1 minute read

Flemming flytter hobbyen ud i haven

Next Article
DECEMBERHYGGE

DECEMBERHYGGE

Flemming bor sammen med sin hustru i Store Solvænget, som er det nyeste byggeri i Urbanplanen. Han flyttede til Urbanplanen efter han og hustruen havde solgt deres hus. Det var en god beslutning at komme til Amager, siger han.

- Vi har boet her i to år og er glade for at bo her. Her er faktisk et godt fællesskab, og vi bor lige ud til skaterbanen og parken, så her er noget liv og dejlig grønt, og så har vi også et lille stykke grønt. Det kan vi rigtig godt lide, fastslår han.

Advertisement

Denne morgen har Flemming været tidligt oppe og en tur forbi Gisselfeld Gods ved Haslev. Flemming har haft jagttegn i 17 år, og når han ikke er på arbejde som maler, nyder han at gå på jagt – det gør han så, når der er tid til det.

- I dag er det blevet til fem fasaner og en hare, så det er meget fint. Det giver noget god mad. Nogle gange står den også på dyrejagt, men det kan jeg ikke tage med hjem her og hænge op, smiler han, mens han stille og roligt gør klar til at flå det sidste af haren. Store Solvænget er en Almen+ -afdeling og var indflytningsklar i 2020 og består af 66 familieboliger, som er i op til tre etager. Boligerne er på mellem 56 - 108 m2 og er Danmarks første svanemærkede almene byggeri. Alle boligerne har små private haver eller tagterrasser.

This article is from: