foretage nødvendige udbedringer i bygningens kælder.

Vi forventer derfor først at være færdige med alle arbejder omkring juni måned.

Derefter vil Kultur-og Fritidsforvaltningen nyindrette biblioteket og gøre klar til genåbning.

Byggeriets indvielse

Vi glæder os til at holde en samlet indvielse af Urbanplanen Syd med bibliotek, nye institutioner, grøn klimapark og opgraderede byrum.

Der udsendes invitation til indvielsen når dato og program er på plads.

Med venlig hilsen

Byggeri København

Byggeri København

Nyropsgade 3, 2. sal 1602København V

Kontaktperson

Projektchef: Vibeke Linde-Strandby

Hold dig opdateret om nyheder, tilbud og aktiviteter i og omkring Urbanplanen og Hørgården på Facebooksiden eller Instagramder er mere info om helhedsplanen på www.amagerplanen.dk

2024

Hold dig opdateret om nyheder, tilbud og aktiviteter i og omkring Urbanplanen og Hørgården på Facebooksiden eller Instagramder er mere info om helhedsplanen på www.amagerplanen.dk