Spiringen af en akvaponisk fælleshave by Lasse Carlsen

RESUME For første gang i menneskets historie bor over halvdelen af os i byer. Projektet indledes med en undersøgelse af de problemstillinger og udfordringer der findes i forbindelse med denne globale urbaniseringstendens. Dyrkningsformen akvaponik præsenteres som en lovende niche-teknologi, der adresserer problemerne med et svindende areal af dyrkbar jord.

Vi zoomer ind på en gård Københavns nordvest kvarter hvor vi igangsætter et fælleshaveprojekt for at undersøge akvaponik i kontekst, på mikro-plan. Vi tager udgangspunkt i en problemformulering om hvordan vi bedst skaber de rette forudsætninger for etableringen af en akvaponisk fælleshave i den specifikke boligforening AAB afdeling 58 på Nørrebro. Vi bruger aktionsforskningens metoder og med et mål om empowerment forsøger vi at engagere gårdens beboere i projektet således at de føler ejerskab og fælleshaven også vil fungere på lang sigt.

Rapporten munder ud i en konklusion med fire fokusområder der skal ses som en vejledning for andre som ønsker at skabe gode forudsætninger for etablering af nicheteknologier

lignende

bruger

sammenhænge.

kommunikation, planlægning og inddragelse.

Disse

fokusområder

tillid,

Tak Tak til projekt brobygning for at lukke os ind i varmen, låne os udstyr og stille de økonomiske midler til rådighed. Især tak til Gina Zacharias og Uzma Ahmed Andresen, for at dele ud af jeres klogskab og tro på os under hele processen - Uden jer havde dette projekt været umuligt. Tak til AAB afd. 58 og driftsansvarlige, for at lukke os ind i gården. Tak til Akvaponisk selskab og Mediamatic fabrik i Amsterdam, for teknisk lærdom. Tak til vores vejleder Rikke Lybæk, for at guide os igennem hele dette forløb og være tålmodig og realistisk med hensyn til rapport og design. Vigtigst af alt, tak til alle de dejlige mennesker som bor i AAB afd. 58. Det har været en fantastisk oplevelse at arbejde sammen, dele frustrationer, drømme og sammen fået skudt dette projekt i gang. Vi glæder os til at følge gårdens videre udvikling i fremtiden.

INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME ................................................................................................................................................................. 1 TAK ........................................................................................................................................................................... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................................................. 3 1. INDLEDNING ................................................................................................................................................. 5 1. 2 INTRODUKTION .................................................................................................................................................................. 6 1. 3 PROBLEMFELT ................................................................................................................................................................... 6 1.4 PROBLEMFORMULERING ................................................................................................................................................ 12 1.5 ARBEJDSSPØRGSMÅL ...................................................................................................................................................... 13 1.6 AFGRÆNSNING ................................................................................................................................................................. 13 1.7 MÅLGRUPPE ..................................................................................................................................................................... 14 1.8 SEMESTERBINDING ......................................................................................................................................................... 14 2. PROJEKTETS METODE ............................................................................................................................ 15 2.1 METODISKE VALG ............................................................................................................................................................ 17 2.2 OPERATIONALISERING VED HANDLINGSPLAN ........................................................................................................... 18 2.2.1 Uddybning af handlingsplan for etablering. ......................................................................................... 20 2.3 REFLEKSIONER OVER VALG AF OPERATIONALISERING ............................................................................................. 21 2.4 VORES INTERVIEWTEKNIK ........................................................................................................................................... 22 2.4.1 Gruppeinterview til beboermødet .............................................................................................................. 24 2.5 ANVENDT LITTERATUR .................................................................................................................................................. 29 2.5.1 Empiri litteratur ...................................................................................................................................................... 29 2.5.2 Teori litteratur ........................................................................................................................................................ 30 2.5.3 Sekundær litteratur ............................................................................................................................................. 31 3. TEORI OG UDBYBNING AF CENTRALE BEGRABER ................................................................... 32 3.1 AKTIONSFORSKNING ....................................................................................................................................................... 32 3.2 FREMTIDSVÆRKSTED ..................................................................................................................................................... 34 3.3 EMPOWERMENT .............................................................................................................................................................. 35 3.4 AKVAPONIK ...................................................................................................................................................................... 38 4. EMPIRI ............................................................................................................................................................. 50 4.1 INTRODUKTION TIL CASEN -‐ DEN LOKALE KONTEKST ............................................................................................. 50 4.2 OBSERVATIONER ............................................................................................................................................................. 52 5. ANALYSE OG DISKUSSION ................................................................................................................... 67 5.1 ANALYSE AF MØDE MED AAB OG PROJEKT BROBYGNING. ...................................................................................... 67 5.2 ANALYSE AF FORSPIRE WORKSHOP ............................................................................................................................. 69 5.3 HØJBEDE WORKSHOP D. 11 MAJ 2013. ...................................................................................................................... 71 5.4 GRUPPEINTERVIEW TIL BEBOERMØDET ..................................................................................................................... 74 5.5 ANALYSE AF AKVAPONIK-‐WORKSHOPPEN D. 1 JUNI 2013 ..................................................................................... 78 5.6 DESIGN RATIONALE FOR OPSÆTNINGEN AF HØJBEDE OG RAFT SYSTEMET .......................................................... 79 6. OPSAMLING PÅ GENERALLE ERFARINGER .................................................................................. 83 7. KONKLUSION ............................................................................................................................................... 85 8. PERSPEKTIVERING ................................................................................................................................... 89

9. BEGREBSAFKLARING ............................................................................................................................. 91 9.1 AKVAPONIK ...................................................................................................................................................................... 91 9.2 AKVAKULTUR ................................................................................................................................................................... 91 9.3 HYDROPONIK ................................................................................................................................................................... 91 9.4 AKVAPONISKE FÆLLESHAVEHUSE ............................................................................................................................... 91 9.5 BÆREDYGTIGHED ............................................................................................................................................................ 91 9.6 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN ......................................................................................................................................... 91 9.7 LANDSBYGGEFONDEN ..................................................................................................................................................... 92 10. LITTERATURLISTE .................................................................................................................................. 92 10.1 BØGER ............................................................................................................................................................................. 92 10.2 INTERNETSIDER ............................................................................................................................................................ 94 10.3 RAPPORTER ................................................................................................................................................................... 97 10.4 ARTIKLER -‐ .................................................................................................................................................................... 97 11. BILAG ............................................................................................................................................................ 99 BILAG 1 MODEL FOR BRUGERINDDRAGELSE. .................................................................................................................... 99 BILAG 2 -‐ LOGBOG ................................................................................................................................................................ 100 BILAG 3 BILLEDER ............................................................................................................................................................... 107 3.2 BILLEDER FRA MEDIAMATIC WORKSHOPPEN I AMSTERDAM ............................................................................... 107 3.3 HØJBEDE WORKSHOPPEN D. 11 MAJ 2013 .............................................................................................................. 108 3.4 BILLEDER FRA BEBOERMØDET D. 23. MAJ 2013. .................................................................................................. 112 BILAG 5 -‐ KOMMUNIKATION OG FORMIDLING ................................................................................................................ 126 BILAG 6 -‐ PLANLÆGNING AF PROJEKTET ......................................................................................................................... 128 BILAG 7 – HJEMMESIDE ...................................................................................................................................................... 129 BILAG 8 – FONDSANSØGNING ............................................................................................................................................ 130

1. INDLEDNING 1.1 Motivation Forestil dig yderkanterne af Københavns brokvarterer som selvforsynende grønne oaser. En by baseret på nærhed, lokal handel og fødevareproduktion.

Akvaponik er en kombination af fiskeopdræt og grøntsagsdyrkning uden jord. Fiskenes spildevand bliver til livgivende næring for planterne, som til gengæld renser fiskenes vand. Et symbiotisk landbrug. Akvaponik er en velegnet og bæredygtig måde at dyrke kvalitetsfødevarer i byer, fordi det er pladseffektivt og særdeles produktivt (Andersen, C et. 2012).

al.

Akvaponik er de senere år blevet en af de foretrukne måder at producere mad i storbyer verden over og bidrager til fødevareforsyningen i flere udviklingslande. Det vil vi bringe til Danmark. Vores vision er, at være de første til at opsætte et akvaponisk fælleshavehus1. Et fælleshavehuset vil kunne være et foregangseksempel og eksperimentarium for en fremtidig forsyning af fødevarer til byen.

Med et ønske om at opnå et grønnere København, er vores mål at integrere et akvaponisk system i AAB afdeling 58 på Nørrebro. Gården er afgrænset af Heimdalsgade, Tagensvej og Superkilen, tæt på Mjølnerparken. Boligkomplekset er et af de mere udskældte områder i København, delvis præget af utryghed og hærværk. Beboersammensætningen er af mange etniske grupperinger og over halvdelen af beboerne er af anden etnisk herkomst end dansk. (Projekt Brobygning, 2010) Håbet er på sigt at initiativet både vil skabe et varigt sammenhold og stolthed for områdets beboere.

Med

det

tilgængelige

design

symbiotiske

opbygning,

styrkes

både

ejerskabsfornemmelsen og den urbane økologi på det Ydre Nørrebro. Vi vil samle folk om et 1 Se

begrebsafklaring s.

unikt byudviklingsprojekt. Vi vil inddrage og motivere gårdens beboere til at deltage og tage ejerskab for projektet.

Vi vil sætte projektet igang med det langsigtede formål at overdrage det til gårdens beboere. Ideen har allerede vundet bred opbakning og skabt engagement fra beboere, indflydelsesrige aktører i områdets forvaltning og akvaponik-entusiaster fra hele København. 1. 2 Introduktion Menneskeheden har netop passeret en afgørende tærskel i vores liv her på jorden. For første gang lever over halvdelen af jordens befolkning nu i byer. (UNAHS, 2013) Byerne breder sig over jordens overflade og erstatter hastigt dyrkbare områder med infrastruktur, industri og boligbyggeri. Befolkningstætheden stiger og plads bliver en knap ressource. Dette faktum rejser vigtige spørgsmål om hvordan vi udnytter byens rum samt hvilke konsekvenser den hastige urbanisering har på det omkringliggende landskab. (Desai, 2010 ) 1. 3 Problemfelt Fremtidens fødevare udfordringer Det er estimeret at verdens befolkning i 2050, vil overstige 9 milliarder og det vil jordens økosystemer ikke kunne holde til, med vores nuværende fødevareproduktion og forbrug. Der er derfor behov for et radikalt skift i de globale fødevaresystemer. (Blach, 2013)

Den voldsomme vækst i befolkningstallet, menneskets aftryk på dets omgivelser, samt klodens begrænsede ressourcer, har medført en ny tendens i de vestlige samfund: en øget miljøbevidsthed og et ideal om bæredygtig udvikling. (Jonas, 2008).

I Brundtland rapporten fra 1987 - “Vores fælles fremtid” - defineres en bæredygtig udvikling som en udvikling der både imødekommer sociale, økonomiske og 6

miljømæssige behov (Nielsen, 1987). Disse tre parametre skal alle være lige tilgodeset for at skabe en bæredygtig udvikling, da de må betragtes, som indbyrdes afhængige (Jakobsen, et. al. 2012).

Selvom bæredygtigheds begrebet er blevet

fortolket meget

forskelligt og efterhånden kan forekomme helt udvandet (Jamieson, 1998), mener vi at de tre parametre er et godt udgangspunkt for at identificere en række problematikker i det nuværende fødevaresystem.

Fødevaresystemet er gennem globalisering og industrialisering, blevet et centraliseret system baseret på import og eksport af råvarer. Denne udvikling kan netop kritiseres for at have negative konsekvenser for såvel miljøet, som på et socioøkonomisk plan (Waltman 2011)

I denne sammenhæng er den centrale problemstilling, at fødevarerne

konsumeres et andet sted end de produceres, kræver store mængder af fossile brændsler og således ikke imødekommer de miljømæssige parametre for en bæredygtig udvikling (ibid.)

Yderligere udpines landbrugsjorden pga. manglende sædskifte og monokultur. Dette har igen ført til omfattende brug af kunstgødning som er uholdbare, fordi de forskyder den økologiske balance og er meget energikrævende at producere. (Waltman, 2010). Økonomisk spekulation gør de globale fødevaremarkeder ustabilt og har i visse tilfælde ført til hungersnød på verdensplan (Waltman, 2010),

Akvaponik som mulig løsning Vore tidligere studier (Andersen, C et al. 2012), hvor vi beskæftigede os med samme problemstillinger har ført til interessen for dyrkningsmetoden akvaponik. Akvaponik giver mulighed for at dyrke uden jord og undgår således bekymringer omkring ubæredygtig kunstgødning og jordforurening. Teknologien er derudover en meget plads- og vand effektiv dyrkningsmetode, hvilket er fordelagtigt for urbant landbrug og fremtidens udfordringer i forhold til begrænsede ressourcer (ibid).

Fødevareproduktion er årsag til et enormt vandforbrug. Ifølge Food and Agriculture

Organisation of the United Nations, FAO 2012 anvendes dagligt 2000-5000 liter vand til fødevareproduktion per person, og kun 2-4 liter til drikkevand. Akvaponik er et vandbesparende system, der blot anvender 10% vand i forhold til konventionelt landbrug (Aquaponicshowto.com, 2013).

Udbredelsen af denne type urban landbrugsteknologi vil altså kunne medføre en stigning i lokalproducerede fødevare, hvilke ikke blot vil mindske presset på de omkringliggende økosystemer, men også medføre et mindre behov for import og dermed mindre forbrug af fossile brændsler til transport.

Ulemper ved det konventionelle landbrug, findes også i konventionelt dambrug, såkaldt akvakultur2. Havene er blevet overfisket og de globale fiskebestande er kraftigt faldende. (Schreibman: 2008)

Dette har ført til kvote restriktioner for fiskeriet. Både på grund af kvoter

og udtynding i de naturlige populationer ses derfor at akvakultur industrien vokser voldsomt. Akvakultur industrien vokser i dag tre gange hurtigere end jordbaseret landbrug (FAO 2012). Dette kommercielle dambrug er kritiseret for at forurene miljøet, gennem brug af antibiotika, udledning af hormonforstyrrende stoffer i havene og ressourcespild. (PETA, 2013) Akvaponik kan ses som et bæredygtigt alternativ til den eksisterende dambrugsindustri (Schreibman 2008). Akvaponik imødekommer altså en række af de ovennævnte problemer. En af ulemperne ved akvaponik er dog at det en meget energikrævende teknologi.

Boligdrømme Urbaniseringen og den høje befolkningstæthed kan visse steder betyde en manglende følelse af ejerskab og indflydelse over det område vi bor i. Dette gælder i særdeleshed de byboere som bor til leje. I bogen ”Arkitektur der forandrer: Drømmen om et sted”, beskrives lejerens situation således: 2 Se

begrebsafklaring kapitel 10.

”Som boligejer kan jeg hugge min historie i mursten, fliser og beton, hvorimod min historie som lejer i et boligkompleks højest kan få karakterer af at skrive på en whiteboard eller en tavle, som jeg selv skal viske ud, når jeg flytter.” (Bjørn 2008 : 54)

Eftersom en lejekontrakt ikke kræver et stort indskud og økonomisk stabilitet er det ofte de mindre økonomisk bemidlede dele af befolkningen der bor i lejebolig. Denne kombination af midlertidighed, manglende indflydelse og færre ressourcer kan lede til et manglende engagement i lokalområdet og en tilstand af forfald.

Som lejer er din indflydelse på stedet du bor, mere begrænset end som ejer og for de fleste danskere er drømmen om at eje bolig med have meget stærk. Ifølge en stor undersøgelse (Andersen & Kristensen, 2010) af danskernes boligønsker ønsker 70 procent over 15 år at bo i en ejerbolig. Undersøgelsen viser også at:

”Folk vil gerne selv bestemme, hvordan de indretter sig. Derfor ønsker så mange at være boligejer. Folk vil have mulighed for at forandre huset og dyrke haven”, (ibid.) Netop selv at forme sine omgivelser er der ikke meget plads til for lejernes vedkommende. Samme undersøgelse viser da også at 40 % af de nuværende lejere ønsker at flytte til en ejerbolig, mange heraf er unge. (ibid). Dette kan tyde på en manglende ejerskabsfølelse hos mange byboere.

En anden betydningsfuld konklusion fra studiet er at flere vil bo i bycentrene og at kun få vil undgå boligområder med nydanskere (12%). (ibid).

Men det at lejerne ikke har stor indflydelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med at de ikke er interesserede i at have den. Dette viser sig i denne gruppes store aktivitet på det beboerdemokratiske plan. Hver tredje har deltaget på et afdelingsmøde inden for det seneste år. (Engberg, 2009)

Med disse problematikker i tankerne mener vi derfor det kunne det være interessant at bidrage til en proces der giver en gruppe lejere større indflydelse i deres boligområde. Vi kom i denne sammenhæng på ideen om at skabe et vedvarende fælleshave projekt i en gård for gennem et sådant socialt/tekniskt eksperiment at se hvordan en sådan fælleshave kunne etableres og vedligeholdes. Dette uddybes i det følgende. Fælleshaver er altså et muligt redskab til at skabe mere fællesskab, ejerskab og sammenhold i et boligområde. (Akerø, J et. al., Mød din nabo, 2012) (Andersen, C, et. al., 2012)

Vores projekt Dette projekt tager derfor udgangspunkt i en mulig løsning, som kan være at etablere en akvaponisk fælleshave i en lejeboligforeningen. Dette har ledt til formuleringen af en vision om et brugerdrevet akvaponisk fælleshavehus med integreret akvaponisk anlæg, i boligforeningen AAB 58 på Ydre Nørrebro i København. Dette projekts vil undersøge hvorledes denne vision bedst realiseres. Herved håber vi at få mulighed for at afprøve teknologien og skabe fællesskab og sammenhængskraft i gården, bestående udelukkende af lejeboliger.

Valget af området vi arbejder i, er faldet på en boligforening i Ydre København, og repræsentere den stigende urbanisering. Vi adresserer de miljømæssige udfordringer gennem valget af den akvaponiske teknologi og de sociale udfordringer for inddragelse gennem valget af aktionsforskningens metoder (Nielsen, K & Nielsen, B, 2010) og et ønske om empowerment (Andersen, J. m.fl. 2003) af de involverede aktører.

Vi ser gode muligheder for at skabe et fælleshave projekt i lejebolig foreningen, hvori lejerne vil have stor indflydelse på udformningen og tilblivelsen af haven. Skabelsen af haven skal bæres af beboerne, og os fra RUC, skal fungere som inspirations og initiativs gruppe der er katalysator for fælleshave projektet. Da en stor andel danskere drømmer om at have egen have (Kristensen & Andersen & Kristensen, 2010), ser vi netop den løsning som et godt udgangspunkt for et fælles initiativ, der er nemt at samles om og

med bred opbakning.(Akerø, J et. al., Mød din nabo, 2012). Vi har en forventning om at de grønne tiltag vil kunne skabe respekt og give en følelse af ejerskab blandt beboerne.

I gården hos AAB’s afdeling 58 har der dog været problemer med hærværk fra udefrakommende unge. Det har skabt utryghed blandt beboerne i gården, som har søgt efter et fællesprojekt, der kunne skabe mere fællesskab og tryghed i gården (Logbog, 07.03.2013)

Beboerinddragelse Udfordringen i projektet er således at skabe deltagelse og involvering for på sigt at overdrage projektet til beboerne. Med afsæt i aktionsforskningen vil vi gå ind i dette studie,

gennem

række

planlagte

arrangementer

foretage

deltagende

observationer af aktører og konteksten. Vi vil møde aktørerne med et mål om empowerment. Denne tilgang indbefatter at, der fokuseres på kollektive processer, som kan forbedre situation for en gruppe såvel som individet. (Andersen, J et. al. 2003) “ Empowerment processen skaber personlig vækst, øget kontrol over eget liv og ændring af hverdagslivet gennem opnåelse af mestringsfærdigheder, der erhverves ved aktivt at fremme deltagelse og indflydelse i fællesskaber, organisationer og det omgivende samfund” (Faureholm, 1999, s. 52, citeret i Andersen, J. et. al. 2003, s. 189.)3. Vi vil i projektet ”empower” beboerne ved Heimdalsgade, ved at fremme deres deltagelse og indflydelse i fællesskabet omkring implementeringen af det akvaponiske anlæg, med det formål at få beboerne til at adoptere ideen om det akvaponsike anlæg i fælleshaven. Vi er nysgerrige på hvorledes empowerment kan være med til at engagere beboerne i AAB afdeling 58 i vores projekt.

3Faureholm

J. 1999 Forældrekompetencer i udsatte familier. Empowerment i praksis, Systime A/S

Akvaponik i en brugerkontekst Forrige semester, beskæftigede vi os med hvorvidt akvaponik kunne være en mulig løsning på de førnævnte miljømæssige problemstillinger.(Andersen, J. et. al. 2012) Med erfaringer derfra vil vi fortsætte disse undersøgelser gennem det praktiske arbejde og prøve at finde ud af, hvordan en akvaponisk løsning kunne se ud i en dansk kontekst. De akvaponiske systemer kræver en del mere opmærksomhed end de almindelige højbede som typisk bruges i byhaver. Derudover kræves en større indsigt i de biologiske processer som kvælstofkredsløbet, målinger af alger og forholdet mellem plante og fiskemasse osv. Gennem daglig omgang med systemet vil disse procedurer blive tillært og forskellige arbejdsopgaver kan fordeles samt illustreres i en drejebog eller lignende. Muligvis er der behov for at en kyndig med indsigt i systemet skal være tilknyttet systemet og driften det første stykke tid efter opsætning.

Disse

designovervejelser og afvejninger vil blive taget videre og diskuteret i det tekniske afsnit. Endvidere vil vi undersøge, hvordan vi kan inddrage brugerne i en designproces, hvor de teknologiske rammer er fastlagte. 1.4 Problemformulering Det leder os således frem til følgende problemformulering: Hvordan kan vi gennem brugerinddragelse skabe de bedste forudsætninger for etableringen af en akvaponisk fælleshave i boligforeningen AAB afdeling 58 på Nørrebro?

Forklaring af problemformulering. Brugerinddragelse er i vores projekt, workshops og andre deltagende processer vi har startet i afdeling 58. Forudsætningerne er at skabe motivation og inddragelse for beboerne samt introducere dem for andre muligheder end det traditionelle havebrug, såsom akvaponik. Etablering er selve opførelsen af den akvaponiske fælleshave sammen med beboerne, samt skabelsen af den tillid og de relationer der skal til for at projektet bliver langtidsholdbart.

1.5 Arbejdsspørgsmål Udover den overordnede problemformulering tager vi udgangspunkt i en række uddybende arbejdsspørgsmål til det konkrete projektarbejde. De er præsenteret i slutningen af de foregående afsnit under det pågældende emneområde. Disse har til formål at guide vores undersøgelser og skabe en rød tråd gennem rapporten. Disse spørgsmål ekspliciteres for at sætte ord på den undren og nysgerrighed der bærer projektet frem.

inddragelsen af beboerne rejser sig følgende arbejdsspørgsmål som vil blive diskuteret i rapportens afsluttende kapitler: - Hvordan skabes bedst deltagelse og engagement i projektet blandt gårdens beboere? -Hvordan opnås en myndiggørelse og inddragelse af deltagerne, i tråd med vores mål om empowerment? -Hvordan balanceres i en designproces mellem forudbestemte rammer med fastlagte teknologivalg på den ene side og åbenhed og brugerinddragelse på den anden side? 1.6 Afgrænsning Grundet de ovenfor beskrevne problemstillingers omfang har det været nødvendigt at afgrænse projektarbejdet på flere områder. For det første har vi som bekendt valgt at fokusere på en enkelt dybdegående case. Vi arbejder gennem hele projektet med de rejste problemstillinger i den konkrete lokale kontekst; boligforeningen på Heimdalsgade. Projektets mulige konklusioner vil derfor også være forankrede i denne kontekst og således ikke nødvendigvis generaliserbare over et større spektrum af situationer.

For det andet udgør semesterprojektets tidsfastsætning en kunstigt påtvunget ramme for projektets forskellige faser. Men aktionsforskningens natur er netop en åben og transformativ proces som ofte strækker sig over lang tid. Eftersom projektets fuldbyrdelse er meget afhængigt af hvorledes beboerne tager det til sig og får ejerskab er der en stor usikkerhed om hvorvidt vi kan nå at virkeliggøre det akvaponiske system 13

på det halve år der er givet. Ydermere er det ved projektets begyndelse også usikkert om beboerne virkelig er interesserede i at have et akvaponisk system i deres fælleshave. Eftersom projektet ikke strækker sig over en længere tidsperiode er det ej heller muligt at nå fuldbyrdelsen af visionen om et brugerdrevet fælleshavehus med integreret akvaponisk anlæg. Dette ville heller ikke være i god overensstemmelse med vores brugerinddragende tilgang, der netop tager tid, for at få ordentligt fodfæste.

Derfor afgrænses projektets formål til at undersøge hvordan vi kan skabe de bedst mulige forudsætninger for initiativet og således skabe grobund for at opførelsen af fælleshavehuset kan overdrages til beboerne i gården. 1.7 Målgruppe I projektet sigter vi at skrive til andre studerende med interesse i lokale initiativer, såsom fælleshaver og hvilke effekter de kan have. Vi sigter også på, at kommunale og private arbejdsgrupper, skal have mulighed for kunne læse denne rapport og om muligt, bruge nogle af de fund vi har gjort i dette studie. 1.8 Semesterbinding Vi har udover semesterbindingen TSA valgt at inddrage dimensionen STS. Det følgende er en kort redegørelse for hvordan vi inddrager disse dimensioner i projektarbejdet.

Teknologiske systemer og artefakter Projektets teknologiske udgangspunkt, er som bekendt den viden samt de principper, metoder og teknikker der går under betegnelsen akvaponik. Dimensionen opfyldes gennem den praktiske erfaring vi får gennem etableringen og brugen af et akvaponisk system samt i rapporten give en uddybende redegørelse af de akvaponiske principper. Vi har i projektet analyseret forskellige akvaponiske designs og udvalgt det mest optimale i forhold til den brugerkontekst vi arbejder i. Vi har især forsøgt at tænke kritisk og indgående omkring hvordan teknologien kan udvikles og præsenteres på en sådan 14

måde at vi kan involvere gårdens beboere som ikke har forudgående kendskab til akvaponik.

Subjektivitet, Teknologi og Samfund Dimensionen inddrages i kraft af projektets overvejende fokus på brugerinddragelse og diffusion af teknologien i projektets målgruppe. Vi tager udgangspunkt i traditioner, metoder og begreber fra socialvidenskaben såsom aktionsforskning, brugerinddragelse og empowerment.  Vi har i høj grad forsøgt at undersøge deltagernes subjektive oplevelser. Gennem fremtidsværksteder, workshops og gruppeinterviews har vi forsøgt at forstå deltagernes ønsker, drømme, forventninger og bekymringer ift. til de teknologier projektet omhandler.

2. PROJEKTETS METODE Vi ville med afsæt i aktionsforskning, skabe forudsætninger for en besvarelse af problemformuleringen, om hvorledes vi skaber de bedste forudsætninger for en succesfuld etablering af den akvaponiske fælleshave i en boligforening. Dette har vi gjort gennem analyse og diskussion af litteratur, gruppeinterview og feltstudie foretaget i boligforeningen ved AABs afdeling 58, på Heimdalsgade, på Nørrebro. Vores ovenfor beskrevne metodologi vil udfoldes i det følgende.

Vi vil i opgaven præsentere uddrag af vores logbog, der er baseret på deltagende observationer med aktører fra boligforeningen. Disse aktører er driftsleder fra AAB, nøglepersonerne Gina Zackarias og Uzma Ahmed Andreasen fra Projekt Brobygning og en række beboere fra boligforeningen.

Observationerne er foretaget under en række workshops, møder og et kvalitativt gruppeinterview i form af et beboermøde vi havde inviteret aktørerne til. Den overordnede ramme for alle disse arrangementer er udarbejdet, som en handlingsplan for etablering, inspireret af fremtidsværksted og med empowerment som tilgang.

Handlingsplanen

for

etablering

konkret

metaforisk

kalender

for

etableringsforløbet. Handlingsplanen indeholder en række faser, som repræsenterer vigtige milepæle i projektet, herunder konkrete arrangementer og aktørernes rolle heri. Under denne handlingsplan er ligeledes nedfældet en række succeskriterier for hvornår fasens mål er opnået. Fasernes succeskriterier er baseret på mål inden for empowerment (se handlingsplanen, kapitel 2.2). Handlingsplanen fungerer ligeledes som analyseplatform, idet vi i analysen analyserer episoder fra logbogen og gruppeinterviewet, på baggrund af handlingsplanens faser og dertilhørende succeskriterier. Analysen er struktureret ud fra de fire observationer præsenteret i narrativerne. Hver analyse munder ud i en diskussion af hvorvidt anvendt metode har været succesfuld, under overdragelsen af ideen om det akvaponiske system til beboerne. I rapportens teori kapitel, er der et teknisk redegørende afsnit. Dette afsnit redegør for den akvaponiske dyrkningsmetode senere i kapitel 5 vil et designrationale for det akvaponiske system vi har etableret i boligforeningen følge vore overvejelser omkring dette, bliver diskuteret. Dette kapitel afrundes i en samlet diskussion og opsummering. På baggrund af analyse og diskussion, vil vi i konklusionen komme med et bud på hvorledes

skaber

bedste

forudsætninger for etablering af idéen om et

akvaponiske

fælleshavehus

boligforening. Konklusionen består af de fire fokusområder Tillid, Kommunikation, Planlægning og Inddragelse, som har været nødvendige for en succesfuld etablering. Kapitlet afrundes i et skema med de generaliserbare erfaringer, som kan benyttes som inspiration i lignende projekter.

Perspektiveringen vil være en række refleksioner omkring vores projekt og hvorledes man vil kunne arbejde videre med erfarede viden i fremtidige projekter. 2.1 Metodiske valg Vi valgte at arbejde med aktionsforskning, da det var vigtigt for projektet, at der blev arbejdet mere på et praktisk-, frem for et teoretisk plan. Det valgte vi at gøre, da fund og reaktioner på vores projekt, naturligvis ikke kunne forudsiges. Inden for aktionsforskning har vi især ladet os inspirere af den kritisk utopiske tilgang, da vi ønskede at arbejde med forestillingen om en akvaponisk fælleshave, etableret i en boligforening, på et realistisk plan. Dette kommer til udtryk under vores arbejde med fremtidsværksted (Brinkmann et. al., 2010).

Det var interessant for os, at arbejde med dette, da værktøjet

tager udgangspunkt i gruppearbejde og de tre områder kritik, utopi og virkeliggørelse. Vi valgte at udarbejde en handlingsplan for etablering, inspireret af dette værktøj, da disse åbner op for en brugbar dialog med aktørerne omkring fælleshavens fremtid. Her er kritikfasen repræsenteret i vores første møde med AAB og brobygningen (uddybes under observationer),

hvor bekymringer var på dagsordnen. Utopifasen ved et kvalitativt

gruppeinterviewet under beboermødet d. 23 maj 2013, som i sig selv var bygget op til diskussion om de tre faser, men derudover præsenterede beboernes utopier for gården. Virkeliggørelsen kom til udtryk under workshopsne, hvor vi realiserede drømme for gården (Ibid). Handlingsplanen er endvidere inspireret af service studier, 2013),

”Model for brugerinddragelse” (Center for

da denne model er inddelt i fem faser, som beskriver en innovation

fra før idéfase til efter implementering. Dette er fem faser, som vores projekt, også kom igennem og derfor fandt vi det relevant at lade os inspirere af denne. En af de metoder vi benyttede under handlingsplanen var som nævnt et kvalitativt gruppeinterview. Vi benyttede dette redskab, da interviewet kunne give os et mere nuanceret billede af beboernes bekymringer, drømme og forslag til virkeliggørelse, i forbindelse med fælleshave projektet. Interviewet var således inspireret af fremtidsværksted (Brinkmann et al. 2010).

Målet med handlingsplanen var at ”empower” beboerne. Vi benyttede begrebet Empowerment, til at fastsætte nogle succeskriterier under handlingsplanens faser. Disse succeskriterier handler om at beboerne tager ansvar, arbejder selvstændigt og tager initiativ til nye projekter. Vi anser disse begreber som synonym til myndiggørelse og inddragelse, som empowerment ofte ses i forbindelse med (Andersen, J. et. al., 2003). Succesfuld empowerment kan siges at dække en idealtilstand, i forhold til de drømme for gården vi blev præsenteret for under vores første møde med brobygningen og boligforeningen. Disse idealer omhandler fællesskab og samhørighed, der skulle medfører mere tryghed for individet i gården (Logbog, 07.03.2013). Hermed gav det endvidere mening for os at arbejde ud fra den solidarisk transformative tilgang, da det står klart at disse tiltag må foregå gennem kollektivhandling (Andersen, J. et al. 2003). 2.2 Operationalisering ved handlingsplan Følgende afsnit er en handlingsstrategi for etablering af det akvaponiske system i boligforeningen. Strategien giver et overblik over hvorledes vi operationaliserede teorierne i praksis, men fungerer også som analyseplatform. I vores strategi har vi oversat faserne, til faser omhandlende den udvikling et frø går igennem, fra frø, til spirer, til plante. Disse faser dækker over konkrete tiltag i gården og benyttes også som metafor for faser under etablering af den akvaponiske fælleshave. Praksis må anses som en vekselvirkning mellem de forskellige faser, da de ikke følger en lineær proces, ligesom projektet lever videre efter rapportafleveringen.

Fase; Frø

Konkret; Møde med AAB og brobygningen. Vi præsentere projekt formål og brobygningen repræsentere beboernes bekymringer, drømme og idéer.

Forspiring

Forspirings workshop 1. Under planlagt vinterfest. Forspiring i ”minidrivhuse” lavet af plastik kopper og film. Beboerne får forspiret med hjem, for at passe på det, indtil udplantning Forspirings workshop 2.

Spirer

Spirerne vokser hos beboerne

Præsentation af idéen ved beboermøde

Indholdet; Præsentation af parternes dagsorden. Vi sættes ind i den kontekst der arbejdes i. Da brobygningen er i tæt kontakt med beboerne, og beboerne har meget tillid til disse, er det vigtigt at skabe en tillidsfuld alliance. Idéen om en fælleshave præsenteres under en tryg kontekst, og frøene sættes til forspiring hos beboerne.

Succeskriterier; AAB og brobygningen viser interesse for projektet og midler gives. Brobygningen sætter os i forbindelse med beboere.

Beboerne tager projektet til sig. Ytre drømme, bekymringer og ideer til realisering. Ansvaret for projektet overdrages.

Beboerne henvender sig til os, for at ytre bekymringer, drømme og forslag til realisering.

Afholdelse af gruppe interview ved beboermøde

Beboere tager minidrivhusene med hjem, tager ansvar og passer på dem.

Beboerne påtager sig ansvarsområder og deltager i planlægningen af kommende workshops

Udplantning

Udplantnings workshop. Bygger højbede og sætter planterne i jorden. Opsætning af mindre akvaponisk system. Forspirerne fra tidligere workshops plantes ud. Workshop i akvaponik. Det akvaponiske anlæg bygges og der afholdes en havefest.

Idéen realiseres. Beboere deltager i byggeprocesserne og de beboere som er tilbageholdene, kan se at projektet bliver til noget.

Beboerne møder op til workshoppen, påtager sig ansvars områder, og arbejder selvstændigt.

Blomstre

Planterne vokser og spreder nye frø

Idéen er realiseret og nye drømme vokser op. Beboerne har adopteret idéen om det akvaponiske anlæg

Beboere tager selv initiativ til nye projekter og bygger videre på de eksisterende.

Vi har analyseret ved at kigge på vores observationer på baggrund af succeskriterierne fra ovenstående skema. Det vil for eksempel sige at vi efter hændelserne d. 30/5-13, hvor beboerne tog på en selvarrangeret fisketur, for at fange fisk til de akvaponiske systemer (Logbog d. 30.05.2013), kunne analysere at succeskriterierne var realiseret. Det kunne vi fordi beboerne selv tog initiativ til nye projekter og byggede videre på det eksisterende. Ud fra dette kan vi konkluderer at beboerne selv tog ansvar og følte sig inddraget i projektet og at vi hermed opnåede en række af succeskriterierne for etableringen. 2.2.1 Uddybning af handlingsplan for etablering. En tilfredsstillende etablering af den akvaponiske fælleshave er opnået når succeskriterierne inden for alle faserne er lykkedes. For at opnå adoption af idéen om det akvaponiske system fandt vi det vigtigt med en række forudgående processer. Dette handler om at skabe fundament for idéen før den realiseres. Det var vigtigt for os at skabe tillid til projektet og os som gruppe. Denne tillid forsøgte vi at skabe ved at være i dialog med beboerne og synlige i gården under hele forløbet. I vores kommunikation med beboerne har vi omtalt os selv som “naboer”, med en ligestillet interesse i at få en fælleshave. Denne titel skyldes at Lasse fra gruppen er beboer i gården. Under adoptions processen startede vi med at så frø til idéen, før vi præsenterede det akvaponiske design for beboerne. Dette gjorde vi gennem en række mindre projekter omhandlende velkendte ting som grøntsager, fisk og have. Det har betydet at vi startede med at kommunikere ordet grøntsager og derefter under spirer workshopsne, satte grøntsagsproduktionen i gang. Derefter fokuserede vi på begrebet have, og byggede under højbede workshoppen en række bede til deres grøntsager. Ordet fisk blev præsenteret og et mini akvaponisk system, bestående af et gennemsigtigt akvarium og lidt krydderurter blev implementeret. Vi gjorde dette for at starte med noget velkendt og trygt for beboerne, og her igennem håbede på et større engagement. 20

Tanken er at beboerne løbende skulle opnå ejerskab for projektet og arbejde selvstændigt. Ligeledes har det været et mål, at beboerne internt skulle engagere hinanden, ved at sprede ordet. Målet med denne proces har været at vi under den sidste workshop (d. 1 juni 2013), håbede på et arrangement, som beboerne selv havde været med til at planlægge og selv tog ansvar for større opgaver. Dette anså vi som en god afslutning på vores semesterprojekt, og som en god begyndelse for gårdens videre arbejde med at få etableret en fælleshave i boligforeningen. Dermed er det altså vigtigt at pointerer, at etableringen af den akvaponiske fælleshave i boligforeningen, ikke ophører ved semesterprojekts afevering d.10 juni 2013, men fortsætter efterfølgende i boligforeningen. 2.3 Refleksioner over valg af operationalisering Da vi i projektet arbejder med afsæt i aktionsforskning, var det vigtigt at vi som studiegruppe, deltog i workshops på lige fod med aktørerne. Det var vigtigt at vi ikke tog en rolle, som udenforstående deltagere, der observerede aktiviteterne og derigennem producerede viden. Den gyldige og brugbare viden opnås gennem inddragelse og handling (Duus, et. al. 2012). En projektrelevant tilgang til denne metode er empowerment processer. Empowerment arbejder netop med magtoverdragelse og myndiggørelse af aktører. Hvis vi i projektet mødte beboerne med en skjult dagsorden og forestillinger om at kunne tvinge beboerne til at passe systemerne, kunne det medføre en passivisering og ansvarsløs rolle af beboerne (Andersen, J. m.fl. 2003). Da det er ønsket at beboerne efter projektet skal passe systemerne, var det vigtigt at beboerne fra starten fik en aktiv rolle med ansvar (ibid.). Dette imødekom vi ved, at starte med at lytte til beboernes bekymringer, drømme og forslag til virkeliggørelse, inkludere i det fysiske arbejde og løbende overdrag ansvaret for vigtige opgaver. Det at vi fra start havde fastsat nogle rammer for projektet, herunder at det var et akvaponiske system der skulle bygges og at det skulle foregå under en workshop,

strider ikke imod aktionsforskning eller empowerment tankegangen. Som Andersen m.fl. beretter det i deres bog, betyder en magtoverdragelse ikke at egen magt ophører (ibid.). 2.4 Vores interviewteknik Vores forståelse af kvalitativ metoder og interview, tog udgangspunkt i Svend Brinkmann og Lene Tanggaards bog, Kvalitative Metoder: En grundbog, som detaljeret beskriver hvordan vi kunne gribe genstandsfeltet for vores viden an. Der findes ikke én rigtig definition på, hvad kvalitativ metode er i dag. I nogle videnskabelige kredse er den kvalitative metode et sær syn, hos andre er det lige omvendt. Den kvalitative metode er modsætningen til det kvantitative. Det betyder almindeligvis, at de kvalitative forskningsmetoder interessere sig for hvordan noget gøres, sige eller opleves, hvor kvantitative metoder interessere sig for hvor meget der findes af noget, altså at gøre noget tællebart, f.eks. statistiker. (Brinkmann, S., Tanggard, L. 2010)

De kvalitative metoder er udviklet til at forstå konkrete personer og sociale processer, hvordan mennesket tænker, føler, mener, siger eller udvikles. Her fokuseres der på, hvad de menneskelige aktørers egne perspektiver og beretninger om den kontekst de befinder sig I.

Interviewet er en af de mest udbredte tilgang til den kvalitative forskning i human- og samfundsvidenskaberne. Et interview er en måde, hvorpå man kan få viden om de aktører forskerne arbejder med i det felt de studerer. I forhold til aktionsforskningen, har forskerne med en interviewundersøgelse, mulighed for at undersøge aktørernes livsverden, tanker og idéer, der er sprunget ud af det valgte projekt forskerne arbejder med. (ibid). Forskerne kan således finde frem til en mere detaljeret analyse af en forholdsvis begrænset mængde information, som de får ud af interviewet.

Det er ikke kun interviewet som er vigtigt, men også processen op til interviewet, hvor forskerens skal lave nogle grundige overvejelser om, hvordan interviewet skal foregå 22

(Kvale, S., Brinkmann, S. 2008).

Det er forskerens ansvar at reflektere over de konsekvenser

der foreligger i forbindelsen med interviewundersøgelsens deltagere, men også konsekvenserne for den gruppe, deltagerne repræsentere ved deres udtalelser og udsagn. Forskeren bør være bevidst om at kendetegnene ved den kvalitative metode er åbenhed og intimitet, fordi deltagerne kan fortælle noget de senere fortryder at de har sagt, samt tillidsbåndet mellem interviewer og den interviewede (ibid). Derfor bør forskeren overveje hvorledes interviewet skal dokumenteres. I visse tilfælde kan video og båndoptager agere intimiderende over for aktørerne, og være med til at påvirke interviewet i en specifik retning. I sådanne tilfælde kan man med fordel benytte blot at notere skriftligt (ibid.).

Steiner Kvale og Svend Brinkmann, beskriver i Interview: Introduktion til et håndværk, syv faser til at bearbejde og gøre sig klar på den information man får ud af et interview.

Syv trin i interviewundersøgelsen De syv trin ser således ud:

1. Tematisering: Hvad er vores erkendelsesopgave. Hvorfor: afklaring af formålet med undersøgelsen. Hvad: Tilegnelse af en forhåndsviden om det emne vi undersøger. Hvordan: Tilegnelse af et kendskab til de forskellige interview- og analyseteknikker og beslutningen om, hvilke der skal bruges for at opnå den viden vi har påtænkt. 2. Design:

Opbygningen

interviewundersøgelsen

omfatter

planlægning

undersøgelsens teknikker, som vi i foregående trin undersøgte. Dette gøres ved gennemarbejde de syv faser. Vi har på forhånd besluttet at benytte en eksplorative interview tilgang, altså vi vil indhente vigtig viden ved at benytte mere uformelle interview tilgange. Det gør denne fase, mindre end den ville havde været hvis vi havde valgt at lave et stort systematisk interviewundersøgelse. 3.

Interviewet: Der bliver aftalt et forløb for interviewets indhold, varighed, form osv. Der bliver fordelt roller til interviewet, en spørger, anden notere ned og sørger for at optage interviewet og støtter intervieweren gennem interviewet. 23

Bearbejde materiale/ Transskription: Denne fase drejer sig om, at fortolke den data vi har fået i interviewet, til at få en sammenhæng i hvor de skal anvendes. Dernæst skal vi anvende de svar vi har fået, i den sammenhæng som de indgår i.

Analyse: Til at belyse datamængden, skal der laves analysemodel, der kan tolke interviewene.

Verifikation: Kvaliteten af et interview kan svinge meget, så derfor bør der laves en naturlig refleksion over hvilken kvalitet interviewene egentlig havde haft. Derfor fastsættes der nogle kvalitetskriterier for opgaven.

Rapportering: Denne sidste fase, skal sørge for, at andre kan forstå hvordan undersøgelsen er gennemført, og hvordan den skaber viden.

2.4.1 Gruppeinterview til beboermødet Dette afsnit præsenterer, hvordan vi brugte de syv trin i det gruppeinterview vi foretog under beboermødet d. 23 maj for at få et bedre indblik i beboernes drømme og bekymringer om fælleshaven.

Tematiseringen De aktører vi valgte at interviewe, er interessante for vores projekt, fordi de har en hverdag i den gård vi arbejdede i. Vi valgte at snakke med dels beboere på Heimdalsgade 58, men også socialarbejdere, som ligeledes også deler en vision om at gården har brug for nyt input. Vi har behov for at begribe det, som aktørerne fantasere om i deres livsverden, og forstå hvilke tanker vores arbejde i gården har startet. Vi kendte de fleste af vores interviewpersoner på forhånd, da vi tidligere har stiftet bekendtskab med dem, via workshops for beboerne. Til disse workshops, opfordrede vi folk til at komme med til det beboermøde, hvor vi afholdte gruppeinterviewet.

Design Vi valgte at lave et eksplorativt gruppeinterview, og vi valgte at være semistruktureret i vores opbygning af interviewguiden. Dette var med til at skabe åbne rammer for at dialogen, så den kunne udvikle sig undervejs i vores interview. 24

"Et semistruktureret interview er typisk struktureret sådan, at man har en interviewguide med en liste over de spørgeområder, man vil have afdækket, og måske enkelte færdigformulerede spørgsmål. Som i det åbne interview forfølger intervieweren de svar, interviewpersonen giver, men har dog en overordnet ramme at forholde sig og vende tilbage til. Under interviewet er det vigtigt at starte med helt specifikke spørgsmål og derfra brede spørgsmålene ud." (Nielsen 2012: 79) Vi valgte at indkalde beboerne med interesse i fælleshaveprojektet, til et møde. Vi kaldte dette for et beboermøde, der skulle omhandle akvaponik workshoppen d. 1. juni, samt at få talt om, hvad beboerne kunne tænke sig med haven og hvilke bekymringer de havde. Vi havde udarbejdet tre dokumenter, som vi præsenterede for beboerne. I figur 1 ses de to dokumenter, som vi fik beboerne til at udfylde, og præsenterede os for hvilke idéer de selv har fået med denne have.

figur 1. (se bilag 3) 25

Vi ville undersøge de tanker og idéer vores tiltag i gården har skabt. Vi har ikke udvalgt interview deltagerne, men har åbent inviteret alle de måtte have interesse i fælleshave projektet og dets fremtid. Interviewet som metode, kunne sagtens have været større og mere systematisk. Men da vores interview var ment til at udforske og ikke teste en hypotese, så har vi ikke valgt at afholde et fast struktureret interview, hvilket muligvis ville have hæmmet vores søgen efter beboernes tanker og drømme. Tidsdimensionen for interviewet/beboermødet var én time, +/- 10 min.

Interviewet. Til interviewet eller beboermødet, som vi også har valgt at kalde det, havde vi inviteret alle fra hele gården, der gerne vil være med i fælleshave projektet. De beboere der kom repræsenterede alle de andre deltagere i fælleshave projektet. Der var ca. 5-6 unge piger, som dagligt færdes nede i gården og som var meget entusiastiske under vores workshop d. 11 maj. Der var 5-7 kvindelige beboere, som ligeledes udviste stor interesse i, at få en fælleshave nede i gården og som ønskede at, der skal være en større samhørighed blandt beboerne. Der var også ca. 7-8 voksne mænd, der synes projektet er særligt interessant. De mænd der var repræsenteret til mødet udgjorde en vigtig gruppe. Gruppen af mænd er særligt vigtige at få med, da det lader til at mændene i gården udviser en vis autoritet i forhold til de unge der tidligere er kendt for at lave ballade.

Det er vores ansvar at reflektere over de konsekvenser, der foreligger i forbindelsen med interviewundersøgelsens deltagere, men også konsekvenserne for den gruppe, deltagerne repræsentere ved deres udtalelser og udsagn. Vi var bevidste om kendetegnene ved den kvalitative metode, som er åbenhed og intimitet, da deltagerne kunne fortælle noget de senere fortrød at de havde sagt, samt tillidsbåndet mellem os og de interviewede (Kvale, S., Brinkmann, S. 2008). Vi valgte at lade Christian og Jakob notere hele mødet og at de personer i gruppen, der stod for at præsentere emnet, gjorde det på en forståelig og åben måde. Efter 26

præsentationen om akvaponik, blev beboerne delt op i mindre grupper og de i vores gruppe der ikke noterede, gik ud i grupperne og snakkede med beboerne.

Sådan så vores møde ud: 18:00 Præsentation af initiativgruppens, herunder både Biosfære 58 og RUC-gruppens arbejde og motivation Urbane landbrug 18:15 Oplæg til diskussion om bekymringer, drømme og forslag til virkeliggørelse i fælleshaven 18:25 Opsummering af diskussion 18:40 Oplæg om planlagt aktivitet; Akvaponi workshop - kort præsentation af akvaponik og delopgaver op til workshoppen, herunder; -Fisketur til chokoladesøen, for at skaffe karper til vores akvarier, -Fælleskøkken - Byggehold, hvem vil være med til at bygge og planlægge de akvaponiske bede. 19:00 fri diskussion

Bearbejde materiale / transskribering Vi var bevidste om kendetegnene ved den kvalitative metode, som er åbenhed og intimitet, fordi deltagerne kan fortælle noget de senere fortryder at de har sagt, samt tillidsbåndet mellem interviewer og den interviewede (ibid). Derfor fravalgte vi at optage interviewsne på bånd eller video og valgte derimod at snakke med aktørerne uden nogen form for optagelse, udover en notatblok. Det valgte vi at gøre, fordi vi gerne ville holde interviewet intimt og åbent, og ikke ville lade deltagerene føle, at det var et formelt

og stringent interview. Vi ville gerne føres ind i deltagerens livsverden og derfor havde vi brug for at skabe den helt rigtige stemning. Fordi vi fravalgte bånd og video, betyder det at vi ikke har nogen direkte transskribering fra mødet. Den data vi har, er et narrativ fra mødet, og et notat om, hvad der blev sagt i grupperne, dette er omskrevet og beskrevet i empiri afsnittet.

Analyse af beboermødet. Steinar Kvale karakteriserer analysen, som at adskille noget i elementer. Analysen er et udtryk for forskellen mellem den historie beboerne fortæller os, og den historie vi fortæller dem der skal læse vores rapport. (Kvale, 1997)

Til vores analyse arbejder vi ud fra 5 trin der hedder 1. Skabe overblik over det indsamlet empiri 2. Fremhæve begivenheder i empirien 3. Se på hvilke temaer der dominerer i empirien 4. Stille spørgsmål til de temaer ud fra problemformuleringen 5. Formulere analysens vigtigste temaer, set fra vores synspunkt af.

Verifikation Vores kvalitetskriterier for interviewene var, at beboerne kom med egne idéer og tog ansvar ved at melde sig på de aktiviteter, der er planlagt til workshoppen d.1 juni. Det var svært at for mange forskellige meninger på banen, da vi endte med at være 15-20 mennesker til mødet, og derfor var der også en tendens til at, der var nogle få der dominerede samtalen. Vi prøvede at lave en foranstaltning for dette, som gik ud på at dele alle ud i små mindre grupper og diskuterer indbyrdes, hvad deres tanker og idéer er med fælleshaven. Alle os studerende fra RUC var også tilstede. To af os, sikrede os, at interviewet / beboermødet foregik som planlagt.

Rapportering Vores projekt havde som mål, at undersøge hvordan vi gennem brugerinddragelse kunne skabe de bedste forudsætninger for at etablere en akvaponisk fælleshave. Vores undersøgelse var tænkt til andre studerende med interesse i urbane haver i en lokal forankring, men undersøgelsen henvender sig også til kommunale kræfter, der vil lave lignende initiativer. I vores formidling af projektet har vi bevidst valgt at skrive i et let forståeligt sprog, suppleret med tegninger og billeder af processerne undervejs. Det gør vi for at lette formidlingen til vores målgruppe. Der er vedlagt alle de narrativer vi har lavet, notat fra interviewet og de billeder vi har taget til workshopsne.

2.5 Anvendt Litteratur Til at opnå viden omkring feltet, har vi ladet os inspirere af andres erfaringer, igennem en række læst litteratur. 2.5.1 Empiri litteratur

Helhedsplanen “Videreførelse af Projekt brobygningen - En social og forebyggende instans i AAB afd 58 - Tagensvej”, 2010, Projekt Brobygningen Helhedsplanen er en rapport skrevet af projekt brobygningen. Rapporten præsenterer projekt brobygningen tidligere og fremadrettede arbejde og visioner for boligforeningen, AAB afd. 58. Vi har benyttet rapporten til at få et indblik i den kontekst vi arbejder i på Heimdalsgade.

“Globalt ansvar er lokal handel – handlingsplan for udvikling af urban agrikultur i København”, 2012, Andersen, C. m.fl. Rapporten tager udgangspunkt i en række cases omhandlende urban agrikultur i København, herunder en række fælleshaver på Amager. Der redegøres også for fordelene ved at dyrke akvaponisk. Rapporten ender ud i en handlingsplan for hvorledes

udviklingen af flere agrikultur tiltag kan foregå. En af konklussionerne fra rapporten er blandt andet at akvaponik er den dyrkningsmetode som producere flest fødevare i forhold til jordbrug. Vi tager i dette projekt udgangspunkt i disse erfaringer.

2.5.2 Teori litteratur Vi har ligeledes indsamlet viden omkring metode, teori og begreber, og anvendelsen af disse gennem læst materiale.

Kvalitative metoder og interview litteratur Til at forstå hvad kvalitative metoder, tog vi udgangspunkt i Svend Brinkmann og Lene Tanggaards bog Kvalitative metoder, en grundbog. Bogen forklarer hvordan man kan bruge de kvalitative undersøgelsesmetoder til at opnå viden fra et felt. Derfra valgte vi, at lave et interview. For at forstå hvad et Interview er, tog vi udgangspunkt i Steiner Kvale og Svend Brinkmanns bog, Interview: Introduktion til et håndværk, som beskriver ned i detaljer, hvilke overvejelser man skal tage sig og hvordan man kan bruge interview, til at opnå lige præcis den viden vi har brug for. Til at forstå semistruktureret interview, har vi taget udgangspunkt i Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaards bog, Professionsbachelor - uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis Til at analysere tog vi udgangspunkt i Steiner Kvales bog, InterView - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview., det har givet os et godt afsæt til at forstå det empiri vi har indsamlet under beboermødet, og gjort os godt forberedte til at diskutere de problemstillinger vi arbejdede med.

”Empowerment i storbyens rum – et socialvidenskabeligt perspektiv”, John Andersen m.fl. Bogen er en introduktion til empowerment begrebet. Igennem historie og oplevelser fra praksis præsentere forfatterne begrebets mange indhold.

Vi benyttede bogen til at opnå viden om empowerment begrebets historie, forskellige syn på begrebet og hvorledes begrebet kan benyttes i praksis.

”Handlingsorienteret socialforskning – om empowerment perspektivet”, John Andersen Artiklen er en overordnet introduktion til begrebets indhold. Forfatteren præsentere i artiklen forskellige praktiserers definitioner på empowerment og introducere forskellige magtstrukturer i relationer. Vi benyttede artiklen til at få et overblik over begrebets indhold og relevante processer inden for empowerment.

2.5.3 Sekundær litteratur Følgende litteratur benyttede vi til, at opnå viden om hvorledes emnet tidligere er blevet behandlet, under andres erfaringer, i deres arbejde med lignede projekter.

”Metoder til at inddragelse af brugere i service innovation”, Center for service studier ved Roskilde universitet April 2012. Under udformningen af handlingsstrategi har vi ladet os inspirere af en model for brugerinddragelse nedfældet i bogen Metoder til at inddragelse af brugere i service innovation. Da bogen hovedsageligt arbejder med virksomheder, og hvorledes disse kan inddrage deres kunder under innovation af deres virksomhed. Benyttede vi udelukkende opstillede model af inddragelse i forskellige faser af innovation.

3. TEORI OG UDBYBNING AF CENTRALE BEGRABER 3.1 Aktionsforskning Dette afsnits formål er at forstå det teoretiske afsæt for aktionsforskningen og sætte det i kontekst til de temaer vi beskæftiger os med, herunder udvikling af fællesskabet, planlægning og implementering af fælleshavehuset i boligforeningen på Heimdalsgade 58. Nedenfor beskrives aktionsforskningens epistemologiske grundlag, og hvorledes vi anvender denne traditions metoder i praksis. Dertil kommer argumenter for projektets forskningsvalg i den specifikke kontekst.

Aktionsforskningen opstod i humanistiske og samfundsvidenskabelige kredse efter 2. verdenskrig. Den tysk-amerikanske psykolog Kurt Lewin udviklede aktionsforskningens metoder, som en socialteknologi til løsningen af sociale konflikter(Lewin 1948). Lewin forstod konflikter ved effekterne af de problemer og uligheder, der skaber de store modsætninger i det amerikanske samfund. Først og fremmest relateret til de problemer med

klasse-

racemodsætninger,

der

var

dengang.

Han

formulerede

aktionsforskningens praksis, fordi han mente at de traditionelle praksisser der blev anvendt, ikke kunne løse nogle af de problemer. Lewins mål var, at lave ”action research” en handlingsforskning, hvor forskerne var i tæt kontakt med de aktører, der er i det undersøgte felt. Aktørerne kunne være socialarbejdere, lokale myndigheder og borgerne selv.

Lewins pointe var, at relevant viden først kunne opnås igennem sådan en involvering og lokalisering af forskningen. Aktionsforskningen repræsenterede en anderledes måde at finde viden, og mere end blot bare at fokusere på den praktiske del. Aktionsforskningen skulle være som en intervenerende feltforskning, gennem projekter og eksperimenter, der skulle udforske det sociale liv, handlingens betingelser, virkninger og derigennem skabe en indsigt i de normative processer, der kendetegner og styrer det sociale liv (Nielsen, K. 2010)

Lewin kritiserede samtidens samfundsforskning for at bidrage med autoritær viden og derigennem en autoritær kultur, som voksede frem i og omkring 2. verdenskrig. Hvilken ikke kun skete i de fascistiske og staliniske samfundsmodeller, men også i de vestlige og demokratiske samfund. Efter Lewin, løftede socioteknikken arven ved at videreføre idéen i deres praksisser. Aktionsforskningen udviklede sig som en arbejdsorganisationsforskning baseret på participatoriske udviklingsforsøg (Nielsen, K, 2010). Denne tilgang er mere forankret i traditionelle undersøgelsesmetoder, hvor forskeren kan stille ”sociale diagnoser”, hvor de praktiske implikationer af disse diagnoser er, at metoden ikke kan finde den underliggende årsag, som Kurt Lewins bud med aktionsforskningen, kunne finde. Lewins

pointe

med

aktionsforskningen

var,

viden

med

relevans

for

samfundsforandring, kun kunne udvikles i forbindelse med praktiske eksperimenter og projekter, som udfordrer til deltagelse og ansvarliggørelse (Nielsen, K, 2010). Med andre ord, ville Lewin gerne distancere sig fra de traditionelle samfundsvidenskabelige metoder, hvor medarbejder- og borgerinddragelse ikke kunne fungere, og hvor forskningen var styret af en ekspertbaseret planlægning, der bar præg af en autoritær kultur.

Aktionsforskning adskiller sig fra andre tilgange idet forskeren er en handlende aktør i den kontekst der søges afdækket i modsætning til de fleste andre observerende forsknings discipliner. Den er derfor præget af de forandringer og bevægelser der sker i forskningsfeltet og udvikler sig undervejs i forskningen da studierne er præget af, hvilket felt man har valgt at undersøge. De forskellige fakulteters måde at bedrive videnskab på, er vidt forskellige. Derfor har hvert fakultet også deres egen traditionelle epistemologihistorie, og er præget deraf. Derfor er aktionsforskningen drevet af modsætninger og forskellige forståelser i forskerselskabet. Det er disse modsætninger og forskelligheder i den epistemologiske forståelse af videnskab, der tilsammen danner et fællesskab for rammen for aktionsforskningen.

Aktionsforskningen er en forskningsmetode der vil forandre det felt hvor der arbejdes. Tanken bygger på en idé om, at forskeren deltager i processen på lige fod med de aktører der forskes om - og med.

Hvis det ovenstående skal koges ned til fem punkter, så er aktionsforskning: · En praksis der imødekommer folks ønske om at ændre det sted hvor de er, både på et organisatorisk- og samfundsmæssigt niveau · Vil handle med folk i kollaborative relationer, hvor der kan bygges nye fællesskaber, hvori dialog og udvikling kan vokse. · Bygger på mange forståelse af viden, både i den generelle empiriindsamling, men også den viden, der bliver produceret og delt i fællesskab med de aktører forskningen handler om. · Aktionsforskning er værdibaseret. Metoden er oplagt til at adressere problemstillinger, der udspringer fra individer, deres fællesskab og en bredere sammenhæng mellem disse. · Aktionsforskningen er en levende, opbyggende proces, hvor målet ikke på forhånd kan determineres, men udvikler og ændre sig undervejs

3.2 Fremtidsværksted ”Fremtidsværkstedet kan være et forum, hvor deltagerne i fællesskab bestræber sig på at udkaste ønskelige, mulige men også foreløbigt umulige fremtider og at undersøge mulighederne for at virkeliggøre disse udkast” (Jungk, R 1984)

Værkstedet er opbygget omkring tre faser: Kritik-fasen hvor problemer forsøges identificeret og den bestående virkelighed kritiseres. Utopi-fasen der består af visioner og en begyndelse til noget andet. ”I denne fase går det ud på at glemme virkelighedens strukturelle og begrænsende rammer, og

deltagerne kan selv bestemme, hvordan en anden virkelighed skal se ud” -(Tofteng, D 2012)

Og til sidst virkeliggørelses-fasen som danner begyndelsen til at overvinde afmagten og forandre. Fremtidsværkstedets utopiarbejde adskiller sig fra andre traditioners arbejde med visioner og innovationer ved at insistere på at forsøge at overskride de eksisterende strukturers dominans. For Jungk er utopiarbejdet et helt konkret modsvar til det senmoderne samfunds ekspertorienterede fremtidsbilleder, hvor almindelige mennesker inviteres til at fremkomme med deres tanker og visioner.

3.3 Empowerment I følgende afsnit vil vi redegøre for begrebet empowerment, på baggrund af læst materiale; bogen ”Empowerment i storbyens rum – et socialvidenskabeligt perspektiv” (2003), af John Andersen m.fl. og artiklen ”Handlingsorienteret socialforskning – om empowerment perspektivet” (2005), af John Andersen. Formålet med afsnittet er at belyse forskellige sider af empowerment begrebet, som vi benytter i handlingsplanen for adoption, under analyse af vores observationer og i diskussionen af hvorledes et akvaponisk anlæg bedst etableres i en boligforening.

”I et socialpolitisk perspektiv kan empowerment overordnet ses som en strategi til at hjælpe mennesker til at få reel indflydelse på deres nuværende liv og dets fortsatte kurs...

Empowerment

ideelt

set

baseret

på

inddragelse,

indflydelse

imødekommenhed... Dette kan foregå gennem tilegnelse af faglige og sociale kompetencer, ændret livspraksis, oparbejdelse af nye sociale netværk eller forskellige former for udadvendt, politisk handlen.” (Catharina J. Kristensen, i Andersen, m.fl, 2003:171)

Begrebet blev oprindeligt benyttet i sammenhæng med tredjeverdenslande. Det var især Freirés ”Pedagogoy of the Oppressed” (1974), der gjorde begrebet verdenskendt. Begrebet opstod som et modsvar på vestens undertrykkelse af tredjeverdenslande. 35

”Målet med empowermentprocessen er, at individet får indsigt i sammenhængen mellem egen livssituation og samfunds struktur, og herigennem myndiggøres” (Freirés, 1974, citeret i Andersen, J. et. al. 2003 s. 18).

Målet rummer altså både en subjektiv dimension,

som handler om at udvikle en bedre evne til at håndtere hverdagslivet, og en objektiv dimension, som handler om at opnå højere grad af kontrol over de samfundsskabte betingelser (Andersen, J. et. al. 2003).

I dag skelner man mellem empowerment på forskellige samfundsniveauer. Disse er inddelt i processer på mikro- og makroniveau. Ved mikro henvises til processer på det mindste niveau i samfundet, som fokusere på individer. Makro henviser til et større niveau, som handler om at lave tiltag eller ændringer på gennemgående strukturer i samfundet (Andersen, J. et. al. 2003).

Andersen m.fl. argumentere endvidere for, at succesfuld empowerment må foregå på begge niveauer, og derfra påvirker hinanden - såkaldte bottom-up- og top-down- tiltag. Fokus på niveauerne afhænger af ideologisk tilgang til empowerment.. John Andersen mfl. beskriver dette under overskriften ”Kamp om empowermentbegrebets indhold”, (Andersen, J. et. al. 2003)

her henvises til to forskellige tilgange til begrebet; En neoliberal

empowerment, som fokusere på individet og hvorledes dette kan forbedre sin egen livssituation, og en solidarisk transformative empowerment, som ligeledes fokusere på myndiggørelse og selvstyring, men at dette må foregå gennem kollektivhandling (Ibid).

Den solidarisk transformative empowerment beskæftiger sig både på mikro og makro niveau, hvor individet er på mikroplan og fællesskabet på makroplan. Tilgangen arbejder ud fra en forestilling om, at individets myndiggørelse er både et individuelt, men også et fælles ansvar. Rammerne for empowerment må nødvendigvis stilles til rådighed og efterfølgende formes af individerne. Altså både top-down og bottom-up tiltag (Ibid.). I dag har empowerment tilgangen slået igennem indenfor mange områder i socialpolitikken, dette indbefatter sundhedsfremme og innovationer i virksomheder, men 36

også især inden for kvarterløftstrategier. Disse bygger på at borgere selv definerer drømme, behov og udlæg til løsninger, inden for en overordnet ramme sat af nogle facilitatorer og projektansvarlige (ibid.).

Magtperspektiv i empowerment-orienteret socialt arbejde ”Empowerment er at fremme selvrealisering og indflydelse, gennem overdragelse af magt.” (Merriam-Webster 2013).

Mette Horsgaard argumenterer i Andersen, J. et. al. (2003), for at der i socialt arbejde ofte opstår en uheldig magtrelation mellem professionel og klient. Det er den professionelle der har magten i form af viden omkring forløbet, realisering og økonomi, og klienten der må indrette sig efter den professionelles position (Horsgaard i Andersen, J. et. al, 2003).

Mette Horsgaard beskriver denne magtrelation således; ”Den asymetrsike

magtrelation bevirker, at der i socialt arbejde er en grundlæggende modsætning i forhold til at yde hjælp” (ibid: 185). Med dette mener Horsgaard at der er en asymmetri mellem at ville støtte en socialt- udsat gruppe og samtidig stille krav, forvente disciplin og føre kontrol med disse mennesker (Andersen, J. et. al. 2003). Denne situation stiller ofte klienten i en passiv rolle, der kan medføre en klientiseret livsstil (ibid).

Empowerment er således et begreb der beskriver en måde at møde klienterne på, hvor denne magtrelation ophæves. Ved empowerment må ”magt” anses som værende ubegrænset. Dvs. at den ikke kun er forbeholdt en speciel gruppe, og gør op med en forståelse af, at hvis der er nogen der har meget magt, må der være nogen andre der har mindre (Andersen, J. 2005).

”Tilgangen er, at når en klient får større medbestemmelse og indflydelse, betyder det ikke en reduktion af den professionelle magt i det sociale arbejde” (Andersen, J. et. al. 2003 s. 186)

Et af formålet med empowerment er at ophæve den originale forståelse af magt, både hos klient og hos professionel. De modsatte roller opløses altså i ”nuet” via 37

gruppesamarbejde (Andersen, J. et. al. 2003). Intentionen er at den professionelle går fra en rolle som ekspert, til samarbejde med klient. Dette omfatter et syn på klient som ligeledes professionel. Dette sker blandt andet ved at holde op med at se på klientens svagheder og i stedet at fokusere på klientens styrker (Ibid). 3.4 Akvaponik Udtrykket Akvaponik er et sammensat ord, og stammer fra de to begreber, akvakultur og hydroponik.  Akvaponik er en måde at producere mad på. Det er en gammel teknik som beror på at bruge vand- og hydrokultur i en symbiose og på den måde udnytte de teknikker til at producere bæredygtigt mad. Akvaponik er langt fra en ny opfindelse, men faktisk en naturlig proces som findes i naturen f.eks. i og omkring vandløb. Hydroponik er et jordløst landbrug hvor planter dyrkes i en næringsberiget vand. (Den store danske; hydroponik)

Frederick Gericke, navngav teknologien Hydroponik (Fra Latin;

Hydro: Vand, Ponik: Arbejde med) Hydroponik spores tilbage fra Babylons hængende haver, der gjorde brug af samme teknik (RAVIV,M. & LIETH, J.H. 2008 S. 293). I dag er der udviklet flere forskellige hydroponiske modeller, der kan deles op i to: de hvor planterne står direkte i næringsvæsken og de hvor planterne står i et jordløst medie fx leca nødder, rockwool eller kokosfilt hvor næringsvæsken tilføres (Wiegers, 2011). Akvakultur er dyrkning af vandlevende organismer, herunder fisk, vandplanter og skaldyr. Akvakultur findes i stor skala i industrien da denne kan afhjælpe den overfiskning der finder sted i naturlige populationer (FAO, 2013). Fiskeopdræt er først beskrevet og menes at være begyndt i Kina for ca. 4000 år siden. (Den store danske; akvakultur)

I akvaponik bruges affaldsstofferne fra en akvakultur som næringsvæsken i det hydroponiske system. I akvaponiske systemer er der derfor ikke, som i hydroponiske systemer, brug for kunstgødning da produktionen af næring forgår lokalt i systemet. Affaldsstofferne fra akvakulturen går herved heller ikke til spilde, eller udledes, da de optages af plantemassen.

I et akvaponiske system er der mange faktorer og forhold at afveje, sammenlignet med en akvakultur eller et hydroponisk system. I de efterfølgende afsnit vil de forskellige led og processer gennemgås samt de tekniske alternativer inden for opsætning og afviklingen af de forskellige processer.

En af de fordelagtige elementer ved et akvaponisk system, er hvorledes der spares på vandforbruget ved at genbruge og lade vandet cirkulerer i det lukkede systemet. Det nærings berigede vand fra fisketanken sættes efter omdannelsen af ammonium til nitrat i kontakt med plante rødderne så vandet renses til fiskene igen (Weigers, 2011). Filtrering I et akvaponisk system efterstræber man at behandle output fra akvakulturen (både frit flydende næring og faste sedimenter) på en sådan måde, at man har adgang til så

meget af det fiskebaserede næring går til plantevækst, som muligt. Dette kan gøres på følgende to måder (Lennard, 2012);

1.Mekanisk filtrering -

At anvende mekaniske filtre, til at filtrere fiskenes vand for flydende og faste ekskrementer. Den filtrerede masse tages ud af cirkulationen og mineraliseres i en separat beholder. Det filtrerede og mineraliserede vand føres videre i plantebedene.

2.Bio-filtrering -

At bruge plantebedets substrat som filter for sedimenter, hvori bakterieflora omsætter næringsstrømmen til den ønskede gødningssammensætning for planterne.

Recirkulering og filtrering i akvakultur Traditionelt har opdræt af fisk foregået i stillestående vand, kaldet passivt dambrug (Lennard, 2012).

Passivt dambrug kræver en myriade af mikroorganismer og er et

veletableret økosystem, for at opretholde et sundt klima for fiskene. Denne metode har kun en ringe kapacitet for fisk, med en bestandtætheds-grænse på under 5 kg fisk/1000 L

vand.

Senere

passivt

dambrug

blevet

erstattet

gennemløbs-

recirkuleringssystemer, da disse er langt mere produktive. Gennemløbssystemet tages i brug for at kunne holde flere fisk på mindre plads (Lennard; 2012). Gennemløbssystemets force er at sedimenter hurtigt forlader opdrætsområdet, hvilket øger fiskenes trivsel og vækst (Ibid.), dog kan denne slags dambrug have utilsigtede konsekvenser for dets omgivelser, som eksempelvis ophobning af phosphor i de omgivende økosystemer (Hvirgel Hansen, et al., 2008).

Derfor er recirkuleringssystemet, fra et miljømæssigt

perspektiv, en bedre løsning. Akvaponik er baseret på recirkulering. Recirkuleringssystemet er ligesom innovationen af gennemløbssystemer, motiveret af at optimere bestandstætheden i produktionsarealet, samtidig er det udviklet som et 40

vandbesparende alternativ hertil (Lennard, 2012). Et recirkuleret system, kræver en konstant filtrering og vandbehandling, og de anvendte teknologier til dette er udelukkende adapteret fra kloakeringsindustrien (Ibid.). Krav for recirkuleret akvakultur; 1. Frasortering af sedimenter fra fisketanke 2. Biologisk filtrering (omdannelse af, det for fiskene potentielt giftige ammonium, til det ikke giftige nitrat) Disse krav gør sig gældende da der er to risici ved ophobning af sedimenter i ens akvakultur. Hvis faste sedimenter efterlades i fisketanken, kan bakterievækst blive et problem for fiskebestanden, og i sidste ende hele det akvaponiske system. Hvis der er aerobiske bakterier i akvariet, vil fisk og bakterier konkurrere om den tilstedeværende ilt, hvilket vil udfordre fiskenes trivsel og vækst(Lennard, 2012, Neonfisken, 2013). Der er også en risiko for opblomstring af anaerobisk bakterieflora, som kan udløse, for fiskene, giftige stoffer og kan også hæve systemets PH-værdi (Ibid.).

Man kan også bruge sine plantebede som filtrering og mineraliseringsplatform, Dette kræver dog at forholdene mellem mængde af fiskeopdræt og gromedie passer til denne opsætning (Lennard, 2012). Ifølge det hollandske Mediamatics Aquaponics department, skal forholdet (i et akvaponisk anlæg, baseret på sedimentering og mineralisering, i plantebedene) være 1/1 mellem masse af akvarievand og plantemedie (Van Gelders, 22.3.2013).

Opstart af bakteriekultur

Praktiske erfaringer (Gary, 2009; Bernstein, 2010) viser at den krævede bakterieflora der skal til, for at have et velfungerende akvaponisk system, helst skal opstartes før systemet tages i brug. Bakteriefloraen opstartes i det substrat man senere vil bruge som rodzone. Hvis de ammoniumbaserede nitrosomona og de nitritbaserede nitrospira ikke er tilstedeværende og fisk og planter indsættes i systemet, kan det have negative risici

for

både fisk og planter; fiskenes lever og gæller lider overlast, deres vækst hæmmes og i værste tilfælde dør de (Backyard Aquaponics), planter mistrives uden den krævede nitrat til plantevækst. Der er en række forskellige metoder der kan anvendes til at starte et sundt kvælstofkredsløb uden indsæt af fisk. De krævede komponenter er; En vandtank, en beholder med det medie der skal beriges med bakterieflora, rørledninger herimellem, samt en pumpe. Opsætningen kan være det kommende akvaponiske

system.

For at opstarte den ønskede bakterieflora tilsættes ammonium i det pulserende system. Dette kan gøres på forskellige måder, man kan anvende; • Fabrikeret ammonium, dette kan erhverves både i krystal og flydende form. • Human urin

• Fiskefoder Det giver god mening at vente med at indsætte fisk i systemet til kvælstofskredsløbet er velfungerende, da man ved at anvende en fiskeløs metode kan tilsætte større mængder af ammonium end det ville være godt for fiskenes trivsel. Denne øgede tilstedeværelse af ammonium, har sine fordele, da man på denne måde kan få en tilfredsstillende balance i systemet i løbet af 10 dage, hvor der ved indsæt af fisk kan gå fra 4 til 6 uger (Bernstein, 2010).

I løbet af denne tid foretages rutinemæssige vandprøver, hvor man tester for indholdet af ammonium, nitrit og nitrat. Når forholdene er tilpas kan systemet tages i brug og planterne kan indsættes. Her er det vigtigt at notere sig at planter ikke optager næring i deres spirestadie (Van Gelders, 2013) Der skal derfor indsættes planter i deres vegetative fase for optag af nitrat. Når først ens bakteriekultur er startet er det vigtigt at man ikke tømmer akvariet helt, da de ammonium omsættende bakterier vil dø af sult(Van Gelders, 2013). Bedtyper og cirkulation Der findes flere varianter af hydroponiske plantebede. Typerne varierer efter behov bestemt af; afgrødetype, typer af ønsket landvinding og smag. Man kan groft adskille bedtyper efter, om 1) rodzonen består af et solidt substrat/medie, som sten, filt eller fibre eller om 2) rødderne er placeret direkte i et vandigt miljø. Vi genfinder de samme typer bede i det akvaponiske landbrug. De akvaponiske modeller adskiller sig dog fra deres artsfæller, da de kræver et ekstra led af vandhåndtering; filtrering og sedimentering. Type 1) kan både være baseret på mekanisk og biologisk filtrering, mens type 2), for at være effektiv og vedvarende, kræver mekanisk filtrering og separat sedimentering. Her gennemgås et par typiske bedtyper, og deres tilhørende typer af vandcirkulation.

Type 1) Substratbaseret rodzone Denne model er en meget anvendt og

simpel

akvaponisk

model

(Backyard Aquaponics Magazine ,2012).

Her kan anvendes to typer af vandcirkulation; et kontinuert flow af vand der løber under overfladen af ens substrat, eller ’tidevands cirkulation’ (:ebb and flow)(Ibid.). Vakuumdræn

er,

basis

komponent i vertikale ’tidevands’systemer.

denne

opsætning

pulserende fungerer

vakuumdrænet,

som

systemets

’hjerte’,

den

hollandske

som

akvaponik designer Tyler Van der Gelders kalder det (Van Gelders, 22.3.2013).

Plantebedets

afløb

(siphon) er sat til det ønskede punkt for dræn og herved drænes bedet først for vand når der er opnået en vis vandstand. Ved det vakuum der skabes i den overliggende klokke tømmes bedet for vand, hvilket skaber et tidevandsmiljø i rodzonen. Ligeledes skabes der tidevand i ens fisketank, dette kan dog afhjælpes ved montering af en buffertank til det vand der kommer fra plantebedene, ved siden af fisketanken. Vandet fra buffer er tilsluttet fisketanken, som har et overløb, tilbage til fisketanken. Dette sikrer en stabil vandstand i fisketanken, mens tidevandstilstanden er holdt i bufferen (Bob, 24.03.2013)

2) Vandbaseret rodzone; Når man anvender vandbaserede rodzone teknologier er mekanisk filtrering nødvendig, der ikke er et medie, hvori nitrosomona og nitrospira kan florere (se Filtrering). •

Dybvands kultur (deep water culture; DWP)

Billedet illustrerer potentialet for rodforhold i et DWC-system

I DWP eller ’bubbleponics’ er hvor planternes rødder er placeret direkte i næringsberiget vand, som konstant iltes af en kraftig luftpumpe med tilhørende iltsten (Mahidol University, 2012; http://www.youtube.com/watch?v=SCYPcDSZOGg).

Bedet er oftest konstrueret af en

plastkasse. Planterne er placeret i små netpotter fyldt med et medie der opretholder plantens stængel, i kassens låg.

Flådesystemer er egnet til akvaponik, som set her på et billede fra galleriet på www.greenaquaponics.org

Rafts eller flådesystemer, er et andet DWC design. Teknikken anvendes i stor skala kommercielt gartneri til opdyrkning af salater (Diver, 2008).

•

Aeroponik

Aeroponisk opsætning med tågemiljø. Rødderne hænger frit i luften, og vand forstøves i rodzonen med faste intervaller (Indoor Harvest 2013)

Aeroponic er en vandbaseret rodzoneteknologi, hvor rødderne står i et miljø med en høj luftfugtighed (Burford, 2013). Her kan man enten have et ’regnvejrsmiljø’ (Mooney, 2010), hvor vandet fordeles med en si og regner gennem et vertikalt design ved hjælp af tyngdekraften, eller ’tågemiljø’, hvor næringsvæske forstøves ved hjælp af compressor (Burford, 2013).

•

Næringsfilm teknik (nutrient film technique, NFT)

NFT, er en konstruktion af afløbsrender, hvor planter er placeret netpotter i åbninger i røret. Vandet har et kontinuert flow gennem renden, som en tynd film i bunden af røret. Denne teknik er hyppigt anvendt i hydroponiske gartnerier, men er ikke så hyppigt i akvaponik (Backyard Aquaponics, 2012). Typen er bedst velegnet bladgrøntsager, da større planter kræver en større rodzone og har svært ved at holde sig oprejst i systemet.

Vedligeholdelse

Den vigtigste del af vedligeholdelse af et akvaponisk system er de rutinemæssige målinger. De vigtigste balanceforhold i er vedligeholdelse af PH-værdien i og vandets phosphat indhold (Van Gelders, 2013). Fiskefodringen spiller en central rolle, da det udover elektricitet er det eneste input i systemet. Netop derfor er det vigtigt at fodret indeholder de rudimentære grundstoffer som planterne kræver (Van Gelders 2013), en detalje som typisk overses i hobby akvaponik, som leder til misvækst, som for eksempel jernmangel til planter. Endvidere er det vigtigt at overveje kvaliteten af ens foder, da man i et akvaponisk system ønsker et stort stofoptag, til fiskevækst, og så få sedimenter, som discount foder afføder i store mængder, som muligt (Neonfisken, 2013). Rengøring i form af at skrubbe fisketankens vægge, er vigtig for at komme alger til livs, som hvis de for lov til at blomstre, vil konkurrere med ens grøntsager om de tilstedeværende næringsstoffer (Van Gelders, 2013). Alternativer til afskaffelse af alger, kan være behandling af vand med infrarøde stråler, eller indsæt af algespisende dyr, som eksempelvis rejer, muslinger, maller, eller lignende. Rengøring af pumper er også en krævet rutinemæssig vedligeholdelse i et akvaponisk system. Vanding er i det lange løb nødvendigt da vandet vil diffusere, fra fisketankens overflade, over tid. Denne vanding vil dog være minimal i forhold til vanding i traditionelt jordbaseret landbrug, hvor vandet hurtigt siver ud af bede. Der vil også være brug for aftapning og påfyldning af vand, i tilfælde af at vandkvaliteten når et forringes til et punkt hvor det bliver farligt for systemets fisk.

Akvaponiske balancer I et velfungerende system er PH-værdien på mellem 6.8 til 7. Systemets ideelle temperatur afhænger af hvilken typer af fisk og afgrøder der opdrættes. En typisk grund til ringe vækst i plantebede, er manglende forståelse for hvilke typer fisk og afgrøder der dyrkes i samme system (Svennbeck, 2013). Koldvandsfisk gør sig naturligvis bedst i

symbioser med planter der kræver en kold rodzone, og varmvandsfisk er bedst med planter hvis rodzone tåler en højere temperatur. I fisketanke med en kapacitet på over 500 L, er det muligt at producere spise fisk. Et system baseret på mediebaseret filtrering og sedimentering har en kapacitet på 500 g fisk(i spisestørrelse) /20-40 L vand (Van Gelders, 2013). Muligheder for akvaponik i lokalt brug eller åben forening Der er forskellige tilgange til brugen af akvaponik. Akvaponik kan anvendes lokalt eller som åben forening. I et lokalt brug som f.eks en boligforening vil anlægget være lukket og drevet af beboerne. Vedligeholdelse og drift vil beboerne selv varetage, hvis der er muligt, og vi vil derfor undersøge hvordan man vil kunne udforme et anlæg der er let anvendeligt for beboerne og om det er muligt at motivere beboerne til at drive anlægget selv uden behov for ansættelse af en ”vicevært” for anlægget. Det akvaponiske anlæg vil være en økonomisk besparelse for beboerne da anlægget er stort set selvkørende og ikke kræver mange inputs, og er en én gangs investering til anlægget og løbende udgifter til foder. Derudover er der belæg for at anlægget vil skabe sammenhængskraft i boligforeningen. Men det kræver at systemet holdes ved lige f.eks. ved at tage sig af driftsmæssige problemer. I et åbent system, vil brugen af akvaponik skabe andre og evt. flere muligheder. Samlingspunktet vil være for brugere der selv opsøger foreningen og altså allerede har en forståelse for anlægget. I en åben forening vil der være samme muligheder for selvforsyning. Derudover kan man muligvis anvende anlægget til formidling af akvaponik og undervisning af hydroponik og akvakultur for f.eks. folkeskoler. Man ville også kunne skabe et mere omfattende anlæg til merproduktion der kunne bruges til at sælge det kommercielt

4. EMPIRI Som ovenfor beskrevet vil vi forsøge at kaste lys over vores problemformulering gennem deltagende observationer og aktionsforsknings tilgang. Følgende afsnit er en sammenfattende redegørelse for det erfaringsgrundlag projektet har, hvorpå vi vil bygge vores analyse og diskussion.

Kapitlet er opdelt i to dele. Først præsenteres den kontekst som udgør projektets primære empiri. Herefter præsenteres udvalgte observationer fra vores logbog, i form af en række narrativer. Disse narrativer stammer fra vores feltarbejde i gården på Heimdalsgade. Narrativers formål er at give et levende indtryk af den oplevede situation og vil senere blive analyseret ift. til de opstillede succeskriterier for adoption. 4.1 Introduktion til casen - Den lokale kontekst Boligforeningen AAB afdeling 58 ligger i København på ydre Nørrebro, afgrænset af Tagensvej og Heimdalsgade, tæt på Mjølnerparken. Afdelingen er stor, og rummer 231 lejemål og ca. 660 beboere med en stor etnisk diversitet.

Afdelingen er præget af hærværk og utryghed. Dette skyldes dels at den er placeret tæt på andre boligsociale områder, men også at den med sin omfattende størrelse og mange unge, er særligt udsat (Projekt Brobygning, 2010). Problemerne i foreningen er komplekse i kraft af den forskelligartede beboersammensætning. Siden 2008 har der været afsat ressourcer fra Landsbyggefonden4 til en boligsocial indsats i afdelingen (Ibid.).

Sammenfattet er denne boligsociale indsats mål: ·

At der skabes større trivsel og netværksdannelse i afdelingen. 4

Begrebsafklaring kapitel 9

at der skabes aktiviteter, interesse og netværk på tværs mellem beboerne

at beboernes interesse for kvarterets tilbud og udvikling øges

at beboerne tager større ansvar og ejerskab over afdelingens ve og vel. (Projekt brobygning, 2010, s. 4)

I årene efter 2008 er der etableret et samarbejde mellem det boligsociale arbejde i gården og de omkringliggende områder i Mjølnerparken og i Mimersgade kvarteret. Dette samarbejdes mål er at sikre en mere sammenhængende og varig indsats (ibid.). Midt i gården i afdeling 58 er der anlagt et kontor for driftslederen, de to ejendomsfunktionærer, afdelingsbestyrelsen og projektledelsen af det boligsociale arbejde, som har fået tilnavnet Projekt Brobygning. Her er den daglige drift samlet.

Gården har derudover gennemgået en lang række renoveringer, hvor beboerne er blevet inddraget i aspekter af foreningsarbejdet og beslutningsprocessen. Her kan bl.a. nævnes renoveringer i gården, der har været med til at øge trygheden, forbedret belysning, samt et nøglesystem, der bevirker at uvedkommende gæster ikke har en så let adgang som tidligere (Ibid.). Muligheder for aktiviteter i gården er derudover mest rettet mod børn og unge (boldbane, træningsanlæg og et lille grillanlæg).

Projekt Brobygning har gennem sin indsats i gården startet en lang række aktiviteter op som pige-radio, kvindegymnastik, fotoprojekt for drengene og sammenslutningen Vores børn Vores ansvar, som involverer forældrene aktivt i, at få gården til at være et rarere sted at være (Ibid.).

Der er momentum for at lave en vedvarende beboerstyret installation i gården ved udfasningen af Projekt brobygnings arbejde, der griber den fællesskabs ånd Projekt Brobygning længe har arbejdet i gården. (Logbog, 07.03.2013)

Tanken med dette projekt er at etableringen af den akvaponiske fælleshave skal ske i samarbejde med “Projekt Brobygning” og AAB afdeling 58. Koordinationen er vigtig idet 51

den akvaponiske fælleshave vil opsættes i afslutningsfasen af brobygningens arbejde i gården. Projektet griber det momentum, der er for fællesskabsprojekter i gården og fører Projekt Brobygnings ambitioner videre i et varigt projekt. 4.2 Observationer

Observationerne er baseret på uddrag fra vores logbog (se bilag 2, kapitel 11.) 7/3-13 Møde med AAB og brobygningen 10/3+19/4-13 Spirer workshops 11/5-13 Højbede workshop 12/5-13 Højbede workshop

07.03.2013 Møde med AAB og Brobygning

Vi begynder vores fortælling om forløbet med det indledende møde med Projekt brobygning og AAB. Tilstedeværende var ud over os fra RUC, Pernille Pade Glavind som bor i gården, Gina Zackarias og Uzma Ahmed Andresen som er ansatte i Projekt brobygning og driftslederen Martin, som er daglig driftsleder hos AAB.

Vi mødtes i gruppen forinden for at klargøre en PowerPoint fremvisning, som visuelt forklarer vores visioner, ønsker og mål for gården og beboerne. Som den sidste slide i vores PowerPoint oplæg, budgettet, så de herved kan se hvad vi havde brug for af økonomisk tilskud.

Til at starte med var både Uzma, Gina og Martin skeptiske over for vores idé – men efter fremvisningen af vores PowerPoint fik vores entusiasme og seriøsitet lige så langsomt vundet dem. De blev begejstrede og positive for vores idé.

Vi snakkede vidt og bredt om vores forskellige ønsker for gården og vi fortalte i den sammenhæng om vores idé om at forsøge at fange mændene i gårdens 52

opmærksomhed. Vi talte om at en inddragelse af mændene i gården kunne være med til at skabe respekt for projektet blandt de andre beboere, især de unge drenge. Vi ser en klar fordel i at mændene er de som først får følelsen af ejerskab for de kommende akvaponiske systemer. Det er vigtigt at der er nogle til at overtage når vi er færdige.

Gina og Uzma tilbød at fungere som supervisor og vejleder, hvilket vi tog imod med åbne arme hvorefter vi samtidig fik at vide at vi kunne regne med at få 50.000 kr. til at udleve vores idé om et drivhus med integreret akvaponisk system.

Ligesom Lale havde fortalt os tidligere, fortalte Gina og Uzma at vi skal være særligt opmærksomme på vores kommunikationsstrategi. De rådede os f.eks. at bruge et med enkelte og præcist sprog, med en fremhævelse af de vigtigste ord, såsom have, planter, vand og gården.

Efter mødet var vi tilfredse og gik derfra med en følelse af at vi har fået skabt tiltro til vores projekt.

10.03.2013 Forspiring i gården Søndag d. 10. marts var sneen endnu ikke forsvundet og det var fortsat frostvejr. I gården på Heimdalsgade 58 var der ”vinterfest” hvor omkring 75 børn og voksne var inviterede til halalslagtede pølser, underholdning - i form af sang og musik arrangeret af nogle af gårdens unge piger også kaldet ’Unikke stemmer’.

Vi havde vores første aktivitet i gården, en spiredag. Ved to borde med tilhørende bænke havde vi placeret os i det hjørne med mest mulig læ for den bidende vind.

Planen med forspiringen var at fange deres opmærksomhed, og få dem til at komme igen. Når frøene er færdige med at forspire i de enkeltes hjem, holdes der endnu en

workshop hvor det er meningen at beboerne skal komme ned i gården med deres frø, som nu er klar til at blive plantet ud i de højbede vi planlægger at bygge i gården.

Vi plantede spirer med dem der kom forbi. Med fade fyldt af vand gjorde vi frø og tørvebriketter (små tætte klumper af jord) klar til at disse kunne kombineres – således at det plantede frø kunne komme i et plastikkrus med husholdningsfilm over (på den måde fungerer plastiskkruset som et mini drivhus). Børn såvel som ældre fik mulighed for at sætte navn på og når frøet har spiret sig ud af plastikkruset er det klar til at komme ned i gården.

Vinterfest, spire workshop i garden. (se bilag 3)

Det hele føltes lidt hektisk, der var en del ting vi ikke var forberedte på og vi manglede derfor overblik. Det var frostgrader hvilket gjorde det svært at få folk til at sidde med fingrene i vand for at bløde tørvebriketterne op. Vi lærte at være bedre forberedte til de næste workshops så alle er med på hvordan tingene skal forløbe.

Det var fantastisk at Uzma og Gina havde fået samlet så mange mennesker til dagen og at folk trodsede det bidende kolde vejr. Det var en fornøjelse at opleve de nysgerrige børn bare kaste sig ud i det, spørge og fortælle deres forældre om de ting der foregik. Det krævede også at vi var opsøgende og viste at vi gerne ville have dem til at deltage. Enkelte mænd og kvinder kom selv hen og kiggede og fik plantet frø. Vi fik snakket med dem og fik en forståelse for hvordan deres liv i gården er, hvad de ønsker og har lyst til at hjælpe med. Vi viste at vi var seriøse med vores tanke omkring aktivitet i gården.

Vi opdagede dog også en sprogbarriere hvilket umuliggjorde længere samtaler om detaljerne i det akvaponiske system og vi gik derfra med en tvivl om hvorvidt det egentlig var lykkedes at forklare dem om vores mål med at få installeret i et gården. Det var intet problem at få dem til at forstå hvad vi ville have dem til med plastiskkruset og husholdningsfilm – det er langt lettere at forklare når de har noget i hænderne og vi kan vise ved at pege og fortælle.

11.04.2013 Højbede workshop Vi havde besluttet at bevise vores engagement over for gårdens beboere ved at arrangere en workshop med opsætning af tre højbede i boligforeningens gård. Solen skinnede og børnene kom løbende hen for at være med da vi skubbede trillebøren med værktøj frem til det sted hvor bedene skulle stå.

Stolperne skulle hugges til. For at holde højbedet på plads havde vi hentet nogle træpæle, der skulle bankes i jorden omkring bedet. En række af de store drenge ønskede at stolperne skulle afbarkes og gik derfor de i gang med af afbarke med økser og store knive. Inden længe kom et par mindre drenge ned i gården med køkkenknive og ville også være med. Vi forsøgte af flere omgange at fortælle dem, at de ikke var gamle nok til at stå med de store økser og knive alene. De havde de lidt svært ved at forstå.

(Højbedsworkshop. se bilag 3)

Det endte med at vi lavede en aftale

med

store drenge om at det kun var dem der måtte hugge

med

økserne

snitte

med

store knive, og at de havde ansvaret for at de mindre ikke kom for tæt på. Det var tydeligt at de tog denne opgave på sig, og de fik sagt til de mindre drenge at de ikke skulle bruge økserne og knivene. Det respekterede drengene, selvom de et par gange skulle mindes om det igen. På den måde fik de store drenge ansvaret for de mindres sikkerhed, og det fungerede rigtig godt. En af de større drenge fortalte at han til daglig arbejder som gartner i Vedbæk. Han var tydeligt stolt over at kunne instruere de andre i hvordan det var bedst at bruge øksen til at spidse pælene.

Højbedene skulle sættes op. Der blev talt lidt frem og tilbage om hvordan det var bedst at placere højbedene. Hassan som arbejder som håndværker til hverdag, begyndte straks at måle op med snorre og tommestok, herefter startede han på at lave huller til pælene. Senere på dagen dukkede endnu en mand op, og de to hjalp hinanden med at få hamret alle pælene i. Ligesom i eksemplet med økserne var det tydeligt at mærke en stolthed og glæde hos Hassan ved at kunne bruge sine evner og viden i projektet. På et tidspunkt da diskussionen om pælenes præcise placering var gået lidt i selvsving udbrød han “Det er ok, nu gør vi det. Det er jo ikke huse vi bygger” og pegede op på den nærmeste boligblok.

(Højbedsworkshop – se bilag 3)

Efter

havde

færdiggjort rammerne for højbedene, kom de over for at høre om vi kunne gå videre med projektet dagen efter. De ville gerne mødes

allerede fra

morgenstunden.

blev dog enige om at rykke det til middagstid, da flere således ville have mulighed for at deltage. Mændene kom endvidere med en række forslag til hvordan vi kunne gøre kasserne endnu mere stabile, med søm og hammer. Vi blev enige om at tage det op dagen efter.

Sidst på dagen kom en af dem ned med arabisk kaffe og vi havde en dejlig afslutning på dagens arbejde. Her dukkede en af deres venner op, og de to mænd fortalte om arbejdets fortsættelse dagen efter. Det ville han gerne være med til.

Lære fra sig og lytte til hinanden. En af de store drenge er med i projektet ”skolehaver” som ligger tæt på gården. Under workshoppen gik meget af hans tid derfor med at fortælle de andre drenge om facts omkring jordforhold og de dyr som lever i jorden, han forklarede også de andre drenge at han har ”grønne fingre”, hvilket hurtigt spredte sig. Sidst på dag en fortalte flere af drengene om deres ”grønne fingere”, og stolt om hvilke arbejdsopgaver de havde været med til.

12.05.2013 Højbede workshoppens anden dag.

Da vi kom ned i gården om formiddagen løb to børn os i møde. Den ene sagde begejstret ”jeg var så spændt, jeg kunne næsten ikke sove” og den anden stemte i ”også mig, jeg elsker bare at arbejde med jord”.

Denne dags opgave var primært at hente jord fra Østerbros genbrugsstation og skovle den fra traileren og ud til højbedene. Mens Cecilie og Mia henter jord fra Østerbros genbrugsstation var Laura, Jacob og Lasse tilbage ved de deltagende for at introducere til mini aquaponics. Størstedelen af de deltagende er børn, en enkelt far til to af børnene hjalp til med at skovle jord fra traileren. Børnene tog fint imod princippet og nyder at kunne hjælpe.

(Jorden skovles i bedene – se

bilag

Tålmodigheden

3.)

var

tæt ved at slippe op, da et af Københavns årlige

cykelløb

var

placeret midt i ruten fra Heimdalsgade til Østerbros genbrugsstation.

Det

medførte en frygtelig trafik og derfor en lang ventetid mellem hvert læs jord til højbedene.

De lange pauser gjorde børnene rastløse og kiggede man væk blot et kort øjeblik var fristelserne for at få fingrene i haveredskaberne og bruge dem til at slås med uimodståelig. Ydermere var de runde kuppeldrivhuse fra lørdagens workshop oplagt

som kæmpelegetøj. Nogle af børnene begyndte at bruge dem som kugler de på skift hoppede ind i og trille rundt med. Da vi opdagede hvad der var på færde, var der allerede store huller i plasten som omkransede de runde drivhuse. De reparerede selv hullerne efterfølgende.

De længere pauser gav tid til at tænke og betragte de tiltage vi havde gjort i løbet af weekenden. Faderen som havde hjulpet med at skovle jord fra traileren sad på en bænk, vi talte med ham om haveforeningen og om hvordan etableringen af de akvaponiske systemer kunne foregå, om Danmarks historie som landbrugsland, om stavnsbåndet og bøndernes oprør.

På den indhegnede ’street fodboldbane’ løb hans drenge rundt med en folk af gårdens andre børn og unge og spillede fodbold med en anden mand fra gården. Manden fortæller videre samtidig med at hans blik fanges af spillerne på banen, han fortæller at han føler at der er ved at ske ændringer i gården, siden vi er kommet. Han kommenterer kort at han aldrig har set en etnisk dansk mand spille med. ”Der er kommet mere fællesskab på tværs af baggrunde, specielt mellem børnene”.

23.05.2013 Beboermødet/ gruppe interview

Formålet med mødet var at skabe et forum hvor gårdens beboere kunne dele deres drømme, idéer og bekymringer ift. Fælleshaveprojektet.

Vi var godt tyve voksende med tilhørende børn. Vi havde stillet kaffe, the og lidt til ganen frem, børnene underholdte sig selv med legetøj i rummet ved siden af og andre spillede bold udenfor i det gode vejr.

(Beboermødet – Se bilag 3) Vi startede med at præsenterede formålet med mødet og introducerede lidt kort til akvaponik og vi indbød alle til at deltage under workshoppen d. 1 og 2 juni. Her efter lavede vi en kort gennemgang af forskellige måder at organisere fælleshaver.

Efterfølgende lagde vi op til en løs snak og idéudvikling om hvordan beboerne kunne tænke sig at køre fælleshaven. Vi inddelte folk i mindre grupper, hvor vi med udgangspunkt i de 3 papirer, lagde op til diskussion om drømme, bekymringer og forslag til virkeliggørelse af havedrømmene.

(Beboermødet – Se bilag 3) Efter godt 10 minutter var vi igen samlet omkring bordet. De enkelte grupper kom hver med deres ønsker, ideer og drømme. Der blev nævnt en masse fisk og fugle, ”det ville være dejligt hvis vores familier og børn kunne være med”.

Der blev foreslået heste. Et springvand med åkander. ”man får sådan forøget livskvalitet hvis man render rundt i sådan et lille paradis - man har vel lov at drømme”. Der var ønsker om at lave plads til blomster og dekorative planter i det akvaponiske system. Mange af de beboerne tænker visuelt og spørger ikke rigtig til hvilke planter og dyr der ville være oplagt at bruge i det akvaponiske system. ”så mange farver og grønt som muligt. Det lyder også fint med et opholdsrum.” De ønsker at haven bliver fyldt med farver og liv. Der blev foreslået at have krebs i akvariet. ”De smager rigtig godt”, ”så har jeg ikke mere at tilføje, udover at jeg tænker vi skal komme i gang”

Snakken gik og der blev derefter taget udgangspunkt i de akvaponiske systemer og tilhørende drivhus som vil fungere som et fælleshavehus. ”Drivhuset skal lukkes af!”,– der var meget bekymring om at have dyr, som bliver udsat for dyrplageri, eller kommer noget til, ”hvis ikke det er lukket af, kan vi ikke lave noget af det her!”. 61

Der var mange der havde bekymringer for om fiskene kan komme til skade. Der blev udtrykt bekymringer for hærværk udefra. Situationen med det smadrede akvarium fra den forrige uge diskuteredes. ”Det var nogle fra aldersrogade der kom ind og ødelagde det”, en anden indskød - ”det var pigerne der smed dem ud af gården”, de snakkede og diskuterede indbyrdes om situationen og hvordan det ville blive fremover med de nye tiltag og om hvordan de er nød til at stå sammen. De var stolte over børnenes hurtige reaktion med akvariet, ”Det har været flot den måde børnene har holdt øje med akvariet og taget ansvar da det gik i stykker på grund af hærværket”, ”Det er så fint hvordan børnene er engagerede i det. De har fået ejerskab”. Bekymringerne gik meget på hvor vi skulle få pengene fra, og hvordan det i fremtiden kan finansieres.

Der taltes meget om skal der være klare regler om havens gang og tiltag, medlemmer skal blive enige og eventuel skal der laves en haveforeningsbog hvor der til møder kan skrives regler for haven. Ift. Årsager til eventuelle konflikter nævne ”Medlemmernes forskellige interesser, det kan være en lille kartoffel der er uenighed om, derfor skal reglerne være meget klare”. ”Der skal være nogle gode forklaringer af reglerne. sproget skal være enkelt, ikke alt for integreret dansk, som vi kalder det… Folkeskoledansk!”

En anden bekymring var om der er højbede nok, ”vi er så mange beboere der rigtig gerne vil det her”. En anden gruppen foreslog hvordan man kunne være 3-4 familier som var ansvarlige for enkelte bede, eller systemer. Disse kunne indbyrdes bestemme hvilke afgrøder der skulle være og hvordan og hvornår man måtte høste af systemet. Efterfølgende blev der foreslået små ”farmshops”, så at eventuelle overskudsgrøntsager kunne sælges internt i gården og blandt haveforeningens medlemmer.

Afslutningsvist snakkede vi om 3. workshop som er d.1. og 2. juni. Dagens forløb blev præsenteret og arbejdsopgaverne uddelt. Vi aftalte at afslutte dagen med fællesspisning i gården. Beboerne melder sig på de forskellige arbejdsopgaver, 62

Der var flere som var interesserede i at tage på en fisketur for at hente fisk til akvarierne. Da mødet var slut kom en af beboerne hen, ”det er ret klogt det der system man kan lære noget om naturen” - ”Man vil også gerne have at børnene ved hvor mælken kommer fra at den ikke bare kommer fra supermarkedet”.

01.06.2013 Akvaponik workshop Lørdag d. 1. juni var vores store akvaponik dag. Vi havde inviteret beboerne ned i gården for at hjælpe med at få bygget to akvaponiske systemer med efterfølgende fællesspisning.

(Akvaponik workshoppen begynder - se bilag 3)

Dagen startede tidligt, og vi var mødtes halv ni for at få styr på de sidste ting, inden klokken blev tolv. Vi løb ind i mange uforudsete problemer inden vi rigtig kunne komme i gang med dagen. Vores konsulent Erik Svendsen fra Akvaponisk Selskab, meldte afbud, leca stenene, var ikke ankommet, derfor måtte vi kører afsted efter 1000 L, men opdagede først da vi kom tilbage, at det var de forkerte. Også nogle af PVC-rørene var vi nødt til at få ombyttet. Alt i alt, var der mange problemer lige fra starten af. Omkring kl.11.30 var vi samlet i gården for at stille de sidste ting op så de var klar til brug. Lauras telefon havde løbende fungeret som kontaktnummer til os for beboerne, og

omkring klokken 12 begyndte der at komme enkelte sms-beskeder ind fra nogle af beboerne om at de var forsinkede, men at de ville kommer senere. Da klokken blev 12 var der mødt enkelte mænd op, klar til at give en hånd med – Selvom de fremmødte ikke var så mange som vi havde forventet eller nærmere håbet på, besluttede vi så småt at gå i gang. Imens var der en af os der sørgede for at få sendt beskeder rundt til de beboerne vi havde fået navn og numre på fra haveforeningsmødet, hvor vi mindede dem om bygning af akvarier til fiskene fra fiskedagen og af bede til planter. Vi spurgte om deres hjælp til at bygge systemerne og mindede dem om fællesspisning hvortil madgruppen fra beboermødet d. 23. maj, ville sørge for salater og tilbehør til eget medbragt kød til grillen.

Trods manglende hænder til at hjælpe med at få de akvaponiske systemer op at køre, hyggede vi os. Solen skinnede og de enkelte fremmødte mænd, omkring tre styks, var til stor hjælp. Ydermere løb flere af gårdens børn legende omkring, var nysgerrige og ville gerne hjælpe til. Pernille havde sørget for et kreativt hjørne for de utålmodige, nysgerrige børn, hvor vi lavede pynt til de akvaponiske systemer, i form af tre pinde der hvor der skulle hamres søm i og derefter sættes sammen, males og til sidst blev der bundet snor rundt om.

(Der laves pynt til systemerne – se bilag 3) 64

Det var en succes og børnene så ud til at nyde at være med til at bidrage til vores projekt.

Madholdet havde købt ind til forskellige salater og da klokken nærmede sig seks, havde deres madlavning allerede skabt en del opmærksomhed. Det varede ikke længe før alle borde og bænkene foran fælleshuset var fyldt med familier som hjalp hinanden med at få tændt op i de små grille. Blandt andet havde Abdallah, 47, medbragt sin kones hårtørrer og taget den med ned til grillen. ”Det fungerer rigtig godt, jeg kan opvarme kullene på den halve tid” – det så enormt sjovt ud og alle morede sig over Abdallahs opfindelse. Han var pave stolt og brugte gerne sit nye grillredskab til at hjælp de andres kul i gang – humøret var højt. Vi var omkring 50-60 mennesker samlet, pakistanere, marokkaner og danskere, både børn og voksne. Alle hyggede sig og alle hjalp efterfølgende til med at få ryddet op. Det sluttede med en stor tak og klapsalver fra alle beboerne, som var taknemmelige over vores initiativ.

(Desserten forberedes – Se bilag 3)

enkelt

mændene fra gården har ytret at han ikke synes det er nogen god

idé

med

akvaponiske systemer, og mener at

det

vil

spærre

noget af hans ”udsigt” fra hans terrasse. I løbet af dagen kiggede han alligevel nysgerrigt ud og studerede os nøje. Det endte endda med at han kom ud og snakkede med os, han fik medbestemmelse for

hvor de to akvaponiske systemer skulle stå. Han kom igen senere på dagen, da vi stod og forsøgte at save IBC tankene over via håndkræft, med hans ”metalsav” hvilket var en kæmpe hjælpe.

(Der bliver tændt op i grillen – se bilag 3)

5. ANALYSE OG DISKUSSION I dette afsnit analyserer vi på baggrund af de erfaringer vi har fået fra vores observationer. Formålet med analysen er, at vi ville gerne finde frem til, problemer i projektet, udfordringer, erfaringer, drømme og tanker fra beboerne. Vi har valgt at analysere på det første møde med AAB og brobygningsprojektetet, spire-workshoppen, højbedsworkshoppen, beboermødet og, akvaponik-workshoppen. Vi vil analysere vores observationer og erfaringer med afsæt i vores opstillede succeskriterier og faser fra handlingsplanen for adoption. Derefter vil vi diskutere disse ud fra vores problemformulering. Vores opdeling af analyse og diskussion vil se således ud ● Observation Analyse på baggrund af opstillede succeskriterier Diskussion af erfaringerne fra observationen De fire observationer vil blive analyseret og diskuteret efter denne form, efter hinanden. 5.1 Analyse af møde med AAB og Projekt Brobygning. Gennem dialog med beboerne før projektets reelle start, kom vi i kontakt med Pernille Pade Glavind (Se logbog “Optakten til AAB og brobygningsmødet”). Pernille var projektets firstmover5 inden for beboerkontakten. Hun tog fra starten af, projektet til sig og da hun tidligere havde haft kontakt med Martin, arrangerede hun et møde med brobygningen og AAB, hvor Pernille selv deltog. Succeskriterierne for mødet var at få brobygningen og AAB til at bakke op om projektet og tildele os midler til materialer. Mødet vil i det følgende afsnit analyseres og diskuteres på baggrund af disse succeskriterier.

Det at Pernille deltog ved mødet og at det var hende der tog kontakt til Martin medførte at vi fik vist vores interesse i at inddrage gårdens beboere, og at beboerne bakker op 5 Firstmovers

er forbilleder og/eller inspirationskilder, der med deres adfærd påvirker nogle, der igen påvirker andre, og dermed spreder tendenser og trends sig langsomt ud igennem befolkningen. (

om projektet. Dette imødegik en række af de bekymringer Martin, Gina og Uzma havde på forhånd. Disse bekymringer gik på hvordan tingenes tilstand vil være efter vores semesterprojekt aflevering. De havde brug for en forsikring om at der var nogen til at passe de akvaponiske systemer så de ikke falder hen. Efter vores præsentation af projektets formål, tidligere erfaringer og vores handlingsplan, tog de nogle af deres bekymringer til sig. Dette kom til udtryk ved at de begyndte at vise mere interesse for projektet, de spurgte ind til teknikken bag og kom med forslag til hvordan projektet kunne formes. Det var tydeligt at Gina og Uzma blev mere interesseret i idéen og tog projektet til sig, da de begyndte at dele ud af deres viden omkring de sociale konstruktioner i gården. De begyndte endvidere at vise tillid til os som gruppe, idet de videre kom med forslag til hvordan vi kunne gribe kommunikationsstrategien an og til sidst inviterede os til at fremlægge vores projekt under den kommende vinterfest, de havde arrangeret. Dette viste os, at de i tog idéen til sig og var interesserede i at hjælpe os, med at sætte os i forbindelse med gårdens beboere. Det var en oplagt mulighed for os at præsenterer vores projekt under vinterfesten, da dette ville foregå under trygge rammer for beboerne. Løbende udviste Martin også mere tillid til projektet. Dette blev især tydeligt da driftslederen endte med at bevillige os midler til at få dækket materiale omkostningerne. Det lykkedes os at få skabt en tillidsfuld relation og få parterne med på idéen, og støtte projektet ved at bevillige os midler til at komme videre med projektet.

Diskussion af mødet Det kan diskuteres hvorvidt det var en god løsning at gå igennem en allerede eksisterende instans i boligforeningen. Mødet var en stor hjælp for os, idet det gav os et stort forspring, herunder endnu flere kræfter i beboerne, opsøgende arbejde og fondsansøgninger. Det gjorde at vi blev sat direkte ind i konteksten og kunne benytte den tillid, som brobygningen har opbygget til beboerne, til at skabe tillid til os. Dog kan det diskuteres, om dette var en god løsning i henhold til vores problemformulering, som blandt andet handler om brugerinddragelse og adoption. 68

Hvis vi ikke havde fået den hjælp, var vi blevet nødt til at inddrage beboerne helt fra starten af. Dette ville have taget meget længere tid, men kunne have resulteret i et projekt, som var fuldstændig i overensstemmelse med fremtidsværkstedet. Det ville betyde at vi selv var nødt til at opbygge tillid helt fra bunden af, men ville derigennem have medført mere inddragelse af beboerne allerede i idé udviklingen og de tidlige faser. Dette ville formentlig have gjort adoptionen nemmere på lang sigt. Dette ville dog have krævet tid. I en tidsmæssig betragtning, kan det konkluderes at det var en god løsning at benyttet brobygningen som mellemled til at bygge bro mellem os og beboerne. 5.2 Analyse af forspire workshop Ideen med forspire workshoppen var at fange beboernes opmærksomhed – både børn og voksende. Børnene benytter gården oftest, de er ofte dem, der i en familie, forstår bedst dansk og fungerer derfor ofte som et vigtigt kommunikationsled i størstedelen af familierne. Ved først at skabe opmærksomhed omkring børnene blev informationer om hændelser i gården automatisk videregivet. Forældrenes nysgerrighed lokkede dem ned i gården, hvor de selv kunne se og føle hvad der foregik. Respekten for de ting, der bliver bygget nede i gården, går også igen hos de unge drenge. Da deres familier har været med til at bygge og udforme ting i haven, gør det at de kommer til at udvise en højere ansvarlighed over de materielle ting.

Vi ønsker at vise beboerne i gården at vi er her med en idé hvortil vi ønskedes deres hjælp for at kunne realisere denne idé. Vi havde opstillet nogle succeskriterier for dagene som lød på at skabe opmærksomhed og uddele information.Vi håbede at beboerne ville blive nysgerrige og opsøge vores spiring af de nye frø. Nye frø sættes til forspiring - Idé skabelse Første spiredag fandt sted til den årlige vinterfest i gården. Her var mange fremmødte børn såvel som voksne. Der opstod hurtig kaos omkring bordene, pga. at børnene løb rundt i lokalet. Det gjorde at alle hurtig mistede overblikket og det var svært at få sagt og 69

ikke mindst introduceret ideen med frøet, ordentligt. Vi havde et ønske om at den simple fremgangsmåde og konstruktion af frø og drivhus ville fange de voksnes opmærksomhed mere end det gjorde. Vores bekymringer gik derfor på hvorvidt vi havde fejlet med den ”børnevenlige” metode at dyrke grøntsager på, og om de voksne havde fået opfattelsen af at vi var der for at lave aktiviteter med børnene. Vinterfestens mange deltagende var dog medvirkende til anden spire workshop mange fremmødte. Det viste sig at vi fik skabt lidt af den opmærksomhed vi søgte. Under spire workshoppen til vinterfesten, var det svært få dem til at tage ansvar, alting var nyt og mange forstod ikke helt hvorfor vi var der. Under anden spire workshop lykkedes det at få de fremmødte børn til at fange ideen – da de først fangede hvordan frø, kop og madfilm hang sammen blev, der masseproduceret. De udviste respekt for workshoppen da vi under pauserne overdrog ansvaret til to af de større børn, som vi uddelte titlen ”plante cheferne”, og de hjalp nye tilkommende deltagere, med at forespire.

Børnene fra gården er de som vil gå under betegnelsen firstmovers. Børnene var de nysgerrige, som ikke var bange for at spørge og hjalp til med at få lavet en masse mini drivhuse til de nye frø, i alt 150 frø blev forspiret. En af beboerne fortalte os efterfølgende, hvordan disse spire workshops havde fået en samling på børnene. Børn som ikke plejede at være sammen, har nu fået en fælles interesse. Ideen om en fælleshave begyndte at spire i deltagernes hjem. Ikke bare fysisk med det lille frø, men også i beboernes tanker.

Diskussionen af ovenstående spænder bredt. Til vinterfesten formåede vi at få præsenteret vores idé på en uformel måde. Vi placerede os i et hjørne og lod beboerne komme hen, hvis de fik lyst. Vi var selv nye og skulle også lære gården at kende, før vi følte os sikre nok til at tage kontakt til de voksne. Med børnene var det lettere, de kom selv hen og spurgte til de ting vi lavede. Forberedelserne til dagen kunne have været bedre. Vi kunne have været mere præsentable og forinden have gjort os nogle overvejelser, om workshoppens indhold 70

kunne have været mindre henvendt til børn – de små plastikkrus og frø var meget simpelt, måske for simpelt og for småt, men det er en balance og kunne også have været for avanceret således at de voksne ville have følt sig fremmedgjort. Begge spire workshops har givet os rigtig meget, men der er ingen tvivl om at vi kunne have planlagt dagene endnu bedre. Specielt under vinterfestens spireworkshop var vi alle en anelse forvirrede og derfor medførte en manglende kontakt til de voksne. Alligevel har det været kontinuerligt hvordan de små frø har fået lov at spire sig store hos beboerne, hvorefter de som planlagt blev plantet ud i højbedene. 5.3 Højbede workshop d. 11 maj 2013. Formålet med workshoppen var at vise beboerne at projektet er seriøst og drømme kan realiseres. Vi håbede på at mange voksne beboere ville møde op og hjælpe til med at bygge. De opstillede succeskriterier for dagene var at de fremmødte beboere ville påtage sig ansvarsområder i byggeprocessen og arbejde selvstændigt. I det følgende afsnit, bliver dagens begivenheder analyseres på baggrund af disse succeskriterier.

Spirerne sættes i jorden - Idéen realiseres Under workshoppen mødte fem voksne op, en række store drenge og en del mindre børn. Det var i visse situationer problematisk at holde styr på de mange fremmødte børn, da mange af arbejdsopgaverne involverede økser og store knive. Vi havde et ønske om børnene ville hente deres forældre, så de sammen kunne udfører arbejdsopgaverne, men flere af børnene fortalte at de voksne ikke havde tid. Dette gjorde os bekymrede for, om vores kommunikationsstrategi havde fejlet, og givet de voksne en opfattelse af at projektet var henvendt til børn. Begivenhederne med de fremmødte var dog en succes.

Under workshoppen lykkedes det i flere situationer, at få beboerne til at tage ansvar for byggeprocessen. Dels overgav vi opgaven om at få stolperne til højbedene klar, til de store drenge, de arbejde selvstændigt og de stoppede ikke før den sidste stolpe var afbarket og gjort i stand. Det at drenge videre besluttede af stolperne skulle afbarkes, 71

kan anses som et tegn på, at de følte ejerskab, da de undervejs i processen tog stilling til hvordan de ønskede at forme projektet. Ydermere overgav vi ansvaret for de mindre drenges sikkerhed til de større børn, hvilket de til fulde tog på sig. Dette var en ønskværdig situationen, i forhold til visionen om mere tryghed i gården. Det at en af de store drenge kunne benytte sine evner inden for gartneri og Osama sin viden fra et skolehave projektet fra den lokale folkeskole, og i begge tilfælde gav deres viden videre, var et tegn på at idéen blomstrede. Hassan, Jose og Ray kan i særdeleshed gå under betegnelsen firstmover. Jose og Ray hjalp til med at få dagen til at glide let. De tog ansvar for projektet på lige fod med os fra RUC, og var også med til planlægningen af dagen. De satte mindre arbejdsopgave i gang løbende og hjalp andre med at komme i gang med mindre opgaver. Her ses især at empowerment strategierne lykkedes. Fælleshave blev ikke blot realiseret denne dag, men blomstrede i den grad hos de beboere der deltog. Hassan vurderede hurtigt at, der var en simplere måde at måle bedene op på, end den vi havde planlagt, og tog derfor sagen i egen hånd og besluttede at opmålingen skulle foregå anderledes. Efter opmålingen af bedene, fortsatte Hassen med at få stolperne i jorden. Han arbejde selvstændigt hele dagen, og da Abdella senere på dagen mødte op, satte Hassan ham ind i arbejdet og de gjorde i fællesskab højbedene færdige. Her oplevede vi en situation hvor en af beboerne opnåede ejerskab og lod sit engagement smitte af, således at byggeholdet blev udvidet. Dokumentationen til AAB og brobygningen fra dagen blev varetaget af Ali, en af gårdens drenge, som på den måde også bidrog til at projektet kan fortsætte i fremtiden.

Selvom, der i dagene ikke mødte lige så mange voksne op, som vi kunne have ønsket, formåede de voksne og børn ,der var mødt op, at tage så meget ansvar for projektet, at idéen om fælleshaven hos flere af de fremmødte nåede at blomstre. Dagen blev meget inkluderende, da alle de fremmødte kunne gøre brug af deres evner, og lærer dem fra sig. Ved workshoppens afslutning var det tydeligt at alle var meget stolte over deres egen og den fælles indsats.

Håbet om at den opstillede have, ville få flere beboerne til at blive nysgerrige på projektet, viste sig at give pote under beboermødet.

Højbede workshoppen var god til at lave noget konkret i gården og vise beboerne at haven ikke var noget vi blot snakkede om. Højbede og grøntsager i jord var genkendelige og nemme at forstå, i forhold til akvaponik, og fungerede derfor godt som start workshop. Det lykkede os til workshoppen at få beboerne inddraget, ved at lægge meget af ansvaret over på de deltagende beboere. Vi havde sat rammerne, men beboerne fik frihed til at løse arbejdsopgaverne som de ønskede og på den måde selv være med til at forme projektet. Det lykkedes os at få beboerne til at deltage, gennem hjælp fra brobygningen, som havde videreformidlet kontakten for os. De satte os også i forbindelse med Ali, som vi fik til at filme for os på dagen. Ali medbragte automatisk en gruppe af sine venner, og deres tilstedeværelse bragte flere til - dog hovedsageligt børn. Taget deltagergruppen størrelse i betragtning, kan det diskuteres om vi kunne have imødekommet nogle af de spændinger, der opstod, da vi skulle holde styr på børnene og sikre at de ikke kom til skade med redskaberne. Man kunne med fordel her have tilrettelagt nogle arbejdsopgaver som var direkte henvendt til børnene. Generelt for hele opstarts begivenhederne, indtil gruppeinterviewet, er at det hovedsagelig var børn, der er mødt op. Derfor kan det diskuteres, hvordan vi kunne have ændret vores kommunikationsstrategi til, at den i højere grad henvendte sig til de voksne. Det er dog svært at sige om denne proces kunne have foregået anderledes, eller om det blot må tages til efterretning, at det tager tid at opbygge den tillid det kræver før at folk er interesserede i at være med i et projekt. På den måde var det måske slet ikke en så dårlig idé, at starte med at inddrage børnene så meget, selvom det ikke var planen til at starte med. Dog burde vi, som sagt tidligere, have været bedre forberedte til at håndtere denne målgruppe. Et andet formål med workshoppen, var også at præsentere akvaponik. Det gjorde vi ved at opsætte et akvarie med fisk, og en flamingoplade med grøntsager på. 73

Det har senere vist sig, at det var vigtigt at det system kom op, blandet andet under gruppeinterviewet, hvor vi kunne henvise til noget konkret som allerede var opstillet i gården. Dog må det siges at brugerinddragelsen glippede under opsætningen. Vi havde regnet med at vi kunne sætte systemet op og forklare løbende hvad systemet bestod af. Denne manglede planlægning og inddragelse, viste sig at medføre en del kaos omkring projektet. Børnene blev naturligvis nysgerrige, og havde svært ved at holde fingrene fra akvariet. Vi kunne med fordel her, have lavet opsætningen til et større arrangement under højbede workshoppen, med mindre arbejdsopgaver til børnene og et lille oplæg om teknikken og hvordan man skal behandle dyr.

Det var en god måde at møde beboerne på hjemmebane ved at starte haveprojektet op med noget konkret og genkendeligt. Selve workshoppen kunne have været bedre tilrettelagt til den fremmødte gruppe. Akvaponik delen var vigtigt at få planlagt før den store workshop, men vi skulle have for øje at få børnene inddraget i processen ved etableringen. 5.4 Gruppeinterview til beboermødet Formålet med gruppeinterviewet ved beboermødet var til dels, at vise beboerne hvad akvaponik er, men vi ville også gerne få indfanget flere voksne deltagere i projektet og få dem til at handle selv. Vi ville også gerne have beboernes drømme, tanker og idéer til projektet. De opstillede succeskriterier for interviewet var, at beboerne ytrede sig om bekymringer, drømme og forslag til realisering, og at beboerne påtog sig ansvarsområder og deltagelse i planlægningen af workshoppen d. 1 juni. Beboermødet vil i det følgende afsnit, analyseres på baggrund af disse kriterier og ud fra den føromtalte analysemodel for interview, i kapitel 2.

Temaer under beboermødet I det næste punkt, vil vi ridse op, hvilke temaer der dominerede samtalen til beboermødet. Drømme Generelt drømmer beboerne meget om, mere grønt i hele gården, og ikke kun inde for rammerne af et drivhus. De drømme beboerne har, er absolut mulige, men nogle af dem falder uden for, som f.eks. drømmen om at få heste ind i gården. Folk vil meget gerne have grøntsager de selv kan plukke. De drømmer også om, at folk samler sig om haven og sammen skaber et trygt sted at være. De nævnte også, at de så frem til,l at kunne vise deres børn hvad naturen handler om. Det viser os, at beboerne selv kan tænke på egne idéer og komme med forslag til hvordan hele projektet kan bevæge sig i den retning som de ønsker. Hvis vi kan få tydeliggjort, at de drømme der er realistiske at arbejde videre med, overfor beboerne, så kan det også betyde at de selv tager ansvar for de drømme de har, og selv arbejde videre med dem, selvom vi har afleveret projektet. Bekymringer om hærværk Beboerne havde mange bekymringer og så mange udfordringer, omkring det at vedligeholde en have. Folk var bange for, at udefrakommende ville ødelægge haven, og derfor ville de sikre sig, at der var nogle der tog ansvar for haven. De var særligt bekymret for at dyrene ville mistrives, men at det godt kunne lade sig gøre hvis, der var de rigtige faciliteter til dem. Det betyder meget for alle aktører, at få klarlagt hvilke udfordringer vi arbejder med, og hvilke bekymringer gårdens beboere har, mht. at opsætte et akvaponisk anlæg, samt et drivhus. Hvis vi ikke løser disse udfordringer, kan det i værste tilfælde betyde, at det ikke er muligt at imødekomme alle bekymringerne omkring sikkerheden af drivhusene og de akvaponiske systemer, og at vi ikke kan gennemføre projektet. Samværet i gården Beboerne udviste stor glæde over, at der var et initiativ om at lave en fælleshave. Beboerne udtrykker, at de glæder sig over, at der endelig kommer et samlingspunkt, som alle kan være med i. Fordi de selv er kommet med den idé om at få en have i 75

gården, til vinterfesten, bliver det en mindre udfordring for os, at sikre en større samhørighed og tryghed i gården. Påtager sig ansvar De voksne og især børnene, udviste til beboermødet, stort ansvarstagen og overskud til at være med til at planlægge og workshoppen d. 1. Juni. Beboerne skrev sig på arbejdes sedlen og ville meget gerne selv bestemme, hvorledes de forskellige opgaver skulle udføres. En gruppe kvinder påtog sig ansvaret for madlavningen og ville meget gerne selv bestemme hvilke retter der skulle laves. Ligeledes ville mændene også gerne selv ud og fiske efter fisk til haven. Det udmundede sig i, at de gerne ville have en lystfiskerklub, hvilket opfyldte en af vores vigtigste succeskriterier fra vores handlingsplan, der omhandler at folk selv tager initiativ. Ligeledes udviste Hassan (en beboer, som var særligt aktivt under workshoppen d. 11. maj) stort ejerskab over de bede han havde været med til at bygge. Han efterspurgte efter flere materialer, så han selv kunne bygge videre på bedene. Mht. til hærværk bekymringerne, så beboerne at problemet ville løse sig af sig selv, hvis beboerne sammen tog ansvar for de ting de selv havde bygget. Som en af beboerne ytrede sig om til mødet, hvis det ikke går, så går det nok alligevel, og de vil fortsætte, for ballademagerne skulle ikke bestemme hvordan deres gård ser ud ( se logbog, 23.05. 2013).

Det har en stor og vigtig betydning for projektet, at beboerne selv udviser ansvar og påtager sig opgaver. De succeskriterier vi har opstillet bliver på bedste vis opfyldt under dette beboermøde og under den næste workshop, hvor vi for alvor ser, hvordan beboerne selv tager ansvar og initiativ i projektet.

Hvordan har beboermødet været, set ud fra problemformulerings synspunkt I de valgte temaer er det relevant at spørge, hvorvidt erfaringerne fra beboermødet, har været med til at skabe de bedste forudsætninger for at etablere et akvaponisk system til gården. Det er fint at folk kan få lov til at drømme og gøre sig tanker om, hvordan deres gård kunne se ud. For at få etableret de bedste forudsætninger, skal beboerne inddrages lige 76

fra starten og så hurtigst muligt, få skabt et ejerskab over fælleshaven. Det at vi fik etableret et beboermøde og viste beboerne, at det rent faktisk er muligt at få en stor og betydelig fælleshave, fik dem til at indse, at de skal være en del af dette projekt, før at det kan realiseres. Beboerne har mange bekymringer i forhold til at få etableret et akvaponisk system, og at der ikke bliver udøvet hærværk på det. Men alligevel er beboerne overbeviste om, at hvis gården kan forblive lukket, så vil de være i stand til, at tage det nødvendige ansvar for at projektet for alvor kan realiseres.

Hvad er vigtigst for det videre arbejde med den akvaponiske fælleshave Ud fra vores og analysens synspunkt, skal disse udfordringer og bekymringer imødegås og løses, før projektet kan sætte et drivhus op, så det akvaponiske system kan fungere. De vigtigste ting, der har behov for at blive diskuteres yderligere, er hvordan den fremtidige drift kan sikre projektet, og derved skabe de bedste forudsætninger for beboerne, så de kan få en akvaponisk fælleshave med drivhus. En af de løsningsmuligheder vi har, er at uddele endnu mere ejerskab og ansvar for projektet, så vi i sidste ende, med god samvittighed, kan overdrage projektet til beboerne. Beboermødet var en stor succes, set fra vores perspektiv og vi fik skabt en vigtig forudsætning for at etablere et akvaponisk system. Beboermødet viste os, at beboerne var parate til at sige ja og tage det akvaponiske anlæg til sig. Der er lang vej endnu, før projektet endeligt kan give slip på beboerne, da det er et system der har behov for en vis overvågning. Derfor ville det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis vi endnu tidligere kunne have inkluderet beboerne, som vi gjorde på beboermødet. Men da det var en lang og svær proces at få etableret en kontakt og tillid til beboerne, har dette ikke været muligt, før den sidste workshop. Den kontakt og tillid kan bruges til at sikre projektet forsat overlevelse. De næste par måneder bliver essentielle for projektets og dets overlevelse, for vi har beboerne hvor vi gerne vil have dem, og det betyder, at nu har vi de bedste forudsætninger for at lave endnu flere brugerinddragende initiativer.

5.5 Analyse af akvaponik-workshoppen d. 1 juni 2013 Som beskrevet ovenfor i kapitel 4.2, var der få af de voksne beboere til stede ved workshoppens begyndelse klokken tolv. Vi var derfor nødt til at begynde på opsætningen af de to planlagte systemer selv. De voksne, som var kommet for at deltage var ikke beboere i gården, men var kommet fra andre steder i byen fordi de havde

særlig

interesse

akvaponisk

dyrkning.

Dette faktum rejser atter spørgsmålet om hvorvidt det er muligt at engagere folk uden forudgående kendskab eller interesse for teknologien. Som parallel til dette kan henvises til erfaringer med vedvarende energi hvor det ofte er folk med en særlig interesse i eksempelvis vindmøller eller solceller der driver den tidlige udvikling frem. (Jørgensen: 2007) Det var enklere og mere tilgængeligt for gårdens beboere at deltage i højbedsworkshopen. Især flere af børnene kunne være med, fordi opgaverne var mindre komplekse og blot krævede almindelige haveredskaber.

Disse ting betød at det hovedsageligt var os og de udefrakommende akvaponikentusiaster, der byggeder de akvaponiske anlæg. Gårdens beboere bidrog dog indirekte til denne fase, ved at de havde arrangeret en fisketur hvor de havde fanget fiskene der skal leve i akvarie-delen af systemet.

Et af vores succeskriterier i denne fase, er en aktiv deltagelse af gårdens beboere i opsætningen af de akvaponiske systemer. Dette kriterium har vist sig at være sværere at opfylde end først antaget. Vi kunne evt. have haft en mere pædagogisk tilgang og forberedt en række instruktioner og vejledninger der forklarede opsætningen samt de principper systemet bygger på. Det ville i bagklogskabens lys muligvis være nødvendigt at have nogle personer som udelukkende havde til opgave at sørge for inddragelse, vejledning og formidling ifm. opsætnings processen. Vi må under alle omstændigheder sande at det tager lang tid og kræver nøje planlægning at skabe grundlag for overdragelse af så kompliceret et system.

Vores ide om en afsluttende fællesspisning viste sig omvendt at være en kæmpe 78

succes. Det var tydeligt at se hvor stor positiv indflydelse vores projekt har haft.. Flere af beboerne var i løbet af dagen henne for at fortælle os hvordan vi havde bidraget til at skabe meget mere liv og fællesskab i gården. Hvis ikke vores dagsorden om at overbevise beboerne om fordelene og glæderne ved akvaponik er lykkedes endnu, så er vores mål om et stærkere fællesskab og sammenhold i gården i hvert fald et uimodsigeligt faktum.

5.6 Design rationale for opsætningen af højbede og raft systemet Projektets hovedfokus under den første workshop lå ikke på læren om akvaponik, men på at bygge højbede, da det var vigtigt at kommunikere have ideen tydeligt (Logbog, 07.03.2013)

Rationalet var at hvis, der med det samme var blevet opsat et teknisk

akvaponisk anlæg, som beboerne ikke havde nogle referencer til eller genkendelig karakter af havebrug, ville det hæmme nysgerrigheden og motivationen til at deltage grundet fremmedgørelse.

Udover de tre højbede blev, der også opsat et lille raft system.

Opsætningen bestod af: Et akvarium med fem tilapia fisk, ti dammuslinger og en vandpumpe. En flamingoplade fungerende som raft med planter med løsthængende rødder ned i vandet. Det simple system, fungerede som et demonstrationsanlæg, for nemt at kunne kommunikere, hvordan planter og fisk fungerer symbiotisk, uden for meget teknisk opsætning. Derudover lagde vi ved at opsætte systemet en ”føler” ud for om beboerne var interesserede i systemer som dette (Logbog, 11.05.2013). I et raft system er en mekaniske filtrering nødvendig for omdannelsen af fiskenes affaldsstoffer til næringsstoffer for planterne. Da systemet kun var opstillet for en kort 80

stund og kommunikationsværdien vægtede mere end en reel produktion, fungerede systemet i praksis, som et passivt dambrug. Fiskene tog ikke skade af ammonium koncentrationen fra deres affaldsstoffer, da der var rigeligt med vand i forhold til den lille fiskebestand. Selvom omdannelsen fiskens affaldsstoffer ikke var optimal, så det ud til, at planterne trivedes og voksede voldsomt i løbet af de 20 dage de stod i systemet. Udover at formidle hvordan fisk og planter nyder godt af hinanden fortaltes, der også om at salaterne, der blev dyrket var til alle beboere og at fiskene, (når de bliver store nok), var de til at spise. Dette resulterede i at en stor del at salaterne og planterne var blevet nippet til af børn og beboere. Hovedfokus til den første workshop lå dog ikke på opsætningen af det lille akvaponiske raftsystem, men på at bygge højbede, da det var vigtigt under kommunikationen af fælleshave ideen. (Logbog 07.03.201).

Designdiskussion for opsætningen af de to store systemer De to store systemer opsatte vi som vertikale systemer, da vi har erfaret omfattende praktisk viden om konstruktionen og teknikken bag disse hos Mediamatic i Holland (Logbog, 21-23.03.2013).

Den første plan var at anlægge et højere system (illusteret i

afsnittet ‘Tidevandssystemer’), vi valgte i stedet et andet design af systemet, som er et lavere vertikalt design, men som er tegnet af de designere. Designet blev tilvalgt på baggrund af et rationale om at, der ville være større brugertilgængelighed i dette, mere børnsikkerhed og desuden er designet egnet i målene til det drivhus, som er en del at visionen om fælleshavehuset. En anden grund til valget af det kendte og inspicerede system i Mediamatic, var at vi fandt det vigtigt at have en vis ekspertise og erfaring i opsætningen og konstruktionen, så vi herved kunne vise overskud ved opsætningen. Dog havde vi været for få til at organisere og tilrettelægge forløbet og arbejdsplanen for akvaponik workshoppen, derfor også for få i styregruppen der besad den fornødne viden (akvaponik workshop d. 01.06-2013). Dette skyldtes gruppen i denne del af forløbet var presset med andre arbejdsopgaver i projektrapporten og at det akvaponiske system i sit omfang, var langt mere teknisk end de tidligere anlagte højbede. Det var derfor svært at videregive et overblik af arbejdsplanen til den annoncerede workshops start.

Dog

bredte, der sig klarhed omkring opsætningen efter der blev omdelt plantegninger og billeder af systemets hollandske forbillede. Da arbejdet endelig gik igang, var der stor deltagelse, og folk kom til og påtog sig hurtigt delopgaver i processen. Der var dog en del undren over hvad de mange IBC-tanke skulle bruges til. Efter konstruktionens skellet var opsat og fiskene blev indsat blev det dog en nemmere opgave at forklare hvordan systemet skulle fungerer. Da vi endelig fik indsat substrat og planter og systemet kørte, blev det da for alvor nemt at formidle teknikken i systemet. Efter opsætningen har der været stor interesse for systemet, og det sted hvor det er placeret er blevet et fast samlingspunkt i gården. Installationen er den anordning der har skabt mest interesse i gården indtil videre. Især systemernes kapacitet, varierede liv og teknik der har vakt denne interesse og indlevelse i hvilke muligheder der potentielt kunne være for et fælleshaveprojekt i gården. Selv gårdens funktionærer, som ellers har været de sværeste at imponere, har overgivet sig til projektet. Det faktum at systemet er 82

komplekst og har mange tekniske delkomponenter og led har både sine forcer og svagheder. De tekniske principper og løsninger giver plads til indlevelse og muligheder for mange af de mænd vi har ønsket at samle, til at komme med bud på forbedringer og løsninger, for nogle er det dog et svært abstraktions niveau at arbejde på. Systemets kompleksitet og sammensætning giver også rig mulighed for at videreformidle om biologi , fysik, plante og fiskesundhed samt akvaponik for både børn og voksne. Dog har de mange delkomponenter og valget af et tidevandsystem (se s. ?? under vakuumdræn) sine svagheder, da der er mange muligheder for midlertidig defekt, som er svær at udbedre uden indgående teknisk viden. Valget af for eksempel et system med konstant flow, havde været nemmere at vedligeholde, da det er mere selvkørende.

6. OPSAMLING PÅ GENERALLE ERFARINGER En af de vigtigste erfaringer vi har gjort os, er at kontakten mellem os og beboerne blev forstærket langt hurtigere ved at gå igennem et allerede tillidsfuldt projekt, som Projekt Brobygning. Det kan være rigtig nyttigt for at komme ind på et område, som man umiddelbart ikke har kendskab til. For os, ville vi ikke have nået så langt, som hvis vi ikke havde et projekt at stå på skuldrende af. Vores spirer workshops var starten på en række brugerinddragende initiativer, og det var også starten på vores egentlige kontakt med beboerne. Det var dog ikke før højbede workshoppen, at vi for alvor havde brugerinddragende arbejdsopgaver, og viste beboerne at det ikke blot var noget vi snakkede om. Generelt virkede det som om, at workshop dagene virkede rigtig godt, for det gav projektet jordforbindelse og nærhed til beboerne. De kunne godt se, hvad grøntsager, jord og vand handler om. Denne forståelse af have kan vi sagtens bruge til bedre at forstå akvaponik. Derfor handler det om, hvordan vi præsenterer det fysiske akvaponik anlæg til beboerne. Der er delte meninger i gruppen, om hvorvidt det æstetiske snit som vores akvaponiske system har, eller mangle på samme, er med til at holde beboerne på afstand. En ting vi kan blive enige om, er at vi valgte denne løsning, da vi kendte allerede til andre der brugte lignede design, dog i en anden kontekst. 83

Vores kommunikation hvilede i starten på opslag og plakater i boligkomplekset. Vi opdagede dog hurtigt at opslag ikke skabte det ønskede engagement og at der var brug for ansigt til ansigt kommunikation dialog. Vores kommunikationsstrategi ændrede sig undervejs, og var i starten ikke tilstrækkelig. Vi satsede i starten på at få stablet et kontakt til de voksne, men det var i høj grad børnene vi fik aktiveret. Vi havde ikke regnet med at, der ville være så mange børn tilstede, men det har ikke været nogen dårlig ting for vores kommunikation mellem os, og de voksne vi vil have med. Især det at vi har været synlige i gårdmiljøet til daglig, og haft en kontant dialog og ”greb” i beboerne har udbredt vores projekt. Derudover har en af de veje vi har gået igennem for at få fat i de voksne været at som forening deltage til forsamlinger o.lign. Da fremmødet til disse møde, i almene boligbyggerier er betydeligt sammenlignet med andre boligområder (Engberg, 2009). At deltagelsen i gårdens beboerdemokrati har betydet meget for tilliden til os og vores seriøsitet, samt været en god kommunikationsvej. Til beboermødet om fælleshaveinitiativet, udførtes der et gruppeinterview af deltagerne. Vi fandt ud af, at beboerne har mange bekymringer mht. hærværk på systemet, men hvis dette kunne løses, s ville de gerne tage det nødvendige ansvar for projektet. Beboerne snakkede også om, at dette ansvar i sin egen kraft, kunne holde de folk, der udøver hærværk, væk fra gården. Vi diskuterede, hvordan vi kunne uddele mere ejerskab og få beboerne til at tage endnu mere ansvar for projektet. Der er lang vej endnu, til vi kan give slip på projektet, da det akvaponiske system har brug for en vis overvågning af bl.a. PH-værdier, fiske foder osv. Derfor bliver de næste par måneder essentielle for projektet og dets overlevelse, og derfor skal der endnu flere brugerinddragende initiativer til at give slip. Til den sidste workshop vi afholdte inden aflevering af semesterprojektet, var vores workshop om akvaponik. Vi havde håbet på flere deltagere fra beboerkredsen, desværre var det ikke alle er kom. Derimod fik vi stablet en yderst vellykket fællesmiddag på benene, som udelukkende var drevet af beboerne selv.

Det var en stor succes, og det blev tydeligt gjort af beboerne, at vi havde skabt noget unik imellem dem. Denne opbygning af tillid blandt beboerne er et utvetydigt faktum og denne tidlig skal bruges til et fortsat arbejde i gården. Samlet ses at kommunikationen er forløbet godt, da højbedene var sat op, begyndte beboerne selvstændigt at plante i dem og efter den første fisketur har beboerne selvstændigt arrangeret fisketure og fanget fisk til gården. Fordi disse aktiviteter som det første er sat til værks: at vi har en have sammen i gården og at der skal vi have fisk og grønt blev det nemt at overføre til den fremmede opsætning af det akvaponiske system, der var fisketank og der var plantebede. Med det samme har beboerne sat flere fisk i det akvaponiske system og tilbudt at begynde at plante i bedene, selvom de nok ikke til fulde forstår teknikken bag, driften af systemet og de mange elementer der skal afbalanceres i systemet. Det at der er opbygget tillid og en relation til os som facilitatorer af projektet er også en vigtig ingrediens for deres interesse for systemet. Derfor vurderes det, at en projektleder, der har været knyttet til projektet i opstartsfasen og etableringen må være tilknyttet systemet og driften, som motivator og for at overdrage den tekniske forståelse samt daglige drift forløber forsvarligt.

7. KONKLUSION Vi har gennem brugerinddragelse i boligforeningen AAB afdeling 58, prøvet at skabe de bedste forudsætninger for etableringen af en akvaponisk fælleshave. I den forbindelse har

gjort

række

erfaringer,

som

konkluderes

dette

kapitel.

Generaliserbarheden i forhold til lignende projekter, kan diskuteres. Kapitlet rundes af med et skema for de konklusioner vi finder generaliserbare og kan benyttes som inspiration i lignende projekter. Tillid Vi har gennem vores arbejde erfaret at tillid er nøgleordet, når det handler om at skabe engagement i projektet. Det har vi oplevet dels gennem samtaler med projekt brobygningen, men også under vores arrangementer for beboerne. Det er tydeligt at

plakater og skriftlige invitationer ikke har haft en effektiv indvirkning, men at det derimod er gennem direkte samtale med beboerne, at tilliden bygges op.

Når denne tillid skal opbygges er det en fordel at samarbejde med indflydelsesrige aktører i boligforeningen, som i vores tilfælde er brobygnings projektet. Vi har nået at skabe en grundlæggende tillid, og det har betydet, at vi i væsentlig grad, har haft nemmere ved at skabe gode forudsætninger for, at etablere en akvaponisk fælleshave.

Det er vigtigt at denne fase er med allerede fra starten og før projektets start, men at denne tillid også plejes under hele forløbet - ”Tillid er lig med kommunikation” (Uzma, Logbog 01.05.2013). En anden vigtig observation i vores projekt har været at, tilstedeværelsen og titlen som ligestillede[1]. har haft en god effekt. Det kan altså konkluderes at man med fordel i lignende arbejde, kan placere sig synligt i fællesskabet. Vi har altså oplevet at aktionsforskning, ikke blot er interessant som redskab til at deltage i andres fællesskaber, men også er interessant at beskæftige sig med i en kontekst som man allerede er i. Kommunikation Vi har haft svært ved at komme ud og nå de beboere vi ville have engageret fra starten af. Vores kommunikation bestod i første omgang af visuelle opslag i opgangene, men det viste sig, at den bedste form for kommunikation, gik igennem beboernes børn. Børnene er en aktiv del af gården, og igennem dem, bliver vores budskab og idé spredt til de aktører vi gerne ville nå. Derfor kan konkluderes at det er en fordel, at tage børn og andre aktører fra gården, med i en fremtidig kommunikationsstrategi.

Derudover har en god kommunikationsvej at gå, været at fælleshaveforeningen har deltaget til alle beboermøder o.lign. Da fremmødet til disse møde, i almene boligbyggerier er betydeligt sammenlignet med andre boligområder (Engberg, 2009). Deltagelsen i gårdens beboerdemokrati har betydet meget for tilliden til os og vores seriøsitet, samt været en god kommunikationsvej. 86

Planlægning Under vores arbejde er vi flere gange stødt på episoder, udfordringer og problemer, der kunne have været undgået, hvis vi have været bedre forberedte. Det drejer sig om at lægge arbejdsopgaverne klart ud og tilrettelægge arrangementerne således at de er henvendt til den målgruppe, der forventes at møde op. Det er ikke overraskende, at god planlægning medfører mindre kaos og frustration. Derfor er det vigtigt, at lignende projekter, laver en udførlig planlægning af arrangementerne, så aktørerne ved hvad de skal gå i gang med. Vi har erfaret, at beboerne arbejder mere effektivt, da vi havde klare definerede arbejdsopgaver, som var nemme at gå til. Derudover er en vigtig faktor også hvordan planlægningen spiller en vigtig rolle i forhold til design af de akvaponiske systemer. Den manglende ”generalprøve” af opsætning, har medført pludselige visuelle ændringer af de akvaponiske systemer, så som ekstra stabilitet af ”vingerne”, de oversavede kanter af IBC tankenes net, og metalbånd til at samle med har nemt at rive sig på.

Inddragelse Det er selvsagt vigtigt at få planlagt et ordentligt forløb hvis, der skal lave brugerinddragende tiltag. Vi har valgt at lave forskellige arrangementer for at inddrage beboerne. I gennem vores workshop har vi inviteret beboerne til selv at tage handling i egen hånd. F.eks. når Hassan selv vælger, at bygge tage på højbedene. Det er ikke noget vi har sagt at han skal, det er noget han selv har valgt. Det viste sig, at børnene kom til at spille en vis rolle. Børnene blev helt automatisk draget af vores arbejde, og været med hele vejen. De har fortalt deres familier om vores arbejde og inviteret forældrene med. Det at beboerne selv var med til at opsætte de implementerede ring, har virket godt og forstærket det ansvar, vi ønskede at videregive beboerne. Det kan konkluderes at det er vigtigt at inddrage alle de aktører som benytter gården, da dette har fungeret hærværkspræventivt og skabt et fællesskab, hvor der arbejdes sammen om at passe på tingene. Derudover kan det konkluderes at inddragelsen ikke 87

kun medføre arbejdseffektivitet og fællesskab, men også et engagement som smitter af på de beboere som ikke nås ud til i første omgang.

Følgende er et skema for hvad vi finder generaliserbart inden for vigtige fokusområder. Dette kan benyttes som inspiration til andre iværksættere, i et lignende forløb.

Fokusområde

Konkret

Indholdet

Succeskriterier

Tillid

Løbende dialog med aktørerne. Samarbejde med et etableret netværk, har gjort det nemmere for os at skabe en grundlæggende tillid.

Det er vigtigt at få opbygget en tillidsfuld relation til aktørerne. I kommunikationen opretholdes tilliden gensidigt. Aktørerne er hele tiden opdateret og ved hvad der foregår, og ”forskerne” kan hele tiden holde aktørernes holdninger til projektet for øje.

Hvis kommunikationen er lykkedes og tilliden er opbygget, vil det vise sig ved at beboerne møder op til arrangerede arrangementer.

Kommunikation

Fysisk tilstedeværelse blandt aktørerne. Direkte dialog. Benytte aktører som talerør til andre aktører. Deltage i beboerdemokratiet.

Plakater og flyers kan ikke stå alene. Vi har erfaret at fysisk tilstedeværelse og direkte dialog har været det mest effektive. Kommunikation mellem aktørerne har også vist sig at medføre øget interesse for projektet.

Aktørerne videre formidler projektet til andre. Beboerne møder op til arrangementerne. Beboerne føler sig inddraget ved at tage initiativ til arrangementer.

Planlægning

Arbejdsopgaver er fastsat på forhånd, med højde for målgruppe.

Alle er klar over arbejdsopgaver, herunder beboerne som nemt kan gennemskue arbejdsopgaverne og arbejde selvstændigt.

En workshop som forløber ”glat”. Beboerne arbejder selvstændigt.

Inddragelse

Inddrage beboerne i projektet helt fra start. Inddrage børnene under arrangementerne.

Det er vigtig at børnene føler et ejerskab for de etablerede ting, og ved hvordan de skal omgås, sådan at de også kan være med til at passe på tingene.

Beboerne føler ejerskab. Børnene viser ejerskab for projektet og er med til at passe på tingene.

8. PERSPEKTIVERING Vores arbejde i boligforening, har måske ikke reddet verden nu og her, men vores rapport er et godt bud på, hvilke initiativer, der skal iværksættes for at imødekomme nogle af de udfordringer, som vi uden tvivl kommer til at stå ansigt til ansigt med i fremtiden. Vi har nogle bud på, hvilke elementer, der er vigtige for et videre arbejde med fælleshaver i byerne, og de tanker, kan andre initiativrige kræfter bruge, når de vælger at implementere en mere bæredygtig løsning på en fødevareforsyning. Vi har ikke kunne nå at beskæftige os med, hvordan man kunne optimere andre elementer i fødevarer systemet. Heri ligger, der måske en større opgave med at se tilbage og evaluere hvilken udvikling vores samfund har gået igennem. Kan vi lære af de fejl, som samfundet begår, og hvordan kan vi hjælpe til, at vi kan få en mere bæredygtig fødevareforsyning.

I den forbindelse kunne det også være interessant at studere vores fødevaresystem som

socioteknisk

system,

undersøge

hvilke

konsekvenser

alternativ

fødevareforsygning har på vores samfund, som er så bundet op på import og eksport af fødevare. Det kunne være interessant at undersøge konsekvenserne af en overflødiggørelse af denne globale forretning.

I vores projekt valgte vi at bruge aktionsforskningen til at gå ind i det felt vi undersøgte. Hvis vi havde valgt en mere systematisk og traditionsbunden forskningsmetode, kunne vi muligvis havde fået en mere generaliserbar viden, som passer ind i flere kontekster, end bare boligforeningen AAB afdeling 58. En ny vigtig problemstilling, som vi ikke kunne nå at imødekomme, er hvordan det akvaponiske system, rent æstetisk kunne se ud, og hvordan det kan hjælpe med at skabe bedre forudsætninger for, at adoptere det akvaponiske anlæg. Vi valgte et forudbestemt design, og de overvejelser omkring dets udforming og hvordan det passer ind i vores kontekst, har været begrænset af det valg. 89

Pga. tidsperspektivet har vi som nævnt ikke haft mulighed for at observerer systemet i drift. På nuværende tidspunkt har beboerne ikke den viden der skal til for at passe systemet, men det kunne være interessant at undersøge hvorledes denne viden kan formidles, således at haven kunne blive udelukkende brugerdrevet.

Opsummerende kan man sige at vores projekt, kun er en dråbe i vanden inden for hvad man kunne undersøge af alternativ fødevareforsygning, men at disse overvejelser ligger op til en række af spændende projekter i fremtiden.

9. BEGREBSAFKLARING 9.1 Akvaponik Udtrykket Akvaponik er et sammensat ord, og stammer fra de to begreber, akvakultur og hydroponik.  Akvaponik er en måde at producere mad på. Det er en gammel teknik som beror på at bruge vand- og hydrokultur i en symbiose og på den måde udnytte de teknikker til at producere bæredygtigt mad. Akvaponik er langt fra en ny opfindelse, men faktisk en naturlig proces som findes i naturen. 9.2 Akvakultur At dyrke dyr og planter i vand. 9.3 Hydroponik Dyrkning af planter i nærings beriget vand. 9.4 Akvaponiske fælleshavehuse Dette er et begreb vi selv har opfundet og dækker over vores vision om et fødevarefælleskab, hvor fødevarene dyrkes ved akvaponik i et helårigt væksthus. 9.5 Bæredygtighed Bæredygtighed er et begreb som dækker over de tre parameter økonomi, miljø og mennesker, og hvorledes disse under påvirkning af hinanden sikre fremtidens ressourcer (WCED, 1984). 9.6 Boligsocial helhedsplan En boligsocial helhedsplan er en plan der gennem sociale initiativer og projekter skal styrke fællesskabet i et område og afhjælpe de sociale problemer. En helhedsplan kommer

stand

ved

at,

kommunen

Landsbyggefonden om midler (Dansk Flygtningehjælp, 2013).

boligorganisation

ansøger

9.7 Landsbyggefonden Landsbyggefonden er en selvvejende institution, der er stiftet af de almene boligselskaber. Landsbyggefonden er pålagt nogle bud fra regeringen og fordeler, udover deres egne midler, en pulje fra staten afsat til ekstra støtte til almene boligbyggerier (Dansk Flygtningehjælp, 2013).

10. LITTERATURLISTE 10.1 Bøger

Andersen, John, m.fl., ”Empowerment i storbyens rum – et socialvidenskabeligt perspektiv”, udgivet ved forlaget Hans Reitzels, København 2003 Bodil Nielsen, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard, Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. Forlaget UCC, 2012

Birker

Sten

Nielsen,

Kurt

Aagaard

Nielsen,

Kvalitative

metoder,

Aktionsforskningen, s.97-120,1 udgave, Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, 2010

Faureholm, J, Forældrekompetencer i udsatte familier. Empowerment i praksis, 1999, s. 52, Systime a/s Gitte

Duus,

Mia

Husted,

Karin

Kildedal,

Erik

Laursen,

Ditte

Tofteng,

Aktionsforskning: En grundbog, 2012, 1. udgave, samfundslitteratur,

Hans Kristensen, og Hans Skifter Andersen, m.fl.: Bolig og Velfærd: 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger, 2010, Vilhelm Jensen & Partnere

Jamieson, Dale, Sustainability and Beyond, i Ecological Economics, Vol 24 1998 s. 183-19 Jørgensen et al. (2007) Samsø VE-Ø 10 års energirapport. Samsø Energiakademi2

Kurt Lewin, Action research and minority problems, Journal of Social Issues, 2:34-36, 1946 Kurt Lewin, Resolving Social Conflicts. New York: Harper And Row, 1948

Niels Bjørn og Marie Bak Mortensen, Arkitektur der forandrer: Fra ghetto til velfungerende byområde, 2008, Gads Forlag

Peggy Holman , Tom Devane , Steven Cady The Change Handbook – the Definitive Resource on Today’s Best Methods for Engaging Whole Systems, 2007, BerrettKoehler Publishers

Edit by, Peter Reason and Hilary Bradbury, The SAGE Handbook of Action Research, Participative inquiry and practice, second edition, 20

Pia Halkier Bjerring, Anerkendende procesøvelser : veje til engagement og forankring, 2008, Dansk psykologisk forlag08.

Pooram Desai, One Planet communities: A real Life guide til substainble living, 2010, John Willey & Sons

Robert Jungk, håndbog i fremtidsværksteder, 1984, København: Politisk Revy

Steiner Kvale, Svend Brinkmann, Interview: Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels forlag, 2008

Steiner Kvale, InterView – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1997,

Svend

Brinkmann,

Lene

Tanggaard,

Kvalitative

metoder

udgave,

Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, 2010. København: Hans Reitzels forlag. Tofteng, D. Og husted, M. 2012: aktionsforskning in: S. Juul og K.B. Pedersen: samfundsvidenskabernes videnskabsteori – en indføring. København: Hanz Reitzels Forlag. 10.2 Internetsider

Aquaponics – Grønn vekst. Udgivet af Nordisk Atlantsamarbejde (NORA). Internetadresse:http://www.nora.fo/files/13/20121024112120176.pdf - Besøgt d. 25.04.2013 (Internet) Aquafarming, udgivet af PETA, internetadresse: http://www.peta.org/issues/animalsused-for-food/aquafarming.aspx sidst besøgt d. 06.06.2013

Aquaponicshowto.com http://www.aquaponicshowto.com/why-do-aquaponics/- sidst page/21/), 2013, sidst besøgt d. 06.06.2013

Aquaponics

How

To.

Udgivet

aquaponicshowto

Internetadresse:http://www.aquaponicshowto.com/why-doaquaponics/page/21/ - Besøgt d. 10.05.2013 (Internet)

Australia.

Aquaponics.NU, Udgivet af Erik Wulf-Steen Svendsen, Andreas Hagerman, Jacob Waltman. Internetadresse:http://aquaponics.nu/ - Besøgt d. 20.05.2013 (Internet)

Bernstien, Sylvia; http://theaquaponicsource.com/blog-2/starting-your-aquaponicssystem-using-fishless-cycling/ The Aquaponic Source, Film: Soil-less sky farming: rooftop hydroponics on NYC restaurant. Instruktion: http://www.youtube.com/user/kirstendirksen?feature=watch. Internetadresse: http://www.youtube.com/watch?v=W5tnHfikb64 - Besøgt d. 16.12.2012 (Film)

Blach, Oliver, Feeding nine billion people in 2050 - discussion best bits, The Guardian. Udgivet af Guardian Professional - a commercial division of Guardian News

and

Media.

Internetadresse:

http://www.guardian.co.uk/sustainable-

business/feeding-nine-billion-people-discussion-best-bits - Besøgt d. 01.05.2013 (Internet) Empowerment.

Udgivet

Leksikon.

Internetadresse:

http://www.leksikon.org/art.php?n=5018 - Besøgt d. 06.06.2013 (Internet)

FAO: FOOD AND AGRICULTURE ORGANIZATION OF THE UNITED NATIONS, http://www.unwater.org/statistics_sec.html#, 2012 - Besøgt d. 06.06.2013 Gary, Microponics; http://www.microponics.net.au/?p=197 , 06.27.2009 Merriam-Webster. Udgivet af An encyclopædia britannica company. Internetadresse: http://www.merriam-webster.com/dictionary/empowerment?show=0&t=1369052081

Besøgt d. 20.05.2013 (Internet)

Mooney, John: http://urbangardenmagazine.com/2010/08/growing-up-in-manhattan/ 2010 Backyard Aquaponics Magazine: http://www.backyardaquaponics.com/guide-toaquaponics/running-of-the-system/

Projekt

brobygning,

udgivet

afdeling

58,

Internetadresse:

http://www.aab.dk/~/media/Files/Beboer/Din%20afdeling/Boligsociale%20helhedsplaner /BilagP%202%20til%20Boligsociale%20helhedsplaner%20%20Viderefrsel%20af%20Pr ojekt%20Brobygning%20i%20afd%2058udlber%20okt%202013.ashx, redigeret d. 17 dec. 2010, sidst besøgt d. 06.06.2013

Rebecca Nelson og John Pade . Internetadresse: http://aquaponics.com/ - Besøgt d.

03.06.2013 (Internet) Schreibman, Martin : Foredrag ved Martin P. Schreibman, PhD of Biology at the City University of New York’s Brooklyn College, ”Urban Aquaculture”

UN-HABITAT for a better urban future . Udgivet af the United Nations agency for

human

settlements.

Sidst

opdateret:

05.06.2013.

Internetadresse:

http://www.unhabitat.org - Besøgt d. 06.06.2013 (Internet) UN-Water.

Udgivet

UN-Water

members.

Internetadresse:http://www.unwater.org/statistics_sec.html#sthash.UobSxIi4.dpuf - Besøgt d. 06.06.2013 http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=ANpbBZu5ViE#!, sidst besøg d. 06.06.2012

2008,

10.3 Rapporter

Andersen, Cecilie Brædder, Glen Hvidemark, Frederik Nordmark Laursen, Lasse Antoni Carlsen, Mia Filtenborg Borggaard., Globalt ansvar er lokal handel., 1. semesterprojekt på den humanistiske teknologiske bachelor uddannelse, s. 3-84 Jakobsen, et. al: ”Amagerikanske drømme.”: RUC, geografi, 20.01.2011, (Rapport)

Jens Christian Akerø, Andreas Thye Nielsen, Jonas Lund Suni, Magnus Hoff, Nikolaj Karl Madsen, Sarah Weise Feilberg, Sofie Nordentoft Nissen, Mød din Nabo, 2012, 1. semesterprojekt på den humanistiske teknologiske bachelor uddannelse,

in Urban Studies: 4CITIES, Masters Thesis, 01.09.2011 Waltman, Jakob S.: ”Urban Agriculture in Copenhagen and Madrid – Pratical Applications and the Effect of Entrepreneurialism”.: Unica Euromaster in Urban Studies: 4CITIES, Masters Thesis, 01.09.2011 WCED, “Vores fælles fremtid : Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling “ FN-forbundet : Mellemfolkeligt Samvirke, 1984. 10.4 Artikler -

Andersen, John, ” Handlingsorienteret socialforskning - om empowermentperspektivet”, udgivet i Tidsskriftet ”Social Kritik nr. 101” 2005

Dansk flygtningehjælp, “Bolighæfte - Mangfoldighed og fællesskab”, 2013, udgivet på frivillignet.dk d. 07.01.201

Engberg, Lars A., “Forny den almene boligsektor” udgivet af Center for Boligforskning 2009 udvivet af Center for Boligforskning link: boligforskning.dk/sites/default/files/forny_almene_sektor

Jonas, Hans, “den menneskelige handlens ændrede væsen”, i Teknologi og virkelighed. En antologi om etik, eksistens, fremskridt og videnskab i den teknologiske civilisation, Jan Kyrre Berg Olsen et al., Philosophia, Århus, 2008

White, Lynn, Jr: The Historical Roots of Our Ecologic CrisisScience 10 March 1967

11. BILAG Bilag 1 Model for brugerinddragelse. Model for brugeres rolle i forskellige faser af processen Fase | Indhold ® Før idéfasen

Idéfasen

Design og udvikling

Testning

Implementering

Indholdet af fasen Op/indsamling materiale brugeroplevelser

Indholdet i brugerrollen af Indirekte tilkendegivelse på af individueller problemer, behov, løsninger eller ideer Indsamling af idéer Idé afgiver Kvalificering af idéer Idéudvikler Ide udvælgelse Idéelevator Udvikling af nye Indgår i udviklings koncepter aktiviteter som workshops Brugeren kan også indgå i et ligeværdigt samarbejde. – Påtage sig ansvar for processen nye Anvendelse af ny service og Feedback omkring funktionen

Afprøvning af services Ændringer forbedringer Alternativer Udbredelse af ny service Støtte andre brugere i brugen af servicen. Markedsføre servicen

Model fra bogen ”Metoder til at inddragelse af brugere i service innovation” udgivet ved Center for Service studier i April 2012 ved Roskilde universitet

Center for service studier arbejde hovedsageligt med virksomheder, og hvorledes disse kan inddrage deres kunder under innovation af deres virksomhed. Det vi benytter fra deres bog, er udelukkende opstillede model af inddragelse i forskellige faser af innovation.

Bilag 2 - Logbog

06.02.2013 Generalforsamling ved Akvaponisk selskab på Islands Brygge Optakten til AAB og brobygnings møde 07.03.2013 Møde med AAB og brobygningen 10.03.2013 Spirer workshop 03.04.2013 Møde med mændene under ”vores børn, vores ansvar” 15.03.2013 Forsøg på stiftende generalforsamling 18.03.2013 Møde med kommunen 21.03-23.03.2013 Aquaponics workshop i Amsterdam 19.04.2013 Spirerworkshop 2 22.04.2013 Stiftende generalforsamling 01.05.2013 Møde med Brobygningen 09.05.2013 Møde med Ibrahim og Ali 11.05.2013 Højbede workshop 12.05.2013 Højbede workshop 20.05.2013 Da børnene reddet fiskene 23.05.2013 Gruppeinterview til beboermødet 29.05.2013 Beboermøde 30.05.2013 fisketur 01.06.2013 Aquaponics workshop

06.02.2013, Generalforsamling ved Akvaponisk selskab på Islands brygge Vi valgte at tage til generalforsamling ved Akvaponisk selskab på Islands brygge, for at lade os inspirere af deres arbejde. Akvaponisk selskab er en virksomhed der arbejder med formidling af Akvaponik. Selskabet har fungeret som sparringspartner gennem det videre forløb.

’ 100

Optakten til AAB og brobygnings møde Gennem løs dialog med beboerne før projektets reelle opstart, kom vi i forbindelse med Pernille Pade Glavind. Pernille viste fra starten af interesse for projektet og på grund af hendes kendskab til boligforeningen, arrangerede hun derfor det første møde med driftsleder i AAB, projekt Brobygning, os fra RUC og hende selv.

07.03.2013, Møde med AAB og brobygningen Se observations afsnit

10.03.2013, Spirer workshop Se observations

03.04.2013, Møde med mændene under ”Vores Børn, Vores Ansvar”

Mødet var arrangeret af Projekt Brobygning, for at skabe opmærksomhed om at der skal oprettes beboer initiativer af forældre, for at foregribe enden af det boligsociale arbejdes ophør oktober, 2013, og behovet for forældreengagement i gårdens mange børn. Til mødet var der omkring 18 deltagende, syv af gårdens mænd, fem af gårdens kvinder, tre repræsentanter fra projekt brobygning, en psykolog og en kvindelig diskrimination konsulent.

Vi var placeret i en hestesko, det hele virkede meget formelt. Alle blev introduceret hvorefter hver enkel introducerede sine projekter. Lasse rejste sig op i hesteskoen og præsenterede sig selv som beboer i gården der har et ønske om en fælleshave, og som en sjettedel af gruppen fra Roskilde Universitet som ønsker at hjælpe til med at virkeliggøre drømme for gården og hvad vores formål for projektet er. Grundet Lasses engagement og overbevisende stemme blev der skab respekt, og hans fortælling om formål, ønsker og virkeliggørelse af projektet sluttede med stående ’bifald’ 101

fra de deltagende, om anerkendte initiativet som en mulig løsning på at oprette en tryg stemning i gården .

Via Lasses engagement og løfte om at projektet vil blive ført videre, forhåbentlig overdraget, skabte et tillidsbånd mellem AAB, projekt brobygning, beboerne og os.

15.03.2013, Forsøg på stiftende generalforsamling Fredag d. 15. Marts, indkaldte vi beboerne til en stiftende generalforsamling. Tanken var at give beboerne en mulighed for at komme med inputs og ideer til kommende tiltag. Samtidigt ville det give dem en forståelse af hvad vores ønsker, visioner og mål for gården er. Vi havde få dage forinden sat plakater op i alle opgange, for at gøre opmærksom på mødet i fælleshuset i gården. Mødets startede kl. 19. Vi mødtes i gruppen en time før mødets påbegyndelse for at sætte projektoren op til at vise vores PowerPoint og for at stille kaffe, the og lidt til ganen frem.

Vi havde forberedt et PowerPoint show der viste vores ideer, planer og mål for aktiviteter i gården, på sidste slide havde vi udregnet et budget for hvad et akvaponisk system med tilhørende drivhus ca. ville koste. Bryne, en ung fyr som bor i gården var den eneste fremmødte. Vi snakkede frem og tilbage om fremtidsplaner og visioner. Bryne udtrykte ønsker om at være frivillig arbejder og var meget interesseret i vores projekt. Ydermere ville han rigtig gerne kombinere vores haveforeningsdage med en grafitti-workshop for at få gang i gårdens børn. En anden beboer, Lale var en halv time forsinket og meget undskyldende: ”undskyld at jeg kommer for sent, jeg havde set jeres opslag i gangen aftenen forinden og blev så glad og bestemte mig for at det måtte jeg til”.

Lale var meget positivt stemt overfor tiltaget i gården og fortalte at hun glædede sig til at få ’grønne fingre’ og til at få mere sammenhold og aktivitet i gården. Eftersom Lale og

102

Bryne var de eneste fremmødte besluttede vi at slutte mødet efter kun en times tid, da vi med kun to deltagende ikke har mulighed for at stifte en forening. Vi måtte erkende at efter de kun to fremmødte havde vi ikke gjort nok for at fange folks opmærksomhed. Lale fortalte at den manglende deltagelse fra beboere kunne skyldes at kommunikationen havde svigtet. Mange af beboerne er af anden etnisk baggrund end dansk og forstår derfor ikke nødvendigvis vores plakater på dansk.

21.05-22.05-23.05.2013, Aquaponics workshop i Amsterdam Mediamatics er en fabrik i Amsterdam hvor en gruppe af designere, ingeniører, studerende og frivillige er med til at opsætte akvaponiske anlæg og har en fælles vision om at udbrede princippet bag aquaponics. Vi havde længe talt om at skulle af sted til en af deres workshops i Amsterdam. Første workshop var i februar, men grundet problemer med at få tilskud til turen fra Roskilde Universitet, ventede vi til marts. Under workshoppen hos Mediamatics afprøvede vi forskellige designs, for eksempel hvilke afgrøder der fungerede bedst. Vi studerede de tekniske principper ved brugen af akvaponik og ikke mindst de udfordringer der er i forhold til denne teknologi Workshoppen har givet os en bred forståelse af både det tekniske og det praktiske i forhold til anlægget og det akvaponiske systems kredsløb. Udover at bygge vores eget lille system, der har samme teknik som de store, har vi set flere store systemer i drift og observeret kvaliteter og mangler ved disse. Vi har udvekslet forskellige ideer og alternative løsninger til de tekniske udfordringer blandt designerne og fundet inspiration hos de andre deltagende i workshoppen. Sluttelig har vi diskuteret med de deltagende, og internt i gruppen, hvordan systemet kan blive let forståeligt og derved brugervenligt for alle. Vi har ligeledes fået inspiration til hvorledes en workshop forløber.

103

01.05.2013 Møde med brobygningen Kommunikationen

mellem

projektgruppen

vores

lokale

samarbejdsorganisation ”Projekt Brobygning” havde været mangelfuld det sidste stykke tid og der var blandt andet opstået tvivl omkring hvor mange midler de ville stille til rådighed for projektet. Derfor aftalte vi et møde for at samle trådene op, for at vise vores ansigter og genetablere samarbejdet.

Mødet fandt sted i Projekt Brobygnings lokaler i boligforeningens gård. Ud over projektgruppens medlemmer deltog to andre af gårdens beboere som har været interesserede i etableringen af en have i gården fra projektets tidlige stadier.

Mødet forløb fint og opnåede de ønskede effekter: at genetablere tilliden og sikre i hvert fald en del af organisationens midler skulle øremærkes til vores projekt.

I hovedtræk kom der følgende ud af mødet: Vi fik bevilget omkring 2500 kr. til afholdelse af en højbeds-workshop i weekenden 11. Maj. Vi fik udvekslet idéer, planer og datoer således at vi kan gøre brug af Brobygningens netværk til at engagere gårdens beboere i projektet. Vi fik vist at vi er mange, både i projektgruppen og beboere der vil arbejde for at det bliver realiseret.

En mindre håndgribelig men vigtig lektie vi tog med videre fra mødet var en bedre forståelse af hvor vigtigt det er at opbygge tillidsfulde relationer med gårdens beboere, hvis vores projekt skal lykkes. Uzma fra Brobygningen formulerede det således ”Tillid er det vigtigste. Kommunikation er ikke kun ord. Hvis beboerne har tillid til jer er det ikke så afgørende hvad i siger. Det vigtigste er at i viser at i er engagerede og at det bliver til noget”

104

Vi vil således fokusere vores indsats på at være synligt tilstede i gården både i hverdagen og i forbindelse med workshops så vi får mulighed for at engagere så mange som muligt i etableringsfasen.

09.05.2013, Møde med Ibrahim og Ali For at få nogle af de unge drenge involveret i den kommende højbede workshop, inviterede vi drengene til at hjælpe os med at optage til højbede workshoppen. Vi vidste at drengene før havde deltaget i et projekt med foto og film og tænkte derfor det var oplagt at give denne arbejdsopgave til dem. Vi havde på forhånd udarbejdet et story board over dagen, og hvad vi ønskede at have med på filmen. Da vi nåede mødetidspunktet med drengene havde de taget en gruppe af venner med. Drengene var, ukoncenterede som man er i den alder, og der måtte et par forespørgsler til før Ibrahim og Ahmed kom over til bordet hvor mødet skulle holdes. Vi gjorde mødet kort, og med præcise anvisninger, men det var svært at holde drengenes koncentration. Det virkede som om de blev overvældet af opgavens omfang, da de så listen over ting vi ville have filmet. Listen så lang ud. Det endte med at Ahmed forsvandt over til de andre drenge som nød solen lidt derfra og Ibrahim kom i tanke om at han skulle til Sverige den dage vi skulle bruge ham. I stedet fik vi kontakt til Ali, en af de andre drenge. Ali virkede meget fokuseret og entusiastisk. Han foreslog selv at mødes en halv time før showtime og gå listen igennem igen.

20.05.2013, Da børnene redde fiskene En række unge fra en nærliggende gård var kommet ind i gården og en ung fyr sparkede til det opstillede akvarie, så det gik i stykker. Børnene fra gården reagere hurtigt og fik skældte de udefra kommende så meget ud, at de flygtede. Derefter blev en rednings aktions sat i sving, og fiskene blev samlet og sat i vand i flasker, skåle og hvad de ellers havde ved hånden. Derefter tog de kontakt til en voksen fra gården som

105

ringede til politiet og hjalp børnene i kontakt med os, således at vi fik sat fiskene i et nyt akvarie. Ingen af fiskene kom noget til!.

29.05.2013, Beboermøde Lasse

Laura

mødte

under

boligforeningens

generalforsamlingen

præsenterede projektet og informerede om workshoppen 1 og 2 juni.

30.05.2013, Fisketur 35 deltagere. 11 voksne blandet kvinder og mænd, 10 unge og resten børn

Lasse tog med da der var lidt tumult da de skulle afsted, flokken fyldte en hel 350s'er op. De kørte til ballerup hvor de fik fanget 13 flotte aborre, på ca 15-20 cm - de kan blive meget større endnu. De kom hjem i tre hold, de sidste med fiskene kl 11 og fik sat dem i tank hvor de har det godt. Alle var meget glade og begejstrede over at komme ud af gården og lavede noget sammen, de blev godt rystet sammen og det var en top hyggelig tur.

106

Bilag 3 Billeder Bilag 3.1 Billeder fra spire workshoppen

3.2 Billeder fra Mediamatic workshoppen i Amsterdam

107

3.3 Højbede workshoppen d. 11 maj 2013

Højbede workshopen d. 11 maj 20013 – drengene hjælper med at skære stolperne til, hamre dem i og skovle jord til at fylde højbedene.

108

HĂ¸jbede workshopen d. 11 maj 20013 â&#x20AC;&#x201C; Hasan og Abu Abdullahman bankede stolperne i jorden, drengene hugger stolperne til og hassan og drengene fylder jord i bedet.

109

110

Højbede workshoppen d. 11 maj 2013 – drengene lærer om det primitive akvaponiske system.

Højbede workshoppen, 2. dag – en af mændene hjælper med at få skovlet det sidste jord til højbedene. Drengene hjælper til.

111

3.4 Billeder fra Beboermødet d. 23. Maj 2013. Beboermødet d. 23. Maj 2013, fælleshuset I gården – de deltagende under mødet

Beboermødet d. 23. Maj 2013, fælleshuset I gården – summerunde, der snakkes om ideer, bekymringer og drømme. ‘

112

Beboermødet d. 23. Maj 2013, fælleshuset I gården – summerunde, der snakkes om ideer, bekymringer og drømme.

Beboermødet d. 23. Maj 2013, fælleshuset i gården – summerunde, der snakkes om ideer, bekymringer og drømme.

113

3.5 Akvaponik workshoppen d. 1. Juni 2013

114

115

116

117

118

119

120

121

122

Bilag 4 – Observationer Notat fra Beboermøde d. 23/5-2013. 18:00 Repræsentation: 15 voksende beboere, og 4 børn. Laura præsenterer vores projekt: Vi vil gerne have en fælleshave i gården samt hvilke rammer vi har lagt op (workshop) Lasse fortæller om RUC-gruppen og fortæller om hvad vi laver på RUC. Lasse fortæller at vi gerne vil lave akvaponik og fortæller om emnet og gør det på en let forståelig måde. Han fortæller om IBC tankene og hvordan de fungerer. Der er nogle rundt om bordet, der fortælle på arabisk, de andre der ikke kan dansk, om hvad det handler om. Lasse fortæller hvilke arbejdsopgaver der skal være til workshop dagen d. 1 juni. Laura gør det tydeligt at vi gerne vil have alle med, og det ikke kun er for en lukket skare af mennesker. Lasse vender tilbage til akvaponik og fortæller om at det er nemt at lave. (Hasan afbryder, og siger at der er mange andre ting der også kan laves) Lasse siger at der er rigtig mange muligheder for at lave mange andre ting, f.eks. hønsehus, kaniner og drivhus. Hvis vi slår os sammen, kan det her blive et sted med rigtig meget liv. Laura fortsætter og fortæller at hvis vi viser at vi er mange aktive i gården, så vil AAB også gerne bakke det op. Lasse fortæller at vi gerne vil bygge et stort drivhus, med hel års gartneri, samt en the-stue i drivhuset. Laura spørger hvad de synes: Det er en rigtig god idé, og kan godt lide at der kommer en have. Men er der nok afgrøder til at dække alles behov? De vil gerne have at de selv bestemmer hvad der skal plante hvad. Mia fortæller om andre initiativer rundt om i byen, og fortæller om Prags have og hvordan det fungere, og hvordan de har et princip om, at man ikke må høste selv, men at det skal ske i fællesskab. En af deltagerene forslår at man måske skulle have et kontingent på fælleshaven og at der kunne dyrkes afgrøder af de penge. Mia siger at det her, bare er et inspirations oplæg og at de helt selv bestemmer hvad der skal være. Cecilie forslår, at papirerne bliver delt ud og at folk må skrive hvad deres tanker og drømme er om haven er. (Mødet bliver fordelt ud på grupper..) Folk snakker om, hvilke ting der gerne må ske når vi skal have en større have. F.eks. kontingent for at være med, og hvordan driften skal foregå. Cecillie hører om en gruppe om hvad det synes om akvaponik, og de synes at det er spændende, men forstår det måske ikke helt. Cecilie forklarer hvordan det fungerer og det lader til at idéen om akvaponik er meget interessant for dem. Specielt fisk. Vi henviser dem til det lille system vi har sat op ude i gården og fortæller hvordan det fungerer. Flere folk er kommet til mødet, og mange børn løber ind og ud af døren. Mødet bliver genoptaget og nu skal der høres hvad de forskellige grupper er kommet frem til. Gruppe 1: Hvilke afgrøder ønsker de sig: Mønte, iceberg salat, koriander, persille, basilikum. Hvilke dyr drømmer de om at, der er i gården: Kaniner, økologiske høns, (kun hvis vi kan skaffe gode forhold for dem) , volierefugle, marsvin. Af ferskvands fisk bliver der talt om nogle fisk der ligner mennesker., slørhaler, neon fisk (nogle fisk med fine farver) De efterspørger økologi. Det kunne også være hyggeligt hvis alle børnene kunne være med, så de for lært noget om dyr og ansvar. Og få vist hvor vores mad kommer fra. De er lidt bange for, om dyrene kunne blive mishandlet og de vil være sikker på at der var nogle der tog ansvar for dyrene. Det kunne være godt hvis der var nogle låse på burene.

123

Gruppe 2: Meget vigtigt at gården er lukket og at der er ingen der må komme ind udefra. Mia siger, at hvis der er rigtig mange der snakker om det, så er der mindre risiko for at det bliver smadret. Lasse siger, at det er rigtig fedt at de vi har lavet har holdt godt indtil videre. Det vi har noget at mødes om, gør at der er flere der tager ansvar. Hvilke afgrøder ønsker de sig:: Æbletræer, blomster, nogle flotte og specielle blomster. Hvilke dyr drømmer de om at, der er i gården: Lille hus til kaniner. De snakkede også om, at det kunne være rigtig fedt at der var mange flere bede, fordi der var stor efterspørgselse. Måske kunne en gruppe have én kasse og som der er nogle ansvarlig for kasserne (f.eks. 3-4 familier) 3 kasser er ikke nok de vil have 30 kasser bliver der sagt, med latter til følge. Lasse: Akvaponik er spændende fordi der kan produceres rigtig meget, og de ting der er svære at dyrke i jord bliver pludselig nemme at dyrke. Så det kan virkelig batte hvis vi har det. Gruppe 3: Tilføjer at det kunne være fedt med krebs, skalddyr. (det smager rigtig godt siges der), ”Nu skal vi i gang, vi glæder os rigtig meget! Gruppe 4: Drømme: Abdel skrev at blomster og plante vil pynte. Et opholdsrum ville være rigtig fedt at få oprettet., et springvand, med åkander. ”Et lille paradis i gården” Dyr: Hvad som helst hvad der er blevet sagt. Bekymringer: Mulige problemer at der kunne opstå splid når vi skal deles ud af afgrøder: Måske kunne man sælge ud af de ting der bliver i overskud af, og de penge skulle bruges til haven. Reglerne kunne være klare og i forskellige sprog så alle forstår det. Gruppe 5: (unge mennesker): Drømme: Høns og kaniner, med hø, en lille cafe, med sofaer, mange fælles arrangementer, tivoli tur, større legeplads, Bekymringer: Penge. Folk ikke passer på tingene og dræber dyrene. Gruppe 6: Grøntsager. Agurker, jordbær, salat, tomat, hindbær, Fisk: Laks, rejer, ørred (forslår Lasse i stedet for laks, og snakker om hvad der kan være i tankene) ål, hest, katte. Nogle snakker om, at når der bliver uddelt så meget ejerskab, så er folk meget mere opmærksomme på hvad der sker, og at der vil blive meget mere sikkerhed omkring det. Hvis der f.eks. står 50 mennesker dernede og tager ansvar, hvad vil de så gøre?. Bare det at folk har lidt ejerskab, betyder at der er mange flere øjne dernede. Alle børnene er helt opmærksomme på hvad der sker. Laura siger, at der vil være så mange der vil kunne få et forhold til det her, og at de vil være, Man skal tage det som det kommer, og ikke tage sig af hvad der sker ude fra. Lasse runder af, og hvad fortæller hvad der konkret skal laves d. 1. Juni. Der er lavet en planche over hvad der skal laves. Fisketur, fælleskøkken, byggeproces, udsmykning og underholdning.. Jacob siger, at der er også er åbent for forslag for om der er nogle andre ting der kunne være interessante ting der kunne laves. Listen over hvilke ting der skal laves sendes rundt og udfyldes af de forskellige. Laura spørger om der er mere at sige, men folk er optaget af at snakke. Laura siger at det er godt at folk vil tage ansvar for det her projekt, og at vi glæder os til at møde alle sammen. Lasse vil gerne have kontakter på de voksne der vil se på det budget der er lavet og om det er realistisk. Lasse foreslår at det bliver lørdag aften til workshoppen så er de voksne der vil lave det, tilstede.

124

Møde med Projekt Brobygningen Mødet med Uzma, Projekt Brobygning, d. 1 maj 14:15 Kommunikationen mellem projektgruppen og vores lokale samarbejdsorganisation ”Projekt Brobygning” havde været mangelfuld det sidste stykke tid og der var blandt andet opstået tvivl omkring hvor mange midler de ville stille til rådighed for projektet. Derfor aftalte vi et møde for at samle trådene op, for at vise vores ansigter og genetablere samarbejdet. Mødet fandt sted i Projekt Brobygnings lokaler i boligforeningens gård. Ud over projektgruppens medlemmer deltog to andre af gårdens beboere som har været interesserede i etableringen af en have i gården fra projektets tidlige stadier. Mødet forløb fint og opnåede de ønskede effekter: at genetablere tilliden og sikre i hvert fald en del af organisationens midler skulle øremærkes til vores projekt. I hovedtræk kom der følgende ud af mødet: Vi fik bevilget omkring 2500 kr. til afholdelse af en højbeds-workshop i weekenden 11. maj Vi fik udvekslet idéer, planer og datoer således at vi kan gøre brug af Brobygningens netværk til at engagere gårdens beboere i projektet. Vi fik vist at vi er mange, både i projektgruppen og beboere der vil arbejde for at det bliver realiseret. En mindre håndgribelig men vigtig lektie vi tog med videre fra mødet var en bedre forståelse af hvor vigtigt det er at opbygge tillidsfulde relationer med gårdens beboere, hvis vores projekt skal lykkes. Uzma fra Brobygningen formulerede det således ”Tillid er det vigtigste. Kommunikation er ikke kun ord. Hvis beboerne har tillid til jer er det ikke så afgørende hvad i siger. Det vigtigste er at i viser at i er engagerede og at det bliver til noget” Vi vil således fokusere vores indsats på at være synligt tilstede i gården både i hverdagen og i forbindelse med workshops så vi får mulighed for at engagere så mange som muligt i etablerings-fasen.

125

Bilag 5 - Kommunikation og formidling

Farm shop: Ligger i London, og er en forretning der dyrker grønsager og fisk – og sælger direkte til forbrugeren

Prags have: ca. 150 medlemmer, de har arbejdsdage hvor de mødes og ordner bedene, hvert bed indeholder hver sin krydderurt, blomst eller plante. Det er ikke tilladt at høste, man mødes en gang i måneden og høster sammen hvad der er og laver en fælles middag.

126

Majporten: Her er stiftet en haveforening (ligesom her) – medlemmer i Majporten betaler månedligt omkring 35,- for et privat bed, her er man selv herre over hvad man ønsker at plante.

Telemarksgade: Her er bedene til fri afbenyttelse for alle i området, der er plantet krydderurter og blomster af kommunen – det er de omkringliggende blogge og besøgende der sørger for at passe bedene og høste af dem, når de ønsker.

I indbydes til FISK OG PLANTER lørdag d. 1 juni

127

Bilag 6 - Planlægning af projektet Tid 10:0010:20

Programpunkt Velkomst Formål Program

10:2010:45

Deltagerpræsen tation

10:4511:15

Introduktion til aquaponics

11:1512:00 12:0012:30

Demonstrations anlæg Fælles Frokost

12:3012:45

Introduktion til systemet

12:4513:00

Gruppedannelse Gruppe foto Opgave uddeling

13:0016:45

Bygge Systemet sættes op

16:4517:15

Fællesafrunding Præsentation af Søndagens program

128

Hvor fælle shus et

gård en

Hvad EN projektansvarlig byder velkommen EN projektansvarlig beskriver formålet med og programmet for dagen Navne runde + skilte

Output Fælles forståelse af formål Kendskab til programmet

MAT Plakat med program Kaffe og te

Skaber tryghed

Deltagere introduceres for dyrknings metoden (cyklus, fordele, andre stedet der har aquaponics) Leger med demonstrations anlæg Spiser frokost sammen

Beboere gøres trygge med metoden

Materialer til at lave navne skilte PowerPoint Kaffe og te

Deltagere præsenteres for systemet (Tegninger, billeder, trin i byggeprocessen) Bygning af systemet er delt op i en række delopgaver. Deltagere samles i grupper på ca.4, tager et gruppebillede og sættes på en delopgave med her tilhørende guide og billeder.

Forstår designet

PowerPoint

De små grupper skaber en tryg ramme for arbejde. Gruppebillede er med til at skabe ejerskab og tilhørsforhold til opgaven Guide og billeder gør deltagere kan arbejde selvstændigt Systemet bygges

Kamera A4 papir med trin guide til delopgaver. A4 papir med tegneserie over byggeprocess en

Præsentationerne gør at alle kan følge med (overblik) og alle kan være stolte af det de har præsteret. Billeder fra dagen hænges senere op i gården, og er med til at skabe respekt og stolthed. Alle bliver gjort klart med manglede opgaver. (overblik)

Plakat med program for søndag kamera

Grupperne arbejde på deres delopgave i samarbejde med ”eksperterne”. Delene sættes løbende sammen Hver gruppe præsentere hvad de har lavet. Fællesgruppe billede tages Projektleder fortæller hvad vi mangler. Søndagens program præsenteres Farvel og tak for i dag!

Fastholder opmærksomheden

Materialer.. Frugt og kiks

Bilag 7 – Hjemmeside Biosfære#58 ’s hjemmeside - www.groenheimdal.wordpress.com

Biosfære#58 ’s Facebook - www.facebook.com/biosfaere

129

Bilag 8 – Fondsansøgning

130