Opslagstavlen nr. 113, April 2021

Page 6

6

OPSLAGSTAVLEN · APRIL 2021

CORONA-VACCINE Tekst: Nina Suhr og Eva Sofie Rafn. Kilde: Sundhedsstyrelsen. Foto: Unsplash/Daniel Schludi.

Hvorfor skal man lade sig vaccinere mod COVID-19? Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod Covid-19, fordi det beskytter dig mod at blive smittet og syg af corona. Selvom du allerede har haft corona anbefales vaccination alligevel, da dine egne antistoffer ikke beskytter lige så godt som en vaccination mod at få corona igen. Jo flere, der bliver vaccineret, jo før kan vi være mange sammen igen, feste og rejse på ferie til udlandet. Alle over 16 år bliver i løbet af 2021 tilbudt at blive vaccineret mod Covid-19. Det er gratis og frivilligt om du vil tage imod tilbuddet Hvornår er det din tur? Ældre, sårbare og plejepersonale bliver tilbudt vaccinen først. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside bliver der løbende opdateret en kalender, der viser, hvornår man forventer, at forskellige grupper af borgere vil blive vaccineret. Se Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Vaccinationskalender Hvornår får du besked? Du skal huske at tjekke din e-boks, for det er her, du får besked, når det bliver din tur til at blive vaccineret. Hvis du ikke modtager digital post, vil du få beskeden som et almindeligt brev. Sådan bestiller du tid Du kan først bestille tid til vaccination, når du har fået en invitation i din e-boks eller per brev. Tidsbestilling foregår som hovedregel online på vacciner.dk. Her kan du også læse

spørgsmål og svar om tidsbestilling. Hvis du ikke har mulighed for at bestille tid online eller ikke kan få hjælp til det, kan du ringe til Hovedstadens corona-hotline for tidsbestilling på tlf. 30 66 89 37. De har åbent hverdage kl. 8-17 og i weekenden kl. 8-16. Det er ikke altid muligt at finde en ledig vaccinationstid i første forsøg. Der kommer løbende vacciner, og bookingsystemet bliver løbende opdateret med nye tider. Det kan derfor være nødvendigt, at du prøver flere gange for at få en ledig tid. Hjælp til transport Hvis du ikke selv kan transportere dig til vaccinationscenteret på grund af en varig eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis du ikke kan

få hjælp af en pårørende, kan du få hjælp af Københavns Kommune. Vær opmærksom på, at det er kommunen, der skal booke tid til din vaccine, hvis det er kommunen, der transporterer dig til vaccinecentret. Hvis du er fyldt 65 år, skal du kontakte Københavns Kommunes visitation på tlf. 33 66 33 66. Er du under 65 år, skal du kontakte Københavns Kommunes sociale hjemmepleje på tlf. 33 17 56 40. Vil du gerne have en til at gå med dig, når du skal vaccineres? Røde Kors tilbyder en ledsagerordning, hvor de følger dig trygt afsted til vaccination og hjem igen. Kontakt Røde Kors på tlf. 35 29 96 60 mandag-fredag kl. 10-14.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Opslagstavlen nr. 113, April 2021 by Urbanplanen Amagerplanen - Issuu