En grundtvigsk menighed i Folkekirken


En grundtvigsk menighed i Folkekirken
DECEMBER 2024 - MARTS 2025
48. ÅRG. NR. 1
Advent og julen Lemvig og Omegns Valgmenighed Redaktion Ronald
Valgmenighedspræst:
Ronald Risvig
Kirkevej 4, 7620 Lemvig
Tlf. 9782 0052 praest@lemvigvalgmenighed.dk
Træffetid: Alle dage 9.00 – 17.00 (mandag kun efter aftale)
VALGMENIGHEDENS BESTYRELSE:
Formand og kirkeværge:
Niels Jørgen Lund Andersen Tlf. 2164 2305 lundandersen@mail.dk
Næstformand:
Ole Nicolaisen
Tlf. 2142 5018 uon@mail.tele.dk
Kasserer:
Christen Christiansen
Tlf. 2088 3003 ikc97881020@gmail.com
Sekretær:
Thorkild Sønderskov Tlf. 2086 7187 t.soenderskov@mail.dk
Jytte Madsen
tlf.2980 5038 jyttedammadsen@gmail.com
Bente Kallesøe
Tlf. 5370 6344 viggo_bente@yahoo.com
Erik Vedstesen
Tlf. 9788 9746/5224 9746 ebv2408@gmail.com
Suppleant: Ingeborg Refstrup
Forretningsfører: Britt Fleischer
Skt. Olai Bakke 16, Vejrum Kirkeby, 7600 Struer Tlf. 2466 2678 post@lemvigvalgmenighed.dk
Organist: Jytte Toft Tlf. 2940 2758
Kirkesanger: Daniel Eiler Tlf. 6084 1220
Kirketjenere: Bestyrelsen
Pedel og havemand: Gudmund Olesen Tlf. 2024 6928 guttesus@outlook.dk
Kirkebladet udkommer tre gange årligt: Medio i februar, juli og november
Redaktion: Ronald Risvig, Jytte Madsen, Erik Vedstesen og Bente Kallesøe
Forside foto: Heine Sand Digt: Ronald Risvig
Læs om valgmenigheden, herunder arrangementer og tidligere kirkeblade på: www.lemvigvalgmenighed.dk
Layout og tryk: GRAFISK TRYK i samarbejde med Ronald Risvig
Kære medlemmer I Lemvig og Omegns Valgmenighed
Hold jer endelig ikke tilbage med at bruge præsten. Hverken ved dåb, vielse, konfirmation, begravelse eller bisættelse. Heller ikke når det gælder den personlige kontakt, hvor der tumles med eksistentielle spørgsmål over de op-og nedture der kommer i livet, samt livskriser i mindre eller større målestok når livet trænger sig på.
Samtalen med præsten er altid i et fortroligt rum. Uanset hvad I har på hjerte, da er intet for stort eller for småt til at komme med.
Jeg kan altid kontaktes for såvel praktiske spørgsmål som samtale om det du måtte ønske at dele med et menneske der har tavshedspligt. Ikke fordi jeg som præst, sådan har løsninger parat, men jeg kan lægge ører til og måske give inspiration til, hvordan livets udfordringer kan imødegås og håndteres. Du er altid velkommen her i præsteboligen, ligesom jeg gerne kommer på besøg.
Ronald Risvig
Velkommen
Siden forrige kirkeblad er
Thea Stensgaard Mortensen blevet døbt
Afsked
Siden forrige kirkeblad har menigheden taget afsked med
Mette Kirstine Kallesøe
Else Jepsen
Per Jansen
Ane Grethe Skov Gransgaard Ære være deres minde
Medlemmer af valgmenigheden kan leje salen ved mindre sammenkomster som bryllupper, fødselsdage, konfirmation og lignende begivenheder. Pris kr. 800,-
Nærmere aftale ved henvendelse til formand Niels Jørgen Lund Andersen telefon 2164 2305 e-mail: lundandersen@mail.dk
Alle, der måtte have behov for at blive kørt til gudstjeneste og arrangementer i valgmenigheden, opfordres til endelig at bruge kirkebilen.
Bestil blot dagen før ved City Taxi telefon 97 82 14 15.
Skulle der være tvivl om gudstjeneste eller arrangementer kontakt da præsten personligt eller på telefon 97 82 00 52 eller mail: praest@lemvigvalgmenighed.dk
Hvad
en valgmenighed – og hvem kan blive medlem og hvordan?
Lemvig og Omegns Grundtvigske
Valgmenighed er en del af Den danske Folkekirke. Den bygger på det samme kristne grundlag og har samme gudstjenesteordning som sognekirkerne.
Der stilles de samme krav til præsten, og præsten står under tilsyn af provst og biskop. Dåb og vielse har samme retsgyldighed som i sognekirkerne.
Samtidig er der forskelle vedrørende økonomi og præstevalg og den måde man som menighed er organiseret. Valgmenigheden har således udstrakt selvbestemmelse, hvilket betyder medlemmerne har direkte indflydelse på stort set alle områder af såvel det folkelige –kulturelle som det kirkelige liv og en høj grad af nærhed med hinanden og med præsten.
Alle kan frit melde sig ind i valgmenigheden der består af mennesker, der på tværs af sognegrænser har valgt at tilhøre Lemvig og Omegns Valgmenighed – OG FORBLIVER EN DEL AF FOLKEKIRKEN.
Vi modtager ikke støtte, hverken fra stat eller kommune. Valgmenigheder aflønner selv præsten og vedligeholder bygninger og kirkegård.
Som medlem har vi de samme rettigheder ved alle kirkelige handlinger som. f.eks. begravelse og bryllup og kan således både blive begravet / bisat eller viet hvor i landet det måtte ønskes.
Som medlem af valgmenigheden ophører du med at betale kirkeskat via skattebilletten. I stedet betaler du medlemsbidrag, der er fradragsberettiget.
Vil du vide mere om Lemvig og Omegns Valgmenighed er du velkommen til at kontakte præsten eller en fra bestyrelsen for en uforpligtende samtale og evt. besøg. Se oplysningerne på side 2
Ligesom der kan læses mere på www.lemvigvalgmenighed.dk hvor der også finder oplysninger om hvordan du indmeldes.
Ronald Risvig
Valgmenighedens bestyrelse
Autorisation til skat – fornyelse
Autorisationen til Lemvig og Omegns Valgmenighed er gældende i fire år, og vi mangler fornyelse for flere medlemmer. Hvordan det foregår, kan du se i vejledningen nedenfor. Det er meget vigtigt, at fornyelsen bliver foretaget, idet vi efter fire år ikke længere får oplysninger om den skattepligtige indkomst, og man vil derfor blive opkrævet det forkerte beløb i medlemsbidrag.
Vi har stadig enkelte medlemmer, som ikke har foretaget den indledende autorisationen endnu. Dette kan man stadig gøre og det vil være en stor hjælp i arbejdet, når medlemsbidraget skal beregnes.
Har du problemer med fornyelsen og er du i tvivl, om du mangler at gøre det, da er du meget velkommen til at kontakte vores forretningsfører Britt Fleischer – enten via e-mail: post@lemvigvalgmenighed.dk eller telefon: 24 66 26 78 Det er kun valgmenighedens forretningsfører der har mulighed fora t se medlemmernes skatteoplysninger og vedkommende har naturligvis tavshedspligt.
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Opret Autorisation til Lemvig og Omegns Valgmenighed.
Hvert medlem skal give sin menighed autorisation til at se skatteattesten (skattepligtig indkomst).
Fremgangsmåde: Tast: www.skat.dk
Log ind på din personlige skattemappe.
Vælg: Log på – som borger (øverst til højre).
Log ind med din MitID. Nu kommer du ind i din personlige skattemappe. Oprettelse af autorisationen:
Vælg: Profil (i højre side af den øverste blå bjælke)
Vælg: Giv adgang til rådgivere/andre
Vælg: Opret ny Vælg: Jeg giver adgang til: Tast 11 03 99 28 (Valgmenighedens CVR.nr.) Vælg: Gentag venligst det indtastede nummer: Tast 11 03 99 28 (Valgmenighedens CVR.nr.)
Gå derefter ned ad siden til du under overskriften ”Tast Selv borger” finder en linje, hvor der står skatteattest med indkomstoplysninger.
Sæt hak udfor: Skatteattest med indkomstoplysninger. I boksen der fremkommer til højre klikkes i boksen, hvorefter en kalender kommer frem. Øverst til højre ud for måned og år klikker du på pilen, indtil du ikke kan komme længere.
Vælg datoen. Vælg: Godkend i bunden af siden. Autorisationen er gældende i den tid, du vælger men maksimalt fire år. Du kan altid fortryde autorisationen ved at ophæve den igen under profiloplysninger.
Med venlig hilsen Britt Fleischer, Forretningsfører
”Jölanätt”
I adventstiden ser vi med forventning frem mod at Glæden skal komme til verden. Og ordet advent kommer af det latinske Adventus Domini , som betyder ”Herrens komme”
Advent er tiden frem mod jul og markerer ventetiden inden Jesusbarnets fødsel. Det velsignede bud som julen bringer er, at: ”Glæden er jordens gæst i dag”. Og netop derfor er Glæden med såvel med stort G som med lille g et fyldigt tema her i bladet. For som det fremgår håber undertegnede på at Glæden med stort og lille G må være den klangbund, vi alle bærer med i adventstiden og frem mod jul.
Glæden er i os alle - for Gudbilledligheden er lagt i vore hjerter – og vi skal gudsbilledets frugter bære. Derfor skal gudsbilledet fremkaldes og stråle som dyb, lysende, varmende glæde, der bringer mennesker sammen i livgivende og ansvarsfulde fællesskaber. Forsidebilledet er sammen med digtet et symbol på denne glæde.
”Glæden er jordens gæst i dag med Himmel-kongen, den lille. Du fattige spurv, flyv ned fra tag med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden: I dag blev vor kære frelser fød og Paradis-vejen funden. ”
Den Danske Salmebog nr. 119,2
”Kalenderlåge”
Glæden vil også lyde og stråle på Lemvig Bibliotek i form af fortællinger, sang og musik når der hver dag åbnes for den store låge – og frem kommer en person eller flere – måske et kor, hvem ved? Det gør de, for at dele netop deres glæde ved livet – ved sangen – ved haven eller ved en solnedgang.
Lemvig Bibliotek var straks med på ideen da jeg i foråret talte med dem. Hver dag fra den 1.- 23. december håber og tror vi der spredes en glæde der igen vil sprede sig som ringe i vandet. Undertegnede præsenterer de – hemmelige – glædesspredere og fortællingen rammes ind af en sang ved begyndelsen og ved slutningen.
Alle dage på Lemvig Bibliotek kl. 16.30 – 17.00. For alle børn i alderen 0-99 år. Bemærk den 5. december åbnes lågen i Valgmenighedskirken – også klokken 16.30 da er det ”Guds Lille Klovn” der spreder glæde.
”Guds Lille Klovn”
”Guds Lille Klovn”
Er titlen på bogen af italienske Tomie De Paola som Johannes Møllehave har oversat til dansk.
Torsdag den 5. december kl. 16.30 –17.15 er den levende julekalender en musik-og teatergudstjeneste der holdes i Valgmenighedskirken. Her medvirker børn og unge fra Lemvig Musikskole sammen med deres underviser Helena Herminia. De unge mennesker vil synge, spille, optræde og jonglere så ”Guds Lille Klovn” bliver levende for os. Undertegnede læser fra fortællingen og gudstjenesten rammes ind af to salmer. Der er naturligvis gratis adgang
”Og glæder du andre så glæder du Gud og ingen er helt alene”. Det er Alfredos ord –han der er ”Guds Lille Klovn” og heri ligger hele evangeliet. Hvilket er noget helt andet end det budskab der er i alverdens reklamer for julehandel. Ikke fordi de handlende ikke må tjene penge – det må de gerne. Men når den lokkende sirenesang begynder allerede i september og oktober – da er vi ude i vildfarelser, hvor det blot gælder om at få åbnet vor pengepung - som er
”Glæden ved at vokse sammen”
”Glæden ved livslange venskaber”
”Glæden ved at være gammel”
”Glæden ved at fortælle”
”Glæden ved livet”
”Glæden ved - at sejle
- rejse ud og komme hjem igen”
”Glæden det universelle”
”Glæden over… Fire vinternoter”
”Glæden ved Vesterhavet”
“Glæden ved bøger og Thomas Kingos
Aandelige Siunge-Koor”
”Glædelig forundring”
”Glæden ved at erindre”
”Hyrdernes glæde”
”Glæden ved fotos”
”Du ér glæde i frø” . Og glæden skal næres, så den kan vokse og blive til en smuk plante med et stærkt rodnet i krop og sind. Tretten skribenter med hver deres baggrund deler i bogen her ud af deres glæde. Blandt andet
”Glæden ved at fortælle” ved forfatter, præst og fortæller Flemming Kloster Poulsen, der skriver: ”At fortælle historierfralitteraturogBibelerenformforsamtalemedGud omdetgrundlæggende:livet,kærligheden,døden.Historierne tager mig med ind i et højt og dybt univers med andreperspektiverenddemjegmødertildaglig” Således gives der inspiration til at få øje på vor egen og den fælles glæde. Alle skribenter medvirker gratis og overskuddet af salget af bogen går ubeskåret til Julehjælp i Lemvig-Thyborøn Kommune. Bag initiativet og udgivelsen står Lemvig og Omegns Valgmenighed.
ISBN 978-87-975743-0-0
9 788797 574300
’Du ér glæde i frø’ bogomslag – Foto: Heine Sand
et kontokort. Vi ender da let i en blindgyde med fare for vi ikke også evner at åbne vore hjerter for det mysterium, at himlen rørte jorden julenat.
Juleglæden handler således hverken om at få sine hedeste ønsker opfyldt under juletræet eller om at komme i et gevaldigt julehumør. Juleglæden angår derimod vor eksistens, liv og død. Det er hvad vi kan tilegne os ved at synge eller læse de mange julesalmer, der handler om glæden – den dybe glæde der ligger i at se, hvordan vort daglige almindelige liv er forbundet med Jesusbarnet –med Kristus. Han der altid tog de udstødte til sig og jog kræmmerne ud af templet. Hans Faders Hus - det der skulle være et bedehus, havde de gjort til en røverkule.
Flere af salmerne slår glæden an i første linje. ”Glade jul, dejlige jul”, ”Glæden hun er født i dag” og ”Hjerte, løft din glædes vinger”. Den sidste salme hører til blandt de stærkeste julesalmer, fordi den forkynder glæden på trods af sorgen. Hør blot strofe tre:
I, som tunge stier træde, stands og hør: Her er dør til den sande glæde; og i huset inden døre trøstes ved slig en fred, ingen sorg tør røre!
Den Danske Salmebog nr. 114,3
Du ér glæde i frø
Der spirerog gror –ved varmende glæde
Advent og jul 2024 Lemvig og Omegns Valgmenighed Redaktion Ronald Risvig
Den tyske præst, Paul Gerhardt, der selv havde den dybe sorg inde på livet forkynder i salmen den glæde som julens budskab virkelig er. At Gud tog bolig iblandt os mennesker for at frelse os og med det viste, at kærligheden er stærkere end døden.
Glæden er ikke udtrykt i form af banal fremtidsoptimisme eller almindeligt menneskeligt gå-på-mod, men derimod som værende en sorg, der trøstes. Glæden er således at kende Gud – det vil sige at kende kærligheden som den relation der sætter os i et hengivent og ansvarsfuldt forhold til vort medmenneske og værner om den svage. Hvor det sker, da er vi ved Helligåndens kraft nået af Gud.
Juleglæden er således ikke en følelse eller sindstilstand. Juleglæden er den glæde der sætter troens spor i verden når vi deler kår med hverandre. Det er sådan vi skal give os til kende overfor vor næste, på samme måde som Gud ved sin Søn Jesus Kristus har givet sig til kende overfor os og de mennesker han mødte på sin vej. Gud og det Guddommelige er derfor Ikke abstrakt tankespind eller filosofiske læresætninger, men konkret handling i mødet med et menneske i kød og blod.
”Du ér glæde i frø”. Er titlen på bogen hvor tretten skribenter deler ud af deres glæde. På fotoet ovenfor, som er bogens omslag, ses titlerne på de forskellige bidrag,
der blandt andet er skrevet af Biskop, Elof Westergaard, præst Heidi Røn, tidligere lærer Anna Marie Touborg og designer og galleriejer Anna Fjord. Sidstnævnte skriver om: ”Glæden I - det universelle” blandt andet:
”Det universelle ligger i det, vi kan dele med andre på tværs af grænser. Jeg tænker umiddelbart på kunsten, musikken og litteraturen. Tre uudtømmelige kategorier, der som oftest flyder sammen, og hvoraf vi alle berøres. For mange af os hver eneste dag og et helt liv igennem. Uanset alder, køn, kultur eller status mødes vi i tanker eller i fysiske rammer.” Færingen Petur Martin Petersen skriver: ”Om glæden – ved bøger og Thomas Kingos Aandelige SiungeKoor” og oplevelsen af hvordan hans faste antikvarboghandler i København bereder ham en stor glæde.
Petur Martin Skriver: ”Da Hans Bagger havde sluttet sin fortælling om salmebogen kiggede han på mig, og jeg kunne se, at hans øjne var blanke, mens han fortsatte: “Men nu vil jeg skænke dig bogen som tak for trofast venskab i alle de mange år, du har besøgt mig, for næste gang, du kommer til København, er jeg ikke her mere.” Og så rakte han mig bogen og omfavnede mig, mens tårerne løb ned ad hans kinder.”
Heine Sand har til hver fortælling skabt smukke sort – hvide fotos. Bogen der er på 96 sider, er således også en smuk fotobog, som jeg er vis på vil vække glæde. Ikke mindst for de mennesker der ikke har så mange midler at gøre godt med i julen. Det er nemlig sådan at alle bidragsydere til bogen har medvirket kvit og frit- og overskuddet ved salget af bogen går ubeskåret til julehjælp her i Lemvig kommune.
”Du ér glæde i frø” kan købes ved henvendelse til undertegnede – se adresse mv. på side 2.
PRIS: KR. 188,00
ALLE INDBYDES TIL BOGRECEPTION
Fredag den 22. november kl. 14.00- 15.30 i Lemvig
Valgmenigheds Forsamlingssal Kirkevej 4, hvor bogen også sælges og hvor flere af bidragsyderne vil være til stede.
Kunstudvalget under Lemvig Valgmenighed opstod tilbage i 2013, da valgmenighedens medlemskab af Kunstformidlingen V/ Søren Nielsen ophørte.
Kunstudvalgets primære opgave er at sikre, at forsamlingsalens vægge og vindueskarme er fyldt med kunst og kunsthåndværk, til glæde for valgmenighedens medlemmer og kunstinteresserede, der kommer forbi. Forsamlingssalen holder åbent dagligt for alle interesserede fra kl. 11 – 17, mandage dog undtaget.
Kunstudvalget formidler kontakten til kunstnere og kunsthåndværkere, såvel professionelle som amatører, hovedsagelig fra det midt-og vestjyske område. Kunstudvalget er ligeledes, de udstillede kunstnere/kunsthåndværkere, behjælpelige med ophængning og nedtagning af værkerne. Pt. er udstillingsperioderne af tre måneders varighed.
Hvad er kunst og hvordan skal vi forholde os til den?
Det kan følgende anekdote måske være med til at belyse: En mand står og ser på et abstrakt maleri og siger da højt for sig selv, mens han sukker: ”Det forstår jeg ikke” Hvad manden ikke ved er, at kunstneren til maleriet står lige bagved og derfor replicerer: ”Der er heller ikke noget at forstå” Da ånder manden lettet op og siger: ”Så forstår jeg det bedre” Det sagte skulle ifølge overleveringen være en af Storm P´s fortællinger, hvilket passer godt med det citat jeg har fundet af den store humorist, tegner og opfinder, der lyder sådan her: ”Når kunst kræver forklaring, er der altid noget muggent ved den”
Kunstudvalget afholder 3 – 4 årlige møder, hvor vi planlægger kommende udstillinger og aftaler fordelingen af arbejdsopgaver. Gennem årene har udvalget bestået af flere forskellige medlemmer af valgmenigheden, pt. er vi en lille gruppe på tre medlemmer, men vil gerne udvides med yderlig en til to personer.
Der stilles ingen kvalifikationskrav til udvalgets opgaver, kun en lyst til at være med til at fylde forsamlingssalens vægge/vindueskarme med spændende farver, former og figurer. Har du fået lyst til at være en del kunstudvalget og/eller har spørgsmål til udvalgsarbejdet, er du hjertelig velkommen til at kontakte en fra udvalget.
Med venlig hilsen
Ingeborg Refstrup: 50 93 42 98
Nanna Bach: 29 90 79 06
Inger Lund Andersen: 26 31 23 05
Ronald Risvig
”Velkommen ind i præsteboligen”
For alle – ældre – voksne som børn og unge - der måtte have lyst bydes indenfor til fælles Juleaften i præsteboligen, hvor Gudmund og Sus er medværter.
Vi begynder med gudstjeneste i Johanneskirken kl. 15.00. Herefter mødes vi til kaffe og småkager, julegodter og julemusik. Måske lidt TV med Disney og eller (mere) gudstjeneste – hvis nogen gerne vil det. Menuen juleaften er traditionel julemad med and og flæskesteg og hvad der hører til Risalamande som dessert og senere kaffe og småkager.
Vi danser rundt om eller sidder ved juletræet – synger og får en – måske to - julefortællinger og spiller pakkeleg.
Aften slutter kl. 21.00.
”Træet bliver tændt”
Pris inkl. drikkevarer kr. 150,00. Børn under seksten år kr. 50,00
Tilmelding: Senest den 15. december til Ronald på telefon 97 82 00 52 eller praest@lemvigvalgmenighed.dk
Du kan også deltage uden at være med til gudstjenesten. Du kommer blot kl. 16.00 til præsteboligen. Har du spørgsmål til aftenen så kontakt endelig Ronald. Kirkebil: Ronald sørger for at bestille Kirkebil til dem der har brug for dette.
Mange hilsner fra Sus – Gudmund og Ronald
LØRDAG DEN 22. FEBRUAR KL. 09.30 – 14.30
Mød forfatter, fortæller og præst Flemming
Kloster Poulsen der vil tage os med ind i noget af den nyere litteratur og de store klassiske romaner af bl.a. Katrine Marie Guldager, Jens Chr. Grøndahl, Kerstin Ekmann og Dostojevskij.
Gennem oplæg - genfortælling og samtale kastes der lys over dels romanerne som litteratur og dels hvad de formidler af vi menneskers livtag med tilværelsen i arbejde og kærlighed og om tro og livsmening.
Vi begynder med kaffe kl. 09.30 og fortsætter med oplæg fra Flemming K P. Der serveres smørrebrød til frokost – inden anden afdeling. Vi runder dagen af med fælles kaffe.
Om Flemming Kloster Poulsen: Han har været præst mange år, senest præst & daglig leder ved Den Danske Kirke i London. Før
da præst ved Sct. Mortens Kirke i Randers og inden da ved Gedsted-Fjelsø kirker i Himmerland. I 25 år har Flemming brugt den mundtlige fortælling som en integreret del af sit arbejde med konfirmander, voksenundervisning, foredrag, sjælesorg og prædiken. Han har udgivet flere bøger om litteratur og fortælling. Læs mere på: www.flemmingklosterpoulsen.dk
Pris: kr. 125,00 for hele dagen inkl. forplejning/eksklusive drikkevarer. Tilmelding senest den 17. februar til valgmenighedspræst Ronald Risvig e-mail: praest@lemvigvalgmenighed.dk eller telefon 97 82 00 52.
Højskoledag med Gudstjeneste – foredrag og koncert
SØNDAG DEN 23. MARTS KL. 10.30 – 16.30
Der er nok at være trist over når vi ser os ud i verden ”Så lidt ked af det er man vel altid” OG – der er håb. SÅ - hvordan næres håbet og viljen til handling og mening i en verden med polarisering, klimakrise, krige, udnyttelse og menneskelig fornedrelse? ”FOR der er også megen godhed og skønhed i verden og blandt mennesker”
HVORDAN orienterer sig i denne spænding mellem undergangsstemning og håb.
HVAD er vort kompas når vi bevæger os ud i verden – ud blandt mennesker – derude hvor HÅBET ÉR? Det er dagens tema i såvel gudstjenesten som foredraget og koncerten med vokalgruppen VOX AURUM.
Program
Kl. 10.30 – 11.30 Gudstjeneste ved valgmenighedspræst Ronald Risvig og organist Jytte Toft. Tema: Håbet som opstand mod verdens dæmoni
Kl. 11.45 – 12.30 Frokost
Kl. 12.45 – 14.30 Med indlagt pause
Foredrag ved Klavs Birkholm der er journalist, forfatter og foredragsholder. Direktør for tænketanken TeknoEtik (www.TeknoEtik. org). Han var 2003-11 medlem af Det
Etiske Råd og har stor indsigt i europæisk litteratur- og idéhistorie. Læs mere på: www.klavsbirkholm.dk
Kl. 14.30 – 15.00 Kaffepause med bolle og kage.
Kl. 15.15 – 16.15 Koncert med vokalgruppen VOX AURUM.
Den klassiske trio, Vox Aurum, synger 3-stemmige a cappella-arrangementer af både danske og internationale komponister alle med håbet som tema. Vokalensemblets tre sangere Kirsti Holleufer (sopran), Anna Dohn (sopran) og Sidse Kragh Kjærholm (alt) har sunget sammen gennem en årrække, og har alle en livslang korerfaring og mange timers sangundervisning at trække på i det fælles musikalske arbejde i ensemblet. VOX AURUM kan oversættes til ”Gylden stemme” – så der er grund til at glæde sig.
Tilmelding senest den 15. marts til valgmenighedspræst Ronald Risvig telefon 97 82 00 52 eller mail: praest@lemvigvalgmenighed.dk. Pris: kr. 275,00
Jimmi Ekløv, Højskolelærer og journalist
Jeg har opfordret Jimmi Ekløv til at dele med os, hvad han har ”på hjerte” i klummen her.
Jimmi har en baggrund som journalist, men arbejder i dag som højskolelærer og har gjort det i mere end femten år, blandt andet på Rønshoved Højskole. Højskolen i det Sønderjyske grænseland lægger stor vægt på det klassisk grundtvigske, noget Jimmi oplever sig forbundet med, samtidig med han for flere år siden konverterede og blev katolik.
Jeg kender Jimmi gennem højskoleverden og mange af jer har mødt ham en del gange til gudstjeneste og arrangementer her i valgmenigheden.
Jimmi understreger i klummen, at det grundtvigske og det katolske lægger stærkt vægt på fællesskabet som den bærerende kraft i kristendommen og det at deltage i gudstjenestens mysterium – god læselyst.
Ronald Risvig
I Markusevangeliet kap. 2,1-12 møder vi en bemærkelsesværdig historie, hvor Jesus helbreder en lam mand. Det mest slående ved denne beretning er ikke kun selve miraklet, men måden det sker på. Historien rejser et afgørende spørgsmål: ”Bliver vi frelst ved vores egen tro alene, eller kan andres tro også spille en rolle?” Baggrunden for helbredelsen er, at Jesus er hjemme hos Simon Peter, hvor han prædiker for en stor forsamling mennesker. De er samlet for at høre ham, efter at havde været vidner til den store fiskefangst. Imens ankommer en gruppe venner, der bærer deres lamme ven på en båre. De vil bringe ham til Jesus i håb om, at han kan blive helbredt, men huset og gårdspladsen er så fyldt med mennesker, at det er umuligt at komme ind. Her kunne de have givet op. Den lamme mand kunne måske have sagt: ”Det er okay, I behøver ikke gøre jer mere besvær.” Vennerne kunne også have tænkt: ”Vi prøvede, men det er umuligt.” Men det gjorde de ikke. De nægtede at lade forhindringerne stoppe dem, for de troede på, at noget stort kunne ske for deres ven. I stedet klatrede de op på taget, lavede et hul og hejste deres ven ned foran Jesus – selvom det var uhørt at ødelægge taget på Simon Peters hus.
Og her sker det mest bemærkelsesværdige: Markus skriver, at Jesus ”så deres tro”
Det var ikke den lamme mands tro, Jesus bemærkede, men vennernes tro. Det var deres vilje, deres vedholdenhed og handlinger, der førte deres ven frem til Jesus og det var den tro, Jesus reagerede på, da han helbredte manden. Dette er et stærkt budskab om fællesskabets rolle i troen. Historien viser os, at andres tro kan have en afgørende betydning for vores frelse og helbredelse. Den lamme mand kunne intet gøre for selv at komme til Jesus; han
blev båret af sine venner, der troede på, at Jesus kunne hjælpe ham.
Denne historie minder os om, hvor vigtigt fællesskabet er i vores tro. Kristendommen er ikke kun en individuel rejse, det er en fælles rejse, hvor vi bærer hinanden, når troen vakler, eller når vi føler os magtesløse. Ligesom vennerne bar deres lamme ven til Jesus, er også vi kaldet til at bære vores medmennesker – og således tro for dem, når de måske ikke selv har styrken.
Når vi i trosbekendelsen siger: ”Vi tror på de helliges samfund,” taler vi om fællesskabet af alle døbte. Det er ikke kun dem, vi sidder i kirke med nu og her, men hele Guds folk, gennem alle tider og på tværs af generationer. Leonardo da Vincis berømte fresko ”Den Sidste Nadver” symboliserer netop dette: At når vi går til nadver, gør vi det sammen med alle kristne, både nuværende og tidligere, fordi vi er ét fællesskab. Levende og døde.
Derfor har det alle dage siden den første Kirke været vigtig for kristne at mødes til gudstjeneste eller Messe som katolikker og Ortodokse kalder det. Tænk blot på at de første tre hundrede år forsamledes man til gudstjeneste i private hjem, med fare for livet, fordi det ikke var tilladt. For netop det at fejre og være sammen i fællesskab med Kristus var afgørende: ” For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. ” (Matt.18,20) Samt samles om sakramenterne, hvor Grundtvig pointerede dåben og nadveren. Så når vi har været i Kirke har vi mødt Kristus, som han har lovet os.
Når vi beder ”Fadervor”, beder vi heller ikke ”min Fader”, men ”Fadervor”. Vi siger ”giv os i dag vort daglige brød” og ”tilgiv os vor
skyld”. Bønnen er kollektiv, ligesom troen er. Vi er en del af et større fællesskab, hvor vores tro, handlinger og bønner har betydning for andre omkring os.
Tro for andre
Historien fra Markus er en påmindelse om, at vores tro ikke handler om os selv. Vores kristendom er ikke blot en personlig tro, men også en tro, der favner vores næste og Gud. Vi beder og handler ikke kun for os selv, men også for andre. Vi kan blive båret af andres tro, ligesom vores tro kan bære dem. Troen er således ikke begrænset til individet. Den er forankret i fællesskabets omsorg og vilje til at handle. Vi ser det i hverdagen: Vores tro på hinanden kan være afgørende. Vores venner, der tror på os, vores elskede, vores familie – alt vokser og forandres gennem tro. Ligesom et fodboldhold kan vende fra fiasko til succes på grund af en træner, der tror på dem, eller en elev kan blomstre, fordi en lærer tror på ham eller hende, sådan kan vi også forvandle liv gennem en levende tro. Vennerne i Markus fortællingen gik ikke på kompromis. De troede og handlede, selvom der var forhindringer, og Jesus så deres tro.
Markus kap. 2 vers 1-12
Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« –siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«
Selvom der ikke står noget i Bibelen om kyndelmisse, markerer dagen, at Jesus som spæd blev vist frem for Gud i templet. Kyndelmisse ligger fyrre dage efter jul.
Ifølge Moseloven var kvinder nemlig urene indtil fyrre dage efter, de havde født. Først derefter kunne de komme i templet med deres barn og blive renset, og det fortæller Lukasevangeliet, at Maria gjorde. Derfor kaldes dagen også Mariæ renselsesdag.
Ved Kyndelmisse gudstjeneste den 2. februar kl. 17.00 i Valgmenighedskirken, vil det i prædiken blandt andet lyde: ”Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske ord missa candelarum, som betyder lysmesse. Med andre ord vi er samlet til gudstjeneste for at fejre lyset. Men ikke et hvilket som helst lys. Vi er som ved enhver anden gudstjeneste samlet omkring Jesus, hans liv, gerninger, død og opstandelse. Og hver gang for at gøre evangeliet om Guds Søn nutidig og levende så det får betydning for vort liv, her hvor vi virker og
bor. Det lys der varmer og oplyser og fylder os med Guds livgivende kærlighedsenergi, kom til verden julenat. Her blev skellet mellem det himmelske og det jordiske brudt.
Det var julenat hyrderne på marken blev badet i et helligt lys og jord og himmel kom i fælles svingning og sang af glæde.
Den lysfyldte glæde gennemstrømmende Jesu liv og gerninger. Blinde blev seende. Døve kunne høre. Lamme kunne gå. Jesus bragte forsoning og tilgivelse på tværs af status, folkeslag og religiøs overbevisning.
Alle blev og alle er vi nu indfældet i større virkelighed, end vi kan sige os selv. Derfor skal vi have evangeliet fortalt igen og igen. Vi skal igen og igen høre om Ordet der kom til verden og menneskene og gennemlyser vor sind og krop, så vi alle kan erfarer den virkelighed, hvor glæden og barmhjertigheden råder.
Ronald Risvig
En grundtvigsk menighed i Folkekirken
FREDAG DEN 22. NOVEMBER . KL. 14.00-15.30
Bogen om glæden der sælges til fordel for julehjælp i Lemvig Kommune præsenteres og sælges. Læs mere på side 8.
SØNDAG DEN 24. NOVEMBER . KL. 11.45 i forsamlingssalen
Se bagsiden.
DEN 1. – 23. DECEMBER . KL. 16.30 – 17.00
På og i samarbejde med Lemvig Bibliotek
GLÆDEN som tema. Oplev mennesker med forskellig baggrund fortælle, synge, spille om netop lige det de finder glæden ved. Valgmenighedspræst Ronald Risvig indleder og præsenterer dagens – hemmelige - fortæller eller fortællere – inden den store låge åbnes og vi ser hvem der træder frem. Alle dage på Lemvig bibliotek. Vi begynder og slutter med en sang. Der er naturligvis ingen entre. Den 5. december er julekalenderen flyttet til Valgmenighedskirken.
TORSDAG DEN 5. DECEMBER . KL. 16.30 Valgmenighedskirken
En musik-og teatergudstjeneste med undervisere og elever fra Lemvig Musikskole. Oplev unge mennesker gøgle, synge og spille fortællingen om ”Guds Lille Klovn” der får mennesker og det triste Maria barn til at smile. ”For glæder du andre så glæder du Gud” som Alfredo – ”Guds Lille Klovn” siger i stykket som Johannes Møllehave har oversat fra italiensk. Valgmenighedspræst Ronald Risvig er oplæser og liturg. Der er fri entre.
SØNDAG DEN 8. DECEMBER . KL. 19.00
KONCERTGUDSTJENESTE MED ”Æ WESTHAVS KOR” fra Thyborøn ledet af Jytte Toft
Vi skal lytte til julesange / salmer og trestemmige satser. Valgmenighedspræst Ronald Risvig er liturg. Efter gudstjenesten er der kaffe / the og lidt til maven i Forsamlingssalen, hvor ”Æ Westerhavs Kor” underholder med nogle kendte rytmiske julesange og indimellem får vi lov at synge med.
Aftenen slutter kl. 21.00. Pris: for kaffe / the og brød kr. 50,00
JULEAFTENSDAG DEN 24. DECEMBER . KL. 15.00
JULEGUDSTJENESTE. ”Om glæden ved en spilledåse” - en fortælle- og musikgudstjeneste. Jytte Toft medvirker på orgel og klaver og NN på trompet. Præst er Ronald Risvig og prædiken er en fortælling – om glæden der blev fundet – tabt og fundet igen - ellers kunne det jo ikke blive jul.
ONSDAG DEN. 1. JANUAR . KL. 14.00
NYTÅRSGUDSTJENESTE. Gudstjeneste og efterfølgende bobler og kransekage i præsteboligen I præsteboligen siger vi godt nytår til hinanden – og får en kort folkelig fyndig og humoristisk opsangs-nytårstale ved... – det er en overraskelse - og vi synger et par sange.
En grundtvigsk menighed i Folkekirken
MANDAG DEN 6. JANUAR . KL. 19.00
HELLIGTRKONGERS GUDSTJENESTE
OG FOREDRAG
Et liv i grænselandet – om mødet med mennesker i arbejdet som hospitalspræst i psykiatrien
Carsten Holt Clemmensen der er hospitalspræst ved AUH Psykiatrien i Skejby og sognepræst ved Skæring Kirkesamt underviser i sjælesorg ved Pastoralseminariet –vil tage os med ind i en verden de færreste kender til.
Hvordan er det at være præst for mennesker der lever i grænselandet mellem den verden vi almindeligvis kalder virkeligheden og en verden med stemmer, hallucinationer og angst?
Vi begynder med Gudstjeneste kl. 19.00 der også er ved Carsten Holt Clemensen og går herefter i salen til kaffe – sang og foredrag. Aftenen slutter kl. 21.15. Pris for foredrag og kaffe kr. 50,00
SØNDAG DEN 2. FEBRUAR . KL. 17.00
KYNDELMISSE GUDSTJENESTE OG SPISNING
Kyndelmissegudstjenesten er en stemningsfuld gudstjeneste, der med levende lys, sang, musik, læsning, en kort prædiken og plads til stille refleksion udtrykker håbet om, at forårets varme og Guds lys vil trænge gennem kulden og mørket. Efter gudstjenesten er der spisning i forsamlingsalen. Vi synger nogle af vinterens sange. Jytte Toft er ved klaveret og Ronald Risvig fortæller.
Pris for spisning kr. 100,00 Inkl. drikkevarer
VALGMENIGHED
LØRDAG DEN 22. FEBRUAR . KL. 09.30 – 14.30
I LITTERATURENS SPEJL – livtag med tilværelsen Mød forfatter, fortæller og præst Flemming Kloster Poulsen. Vi begynder med kaffe kl. 09.30 og fortsætter med oplæg fra Flemming K P. Der serveres smørrebrød til frokost – inden anden afdeling. Vi runder dagen af med fælles kaffe.
Pris: kr. 125,00 for hele dagen inkl. forplejning / eksklusive drikkevarer. Læs mere på side 12
SØNDAG DEN 23. MARTS . KL. 10.30 – 16.30
”HVORFOR
Der er nok at være trist over når vi ser os ud i verden ”Så lidt ked af det er man vel altid” OG – der er håb. SÅhvordan næres håbet og viljen til handling og mening i en verden med polarisering, klimakrise, krige, udnyttelse og menneskelig fornedrelse. Det forsøger højskoledagen at kaste lys over (og slutter med).
Den klassiske trio, Vox Aurum, synger 3-stemmige a cappella-arrangementer af både danske og internationale komponister alle med håbet som tema. Vokalensemblets tre sangere er Kirsti Holleufer (sopran), Anna Dohn (sopran) og Sidse Kragh Kjærholm (alt) har sunget sammen i mange år og har en livslang erfaring med musik og sang. Vox Aurum kan oversættes til ”Gylden stemme” – så der er grund til at glæde sig
Pris: kr. 275,00. Se det fulde program på side 13.
Kirkebladet for Lemvig og Omegns Valgmenighed udkommer tre gange om året og vil henholdsvis bærer den Lilla, Røde og Grønne farve - og således knytte an til kirkeåret uden det helt kan ramme kirkeårets fem liturgiske farver, der siger noget om hvor vi er i kirkeåret og hvad der lægges vægt på i f.eks. påsken og trinitatis tiden. Hvid og Sort er med hele tiden, da papiret er hvidt og bogstaverne sorte.
anvendelse i løbet af kirkeåret og deres betydning
Grøn symboliserer vækst og håb. Det er kirkens hverdagsfarve og anvendes i Helligtrekongertiden samt i hele Trinitatistiden.
Hvid symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den benyttes ved højtiderne (jul og påske) samt ved særlige fester for Treenigheden og Kristus (herunder Mariæ Bebudelsesdag).
Violet / Lilla symboliserer ånd, alvor, passion og anger. Den bruges i bods- og fastetiderne: Advent, søndag septuagesima til midfastesøndag (fastetiden), palmesøndag samt på bededag.
Rød symboliserer lidenskab, kærlighed og passion samt ånd, ild og blod. Den bruges i pinsen samt på martyrdage (St. Stefans dag). Sort er sorgens og dødens farve og bruges alene langfredag.
FERIE OG FRIDAGE OG SAMARBEJDE MED
BØVLINGBJERG VALGMENIGHED:
Ved ferie og fridage samarbejder vi med Bøvlingbjerg Valgmenighed ved præst Marianne Gyldenkærne. Telefonen omstilles i disse dage og perioder så ring som vanligt på 97 82 00 52. Der kan undtagelsesvis henvises til andre præster og ligeså et andet telefonnummer.
Den lilla farve er en af kirkeårets liturgiske farver og symboliserer ånd, alvor og anger.
Den bruges i advents- og fastetiden, palmesøndag samt på store bededag. Derfor er lilla dette kirkeblads gennemgående farve. Kirkeåret begynder 1. søndag i advent. Advent-og fastetiden er alvorsfyldte perioder, hvilket også ses af evangelielæsningerne som knytter sig hertil. De er ofte præget af formaninger og opfordringer til bod og omvendelse. Samtidig er adventstiden også forventningstid. Ordet advent stammer fra latin: ’adventus Domini’ der betyder ’Herrens komme’ eller ’Herrens ankomst’. Det er her hvor vi forbereder os på Jesu fødsel – at Glæden bliver født.
De søndage hvor der henvises til gudstjeneste i Bøvlingbjerg har Ronald Risvig fri den efterfølgende mandag og tirsdag. Se gudstjenestelisten.
For perioden november 2024 til udgangen af april 2025 har Ronald Risvig følgende ferie-og fridage samt kursusdage: Den 13.-19. november. Den 8.- 14. januar. Den 3.-11. marts.
NOVEMBER
17.11
24.11
25.s.e.tri. kl. 10.00 Bøvling Marianne Gyldenkærne
Sidste s. i kirkeåret kl. 10.30 Ronald Risvig (Se omtale side?)
01.12
1. s. i advent kl. 10.30 Ronald Risvig
05.12 Musik-og
08.12
Teatergudstjeneste kl. 16.30 ”Guds Lille Klovn” Ronald Risvig (Se omtale side 7)
2. s. i advent kl. 19.00 Musikgudstjeneste Ronald Risvig (Se omtale side 19)
15.12 3.s. i advent kl. 10.30 Ronald Risvig
22.12
24.12
4.s. i advent kl. 10.00 Bøvling Marianne Gyldenkærne
Juleaftensdag kl. 15.00 Ronald Risvig
25.12 Juledag kl. 10.30 Ronald Risvig
JANUAR
01.01 Nytårsdag kl. 14.00 Ronald Risvig (se omtale side?)
06.01 Hellig trekonger kl. 10.30 Ronald Risvig (Bemærk det er mandag.Se omtale side 20)
12.01 1.s.e.hk.k kl. 10.00 Bøvling Marianne Gyldenkærne
19.01 2. s.e. htk. kl. 10.30 Ronald Risvig 26.01 3 s.e. htk. kl. 10.30 Ronald Risvig
FEBRUAR
02.02 Kyndelmisse kl. 17.00 Ronald Risvig (Se omtale)
09.02 s.e. htk. kl. 10.00 Bøvling Marianne Gyldenkærne
16.02 Septuagesima kl. 10.30 Ronald Risvig
23.02 Seksagesima kl. 10.30 Ronald Risvig
MARTS
02.03 Fastelavn kl. 10.30 Ronald Risvig
09.03 1.s. i Fasten kl. 10.00 Bøvling Marianne Gyldenkærne
16.03 2. s. i Fasten kl. 10.30 Ronald Risvig
23.03 3. s. i Fasten kl. 10.30 Lemvig Ronald Risvig (Se omtale side 13)
30.03 Midfaste kl. 10.30 Ronald Risvig
GUDSTJENESTE PÅ LEMVIG DAGCENTER - NYGADE 35. Afholdes på tirsdage kl. 10:15. Ronald Risvig er præst på flg. datoer: Den 26. nov. Den 10. dec. Den 07. jan. Den 11.feb. Den 04. Marts.
Janne Nørfeldt, billedkunstner
Fernisering søndag den 24. november efter gudstjenesten
Her vil Janne Nørfeldt være til stede og fortælle om udstillingen og sit virke som kunstner.
Gudstjenesten begynder kl. 10.30 og såvel salmer som prædiken vil knytte an til Jannes kunst og den aktuelle udstilling.
Janne er uddannet skolelærer og har undervist i billedkunst i enogtredve år og ligeledes undervist børn og voksne gennem tyve år på Herning Billedskole. De senere år har Janne fuldt ud helliget sig virket som billedkunstner. Hun arbejder med mange forskellige materialer med en hovedvægt af malerier, assemblage og skulpturer. I Jannes billedunivers er der en evig konflikt mellem behovet for forudsigelighed og forandring. Harmoni og kaos.
Ud over at være repræsenteret på flere gallerier har Janne udsmykket indgangspartiet i Fjelstervang Kirke og er medforfatter til bogen “Rundt om mennesket”.
Se og læs også på www.gallerisyd.dk www.nutidskunst.dk www.modernekirkekunst.dk. Alle tre hjemmesider har værker af Janne Nørfeldt.
En grundtvigsk menighed i Folkekirken Kirkevej 6 . 7620 Lemvig Telefon 97 82 00 52 www.lemvigvalgmenighed.dk