4
OPSLAGSTAVLEN · APRIL 2021
LEDERSKIFTE I PARTNERSKABET Af Eva Sofie Rafn
Farvel til Michael – goddag til Julie Efter fire år på posten som leder af den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen og Hørgården stopper Michael Hedegaard Jensen fra april måned. Opslagstavlen havde en snak med ham om den beslutning – og om det boligsociale arbejde. Hvorfor har du valgt at sige op som leder af Partnerskabet? Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg er jo rigtig glad for det her job, men efter 13 år i 3B, først i Kokkedal og så her, har jeg lyst til, at der skal ske noget nyt – og så kom der simpelthen et tilbud forbi, som jeg ikke kunne sige nej til. Hvad har det boligsociale arbejde betydet for beboerne i Urbanplanen og Hørgården i de fire år, du har stået i spidsen for det? Vi arbejder med mange problemstillinger – se bare ’Året i tal’ på side 20. Så lad mig give et par eksempler. Vi kan fx se at det arbejde, vi sammen med skolerne gør for at ruste de børn, som ikke taler dansk i hjemmet til en god skolestart, det lønner sig. Det er virkelig en god investering. Den tidlige indsats betyder, at flere børn kan følge med i skolen, og den kan få stor betydning for, at de klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. En anden vigtig indsats er at hjælpe unge i fritidsjobs. Vi ved, at unge med erfaring fra fritidsjobs klarer sig bedre i skolen, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og de er mindre tilbøjelige til at
blive tiltrukket af kriminalitet. Vi kan konstatere, at der her i området er langt mindre uro blandt de unge, end der var for nogle år tilbage, og vi er super glade for det gode samarbejde, vi har med driften og afdelingsbestyrelserne. Det er blot et par eksempler på, hvor den boligsociale indsats gør en forskel. Den positive udvikling skyldes naturligvis flere ting
– blandt andet det gode samarbejde mellem parterne i Amager Tryghedspartnerskab. Det betyder, at institutioner og aktører i området kigger i samme retning og finder løsninger på problemer i fællesskab. I 2022 slutter den nuværende boligsociale helhedsplan her i området og bliver lagt sammen med