1 minute read

Skal der rosenkål i pilau?

Lokalt samarbejde

Kurset er blevet til i et samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan Amagerplanen og studerende på faget Ernæring og sundhed på Københavns Professionshøjskole. FødevareBanken og den lokale Rema1000 har bidraget med overskudsvarer. Alle de nye opskrifter bliver samlet i et hæfte, så andre også kan få glæde af dem.

Advertisement

En gruppe kvinder har i seks uger fulgt et madkursus på Peder Lykke Skolen, hvor agendaen er mere bæredygtige versioner af de retter, som kvinderne ellers ville lave under ramadan.

Vi har allesammen hørt, at vi skal gøre vores kost mere klimavenlig ved at bruge mindre kød. Men det kan være svært at gøre – ikke mindst, når vi samles med familie og venner omkring højtider og måltider.

Under ramadan, som er muslimernes hellige måned, mødes familier og venner til aftensmåltidet, som ofte består af traditionelle retter med meget kød.

- Vi laver nogle klimavenlige alternativer med flere grønsager, bælgfrugter og overskudsvarer fra det lokale supermarked. Vi vil gerne inspirere hinanden til at vælge mere bæredygtigt – i hvert fald en gang imellem.

Sådan siger Sarah Hassani, der arbejder i Amagerplanen og har været med til at tage initiativ til et madkursus, som fokuserer på at gøre traditionelle ramadanretter mere klimavenlige og bæredygtige.

Opdateret opskrift

Igennem seks uger har omkring 15 kvinder med forskellige baggrunde mødtes i køkkenet på Peder Lykke Skolen. Her har de delt og opdateret deres familieopskrifter.

Det betyder, at deltagerne på mad- kurset har brugt meget mindre kød og i stedet skruet op for at bruge bælgfrugter og lokalt dyrkede grønsager, der er i sæson.

Og sådan endte de med at opfinde verdens måske første opskrift på pilau med rosenkål. Den pakistanske ret består ellers hovedsageligt af ris, kød og krydderier. Men holdet tilberedte den med rosenkål, kartofler og gulerødder. Serveret sammen med stærk chutney og raita syntes deltagerne, at den var –næsten – lige så god som den sædvanlige udgave.

This article is from: