1 minute read

IT-John er gået helt amok

Undrer du dig over, hvad kunstig intelligens er? John Knudsen, eller IT-John, hjælper dig gerne med at få viden om, hvad det kan

Efter den nye kunstige intelligens er blevet let tilgængelig for menigmand og dermed også for IT-John, så har han næsten ikke lukket et øje af ren begejstring.

Advertisement

- Det er utroligt, så mange forskellige slags spørgsmål man kan få svar på, siger han.

Han kalder den kunstige intelligens for ’en kæmpe stor videnbank, man får adgang til og rådighed over via sin computer, tablet eller smartphone’.

- Og så kan den også digte og skrive romanlignende historier og artikler udefra valgte stikord på en næsten helt forfatteragtig måde, forklarer han.

Men bedst af alt, så kan man få stor praktisk hjælp af denne kunstige intelligente online tjeneste i hverdagen. Og derfor tilbyder IT-John nu, at man kan spørge ham om alt.

Det er alt lige fra vedledninger i mange retninger - for eksempel at lave en madplan for sund mad. Eller man kan bede den kunstige intelligens om at lave en beskrivelse af bydelen Amager Øst, med alt dens indhold og muligheder.

- Eller forklare mere om sygdomsbehandling. Om matematik. Om kunst og kultur. Forslag til frivillige aktiviteter. Om lektiehjælp. Og meget, meget mere. Kun fantasien sætter grænser, fastslår IT-John. Særligt interessant for IT-John er, at den kunstige intelligens også kan lave brugbare computerprogrammer.

- Den kan tale og forstå dansk og svarer meget menneskeligt, selvom det kun er en computer (en maskine), siger han.

Som et særligt tilbud, tilbyder ITJohn læserne hjælp til at få svar på prøve-spørgsmål. Plus tips til, hvordan man selv kan benytte denne nye online tjeneste fremover som selvbetjening.

Det kan man gøre ved at sende ham en mail på IT-John@SeHer.dk og derefter blive overrasket over svaret fra den kunstige intelligente computer.

This article is from: