NÆRENDE NABOSKAB Evaluering af Grønne Bæredygtige
Fællesskaber 2020-2023
OM PUBLIKATIONEN Udarbejdet af SocialRespons for Københavns Professionshøjskole, oktober 2023
Fotos af projektet Publikationen kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.
SocialRespons er en analyse- og konsulentvirksomhed, som leverer projektudvikling, evaluering og rådgivning inden for det sociale område. SocialRespons er specialiseret i inddragelse af målgrupper og medarbejdere samt anvendte
proces- og resultatevalueringer. www.socialrespons.dk
2
INDHOLD
Introduktion og hovedkonklusioner
s. 4
4 gode råd til at starte grønne madfællesskaber
s. 6
Projektets baggrund og organisering
s. 7
Projektets aktiviteter og forløb
s. 8
Resultater
s. 11
Virkemidler
s. 22
Opmærksomhedspunkter
s. 28
Mere om projektet
s. 32
3
INTRODUKTION OG HOVEDKONKLUSIONER Projektet Grønne Bæredygtige Fællesskaber har fra 2020 til 2023 arbejdet med at styrke fællesskaber i boligafdelingen Hørgården på Amager gennem aktiviteter, der har fødevarer, madlavning og måltider som omdrejningspunkt. Projektet er gennemført af Københavns Professionshøjskole i samarbejde med
boligselskabet 3B. Det er støttet af VELUX FONDEN. I denne evalueringsrapport fremlægger vi projektets aktiviteter, resultater og metoder med særligt henblik på at gøre projektets erfaringer tilgængelige for andre, der ønsker at bruge metoder inspireret af socialgastronomi i almene
boligområder. Evalueringen er udarbejdet af SocialRespons og bygger på interviews, observation og spørgeskemaer. Projektets erfaringer med socialgastronomiske fællesskaber er desuden formidlet i en håndbog,
Hovedkonklusioner
▪ Grønne Bæredygtige Fællesskaber har skabt flere muligheder for at deltage i
arrangementer i Hørgården, og har fået flere beboere med i aktiviteter
▪ Arrangementerne har skabt nye møder og større kendskab mellem beboere, hvilket har bidraget til øget tryghed i området
▪ Deltagere i fællesspisninger har mødt nye retter og smagsindtryk, og deltagere i
madkurser har fået viden om og erfaring med at tilberede bæredygtig mad
▪ Projektet har skabt stærkere samarbejder med initiativer og organisationer, der arbejder i og omkring Hørgården
▪ Indsatsen har vist, at fælles måltider og et fokus på bæredygtige fødevarer kan være
virkningsfulde greb til at engagere beboere i almene boligområder
udarbejdet af Københavns Professionshøjskole.
4
5
4 GODE RÅD TIL AT STARTE GRØNNE MADFÆLLESSKABER I ALMENE BOLIGOMRÅDER Grønne Bæredygtige Fællesskaber har vist, at
møde nye naboer og prøve nye retter og
netop ”det grønne” kan fungere som en
ingredienser. Med en aktiv rammesætning kan
anledning og motivation for aktiviteter og
måltidet være et godt udgangspunkt for at skabe
fællesskab i almene boligområder. De følgende
opmærksomhed på bæredygtighed.
råd er baseret på erfaringerne i projektet, og er
Fællesspisninger kan også bruges til at
lavet til dig, der vil igangsætte grønne
rekruttere til andre aktiviteter.
fællesskaber.
1. SKAB SAMARBEJDER I LOKALOMRÅDET
3. UDDAN SELV DE FRIVILLIGE I HAR BRUG FOR Mange vil opleve mangel på hænder, som en
Kortlæg hvilke lokale institutioner der findes, og
hindring for at igangsætte initiativer. I kan i
hvilke ressourcer de har. Måske er der et
stedet prøve at vende det om og gøre jeres
supermarked, der har overskudsmad, eller
første aktivitet til et kursus, der skal klæde
måske kan en ungdomsklub stille med et hold
beboere på til selv at gennemføre grønne
stærke arme. Der kan også være en
aktiviteter.
genbrugsstation eller lokale borgergrupper, der
har særlig ekspertise indenfor bæredygtighed. Lokale samarbejder kan give mulighed for andre typer aktiviteter, og er i sig selv med til at opbygge sociale netværk i området.
2. BRUG FÆLLESSPISNING TIL AT NÅ DE MANGE
4. DEFINÉR JERES TILGANG TIL ”DET GRØNNE” Bæredygtighed rummer mange forskellige ting. Hvis I vil påvirke en grøn dagsorden med projektet er det nyttigt at gøre jer klart, hvad I vil fokusere på – er det fx madspild, klimabelastning, dyrevelfærd, miljø og sprøjtemidler, sundhed, biodiversitet eller det
Fællesspisninger er blevet et hit mange steder i
grønne som virkemiddel til trivsel og fællesskab,
det almene. Kombinationen af fællesskab og
der er i fokus for jer? Skriv evt. et kort
billig mad appellerer til en bred, blandet
programskrift, der kan være med til at formidle
beboergruppe, og giver mulighed for både at
projektets hensigter til beboerne.
PROJEKTETS BAGGRUND OG ORGANISERING Boligforeningen 3B’s afdeling, Hørgården, på
Hørgården har gennem en årrække haft
Amager, er hjem for ca. 1600 beboere. Området
erfaringer med beboerhaver, men har oplevet
er på regeringens liste over udsatte
udfordringer med at nå ud til en større og mere
boligområder. Hørgården er karakteriseret ved
blandet gruppe af beboere. Projektet har derfor
en høj andel beboere, der oplever ringe
ønsket at udvikle og afprøve metoder til at skabe
socialøkonomiske vilkår og komplekse sociale
fællesskaber gennem mad- og haveaktiviteter.
problemstillinger. Generelt mangler der i
området sociale aktiviteter, der bringer flere beboergrupper sammen og som kan øge trygheden i området. Med projektet Grønne Bæredygtige
Fællesskaber har Københavns Professionshøjskole og 3B, der er en del af KAB, ønsket at afprøve metoder inden for socialgastronomi med formålet at opbygge social
kapital og rummelige, konstruktive og frivillige fællesskaber blandt beboere.
Socialgastronomi er en fælles betegnelse for at
anvende mad og måltider, herunder haver, til at skabe sociale forandringer og fællesskaber på tværs af kulturer, generationer og social status. Fra Københavns Professionshøjskole har der ud over projektleder og forskere deltaget 32 studerende i praktikforløb og i alt ca. 300 studerende, der har arbejdet med Hørgården
som praksiscase som en del af undervisningen på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen. De studerende har spillet en stor rolle i at udvikle og
Projektet er udviklet på baggrund af boligsocial
gennemføre aktiviteter med beboerne, fx som
forskning, der påpeger, at godt naboskab og
undervisere på madkurserne. Dertil har de
sociale relationer styrker fællesskab, sikkerhed
blandt andet bidraget med at indsamle, udvikle
og trivsel for beboerne, samt tidligere
og formidle sunde opskrifter til beboerne.
projekterfaringer, der viser, hvordan muligheden
for at mødes over madlavning og fællesspisning kan styrke fællesskabet beboerne imellem.
I Amagerplanen/3B har en boligsocial
medarbejder været tilknyttet projektet med det overordnede ansvar, mens der også har været en tovholder til at varetage madarrangementer.
7
PROJEKTETS AKTIVITETER OG FORLØB Fra starten af projektet blev der igangsat flere
med en månedlig brunch, der fra 2023 blev lavet
udendørsaktiviteter. Mange af aktiviteterne
om til en ugentlig frokost.
har været afholdt i og omkring Hørgårdens byhaver, der udgøres af 42 plantekasser som dyrkes af beboere. Der blev blandt andet bygget et udekøkken og en pizzaovn, der er blevet brugt til flere madevents samt beboernes egne
aktiviteter. Senere har der også været afholdt workshops om havedyrkning i byhaven, der dog ikke havde den forventede interesse blandt brugerne. I stedet viste der sig interesse fra
beboerne for at etablere et drivhus, som stod klar i foråret 2023. Eksempler på andre events ved byhaverne er Halloween, forårsfest, bålhygge, madlavningsworkshops og børnelege.
Siden efteråret 2021 er der blevet afholdt månedlige fællesspisninger i boligafdelingens beboerhus ”A-huset”, hvor frivillige tilbereder maden med overskudsfødevarer fra Rema 1000 og Fødevarebanken. Fællesspisningen tiltrækker konsistent en stor gruppe deltagere, hvoraf ca. halvdelen er beboere fra Hørgården.
I løbet af projektet har der været afholdt flere
madkurser for både børn og voksne. For de voksne har kurserne haft fokus på klimavenlig kost og værtskab. Enkelte af de uddannede madværter er senere fortsat som frivillige til
fællesspisningerne – dog ikke i det omfang som projektet havde håbet. Endelig har der i projektet været gennemført flere indsatser i form af partnerskaber. Udover samarbejderne om overskudsfødevarer tæller de blandt andet lokale samarbejder med en skole, fritidsklub og genbrugsstation, samt
Idrætsprojektet og Naturcenter Amager. Mens de fleste aktiviteter har været åbne for alle beboere, har der også været events målrettet bestemte beboergrupper såsom børnefamilier,
unge, kvinder og enlige. De 14-18 årige unge har eksempelvis været forsøgt engageret gennem brugen af en food-truck.
Fællesspisningerne har med tiden udviklet sig til projektets flagskib. I foråret 2022 blev fællesspisningen suppleret
8
Event med unge i garagen 97 deltagere
Fællesspisninger
Events på genbrugsstationen
602 deltagere
Fest, receptioner og større events
(71)
485 deltagere
Brunch og frokost Dyrkning af byhaver
230 deltagere
202 deltagere
Madkurser 70 deltagere
Kvinder i front
Madfællesskab for minoritetskvinder (20)
Madklub og andre aktiviteter i byhaver 505 deltagere
Illustration af aktiviteterne i Grønne Bæredygtige Fællesskaber. Cirklernes størrelse afspejler det samlede deltagerantal for arrangementstyperne ud fra projektets egne registreringer. Da der ikke er registreret deltagerantal på alle aktiviteter, vil det faktiske antal være større end det her angives.
PROJEKTETS OMFANG/RÆKKEVIDDE/INDHOLD
PROJEKTET I TAL Mere end 120 events er afholdt
Der har i projektperioden været mere end 2500 deltagere til arrangementer.
25 voksne er blevet uddannet som madværter, og 45 børn har deltaget i madkurser. Pr. august 2023 10
RESULTATER
11
RESULTATER Grønne Bæredygtige Fællesskaber er lykkes med at få flere beboere til at deltage i aktiviteter i Hørgården. Det er sket gennem en bred vifte af initiativer, der har henvendt sig til forskellige beboergrupper. Arrangementerne har givet
beboerne nye madoplevelser og har sat fokus på madspild og bæredygtighed. På de næste sider uddyber vi de vigtigste resultater fra projektet.
INSPIRATION OG VIDEN OM BÆREDYGTIG MAD ▪ Madoplevelser og inspiration
SAMVÆR OG FÆLLESSKAB
▪ Færdigheder og viden
▪ Flere beboere deltager ▪ Nabokendskab ▪ Øget tryghed
STÆRKERE SAMARBEJDER ▪ Styrket relation til lokale institutioner ▪ Bidrager til forankring af aktiviteterne
12
SAMVÆR OG FÆLLESSKAB Projektet er lykkes med at skabe flere
billigt måltid mad (hhv. 70% og 74% svarer ”I høj”
muligheder for at deltage i aktiviteter i området,
eller ”I meget høj” grad). 55% af deltagerne
og har skabt nye bekendtskaber i området. Der
svarer også, at de oplever, at fællesspisningen i
har således været registreret mere end 2500
høj eller meget høj grad har bidraget til at skabe
deltagere på tværs af arrangementerne.
mere fællesskab i Hørgården.
Ved at være et fast månedligt tilbud i hverdagen,
Det er dog et opmærksomhedspunkt, at kun
der appellerer til en bred beboergruppe, er
omkring 10% af deltagerne kommer alene. Det
fællesspisningerne og – til en hvis grad –
tyder på, at der er en del enlige som
frokosterne lykkes med at bringe mange
fællesspisningen lige nu ikke tiltrækker. Det er
beboere sammen. Til fællesspisningerne er der
derfor oplagt at arbejde med tiltag, der gør det
typisk 30-40 deltagere, der fordeler sig på alle
tryggere at deltage på egen hånd. Det ville styrke
aldersgrupper. Vi kan samtidig se, at det ikke er
indsatsens mulighed for at modvirke ensomhed.
de samme beboere, der kommer hver gang,
Hvis flere beboere deltog i fællesspisningen vil
hvilket betyder at en større gruppe af beboerne
det også styrke projektets mulighed for at
deltager en gang i mellem. Det er dog ikke muligt
inspirere flere beboere til at træffe grønne valg.
ud fra projektets registreringer at sige hvor stor en andel af de ca. 1600 beboere i området, der har deltaget i aktiviteter i forbindelse med projektet. Mange beboere vægter det sociale aspekt af fællesspisningen højt – de ser det som en mulighed for at møde andre beboere i området.
Således svarer næsten lige så mange, at de kommer for at møde nye mennesker fra lokalområdet som at de kommer for at få et
Nabokendskab og øget tryghed Mange af beboerne har til arrangementerne lært andre fra området at kende – noget som der
ellers ikke er særligt mange anledninger til. Til fællesspisningerne har snakken over bordet fx givet mulighed for, at deltagerne kunne høre mere om hinandens baggrund. Og som flere fortæller giver det tryghed at få sat ansigt på nogle af sine naboer.
13
Jeg er super glad for det. Første gang [blev vi] rigtigt
kendskab mellem forskellige beboere.
overraskede over hvor super hyggeligt det var.
Vi flyttede ind for lidt over et år siden, og så så vi
[Man] lærer nogle andre folk at kende og får skabt
det og tænkte at ‘det kunne da være meget hyggeligt
nogle bånd til forskellige mennesker, så [det giver]
at komme og møde nogle af sine naboer’.
noget tryghed også. Det har så gjort, at når man
- Mand, deltager i fællesspisning
har været ude at gå en tur eller i Føtex og handle, at
Et andet positivt resultat er, at borgere der bor
man så har dumpet ind i folk på den måde.
udenfor Hørgården er blevet inviteret ind i
- Kvinde, deltager i fællesspisning
området gennem aktiviteterne i projektet. For
Fra deltagernes besvarelser kan vi se, at 55%
mange af de udefrakommende deltagere
møder beboere fra området, som de ikke har
betyder det, at de har fået et nyt syn på
mødt før og 84% svarer, at de oplever, at det er
Hørgården som område. Det kan være med til at
en blandet beboergruppe der deltager. Det
skabe en mere positiv fortælling om Hørgården
samme gør sig bredt set gældende til de andre
og modvirke fordomme.
aktiviteter i projektet. Det er positivt, da det viser at arrangementerne lykkes med at skabe større
Hvad har du fået ud af at være med i dag? (deltagere i fællesspisning, n=43) 0%
25%
Jeg har mødt nogle mennesker fra mit lokalområde, som jeg ikke kendte i forvejen
39%
Jeg oplevede at mange forskellige typer beboere deltog (alder, etnisk baggrund mv.)
Meget enig
Enig
26% 63%
Jeg har lyst til at være med igen Jeg har fået mod på at deltage i andre aktiviteter i mit lokalområde
50%
Hverken/eller
45% Uenig
16%
100% 11%
21%
70% 24%
75%
8%
12% 5%
19%
5% 7%
24%
8%
Meget Uenig
14
Af at være frivillig i haverne, har jeg oplevet at
Flere beboere deltager – men uklart præcist
tænke: Det er et hyggeligt sted faktisk, hvorfor
hvor mange
snakker folk om, at der er så forfærdeligt i de almennyttige boliger, det er det slet ikke. Der er enormt hyggeligt, og der bliver gjort rigtigt meget
for beboerne. – Kvinde, bor ikke i Hørgården Deltagerne får mod på mere
Evalueringen peger altså på, at initiativerne i projektet har bragt beboere tættere sammen og fået flere beboere til at deltage.
Det har dog ikke været muligt at konkludere på projektets succeskriterier om, hvorvidt projektet har ført til at 50% flere beboere blev engageret i
Langt de fleste der deltager i fællesspisningen
beboeraktiviteter, og at 40% af beboerne skulle
(89%) svarer, at de har lyst til at være med igen,
opleve at kende flere folk i boligområdet og det
og der er et tilsvarende billede på tværs af de
omkringliggende lokalområde.
øvrige arrangementer. Beboerne har altså generelt en god oplevelse til arrangementerne. Vi kan også se, at mange bliver inviteret med eller hører om fællesspisningen gennem deres familie, venner eller naboer.
Når først en beboer har deltaget i et arrangement, bliver der ofte kortere vej til at møde op til et andet. Derfor kan de populære koncepter som fællesspisningerne være med til
at rekruttere til andre af aktiviteterne i projektet.
Idet der har været mere end 2500 deltagere på
tværs af de ca. 120 arrangementer er der imidlertid ingen tvivl om, at mange af beboerne har været forbi. Vi kan samtidig se, at flertallet af deltagerne har oplevet at møde beboere de ikke
kendte før. Tilsammen kan de fællesskabende aktiviteter, der skaber flere bekendtskaber på tværs, være med til at opbygge social kapital i området, og
bidrage til det fremtidige sociale liv i området.
Og selvom flest deltagere i fællesspisningen svarer, at de gerne vil deltage i fællesspisningen igen, er der også mange (69%), der svarer, at det har givet dem mod til at deltage i andre aktiviteter i lokalområdet. Fællesspisningerne er altså et godt sted at annoncere andre aktiviteter i området.
15
”
Jeg har fundet ud af, at der er rigtigt mange ting
man kan her i Hørgården, og det synes jeg er rigtigt godt, for nu hvor dagene bliver lysere, har jeg oppe i hovedet, at jeg skal ud og møde andre folk, for der er mange ting der foregår her. Der foregår meget mere end hvad jeg havde regnet med.
Man kommer hinanden ved og børnene kommer til at kende hinanden (…) så det også bliver et mere trygt og dejligt sted at være, hvor man kender hinanden. – Kvinde, deltager i Madværtskursus
INSPIRATION OG VIDEN OM BÆREDYGTIG MAD Igennem indsatsens fokus på grønne
være tajine eller plantebøffer baseret på quinoa.
fællesskaber har flere beboere fået ny viden eller
Således svarer 69% af deltagerne i fælles-
færdigheder indenfor mad og bæredygtighed.
spisning, at de der har smagt noget mad de ikke
Mens fællesspisningerne skubber til beboerne
har smagt før. 73% svarer, at de også har fået
gennem inspiration, er det særligt madkurserne
inspiration til nye klimavenlige retter, som de vil
for beboere, der har påvirket deltagernes
lave derhjemme.
handlinger i hverdagen.
Jeg er ikke blevet skuffet selvom jeg er kræsen. Det
Ny inspiration fra fællesspisninger
er godt at prøve noget nyt, og så prøve at komme
Idet fællesspisningerne har haft fokus på
hjem og lave det. - Mand, deltager i fællesspisning
klimavenlig eller mellemøstlig mad har mange oplevet, at fællesspisningerne har præsenteret dem for nye retter eller ingredienser. Det kan fx
Hvad har du fået ud af at være med i dag? (deltagere til fællesspisning, n=43) Jeg har smagt noget mad, som jeg ikke har smagt før
53%
Jeg har fået inspiration til nye klimavenlige retter, som jeg vil lave
33% 0%
Meget enig
Enig
Hverken/eller
16%
40% 25%
Uenig
50%
9%
12%
13% 75%
9%
10% 5% 100%
Meget Uenig
17
Madkultur er i høj grad bundet op på identitet og
og for at igangsætte reflektioner hos deltagerne.
kan derfor være svært at påvirke. Derfor er det
Det kunne fx gøres ved at udregne CO 2-aftrykket
også et stærkt resultat, at det har ladet sig gøre
på forskellige serveringer, og lade deltagerne
her. Og fællesspisninger er en god ramme for
vælge mellem dem.
dette – hvis man først er mødt op, er det svært at
sige, at man ikke vil smage maden! Det kan skabe større madmod hos beboerne – modet til at prøve nye retter og fødevarer. Fællesspisningerne har dog i høj grad ladet
maden tale for sig selv – det peger på, at en større grad af italesættelse fra værterne, kunne skabe endnu større bevidsthed og opmærksomhed på bæredygtighedsaspekter af
madlavningen. Middagsbordet er nemlig en god ramme for at have samtaler om bæredygtighed,
”
Jeg vil sige at [maden] har været rigtig god, og rigtigt
lækker, og har været med til at inspirere os til at lave lidt anderledes mad derhjemme, prøve at være lidt kreative på en anden måde. [Fællesspisningen] er en mulighed for at smage noget anderledes mad, smage en anden kultur. - Kvinde, deltager i fællesspisningen
18
Madkurser har givet grønne færdigheder
spise mere grønt.
Mens deltagerne til fællesspisninger og andre af
En af deltagerne fortæller blandt andet, at de
projektets brede aktiviteter kun i mindre omfang
lærte at lave mad af det man lige har i
har skulle forholde sig eksplicit til
køleskabet og at lave mad med større
bæredygtighed, har dette i høj grad været
ernæringsmæssig kvalitet. På madværtskurserne
tilfældet for deltagerne på madkurser. De
lærte deltagerne desuden om fødevarehygiejne,
beboere der har deltaget i madværts- og
madlavningsteknikker, sundhed og værtskab.
madkurserne, har tilegnet sig nye færdigheder i
Nogle af deltagerne på madværtskurset har
madlavning der har fokus på bæredygtighed.
efterfølgende bragt deres nyligt tilegnede
Fx svarer 92%, at de har fået ny viden om,
færdigheder i spil som frivillige ved
hvordan deres madvalg påvirker klimaet, mens
fællesspisninger eller frokost.
83% svarer, at madkurset har fået dem til at
Deltagere på madværtskurset Tænk på forløbet. Hvad har det givet dig? (n=12) 0%
25%
Jeg har fået ny viden om råvarer
50% 69%
Jeg har fået ny viden om, hvordan mit madvalg påvirker klimaet Jeg spiser mere grønt
54%
Meget enig
Enig
62%
8%
8% 8%
8% 31%
Uenig
8%
15% 31%
69%
Hverken enig eller uenig
100%
23%
77%
Jeg smider mindre mad ud Jeg har fået mere viden om hvordan jeg laver mad med større ernærnigsmæssig kvalitet
75%
23% 8%
Meget uenig
19
STÆRKERE SAMARBEJDER I kraft af de samarbejder der ligger til grund for
Læs mere om projektets brug af samarbejder i
projektet, og som er indgået undervejs, har de
afsnittet om virkemidler.
deltagende organisationer fået styrket relationerne til andre organisationer, der arbejder i og omkring Hørgården. Det er både en ressource for organisationerne og for de beboere der igennem projektet har stiftet
bekendtskab med aktører i området. Man kan også tale om, at projektet har iværksat nye samarbejder med beboere, der har været frivillige til forskellige aktiviteter, og som også
fremover vil kunne bidrage til at igangsætte og gennemføre aktiviteter med beboere. Mange studerende har igennem projektet fået
kendskab til Hørgården og til arbejdet med socialgastronomi, og det er ikke usandsynligt, at nogle vil fortsætte med at opdyrke viden inden for området.
Både samarbejderne om overskudsfødevarer, og de samarbejder der er med lokale institutioner, som ungdomsskole og genbrugsstation, kan bidrage til at køre aktiviteterne videre efter
projektperiodens afslutning. Det er samtidig samarbejder der kan blive aktiveret og genopfundet i fremtidige initiativer i Hørgården.
20
21
VIRKEMIDLER
22
VIRKEMIDLER Undervejs i projektperioden har aktiviteterne i
”planterig” eller har nøjedes med at beskrive
Grønne Bæredygtige Fællesskaber centreret sig
retternes indhold, hvilket har virket bedre.
om en række effektfulde virkemidler, som vi beskriver her. Det er virkemidler, der alle er relevante i arbejdet med socialgastronomi, og
Klimavenlige fødevarer
som andre indsatser med fordel kan gøre sig erfaringer med.
Klimavenlige fødevarer
Det fælles måltid
Det har været et fælles omdrejningspunkt, at de mange aktiviteter i projektet har haft fokus på klimavenlige fødevarer, fx i form af planterig mad og overskudsfødevarer. Dette fokus har
Fysiske mødesteder & faciliteter
været med til at give beboerne noget at samles om, og har været udgangspunkt for samtaler,
der kan igangsætte små adfærdsændringer. Selvom det grønne perspektiv ikke har været lige
Uddannelse af lokale frivillige
vigtigt for alle deltagerne, har det fungeret som en indgangsvinkel til aktiviteter og et samvær
som de fleste kan se sig selv i. Det har blandt
Værtskab
andet været erfaringen, at plantebaseret kost er det der appellerer til flest beboere og er med til at samle beboerne på tværs, da både vegetarer
og dem der spiser halal kan være med. I øvrigt
Samarbejder
har projektet erfaret at brugen af ord som ”vegetar” kan virke afskrækkende på nogen beboere. De har i stedet valgt at bruge ord som
Model over seks centrale virkemidler i projektet.
23
Det fælles måltid
Mange af de mest populære aktiviteter har været centreret om et fælles måltid. Det skaber en
skaber synlighed om projektet, og om at der er initiativer i gang, der gerne vil inspirere til mere liv i udemiljøet.
særlig rammesætning af den sociale situation,
Køkkenet og pizzaovnen har været brugt til
som er meget virkningsfuld til at skabe et
mange af projektets aktiviteter, som fx madklub,
tilhørsforhold mellem deltagerne. Her deles man
bålhygge og pizza i byhaven. Faciliteterne giver
om et fælles måltid, og sidder ansigt til ansigt
samtidig mulighed for, at beboerne selv kan lave
med sine naboer ved langbordet eller omkring
aktiviteter og dermed få mere liv i nogle af
bålet, hvilket tilskynder til snakke. For flere af
uderummene i Hørgården. Det er derfor et
beboerne har det netop været anledning til at
oplagt virkemiddel for andre boligafdelinger, der
lære hinanden at kende og måske fortælle lidt
gerne vil have mere liv og mulighed for fælles
om sin egen baggrund og sit liv.
aktiviteter i uderummene.
Det at maden ofte har været lavet af frivillige er samtidig med til at skabe oplevelsen af et ”vi” i området, der hjælper hinanden. I projektet har der derudover været fokus på at
lade måltidet komme med en fortælling. Udover det grønne har fortællingerne især kredset om maden som udtryk for en bestemt kultur eller et land, der ligger nogle af beboerne nært. Der er
bl.a. lavet et opskriftkatalog med beboeres egne opskrifter på marrokansk tajine eller tyrkiske linsedeller.
Fysiske mødesteder & faciliteter Det er centralt, at projektet har bygget noget fysisk i byhaven; blandt andet udekøkken, pizzaovn og drivhus. De fysiske elementer
Der er fuld gang i pizzaovnen i byhaven.
24
Uddannelse af lokale frivillige
Med deres personlige kontakter og kendskab til området kan lokale frivillige spille en stor rolle i at få flere beboere med. Det har projektet arbejdet med igennem uddannelse af beboere
som madværter, der har kompetencerne til at koordinere aktiviteter, tilberede mad og fungere som værter. Madværtskurserne er central fordi det giver beboere og andre mulighed for at
komme tættere på projektet og kan blive
mindst inspiration til at lave mere bæredygtig mad. Værtskab Det er helt centralt, at indsatsen bygger på en værdi omkring værtskab, hvor alle beboere inviteres ind og indbydes til aktivt at deltage i både spisningen og i forberedelsen. For de beboere, der har deltaget på
madværtskurserne, har der været et specifikt
springbræt til, at de fortsætter deres
fokus på at lære at være værter.
engagement i andre aktiviteter bagefter, fx som
Til arrangementer, fx i byhaven, har de
frivillige ved fællesspisningen. Det er dog ikke så
deltagende studerende fungeret som en slags
mange af de uddannede madværter, som
rollemodeller, som værter der aktivt inviterer
projektet havde håbet, der er fortsat som
beboerne ind til deltagelse. Den aktive invitation
frivillige. Det kan blandt andet skyldes, at nogle
får deltagerne til at føle sig velkomne, og giver
af deltagerne på kurserne ikke selv har været
lyst til at komme igen. Den meget aktive
beboere i området. De deltagere der er fortsat
facilitering af fællesskaber har været vigtig, fordi
som frivillige er både en vigtig ressource ift.
der ikke er særlig stor tradition i området for, at
gennemførelsen af aktiviteterne, men også som
beboere laver åbne aktiviteter henvendt til alle
bindeled mellem projektet og beboerne. Ved at
områdets beboere. Derfor er der brug for en
uddanne lokale frivillige har projektet skabt gode
aktivt igangsætning og en meget eksplicit
vilkår for, at aktiviteterne kan fortsætte, også
invitation, så man som beboer ikke er i tvivl om,
uafhængigt af fx studerende fra Københavns
at ens deltagelse er ønsket. For at projektets
Professionshøjskole, når projektperioden
igangsatte initiativer skal fortsætte i fremtiden,
udløber.
er det vigtigt, at denne igangsætter-rolle bliver
Det er samtidigt værdifuldt i sig selv, at
bevaret, fx ved i højere grad at blive overtaget af
madværtskurserne har givet de deltagende
frivillige beboere.
beboere nye kompetencer og viden, og ikke
25
Samarbejder
De mange samarbejder som projektet har indgået med lokale institutioner og fællesskaber har været centrale for at få kontakt til forskellige beboergrupper. Samarbejderne er samtidigt
med til at sikre forankring, fordi aktiviteterne kan kobles op på andre ting og føres videre ad den vej. Partnerskabet med Fødevarebanken har fx virket godt, idet aktiviteterne har bidraget til både Fødevarebanken og Hørgårdens agendaer. Fødevarebanken havde på forhånd et setup for omdeling af overskudsfødevarer mens projektet havde mulighed for at kommunikere om fællesspisningerne og hverve frivillige til madlavningen.
Andre samarbejder, som fx med Idrætsprojektet, fritidsklubben og Kvinder i Front (et madfællesskab for minoritetskvinder) har været en indgangsvinkel til andre målgrupper i
området.
26
Fotos fra projektet
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
28
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Vi beskriver her en række opmærksomhedspunkter og udfordringer i Grønne Bæredygtige Fællesskaber, som 3B, Københavns Professionshøjskole, og andre der vil gennemføre lignende projekter kan have ekstra opmærksomhed på i fremtiden. Ejerskab hos beboerne Projektet har forsøgt at inddrage Hørgårdens afdelingsbestyrelse i gennemførelsen af aktiviteterne, hvilket kun er lykkes i begrænset omfang, blandt andet på grund af ressourceknaphed og udskiftninger. Det er ærgerligt da bestyrelsens deltagelse kunne have bidraget til at skabe legitimitet om indsatsen og
hjælpe med at få kontakt til flere beboere. Det direkte samarbejde med beboere har virket bedre, idet projektet har spurgt beboere til råds om forslag til aktiviteter, og nogle beboere har
engageret sig som frivillige i blandt andet fællesspisningerne. Men der kunne samtidig være et potentiale for at endnu flere beboere så helhedsplanen og projektet som en platform til
at udvikle og gennemføre deres egne grønne initiativer.
Ikke altid nemt med fællesskaber på tværs Som beskrevet tidligere er det overordnet set lykkes projektet at skabe flere møder på tværs af
beboere og beboergrupper. Det er imidlertid ikke altid nemt. For eksempel oplevede beboere at ikke alle synes om et initiativ til at holde en eid-fest, idet nogle etnisk danske beboere synes
at det var ekskluderende, på trods af at initiativtagerne ønskede at arrangementet skulle være med til at skabe møder på tværs og skabe forståelse om det, der for dem er en vigtig
tradition. På samme måde kan det nævnes, at der er en mindre beboergruppe der ikke er interesseret i at deltage i fællesspisninger, hvis ikke maden er traditionelt dansk. Nogle beboere oplever også at sprog står i vejen for flere møder på tværs, da deltagere til arrangementer i nogle tilfælde opdeler sig i
grupper efter sprog. Projektet kunne overveje i højere grad at italesætte at formålet med arrangementerne også er at komme hinanden ved på tværs og lære nye naboer at kende, og
evt. opfordre folk til at sætte sig ved siden af nogen de ikke kender. Det er imidlertid et spørgsmål med flere
29
dilemmaer, da der er mange følelser og
praksis generelt. Projektet foreslår selv at kurser
betydninger bundet op på sprog, og
med fordel kan ligge i starten af
arrangementerne kan stadig skabe positive
dyrkningssæsonen, hvor beboerne betaler for
møder mellem folk, selvom de ikke nødvendigvis
brugen af et højbed, og derfor forventeligt vil
er hinandens sidemakkere.
være interesserede i at høre om metoder der
Byhaverne Som en del af projektet blev der afholdt flere arrangementer i byhaverne, ud fra tanken om at de i højere grad skulle danne ramme om et fællesskab. Projektet har dog måttet sande at det har været svært at få brugerne af fælleshaverne til at gå
aktivt ind i de nye initiativer. Det skyldes at fælleshaverne eksisterede i forvejen, og at der var dannet en uformel organisering og rammer for brug af haven, som flertallet af brugerne var
tilfredse med. I udgangspunktet passede beboerne deres egne kasser, ud fra egne prioriteter. De var således ikke særligt interesserede i at deltage på kurser om fx
havedyrkning, eller i at styrke det kollektive element i dyrkningen. Dog var der flere beboere der mistede engagementet, da deres afgrøder blev spist af snegle. Kurser og dyrkningstips bør
derfor i fremtiden have fokus på de
kan forbedre deres udbytte. Byhaverne er på den anden side et godt eksempel på en aktivitet i området hvor der har været stærke fællesskaber internt blandt
brugerne, og som har potentiale for at blive et mødested på tværs af beboergrupper. Udfordringen er at fællesskabet kan opleves som lukket om sig selv, og den uformelle struktur gør
at det kan være uigennemskueligt for andre beboere hvordan man kommer ind i fællesskabet.
Byhaverne er på mange måder et godt initiativ, idet de er med til at skabe liv i udeområderne for relativt få ressourcer, især hvis de kan være drevet af frivillige. Imidlertid er det ikke klart at
den helt rigtige organisatoriske model er fundet endnu, der balancerer hensynet til brugernes egen frihed til at styre haverne, og muligheden for at bruge haverne som udgangspunkt for
åbne, inkluderende fællesskaber på tværs.
dyrkningsudfordringer beboerne oplever. Dette kan samtidig være en indgangsvinkel til at formidle om bedre og grønnere dyrknings-
30
Studerende som igangsættere
Som beskrevet har projektet draget fordel af at
støtte – kan løfte en stor opgave med at invitere ind til og skabe fællesskaber.
have studerende fra Københavns Professionshøjskole tilknyttet projektet, hvor de i høj grad har løftet en rolle som igangsættere og
afviklere. På den måde har de haft en masse hænder til rådighed. Som studerende på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen har de studerende et godt blik for arbejdet med
fødevarer og bæredygtighed. De fleste studerende har også været gode til at facilitere de sociale elementer i aktiviteterne og påtage sig en aktiv værtskabsrolle, men der er selvfølgelig
individuelle forskelle på de studerendes selvstændighed og kompetencer i relationsarbejdet. Projektet har dog erfaret, at både studerende og deltagende beboere har
haft succesoplevelser i deres deltagelse og at de tager værdifulde erfaringer med sig videre. Generelt har beboerne taget rigtigt godt imod de
studerende og været glade for deres tilstedeværelse. Der har dog været enkelte eksempler hvor der var for mange studerende ift. beboere, og hvor de studerendes
tilstedeværelse blev oplevet som påtrængende. På samme måde som i Hørgården vil studerende kunne bidrage med mange ressourcer i fremtidige projekter, hvor de – med den rigtige
31
MERE OM PROJEKTET
Grønne Madfællesskaber Socialgastronomisk håndbog med eksempler på aktiviteter og metoder til
at igangsætte og arbejde med grønne madfællesskaber Smag på Hørgården Kogebog med 22 bæredygtige, billige og smagfulde retter fra projektet Mad mod sociale udfordringer Artikel om projektet hos Kost og Ernæringsforbundet
SM AG PÅ H ØRGÅRDEN 2 2 BÆ REDYGT IGE, BILLIGE OG SMAGF ULDE RET T ER
32
