
2 minute read
Samfundshjælperne”fællesskab
Om Samfundshjælperne
Alle er velkomne til at blive samfundshjælpere og høre mere om Samfundshjælperne.
Advertisement
Helle Engelbrechtsen:
Søren Løkke: boligsociale helhedsplan, inden den ved årsskiftet 2021/22 blev til Amagerplanen.
Samfundshjælperne samarbejder tæt med Frivilligcenter Amager. Desuden samarbejder de også med Lykkebazaren i 2023.
- Jeg var ansat i 3B i perioden fra 1. oktober 2010 til udgangen af 2021. Altså mere end 11 år. I mange år havde jeg særligt fokus på børn, unge og familier. De seneste år har jeg også prioriteret indsatser for beboere ramt af langvarig ledighed samt indsatser, der omfatter ensomhed, miljø og bæredygtighed.
Gennem årene var opgaverne meget forskellige, og han håber, at hans kendetegn har været en tæt, ligeværdig kontakt med beboere og samarbejdspartnere.
- Overordnet set er jeg stolt af, at Urbanplanen har udviklet sig til et meget bedre boligområde. At så mange mennesker har vist mig tillid og inviteret mig ind i deres liv. Hvis jeg skal nævne indsatser som jeg selv har været en del af, vil jeg fremhæve samarbejdet med ’Mind Your Own Business’, Hørgårdens Nærgenbrugsstation og Lykkebazaren, Fritidsjobindsatser med FRAK, ’All In’,
’Mennesket i Centrum’ og Samfundshjælperne, siger Søren Løkke.
Idéen bag samfundshjælperne
Ideen til Samfundshjælperne opstod i samtaler med Helle Engelbrechtsen. Hun er selvstændig konsulent på 25. år med speciale i at facilitere udviklingsprocesser, borgerinddragelse og indsatser på tværs af alle sektorer. Hun er aarhusianer med stort Å, men det var faktisk i England, at kimen til Samfundshjælperne blev skabt.
- Jeg har selv boet i byen Frome, hvorfra inspirationen til vores initiativ kommer fra, så jeg har et indgående kendskab til konceptet ”Community Coordinators”. Og det er det., som vi oversætter til ”Samfundshjælpere”, forklarer Helle Engelbrechtsen.
De to har kendt hinanden i professionel sammenhæng i snart 20 år og altid begge været optaget af at udvikle indsatser, hvor velfærden ikke rækker. Indsatser som tager udgangspunkt i lokalt forankrede og demokratiske processer - med borgere/beboere i centrum.
- Målgruppen er i princippet alle på Amager - uanset om du er beboer eller professionel. I vores aktuelle samarbejde med Amagerplanen og Københavns Kommune har vi særlig fokus på beboere over 65 år, præciserer Helle Engelbrechtsen.
Allerede i gang
Samfundshjælperne er nu skudt i gang på Amager, hvor Søren og Helle har mødtes med en del, som gerne ville høre nærmere om hele idéen.
- Vi er meget ambitiøse med Samfundshjælperne og tror på, at vi kan få rigtig mange med på at blive Samfundshjælpere. Vores formelle mål er
200 samfundshjælpere om 2,5 år. Men vi drømmer da om, at det kan blive mange flere, håber Helle Engelbrechtsen.
Allerede nu er de første erfaringer, at Samfundshjælperne er en stærk organisering, fordi det er meget enkelt og nemt at være Samfundshjælper.
- Udgangspunktet er din medmenneskelighed, og du kan være Samfundshjælper helt på din egen måde. Læg dertil at vi bygger netværk og fællesskab op omkring Samfundshjælperne, så du altid kan få inspiration og hjælp undervejs. Samfundshjælperne mærker hurtigt, at de kan gøre en forskel, siger Søren Løkke.
I hele Danmark?
Sammen med Helle Engelbrechtsen har han en høj ambition på områdets og Samfundshjælpernes vegne. At de om 2,5 år kan se en mærkbar effekt, hvor mange flere mennesker deltager i lokale fællesskaber. At der er en blivende Samfundshjælperorganisering, som fremadrettet kan invitere til aktiv deltagelse.
- Ønskescenariet er, at forankringen er meget lokal - i et ligeværdigt og langsigtet partnerskab mellem kommune og boligområde - og alle aktører på kultur- og frivilligområder, fastslår Helle Engelbrechtsen.
Der er ingen tvivl om, hvad den ultimative drøm med organiseringen er:
- Det er, at der er Samfundshjælpere i hele Danmark, og vi har fundet ud af nye måder at hjælpe hinanden på i hverdagen. Men det er også, at vi knækker kurven for ensomhed, så mange flere mennesker bliver en del af fællesskaber. Og vi er med til at skabe de nye formater for samarbejde mellem kommune og civilsamfund.
Vincent Byakika.