Page 1

Omdømmeanalyse 2015 Urbanplanen 1


Udarbejdet af Maja Pedersen, stud.soc 2015 i samarbejde med Københavns Borgerpanel og Partnerskabet i Urbanplanen

2


Baggrund for undersøgelsen

I en stor beboerundersøgelse fra Urbanplanen gennemført i 2010 svarede 81 % af de adspurgte beboere, at de var tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Urbanplanen. Samtidig svarede næsten halvdelen, altså 49 % af de adspurgte, at Urbanplanens dårlige omdømme er et negativt aspekt ved det at bo i Urbanplanen. Dette gør områdets dårlige omdømme til den hyppigst fremhævede negative side ved at bo i Urbanplanen. Altså at andre – udenfor Urbanplanen – har negative holdninger til eller forestillinger om området. Det kan virke paradoksalt, at det hyppigst nævnte negative aspekt ved at bo i Urbanplanen er, at området vurderes negativt af folk, der ikke selv bor i området. Det tyder på, at der er et stort misforhold mellem opfattelsen af området blandt dem der bor i og udenfor Urbanplanen. Det er ikke mærkeligt, at det påvirker folk hvordan deres boligområde opleves af folk udefra. Hvis man ofte møder en negativ indstilling til, eller forestilling om det sted man bor, påvirker det selvfølgelig en. Det at bo og føle sig hjemme et sted er en vigtig del af ens personlige fortælling og det er selvfølgelig ikke rart, hvis det sted vurderes negativt af andre. I de værste tilfælde kan man opleve, at ens boligområde i visse situationer kommer til at fungere som et personligt stigma. Når 49 % af beboerne i undersøgelsen fra 2010 nævner omdømmet som et problem, får vi en viden om hvordan folk i Urbanplanen oplever, at folk udefra vurderer deres boligområde. Formålet med denne undersøgelse er, at gå et skridt tættere på det der i undersøgelsen fra 2010 kaldes ’Urbanplanens omdømme’, ved at spørge folk, der ikke bor i området, hvordan de oplever Urbanplanen. Formålet er først og fremmest, at få et billede af om det står så slemt til, som beboerne i Urbanplanen har indtrykket af. Men også at få et mere nuanceret billede af hvad det er for forestillinger, der er fremherskende om Urbanplanen, og om der er noget mønster i, hvem der har hvilke holdninger. Undersøgelsen adskiller sig altså fuldkommen fra de undersøgelser, der hidtil er blevet gennemført om Urbanplanen, ved at den retter sig mod folk, der ikke bor i området, men mod folk fra resten af Amager og København. Dog er der sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen blevet gennemført to fokusgruppeinterview som supplement til det kvantitative datagrundlag. Et fokusgruppeinterview med beboere og et fokusgruppeinterview med ansatte i Urbanplanen. De to fokusgruppeinterview har primært drejet sig om hvordan beboere og ansatte ser Urbanplanens omdømme og hvilke fordomme de oplever, gør sig gældende overfor folk, der bor i Urbanplanen. I denne rapport fungerer det kvalitative materiale som en slags baggrundsviden for den kvantitative undersøgelse

3


Beskrivelse af data

Datagrundlaget for undersøgelsen er blevet indsamlet i tæt samarbejde med Københavns Kommunes Borgerpanel. Borgerpanelet gennemfører jævnligt spørgeskemaundersøgelser og har et antal faste respondenter tilknyttet. Alle der bor i Københavns Kommune og er fyldt 16 år kan blive medlem af Borgerpanelet, men det kræver selvfølgelig at man har kendskab til at det findes og at man tilmelder sig. Borgerpanelet er tænkt som Københavns Kommunes redskab til blandt andet at gennemføre holdningsundersøgelser i forbindelse med kommunalpolitiske tiltag. De 1028 medlemmer fordeler sig nogenlunde jævnt på de forskellige bydele i København. I indeværende undersøgelse har vi imidlertid ønsket at få en større andel af besvarelser fra Amager og særligt fra Urbanplanens naboer på Vestamager. Vi har derfor suppleret data indsamlet via borgerpanelet med data indsamlet via et link til undersøgelsen. Vi har delt linket på forskellige hjemmesider og sociale medier, der har haft en tilknytning til Amager generelt, men ikke direkte til Urbanplanen. Derudover har vi hustandsomdelt 1300 breve med en opfordring til at deltage i undersøgelsen via linket til de allernærmeste naboer i de omkringliggende villakvarterer, haveforeninger og kollegieboliger. Rundt regnet en fjerdedel af besvarelserne er blevet indsamlet via link til undersøgelsen. Tabel

Antal

Svaret via Borger- 421 panel Svaret via link 138 I alt 559

procent 75,31 24,69 100

Dette har betydet en markant overrepræsentation af folk fra Amager og særligt Amager Vest. Grafen nedenfor viser hvordan befolkningen er fordelt på de forskellige bydele i København, sammenholdt med hvordan respondenterne i datamaterialet for denne undersøgelse fordeler sig på de forskellige bydele. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har tilstræbt at have en repræsentativ fordeling ift. bydele, men derimod bevidst har søgt at få relativt flere besvarelser fra folk, der bor tættere på Urbanplanen.

4


Figur 1.1

Repræsentativitet

Når man undersøger et fænomen i et lille udsnit af befolkningen og ønsker at sige noget generelt ud fra den stikprøve, er det altid relevant at gøre sig nogle overvejelser omkring om stikprøven kan siges at være repræsentativ for den generelle befolkning (population). Ved data indsamlet på denne måde vil der oftest være nogle systematiske skævheder i data. Det skyldes, at der er nogle befolkningsgrupper, der i højere grad end andre er tilbøjelige til at deltage i sådanne undersøgelser. Nogle af disse skævheder kan vi måle. Det drejer sig eksempelvis om alder og køn. Ved at sammenholde et billede af henholdsvis alders- og kønsfordelingen i København generelt, med alders- og kønsfordelingen i vores stikprøve. På grafen nedenfor vises forholdet mellem aldersfordelingen i København generelt og aldersfordelingen i vores data for hver enkelt aldersgruppe. Som det fremgår af grafen, er det især de unge (20-29 årige) der er underrepræsenterede, og aldersgruppen mellem 50 og 70 år der er overrepræsenterede i vores data.

5


Figur 1.2

Det er et typisk billede, at det er sværere at få den yngre generation til at deltage i sådanne undersøgelser end de lidt ældre og midaldrende. Det er vigtigt at tage disse skævheder med i betragtning, når man tolker på resultaterne. Hvis vi kigger på forskellen i kønsfordelingen mellem København og vores dataudvalg kan vi se, at der også her er en skævhed. Kvinder er overrepræsenterede i forhold til mænd i vores stikprøve. I modsætning til alder kan vi dog ikke se at køn er noget, der direkte påvirker vores analyse. Figur 1.3

Andre af disse repræsentativitetsforskelle er sværere, for ikke at sige umulige, at måle. Er der for eksempel en tendens til at man vil deltage i undersøgelsen, hvis man er positivt indstillet overfor Urbanplanen? Eller negativt indstillet? Det er ikke til at vide. Men man kan forestille sig, at folk der har stærkere holdninger - hvad enten de så er positive eller negative - generelt vil have større tilbøjelighed til at deltage i undersøgelsen, end folk der er ligeglade. 6


Også hvis vi kigger på uddannelsesniveauet for respondenterne i denne undersøgelse, kan vi se, at der er en helt klar tendens til, at det primært er folk med en lang eller mellemlang videregående uddannelse, der har deltaget i undersøgelsen. Dette er med til at give os et billede af hvem der er underrepræsenterede i undersøgelsen. Figur 1.4

Kendskab til Urbanplanen

Som sagt er undersøgelsen målrettet Københavnere, der ikke bor i Urbanplanen. Det har ikke været en forudsætning for at deltage i undersøgelsen, at man har haft et særligt kendskab til Urbanplanen. Vi har netop ønsket at undersøge Urbanplanens omdømme både blandt folk, der kender Urbanplanen godt og kommer der ofte og blandt folk, som bare har hørt om Urbanplanen, men aldrig været der. Når det er spændende også at høre hvad den sidste gruppe har at sige om Urbanplanen, selvom de aldrig har været der, har det noget at gøre med karakteren af det fænomen, vi undersøger. Et omdømme er en diffus størrelse - et omdømme udgøres ikke kun af konkrete erfaringer, men også af historier, mediefortællinger, rygter, fordomme, associationer og vurderinger, der også deles med og foretages af folk, der aldrig har sat deres ben i Urbanplanen. Som det fremgår af grafen nedenfor er det en temmelig stor andel af respondenterne (næsten 30 %) der svarer, at de har aldrig har været i Urbanplanen, men blot har hørt om det. Dette styrker vores formodning om at Urbanplanen i det hele taget har et omdømme - eller man kan sige et navn, der er kendt også blandt folk, der aldrig har været der. Der er lidt over 23 %, der svarer at de har været der, men ikke kommer der mere og lidt over 21 %, der svarer at de kommer der af og til. 9, 65 % og 8, 16 % svarer, at de kommer henholdsvis regelmæssigt og ofte.

7


Figur 2.1

Som det fremgår af figuren ovenfor er der også en del af respondenterne, der aldrig tidligere har hørt om Urbanplanen (6,9 %). Det vil ikke være rimeligt at antage at denne meget beskedne andel er repræsentativ for København. Det skyldes nok snarere, at folk der aldrig har hørt om Urbanplanen, vil være mindre tilbøjelige til at deltage i en undersøgelse, der netop handler om Urbanplanen. De, der har svaret således, har ikke fået de efterfølgende spørgsmål om omdømme, da det ikke giver mening at undersøge et omdømme blandt nogen, der aldrig har hørt om Urbanplanen. Der er også ganske få - 0,74 % - svarende til 4 personer, der svarer at de bor i Urbanplanen - de bliver ligeledes afsluttet, så de ikke indgår i undersøgelsen. Denne variabel, der angiver kendskab til Urbanplanen, skal i det hele taget ikke tolkes som om den er repræsentativ for København. Dels fordi man vil have en større tilbøjelighed til at deltage i en undersøgelse, der handler om Urbanplanen, hvis man har et forhold til området, og dels fordi vi har haft særligt fokus på at få folk fra de omkringliggende kvarterer til at deltage. Det har ikke været vigtigt for vores analyse, at fordelingen i forhold til hvor godt man kender Urbanplanen, er repræsentativ. Det vigtige har været at få en pæn fordeling mellem de forskellige svarudfald, således at vi kan se om det har betydning for andre faktorer, hvor godt man kender Urbanplanen.

8


Måling af omdømme

Der er ikke entydigt hvordan man kan måle et omdømme. Vi har operationaliseret Urbanplanens omdømme til at være hvordan folk, der ikke selv bor der, tænker om området. Vi har på forskellige måder spurgt vores respondenter om, hvad de tænker om Urbanplanen. Først har vi slet og ret spurgt, om de mener at Urbanplanen har et godt eller dårligt omdømme. Her er de altså ikke blevet spurgt, hvad de selv synes om Urbanplanen, men hvordan de uafhængigt af deres egen vurdering af området, generelt oplever at området vurderes af andre. På dette spørgsmål er der en meget lille andel, der svarer at de rent faktisk synes at Urbanplanen har et godt omdømme. Grafen nedenfor viser fordelingen af svarudfald for dette spørgsmål. (svarkategorien ’ved ikke’ er ikke medtaget.) Figur 2.2

Derefter spørger vi om Urbanplanen er et attraktivt område. Når vi spørger på denne måde bliver andelen, der svarer positivt mere end fordoblet. Der er dog nogle måleproblemer forbundet med dette spørgsmål. Det er nemlig ikke fuldstændigt entydigt om ’attraktivt’ refererer til hvorvidt området er attraktivt for en selv, eller om det generelt vurderes som værende attraktivt at bo i. Grafen nedenfor viser svarfordelingen på dette spørgsmål. (Svarkategorien ’ved ikke’ er ikke medtaget.)

9


Figur 2.3

Disse måleproblemer kommer vi udenom ved at spørge folk, om de vil vurdere at Urbanplanen er et godt sted at bo. Ved at spørge på denne måde, bevæger vi os helt væk fra en andenordens vurdering af Urbanplanen (altså en vurdering af hvordan andre vurderer Urbanplanen) til en klar førsteordens vurdering - altså hvordan man selv vurderer Urbanplanen. Her stiger andelen af folk, der vurderer at Urbanplanen er et godt sted at bo yderligere til 21 %. (Også her er svarkategorien ’ved ikke’ frasorteret.) Figur 2.4

10


Selvom det står skidt til med Urbanplanens omdømme kan vi samtidig konstatere, at der sker en helt klar stigning i antallet af positive vurderinger, når vi bevæger os fra en andenordens til en førsteordens vurdering af Urbanplanen. Hvis man sammenligner resultaterne ovenfor med andelen af beboere i Urbanplanen, der er tilfredse med at bo, hvor de bor, er der dog stadig et enormt misforhold mellem Urbanplanens omdømme og beboernes egne vurderinger. Som tidligere nævnt er det her hele 81 % af beboerne, der er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i Urbanplanen [Pedersen et al. 2010]. Figur 2.5

11


Associationer forbundet til Urbanplanen.

Vi har i undersøgelsen spurgt vores respondenter om, hvad de først kommer til at tænke på, når de hører navnet Urbanplanen. Formålet med at spørge på denne måde har været at få folks umiddelbare associationer, før de reflekterer over om denne association nu er rimelig, om den passer i virkeligheden osv. Folk har svaret meget forskelligt på dette spørgsmål. Nogle har skrevet et enkelt ord og andre har skrevet flere linjer. Alligevel har der helt tydeligvis været nogle bestemte ord eller formuleringer, der er gået igen. Se en fuldstændig udskrift af de 465 afgivne svar i bilag 2 bagest. Af figuren nedenfor ses nogle af de hyppigst nævnte associationer angivet som henholdsvis antal og procentvis andel af de i alt 465 angivne svar. Det skal nævnes at den samme person godt kan figurerer i flere forskellige svarkategorier, da det har været muligt at afgive længere svar og eksempelvis både svare ”ghetto og grønt”. Figur 2.6

Af figurerne ovenfor kan man læse at det hyppigst angivne svar på det helt åbne associationsspørgsmål er ordet ghetto. Ghetto er et meget upræcist og omdiskuteret begreb, der er genstand for meget politisk og akademisk diskussion og der er langt fra enighed om hvad begrebet mere præcist dækker over, endsige om der i dag overhoved findes ghettoer i Danmark. At Urbanplanen af mange kædes sammen med begrebet ghetto er et åbenlyst problem for områdets omdømme. Dels fordi ghetto for langt de fleste er et negativt ladet begreb, dels fordi begrebet ghetto i sig selv er et begreb, hvortil der knyttes en masse associationer. Det kan have betydning for hvilke associationer, man forbinder med Urbanplanen, hvis man eksempelvis ikke kender Urbanplanen så godt, måske bare har hørt om det, men associerer det med noget ghettoagtigt, så kan man automatisk komme til at knytte nogle forestillinger til Urbanplanen, der er udledt af ghettobegrebet i stedet for omvendt.

12


At området er socialt belastet og forbundet med sociale problemer er også noget der bliver nævnt flere gange. De to formuleringer ligger betydningsmæssigt ret tæt op af hinanden og må siges at være en negativ association til Urbanplanen. Det samme kan siges om kriminalitet og de tre ting passer meget godt sammen med ghetto-forestillingen. Begrebet socialt boligbyggeri derimod klinger lidt mere neutralt. Til sidst er der mange der får associationer til de gode faciliteter for børn, som legepladserne og de bemandede legepladser Bonderen og Byggeren. Dette må siges at være nogle positive ting, der forbindes med urbanplanen. Det kan være nyttigt at vide hvilke ting, der associeres med Urbanplanen hvis man vil arbejde målrettet med at nogle af associationerne styrkes og andre nedtones i arbejdet med omdømmet. Efter at have spurgt folk, hvad de kommer til at tænke på som det første, når de hører navnet Urbanplanen, beder vi folk om at karakterisere det første de tænkte på som noget positivt, negativt eller neutralt. Figuren nedenfor viser fordelingen over hvordan der er blevet svaret på dette spørgsmål. Figur 2.7

Det er to forskellige ting man undersøger, når man spørger ind til holdninger og første associationer. Det kan sagtens tænkes, at man får nogle negative første associationer, når man tænker på Urbanplanen, selvom man egentlig vurderer at det er et godt sted at bo, eller omvendt. Men selvfølgelig hænger de to ting også sammen.

13


Kendskab krydset med holdning og associationer

I det følgende skal vi se hvordan kendskab til Urbanplanen, påvirker ens første associationer til Urbanplanen og ens vurdering af, om boligområdet er et godt sted at bo eller ej. Vi tager altså udgangspunkt i to af de spørgsmål, der er blevet præsenteret ovenfor. Men vi ændrer en lille smule i variablenes udfaldsrum således, at der kun bliver to udfald. Således lægges de positive svarkategorier og de neutrale svarkategorier sammen for begge variable1. Argumentet for at foretage denne ændring er dels, at det giver os nogle mere overskuelige grafer, og dels at den kommende analyse fokuserer på det problem, at der er nogen, der vurderer at Urbanplanen er et dårligt sted at bo, eller får negative associationer, når de hører navnet. I denne sammenhæng er det ikke et problem for Urbanplanen, at folk kommer til at tænke på noget neutralt eller vurderer at stedet er ligeså godt at bo som alle mulige andre steder. Svarfordelingen på de to variable ser nu således ud: Figur 3.1

Figur 3.2

1 Svarkategorierne ”positivt” og ”neutralt” lægges sammen for variablen ”om den første tanke var negativ eller positiv” og svarkategorierne ”godt” og ”hverken godt eller dårligt” lægges sammen for variablen ”om man vurdere at Urbanplanen er et godt sted at bo”.

14


Hvis de to variable krydses med hvor godt man kender Urbanplanen kommer det til at se således ud. Figur 3.3

Figur 3.4

Man kan se at den andel, der vurderer at Urbanplanen er et dårligt sted at bo falder, jo større kendskabet er til Urbanplanen. Det samme gør sig gældende for andelen af dem der svarer, at det første de kommer i tanke om, når de hører navnet Urbanplanen, er noget negativt. Dette kan tolkes på forskellige måder. Hvis man antager, at det er varia15


blen, der angiver kendskab til Urbanplanen, der er den uafhængige variabel, der påvirker hvad man synes om området, så vil det kunne tolkes som at Urbanplanen i virkeligheden er bedre end sit dårlige rygte. Det vil sige, at jo oftere man kommer i området, jo større chancer har man for at man opdager de gode sider af Urbanplanen, som ikke er en del af den stereotype fortælling man møder, hvis man ikke kender området så godt. Hvis man derimod antager, at det er variablene, der angiver om man synes det er et godt/dårligt sted at bo eller forbinder positive/negative associationer til området, der er de uafhængige variable, som påvirker hvor ofte man kommer i Urbanplanen og om man nogensinde sætter sine ben der, kan det tolkes anderledes. Vi mener dog, at det er mest sandsynligt at kendskab påvirker holdninger og dermed at det også er en god ide, at invitere folk udefra ind i området for at se Urbanplanen og nedbryde stereotype forestillinger om området, hvis man vil påvirke folks holdninger og første associationer forbundet med området i en positiv retning.

Tolv udsagn om Urbanplanen

Udover de spørgsmål, der er anvendt i analysen ovenfor, hvor respondenterne giver en samlet vurdering af Urbanplanen, har vi bedt dem forholde sig til en række udsagn om Urbanplanen og angive om de er enige eller uenige i disse udsagn. Vi har valgt 6 negative og 6 positive udsagn, der tager udgangspunkt i 6 typiske negative og positive fortællinger om Urbanplanen. De tolv udsagn er blevet formuleret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview med ansatte og uformelle samtaler om omdømme, rygter og fordomme med både beboere og ansatte i området. Det tolv udsagn lyder således:

Hvor enig er du i følgende udsagn om Urbanplanen? ● Det er et grønt område ● Der er attraktive boliger ● Det er et trygt område ● Der er gode legepladser og udendørs tilbud for børn ● Der er mange forskellige kulturelle tilbud og aktiviteter ● Der er et godt og hyggeligt lokalmiljø/nærmiljø ● Urbanplanen er et kedeligt og gråt betonbyggeri ● Det er et område præget af fysisk forfald ● Der er meget kriminalitet og hærværk ● Der er mange utilpassede unge ● Der er utrygt at færdes i aften og nattetimerne ● Det er et dødt område med manglende byliv Af graferne nedenfor fremgår det hvor mange procent der har svaret, at de er henholdvis enige, uenige eller har svaret ’ved ikke’.

16


Figur 3.5

Figur 3.6

Umiddelbart er der to ting, der er interessante at hæfte sig ved, når man aflæser graferne. Det ene er selvfølgelig forholdet mellem hvor mange, der er enige eller uenige i de forskellige udsagn. Det andet er, at den andel af folk, der svarer ’ved ikke’ er meget forskellig fra udsagn til udsagn. Hvis andelen af folk der svarer ’ved ikke’ er lille, tyder det på, at det er noget folk føler, at de kan forholde sig til - også selvom de ikke kender Urbanplanen ret godt, og måske aldrig har været der. Man kan så at sige tale om, at der er nogen ting, der i højere grad end andre klistrer til Urbanplanens navn. Hvis andelen af folk, der svarer ’ved ikke’ er større, tyder det på at disse udsagn i lidt mindre grad knytter sig til Urbanplanens rygte eller omdømme. Det er de samme 477 personer, der har forholdt sig 17


til de 12 udsagn. I graferne nedenfor ser vi på hvordan variablen, der angiver kendskab til Urbanplanen, påvirker hvorvidt man er enig i de tolv udsagn. Her er ’ved ikke’ taget fra. Figur 3.7 positiv/kendskab

18


Figur 3.8 negativ/kendskab

Hvis vi først ser på figuren, der viser sammenhængen mellem kendskab og de positive udsagn, så kan vi se, at der er en klar tendens til at andelen, der svarer at de er uenige i de positive udsagn bliver mindre, jo bedre deres kendskab er til Urbanplanen. Der er til gengæld stor forskel fra udsagn til udsagn på hvor stor denne andel er. Under 5 % af de der kommer ofte i Urbanplanen er uenige i at det er et grønt område, mens 50 % er uenige i at det er et trygt område. I begge tilfælde er andelen dog faldet markant fra hhv. 48 % og 80 % for de der aldrig har været i området. I grafen over de negative udsagn, kan man se den samme tendens blot med omvendt fortegn gør sig gældende for de to første og for det sidste udsagn. Her falder andelen af folk, der er enige i de negative udsagn, jo bedre et kendskab de har til Urbanplanen. I de tre udsagn der siger, at der er meget kriminalitet og hærværk i Urbanplanen, at der er mange utilpassede unge og at det er utrygt at færdes der i aften og nattetimerne bliver denne tendens mindre udtalt. Det er således stadig hovedparten af de der kommer ofte i området, der er enige i disse tre udsagn. Graferne ovenfor viser altså en tendens til at man i højere grad er enig i de positive udsagn og uenig i de negative udsagn jo bedre kendskab man har til Urbanplanen. Vi kan 19


altså igen her se en tendens til, at man er mere tilbøjelig til at være positivt stemt overfor Urbanplanen, jo bedre man kender til området. For de tre udsagn, der handler om utryghed, utilpassede unge og kriminalitet er forskellene på dem der kender Urbanplanen godt, og de der blot har hørt om området, ikke lige så markante, idet der også er en stor andel af de der kender stedet godt, der er enige i de udsagn. Det er fornemmelsen hos både de ansatte og de beboere i Urbanplanen vi har snakket med, at Urbanplanens dårlige omdømme i høj grad er knyttet til udsagn som disse. Nemlig, at der er en gruppe af unge i området, der laver kriminalitet og hærværk og skaber utryghed. Det er vigtigt at understrege at de samme beboere og ansatte i området generelt synes, at dette billede er overdrevet i forhold til virkeligheden i Urbanplanen. Hvis man sammenholder figur 3.6 og figur 3.8 får vi et billede af, at der er en lidt større andel der har svaret ’ved ikke’ til netop disse tre spørgsmål end til resten, i hvert fald hvis man sammenligner med de negative udsagn. Dette kunne tyde på at disse tre udsagn ikke i ligeså høj grad klistrer til navnet Urbanplanen, som nogle af de andre ting gør. Men ifølge figur 3.8 fremgår det samtidig, at andelen af de, der har et billede af Urbanplanen som et sted med en gruppe utilpassede unge, der laver meget kriminalitet og hærværk, ikke falder i nær samme grad som de andre negative udsagn, jo bedre kendskab man har til Urbanplanen. Kort sagt, ser det ud som om at denne fortælling om Urbanplanen er stærkere blandt de som kender Urbanplanen godt, men at den ikke når helt lige så bredt ud som mange af de andre udsagn.

20


Baggrundsfaktorer: alder, køn og bydel

I dette afsnit vil vi se om baggrundsfaktorer som alder, køn og bydel har en indflydelse på hvad man mener om Urbanplanen. Hvis man kigger på hvilken betydning alder har for om man vurderer at Urbanplanen er et godt/neutralt eller dårligt sted at bo, så kan vi se at der faktisk er en stor sammenhæng mellem alder og vurdering af Urbanplanen i vores datamateriale. Figur 4.1

Her er det især de unge under 30 år og de ældre over 70, der er tilbøjelige til at synes at Urbanplanen er et godt, eller hverken godt eller dårligt sted at bo, og i højere grad de 3049 årige, der vurderer at Urbanplanen er et dårligt sted at bo. Hvis vi sammenligner dette med vores repræsentativitetsanalyser, kan vi se at det netop er disse to grupper og særligt de unge, der er underrepræsenterede i vores datamateriale, samt at de grupper, hvor størstedelen svarer negativt er en anelse overrepræsenterede. Dette kan tænkes at have betydning for tolkningen af data på flere forskellige måder. For det første kan det betyde, at vi er kommet til at overestimere andelen af dem, der synes, at Urbanplanen er et dårligt sted at bo i vores stikprøve, fordi de aldersgrupper der har større tilbøjelighed til at synes dette, er overrepræsenterede i vores data. Dette betyder altså, at andelen der synes, det er et dårligt sted at bo i København sandsynligvis er lidt mindre end det vi er nået frem til. En anden ting som det kan have betydning for, er at sikkerheden af resultaterne falder en lille smule for de samme aldersgrupper, fordi antallet af respondenter og dermed datagrundlaget simpelthen er mindre. Det vil sige der skal færre personer til at påvirke udfaldet markant og det gør altid statistiske optællinger mere usikre. Dette gør sig især gældende 21


for gruppen af personer over 70, idet der kun er 24 personer over 70, der har svaret på om de vurderer, at Urbanplanen er et godt sted at bo. Det anses dog for usandsynligt, at de store holdningsforskelle mellem aldersgrupperne er et udtryk for statistiske usikkerheder. Alder Godt/neutralt Dårligt Total antal antal antal 20-29 25 (76 %) 8 (24 %) 33 30-39 35 (42 %) 48 (58 %) 83 40-49 18 (30 %) 43 (71 %) 61 50-59 33 (53 %) 29 (47 %) 62 60-69 36 (55 %) 30 (46 %) 66 70+ 18 (78 %) 5 (22 %) 23 Total 166 (50 %) 164 (50 %) 330 Når der er tale om en så markant sammenhæng, som der her er mellem det at være under 30 år, og synes godt om Urbanplanen er det en god idé, at tjekke for om denne variation kan skyldes andre mellemliggende variable. Eksempelvis er der i vores data relativt flere under 30, der har svaret via link end via borgerpanel. Samtidig er dem, der har svaret via link generelt mere tilbøjelige til at synes bedre om Urbanplanen. Men dette ser ikke ud til at forklare, hvorfor en stor andel af de 20 -29 årige vurderer, at Urbanplanen er et godt sted at bo, da fordelingen af de 20 -29 årige, der vurderer at Urbanplanen er et godt/dårligt sted at bo er det samme for dem, der har svaret via borgerpanel og link. Der er en lille sammenhæng mellem om man har hjemmeboende børn og om man vurderer, at Urbanplanen er et godt sted at bo. Det er således 57,8 % af dem, der har hjemmeboende børn, der svarer, at de synes Urbanplanen er et dårligt sted at bo. Dette hænger meget godt sammen med det, vi har set i aldersgrafen ovenfor, hvis man regner med at hovedparten af dem der har hjemmeboende børn er mellem 30 og 59 år. Spørgsmålet er om denne forskel netop forklares af variablen, der angiver alder. Hvis man kigger på hvad det betyder, at have børn for hver enkelt aldersgruppe er der ikke noget entydigt mønster. For de 30-49 årige falder andelen af dem, der vurderer Urbanplanen er et dårligt sted at bo, mens den for de 50 -59 årige stiger, hvis de har hjemmeboende børn. Det ser ud til at være alder, der er den afgørende faktor, og ikke om man har hjemmeboende børn. Det samme mønster gør sig gældende, hvis vi kigger på variablen, der angiver beskæftigelse. Her er en klar tendens til at man er mere positivt indstillet overfor Urbanplanen, hvis man er studerende eller pensionist, i forhold til hvis man er lønmodtager eller selvstændig. Dette kan selvfølgelig heller ikke forstås adskilt fra variablen, der angiver alder, idet pensionister og studerende oftest er de unge og de gamle, som vi har set er mere positivt indstillede. Der er ingen interessant sammenhæng mellem køn og holdning til Urbanplanen i vores datamateriale. Der er ikke sammenhæng mellem, om man kommer fra Amager og om man vurderer, at Urbanplanen er et godt sted at bo, heller ikke selvom man kun kigger på Vestamager, eller for den sags skyld kun kigger på de allernærmeste naboer lige omkring Urbanplanen. Andelen af folk der vurderer, at Urbanplanen er dårligt sted at bo, forbliver altså uændret, med en fordeling på ca. 50/50 procent uanset om de bor tæt på Urbanplanen eller et andet sted i København. Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem om man bor på Amager og hvor ofte man kommer i Urbanplanen. 22


Hvad trækker folk udefra til Urbanplanen

De folk, der har svaret at de kommer i Urbanplanen (sjældent, regelmæssigt eller ofte), er blevet spurgt om hvad de laver, når de er på besøg i Urbanplanen. Svarfordelingen er fremstillet i grafen nedenfor. Figur 5.1

Der er 200, der har besvaret spørgsmålet og det har selvfølgelig været muligt at vælge flere grunde til at besøge Urbanplanen. Af grafen ovenfor kan vi se, at der er rigtig mange der kommer i området for at benytte nogle af de faciliteter, der ligger i området. Dette kunne være de bemandede legepladser, men også ting som bibliotek og kirke bliver talt med her. Derudover er der mange, der svarer at de kommer i Urbanplanen for at deltage i aktiviteter eller arrangementer. Dette kunne eksempelvis være kulturelle aktiviteter arrangeret af Liv i Sundby eller Partnerskabet. Der er også mange, der svarer, at de vælger at tage turen igennem området på vej et andet sted hen og at de simpelthen benytter sig af området til at gå en tur i. De fleste af dem, der har svaret andre grunde, har angivet at de kommer, fordi de har læge i området eller på grund af skoletandlægen på Dyvekeskolen. Derudover er der seks personer, der har svaret at de arbejder i området eller har været i området i forbindelse med arbejdet.

23


Betydningen af hvor lang tid man har kendt til Urbanplanen

Hvis vi ser på sammenhængen mellem hvor lang tid folk har kendt til Urbanplanen og hvad de synes om området, når de vurderer om det er et godt sted at bo, er der en helt klar tendens til at dem der først har lært Urbanplanen at kende for ganske nylig er særligt positivt indstillede overfor Urbanplanen. Figur 6.1

Der er en markant forskel imellem andelen af folk, der vurderer at Urbanplanen er et dårligt sted at bo, hvis de har kendt til området længere tid end 2 år. Dette kan være et udtryk for flere forskellige ting. Det vil være oplagt at tænke at mange af de historier, der knytter sig til Urbanplanens dårlige omdømme er flere år gamle, men at folk der først har fået ét indtryk/billede af området har sværere ved at slippe det end folk der først lærer Urbanplanen at kende senere. Det er især de unge under 40, der har svaret at de kun har kendt til Urbanplanen under 2 år, og dette kan selvfølgelig også have en indflydelse på svaret, da de unge som nævnt ofte er mere positivt indstillede overfor Urbanplanen. Desværre er datagrundlaget for netop de der har kendt Urbanplanen under 2 år meget spinkelt, idet der ikke er så mange, der har svaret at de kun har kendt Urbanplanen så kort tid. Datagrundlaget er lidt bedre, hvis man kigger på hvad folk har svaret til det første de kommer i tanke om, når de hører navnet Urbanplanen, er noget positivt/neutralt eller negativt. Her er det 27, der har kendt til urbanplanen under 2 år, der har besvaret spørgsmålet, mod 14 i grafen ovenfor.

24


Figur 6.2

Det er altid forbundet med en vis usikkerhed at spørge indtil folks genkaldelse af tidsangivelser. Man må dog formode, at denne usikkerhed stiger jo længere tilbage i tiden man kommer, således at det er lettere at huske om det er 2 eller 4 år siden man første gang hørte om Urbanplanen, eller om det er 19 eller 21 år siden. Det kunne være spændende at have nogle mere nuancerede tidsangivelser mellem to og ti år, så man kunne blive lidt klogere på hvor kurven knækkede, eller om der er tale om et knæk eller en glidende overgang. Der er jo ingen sikkerhed for, at den lige knækker ved to år - det er jo bare svarkategorierne der mere eller mindre tilfældigt adskilles der. Ud fra grafen kan vi se, at de der har lært Urbanplanen at kende for ganske nylig, er markant mere tilbøjelige til at synes bedre om Urbanplanen end dem der har kendt til området længere tid. Hvis vi derefter, ud fra de samme tidsangivelser af hvor lang tid respondenterne har kendt til Urbanplanen, kigger på hvad de har svaret til om området har udviklet sig en negativ eller positiv retning får vi øje på endnu et knæk.

25


Figur 6.3

Der sker en markant stigning i andelen af folk, der mener, at Urbanplanen har udviklet sig i en negativ retning den tid de har kendt til området, når folk har kendt til området i over 20 år (de røde pinde). Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at det samlet set stadig er et fåtal, der mener dette, og at der blandt de, der har kendt til området under 20 år er så godt som ingen, der mener dette. Hvis man skal prøve at sige noget samlet om de tre figurer ovenfor, der angiver associationer og holdninger til Urbanplanen, samt en vurdering af Urbanplanens udvikling fordelt på den tid man har kendt til området, kan man måske forsigtigt ane nogle konturer i udviklingen af Urbanplanens omdømme. Af de der har kendt til Urbanplanen 2-20 år, er der omkring halvdelen der vurderer, at det er et dårligt sted at bo, men mange der trods alt mener, at det er blevet bedre og stort set ingen, der mener, at det er blevet værre. Det tyder på, at det har set sort ud de sidste tyve års tid og indtil for ganske nylig. Af de der har kendt Urbanplanen over tyve år er det igen knap halvdelen, der vurderer, at det er et dårligt sted at bo, men andelen af dem, der mener, det er blevet bedre, er faldet og andelen af dem, der mener området har udviklet sig i en negativ retning, er steget markant. Dette er mest udtalt for dem, der har kendt til Urbanplanen over 30 år, hvor andelen af dem der svarer negativ og positiv retning er tæt på at være lige store. Dette kunne måske tyde på at Urbanplanens omdømme har været bedre engang og siden gennemgået en krise, der startede for omkring tyve år siden. For de der har kendt til Urbanplanen under 2 år har langt de fleste vurderet Urbanplanen positivt. Samtidig svarer langt de fleste, at Urbanplanen hverken har udviklet sig i en positiv eller negativ retning, dette er ikke så underligt, når man tager i betragtning at det er begrænset hvilken udvikling, der kan nå at ske på 2 år. 26


Man skal selvfølgelig være meget forsigtig, når man foretager en tolkning som denne, i det der er meget usikkerhed forbundet med at bede folk tænke langt tilbage i tiden på denne måde. Det er dog en styrke, at vi ikke spørger folk, hvad de kan huske, at de har ment om Urbanplanen tidligere, men om det på nuværende tidspunkt er deres fornemmelse, at der er sket en positiv udvikling i området. Hvad der til gengæld virker mere overbevisende og mindre usikkert, hvis man foretager en samlet tolkning af de tre grafer, er at billedet af Urbanplanen er inde i en positiv udvikling. Kigger man på den samlede andel, der har svaret at Urbanplanen har udviklet sig i en positiv retning (50 %), overfor en negativ retning (12 %) er det helt klart størstedelen, der mener at Urbanplanen har udviklet sig positivt. Hvis man så samtidig bemærker den store andel af de der har kendt til Urbanplanen i ganske kort tid (under 2 år), der er positivt indstillede overfor Urbanplanen, så tyder det på at det negative omdømme Urbanplanen har, er ved at blive bedre.

27


Bilag Hvad er det første du tænker på når du hører navnet Urbanplanen? Fuldstændig liste over afgivne svar. - Socialt boligbyggeri fra efterkrigstiden. - Rød - 3B - Blokke, kriminelle unge, sociale problemer - Trist beton. Kedeligt. - Social belastet boligbyggeri med udefrakommende initiativ til at skabe sociale, kulturelle og økonomiske løft. - Stort boligområde med grønne områder. - Socialt boligbyggeri - Store boligblokke med mange lejligheder - Socialt belastet - Større byplan for ydre københavn, fornyelse af ghetto - Socialt boligbyggeri. Beboere fra udsatte grupper - Beton - 70’er-katastrofer af Urban Hansen: Urbanplanen, Bispebuen og nedlæggelse er sporvognene. - Amager - Socialt belastet område, men med gode tiltag ift. områdeudvikling, inddragelse af beboere, tiltrækning af kulturelle events mm. Fx har jeg været til teaterforestillingen Venuslabyrinten tilbage i 2012. - Socialt boligbyggeri, lave indkomster. - Kontanthjælp og indvandrere. - Bande, ghetto, betonbyggeri, utrygt - Det er et område som tiltrækker mange indvandrer og lavtlønnede - Amager og DR’s programmer om stedet. - Bander og kriminalitet - En ghetto med mange sociale problemer, men som der bliver gjort en del for at rette op på. - Ghetto - At her ville jeg ikke bevæge mig rundt efter mørkets frembrud. - Belastet område - Ghetto - Socialt boligbyggeri - Betonbygger og socialt belastet. Men nu var jeg på besøg forleden i det super lækre område med naturlegeplads, boldbaner, grill mv. Så nu er mit billede blevet modificeret :) - Alment boligbyggeri og sociale indsatser - Jeg tænker på nogle meget kedelige bygninger på Amager - Socialt boligbyggeri. - Mangfoldighed, bondegården - Jeg tænker på Femfinger-planen for Kbh’s urbane strategi - Det gamle KUA, socialt boligbyggeri, 70’er beton, brutalisme 28


- Dårlig byplanlægning fra 1970erne, som nu er i gang med at blive renoveret - Remiseparken - Socialt boligbyggeri - Socialt boligbyggeri - Ghetto - Socialt boligbyggeri og problemer med rivalisering mellem forskellige grupperinger - Kriminalitet - Socialt boligbyggeri med gode planløsninger. - Lange høje rækker af etagebyggeri. - Mange legepladser og beboere som jeg ikke har meget tilfælles med. - Problematisk område - Gråt socialt boligbyggeri, uinteressant for mig at bo i - At være utryg ved at færdes, når det er mørkt (især for unge). Socialt udsat område - Amager, 70er-byggeri, SUB - Billige boliger - Socialt boligbyggeri - Ghetto - Ghetto - Social belastet område - Socialt belastet boligområde - Lille allan - Socialt boligbyggeri - Den gamle borgmester Urban - og så det der korprogram på DR. Social boligbyggeri på Amager. Det er desværre som så mange andre af den slags blevet ødelagt af at Kommunen har koncentreret alt for mange ressourcesvage borgere, der ikke er i arbejde eller har nogen nær tilknytning til arbejdsmarkedet. - Bondegården - Problemer. Men udelukkende fordi det er sådan det bliver omtalt i medierne. Jeg har ikke nogen personlige dårlige erfaringer med området. - Ghetto - Mord - Socio-kulturelle problemer - Udlændinge - At det går bedre, der er sat en masse i værk. - At jeg selv har boet der i starten af min studietid - Sundholm - Socialt boligbyggeri, byggeri fra en særlig periode, Solvang Bibliotek, legeplads - Blokke - Bondegården - Urban hansen => store visioner, der blev en fiasko. Slum. Ok, når man er der i virkeligheden.. - Mange sociale problemer- indvandrere og forskellige grupperinger - Et eller andet undergrund - At der er noget tema med social belastning - Belastet ghetto og at de unge derfra har skabt problemer i min boligforening bla ved at sælge stoffer ved den blå bane - Ghetto, kedeligt betonbyggeri, sociale tabere, indvandrere - Ghetto - Socialt belastet 29


- Jeg tænker på beton og uheldigt socialt boligbyggeri fra det 20. århundrede - Ghetto - Invandrere? - Kommunen - Lejeboliger - Amager - Der er ikke et godt skole - Tænker desværre et område med flere sociale problemer. - Ghettolignende tilstande, problemer med unge indvandrere - Ghetto - Getto - Det knap så flatterende øgenavn Turbanplanen - Ghetto - Amager - Hårdt område, kriminalitet - Bøller. Grimme oplevelser med unge som har råbt og truet mig, mens jeg gik tur med min datter i klapvogn. - Ghetto og beton, men også grønne områder og legeplads med dyr! - Jeg er lidt blank - Et forholdsvis trist og intetsigende boligkompleks, med en stor andel af socialt udsatte beboere - Der har jeg ikke lyst til at befinde mig efter mørkets frembrud. - Byggelegeplads, dyr og socialt belastet område. - Socialt belastet - Dyrelegeplads - Et stort alment boligområde, der har fået et facadeløft og jeg har en forestilling om at der er en stærk intern identitet i området. - Beton bygninger fra 1970 erne, socialt belastet - Bondegården der er hyggelig med dyr+ plus kedelig, trist beton, gråt i gråt - Amager - Ghetto - Socialt belastet. - Social bebyggelse og lidt ghetto agtigt - Ghetto - Jeg tror jeg har hørt om en byfornyelses-projekt derude.... - Ghetto - kedeligt byggeri - utrygt - Grønt område, social boligbebyggelse og stor andel af anden etnisk herkomst - Den måske forkerte opfattelse af området som socialt belastet - Boligblokke og overvejende dårligt ry. Jeg har boet i nærheden og aldrig oplevet noget negativt i området. Dog kender jeg også til flere kulturelle arrangementer og tiltag i området gennem de senere år. - Urban = forstad - Sociale problemer - Et område med slum-agtige forhold og ikke et attraktivt område for os børnefamilier mage forskellige mennesker , byggelegeplads , bondegårdsdyr - Kriminalitet - Mange indvandrere og efterkommere - Ghetto og derefter bondegård, byggelegeplads, fælleshaver 30


- Socialt boligbyggeri - Beton - Utryghed, uvished. - Getto - Ghetto - Desværre tænker jeg på en ghetto uden reelt at vide om det er korrekt - Et utrøgt sted der køre drenge rundt på knallert… gremt byggerig og folk med små resurser - Socialt dårligt miljø - Bondegårdslegepladsen - Sociale problemer og nedslidte boliger - Socialt boligbyggeri med masser af ghetto - Ghetto, socialt belastet - En del 2 sprogede, utryg om aftenen, ballade. - Stort område med folk med socialøkonimiske problemer - kort sagt ghetto - Social og menneskelig armod - Skridtet før ghetto - Socialt belastet - Planbebyggelse. Beton. Store græsplæner. Bondegården. - Jeg boede over for Urbanplanen fra 1992 til 2001 og oplevede et ekstremt utrygt område med høj rate af vold, ildspåsættelser, overfald, voldtægter og sågar mord. Mit bibliotek og posthus lå der, jeg skulle stemme der, og jeg købte af og til ind der, da det var det nærmeste sted. Men jeg var aldrig tryg. De små børn, der legede på parkeringspladsen i start 90’erne sad på bænken med spritterne, da jeg flyttede fra området. Nogle var blevet kriminelle. Ekstremt negativ social arv. Mit indtryk er, at området har ændret sig meget siden da, men jeg har ikke haft lyst til at komme der, efter jeg ikke er nabo længere. - Sociale problemer - Bander, indvandrere - Nedslidte blokke og lejligheder og lidt skummelt og dårlig belysning - Ghetto, biltyve og ballademagere. Men jeg er kommet det med mine børn, da de var mindre, for at lege med dyrene og bruge de glimrende legepladser - Beton og rødt plankeværk - Ghetto - For det første har I glemt VANLØSE hvor jeg bor - nærmeste mulighed for afhakning var brønshøj - hvor jeg IKKE bor. Urbanplanen: en masse udlændinge på kontanthjælp - Sociale problemer - Urban Hansen - Sociale problemer og mange af anden etnisk baggrund - Beton men også den fede dyre- og byggelegeplads - Ghetto - Navnet bærer tydeligt præg af 70’er bebyggelser. - Bonderen og Byggeren - Alment boligbyggeri og mange ”fremmede”. - Getto - der desværre alt for mange ”anden etnisk herkomst der bor der”, hvis man kunne blande befolkningen, så ville det være mere attraktivt at bo der - Indvandre vold og hærværk 31


- Byggelegeplads, trøstesløse bygninger - Socialt belastet områder med mange udfordringer - Intet - Kriminelle unge - Socialt boligbyggeri - Indvandrere - Kriminalitet - Problemer - Grønjakker - Uro, hærværk, manglende integration - Grønne områder - Ballademagere - Bander, indvandre, de to legepladser ”bonderen” og ”byggeren” - Indvandrer Dårligt socialt - Socialt boligbyggeri - Grimt alment beton-boligbyggeri fra 1970’ erne. Typisk for tidens by- og byggeudvikling. - Indvandrere, småkriminelle, vold, grå beton - Utrygt og udsat boligområde med mange sociale problemer og høj kriminalitet - Social-økonomiske udfordringer - Sagen vedr. Naser Khaders datter, som blev overfaldet dér - Tidligere belastet område med mange problemer, men nu takket være flere målrettede indsatser meget bedre sted at bo. - Ballade - 60/70’er byggeri med stor andel beboere med anden etnisk baggrund. - Grimt beton - Ghetto - Ghetto, jeg har boet der, og synes også dengang det var for koncetreret omkring invandere - Grå – og dyr :-) - Ghetto - Alment boligbyggeri - At det har været skidt, men vist er blevet bedre - Borgmester Urban Hansen og utidssvarende boligbyggerier - At det er et socialt boligbyggeri opført i 70’erne? - Dejlig bondegård i midten. Byggelegepladsen og den store legeplads. - Remisevej - Getto - Indvandrere og kriminalitet - Ghetto - Sociale problemer, misbrug indvandrer / overførsel - Socialt belastet område - Socialt boligbyggeri med masser af sociale problemer med dårligt integrerede 2. generations indvandrere og socialt udsatte familier....på den negative måde - Problemer med beboersammensætningen - Et boligområde som kan have sociale problemer, men ved det faktisk ikke, da jeg aldrig har været der - Negativ omtale - ghetto - et dødt kvarter. men der er også grønt - træer og plæner.


- Urban - altså den borgmester, der opfandt den. - Et område beboet af fortrinsvis indvandrere. - Navnet lyder lidt getto agtig, hvorfor kalde det planen, bedre med Urban bydelen. - Et sted hvor man ikke rigtigt vidste hvad området skulle hedde. - Rækkehus og noget med et operakor - Legeplads med dyr grønt 60’er bebyggelse Amager - Politik fra ’gamle dage’ :-) - Sociale problemer - Urban Hansen - Urban Olsen - Ghetto - Amager boligområde stort - Boligsocialt arbejde - Social boligbyggeri med mange udfordringer på grund af mange kulturelle forskelle. Ikke kun den klassiske: etnisk dansk konkra ikke etnisk dansk, men også ikke etniske danske grupper imellem hinanden. Men også at der foregår en del soviale og kulturelle tiltag for at imødegå dette. - Beton - At jeg kunne have boet der i min barndom, at jeg som ung boede tæt på og handlede i supermarkeder beliggende i Urbanplanen, desuden lå det daværende bistandskontor i Urbanplanen - Invandrer, socialt boligbyggeri - Ballade og megen vold. Bander af drenge. - At det før i tiden havde et dårligt røgte. - En tidligere veninde - Urbanisering, Urban Hansen - Ghetto problemer - Ghetto på linje med de andre store boligområder man hører om - Slidt - Københavns Borgmester Urban Hansen - Betonbyggeri - 70´ernes sanering af det gamle København - Amager Ghetto - Biblioteket - Børnepiloterne :-) Liv i Sundby - Sociale problemer - Bander og sociale problemer - Bemandet legeplads og boligsocialindsats - Beton og ghetto - Flere typer af borgerer med forskellig nationaltet - Sociale problemer - Mange indvandrefamilier - Dårligt - Hørt om det i gamle dage Eksisterer det stadig? - Egon weidekam ? planøkonomi - kedeligt - De grønne områder - Gamle dage - opkaldt efter overborgmesteren i København - Urban Hansen - Et område, der har gennemgået en nødvendig forandring. - Det er et grimt navn til et område med bebyggelse. jeg ved godt, at det er opkaldt efter den københavnske borgmester Urban, men alligevel ikke kedeligt navn - Alle de mange forskellige initiativer der er taget gennem årene for beboerne - Ghetto - Urban Hansen 33


- ”Betonslum” - Ikke noget specielt - Vold - Urban hansen - Ungdomsboliger - BETON byggeri fra sidst 60’ere - Nedslidte etageboliger i forslummet område - Havde engang et dårligt ry men det er meget længe siden jeg har hørt Urbanplanen omtalt. - God beliggenhed tæt på centrum. Beton. Store altaner. Gode lejligheder med alligevel ret dødssygt (ved ikke hvorfor - men det er min første tanke). - Endnu et prestigeprojekt - som har fået navn fra en tidligere borgmester - Indvandrere, kriminalitet, tyveri - 70’ernes elendige betonbyggeri - Bondegård - Beton - Fattigdom og kriminalitet - Forsømt område med sociale problemer med dårligt 60’er byggekvalitet ! - Beton, nedslidt, lidt getto agtigt - Beboere på overførselsindkomst, lavtuddannede beboere, utryghed. - Muslimske nasserøve og kriminelle - Ballade - Så tænker jeg på de oprindelige børnerige familier der flyttede ind ved starten af byggeriet. Og så det at byggeriet ikke er opkaldt efter Borgmester Urban Hansen, men har noget med urbanisering at gøre - Jeg tænker på bebyggelse med mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk. - Massivt boligbyggeri med for mange boliger på begrænset område - Borgmester Urban Hansen - Jeg tænker på den slags fantasiløse etagebyggerier, der blev opført i 60’erne, uden sans eller samling. Uden tanke for at skabe den slags byrum, der gør bydele som Vesterbro, hvor jeg bor, så fantastisk at bo i. -Turbanplanen - også kaldet. - Hvide og grå mure. Åbne asfaltpladser. Sammenhold mennesker imellem - Alle de fejl den var behæftet med, da den blev bygget, og hvordan den nu er udkant til DR-Byen og en række nye universitetsbyggerier. - Sociale problemer, utilpassede unge - Spændende byggeri og dejlige udearealer. - Invandreproblematikker - Store betonblokke fra 1960’erne. Nærmest saneringsmodne. Dog er der et godt socialt liv. - For nylig blevet gennemgribende renoveret efter en helhedsplan - Noget socialt boligbyggeri fra 60érne - Graffiti og rødder og sociale problemer - Getto - Socialt boligbyggeri opkaldt efter Urban Hansen


- Ghetto, sociale problemer og problemer med mange beboere af anden etnisk herkomst end dansk, men også initiativer som fx Urbankoret, boligrenovering. - Urban Hansen - Boligblokke - Gammel planlægning og lavindkomst grupper - Socialt dårligt stillede. Mennesker af anden etisk oprindelse. - Kedeligt byggeri og område - Socialt belastet område - nedslidte ejendomme - Grønt - Kriminalitet, utilpassede unge, betonslum - Borgmesteren, der fik byggeriet opført, og de problemer, der efterfølgende var iflg. medierne - Amager, en af de første nye bydele på Amager - Indvandrere - Boligbyggeri lavet i tresserne - At det er et socialt belastet område - Indvandrere - Uopfindsomme etageejendomme - Moderne slum - Den borgmester, der lagde navn til bebyggelsen….og den slum den er blevet - Ghetto - Jeg tænker på en byddel, som efter at have knoklet med ”ny bydels problemer” i mange år, som var ved at finde fodfæste, blev endnu en del nybyggeri føjet til, så man blev slået lidt tilbage og byggeriet blev tættere (læs moderne slum). Jeg ved at der foregår mange gode ting, har bl.a. en tidligere kollega som er involveret i noget nærmiljø arbejde på frivilligbassis, med der foregår også meget, som gør at området bliver ”berygtet” som fx for nogen tid siden, hvor en del biler, skraldespande og udhuse blev brændt af. Sådanne ting, gør folk utrygge! Jeg ved, at der er dejlige lejligheder, der ligger skønt! - Kedeligt etagebyggeri - Ballade - Amager - Stor bebyggelse med sociale lejeboliger - Kedelig byggeri -trøsteløst - Stort - for stort. Men der gøres lokalt rigtigt meget for at gøre området attraktivt. Det kan godt blive et meget velfungerende område. - Ghetto bebyggelse - Socialt boligbyggeri fra 1970 - Mange utilpassede unge- lav beskæftigelsesgrad- en del kriminelle. - Tidligere var der sociale problemer på stedet. - Utilpassede indvandre - Dårligt betonbyggeri - kedeligt arkitektonisk udtryk og mange problemborgere - Mangfoldighed, fælleskab - Beton - Urbanplanens værste rødder - Problemer med indvandrene - Mange indvandrere - Ghetto - Amager - Socialdemokratisk betonplanlægning 35


- Almennyttigt bolig område - Forbedret boligområde grønt haver - Boligområde, som har været præget af problemer engang, men at der er mange gode tiltag nu - Om de mange initiativer, der inddrager beboerne. Jeg har specielt interesse for driften af den lokale nærgenbrugsstation. - Tæt kedelig bebyggelse, pensionister, lavindtægt - Bilafbrænding,problemer med unge drenge - Det var et fint område, da det blev byget. Efterfølgende har der været mange problemer - Bilafbrændingerne for nogle år siden - Problemer - Problemer - Indvandrerproblemer - Overborgmester Urban Hansen og hans visioner for en ny bydel Nogle år tilbage i 70’erne med negativ omtale - Ballade med de udenlandske beboere, ærgerlig - Boligbyggeri fra 60erne, med mange et blandet klientel. - Bebyggelse for socialt udsatte - Bebyggelsen er for stor set ud fra risikoen for ghettodannelse, Men jeg mener også at friarealerne er ved at gennemgå en stor forbedring med mulighed for at beboerne også kan dyrke nogle af arealerne. Endelig ser det ud til at det er svær at enes om, beboere eller selskaber imellem, at få revet højhuset ned, som der fortsat er planer om. - Tæt beton byggeri, område der har haft ghetto lignende præg - Elendighed. - Borgmester - Indvandrere og socialt belastede - Etagebyggeri uden liv - Jeg har arbejdet der i 70-erne - Urban Hansen som området er navngivet efter. Alment boligbyggeri af god kvalitet - Betonbyggeri. For mange mennesker stuvet sammen. Ensidig placering af bestemte sociale grupper. - At man for mange år siden forsøgte at gøre noget ved boligmanglen. overborgmesteren - Nedslidt byggeri. Mange med sociale problemer - At der bor mange af anden etnisk herkomst, og jeg kunne ikke tænke mig at bo der. - Fremmedarbejder 2generation vold og så videre. - Amager - Jeg mener det er fra om kring 1970 / 1975 , dengang blev det ikke særlig pænt omtalt, nærmest getto-agtign. Nu er det blevet lidt eftertragtet at bo der ?????? Der er kommet tjek på hvordan man opfører sig/og passer på boligerne !!!!!!! - Franz Rasmussens TV-udsendelser om at etablere et sangkor i Urbanplanen (Året efter gjorde han samme eksperiment i Vollsmose). Begge steder fik han skabt et sammenhold med beboerne. - Et sted, man kører forbi til lufthavnen. En borgmester, der gerne ville have sit navn på et byggeri. Det er tiltalende, hvis man kan tænke sig at bo på Amager, med tæt til naturom-


råder - En borgmester, der skulle have et mindesmærke for sig selv. slum - Gennemtænkt socialt boligbyggeri - Tæt socialt gammelt byggeri. - Unge indvandrere - TV udsendelsen hvor de sang - Ghetto - Indvandrere - Ghetto - Ghetto - Før i tiden var det en forbryder bydel. Men nu kan jeg rigtig godt lide bydelen og bondegården. Jeg og min mand (i kørestol) kommer der flere gange om ugen. - Bondegården, gode legepladser, grønthandleren, bibliotek, utrygt at færdes der om aftenen. - Ikke så negativt som det var engang. Jeg bor rimelig tæt på Urbanplanen (ved Amagerbrogade). Jeg føler ikke mere, at der er de kriminelle problemer som der var engang. - Socialt boligbyggeri med en masse hærværk. - Bøller, lad ikke cyklen stå ulåst, gode legemuligheder for børn, kom væk om aftenen - Børn - Stor gruppering af indvandrer - Fremmede - Remisen og bondegårdslegeplads - Socialt boligbyggeri, sociale problemer - men også gode faciliteter fx dyrelegepladsen som vi bruger aktivt med. - Bondegården, byggelegepladsen, biblioteket, - Ghetto, men også sammenhold. Har hørt de skulle have et godt foreningsliv. - Mange hjemmegående, børn der render rundt ”hele døgnet”. - Ballade - Tænker udsat beboerområde, tænker man bør kigge på beboersammensætningen. - Sociale problemer - Bondegården og byggeren, ghetto, coming up - Unge mennesker der mangler et sted at være - Ghetto - Grønne områder - Mine børns første vuggestue - Beton, Urban Hansen, ressourcesvag - Amagers ghetto (55) - Bondegården - Turbanplanen (det blev det kaldt i min folkeskole), beton etagebyggeri, bonderen og Byggeren - Sociale problemer - Ghetto - Områdefornyelse - Beton - Løb skrigende væk 37


- Oh skræk oh ve - Kriminalitet. Utilpassede unge drenge med indvandrer baggrund. Trusler. Grafitti. - Grønt - Indvandere - Ghetto - Udviklingsplan - Indvandrere - Udsat boligområde - Et godt sted for børnene Bondegården og byggeren er super fedt - Kriminalitet - Bondegården - Jeg har boet der, var glad for det, men det er omkring 30 år siden. Skønt grønt omrråde med dyr. Siden er derefter er der nærmest kun indvandrere/ flytninge der flytter ind og bor der. - Sociale problemer og indvandrerghetto - Bondegården - Ghetto, billige boliger og lavere sociale klasser. - Ghetto, Bondegården, indvandrere, beboere med sociale udfordringer - Lis som bor i Urbanplanen -Ghetto. Kriminalitet og marginalisering - Det er både godt og skidt. - Stort boligområde med et rigtigt dejligt grønt område i midten beboet af mennesker fra mange dele af verden. - Børneinstitutioner. dyrelegepladsen - Bondegården, bibliotek, kirken og bande relaterede unge mennesker - Socialt boligbyggeri, sociale sager/sociale problemer, etniske familier, sort arbejde, kriminalitet - God hensigter - At det er et grønt og rart område, dog med meget triste dele, såsom alle de nedlagte butikker - Ballade - Bondegården - Gode lejligheder med lys og luft. En af Københavns bedste parkområder. Fint beliggende institutioner inde i området. Gode fællesfaciliteter (beboerhuse) Kulturpiloterne - ”Liv i Sundby”. - Boligområde med stor etnisk variation - Lidt ghetto-lignende og lukkede - Min datters vuggestue, grønne områder, grimme bygninger - Jeg tænker på et område med fantastiske legepladser og grønne arealer, som børnefamilier elsker. I baghovedet har jeg samtidig en følelse af utryghed, når jeg tænker på Urbanplanen efter mørkets frembrud... - Mange udlændinge, ghetto, beboere på overførselsindkomst, ugæstfrit og utrygt, især om aften. - Sørgeligt nok Ghetto, socialt sårbare mennesker og kriminelle - selvom jeg godt ved det ikke er hele sandheden - Getto. - Stort socialt boligbyggeri med mange boligtyper og fantastisk grønt område - At jeg har en kollega, der bor der og at det ser pænere ud end andet boligbyggeri jeg


har set. - ”Ghetto” område med lav indkomst - Ghetto, mange indvandrere, høj andel af ledige, gode legepladser, meget grønt, lukket område - Belastet område - Bondegården, grønne områder, biblioteket - Beboere (både danske og udenlandske) i lavere indkomstgrupper og dertil hørende udfordringer. - Umiddelbart lyder ”plan”, som noget, der er en del af noget større, fx en udvikling eller en type af lignende bydele andre steder. Når noget hedder noget med ’Urban’ eller ’city’ tænker jeg som regel på noget, der ikke ligger centralt i byen, men snarere er en del af mere ydreliggende bydele. Jeg cykler engang i mellem igennem området, men anede ikke at det hed Urbanplanen. - Sammenhold, unge som lave kriminalitet . grøn område - Ghetto - Slum - Ghetto - Det har så vidt jeg ved været en ghetto, men mit indtryk som nabo er ikke, at det er utrygt at bo i nærheden. - Amager - Uro og ballade. - Gettolignende - Urban Hansen - Forskellighed - Udfordringer med de unge - Urbanfestival, Bondegården, parken - At det er et sted hvor der bor mange børnefamilier, ældre mennesker og mennesker med en anden baggrund end dansk. Generelt folk med en lav indkomst. Selvom det ikke er et godt rygte stedet har, er det ikke fordi jeg selv har dårlige oplevelser med det. Jeg er selv blevet advaret mod at gå der alene om aftenen, men jeg kan godt lide stedet og har aldrig oplevet noget ubehageligt der. Jeg kommer der ofte for at gå tur eller købe ind. Jeg går ofte igennem området, men jeg opholder mig der ikke i længere tid, fordi jeg ikke har ærinder der. De negative holdninger er noget jeg fornemmer fra andre, det er ikke min egen holdning. - Indvandrere - Udlændinge - Stress - Børnevenligt område - Ordet i sig selv får mig til at tænke på noget attraktivt, storbyagtigt - Gammelt slidt betonbyggeri fra 60-erne og tidl. 70-ere. Ikke et sted der er indbydende. - Ghettoområde - Ghetto - Socialt boligbyggeri - Jeg tænker at det er en ghetto. - Delvist ghetto - Urban Olsen - UP hahah - Socialt boligbyggeri. Dvs mange på lidt plads. Lidt skummelt om aftenen. - Social boligbyggeri, grønne områder og mange 2/3 generations indvanderer 39


Følg Urbanplanen: urbanplanen.com Facebook.com/urbanplanen instagram.com/urbanplanen2300

Profile for Partnerskabet

Omdømmeanalyse Urbanplanen 2015  

En undersøgelse af hvordan Københavnere opfatter boligområdet Urbanplanen.

Omdømmeanalyse Urbanplanen 2015  

En undersøgelse af hvordan Københavnere opfatter boligområdet Urbanplanen.

Profile for lftu
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded