Bruno har været på Bondegården siden 1989

Bruno Jacobsen kan du genkende på den kasket, han altid har på. Her er han påen af sine faste opgaver som pædagog på Bondegården, hvor han har været siden 1989. Siden han startede, har han set uendeligt mange børn vokse op, blive forældre og komme med deres egne børn. Foto: Privat

Bruno Jacobsen har set generationer af familier komme og gå på Bondegården, hvor han havde sin første vagt i august 1989 – og så har han afvist af få en medalje af Dronningen for mere end 40 års tro tjeneste i Københavns Kommune. Vi har taget en snak med ham om, hvordan de 33 år er gået.

? Hvilken baggrund har du rent arbejdsmæssigt?

B: Jeg blev uddannet som handelskontorassistent 1970-1973. Det var sidste hold før der kom EDB i undervisningen. Så blev jeg indkaldt til militærtjeneste. Da jeg skulle returnere til handel og kontor, var de nyeste årgange udlært med EDB; så ingen kunne bruge en nyuddannet uden EDB. ? Hvornår startede du i Københavns Kommune?

B: Jeg startede som pædagogmedhjælper på et fritidshjem i Vanløse den 1. januar 1976. Et stillingsopslag i avisen var årsagen til at jeg søgte, for jeg ville ikke være arbejdsløs. Jeg er uddannet pædagog 1980 og 1983 på Seminariet for Fritidspædagoger. Med en udsigt til mere end 40 år på arbejdsmarkedet var og er det fornuftigt at tage en uddannelse. Jeg fik mulighed for at kombinere det med arbejdet på fritidshjemmet dengang. ? Hvorfor søgte du jobbet på Bondegården og hvor længe har du været der?

B: Efter 11 år på fritidshjem blev jeg ansat på de bemandede legepladser den 1. januar 1987. Min første arbejdsplads var i Vigerslevparken, som i 1989 blev lukket på grund af besparelser. Fra den 1. august 1989 har jeg arbejdet på Bondegården.

? Hvad går en typisk dag med for dig?

B: En typisk dag har ændret sig utroligt meget igennem årene. Den første snes år var ”mennesket i centrum”, hvor dyrepasning, beskæftigelse og servicering var drivkraften. Da vi 2009 skiftede til at være en del af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, kom der andre fokusområder med begreber som skoleportal, biodiversitet og grønt i børnehøjde.

? Hvad ser du som din mest fornemme opgave herude?

B: Som pædagog bestræber jeg mig på, at alle besøgende skal forlade legepladsen med en succesoplevelse.

Bruno har haft alverdens opgaver gennem de mange år på Bondegården - her står han sammen med Joan, som har arbejdet sammen med Bruno i årtier. Foto: Privat.

? Hvilke ting, som du har oplevet herude, har du været med til at ændre?

B: De første 20 år på Bondegården var nok de mest begivenhedsrige. Her var der fokus på integration, hvor en stor fast børnegruppe blev beskæftiget med deres interesseområder. Som pædagog accepterede man børnenes behov for fri leg. Det kan nogle gange være lidt deprimerende at høre fra tidligere faste børn, der nu kommer som forældre og spørger om, hvorfor deres børn ikke får de samme oplevelser, som de blev opflasket med.

? Hvilken gode idé er den bedste, du har fået herude?

B: I 1994 besluttede jeg mig for at bruge en uge af min sommerferie på at arrangere en privat prærievognsferie på Sydfyn. Jeg inviterede fire børn med, som normalt ikke kom på meget sommerferie. Det blev en gigantisk fuldtræffer, så det blev til 21 prærievognsture i alt. ? Hvad er du mest imponeret over herude?

B: Den altoverskyggende problemstilling var, om integrationen blev fuldendt. Her har beboelsen efter en besværlig fødsel virkelig vist format, så kun yderst sjældent opstår der konflikter. ? Hvad har du lært herude, som du er glad for at have fået med i bagagen?

B: Jeg er åbenbart også en person med stærk tilknytning til etniske minoriteter, for fire gange er jeg inviteret til kurdisk bryllup, fordi personerne, som jeg har været med til at opdrage, insisterede på, at jeg skulle med. ?Hvilke fritidsinteresser har du og hvordan opstod de?

B: Min altoverskyggende fritidsinteresse er fodbold, hvor jeg har været engageret leder i 52 år. For 29 år siden skiftede jeg græsgange, da flere at mine hesteinteresserede unge mennesker spillede i den nærliggende fodboldklub. Jeg er også kulturinteresseret og har været med i bibliotekets brugergruppe. ? Hvad betyder det for dig, at du nu kan fejre jubilæum med så mange år herude?

B: Jeg ønskede ikke at fejre 40-års jubilæum på legepladsen; men brugte kræfterne på at udsende bogen ”Livet på en pædagogisk bemandet legeplads”. Jeg ønskede heller ikke at modtage ”Dronningens fortjenstmedalje” for tro tjeneste i 40 år. Hvem kan dog forestille sig en bondemand som mig med kasket og halm i træskoene møde frem på Amalienborg?