Ywl o ae Klet 2007

YWL O Æ KLET

Udgives af Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest i Holmsland Kommune 2007 39. årgang

REDAKTION:

Gurli Jensen, Niels Lauridsen, Jesper Clausen Gunnar Pedersen, Holger Villadsen

INDHOLDSFORTEGNELSE

3 KÆRE ALLE

Af Jørgen Iversen, Formand for Erhvervssamvirke Vest og Holmsland Klit Turistforening

7 JULEN ÅBNER DØRE

Af Thomas Kristensen, sognepræst

11 HVAD JEG HAR OPLEVET

VED OG I HOLMSLAND KOMMUNE SIDEN 1960

Af Thorleif B. Jensen, tidl. kommunaldirektør

17 DET FØRSTE »SPADESTIK« VED HVIDE SANDE

Af Holger Villadsen, skolebibliotekskonsulent

29 CHRISTA OG FINN BACKS SØMANDSHJEM

Af Karina Lodberg, journalist ved R.A.D.

35 MINKENS HISTORIE

Af Chr. Bollerup, pensioneret minkfarmer m.m.

47 EN FISKETUR EFTER TORSK MED KROGLINE

– ÅRET ER 1960

Af Kr. Vibæk Larsen, pensioneret fisker

53 DET GÆLDER OM AT SIKRE EN GOD HVERDAG

– HOLMSLAND STØRSTE LANDBRUGSVIRKSOMHED

Af Ole Tang, journalist i Skive

61 JULEBREV TIL KLITTEN

Af Inger Fjord Iversen, udvandret Hvide Sande pige

71 FRA DEN VESTJYSKE KLITRÆKKE PÅ HOLMSLAND

Af J.P. Boes, seminarielærer Silkeborg. Sommerhusbeboer i Søndervig

79 ÅRET I BILLEDER

Erhvervssamvirke Vest i Holmsland kommune samt redaktionen af »Ywl o æ Kle’t« ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Kære Alle

Af Jørgen Iversen, formand for Erhvervssamvirke Vest og Holmsland Klit Turistforening

i har nu snart gennemlevet det første år med Ringkøbing-Skjern kommune – på godt og ondt. Avisoverskrifter har vist, at det ikke er nemt og slet ikke smertefrit at lægge 5 kommuner sammen til én. At vi også rammes på skatten, gør naturligvis ikke den nye kommunes komme kærere.

Vi er nok nødt til bare at tro på, at det bliver bedre. Men vi kan også glæde os over, at vi nu taler med langt større vægt end tidligere.

Det viser sig f.eks. på turistområdet – vi er landets største turismekommune. Det viser sig også på Erhvervsområdet, hvor Erhvervsrådet nu har fået Thomas Tordrup som ny direktør. Erhvervsrådet tager sig af servicering og udvikling for erhvervslivet i kommunen og gennemfører en lang række tiltag i den anledning.

I det forløbne år er Ringkøbing-Skjern kommune af VisitDenmark blevet udpeget til superhelårsudviklingsdestination. Det meget lange ord dækker bare over at man frem til 2015 vil arbejde på at få turismeerhvervene udviklet til at være helårserhverv i højere grad end nu.

I Erhvervssamvirke Vest har Hvide Sande Gruppen og Erhvervsudvalget fået nyt liv i fællesskab i Erhvervsudvalget under særdeles kom-

B. B

petent formandskab, idet Thorleif B. Jensen har påtaget sig opgaven. Man har kontakt til Erhvervsrådets direktør, og forventer et frugtbart samarbejde.

På turismeområdet fik Handels- og Turistrådet – handelens og Turismeerhvervenes pendant til Erhvervsrådet ny direktør i Ole T. Bøndergaard, som har været med i arbejdet i en årrække herunder som købstadschef i Ringkøbing.

En anden nyhed, som måske umiddelbart har større rækkevidde, er at vi har fået en destinationsmanager. Nogle steder har man bychefer eller en købstadchef, men vi har valgt at betegne stillingen destinationsmanager for at understrege, at handelen og turismen i vores område hænger uløseligt sammen. På posten har vi Dorthe Frydendahl som allerede har en lang række succeser i hus.

Ud over at forestå og koordinere en række tiltag lokalt er Destinationsmanageren dybt involveret i kommunens bosætningsstrategi og således et vigtigt led i det fællesskab, vores samfund gerne skal fortsætte med at være og være del af.

Det at være en del af et fællesskab kan vise sig at være nøglen til succes. Det drejer sig ikke blot om at acceptere, respektere og nyde menneskers selskab. Det drejer sig også om at indgå i det kommunale fællesskab.

Vi vil i nærmeste fremtid gå ind i skabelsen af et By-/Udviklingsråd. Det er meningen, at de 4 hovedbyer i kommunen Hvide Sande, Ringkøbing, Videbæk og Skjern-Tarm nedsætter byudviklingsråd, ligesom der nedsættes Udviklingsråd for hver af 8 såkaldte Udvidede Landsbysamfund, hvoraf Klitten udgør ét. Rådene skal drøfte initiativer til og muligheder for udvikling. Man må forvente, at kommunen i

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Torben Nørregaard Borgmester

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Børnetøj 0-16 år

A.V.

Vejgaard as

Enghavevej 1-9

6950 Ringkøbing

Tlf. 9674 2600

www.avvejgaard.dk

Åbningstid

Man-onsdag kl. 9.30-15.00

Torsdag kl. 9.30-16.45

Fredag kl. 9.30-13.00

Telefontid

Man-onsdag kl. 8.00-15.30

Torsdag kl. 8.00-17.00

Fredag kl. 8.00-13.30

Telefon 99 74 24 24

Fax 97 34 66 91

www.rksk.dk

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Hvide Sande El-installation

v/Flemming Kirkeby

Aut. Installatør

fremtiden vil koncentrere dialogen med lokalområderne gennem disse råd, deres virke må forventes at blive vigtig.

Turismeerhvervet tegner til at have en stor fremtid i Ringkøbing-Skjern kommune, og det er vigtigt, at vi sørger for at have del i den udvikling, som er i gang. Da man i sin tid startede Ringkøbing Fjord Samarbejdet aftaltes det, at centrum for turisme skulle ligge i den daværende Holmsland kommune. Det er fortsat meningen, at Klitten og Hvide Sande skal være centrum for og drivkraft i udvikling i turismeerhvervet.

I 2007 har en af landets mest kompetente turismeorganisationer med en lang række af internationale priser bag sig, TuristGruppen Vestjylland besluttet sig for at forlægge sit domicil til Hvide Sande.

Holmsland Klit Turistforening spiller en ikke helt ubetydelig rolle i markedsføringen af området og besidder en lang tradition og know-how på området. Ringkøbing Fjord Handels- og Turistråd har i forlængelse af aftalen fra Ringkøbing Fjord Samarbejdets start tillige domicil i Hvide Sande.

Der er således i forvejen en stærk koncentration af kommunens store aktører på området i Hvide Sande, og det er ikke bare i tråd med det aftalte, men også ganske fornuftigt at fremtidige turismeudviklingsakiviteter ligger i Hvide Sande.

Et andet tiltag, vi har været dybt involveret i er Hvide Sande Masterclass, hvis fornemme formål handler om at styrke kontakten mellem og udviklingen af internationale klassiske musikere. Det er meget spændende og opløftende, at Hvide Sande Masterclass har eksisteret i 2 år, og at der er taget beslutning om at der også bliver Masterclass i 2008.

Til sidst vil jeg gerne rette en tak til de sponsorer, som har støttet udgivelsen og til Ywl O Æ Klet–udvalget. Det er smukt, at I bliver ved med at gennemføre det store arbejde med udgivelsen. Disse foruden var udgivelsen ikke mulig.

Endelig vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

HUSK!

Vi har bagværkjulens

Julens småkager

Bagt efter gamle opskrifter med de gode råvarer

20 stk. .......... kun kr. 29,-

kom selv med kagedåsen og få ÷ 10 %

Nørregade 50

Tlf. 97 31 11 14

Vi har mere end 25 års erfaring i byggebranchen mød os på www.jk-byg.dk

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul - samt et godt nyt år

Blomstervænget 32, 6950 Ringkøbing Bandsbyvej 42, Holmsland

Tlf. 97 32 27 55 · Bil 40 16 28 55 Tlf. 97 33 70 90 · Bil 20 22 77 90

Glædelig jul og godt nytår

Niels Nielsen ApS

Aut. VVS-installatør & kloakmester

Søndervig Landevej 1

Holmsland

6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 57 00

Biltlf. 40 41 17 54

En rigtig glædelig jul samt et godt nytår ønskes af

Apoteksudsalget

Parallelvej 60

6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 32 22

Julen åbner døre

Af Thomas Kristensen sognepræst

Foto: Kristeligt Pressebureau

i skal igen fejre jul. Og til julens budskab hører, at julenat i Betlehem skete der det fantastiske, at Gud låste døren mellem Himmel og jord op på ny! – Da de første mennesker blev vist ud af Paradisets dør, fordi de havde syndet imod Gud, da låste Gud døren for dem og lod den oven i købet bevogte med flammesværd!

Vi fejrer jul, fordi Gud har lukket døren op for Himmelsk frihed og glæde til vor jord! – Da englene kom fra den Himmelske verden julenat, forkyndte de netop for hyrderne: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til menne-

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul

Parallelvej

6960

Tlf.:

Fax

Numitvej

6960

Tlf:

sker med Guds velbehag!« Og Jesus sagde det selv tredive år senere ved sin første offentlige fremtræden: »Jeg er kommet… for at sætte fangne i frihed!« Vi skulle ikke længere være låst inde i en verden af elendighed, vi skulle på ny få adgang til Himmelsk godhed og fred og glæde.

Julen betyder, at vi ikke længere behøver at sidde fangne i alt ondt og destruktivt her i verden. Gud har låst op for os, så vi må have lov at nærme os Ham på ny. Med tak og bøn og suk, hvad vi nu mest er fyldt af.

For det er jo så forskelligt, hvad der fylder i vore tanker og sind til jul: Nogle fejrer jul som en god tradition. Andre skal i kirke til jul, fordi I gerne vil finde noget dybere og rigere i kirken end det, samfundet i øvrigt kan give. Nogle har travlt til jul. Andre magter slet ikke noget. Måske fordi I har mistet en af jeres kære i årets løb. Eller en sygdom er stødt til, som I slås med dag og nat. Eller ufred i familie og vennekreds. De mørke sider af livet er kommet til at fylde mere end de lyse.

Så forskelligt har vi det her til jul. Hør så: Det gør ikke noget, om du har svært ved at få gang i

Hvide Sande

Køreskole

Peder Falkesgaard

Kaniavej 13

Tlf. 97 31 11 15

Vi ønsker alle en hyggelig jul samt et lykkebringende nytår

Sko Ravsmykker Tasker

Punge Modesmykker – kom ind og kig

Maritta Sko

Metheasvej 8 - 6960 Hvide Sande – Tlf. 9731 1468

Du går aldrig forgæves hos boghandleren...

Hvide Sande Boghandel

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul – samt et godt nytår

julefejringen. For Gud har tændt op til festen! Han har låst døren op ind til dig og mig! Og han lader døren stå åben, så vi kan gå frit ud og ind!

Og denne åbne dør hænger sammen englens budskab julenat: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en Frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Jesus bryder ind i vores verden med Guds kærlighed til hvert eneste menneske. Med budskabet om at du er værdifuld for Gud, uanset hvad der fylder dit sind juleaften, og hvad du har måttet slide med i årets løb! Og du kan ikke have misbrugt dit liv så meget, at Jesus ikke vil lukke døren op for dig!

Navnet Jesus betyder simpelthen »Frelser«. Og en »frelser« er en, som befrier fra fangenskab. Her er vi inde ved den julehemmelighed, som overgår alle andre hemmeligheder: Jesus er kommet med den frelsesgave, som kun Han kan give os! Vi finder den ikke noget andet sted!

Jesus bragte forandringer ind i de menneskers liv, Han mødte, så de aldrig glemte det. I år til

jul vil han også forandre til det bedre for dig og mig og alle, som tager imod ham med et åbent hjerte. For husk: Han har aldrig siden den første jul låst døren til os igen! Han kom og bliver ved at komme for at forandre og hele. Lige til vi skal se ham komme synligt igen til jul på den nye jord!

Vi er ikke længere låst hverken inde eller ude. Jesus vil stå os bi, hvor vi end er. Han kalder os til at følge Ham, uanset hvordan livet end ser ud for os. Og en dag får du, som tror og takker Ham denne jul, lov til at gå igennem døren sammen med Ham ind til den evige juleglæde. – Dér hvor vi ikke blot skal se billeder af Jesusbarnet, men se Ham selv, som Han er…

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Aut. El-installatør Jørgen Vad

Biltlf. 40 26 86 76

Tlf. 97 33 76 76

• Installationsarbejde udføres

• Reparationer af hårde hvidevarer

• Vedligeholdelse af spa og pool

Sønderbyvej 27, Holmsland 6950 Ringkøbing

v/Anders & Henrik 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 18 99 . Fax 97 31 21 27

Omhyggelig betjening

TLF.

31 16 15

SANDE

Vi tilbyder:

• Løbende kontrol og rengøring af dit feriehus.

• Effektiv markedsføring af dit feriehus og området – både på Internettet og i kataloget.

• God forsikringsordning.

Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder

sæson 2008

Hvad jeg har oplevet ved og i Holmsland kommune siden 1960

eg begyndte min elevtid den 15. august 1960, hvor vi var 4 personer. Går vi 40 år længere frem i tiden var vi over 50 ansatte på kommunekontoret.

Det vidner om den store udvikling som er sket inden for det offentlige, mere og mere skal udføres af kommuner, amter, nu regioner og staten. Det kan man så diskutere om det er godt.

Indtil 1970 skulle der afholdes folketællinger hvert 5. år og den første store opgave jeg fik ved ansættelse som elev i 1960 var at jeg skulle arbejde med folketælling. Dette var et stort og kedeligt arbejde, men det bevirkede at jeg fik et forholdsvis stort kendskab til kommunens indbyggere på papiret, uden dog at kende dem på anden vis.

I 1960 havde vi delt kommunen op i sogne og bysamfund. I Hvide Sande Syd og Nord var der kun få gader og veje som var navngivet.

Dette bevirkede at der skulle et stort lokalkendskab til for at finde de enkelte borgere. Vi blev af og til ringet op af politiet som skulle i forbindelse med en borger, men de vidste ikke helt hvor han boede henne, eller hans navn, kun et øgenavn, havde man som lokaliseringsfaktor.

et

Vi besluttede så at oprette et øgenavns register som vi i nogle år havde meget gavn af indtil vi fik mere styr på adresserne.

Registret eksisterer endnu, men er ikke blevet vedligeholdt i de sidste 35-40 år, men er et sjovt minde om en svunden tid. Registret er sikkert heller ikke lovligt i dag, hvis vi skal følge registerlovgivningen.

Sognerådet og senere kommunalbestyrelsen har de 46 år jeg har været ansat ved Holmsland kommune bestået af 11 medlemmer. Indtil 1966 har sognerådsformanden altid været fra Holmsland derefter fra Klitten, på nær en periode.

Medlemmerne har ikke været valgt på en politisk liste udover en socialdemokrat, men på lokale lister. For eksempel Gl. Sogn, Ny Sogn, Søndervig-Houvig, Klegod-Lyngvig.

Sammensætningen af kommunalbestyrelsen med mange enkeltpersoner gav lange møder med mange udtalelser til de enkelte punkter på dagsordenen. I 1960 erne startede Kommunalbestyrelsesmøderne kl. 9 om morgenen og sluttede først på aftenen, hvorefter man holdt socialudvalgsmøde og sluttede med et børneværnsmøde hvis der var behov for et sådant.

Sammensætningen af kommunalbestyrelsen gav mulighed for en stor og bred debat, som ikke var afhængig af tidligere beslutninger på gruppemøder. Det havde også til følge at vi i en del sager ikke kunne foruddiskontere afstemningsresultatet.

Efter stigningen i antallet af sager som skulle behandles politisk blev det nødvendigt at give de lovbestemte udvalg større kompetence og derfor mindske antallet af sager som skulle behandles på kommunalbestyrelsesmøderne.

Af Thorleif B. Jensen pens. kommunaldirektør

Politisk har man i de mange år været enige om at alt som kunne laves ude i byen skulle laves der. Vi har derfor f.eks. aldrig haft en særlig stor entreprenørafdeling.

Af samme årsag kom vi meget sent i gang med kommunal byggemodning og salg af byggemodnede grunde. Var der lokale som udstykkede byggegrunde var der ingen grund til at kommunen skulle gøre dette. Først i slutningen af 60 erne gik kommunen aktivt ind i salg af byggemodnede grunde.

De lokale udstykkere var normalt borgere som ejede mindre ejendomme som kunne udstykkes i parceller, enkelte andre købte arealer, idet de kunne se at der på et senere tidspunkt ville blive behov for grunde. En af dem var min tidligere chef Niels Davidsen som ejede en del af »Sahara«.

På et tidspunkt skulle »Sahara« jævnes og byggemodnes til salg. Arbejdet blev selvfølgelig overdraget til det lokale entreprenørfirma Pedersen og Mathiesen Det var en stor opgave som strakte sig over en lang periode.

Som navnet siger bestod »Sahara« af sandklitter. Byggemodningen gav derfor anledning til sandfygning nede på Søndergade, Og enkelte husejere som på dette tidspunkt havde anlagt haver fik disse dækket mere eller mindre af sand fra »Sahara«. Det medførte at vi i en periode fik flere klager over sandfygning end normale telefonsamtaler på kommunekontoret i Kloster. Det var ikke sjovt at være Davidsen i den periode.

Den politiske indstilling til at borgerne skulle varetage egne interesser medførte også at man altid var villig til at give tilskud til foreningers arrangementer eller til byggerier, men man skulle først vise at man ville yde noget selv.

Boldklubben Klittens klubhus og FDFs spejderhus er finansieret efter krone til krone princippet, hvor det offentlige gav 1 krone hvis man selv betalte 1 krone. I sig selv et sundt princip at man må yde for at kunne nyde.

I forbindelse med Statens byggeri af Hvide Sande Havn, som stod færdig i 1931, erhvervede Staten meget store arealer omkring havnen, både i Syd og Nord. Dette ejerskab gav nogle stramme regler for byudviklingen i Hvide Sande, idet der på arealerne kun måtte opføres bygninger og drives erhverv som havde relation til havnen

I 1966 erkendte Staten at man ikke ville få brug for så store arealer til havnevirksomhed, og man manglede sikkert også penge, og satte derfor en del arealer til salg. I den forbindelse købte kommunen og en del lejere grundene af Staten.

Staten ville dog ikke helt slippe arealerne og krævede en tilbagekøbsret efter 90 år, dog mod erstatning. Videresolgte kommunen arealerne f. eks. på Numitvej skulle Staten havde halvdelen af en evt. fortjeneste, de ville dog ikke dække et tab. Det har vi haft noget korrespondance med Staten om.

Det er ikke alt som går hurtigt hos Staten. Et mageskifte mellem Staten og kommunen om areal til Havnens materielgård og arealet hvor skolens sportsplads er beliggende tog ca. 14 år før sagen fik sin afslutning,

En af de største og mest spændende opgaver som jeg har været med til i min tid ved Holmsland kommune var overtagelsen af Hvide Sande Havn fra Staten pr. 1. januar 2001.

Staten havde i 1998 ladet udarbejde en rapport over Statshavnene og deres økonomiske bæredygtighed og var kommet til den konklusion at man ville sælge dem til de respektive kommuner for et større eller mindre beløb alt efter havnenes økonomi og udviklingsmuligheder.

Samtidig erkendte man at med tilbagegangen indenfor fiskeriet ville man have for mange fiskerihavne, særligt på den jyske vestkyst.

Udgangspunktet for vores drøftelser var, at skulle der lukkes havne så skulle det ikke være Hvide Sande Havn, og hvordan kunne man bedst hindre dette, ved selv at eje havnen.

Holmsland kommune gik i forhandling med Trafikministeriet om betingelserne for en eventuel overtagelse af havnen. Vi holdt utallige møder hvor vi diskuterede Havnens vedligeholdelses tilstand og hvilke arealer vi kunne overtage. I foråret 2000 nærmede vi os en aftale med Ministeriet da de pludselig meddelte os at økonomien i Hvide Sande Havn var så dårlig at man ikke ville sælge. Det chokerede os at man på så sent et tidspunkt ville afbryde forhandlingerne uden resultat. Vi meddelte derfor at vi ønskede at overtage havnen, på visse betingelser og at vi påtog os ansvaret for den fremtidige drift. Ministeriet accepterede at sælge havnen og tilbød at vi som kompensation for manglende vedligeholdel-

se kunne få et millionbeløb, vi forlangte 10 mio. staten tilbød 7, vi fik 8 mio. Så det endte med at blive en god handel for Holmsland kommune.

Der var forskellige meninger om det var klogt at overtage havnen. Det kunne blive en økonomisk byrde for Holmsland kommune, var et af argumenterne. Heldigvis har det indtil videre ikke været tilfældet.

En af de mest deprimerende opgaver, som jeg har været med til, har været at nedlukke Holmsland kommune den 1. januar 2007.

Det begyndte med forslag til kommunalreform hvor de kommende kommuner skulle have en størrelse på mindst 20.000 og helst 30.000 indbyggere for at kommunerne kunne løse de nye opgaver som ville blive dem pålagt ved nedlæggelse af amterne. Dog var der en mulighed for at mindre kommuner, f.eks. øer kunne indgå bindende aftaler med nabokommuner om at løse specifikke opgaver.

Holmsland kommune fik et mundtlig tilsagn fra et par nabokommuner om at man var villig til at indgå bindende aftaler. Da det kom til rea-

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul samt et godt nyt år

Hvide Sande ApS

Nørregade 16

6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1146

liteter så sprang man fra og Holmsland kommune blev tvangssammenlagt med fire kommuner. Vi protesterede overfor Indenrigs- og Sundhedsministeren og påpegede at vi med den økonomi og struktur var i stand til at klare de nye opgaver såfremt vi kunne få en bindende aftale, og at vi næsten også var ét øsamfund.

Protesterne hjalp dog ikke, men vi fik dog en overgangsordning forhandlet på plads.

Dette medfører, at vi får udlignet vores skatteprocent over en 5 årig periode og at vi kunne bruge 30 mio. kr. til anlægsarbejder efter eget valg, dog under forudsætning af Ministeriets godkendelse.

Pr. januar 2007 sluttede derfor mit arbejdsliv ved Holmsland kommune, nogle år før end forventet, men dog med den opfattelse at jeg har haft 46 fantastiske lærerige og spændende år med gode kolleger og politikere som alle har arbejdet for at Holmsland kommune kunne være en god kommune at leve og arbejde i.

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår

v. John F. Andersen

Holmsland Klitvej 45

6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 21 44

Biltlf. 30 97 31 97

Engdbekendt

ønsker glædelig jul

LOKAL OPBAKNING

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2007.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Stormgade 10 / 6960

Hvide Sande / Tlf. 9731 1500 hvidesande@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk

Jeanette Houborg

Henrik Pagaard

Jette Kirkeby

Kirsten Backs

Kirstine Christensen

Katrine Madsen

Dennis Jeppesen

Sabrina Jensen

Erik K. Jensen

Jonas Knudsen

Jesper Bay

Det første »spadestik« ved Hvide Sande

vide Sande-historien er rig på bemærkelsesværdige årstal. Vi har for nylig fejret 75-året for bysamfundets begyndelse, men navnet »Hvide Sande« var blevet landskendt længe før de første træhuse blev opført på det bare

sand i 1931. I det kommende år, 2008, er det 100 år siden, det første »spadestik« til det, vi nu kender som en succeshistorie, blev taget.

Vandbygningsvæsenets rapporter er præget af nøjagtighed, og derfor kan vi sætte både dato og klokkeslæt på: »Den 3. Oktober 1908 Kl. 1 e.M.« satte sandpumperen »Sandormen« sugerøret i fjordbredden ved Nørbys Hage lidt sydøst for de høje Troldbjergklitter.

Hensigten var at åbne Ringkøbing fjord nogenlunde midt på klittangen med en 26 meter bred og 2,5 meter dyb kanal for at skaffe bedre og mere stabile afløbsforhold. Valget var naturligt faldet på dette sted, fordi afstanden mellem fjord og hav her var mindst, nemlig kun ca 900 meter. Og der var hverken bebyggelse eller ager-

Af Holger Ejby Villadsen skolebibliotekskonsulent

Chr. Andersen Nielsens gård. Den sydligste gård i Sdr. Lyngvig. Efter den skulle man til Årgab for at finde bebyggelse.

Vi ønsker alle glædelig jul og godt nytår!

Toften 2 - 6830 Nr. Nebel

Tlf. 75 28 82 88 - 97 31 20 73

Fax 75 28 80 54

E-mail: post@vesterhavsposten.dk

Se hele avisen hver uge på www.vesterhavsposten.dk

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Hvide Sande

Blikkenslagerforretning

Ønsker alle glædelig jul samt et godt nytår

Aut. VVS-installatør

Kenneth Lauridsen

Ter nevej 2 - 6960 Hvide Sande

Telefon 97 31 10 92

Bil tlf. 20 86 29 87

VARME

land at forsynde sig på. Der var kun klit og klithede på dette smalle sted.

Forhistorien – er kort fortalt – at fjordens afløbsforhold efterhånden var blevet helt utilfredsstillende.

På grund af den fremherskende nordvestenvind, der betyder, at kystens materialevandring går fra nord mod syd, havde Holmsland Klit siden middelalderen lagt mange kilometer til sin længde i sydlig retning. Fra kun delvist at have dækket for Ringkøbing Fjord, var klittangens sydspids hen mod slutningen af 1800-tallet nået ned på højde med Houstrup langt syd for Nymindegab. Det betød, at afstrømningen fra fjorden nu skulle finde vej i et smalt, mange kilometer langt løb mellem den gamle kyst og den nye tange, der havde lagt sig foran.

De eneste, der nok havde en vis fordel af det, var folkene på Gl. Bjerregaard, der gennem årti-

erne havde kunnet se deres strandlen vokse mod syd, efterhånden så langt øjet rakte.

Sejlads på Ringkøbing havn måtte efterhånden helt indstilles, og landbrugsarealerne fjorden rundt var vandlidende på grund af fjordens dårlige afløbsforhold.

I 1892 forsøgte man at forbedre forholdene ved at grave et nyt udløb lidt syd for Nymindegab ved »Nordmandskrogen«. Men også her var man oppe mod de naturkræfter, der betød tilsanding af udløbet på grund af materialevandringen fra nord.

Alt var altså moden til en beslutning om en løsning af mere blivende varighed. Men hvordan – og hvor?

Nu kan man som bekendt regne og beregne mangt og meget, men en væsentlig faktor var, dengang som nu, at der som regel går politik i tingene. Her var nemlig både et sydparti og et

Den røde linie viser kanalprojektet, som fik sit navn efter de høje »Hvide Sande«klitter.

Udsnit af Geodætisk Instituts målebordsblad AA.12 Sr. Lyngvig målt 1871.

Nørr

AUT

8 - Tlf. 97 32 04 05 E-mail:

Fossanæsvej 22 · 6960 Hvide Sande v/Havnechef Erik Clausen

Tlf. 97 31 16 33

Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest ønsker alle en Glædelig Jul samt et Godt Nytår

nordparti. Sydpartiet gik ind for en åbning ved Skodbjerge, hvor en dyb havrending ved »Chr. Nielsens hus« indbød til det, men nordpartiet ville have en åbning tættere på Ringkøbing by og ud for den dybe fjord.

Nordpartiet gik af med sejren. Her sad man også med et stærkt kort på hånden, idet den magtfulde venstrepolitiker I.C. Christensen, der var valgt for Ringkøbingkredsen, gik ind for en gennemskæring ved Hvide Sande, og det besluttedes delvist at gennemføre et forslag stillet af en af Hedeselskabets ingeniører om en gennemgravning i terrænet mellem de høje »Hvide Sande«-fjordklitter og Troldbjerg.

Tilblivelseshistorien er ikke uden personlig dramatik. Det bør fortælles, at det oprindelige forslag til kanalgravning havde omfattet en række sikringer af kanalens sider, så den ikke kunne udvide sig ved storm og højvande. Men den fordyrelse ville man fra politisk hold spare med henvisning til den lokale uenighed om kanalens placering på Holmsland klit. Vandbygningsdirektør Christian Otterstrøm satte sin stilling ind

på spørgsmålet. Han anså projektet for teknisk uforsvarligt uden en form for sikring og mente, at det kun kunne begrundes ud fra snævre politiske hensyn. Den indstilling fastholdt han, selv om I.C. Christensen pressede på for at få Holmsland klit gennemskåret ved Hvide Sande som et usikret forsøg. Da I.C. Christensen blev regeringsleder tilspidsedes situationen straks. Vandbygningsdirektøren nægtede at afgive en erklæring til brug ved fremsættelsen af et forslag om arbejdet i rigsdagen, og han blev derfor tvunget til at søge sin afsked »af helbredsmæssige grunde«.

Ved finanslovens 3. behandling i marts 1908 blev forslaget om en løs, usikret gennemskæring vedtaget af såvel Folketinget som Landstinget.

»Sagen« kan nu gå sin gang. Ministeren for off. arbejder meddeler amtmanden, at der er bevilget 127.000 kr til »Tilvejebringelse af et nyt Udløb fra Ringkjøbing Fjord« og anmoder ham om at indhente en udtalelse fra Holmsland kommune om, hvorvidt man vil påtage sig at etablere og vedligeholde en færgeforbindelse, når

Til brug for kanalanlægget købte Vandbygningsvæsnet arealet inden for den grønne linie af de nærmestboende lodsejere. Bemærk at syd er opad på dette kort.

Klittens Borgerforening

ønsker alle borgere på Klitten

en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Medlemsskab af Borgerforeningen koster kun 125 kr. pr. husstand

NORDHAVNSKAJ 3

6960 HVIDE SANDE

TLF. 97 31 29 44

FAX 97 31 27 06

Parallelvej

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår

gennemgravningen finder sted ved »Hvide Sande«.

Sognerådsformand Chr. Plougsgaard svarer den 16. april 1908, at man påtager sig opgaven.

Samtidig er V.B.V.-teknikerne ved at gøre de første forberedelser. I april tages der boreprøver i området, og d. 24. juli ankommer ingeniør Palle Bruun til Ringkøbing for at påbegynde et stykke præcisionsarbejde. Højdekoten på toldkammerbygningen skal nivelleres til Gl. Sogn Kirke og videre derfra og ned ad Klitten.

Vi møder nu den lokale befolkning i rapporterne. På udbetalingslisten for ugen 17.-23. maj 1908 ses kendte navne. Det har været en kærkommen chance for fiskerne med bierhvervslandbruget at kunne tjene en dagløn i rede penge som daglejere for vandbygningsvæsnet. I den uge har Andreas Jensen, manden der 30 år senere var Hvide Sandes første auktionsmester, arbejdet 3 ½ dag for en dagløn af 5 kr.

På samme ugeliste finder vi to brødre. Det var de to fiskere og landmænd, der boede nærmest ved den kommende kanal, nemlig Chr. Lauridsen Nielsen, den senere færgemand ved udløbet, og Chr. Andersen Nielsen. Arbejdets art: »Hjælp ved Boring og Nivellement ved Hvide Sande«.

»Kræ Lausten Færgemands« gård lå ved nuværende Færgemandsvej (heraf vejnavnet) og »Kræ Nielsens« gård lå nogenlunde, hvor Chr.

Nielsenvej i dag munder ud i Parallelvej. Denne gård var den sydligste beboelse i Sdr. Lyngvig. Gården er i nyere tid flyttet op på klittoppen vest for Dakotavej.

For at finde den tredje gård, der blev berørt af kanalanlægget, skal vi passere det dengang øde Hvide Sande-område og helt til Årgab, hvor en tredje bror, Thyge Nielsen Vemb, boede.

Licitationen over arbejdet holdes d. 22. august 1908, og arbejdet går til firmaet J. Saabye og O. Lerche, der kan udføre gennemgravningen for 74.800 kr. Firmaet meddeler, at man vil anvende sandpumpedamperen »Sandormen«, et skib, der skulle komme til at tilbringe resten af sin levetid i Ringkøbing Fjord, idet V.B.V. senere købte det og gav det navnet »Frem«.

Sandpumperen fik senere fast liggeplads ved fjordkysten lidt syd for Hvide Sande-klitterne, og stedet kaldtes i årtier for »Frems havn«.

Den 30. september 1908 skrives der købekontrakt for kanalarealet med de tre Nielsen-brødre, der afgiver parceller af ejendommene matr. nr. 11e, 11c og 4g.

Udstyret til kanalgennemgravningen er nu på plads, arealet er erhvervet for en pris af 75 kr. pr. td. land, og i begyndelsen af oktober 1908 går arbejdet i gang

I slutningen af måneden mener Saabye og Lerche, at det er passende at indsende en rekvisi-

Chr. Lauridsen Nielsens gård. Selv står han til højre i billedet. Han blev senere Hvide Sandes færgemand.

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Vi har altid et godt tilbud på:

• Alt indenfor VVS-arbejde

• Alt i reparationer

• Udskiftning af vandvarmere

• Levering og montering af baderumsmøbler i alle prislag

KLITTENS VVS

Aut. Gas- og Vandmester

Vi ønsker alle vore forbrugere og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår

v/Allan Olsen

Hvide Sande Fjernvarme

Numitvej 25

6960 Hvide Sande

Søndervig Badeland

Lodbergsvej – Søndervig

97 33 91 12

www.danland.dk

tion for det arbejde, der indtil da er udført: »Det er vel passende, naar vi sætter Kubikmeteren til 37 ½ Øre, idet de 194.000 Kubikmeter da giver kr. 72.750, saa der bliver 2.000 Kroner tilovers til Beplantning og Lignende«.

Der planlægges en interimistisk bro over den østlige ende af kanalen. Den oprindelige tanke, at oprette et færgeri, er forladt, og det er meningen senere at opføre en permanent bro med en vippeanordning, så større skibe kan passere. Men indtil videre bliver det Saabye og Lerches opgave at etablere en midlertidig forbindelse, en bro med en kørebanebredde på 10 fod = 3,14 meter, bestående af 5 fag, hvoraf det midterste får en spændvidde på 6,5 meter. Og allerede nu løber de trafikale forhold, der senere skulle blive særdeles problemfyldte, i de første vanskeligheder. Sandpumperen er fremme ved den oprindelige sognevej gennem klitheden, broen ved fjorden er ikke færdig til at tage trafikken endnu, og den 22. november må ingeniøren, der har tilsyn med arbejdet telegrafere til Ishøy, den ansvarshavende i vandbygningsdirektoratet: »Vejen naaes Imorgen. Skal jeg da standse Arbejdet«.

Sagen er, at gravemesteren på »Sandormen« har sin egen mening. »... at han ganske rolig kan gennemgrave Vejen; han mener, at Vognene kunde køre Vest om ind over Marken«. Udfaldet bliver, at sandpumperen må ligge stille i 3 ½ dag, men den 27. november 1908, kl 12 er broen færdig, og kanalgravningen kan fortsætte. Den gam-

le, sandede klitvej, der ubrudt – med undtagelse af vinteroversvømmelser – har været én af livsnerverne til Sydklitten, bliver klippet over.

Byrdefordelingen ved trafikkens omlægning volder også vanskeligheder. Staten vil betale ialt 1.200 kr hertil, men beløbet slår efter sognerådsformand Chr. Plougsgaards mening ikke til: »Sogneraadet maa meget beklage, at en saadan Bestemmelse er tagen, eftersom det af de Samtaler Sogneraadet har haft med Vandbygningsdirektøren altid har været Bestemmelsen, at Kommunen ingen Udgifter skulle have ved Vejens Forlægning ... «

Hvad var det nu for en egn, man havde valgt at gennemgrave? Flere kilder beskriver »Hvide Sande«, efter at stedet i forbindelse med arbejdet i statsregi var blevet opdaget på landkortet.

»Illustreret Tidende« kalder Holmslands Klit en »Flyvesands-strimmel paa et udsat Sted i Danmarks fjærne Vest« og fortsætter: »Stednavnet er »Hvide Sande«. Selve ordet klinger uhyggeligt som Stedet, det betegner, en øde, ugæstmild Klitørken paa et af Holmsland-Tangens smalleste Punkter«.

Skribenten fra bladet »Krig og Fred« har næppe heller brudt sig særlig meget om reportageopgaven i det vilde vesten. Hør blot hans vurdering. »Egnen omkring Hvide Sande-kanalen er en af de sørgeligste og goldeste i Danmark. Her er ikke andet end Klitter, Flyvesand og Lyng. Ikke et Kornaks, ikke en fattig Kartoffel kan trives

Der bygges bro hvor klitvejen skal passere kanalen.

Glædelig jul samt godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

BYENS

AUTOCENTER

v/Palle Thøgersen

Parallelvej 65 – v/Statoil

6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1070

PH Service

v/Peder Høj

Mellemvej 1

6960 Hvide Sande

97 31 35 99

Tømrer

Murer

Maler

Belægning

v. Karsten T. Nohns

Vestervang 20 - Kloster

6950 Ringkøbing

Telefon 97 33 74 11

Biltelefon 40 38 72 45

Nybygning

Tilbygning

Vi

her. Af menneskelige Hytter ses ingen uden de, som nu er voksede op ved Anlægsarbejderne«. Men det vil ikke være retfærdigt at lade disse levebrødsreporteres udsagn stå alene. Søndervig og Klitten var på den tid forlængst opdaget som turistmål og rekreativt område for de danskere, der havde øje for og råd til at opleve det storslåede landskab.

Forfatteren Johannes Smith husker fra sine barneår en tur på Chr. Moses stive vogn med høladet på, så der kunne blive plads til en masse børn og voksne. »Turen gik til Hvide Sande, der var et smalt, ubeboet stykke af klitten, bemærkelsesværdigt ved, at der på dette sted ingen enge var mellem klitterne og fjorden. Vi gjorde holdt på fjordbredden, og ved foden af en høj klit legede vi i det blændende solskin. En sorgløs time et fredfyldt sted ... Måske dette idylliske sted, som jeg tit mindes, lå dér, hvor nu »Mamrelund« ligger«.

Det sete afhænger af øjnene, der ser.

Hen mod slutningen af 1908 åd sandpumperen sig dagligt frem gennem lave klitter og hede og forsyndede sig som sagt hverken på eng eller agerland – med det vedtagne formål, at skaffe Ringkøbing fjord et nyt udløb.

En ny form for liv havde holdt sit indtog på denne hidtil ukendte del af Holmsland Klit.

Fredag d. 3. oktober 2008 – klokken 13 – er det hundrede år siden, det hele begyndte.

Begrebet »hvis« er meningsløst, når det gælder historieskrivning, men her er det svært at lade være…

Den tidligere vandbygningsdirektør Christian Otterstrøm døde i 1913. I sine sidste år nåede han at se den usikrede Hvide Sande-kanal tage magten fra såvel teknikere som politikere. Men nogen oprejsning fik han ikke.

Men… hvis hans fastholdelse af en sikret kanal var blevet fulgt, havde naturen formodentlig aldrig fået lov til at slå det store hul i Klitten, der to årtier senere blev valgt som det rette, og nu naturlige sted for et sluseanlæg.

I. C. Christensen står på sin plads i Ringkøbing og kigger en anden vej… …men det kan jo være tilfældigt.

Sandpumpedamperen »Frem« arbejder i kanalen.

JULEstemning

Skal gaverne i år være XL

-Uden at det koster en formue?

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Så kom ind til dit lokale XL byggecenter i Hvide Sande, her er udvalget med garanti XL, og vi har gaveideer i alle størrelser og prislag.

Vi glæder os til at betjene dig Med Venlig Hilsen personalet

Landsdækkende bytteservice

HVIDE SANDE Gytjevej 10, Tlf: 9659 3210

Christa og Finn Backs’ Sømandshjem

Af Karina Lodberg journalist på Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Familien Backs bestyrede Sømandshjemmet i næsten tyve år. »De bedste år af vores liv,« siger Christa. Læs her hvorfor.

inn Backs var egentlig fisker. I 1958 fandt han imidlertid ud af, at hans liv skulle bruges som sømandsmissionær og ikke som sømand. Familien boede dengang i Hobro, og når de andre i skolen talte om, hvad deres forældre lavede, var en af pigerne lidt flov ved sin fars status som missionær, så hun omskrev sandheden en smule og sagde, at hendes far var millionær. Dét var til gengæld noget, der skabte respekt!

I 1965 blev bestyrertjansen i Hvide Sande ledig. Familien kendte byen fra sine mange sommerferier i sommerhuset Frivagten. Finn Backs var interesseret, men Christa havde ingen intetioner om at skulle arbejde i et køkken. Der skulle derfor en del overtalelse til, men i 1966 ankom familien til byen. To fra bestyrelsen hjalp med at flytte ind, men Christa husker især de to piger, der hjalp ved at tage sig af de seks børn.

Knudepunkt

I 1960’erne var Sømandshjemmet i endnu højere grad et samlingspunkt i byen. Der var masser af fiskere i havnen, og med de dengang »kummerlige« forhold om borde, benyttede mange sig af Sømandshjemmets bruser og varme mad.

»I tungesæsonen kunne vi på en dag med ku-

ling sagtens have 200 til spisning,« husker Christa Backs.

Hendes ord om at hun ikke skulle i køkkenet var for længst forduftet. Nu arbejdede hun i Sømandshjemmets hjerte, hvor hun hurtigt fik lært at lave mad i store portioner. Salen var ny, men køkkenet var gammeldags med komfuret med briketter, der skulle hentes i kælderen.

Når briketterne var brændt, faldt de gennem en rist ned i kælderen og spredte støv til resten af huset.

»Det var en hård start, men årene på Sømandshjemmet har været de bedste i vores liv,« slår Christa Backs fast.

Finn Backs er enig:

»Vi mødte folk i alle livets forhold, både i glæde og sorg. Og vores børn har fået den sociale forståelse ind med modermælken, for på Sø-

Finn og Christa Back i deres hjem anno 2007.

Viønskerenglædeligjul ogetgodtnytår

Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul

Alle vore kunder ønskes en glædelig jul og godt nytår

• Salg, service og reservedele til YANMAR og SABB dieselmotorer og MARINER, SUZUKI og HONDA påhængsmotorer.

• Alt i reparation og produktion af glasfiber også gerne tage og badeværelser.

• Alt i Teleflex-Morse, Ultraflex og TFX bokse og kabler på lager.

• Stort udvalg i messing artikler - lamper, klokker, lysestager m. m.

AUT

FRA 9-420

Gitte og Erik Nielsen

v/ Brdr. Tarbensen

mandshjemmet var der et bredt spektrum af folk fra alle samfundslag,« siger han.

Men køkkenet var ikke optimalt. På et tidspunkt ville bestyrelsen opdatere stedet og de spurgte Christa til råds.

»Pengene i huset kommer fra køkkenet, så dét skal renoveres først,« foreslog hun.

Som sagt, så gjort.

I 1967 fik Sømandshjemmet et nyt køkken, og i 1970 kunne familien flytte fra stueetagen til en helt nybygget lejlighed oppe under taget.

»Her var der plads til alle otte børn,« fortæller Finn Backs.

Økonomiske problemer

Sømandshjemmet har aldrig været nogen guldgrube. Det har altid været nødvendigt at holde godt øje med posteringerne, og til den tjans havde man i mange år Finn Backs’ bror Arne Backs.

»En gang til bestyrelsesmødet skulle Arne fremlægge regnskabet. Han konstaterede, at der jo ikke var meget at råbe Hurra for. Til det kom kommentaren fra Gamle Åge, som sad i bestyrelsen på det tidspunkt: Det er det, a’ mener: Der er møj at sige tak for,« husker Finn Backs, der også husker en anden episode:

»Bestyrelsesformand Kristian Enevoldsen, der senere blev borgmester, kom forbi en gang om ugen for at høre, hvordan det hele gik. Jeg sad og fortalte ham om, hvor travlt vi havde og hvor meget der var at lave. – Det lyder da interessant. Må jeg se konto-udtogene, spurgte han og konstaterede derefter med et glimt i øjet: Travlheden er ikke helt slået igennem her på papiret.« Og sådan måtte Sømandshjemmet hele tiden kæmpe med økonomien.

»Men hver gang har vi mødt en stor økono-

misk og praktisk hjælp fra folk i byen. De har altid været meget gavmilde,« fortæller Christa og tilføjer, at værelserne på Sømandshjemmet har været dét, der gav penge i kassen. De mange fester hjalp men tog også hårdt på kræfterne. Det afgørende var, om værelserne var lejet ud. I starten af 1970’erne var der 17 enkelt-værelser, der som hovedregel var lejet ud til faste beboere, mens de 12 dobbeltværelser blev lejet ud til turisterne.

»Der har altid været en enorm kærlighed til Sømandshjemmet. Alle var interesserede i, at det skulle gå godt, nok fordi det også blev brugt som missionshus,« siger Christa Backs.

Mange historier

Der er masser af historier at fortælle efter nitten et halvt år på Sømandshjemmet. Historierne hober sig op, og mange af oplevelserne er glemt,

Vi

alle en rigtig glædelig jul

Christa i det nye køkken.

mens endnu flere står tydeligt i erindringen. Som når familier mødtes til fester og mindesammenkomster.

»Engang var det naturligt, at jeg som bestyrer skulle byde velkommen og afslutte ved festerne. Folk kom og spurgte, om jeg ville« husker Finn Backs. Derfor kender han i dag så mange mennesker i byen, mens Christa først lærte folk fra byen at kende, da familien flyttede fra Sømandshjemmet.

»Jeg kendte deres navne og familierne, men ansigterne så jeg jo ikke så tit derude i køkkkenet,« fortæller hun med et smil og tilføjer:

»Derimod kendte jeg alle vores faste beboere, og det var dem, der betød mest for min dagligdag på Sømandshjemmet.«

Og fra 1966 til 1985 var Sømandshjemmet rammen om masser af både barnedåber, konfirmationer, bryllupper, mindesammenkomster og hvad der ellers har krævet et større lokale.

»Det var meget populært at holde fest på Sømandshjemmet. Folk bestilte altid i god tid,« fortæller Finn Backs og fortsætter:

»Jeg husker, da Kesse Thuesen havde skrevet sig op til en fest. Han kom ned til os for lige at tjekke, at alt var, som det skulle være, og jeg kunne ikke finde ham på listen, indtil det gik op mig, at han stod som Kristian Lauridsen. Så var alt i den skønneste orden. Lige indtil festen, hvor de havde glemt at tælle deres egen familie med, så de havde kun fortalt, hvor mange gæster, der kom. Men der var mad nok, og det hele gik fint.«

Men det hele var ikke sjov og glade fester.

Som bestyrerpar på et sømandshjem ser man også sin del af død og tragedie. Hvis en familie valgte at holde mindesammenkomst på Sømandshjemmet, besøgte Finn Backs altid familien.

Når bølgerne slog til og krævede sine ofre, var det ikke rart at sidde i land og vente på nyt.

»De tungeste tider var, når der var ulykker på havet. Vi kunne sidde i land og følge med - og nogle gange endte det ulykkeligt. Så var det en meget tung gang at gå med budet til de pårørende,« siger Finn Backs.

Kaldet

Tyve år på et sømandshjem er ikke noget, man bare lige gør. Heller ikke når man heddder Christa og Finn Backs og nærmest var synonym med Hvide Sande Sømandshjem. »Vi har følt os kaldet til jobbet. Det var med Guds hjælp – og Johanne Kamstrups – at jeg lærte at lave mad,« siger Christa Backs og husker videre:

»Jeg kunne lide mit job. Hele vejen. Jeg var altid forberedt og havde styr på det, men da jeg en morgen vågnede med et sæt og kom i tanker om et sølvbryllup, vidste jeg, at det var på tide at slutte.«

Finn Backs var blevet formand for Fiskeriforeningen og Christa fik job i byen.

»Vi har aldrig overvejet at flytte herfra, da vi var færdige på Sømandshjemmet. Vi kan ikke undvære menneskene, havet og alt det andet,« fortæller de.

Fra Sømandshjemmets 50 års jubilæum.

Frokost i Fiskerrestaurationen.

Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Lodbergsvej 36- Søndervig

Tlf. 9733 8900 · Fax 9733 8901

www.beachbowl.dk info@beachbowl.dk

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår

Islandsgade 3 - Boks 18 - 7430 Ikast

mail@bsmidtvest.dk · www.bsmidtvest.dk

Minkens historie

il trods for at minkavl er et af Klittens store eksporterhverv har der sjældent været skrevet ret meget om minkfarme på Klitten.

At jeg er blevet opfordret til at skrive noget til »Ywl o æ Kle’t« om, hvordan jeg har oplevet minkavl på Klitten skyldes vist, at man mener at jeg som aldersrentemodtager har god tid. (Det er jeg nu ikke enig i). Min egen historie i den tid der har været drevet minkavl på Klitten er målt med historiske alen meget kort. Nærmest sådan fra halv tolv til middag.

At der ikke er skrevet så meget om minkavl kan måske skyldes, at minkfarmere er et travlt folkefærd. Eller måske er det fordi, at de er meget utilbøjelige til at sætte sig med papir og bly-

ant. Men man siger vist ikke for meget, hvis man postulerer at minkavlere sjældent er særlig boglig anlagte. Det er en af de ting, der gør »mink – håndværket« så fascinerende

Der er ikke noget der taler for, at f.eks. en dyrlæge eller en anden skriftklog kan lave bedre minkskind end den mand, der har gået fem år i den stråtækte skole.

Der er heller intet belæg for at minkskind fra en stor veludstyret superfarm er bedre end skind, der kommer fra en lille husmandsfarm med et mere beskedent produktionsanlæg.

At man har en lang tradition for at drive minkavl på Klitten tror jeg skyldes to faktorer. Den første er at der altid har været let adgang til foder til minkene, nemlig fisk. Den anden er befolkningen. Minkfarmere er ofte folk der ikke vil være »lønslaver«. De går ikke med klokken i hånden. De er individualister om en hals. De elsker frisk luft og retten til at gøre som det passer dem. Det opfattes nærmest som en livsstil at være minkfarmer. Sådan er de originale Klitboere og derfor har vi en indædt modvilje imod kollektivisering, som f. eks. den ulykkelige indlemmelse af Holmsland Kommune i Monsterkommunen.

Af Chr. Bollerup pens. minkfarmer m.m.

En minkfarm anno 2007.

Vi har

størrelsen

når du har brug for det

DAHL er et af Danmarks største advokatfirmaer.

Vi har 6 kontorer i Danmark og 2 i Tyskland og beskæftiger 235 medarbejdere, heraf 100 jurister.

Otto Pedersvej 1

6960 Hvide Sande

Telefon 75 21 21 21

Fax 75 21 21 00

hvidesande@dahllaw.dk

Hos DAHL finder du et stort kendskab til lokalt betingede forhold, som har stor betydning for en hurtig og smidig sagsbehandling.

Men vi er ikke bare lokale – hvis du har brug for det, har vi ekspertisen til at yde juridisk rådgivning om internationale forhold.

Se mere om vore kompetencer på www.dahllaw.dk

På Otto Pedersvej 1 i Hvide Sande træffes Jørgen Iversen, advokat (H), efter aftale på tlf. 75 21 21 21.

ESBJERG VARDE HERNING KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN

Dem der får deres minkfoder fra Hvide Sande Minkfodercentral er næsten uden undtagelse familiefarme, der drives af ejeren selv og hans familie. Det skyldes måske, at hvis en mand er dygtig nok til at drive en farm, kan han lige så godt blive selvejer. Det kan også skyldes, at en minkfarm kan etableres gradvis mens man har andet arbejde. Trangen til at være selvstændig er stærk hos klitboerne. Altså en slags iværksætterkultur. Jeg husker kun to store »minkfabrikker«, Jørgen Vang og »æ Utzon mand«. De anslås til at have været på et par tusind tæver.

Jørgen Petersens minkfarm opfatter jeg som en kæmpestor familiefarm, ejet og drevet af familien. Fordelene ved stordrift er også til at overse, fordi minkavl dårligt lader sig industrialisere. Der er ikke rigtig nogen rationaliseringsgevinst at hente.

For finansielle investorer er det heller ikke særlig interessant. Dels er det for risikabelt. Dels er det svært over en årrække at få profit ud af det, hvis man skal af med en ordentlig hyre til folk, der skal passe farmen. Som opsparing dur det heller ikke rigtig fordi en minkfarm skal være i drift for at repræsentere en reel værdi. Skrotværdien på en minkfarm er nærmest negativ.

Der er mange minkfarmere, der har tjent godt gennem tiderne, men det hører derimod til sjældenhederne at salg af en minkfarm udløser en stor pose penge. Her er der ikke noget der hedder ophugningsstøtte, salg af kvoter, good-will, know-how, patentrettigheder eller andre mere eller mindre luftige værdier.

Konjunkturerne i minkavl har altid været præget af store udsving forårsaget, ikke bare af overproduktion, men også irrationelle faktorer som mode og kursudsving.

En mand fortalte mig, at han altid brugte minkfarmernes biler som målestok for om det gik godt eller skidt for farmerne. Lidt er der nok om at bilerne bliver lidt længere når tiderne er gunstige.

I 70-serne truedes erhvervet af dyreværns aktivister. Englands minkerhverv blev på det nærmeste tvunget i knæ.

I dag er det konkurrenterne fra Kina der bekymrer branchen. Sygdomme har før været en plage i besætninger. Besætningerne er i dag mere robuste. Det kan skyldes, at så at sige alle er gået ind i testningsprogram for plasmacytose. Antibiotika er også med til at mildne symptomerne (mindre dødsfald).

I 1964 blev der etableret en Fodercentral i Hvide Sande. En delegation bestående af Lars Larsen, Sofus Pedersen og Regnar Høgfeldt havde kørt land og rige rundt for at indhente erfaringsmaterialer.

I 75-76 var fodercentralen ved at gå rabundus. Der blev kun leveret foder til 7.000 tæver. Heraf repræsenterede Ib Huus de 1.000. I dag laver fodercentralen foder til 80.000 tæver og står som en moderne og velkonsolideret fabrik med frysehus. Ikke mindst takket være en engageret formand gennem 28 år, Ib Huus og nogle dygtige medarbejdere. Ib har arbejdet med mink i næsten et halvt århundrede. Han begyndte med 7 goldtæver. En hård start, men den altid optimistiske Ib, har nok bare set det som et lyspunkt, at så blev han da ikke plaget af hvalpesyge. Man skal ikke lade sig forlede af Ib´s milde fremtoning. Ib kan faktisk være en hård hund, der ikke lader sig blæse omkuld, bare fordi en enkelt farmer køber stort ind og vil have særbehandling. For Ib er det ligegyldigt om en farmer køber så lidt foder at tælleapparatet på foderbilen dårligt

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår

Søndervig Supermarked

ønsker alle kunder, leverandører og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul

HUSK !

Vi holder åbent

364 dage om året

kan registrere det, eller om han aftager en hel bilfuld.

Fodercentralen fremstiller årligt 20.000 tons fordelt over 50 minkfarme, der bliver til en anslået eksportværdi i skind på omkring 120 millioner. Den procentvise import af råvarer er minimal. En værditilvækst i procenter som man næsten skal have hjemmebrænderi for at overgå.

Over skattebilletten yder Klittens minkavlere, derfor et klækkeligt bidrag i ulandsbistand til den østlige del af Monsterkommunen.

Det viste sig at være en god ide med en Fodercentral. Minkavlerne kan takke deres fodercentral og friske fisk for at de får godt og billigt foder til fremstilling af skind i verdensklasse. Hvide Sande Fiskefoder, der er også er en udløber fra minkavlerne, er også et aktiv for Hvide Sande. H.S.F. er ejet af minkavlere og leverer råmaterialer til en større kreds af fodercentraler.

Danske minkavlere eksporterer skind for over 3 milliarder og er landbrugets tredje største eksporterhverv, kun overgået af svine- og mælkeprodukter.

I Danmark er der ca. 1.800 minkfarme og de producerer ca. 30 procent af skindene i verden. Danmark har et gunstigt klima for pelsdyravl.

Før der blev etableret en fodercentral, fremstillede hver farmer sit eget foder. Opskriften afhang af hvad man kunne skaffe af fiskeaffald, småfisk o.s.v. En af de mere kreative var Anders Dres. Anders tog simpelthen en kødhakker med til havs og lancerede et slogan »Foder fra hav til bur«. Opskriften har nok være hemmelig.

I manges hukommelse var den årlige generalforsamling på Bork Kro, dog næsten det bedste ved at være medlem af fodercentralen.

I de halve snes år jeg var medlem, var procedu-

ren altid den samme år efter år. Om eftermiddagen kørte mandfolkene i bus til den egentlige generalforsamling, når den var overstået kom kvindfolkene i den næste bus. Allerede under formandens beretning var der enkelte der begyndte at glippe med øjnene, og når revisoren fremlagde års regnskabet sov de trygt.

Under punktet eventuelt kom der lidt mere liv i forsamlingen. »De store fra Tambjerg« havde altid et eller andet på tapetet til egen fordel. Nogle ryg klappede dem andre gav dem nogle drøje hug. En ubehøvlet mand ude fra Bork Mærsk havde altid noget at brokke sig over, der sjældent havde relation til generalforsamlingen At manden ikke promte blev sat uden for døren, kan kun tilskrives dirigentens høje tolerancetærskel og at manden i øvrigt var døv.

De mere besindige farmeres omkvæd lød altid på at holde omkostningerne nede, sænke foderpriserne og helst undgå, at blive valgt ind i bestyrelsen.

Når dirigenten afsluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden (forholdsvis) kom det alle havde glædet sig til. Nemlig at kvindfolkene var dukket op og man skulle ind til de lange veldækkede borde og smæske sig i lækker sulemad.

Flere glædede sig endnu mere til, at der snart kom musik, så man kunne få sig en svingom og nogle bajere. På dette tidspunkt drog missionsfolkene stille nordover i deres promillefri biler.

Andre kom først hjem på de små timer, knap så promillefri. I bussen nordover var der altid høj stemning og man forsikrede hinanden gensidigt at det havde dæleme været en god general-

... fortsættes s. 43

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul

Tømrer, snedker og murer

Tlf. 97 33 70 60

Aktiv Super, Havnen

Stormgade 2 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 96 75 71 00

Aktiv Super, Nord

Parallelvej 68 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 96 75 71 11

...alt til fiskeriet

- ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

forsamling, og at man allerede glædede man sig til næste år.

Jeg har altid betragtet minkfarmerne som gode og hjælpsomme kollegaer. Folk som Gunnar Lauridsen og Leif Larsen, var gode til det der med skind. De var aldrig bange for at give et godt råd med sorteringen af minkene. I dag er der kommet en ny generation af »skindguruer«. Folk som Anders Kvist og Sven Ove Hamburger er vist »på bjerget« for tiden.

Af veteraner kan nævnes Leif Larsen, der fortæller, at hans far begyndte med 15 tæver i 1952, og at Leif hentede foder i en spand hos Carl Thomsen. Andre »OLD BOYs« er

Chr. Boye, hvis far Ingvard havde mink på Tyskhavnen omkring 1950. Og Onkel Otto (Iversen) der stadig kommer på farmen, men den daglige drift forestås af Søren Duller og Niels Pind.

Der findes mange små anekdoter om minkfarmerne. En af dem foregik i Årgab, hvor der var en klynge små farme. Frede Brugs havde en af dem. Det fortælles at han havde købt sig en meget kostbar og fin hanmink. Når Frede var på arbejde i Brugsen sneg de gamle gavtyve Martinus Weise og Jens Dyrlæge sig ind med deres tæver og parrede dem med Fredes flotte han.

En anden sjov historie gik på, at en emsig sælger forsøgte at prakke Regner Høgfeldt en fodermaskine på. Efter at sælgeren havde knevret løs en rum tid pegede Regner hen i den anden ende af hallen »Sån jen hår a da«. Her gik Dagny med en pøs foder og en grydeske.

For mit eget vedkommende går mit første møde med mink tilbage til først i 1940erne.

Når vi gik til skole (Røjkjær Frick´s gamle tømrerværksted) kom vi forbi Carl Thomsens lille minkfarm (ca. der hvor Jens Hytte nu bor). Jeg husker, at vi drillede de små arrige bæster.

Mange år senere i 1977 flyttede vi fra Grønland til Haurvig, hvor vi overtog min Bedstefars husmandssted i Haurvig med 20 tønder land, og startede en minkfarm i mindre skala.

Jeg stod »i lære« hos Dagny og Regnar Høgfeldt. Hvis man kunne leve af 200 minktæver og være i så god foderstand og med den arbejdsindsats, som Regnar lagde for dagen, mente jeg at en minkfarm med 500-700 tæver ville være det rene slaraffenland.

Minkfarmen i Haurvig voksede støt. Jeg skulle

jo ikke leve af den, idet jeg stadig drev min trawlervirksomhed i Grønland. Der var absolut vandtætte skodder mellem økonomien i minkfarmen og mit firma i Grønland.

Minkavl er absolut et lavteknologisk erhverv.

Men som gammel maskinmester kunne jeg slet ikke dy mig for at prøve alt muligt teknisk »diller-daller« af. Vi var f.eks. ret tidligt med ude med computer styring af fodermængden på fodermaskinen til hver enkelt bur. Jeg udviklede også en »tryklufts-skrabemaskine«. Den første i Danmark sagde man. Prototypen solgte jeg til Jasopan sammen med rettighederne til at sætte den i produktion.

Vi fik også lavet et fryserum, så vi kunne undgå pukler og strække pelsnings arbejdet. Det var den gang.

I dag er sådan noget sikkert oldnordisk.

Sidst i firserne, (minkfarmen havde på det tidspunkt 2.000 tæver), var pusten gået af priserne på skind. Der var omkring 5.000 minkfarme i Danmark den gang. Vi klarede os langt hen ad vejen ved at sælge avlsdyr. Efter nogle besøg i London, hos Hudson Bay, havde jeg fået ret gode forbindelser til eksportmarkedet og solgte bl. a. hele besætninger til eksport til Holland og Færøerne. (Helt op til 1.000 parrede tæver i et hug).

Vores styrke lå i at vi ret hurtigt opnåede sta-

Opkøbere fra Holland.

Besøg os i banken

20 December15.00 Mød Kasper Tot. 15.30 Skolekoret synger julen ind. Vi serverer også et glas gløgg til de voksne.

tus som A Farm d.v.s. sygdomsfri. En hver idiot kunne vel finde ud af at klippe en negl af og dryppe en smule blod i et glasrør, og så i ørigt se efter om dyret havde to huller bag i. Så var det et potentielt avlsdyr. Det var stort set kun hanner der blev pelset.

Hudson Bay sendte årligt vederlagsfrit deres chefsorterer Allan Terry over fra London, for at sortere vore mink. Jeg vil da ikke udelukke, at Hudson Bay, havde en del af æren for, at jeg modtog en fin guldnål, SAGA-MINK, fra Danske Pelsauktioner, som tegn på at vi lavede fine skind og rangerede højt på hitlisten. Selvfølgelig blærede jeg mig lidt med det. Om ikke andet stivede det måske på salget af avlsdyr.

Vi var tidligt ude med EDB. Brugt med fornuft sammen med en grundig sortering af avlsdyrene er det efter min mening et meget godt hjælpemiddel.

I 1991 tørnede jeg sammen med min bank. (Det var den samme bank, der pelsede Johs. Kristensens Skibsværft). Banken fandt det urimeligt, at jeg ikke ville stille mere sikkerhed fra min Grønlandske sparegris for minkfarmen. Min Revisor afdøde Ove Sørensen, der havde mange minkfarmere at lave regnskab for, opfordrede mig til at sætte flere penge i spil. Samtidig bedyrede han overfor Banken, at min farm var særdeles veldrevet og at der efter hans bedste overbevisning kun var tale om et midlertidigt likviditetsvakum p.gr.a. de dårlige skindpriser.

Ove Sørensen mente at priserne på skind snart ville stige igen.

Det tvivlede jeg på.

Ved at tænke »strategisk« påførte banken i april 1991 sig selv et betydeligt og selvforskyldt tab ved pludseligt at opsige mine faste lån og lukke for min foderkredit. At sætte revolveren i panden på en minkfarmer, der står med et par tusind parrede tæver er et godt udtænkt pressions middel ---

Bare ikke godt nok.

Banken og jeg skiltes ikke som venner. Man skal ikke deponere sin handlefrihed og sin sjæl i en bank. Jeg afviklede minkfarmen på en ordentlig og anstændig måde. Ingen skulle sætte penge til på mig (med undtagelse af banken, naturligvis). Det skal indrømmes, at jeg følelsesmæssigt var noget vingeskudt over at sætte min Bedstefars gamle boplads til. Flere års avlsarbejde gik tabt ved at gasse alle avlsdyr. Men jeg trøstede mig med, at jeg trods det store økonomiske tab af egenkapitalen stadig havde en del af min grønlandske sparegris i behold.

Jeg var 56 år og gik på selv-pension og købte en lille fiskerbåd samt en stor dejlig 4-hjulstrækker.

Det var en drengedrøm, der skulle indfries.

Anna og jeg nød at være gældfri, og i øvrigt kun lave hvad vi havde lyst til. Når og hvis vi havde lyst.

Denne krønike er baseret på oplysninger indhentet fra Danmarks Statistik, input fra gamle minkfarmere og mine egne oplevelser.

Dersom der er for meget, der skulle vise sig at være for sagligt og sandfærdigt, håber jeg ikke, at det er gået alt for hårdt ud over underholdningsværdien.

Det var så det. – Hvad nøt var et te.

Citat af Chr. Sme..

Eventuelle læsere og gamle kolleger ønskes hermed en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår fra Anna og Christian Bollerup.

2 store busser fra Hudson Bay London på besøg.

Vi

Ønskes

Nørregade 2 B

6960

Tlf. 96 593 593

v/

klasses kød og pålæg

En fisketur

efter torsk med krogline – året er 1960

utteren var »Gerda Toft« RI.171 af Hvide Sande, en kutter på 19,94 tons bygget i 1908, med en 55 HK Hundested motor, Skipper var Kristian Toft, som også var ejer af kutteren, foruden ham var vi, Johannes Pedersen (Johannes Fynbo), Svend Jensen (Svend Præst), og som sidste mand mig (Kræ´Lom).

Krogene skulle agnes med levende ålekvabber, som vi opbevarede i et net i dammen, så de kunne tages levende op når vi skulle bruge dem.

Dengang var der flere små sejljoller der slæbte efter ålekvabber i Ringkøbing fjord, de måtte ikke bruge motor, det måtte foregå med sejl og de skulle fanges om natten, jollerne måtte ikke have for stor dybgang, da det var bedst på så grundt vand som muligt. For det meste foregik det på Haurvigs grunde, de fleste var små Limfjords sjægte med dam i, der var også nogle stykker der prøvede at bygge større fladbundede både, men de kunne kun bruges til at drive med voddet, men de kunne jo få en større dam i sådan en båd, det var sommetider en fordel da der skulle bruges mange ålekvabber dengang. Det var ikke altid nemt at få de ålekvabber vi skulle bruge, så dem der fiskede efter ålekvabber, kunne næsten selv bestemme prisen, der var da også

mange der tjente deres årsløn ved dette fiskeri, jeg kunne nævne mange, men det ville være at gå for vidt, det ville fylde flere sider.

Jeg vil dog nævne nogle, og med chance for at blive irettesat vil jeg kalde dem ved deres øgenavne, der var blandt andet (Sømanden fra No), og Jens Toft, som fiskede i fjorden hele året, enten med at slæbe efter ålekvabber eller han fiskede med ålekroge (dengang var der ål i fjorden), eller med Heltned og Flynderned, der var også (Lille nitten), han fik bygget en stor fladbundet pram der kunne slæbe med to vod på én gang og med en stor dam der kunne holde flere hundrede pund kvabber levende, der var også min bedstefar Jørgen Peter Larsen kendt som (Tyk Pe`Lassen), ja jeg kunne blive ved med at nævne navne, det var en hel industri, at fiske efter ålekvabber, der var mange kuttere der fiske-

Af Kr. Vibæk Larsen pens. fisker

Aksel og Georg – vi er klar til at sætte garn.

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

TROLDBJERGVEJ 14 97 31 20 28

TOFTVEJ 4 GL. SOGN, 6950 RINGKØBING

TLF. 97 32 11 58, BILTLF. 40 19 25 30

Glædelig jul samt godt nytår

Vognmand OLE MATHIESEN

Tritonvej 2 • 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 2113 • Mobil 2016 2113

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Vi tilbyder

Nybyggeri

Tilbygninger

Reparationer

Sommerhuse

Parcelhuse

Forretninger

Industrier

Tilbud og overslag uden forbindende

HSM

Hvide Sande Murerforretning ApS

Parallelvej 326 - 6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 13 83

de efter Torsk med line dengang, det var før garnfiskeriet og trawlfiskeriet kom i gang i Hvide Sande, der var kun tungenedfiskeriet og snurrevodfiskeriet i Hvide Sande dengang.

Nå men tilbage til Krogfiskeriet, arbejdsfordelingen ombord var således: Skipperen stod i styrehuset og sejlede krogene ud, han skulle holde godt øje med os på dækket og være klar til at slå bak på Motoren, hvis der gik noget galt på dækket, der kunne sommetider godt gå urede i krogbakkerne, der var 200 styk kroge på hver krogbakke, og bare én krog sad forkert eller vi tog den forkerte krog, var f…….. løs, der var 5 meter mellem hver krog, så der skulle jo sejles hurtig når vi skulle have sat 6.000 kroge. Gik der urede i bakkerne, ja så var det bare med at komme væk i en fart, ellers kunne vi risikere at få kroge hægtet fast overalt på kroppen, det ville ikke være så behageligt, de var ikke rare at skulle have pillet ud igen.

Der var engang en mand ved navn Aksel Nielsen, bedre kendt som »Knas«, han boede i mamrelund, alle folk af ældre dato kender »Knas«, han gik en hel rejse med en krog i næsen, som de ikke kunne få af inden de kom i land, hvor de kunne få en læge til at gøre det, ellers kunne vi for det meste klare det på havet.

Når vi skulle sætte krogene i havet, foregik det på denne måde: Svend og mig satte ålekvabber på krogene efterhånden som de blev sejlet ud, Johannes skulle sørge for at vi hele tiden havde ålekvabber til at sætte på krogene, han hentede dem i dammen og fyldte dem i et trug som vi havde stående ved siden af krogbakkerne sam-

men med en spand sand i tilfælde af at ålekvabberne var for glatte at holde på, han skulle også binde den næste bakke sammen med den vi satte ud, og derimellem skulle der være en bøje, så han havde også nok at se til. Og hvis han fik tid til at tænde os en smøg var vi glade, Svend og mig havde jo ikke tid til at tænde os en smøg, vi skulle bare ta´den næste krog hele tiden, rytmen kunne ikke forstyrres, den næste krog kom af sig selv, der var ikke engang tid til at banke fingrene når vi frøs dem, det var selvfølgelig en fordel når vi frøs fingrene så de var følelsesløse, så kunne vi ikke mærke hvis vi stak krogen i fingrene, men også en ulempe.

Da vi havde sat alle krogene, sejlede vi hjem, kroge der var agnet (eset) med levende ålekvabber, skulle helst stå og fiske i et par dage, krogene blev sat torsdag d. 28 Januar, og da vi skulle hente dem blev det mere dramatisk end vi havde regnet med, jeg vil skrive af efter min dagbog fra dengang:

Fredag den 29 Januar 1960

Kom ikke ud efter vores kroge i dag, der er frisk vind 6-7 fra øst, prøver i morgen.

Lørdag den 30 Januar, svag vind, NØ-Ø, 3-4 Sejlede Kl. 1,00 i nat. Da vi kom derud kunne vi ikke finde dem, da der var frisk vind og snevejr, fandt dem Kl. 14,00, fik en løs ende lige efter at det var blevet mørkt, kunne ikke finde dem igen, anker op til i morgen, skulle helst hjem i god tid, jeg skal have barnedåb i morgen.

Kontakt med RI 80 Lyngvig på havet.

Skipper Emil giver en hånd med.

Peter’s Kloak & anlæg

• Kloakarbejde

• Entreprenørarbejde

• Belægningssten

• Opstilling af stakit

• Havearbejde

Peter Mathiesen

Aut. kloakmester

Stormgade 82, 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 32 00 - Biltlf. 40 46 21 04

Søndag den 31. Januar, koldt, frisk vind, 4-6 østlig vind

Har fået alle krogene op, fint fiskeri. Kl. 15,15 opfanget SOS fra position 56 grader,10 øst, 6 grader,23 nord. Vores position 30 sømil

V.NV af Hvide Sande, gav os til at eftersøge, var på positionen Kl. 17,30, ledte indtil Kl. 1,30, mandag morgen, satte så kursen hjemad, koldt vejr, minus 10 grader, det overiser skibet og der er hård sø lige imod, avancerer kun 3 sømil i timen, kan ikke nå hjem til barnedåb.

Mandag den 1 februar, frisk vind, østlig

Kom godt i havn, stadig ingen spor af havaristen der sendte SOS, området er blevet oversejlet på kryds og tværs, og overfløjet af en Catalinemaskine fra Ålborg, uden resultat.

(Citat slut)

Ovenstående er skrevet ordret af fra min dagbog, derimellem er der jo selvfølgelig sket meget, jeg har kun skrevet korte notater.

Eftersøgningen blev ledet fra Blåvand Radio, det var også fra dem vi fik positionen fra nødopkaldet og blev bedt om at afsøge området, da vi var de nærmeste til stedet, hvor nødopkaldet kom fra og var den eneste i nærheden, og selvfølgelig ville vi gøre vores til at hjælpe, hvis vi kunne, det er da klart.

I løbet af aftenen kom der flere skibe og deltog i eftersøgningen, vi var en overgang 10 fragtskibe og Redningsskibet »Nordsøen« fra Esbjerg og så os med »Gerda Toft«, det hele blev dirigeret af Blåvand Radio fra land og fra Redningsskibet »Nordsøen« på havet, vi stod alle i radiokontakt med hinanden, dengang kunne vi godt savne alt det isenkram der i dag er ombord i skibene, bare

en radar ville have hjulpet meget i sådan en eftersøgning, men dengang var det store ting hvis vi havde en sender der kunne række over et større område, de fleste kuttere havde kun en lille 1 Watt sender, den rakte ikke ret langt, vi havde heldigvis en stor sender ombord på »Gerda Toft«.

Der blev aldrig fundet spor efter noget i det område vi gennemsøgte, vi hørte heller ikke om noget skib der var meldt savnet, så det havde nok været falsk alarm, det skete ofte dengang, at der var nogen der lavede noget fis, de vidste ikke hvor meget de satte i gang med deres kunster, i dag er det heldigvis let at spore hvor signalet kommer fra, hvis det bare er kunster de vil lave, må de belave sig på en stor efterregning.

Men som skrevet står, jeg fik ikke barnedåben med, det var træls at være derude i sådan et koldt og vådt vejr, og tænke på at de sad derhjemme og spiste varm suppe med boller, SURT?

Georg haler garn ind ved håndkraft.

Pensionist ved en ny hobby.

Murerfirmaet

Bent

Bil 4031 8103

Lars 9731 1991

Bil 2343 6141

Det gælder om at sikre en god hverdag

– Holmslands største landbrugsvirksomhed

Virksomheden omfatter:

Mogensgård i Gammelsogn, Ungersgaard, Towt, Nyholm og Bratbjerg.

I alt dyrkes 800 hektar jord, heraf de 250 som forpagtede arealer.

Dyreproduktionen foregår fra 1700 års-søer, og der produceres 45.000 smågrise op til 30 kg, og heraf ender ca. 10.000 som slagtesvin fra virksomhedens egne gårde. www.mogensgaard.net

n arbejdsdag, der ofte er på plussiden af 16 timer – en arbejdsuge, hvor weekends ofte går med.

Alligevel er Asger Krogsgaard fra Holmsland ikke i tvivl: – Det er et godt liv at være landmand.

Det slår han fast uden betænkningstid på det direkte spørgsmål.

Asger Krogsgaard bør vide, hvad han taler om. Han er den største jordbruger i den gamle Holmsland Kommune og den største svineproducent, han har sæde i Danish Crowns bestyrelse – og i det daglige beskæftiger hans landbrugsvirksomheder 12 mennesker, og dertil også

en lille håndfuld skoleknægte, som hjælper på skift i virksomheden, der omfatter drift af fem gårde, der tidligere har været selvstændige ejendomme – i og udenfor den gamle kommune.

De fleste, der bor i Holmsland Kommune, ved godt, hvorfra det hele foregår – når man kører på vejen mellem Ringkjøbing og Søndervig og midtvejs her imellem kigger ned mod fjorden, så tordner siloer og produktionsbygninger sig op –centralt en nærmest katedral-agtig oplyst stalde med store oplyste vinduer og gavle.

I julemåneden stråler til overflod en stor stjerne på nattehimlen, placeret på de høje siloer ved Mogensgård.

Asger er gift med Dorthe – de har fire børn, parret er selv tredje generation Krogsgaard’er på gården og de har levet af landbruget siden 1991 – og udgangspunktet – »mottoet« – det er:

Asger tager også gerne fat med morgenbordet.

Af Ole Tang journalist i Skive siden 1987, født på Holmsland 1956

FISKERIETS HUS

Nørregade 2B

6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 26 10

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår

Tlf. 9731 1946 www.apolloweb.dk

Fragtmand

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Thyborøn

· Videbæk

· Vildbjerg

FLEMMING KROGH I/S

Industriarealet 2A - 6990 Ulfborg

Tlf. 97 49 17 22 - Fax 97 49 26 82

Aulum · Brande · Give · Herning · Ikast · Ringkøbing · Thorsminde ·

Vi er yderligere repræsenteret med kontorer i:

mi@ringkoebing.advodan.dk www.advodan.dk

Kontakt os evt. via EIK: E-mail: hvidesande@advodan.dk

Kontortid: mandagfredag

13.30-16.00

ADVOKATER·

Tlf. nr. 97 31 14 57

Tlf. 97 31 12 57

Fax 97 31 23 33

. . . ønsker en glædelig jul samt et godt nyt år

– Vi skal have en god hverdag. Derfor tager Asger de mange timer i brug, også selv om han og familien sandsynligvis kunne få føden, selv med en lidt mindre arbejdsindsats.

– Vi gør det jo, fordi vi kan lide det. Det ene tager det andet med, og vi kan lide at se tingene gro omkring os, siger den travle landmand i en stille stund på en dejlig oktober-formiddag, hvor solen kæmper med disen for at kunne få overtaget – og for at kunne spejle sig i fjordvandet ca. 500 m syd for familiens store moderne stuehus.

Selv om Asger siger, at det er et godt liv at være netop landmand, så føler han sig i dag faktisk mere som administrator, kontorleder, arbejdsgiver – »Mogensgård« har fået personalehåndbog på dansk og engelsk, hjemmesiden er oppe at stå, de ansatte er inddelt i »teams« med en flad ledelsesstruktur – og så har Asger og Dorthe fundet på et par fif, som de regner for selve omdrejningspunktet i den daglige produktion.

MORGENBORDET

– Vi samler alle de folk, der er på arbejde og som kan, om det store morgenbord kl. 9. Her får vi sagt goddag til hinanden, dagens opgaver bliver vendt, og vi kommer omkring de ting, der måtte være rent produktionsmæssigt. Og det er lige så vigtigt, at yngstemanden giver sit besyv med, som at jeg sidder og snakker, siger Asger, der også har et andet »ledelses-instrument« lige ved hånden.

– For nogle år siden byggede vi et stuehus/beboelse til vore unge medarbejdere – og det har vist sig som en rigtig god ide:

– En del af vore folk er dels unge, dels udlændinge, og nogle gange kan det jo ske, at lønudbetalingen kan falde sammen med, at der skal være lidt »sjov og ballade«.

De har jo deres frihed, men de er også vort ansvar – og at de bor »hos os« giver os muligheden for at have hånd i hanke med tingene, det gør jo en forskel i forhold til, hvis de sad i et hus i Kloster og »havde frit slag«.

– Nu vil jeg sige, at vi tager eventuelle problemer i opløbet, og vi er også ude over, at nogen ligger og forsover sig. Er der sygdom, så er folk altså syge, og navnlig Dorthe får taget hånd om de problemer, sørger for lægehjælp og at folk får noget solidt føde at gå til arbejdet på, siger As-

ger Krogsgaard, der også deler frokostbordet med de ansatte.

PROBLEMATISK TID

Mange forbinder landsmandserhvervet med idel suk, klage og jammer over tiders ugunst.

Dorthe og Asger kender faget indefra, men forsøger grundlæggende at finde den konstruktive og positive tilgang til de problemer, der måtte være.

– Vi skal ikke male med lyserødt, men være realister. Forholde os til det omgivende samfunds krav, opføre os ordentligt produktionsmæssigt og deltage i fællesskabet, men der er da hele tiden udfordringer at kæmpe med: Netop nu er foderpriserne nærmest eksploderet – fordoblet i forhold til sidste år, og det gør det svært for mange producenter.

– Uden at det skal lyde som jammer, så er det, man kan kalde bytteforholdet mellem foder og kød, det dårligste, det har været siden 1940’erne set fra kødproducentens side. Kødprisen er historisk lav i forhold til prisen for foderet, og det påvirker hele markedet, siger Asger Krogsgaard, der godt kunne få tiden til at gå på sine landbrug, men også har accepteret en bestyrelsesplads i milliard-koncernen Danish Crown.

Bestyrelsesposten tager anslået halvdelen af hans arbejdstid – med masser af mødeaktivitet i Randers, men også København – og ofte med ture til udlandet i embeds medfør.

Da »Ywl o æ Klet« og Krogsgaard skulle finde

Hver

v/Sedad

tid til en 2-timers snak, så måtte vi således en måned frem i landmandens kalender, før der var »et slip«.

MEDEJER – MEDANSVAR

– Andelsbevægelsen er selve omdrejningspunktet i dansk landbrug, og som andelshaver er jeg medejer og interessent i en stor koncern. Så fik jeg en opfordring til at gå ind i ledelsen, havde interessen, men følte også en forpligtelse, og den tog jeg alvorligt. Danish Crown er hele vort fundament, garanterer uge efter uge producenterne en sikker afsætning af vore produkter, og jeg kunne ikke sige nej. Der er kontant afregning for det, vi gør i bestyrelsen, bogstaveligt talt. Vore beslutninger er fundament for andelshavernes daglige økonomi, og medarbejdernes lønindtægt, så det er en stor udfordring at sidde med ved bordet, siger Asger Krogsgaard, som har været i bestyrelsen i 4 år – og er på valg hver tredje.

Med den megen fravær fra hjemmet er han ikke karrig med roserne til dem, der holder den hjemlige drift i gang.

– Gode trofaste folk, engagerede og pålidelige, og så min kone, der sidder i det daglige og holder administrationen kørende. Da vi i sin tid gik i gang med landbruget, da drømte vi vel om at få hjælp af to karle. Vi satte os nogle mål, uden at man kan sige, at vi har den store forkromede køreplan hængende. Men så er tingene vokset –og tre ejendomme er købt til i løbet af de to sidste år.

– Folkene synes jo også, det er sjovest, når vi er i en dynamisk udvikling. De bidrager med »et let tryk« – presser på: – Lad os gøre sådan og sådan, så kan tingene gøres lidt mere optimal, så kan vi udnytte ressourcerne lidt bedre, og i det lys vil jeg ikke sige, at vi er færdige med at vokse, men vi vil ikke vokse blot for størrelsens skyld. Der skal være et naturligt incitament, og tingene skal følges ad.

Asger Krogsgaard har travlt.

Fire børn i »den krævende alder« – mobiltelefoner, der konstant kimer, 12 beskæftigede, som alle skal bruge tiden effektivt – markplaner, dyrevelfærd, miljøkontrol, lokalplaner, vejbyggeri, der går ind over gårdenes jord. Åbenhed, hvis skolen ringer og siger, at en klasse gerne vil se en grisestald – og tusind andre ting.

Ind imellem er det godt at kunne læne sig tilbage i stolen og lade håndfladerne køre hen over ansigt og hår et par gange – mens han afviser at være stresset.

At have en god hverdag er det udtrykte mål –men lader det sig så gøre?

UGENTLIG LØBETUR

– Min private »luksus« er en ugentlig løbetur, at komme ned ad markvejen, hen ad fjordstien, at se vore fantastiske omgivelser her. At komme ud på terrassen og snuse til morgenluften, at se Gammelsogn Kirke, vi er da privilegerede – og så har vi et par ugers sommerferie, hvor vi pakker campingvognen og kører væk – det er typisk et eller andet sted i Danmark, og det er dage, vi nyder sammen.

Asger Krogsgaard har aldrig været i tvivl om, at han var født ind i erhvervet – han arbejdede efter overstået uddannelse et par år som sælger hos Superfos, men primært for at hente erfaringer, inden han kunne/skulle generationsskifte med far Hans og mor Edel. Det tog sin begyndelse i 1991 – i en alder af 24 år.

Han lever og ånder for landbruget, tror på dets fremtid, men har naturligvis også en indbygget bekymring.

– De produktionsvilkår, som samfundet giver os, kan blive af en karakter, så vi ikke kan konkurrere med f.eks USA og Brasilien, men én ting

Asger er landmand men også daglig administrator, kontorleder og arbejdsgiver.

er selve landbrugsproduktionen. Det næste er de krav, der f.eks. stilles til vore slagterier som fødevarevirksomheder. Hvis man skal lukke produktionen, fordi kontrollen finder to vanddråber oppe under stål-loftet, så bliver det altså svært, og der synes jeg, at vi aktuelt ser nogle tiltag, som nærmest virker som chikane, siger han.

NÆSTE GENERATION

Asger og Dorthe investerer ikke deres arbejdsliv med det formål at gøre landbrugs-virksomheden klar til næste generation.

– Nej, det er ikke udgangspunktet. Vil en eller flere af vore børn være landmand, så er det fint, men det bliver ikke på grund af pres fra os. De skal gøre det, fordi de har lyst og interesse i faget, og ikke af nogen som helst anden grund.

Selv om gældsætningen for en ny generation kan synes næsten uoverkommelig, så mener Asger, at det også vil kunne lade sig gøre om 20 år, ligesom det kunne mellem ham og faderen i 1991.

– Ellers må vi kigge på nye ejerformer – en glidende generationsskifte, som vi gjorde det, lade ny folk udefra/medarbejdere komme med i ejerkredsen. Det vil jeg være helt åben overfor, og på den led er jeg ikke sentimental, slår han fast.

– Det, der er helt nyt for os, er den personalevirkelighed, vi står midt i. Medarbejderne har organiseret sig i en personaleforening, vi laver »sociale arrangementer« hver fjerde måned, tager på udflugt, oplever nogle ting sammen og personalehåndbogen gør at vi har nogle procedurer.

– Det er jo ikke noget, der er indgået i de uddannelser, som hverken Dorthe eller jeg har. Her er vi selv »i lære«.

En kær tradition er høstfesten – og den baggrund, det sker på.

– Det er jo årets højdepunkt – vi får æbleskiver den dag høsten er overstået, og i oktober holder vi høstfest for alle, der har hjulpet. Jeg mener, vi bliver ca. 50 (sagt før 2007-festen. Red.) og så får vi god mad, synger sange, og har det godt sammen, siger Asger Krogsgaard, der af gode grunde får en stor kontaktflade, når man betænker den omsætning, der er »i butikken«.

– Livet som landmand giver generelt mange kontakter og berøringsflader, også selv om antallet af andre, selvstændige landmænd har været faldende i mange år, erkender Asger Krogsgaard.

Og trods den mere end travle hverdag, trods kimende mobiler og idelige krav om større effektivitet, så er konklusionen klar:

– Det er et godt liv at være landmand, og opgaven går ud på at sikre, at alle får en god hverdag.

Vi ses i det nye år

SØNDERVIG · TLF. 9733 8880

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Holmsland Dyreklinik

Gadegårdsvej 7, Kloster, 6950 Ringkøbing

Tidsbestilling på tlf. 70 22 44 42 Onsdag åben konsultation fra 17-19

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår

Aut. VVS-installatør & Blikkenslager

Morten Krogsager

Klostervej 8 · Holmsland

97 33 70 10

Biltlf. 23 30 70 10

KOTT FRITID

Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår.

Julebrev til Klitten

Af Inger Fjord Iversen udvandret Hvide Sande pige

vis det stormede og regnede i Hvide Sande, som jeg voksede op i, husker jeg det ikke! Solen skinnede altid, og det var næsten altid sommer. Vinteren husker jeg som med skyfri himmel, solskin og de blankeste skøjtebaner paa den oversvømmede hede, marker, og fjord, med is der sang som en violin, når man var den første derude på skøjter. Jeg ventede ikke på nogen, og var tit helt alene tidligt om morgenen på isen. Det var farligt, ved jeg nu...isen synger vist kun, når den er for tynd!

Uden tvivl, har jeg haft en lykkelig barndom, som jeg tror, de fleste der voksede op i Hvide Sande havde. Når man læser om erindringer fra andre, der har skrevet i Ywl o æ Kle’t, så bliver man overbevist derom. Den gang kendte alle hinanden (der var vist kun 100 indbyggere?), og de fleste var i familie....

Jeg blev født lige før krigen var ovre i april 1945, og husker både rationerings mærker og områder i klitterne, hvor man ikke måtte færdes, fordi der stadig var miner! Det tog Danmark hele min barndom at overkomme besættelsen, men som barn var man jo ikke klar over, at der var mange, almindelige ting (særligt fra troperne) vi levede uden, og derfor ikke savnede. Jeg havde for eksempel aldrig set en banan før min første skoleudflugt i første klasse. Der lå de, to smaa, gule bananer i min madpakke! Jeg var

simpelt hen så overvældet af følelser over de to små bananer, at jeg slet ikke kunne spise dem. Jeg pakkede dem pænt ind igen, og tog dem med hjem. (Jeg mindes dog ikke, at jeg nogen sinde spiste dem!) Jeg vidste da godt hvad en banan var. Havde min faster (altsaa min mor’s faster, Anne Kirstine Fjord Larsen) ikke læst Lille Sorte Sambo for mig adskillige gange, inden jeg selv lærte at læse? Og var der ikke bananer i den historie?

Som barn var jeg en strejfer. Min vandrelyst begyndte den dag, jeg kunne gå, og jeg kunne gå, før jeg var et år. Jeg blev tit væk! Verdenen [Hvide Sande] var jo så stor og spændende. Hvis jeg vågnede før resten af familien, så gik jeg bare på opdagelser...over til skolen (som senere blev Røjkjærs tømrerværksted), som jo var så stor og interessant med tavler og kridt, papir og blyanter. Efter jeg havde kigget det hele grundigt igennem, gik jeg op til frk. Vestergård og kravlede i seng ved hende (jeg var ikke engang tre år endnu)! Der var ingen der låste deres døre dengang, men dørene blev nu låst hjemme hos os... jeg vækkede vist hele nabolaget med skrig og skrål en meget tidlig morgen (er jeg blevet fortalt), da jeg fandt ud af, at jeg var låst inde...heldigvis havde jeg da set det meste af nabolaget, inden mit eventyr blev opdaget!

Min far, Aage Iversen, druknede med redningsbåden i 1951. Jeg var seks. Selv om minderne om min far er noget drømmeagtige, saa husker jeg dog tydeligt de morgener hvor jeg »tidligt« var stået op (men han var enten oppe før mig, eller måske lige kommet hjem fra havet), og fandt ham i køkkenet med morgenmaden parat. De morgener er de bedste minder jeg har fra min far. Her havde jeg hans uforstyrrede

» - kig ind og få en tid, eller bliv klippet med det samme...«

Glædelig jul samt et godt nytår ønskes af Inger Østergaard · LODBERGSVEJ 159 · Tlf. 9731 2602

Glædelig jul og godt nytår

Hvide Sande

Minkfodercentral 6960 Hvide Sande

ALT TIL SØGÅENDE FISKERI

Silde-, tunge-, tobis-, torskeog rødspættevod, trawl og net

Lager i trawlwire, taifun, tovværk. Blyliner, flydeliner, flåd, flyder og kugler. Nylonnet, monofilnet, multimonofilnet. Specialværksted for alle typer vod, trawl og net.

Taluritsplejsning af wire fra 6 til 32 mm.

…net op til leg

Afspærringsnet - Containernet - LegepladsnetSportsnet - Landbrugsnet - Industrinet

Nordhavnskaj 21 · DK-6960 Hvide Sande

Telefon 97 31 10 42 · Telefax 97 31 27 60

opmærksomhed helt til mig selv. Han lavede altid øllebrød, stegte æg og kartofler serveret med spegeskinke. Skinken hang ned fra loftet, hvorfra han skar lange, tynde skiver med en stor, lang kniv, uden at tage skinken ned! Et andet billede i min hukommelse er den morgen, hvor jeg trådte ud i køkkenet, og der sad han igen med den store, lange kniv, mens han holdt et stort brød i sit favn og skar en skive brød...ind imod sit bryst! Jeg stod lammet på stedet, for det ville da ikke ende godt, det her!

Hvide Sande formoder man jo, ville ha’ været en rigtig ufarlig, lille landsby at vokse op i, da jeg var barn i fyrrerne og halvtredserne. Der var kun een, lang, snoet grusvej imellem klitterne, næsten ingen biler så man, og hurtigt kunne de da slet ikke køre paa en grusvej fuld af huller. Alligevel formåede jeg at blive kørt over, da jeg kun var fire, og så endda af en meget langsomt kørende vejhøvl...af alle ting på hjul! Asfalt blev dog lagt, inden jeg nåede en fornuftig alder, og kort efter det var tørt, resulterede det i et cykel kapløb lige nord for slusen ved Troldebjerget, hvor der er lidt af en nedgang, så man kunne få ordentlig med fart på. Jeg mistede herredømmet over mit fartøj, som ikke var helt ufarligt i sig selv (sadlen sad løs), landede på hovedet, og fik huden fjernet på det halve af mit ansigt. Det var min anden, alvorlige hjernerystelse, og det skete på samme sted, som der hvor jeg var blevet kørt over af vejhøvlen! Det undrer mig endnu, at jeg overlevede min barndom, men om det blev helt uden skade....

Min mor, Karen Fjord Iversen, og jeg cyklede med jævne mellemrum på Lyngvig kirkegård. Vi havde tre grave at passe: min fars, min mormors, og min mors storebrors, der døde kun to

år gammel, flere år før hun selv blev født. Det var en sød lille grav, med en sten der sagde, »Sov sødt lille Milter,« den fik jeg lov til at passe. Det blev altid til en hyggelig dag, når vi skulle på kirkegården. Vi cyklede om kap langs den »nye« landevej (stadig kun få biler på vejen). Alt var så stille og så smukt med udsigten over fjorden. Fuglene sang altid højere der, og jeg elskede duften af buxom og arborvitae (jeg troede slet ikke de kunne gro andre steder end der), som var plantet paa de fleste grave. Jeg kendte jo også næsten alle der var begravet der, eller vidste hvem de var i familie med, og de fleste, dengang, var i familie med mig! Når vi var færdige med gravene, var vi ofte inviteret over til Marie Fjords (min mors tante) til kaffe. Dengang boede hun stadig paa min morfars (Thomas Fjord) fødegård, på syd-vest hjørnet af vejen op til Lyngvig fyr. Jeg havde ofte hørt min bedstefar og hans onkel (Auktionsmester, Andreas Jensen som boede lige ved siden af ham) fortælle spøgelses historier, der foregik på gården, så det var et meget spændende sted at besøge. Jeg så eller følte dog aldrig tilstedeværelsen af et spøgelse, men betyder det nu også, at de ikke er der?

Da jeg var barn, løb hundene løse, og jeg kendte dem ved navn. Det gjorde Mikkel Thomsens får også – det vil altsaa sige, de gik også løse (de kendte ikke navnene paa hundene). De gik ud paa marken og hjem igen uden en hyrde, og jeg mødte dem tit på deres vej hjem om aftenen. Han havde en vædder, der gik i spidsen af flokken, som jeg havde stor respekt for. Når jeg mødte dem, gik jeg over på den anden side af vejen. For jeg havde engang mødt samme vædder på marken...og den brød sig ikke om små nysgerrige piger....

Min barndoms Hvide Sande er den rene idyl, som jeg stadig prøver på at fremkalde, når jeg er hjemme på besøg. Sidst jeg var hjmme i 2005, var det tætteste jeg kom derpå. Vi havde lejet sommerhus, som ligger lige skårt over for Lyngvig kirke. Sommerhuset ligger på ancestral jord, som er fredet. Min oldefars (Chr. Fjord) jord blev fredet fra fjord til hav, da det stadig var ejet af Marie Fjord, og jeg kan altid komme hjem og se noget der ikke forandrer sig. Selv grantræerne ned mod fjorden, er ikke blevet størrer, end de var, da jeg var barn! Hver morgen gik jeg på besøg på kirkegården, hilste på min mor og far, og alle de andre jeg engang kendte. Det er stadig én af de fredeligste pletter på jorden for mig, og den er heller ikke blevet meget større! I Danmark bliver gravstederne sløjfet, når der ikke er nogen til at huske dem mere (ikke her i USA, hvor det tager et par hundrede år at decompose), og så bliver der plads til én mere. Jeg går også over og kigger på de mange gravsten, der står tæt op ad hinanden, for at se hvem der er blevet sløjfet. Der fandt jeg et år min lille onkels sten »Sov sødt lille Milter« blandt de mange, meget større sten. Det gjorde ondt, dybt ondt. Der står min mors kære fasters også....

Jeg blev en stor pige, endelig, og måtte hjemmefra for at begynde på en uddannelse. Da jeg var ung, forlangte næsten alle kvindefag, at man måtte et år i huset, eller på husholdningsskole. Jeg kom paa Vordingborg Husmoderskole. Siden nogen af de fag jeg havde interesse i, også forlangte kendskab til fremmedsprog, rejste jeg til London i 1962, Hamburg i 1963, og Paris fra 1963-1967.

På husholdningsskolen mødte jeg Ilse (som blev min svigerinde i 1965). Hun var med i både London og Hamburg; i Paris mødte jeg James, min mand.

James og jeg mødte hinanden kort efter vi begge var ankommet til Frankrig. Vi blev gift præcist et år senere, og efter tre år flyttede vi til USA, og nu var vi tre!

Jeg har været udenlandsdansker i flere år end jeg har boet i Danmark, men Danmark, eller retter, Hvide Sande kalder voldsomt med jævne mellemrum. I begyndelsen her i USA, led jeg frygteligt af hjemvé. Min hjemvé var mange gange værre end min fernvé nogen sinde havde været! Heldigvis har jeg altid haft evnen til at tilpasse mig alle omstændigheder, og fået det bedste

ud af livet, som den optimist jeg nu engang er.

Jeg savnede min familie derhjemme enormt, så jeg skabte min egen lille familie ud af min vennekreds. Jeg valgte venner, der også var oprykket, og sammen med dem blev mit og deres liv meget fordansket til højtiderne. Julene blev fejret på ægte dansk manér, som julen da jeg var barn. James klagede aldrig over, at han havde mistet sine amerikanske juletraditioner! Jeg tør næsten sige, at min jul er måske mere gammeldags-dansk end de flestes i Danmark! Vi har stadig levende lys (i Georg Jensen lyseholder) på træet...og menuen er den samme som da man i Danmark først begyndte at servere ris á l’amande....

Det blev i køkkenet, at jeg frembragte/kaldte mit elskede fædreland, til alles store glæde. Alt skulle tilberedes; ingen danske madvarer kunne købes den gang. Selv nogle råvarer kunne ikke engang findes, så jeg fandt på erstatninger, som jeg nu faktisk foretrækker. Dansk eddike var måske det sidste jeg lærte at leve uden. Agurkesalaten og rødbederne tilberedt med en anden eddikke, kunne bare ikke bruges...men også dem vænnede jeg mig til. Mange ting skulle bestilles, uger før jeg skulle bruge det (det gælder stadig for flæskesteg med svær, naar det overhovedet er muligt!). Jeg lavede min egen rullepølse, leverpostej, krydderfedt, marinerede sild (og spiste dem uden en snaps [Akvavit], som ikke kunne fås her), rugbrød, brunekager, wienerbrød, og så videre. Det tog mange rullepølser og leverpostejer at stille min hjemvé de første mange år...og det kunne tydeligt ses på min talje indenfor kun få år! James og mine venner tog også på i vægt! De blev så glade for leverpostej. Det var alt hvad vores datter, Trisse, ville spise en overgang!

Der kom så en dag, hvor jeg havde boet i udlandet mange flere år end jeg havde boet i Danmark, og det tydede også på, at jeg altid ville, resten af mit liv, blive bosiddende i udlandet.

Jeg var blevet 36 år og havde aldrig nogen sinde gået til valg! Siden hvad der foregik herovre (USA) havde med mig at gøre, mente jeg også, at jeg burde have noget at sige derom (ha!). Jeg søgte så statsborgerrettigheder og blev en naturalized citizen i december 1981.

Det blev een af mine allerværste oplevelser, nogensinde. Jeg var blevet bedt om at holde en

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nyt år

Beddingsvej 71 · 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 3783

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

v/ Johan V. Hovedskou 6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 29 00

Vi ønsker alle vore kunder EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR

Gå på julegaveindkøb hos din lokale møbelhandler

Tlf. 97 31 16 59

Paralelvej 78 · Hvide Sande www.kmt-hvidesande.dk kmt@postkasse.net

Nybygning og modernisering af sommerhuse og helårshuse efter Deres ønske...

Alt i vinduer og døre udenfor standard og reparationer af enhver art udføres...

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Holmsland Tømrer og

Maskinsnedkeri

Ingvardt Pedersens eftf.

Holmsland - 6950 Ringkøbing - Tlf. 97 33 70 24

tale, siden jeg nu var saa sjælden en ny statsborger. Der er åbenbart ikke mange danskere, der bliver amerikansk statsborger. De har det jo godt nok i Danmark. Jeg havde aldrig i mit liv, holdt en tale for hundredvis af mennesker, saa jeg havde ingen ide om, hvad jeg kunne forvente mig. Jeg fandt dog, efter kort tid, ud af, at jeg lider af den værste form af oraphobia (public speaking). Da det begyndte at prikke i både hænder og arme paa grund af iltmangel, maatte jeg bruge mit sidste åndedræt (som jeg nu mente var blevet mindst fire minutter gammelt) paa at finde en ende paa min tale, inden jeg besvimede....

Underligt nok, saa ender jeg op i en career hvor jeg skal tale hele tiden til grupper, og har flere gange endt op som formand i foreninger. Selv efter 26 år foran et publikum kan jeg pludselig føle en panik slå ned, men har nu fundet ud af, at hvis jeg fortsætter med at trække vejret, så går det over igen!

Da Trisse blev færdig med sin skolegang (high school/gymnasium) i 1983, tog vi vores første store familieferie til Danmark. Som turister i Danmark skulle vi opleve det hele, selvfølgelig. Siden vi nu alle var amerikanske statsborgere, og jeg nu dansk-amerikaner, skulle vi bestemt til Rebild Festival d. 4. juli.

Jeg inviterede hele min familie med paa turen, og til spisning paa Hvidsten Kro bagefter. Det vrimlede med mennesker paa de lyngklædte bakker i Rebild. George Bush (far til George W. Bush) var den amerikanske speaker det aar. Dronning Margrethe skulle til sin onkels 80 års fødselsdag i Norge, så jeg var lidt skuffet over, at der ingen var fra det danske kongehus.

Det var en dejlig sommerdag, ikke for varmt

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår Rengøringsspecialisten

og ikke for koldt, og solen skinnede varmt, når den kom forbi en sky, en typisk, dansk sommerdag. Vi fandt et sted paa en bakke med fin udsigt over tribunen. Indvielsen af Rebil Festival begyndte med at Dannebrog blev hejst, mens musikken spillede »I Danmark Er Jeg Født« og vi sang alle med, efter et sanghæfte der blev udleveret ved indgangen. Jeg tvivler paa, at jeg nogen sinde rigtigt havde været opmærksom paa ordene i sangen, indtil det øjeblik jeg sad der på en bakke i Rebild... ...dig elsker jeg...Danmark mit fædreland Så langt nåede jeg slet ikke. Jeg kunne ikke se for tårer...jeg hulkede så voldsomt, at James måtte holde fast i mig. Jeg var på vej ned ad bakken, havde ingen kræfter til at holde fast i lyngtoppen mere. Mit hjerte var bristet, havde absolut delt sig i to stykker, der rev og sved som de gled længere og længere fra hinanden. Jeg følte mig som en forræder! Jeg ønskede bare, at jorden ville sluge mig op, at jeg bare ville dø paa stedet. Smerten var større end jeg kunne bære. Hvor kunne jeg dog ha’ opgivet mit land for et andet? Jeg elskede jo Damark over alt!

Dannebrog nåede til tops, og vajede nok så smukt, selv om det var lidt fordrejet gennem mine tårer. Og jeg ønskede kun, i samme øjeblik, at døden ville tage mig! Derefter begyndte musikken igen, Oh, say can you see...and the home of the brave Den amerikanske national anthem spillede, og vi sang, mens Old Glory blev hejst til vejrs. Alle amerikanske soldater, som tydeligt kunne ses på lang afstand i deres uniformer, stod op med hånden over hjertet. Som jeg så dem alle rejse sig, fik jeg selv pludselig kræfter til at stå op med dem. Jeg slog min hånd over mit bristede hjerte, som lige paa én

Rengøringsspecialisten SUSET

Apollovej 94 . 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 17 80 . Biltlf. 40 26 87 80

Alle former for rengøring

Speciale: Tæpperensning

Nyt: Bekæmpelse af skadedyr

Glædelig jul

Nordhavnskaj 12 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 3322

Forbrugere og

samarbejdspartnere ønskes en dejlig jul og et lykkebringende nytår

Søndervig Vandværk

Søndervig Landevej 13 6950 Ringkøbing

Mulighed

gang mirakuløst heledes, krampegråden slap sit tag, og jeg tog igen et stort åndedrag af den friske, danske luft. Jeg kunne nu se, at jeg havde det bedste af to verdener. Jeg elskede to lande, hvert på sin måde. Det er måske svært for dig at forstå, men det er vel nærmest det samme som at elske både sin mor og far, lige meget hver.

Mit liv her i USA blev til een lang skolegang; noget jeg havde faaet for lidt af i Danmark. Efter syv år paa universitet, og en Master of Arts in Education (en grad jeg ikke ved hvad hedder paa dansk), blev jeg lærer, indtil for to år siden. Jeg underviste i fransk og tysk, men var ogsaa vikar i nogle år. Som vikar prøvede jeg lidt af hvert. Man lærer meget, når man skal undervise i et fag man ikke selv har studeret. Jeg læste blandt andet aldrig amerikansk historie (fransk og tysk var jo mit hovedfag), men jeg underviste i det i et år paa high school til 11. og 12. klasse!!!

I år fejrede jeg mit 40 års jubilæum siden jeg kom til USA. Det føles ikke så længe siden, og jeg føler mig faktisk heller ikke meget over 25 år! Jeg er pensioneret og har mere energi end nogen sinde før. Min energi gik heller ikke til spilde dette forår. Ilse, som gik på efterløn i februar i år, og jeg tog paa en to-måneders-ti-tusinde-mil biltur i USA. Det var en fantastisk voyage. USA er et utrolig smukt land, så smukt, at man får tårer i øjnene og kneb i hjertet af bare taknemmelighed over, at der var nogen der engang for mange år siden tænkte, »Dette landskab må vi frede, så det kan blive oplevet af dem der kommer efter os!« Vi vandrede i bjerge og canyons, som var vi igen helt unge. Vi blev lidt forpustet, nu og da, og var da også helt sikre på, at vi var blevet for gamle til det her. Det viste sig

dog, at det var slet ikke tilfældet...vi var i så store højder, at der bare ikke var nok ilt for sådan et par fra fladlandet. Columbus, Ohio er vist omkring samme højde som Hvide Sande!

Min mand har lovet at gå på pension tre år i træk. I år lover han igen det samme.... Turen gaar derfor til Danmark, Belgien, og Frankrig til december og januar.

Det er efterhånden blevet 42 år siden, jeg har været i Danmark til jul. Jeg vil gerne opleve den søde juletid i Danmark nok engang, spise julemad som man kun kan få ved denne tid. Blodpølse kan man ikke få om sommeren, vidste du det? Jul og nytårsaften fejrer vi i Bruxelles med Thomas og Ilse (Thomas arbejder for NATO i Bruxelles, og har boet der i 7 år). Turen skal så ende i Paris en uge, hvor det hele engang startede for 44 år siden.

Vi ønsker alle vore kunder glædelig jul samt et godt nyt år

v/Michael Arndal· Karen Brands Vej 16 · 6960 Hvide Sande tlf. 4018 2664

Fra den vestjyske klitrække på Holmsland

Af J.P. Boes pens. seminarielærer, Silkeborg Sommerhusbeboer i Søndervig

om gæst i det vestjyske klitlandskab kommer man ud for overraskende hændelser og træf både med naturens barske luner og med menneskenes jævne og fåmælte udtryksformer. I det følgende er nogle af årets indtryk fra cykel- og vandreture. De burde skrives på jysk, men de er noteret på rigsdansk, for vi må erkende, at den form læses og forstås bedst, selv om den specielle korte og fyndige vestjyske sprogform og det sindige lune derved mere eller mindre går tabt.

Udlejeren

Det lille hus er ikke isoleret og har kun de mest nødvendige faciliteter, men ejeren pusler om det, og der hentes vel et halvt hundrede tusinde kroner ind på det hver sommersæson, fordi det ligger så nær havet, 300m lige bag første klitrække.

Ejeren står en dag med den uundværlige cigaret og småfortæller på sin egen lidt forsigtige og tilbageholdende måde om udlejningen af huset: »Jo, det kan da godt svare sig, og efterhånden er de fleste lejere gengangere, både de danske og de tyske. De kommer år efter år. Og er der en uge ledig, så ringer vi bare til nogen af dem, der altid er parate til at køre fra Fyn. Jo, der er man-

ge fynboer, der gerne vil prøve at være ved vestkysten, og de kommer hvert år, vist for 14. gang. Det er jo også noget andet end deres milde Fyn. Nåh ja, vi rejser også lidt for at se noget af den store verden. Her i november tager vi en tur til Normandiet. Siden i februar skal vi sejle på Yangtse floden i Kina. Hen i marts tager vi med hele familien til Lanzarote. Og i april sejler vi en lystrejse på Stillehavet til Tonga og Tahiti. Det er jo med at rejse og få brugt nogen af vor penge, imens vi kan med den alder, vi har. Vi skal helst ikke sidde og længes efter at rejse, når vi bliver gamle og ikke kan.«

Jo, mange danskere rejser langt ud og omkring i verden, men det er de færreste, der gør sig overvejelser om det deraf følgende hastigt omsiggribende energiforbrug til denne rejsevirksomhed, selv om aviser og presse næsten dagligt skriver og taler om den alvorlige globale forurening og klimaets deraf følgende forandringer.

Stærene flokkes.

Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en Glædelig jul og et Godt nytår

GÅ PÅ JULEGAVEINDKØB HOS DIN LOKALE TØJBUTIK

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Jens Møller · Havnen · Hvide Sande · 97 31 34 90

- også tøj til piger

Glædelig jul og godt nytår

DK-BENZIN KLOSTER AUTO

Klostervej 3, 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 33 73 55

Småkager hører julen til...

Kan du li’ lugten i bageriet - Det ka’ vi, og derfor er der en duft af friskbagt kvalitetsbagværk flere gange dagligt fra

Hvide Sande Bageri

v/ Martin Thygesen 6960 Hvide Sande e-mail: info@hvidesandebageri.dk

Tlf. 97 31 10 32

HUSK! Hele december måned: Friskbagte brune kager, pebernødder, klejner og sukkerkringler - hver dag.

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Den bofaste sommerhusejer på Holmsland Der er sommerhusejere, der vælger at bo herude ved klitterne og havet en stor del af sommeren for at nyde den vestjyske natur med alle dens modsætninger, fordi den er så anderledes end både øernes og det østjyske mildere klima. En af disse ejere beretter herom i en samtale:

»Hjemme er der store sammenhængende skove og delvis lukket himmel over os, så der endda midt om sommeren kan være tusmørkeagtigt mellem de mange træer om hus og have, selv om de naturligvis også giver en masse gode oplevelser året rundt med det lysegrønne løvspring som højdepunkt. Herude ved havet har vi det åbne himmelhvælv kun afgrænset af havet, klitterne og nabohusene som åbenbar modsætning.«

»Hvad får I da tiden til at gå med i det vestjyske en lang sommer?«

»Vi går og cykler daglige ture. I stærk blæst bliver det mest traveture langs havet, bag klitterne eller ind om fjorden. Alle steder gransker vi i det forunderlige plante-, fugle- og dyreliv afhængig af årstiden, men her er nok at overraskes over, når vi ser på hugormenes liv eller stærenes unger og floksamlinger hen over sommeren, hvor de laver aftenforestillingen ›sort sol‹ hen mod solnedgang et eller andet sted i og over rørskoven. Stærene kan flyve som et helt luftbåret tæppe hen over vore hoveder i en susen, der er ved at tage vejret fra os. Der er også svalernes forunderlige liv under tagudhængene med redebygning, udrugning og ungernes klatten under reden til stor irritation for de forretningsdrivende. Hen i august samles ungerne i store flokke og øver sig i flugt højt og lavt og sætter sig på tråde og tag, ofte i et helt lag ned over en solvendt side.«

»Jamen, I må da blive trætte af dette ensformige landskab og liv?«

»Nej, for årstiderne skifter. Forårets blomsterrigdom finder vi her ude i klitterne og ved fjorden i små doser helt nede ved jordens overflade i ly for vinden. Kun den forkætrede og af mange forhadte hybenroses røde skær i juni rager højere op i klitterne, men glem ikke, at hybenrosens blomsterblade kan samles og bruges til hybendrik eller gelé. Inde ved fjorden er det den gule iris, der drager vore øjne og lyser op i juni, mens den vilde, hvide kørvel i sit lette sommergevandt fylder alle grøftekanter. I år var der des-

uden blomstrende hyld så længe, at vi kunne hente hyldeblomster til pandekagedej lige fra først i juni til hen i august.«

»Jamen, sensommeren må da være trist med den megen nordvesten blæst, som især i år har været hård og langvarig?«

»Ja, det er rigtigt, at nordvestenvinden ned over Nordhavet og Vesterhavet kan være enerverende og påtrængende kold. Men så kommer planternes høsttid i august og september med hele overdådigheden af frugter væltende frem som af et overflødighedshorn: Hyben plukkes, renses og syltes til marmelade og saft eller bruges som hybensuppe. Hyldebær hentes og koges til vinterens velgørende drik af hyldebærsaft. Mirabeller samles og syltes med ingefær og chili. I september-oktober er der en masse æbler rundt om i hegnene. Ingen bruger dem, så vi spiser frejdigt af overskuddet og bruger dem i salater sammen med sensommermarkernes overflod af nyspirede rapsblade, stedmoderblomster og friske nye skvalderkålskud. Det er ren foræring, og der er nok at hente af, for der er ikke mange andre turister eller faste beboere, der samler ind af al rigdommen.

Nej, der er ingen grund til at kede sig, for på cykel kommer vi rundt til natur- og kulturperler, hvoraf blot skal nævnes steder som de frodige Vonå enge med vindmøller, Hee landsby med den prægtige kvaderstenskirke og de syngende børn over for på skolens legeplads, den altid åbne Stadil kirke med det gyldne alter, Lyngvig kirke med de historiske klitminder, Ny Sogns kirke i Kloster med de hårde træbænke til klitboerne og Gammel Sogns kirke med de flotte kalkmalerier, og flere steder kan fremhæves og nævnes foruden de overraskende små hengemte ste-

Vi ønsker vore medlemmer og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.

Indkøbsforeningen

AVANCE

Vi ønsker alle vore medlemmer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår

Glædelig jul og godt nytår

Glædelig jul og godt nytår ønsker

Skorstensfejermester OLE KRISTENSEN

Glentevej 7, 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 20 39

ALLE FORMER FOR VENTILATIONSANLÆG RENSES

Hvide Sande

Fod- og Zone-klinik

V. Conny Rudmose Christensen

Vinkelvej 14 . 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 28 67

Rødspættevej 5

6960 Hvide Sande

Tel. 9731 1355 part of the Aker group

der, der findes alle vegne som f.eks. Røjklit og Lyngvig havn. På vore daglige ture følger vi gårdenes årstidsarbejder lige fra den forberedende jordbehandling om efteråret til raps, vinterbyg og hvede, og om foråret til vårbyg, majs, græs, kartofler, kål og de mere spredte afgrøder som rug, havre og solsikker. Lige med et går foråret over i sommerens flere gange slet af græs til hø eller indpakning, og før vi næsten har fået sommerfornemmelser kommer høstarbejdet med mejetærskernes buldren over agrene, der er så helt anderledes end det, vi oplevede i vor barndom i 1940-50´erne. Hen på efteråret forundres vi stadig over, at vor barndoms slidsomme og ensformige arbejde i de udstrakte roemarker er fuldstændig borte fra landskabet til fordel for de før nævnte lettere maskinbearbejdelige afgrøder. Her er i det hele taget nok at tage sig til og nyde, hvis man lukker øjne og øren op for natur og liv.«

Gæst i virkeligheden

En morgen i september faldt samtalen med en af de midlertidige gæster i det nye »Klitten« således ud:

Gæsten formulerede sig lidt forundret:

»Jeg står såmænd og ser på stærene, der sidder på tårnene. Hvad får dem til at sidde og samles netop der?«

Og den lokale sommerhusejer replicerede:

»Stærene begynder allerede at samles i små flokke, når de første unger er blevet udruget i juni. Så vokser flokkene støt med nye kuld hen over sommeren. Somme tider er begge tårne fyldt med stære eller svaler her sidst på sommeren, inden de trækker sydover. Om aftenen hen mod solnedgang kan stærene lave »sort sol« over rørene ude ved fjorden, inden de slår sig ned for natten i dem. Men det sker på skiftende steder; næsten hvert i år finder de et nyt sted at holde deres opvisning på, og det er ikke altid let at finde frem til.«

»Ja, vel så. Jeg troede, at dette fænomen kun fandt sted sydpå nede i marskområdet.«

»Det troede vi også i mange år, til vi fik øje på stærenes særlige vaner i rørskoven.«

»Vi er egentlig flere familier på ferie her, en 30 personer i alt, der har lejet 5 af »Klitten‘s lejligheder. Vi vælger hvert år et nyt sted at slå os ned en uges tid. Vi har ellers sommerhus ved Torup strand i Vendsyssel. Der er naturen ikke

nær så barsk, ja, der vokser endda skov næsten helt ud til havet. Vi kan se, at jernbeslag, søm og skruer ruster meget her. Det gør de ikke i samme grad i Torup.«

»Ja, selv de særligt galvaniserede skruer og søm beregnet til at kunne udholde klimaet ruster med tiden. I besøger altså et nyt sted i Danmark på jeres ture sommer eller efterår, men så er det ikke let at få et reelt indtryk af et område, for her veksler vejret meget fra dag til dag.«

»Jeg tror nok, at vi ligger lidt i læ af de norske fjelde i Torup, så blæsten er ikke altid så hård, som vi har oplevet den her i Holmsland klitter de seneste dage. Nu skal vi også hjemad, men vi er i et dilemma, for vi har spist fælles sammen under opholdet og har hentet spisegrej fra alle fem lejligheder. Der findes ingen oversigter over lejlighedernes spisebestik, så vi må se, hvordan vi får det fordelt så nogenlunde igen.«

»Det har jeg hørt om fra en anden familie. De lagde en seddel, hvorpå de beskrev deres problem og nævnede, hvilke lejligheder familierne havde lejet, og så opfordrede de ejerne til at kontakte de andre ejere, hvis spisebestikkene var fordelt forkert.«

»Nå, ja, det kunne vi jo også gøre og så håbe, at det ikke ville få alt for alvorlige følger.«

De faste sommerhusejere

Der er ejere, der har haft deres private sommerhus uden udlejning i mange år, helt tilbage fra 1966, 1972 og endda fra 1930´erne.

For disse ejere er gensynet både med huset og de nødvendige vedligeholdelsesarbejder og med de andre fastboere en årlig tilbagevendende op-

REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen

v/ Jytte Jespersen

Stormgade 8, 1. - 6960 Hvide Sande

Telefon 97 31 10 22 - Telefax 97 31 13 19

Registrerede Revisorer FRR

Havnegade 7 - 6960 Hvide Sande

Telefon 97 31 19 35 - Telefax 97 31 26 21

Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer

Hvide Sande Idrætsforening

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

ISCAFEEN

v/Karen og Henrik

Stormgade 4 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 3131

levelse. Her taler man sammen om husene som gamle kendinge og navngiver dem efter de gamle husnavne, selv om de har skiftet navnet ud med et kedeligt nummer.

»Bulderby« er blandt flere blevet kaldenavnet på den nye bebyggelse ved »Klitten«, fordi den minder lidt om den svenske bebyggelse, som Astrid Lindgren beskriver i sine bøger. Husnavnene er ellers ofte en sammenskrivning af familiens forbogstaver eller udvalgte bogstaver fra navnene, mens andre huse har forunderlige navne som »Gamus«, der er græsk og betyder leg, eller »Ping an«, der er kinesisk og betyder fred. »Pjeka« er både forbogstaver i familiens navne og betyder at pjekke, dvs. holde fri og slappe af fra hverdagens arbejder. »Fermat« beboedes i mange år af en musikelsker, der valgte musikudtrykket for en pause.

»Æ Lok hus« efterlyser vi forklaring på, for trods megen spørgen er det ikke lykkedes at få blot tilløb til noget logisk sigende, så det er nok knyttet til egnens dialekt. »Favonia« mente ejeren betød vestenvinden. »Frihjul« er meget forståelig i et sommerland

En sommerhusejer, der har haft huset fra 1960, var ved at bryde det gamle sommerhus ned, og en forbipasserende hilser på og spørger let forundret, hvorfor et så godt sommerhus skal væltes og køres væk.

»Jo, ›hun‹ vil have et nyt hus, og nu kan grunden for øvrigt bebygges med 15% af arealets størrelse, og så er det altså det, at ›hun‹ gerne vil have et større og mere moderne hus, og nu har vi jo en af de efterhånden dyre grunde i forvejen,« tilføjer ejeren med et lunt glimt i øjet. »Og så kan det jo da heller ikke blive alt for dyrt, når man nu kan gøre det meste af arbejdet selv.«

Der er ingen tvivl om, hvem ›hun‹ er, og ›hun‹ er åbenbart en kone med sine meningers mod og med vilje til at sætte sine ønsker igennem. Sliddet med nedrivningen og nybygningen samt den drivende sved ned over panden på mand og hjælper overlader ›hun‹ gerne til dem.

Om vestjyske normer og regler

Det sammenhængende stisystem for cyklister og gående og den nye cykelsti langs landevejen til Hvide Sande er en gevinst for området og en fornøjelse at bruge, men endnu er det en gåde for især cyklister og gående, hvorfor de skal have

det dårligste underlag at køre og gå på. Især de gangbesværede har vanskeligheder ved at gå på det grove stenmateriale, som findes flere steder, hvor grus- og stenveje benyttes af både biler og den bløde trafik. Stenmel på disse udsatte steder kunne være en passende løsning.

Der graves, sættes grunde af, afmærkes og bygges i et væk overalt på klitten i disse år. Området må ikke gå i stå eller stivne i alt for regelmæssige folder, for så kan det gå lige så galt som i Vedersø klit, lyder bemærkningerne fra de lokale beboere ned over Holmsland klit. Derfor ser de fleste med tilfredshed på, at der bygges nye sommerhuse, og at købmanden udvider sin supermarkedsbutik, selv om det giver en masse parkeringsulejlighed og mange foreløbige skiltninger om færdsel og omkørsel.

Vestjyder sparer, hvor spares kan. Købmanden mente nok, at et midlertidigt telt sagtens kunne gøre det ud for oplagsplads til returvarer som flasker og andre genbrugsgenstande. Men selv en så erfaren vestjyde glemmer somme tider, hvordan den stride nordvestenvind kan fyldes med kulingkræfter og med stormstyrke i vindstødene, så en blæsende lørdag fløj det medtagne og delvist flænsede telt. Gode råd var om ikke dyre, så helt nødvendige at overveje. Der måtte bygges et fast skur, og altmuligmanden, der er tidligere tømrermester, tog fat på at bygge et skur til er-

Den fugtige hedes blomster.

statning af teltet. Det blev mesterligt opført på to dage og var et forunderligt og tiltrækkende syn for turisterne, der så en mester med håndelag i funktion og derfor flittigt roste ham for det flotte, hurtige og solide tømrerarbejde. Sådan en ros frådser de lokale beboere bestemt ikke med. For dem er en bemærkning som »Det er ikke så ringe endda« store ord om et arbejde.

Undervejs i arbejdet hørtes en dag følgende

De store værnenge.

G Belægningsarbejder

G Stakitanlæg

G Udgravning/minlæsser/ IHI gravemaskine

G Sand og grus

G Udlejning af container

G Bortkørsel af affald

ordveksling mellem naboen og tømreren, mens han lå på taget og var ved at sætte tagpladerne fast:

»Det der må du vel egentlig ikke uden at bruge både livrem og seler med de bestemmelser, der er nu om stunder?« lød kommentaren til tømreren.

Tømreren, der ikke havde særlige sikkerhedsforanstaltninger, kiggede over skuret og replicerede lunt: »Nej, men jeg har livrem på!«

Jo, herude vestpå køres og arbejdes der altid sindigt og ihærdigt og så lovligt som muligt.

»Hvor har du fundet de gamle tagplader?« spurgte en turist, der ved granskningen af arbejdet med skuret kunne se, at der var gamle borehuller i pladerne.

»De hører til vore gratis glæder, og det er dem vi holder allermest af, nemlig genbrug. De blev taget ned, da arkaden blev moderniseret sidste vinter, så de har ikke kostet os noget, det er rent overskud,« lyder kommentaren. Bemærkningerne falder selvfølgelig på vestjysk dialekt, hvor det sindige, tænksomme og lune bedre kommer frem, end når det skrives på rigsdansk.

Vi ønsker alle en Glædelig jul samt et godt Nytår

Turisme og hjælpsomhed

Nogle turister medbringer hvert år cykler og bruger dem flittigt til cykelture på de ikke alt for blæsende dage. »Vi skal ud at finde medvind hjemad,« siger de med et optimistisk glimt i øjnene, og så går turen ud i landskabet også på de mere stenede veje, der nok kan ryste cyklerne, så skruer og møtrikker må spændes og skrues efter, hvis man altså holder øje med dem og er opmærksom på farerne ved at være for skødesløs i sin daglige kørsel på ujævne veje.

Et par turister kom en dag cyklende på grusvejen, da den ene kom i det uheld, at forskærmen lige med et sprang løs og slæbte på hjulet.

Møtrikken på bolten, der ellers holdt skærmen fast på forgaflen var pist væk og trods ihærdig søgning var og blev den borte.

Med lidt omtanke og snilde blev en snor halet ud af turistens flistrøje og bundet om skærmen som den foreløbige redning, så der med forsigtighed kunne cykles videre, indtil de kom til en

bondegård, hvor bonden netop var på vej i marken.

»Jeg har tabt en skrue. Kan du hjælpe mig?« spurgte turisten bondemanden.

»Det må vi se på,« var bondens svar, mens han studerede skaden og mangelen på cyklen. Snart efter kom han med en erstatningsmøtrik og to skruenøgler, som han erfarent mestrede brugen af.

»Kan du nøjes med tak for hjælpen?« spurgte turisten.

»Ja, det kan jeg,« svarede bonden.

Turisterne kørte videre, men to dage senere vendte de tilbage.

Bonden så med let undren på cyklen, som om der igen var noget i vejen med den.

»Nej, der er ikke noget galt med cyklen i dag, men vi har lidt betaling med for hjælpen i forgårs.« Det var et glas med hjemmelavet hybenmarmelade, for den ene tjeneste er altid den anden værd.

Masterclass undervisning i Helligåndskirken.

Årets gang 07

Osgood på scenen.

Aftenkoncert på den nye scene.

Røjkjær Frich

Sidst i april måned i år afgik YWL O Æ

mangeårige redaktør ved døden og blev d. 2. maj begravet på Lyngvig Kirkegård.

Røjkjær omfattede udgivelsen af juleheftet hvert år med meget stor interesse.

Han havde hele året næste udgivelse i tankerne, så når han indkaldte redaktionsudvalget til redaktionsmøde først i september måned, var næsten alle aftaler med de kommende skribenter som regel på plads.

Æret være hans minde, Redaktionsudvalget

KLE´Ts