Akvaponisk the- og fælleshavehus på Ydre Nørrebro
Biosfære #58 søger 42.500 kr. til opsætning af et akvaponisk fælleshavehus i AAB afd.58 på Ydre Nørrebro.
1
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE.................................................................................2 1.0 INDLEDNING....................................................................................... 3 1.1 AKVAPONISK THE- OG FÆLLESHAVEHUS PÅ YDRE NØRREBRO ............................................................................................................... 3 1.2 LÆSEVEJLEDNING........................................................................................................ 4 2.0 FORMÅL............................................................................................. 5 2.2 MÅLGRUPPE..........................................................................................5 3.0 HVAD SKAL PENGENE BRUGES TIL....................................................... 6 3.1 THE- OG FÆLLESHAVEHUS.........................................................................6 3.2 BUDGET FOR IMPLEMENTERING AF VÆKSTHUSET I HOVEDTAL...............................7 3.3 INSPIRATION..........................................................................................7 4.0 TIDSLINJE........................................................................................... 9 4.2 TIDSPLAN...........................................................................................11 4.3 SUCCESKRITERIER..................................................................................11 6.0 INTERESSENTER................................................................................ 14 6.1 DEN LOKALE KONTEKST...........................................................................14 6.3 DEN LOKALE OPBAKNING.........................................................................16 LOKALE SAMARBEJDSPARTNERE.......................................................................................... 17 AKVAPONISK KONSULTERING.............................................................................................. 17 7.0 BILAG .............................................................................................. 19 7.1 DETAILBUDGET FOR AKVAPONISK VÆKSTHUS.................................................19
2
1.0 Indledning 1.1 Akvaponisk the- og fælleshavehus på Ydre Nørrebro Forestil dig yderkanterne af Københavns brokvarterer som selvforsynende grønne oaser, baseret på nærhed, lokalhandel og fødevareproduktion. Akvaponik er en kombination af fiskeopdræt og grøntsagsdyrkning uden jord. Fiskenes spildevand bliver til livgivende næring for planterne, som til gengæld renser fiskenes vand. Et symbiotisk landbrug! Akvaponik er en velegnet og bæredygtig måde at dyrke kvalitetsfødevarer i byer, fordi det er plads-effektivt og særdeles produktivt.
Biosfære #58
Akvaponik er de senere år blevet en af de foretrukne måder at producere mad i storbyer verden over og fungerer også som fødevareforsyning i flere udviklingslande. Det vil vi gerne bringe til Danmark. Vores vision er, at være de første til at opsætte et akvaponisk fælleshavehus. Fælleshavehuset vil være et forgangseksempel og eksperimentarium for, en fremtidig forsyning af fødevarer til byen. Med et ønske om at hjælpe til et grønnere København, er vores mål at integrere et akvaponisk system i AAB afdeling 58 på Nørrebro. Gården er afgrænset
af
Heimdalsgade, Tagensvej og Superkilen, et stenkast fra Mjølnerparken. Vores initiativ vil både skabe et varigt sammenhold og stolthed, for vores lokalområde, da det vil være Danmarks første brugerinddragende hel-årige fælleshave. Med sit brugbare design og symbiotiske opbygning, forstærkes både ejerskabsfornemmelse og den urbane økologi på det Ydre Nørrebro - vi vil samle folk om et unikt byudviklingsprojekt.
3
Fælleshavehuset vil være drevet af beboere og institutioner i lokalområdet, samt en engageret arbejdsgruppe af universitetsstuderende og eksperter. Ideen har allerede vundet bred opbakning og skabt engagement fra beboere og ildsjæle fra forskellige faglige områder, samt anskaffet over halvdelen af de fornødne midler til at realisere projektet. Fælleshavehuset forventes at blive indviet i pinsen 2013. Indvielsen vil blive fejret ved en åbningsfest, hvor der vil være en akvaponisk workshop, fælles madlavning, optræden og fællesspisning.
1.2 Læsevejledning Her gives en kort beskrivelse af indholdet i rapporten, samtidig med at vi redegør for den rækkefølge vi har valgt at præsentere stoffet i. Afsnit 1 finder I indledningen hvor vi beskriver hvad vores vision er med dette projekt og hvordan denne vision er med til at drive projektet fremad. Afsnit 2 beskriver formålet med projektet og hvad vi håber at opnå. Afsnit 3 beskriver helt konkret hvad pengene skal gå til, og hvad er den ideelle løsning vil være. Afsnit 4 tegner tidsplanen op og hvilke rammer og forudsætninger vi har for at tage dette projekt videre. Afsnit 5 beskriver gruppens initiativtagere og drivværket bag projektet. Afsnit 6 fremlægger de samarbejdspartnere der findes i forvejen og hvordan gruppen kan drage nytte af disse. Vi vil præsentere den lokale kontekst projektet skal indgå i, og beskrive beboernes behov for mere samhørighed og tryghed. Afsnit 7 indeholder alle nødvendige bilag i form af detalje budget, underskriftsindsamling og foreløbig dokumentation.
4
2.0 Formål •
Give gården et ‘gennemsigtigt’/gennemskueligt samlingspunkt
•
Gøre forældre og forbilleder tilgængelige
•
Samle folk på tværs af alder og kulturel baggrund
•
Fritidsaktiviteter
•
Ansvar og ejerskab i lokalområdet
•
Vedvarende forskningsplatform for miljøteknologier og selvforsyning i en brugerkontekst
•
Vedvarende forlængelse af det boligsociale arbejde i området
•
Undervisning og formidling
•
Genbrug af organisk affald
2.2 Målgruppe Projektet er henvedt til alle gårdens beboerne. Børnefamilier og unge studerende i alderen 18-27 år. Vores primære målgruppe er voksne og forældre til børn i gården, herunder hovedsageligt mændene. Sekundære målgruppe er børn og unge, som vi tror automatisk vil følge med forældrene. Derudover vil fælleshaven stå åben overfor lokalområdet, herunder skoler og daginstitutioner. Til vores sidste arrangement deltog 30 engagerede beboere. Vi forventer at der under workshoppen vil deltage lige så mange, og at systemet efter dets etablering vil blive benyttet et bredt udsnit af de 600 beboere som bor i boligblokken.
5
3.0 Hvad skal pengene bruges til 3.1 The- og fælleshavehus Fælleshavehuset i AABs afdeling 58 er designet og konstrueret med inspiration fra eksisterende akvaponiske fælleshavehuse i Nordamerika og England, som fungerer under samme klimatiske betingelser som de danske. Drivhuset har en grundplan på 35 kvadratmeter. Ruderne er af slid-sikker polycarbonat, stellet er af genbrugt aluminium. Drivhus er adskilt i to rum af en skillevæg med skydedør. Det ene rum vil fungere som grønt væksthus, det andet som socialt væksthus dvs., the- og arbejdsstue. Det grønne væksthus indeholder: •
LED-paneler
og
ventilationssystem
som
muliggør
en
betydelig
høst
i
sommerhalvåret, og som muliggør dyrkning af grøntsager samt krydderurter i vinterhalvåret. •
2 akvaponiske anlæg:
o
6 kvadratmeter hydroponiske bede.
o
1400 liter vand med fiske- og krebseopdræt, svarende til 50 signalkrebs og
50 fuldvoksne karper. •
Yderligere vil der være plads til almindelig drivhusdyrkning i højbede og/eller
kapilærkasser samt jordbede. The- og arbejdsrum indrettet med: •
Et bord-bænkesæt.
•
En spire-reol, placeret på skillevæg så det har del i LED-belysning.
•
Arbejdsbord.
•
Elkoger, til brygning af frisk the med mynthe fra de hydroponiske bede.
•
Sahmavah og brætspil doneret af lokalområdet.
6
3.2 Budget for implementering af væksthuset i hovedtal Budget for Akvaponisk væksthus
Drivhus
77.500 kr.
Akvaponik
15.000 kr.
I alt
92.500 kr.
AAB afd 58 bidrag
- 50.000 kr.
Restbeløb
42.500 kr.
7
3.3 Inspiration Akvaponiske fælleshavehuse Idéen er inspireret af en række af fælleshaver og urbane landbrug i Milwaukee, Chicago og London. Disse minilandbrug producerer bæredygtige kvalitetsfødevarer og stærke lokale fødevarefællesskaber midt i det byliv. Fælleshaverne fungerer som små oaser året rundt. Her opdrættes fisk, orme, bier, høns og dyrkes
grøntsager
side
om
side
i
en
symbiose. Væksthusene fungerer som en læringsplatform for gartneri, akvaponik og kompostering, for byens børn og beboere. ”Akvaponik er en kombination af fisk og plante-
produktion
i
et
lukket
næringskredsløb” Akvaponik er en teknologi som er velegnet til bylandbrug. Den
akvaponiske
cirkel*
er
ligeledes et let tilgængeligt værktøj til at illustrere naturens simpleste principper og processer, processer, der bringer mad fra jord til bord.
Illustration Els Engel, Mediamatic
I Nordamerika er urbant landbrug blevet et anerkendt værktøj til at skabe social sammenhængskraft, grøn vækst og lokalhandel i nedlagte industrikvarterer med stor arbejdsløshed og social usikkerhed.
Effekten af brugerinddragende fælleshave-design i København Tidligere initiativer haft en positiv effekt på lokalområdet. I Telemarksgade på Amager har Københavns kommune brugt fælleshaver som præventivt middel mod hærværk og utryghed.
8
Kvarteret har været et område præget af sociale konflikter og kriminalitet, men har efter at have bygget en inkluderende fælleshave opnået status som et velfungerende byområde. I processen er socialt udsatte blevet mobiliseret til at være en del af løsningen. Fælleshavehuset vil lægge rum til et interessefællesskab for gårdens forskelligartede beboersammensætning og skabe et trygt miljø at samles i. Vi forventer og håber på vores initiativ vil have de samme positive effekter som eksemplet fra Telemarksgade har fået. Anlægget vil fungere som et lille landbrug i byen, der vil formidle naturens simpleste principper på en let tilgængelig måde til beboerne i boligafdelingen. Kontakten til naturen er for mange byboere reduceret til en gåtur i kultiverede parker. Initiativer som dette vil give mulighed for at genskabe et forholdet til hvordan vi producerer mad fra jord til bord. Det er vores intention at drivhuset vil blive det naturlige samlingspunkt for gårdens beboere aktiviteter. Drivhuset vil skabe rammer for et rekreativt åndehul i området, hvor de lokale vil have mulighed for at deltage i det omfang de selv ønsker. Aktiviteter i fælleshavehuset vil medvirke til at forebygge uhensigtsmæssig omgang i gården, skabe større bevågenhed, samt skabe social stabilitet. Projektet giver indblik i og kan bruges til formidling af biologi, dels for gårdens egne børn og unge, da de i hverdagen kan følge udviklingen i væksthuset, dels i form af de muligheder giver, for klasseudflugter for de lokale skoler som led i undervisningen.
4.0 Tidslinje Det vi har udrettet indtil videre er et vigtigt afsæt for det videre arbejde vi skal i gang med nu. Konkret betyder det, at vi er klar til at bygge drivhuset inden for en nær fremtid. Vores tidsplan indeholder en plan for hvor lang tid leveringen vil tage, hvornår drivhuset skal
opsættes,
og
hvornår
vi
kan
afholde
fernisering
på
projektet.
9
4.1 Hvad har vi udrettet Projektlederne på det boligsociale arbejde, Projekt Brobygning, har afholdt et fokusgruppemøde med de kvindelige beboere i boligforeningen i december 2012. Her gav kvinderne udtryk for, at de gerne vil have en større samhørighed, mere fællesskab og tryghed i deres gård. Dernæst blev der med opfordring fra en arbejdsgruppe fra humanistisk-teknologi, Roskilde Universitet, besluttet at bevilge 50.000 kr. til at etablere et fælleshavehus. For at komme tættere på beboerne og lære deres behov og ønsker at kende, afholdtes en ’spiredag’ med boligforeningens beboere. Her er blevet sået bønnefrø af beboernes børn der blev sat til spiring i lejlighedernes vinduer og snakket om mulighederne for en fælleshave i fælleskab. Arrangementet blev afholdt i forbindelse med en vinterfest, Projekt Brobygning havde sat op. Vi lærte, at der var et stort behov for at lave et fælles samlingspunkt i gråden, og de ting der var der nu - ikke levede op til dette behov. Idégruppen fra Roskilde Universitet har deltaget til en workshop i Amsterdam hos Mediamatic for at lære at bygge de enkelte komponenter og sætte dem sammen. De har derfor
den
faglige
ekspertise
til
at
rådgive
i
opsætningen
og
driften.
Dernæst har vi afholdt informationsmøder med interesserede beboere i boligforeningen. Møderne har været opfulgt af underskriftindsamlinger i opgangene for at sprede ideen og afdække opbakningen til projektet, med gode resultater. Status er nu at der er dækket 50.000 kr. af projektets udgifter fra AAB’s afdeling 58. Vi har en stor opbakning fra projektlederne fra det boligsociale arbejde, og hvad vigtigst er, så oplever vi, at beboerne udtrykker glædelige forventninger om projektet og ser frem til at dyrke deres egne tomater i drivhuset.
10
Billeder fra spirerdagen i gården Biosfære #58
4.2 Tidsplan Opsætning : d. 13/5 opsætning af drivhuset opstartes d. 18/5 Væksthuset indvies: Under forårsfest, hvor der vil være; •
Aquaponics workshop
•
Opsætning af anlæg
•
Musik
•
Optræden
•
Madlavning
•
Fællesspisning
Leverance af materialer: Akvaponik De akvaponiske delkomponenter vil efter bestilling have en estimeret leveringstid på 14 dage. Drivhus Sørens Drivhus Service, har bekræftet at montering kan udføres umiddelbart efter ordrebekræftelse.
11
4.3 Succeskriterier Succeskriterierne for projektet er, at beboerne selv ville kunne indgå i et samarbejde med HumTek studerende, om at vedligeholde drivhuset. Dette samarbejde vil kunne skabe tryghed i gården og skabe en større samhørighed. Disse succeskriterierne er tæt forbundet med, om vi kan rejse midlerne til projektet. Projektets succes måles på: •
Antal engagerede brugere
•
Tryghed i gården
•
At få finansieret det ansøgte beløb, så projektet bliver bæredygtigt/vedvarende
Projektet sigter på at have omkring 20 beboere til at være ansvarlige organisering af væksthusets drift. Denne målsætning forventes nået i løbet af sommeren 2013. Tryghed i gården vil måles på, hvorvidt gårdens forældre har lyst til at lade børn lege i gården uden opsyn, gennem en evaluering med forældresammenslutningen “Vores Børn, Vores Ansvar”. Trygheden forventes yderligere at kunne måles i en reduktion af gårdens udgifter til hærværk og chikane. Det ansøgte beløb forventes at kunne opfylde disse kriterier på et vedvarende plan. Midlerne vil facilitere en vedvarende og bæredygtig installation som med tiden vil kunne nå ud over projektets succeskriterier og skabe stolthed og viden i lokalområdet. Hvis det ansøgte beløb ikke opnås, vil projektet stadig afvikles, dog i et mindre omfang. I dette tilfælde vil de midler som AAB afd. 58 har doneret blive brugt på opsætning af et par akvaponiske udendørsanlæg, højbede og eventuelt et hønsehus, i samarbejde med beboere.
4.4 Risici Da gården nu er præget af hærværk og social ustabilitet er der en mulighed for at væksthuset kan blive offer for chikane. Dog er materialerne til drivhus valgt på baggrund af denne overvejelse. De enkelte dele af det akvaponiske anlæg er mere skrøbelige. Væksthuset vil dog være
12
belyst og der er allerede monteret overvågnings-kameraer som filmer området hvor drivhuset vil stå. Det stærkeste middel vi anvender mod eventuel hærværk er at involverer gårdens beboere som muligt, med et særligt fokus for den gruppe som kunne skabe problemer og føle sig fremmedgjorte fra projektet. Væksthuset vil være aflåst i nattetimerne. Driftsansvarlige vil have mulighed for at aflåse væksthuset, hvis det anses at være nødvendigt i en periode. Der er en risiko for at anlægget mistrives. Det kan ske hvis beboere ikke har fået de rigtige værktøjer/viden og engagement til at drive anlægget. Denne risiko forventes forebygget ved afholdelse af workshops, og ved vedvarende tilstedeværelse af folk som kan betjene anlægget. Hvis beboere i begyndelsen ikke har kapaciteten til at drive de tekniske foranstaltninger, er vi så heldige at en af styregruppens medlemmer er medlem af Akvaponisk Selskab og bosat i gården som vil have en interesse i at holde systemet kørende og funktionelt.
4.5 Evaluering Projektets forløb dokumenteres og evalueres gennem en RUC-rapport, en audiovisuel produktion, Projekt Brobygnings evalueringsrapport og af fælleshaveforeningen, Biosfære #58’s facebook og hjemmeside. RUC-Rapport: Forløbet vil blive dokumenteret af arbejdsgruppen fra RUCs humanistisk-teknologiske fakultet, som udarbejder en rapport ved projektets afslutning. Teoretisk omfatter rapporten elementer af empowerment, participatory action research (brugerinddragende aktionsforskning) og socialt entreprenørskab i praksis. Opgaven udføres med et teoretisk afsæt i brugerinddraget design, som løsning på den komplekse kontekst fælleshavehuset vil indgå i. Rapporten vil være en gennemgående analyse af den indsamlede empiriske data og erfaringer, fra udførsel af projektet. Målene for forskningen er; hvordan man implementerer et akvaponisk fælleshaveanlæg i
13
en boligforening, hvordan man får en given brugergruppe til at adaptere og senere drive akvaponi på frivillig basis. Rapporten vil formidle erfaringer fra projektet, og kunne fungere som inspiration og ramme til projekter i lignende kontekst. Brobygning: Initiativet og dets virkning vil til oktober dokumenteres i Projekt Brobygnings evaluering af projekts forløb. Biosfære #58: Opsætning af anlægget vil yderligere dokumenteres ved en time-lapse optagelse der inkluderer opbygning af drivhuset, opstilling af de indre anlæg samt rejsegildet. Denne optagelse og endvidere en lille film samt billeder vil blive offentliggjort på Biosfære #58s hjemme- og Facebookside, så de involverede kan mindes og dele oplevelsen. Disse dokumenterer også opstartsforløbet, forberedelser og information for brugere.
5.0 Styregruppe Bortset fra anlægsudgifterne vil projektet blive drevet af frivillig, ulønnet arbejdskraft. Projektet er drevet af fælleshaveforeningen Biosfære 58, der er drevet af beboerne på frivillig
basis.
HUMTEK-gruppen
fra
RUC
yder
faglig
ekspertise
i
udførsel,
beboerinddragelse, samt opsætning og drift af de akvaponiske anlæg. Gruppen forpligter sig samtidig til jævnligt at tilse anlæggene samt hjælpe med driften, hvor beboerne ikke føler sig tilstrækkelige. Gennem formidling og workshops vil beboerne på sigt overtage det fulde ansvar for væksthuset.
5.1 Drift Fælleshaven er drevet på frivillig basis af Biosfære #58’s medlemmer og gårdens beboere. Vedligeholdelse vil ligeledes varetages af foreningens medlemmer. Anlæggets energiomkostninger dækkes af AAB, der vil dog fremadrettet udfases til vedvarende energi.
14
6.0 Interessenter 6.1 Den lokale kontekst Boligforeningen
AAB
afdeling
58
ligger
i
København på det ydre Nørrebro afgrænset af Tagensvej og Heimdalsgade, og få meter fra Mjølnerparken. Afdelingen er stor, og rummer hele 231 lejemål og ca. 660 beboere med en stor diversitet i etnisk sammensætning. Siden 2008 har der været afsat ressourcer fra Landsbyggefonden til en boligsocial indsats i afdelingen. Afdelingen har været præget af hærværk og utryghed. I kraft af sin omfattende størrelse og det høje antal unge er foreningen særlig udsat. Problemerne i foreningen er komplekse i kraft af den forskelligartede beboersammensætning. Helhedsplanens mål: At der skabes større trivsel og netværksdannelse i afdelingen. · at der skabes aktiviteter, interesse og netværk på tværs mellem beboerne · at beboernes interesse for kvarterets tilbud og udvikling øges · at beboerne tager større ansvar og ejerskab over afdelingens ve og vel I årene efter 2008 er der etableret et samarbejde i det boligsociale område, og med de omkringliggende områder i Mjølnerparken og i Mimersgadekvarteret, for at sikre en sammenhængende og varig indsats midt i gården i afdeling 58 er der blevet anlagt et kontor
for
driftslederen,
de
to
ejendomsfunktionærer,
afdelingsbestyrelsen
og
projektledelsen af det boligsociale arbejde, som har fået tilnavnet Projekt Brobygning. Her er den daglige drift samlet. Gården har derudover gennemgået en lang række renoveringer, hvor beboerne er blevet
15
inddraget i mange aspekter af foreningsarbejde og beslutningsprocesser. Her kan bl.a. nævnes renoveringer i gården, der har været med til at øge trygheden, forbedret belysning, samt et renoveret nøglesystem, der bevirker at uvedkommende gæster ikke har en så let adgang som tidligere. Muligheder for aktiviteter i gården er ellers mest rettet mod børn og unge (boldbane, træningsanlæg og et lille grillanlæg). Projekt Brobygning har gennem sin indsats i gården startet en lang række aktiviteter op som pige-radio, kvindegymnastik, fotoprojekt for drengene og sammenslutningen “Vores børn Vores ansvar”, som involverer forældrene aktivt i at få gården til at være et rarere sted at være. Projektlederne vil om muligt overlade styring til beboerne selv, hvis der vel at mærke er midler til dette. Men efter at “Projekt brobygning“ forlader arbejdet i gården, vil der være brug for en vedvarende helårsinstallation, der kan skabe sammenhængskraft og ejerskab for gårdens beboere. Væksthuset vil blive opsat i samarbejde med “Projekt brobygning” og AAB afdeling 58, der finansierer størstedelen af væksthuset. Dog har AAB ikke alle midlerne til at finansiere projektet i det omfang der kræves hvis anlægget skal være vedvarende. Koordinationen er vigtig idet væksthuset vil opsættes i afslutningsfasen af brobygningens arbejde i gården. Projektet griber det momentum, der er for fællesskabsprojekter i gården og fører “Projekt Brobygnings” ambitioner videre i et varigt projekt.
6.3 Den lokale opbakning Initiativet til at starte væksthuset op har vakt engagement fra en stor del beboerne, og med sparring fra “projekt brobygning” er der sikret god indsigt i beboersammensætningen og beboernes interesser. I kraft af andelsforeningens størrelse er der god basis for, at væksthuset får god tilslutning. Der er stiftet en fælleshaveforening, Biosfære 58, der vil stå for driften af fælleshaveprojektet. Væksthusets aktiviteter ligger i god tråd med helhedsplanens punkter for forlængelsen af den boligsociale indsats (se a. Den lokale baggrund). Derfor er det en ideel mulighed for at følge op på de opstartede initiativer og den nuværende aktivitet i gården. “Projekt brobygning” har afholdt fokusgruppemøder med beboerne, der har efterspurgt en
16
fælleshave og mere grønt i gården. Boligforeningens fælleshaveforening Biosfære 58 har allerede i ideudviklingsfasen modtaget opbakning til væksthuset fra 55 af gårdens lejemål. (se bilag) Fordi flere af mændene fra “vores børn vores ansvar” har vist interesse for fælleshave-projektet, har “Projekt Brobygning” finansieret en ekskursion for en håndfuld af disse mænd til fælleshaven Urbanplanten på Amager.
6.1 Samarbejdspartnere Det
akvaponiske
the-
og
fælleshavehus
er
muliggjort
vha.
af
en
række
samarbejdspartnere, der tilsammen besidder den komplette fornødne ekspertise.
Lokale samarbejdspartnere AAB afd. 58 Boligforeningens driftsleder har bevilget plads til drivhus i gården og givet betydelig økonomisk opbakning til fælleshaveforeningens initiativ. Projekt Brobygning Projekt Brobygning står for det boligsociale arbejde og har tæt kendskab til lokalmiljøet, politiet, samt beboerne i boligforeningen. Se afsnit 6.2; Lokal kontekst. Projektet
finansierer derudover
afholdelse
af
arrangementer
og
aktiviteter for beboerne i foreningen.
Akvaponisk konsultering AQUAPONICS.NU Aquaponics.nu
er
danmarks
eneste
akvaponiske
kon-sulentvirksomhed. Erik Wulf Svendsen fra virksomheden, vil under rejsegildet bidrage til en akvaponik workshop. Til denne workshop vil der formidles viden om de akvaponiske grundprincipper og den daglige gang der er nødvendig ved drift af et sådant system. Workshoppen er både for fælleshaveforeningens
17
medlemmer, men er også åben for andre, som finder interesse for dyrkninsmetoden i praksis. www.aquaponics.nu AKVAPONISK SELSKAB Har stået for konsultering på af den akvaponiske del af det akvaponiske the- og fælleshavehus. Akvaponisk Selskab har til formål at udbrede kendskabet til akvaponisk dyrkning, samt udvikle knowhow ift. emnet. Derudover arbejdes der for at skabe rammer og deltage i netværk og facilitere vidensdeling. www.akvaponiskselskab.dk DANSK AKVARIESERVICE V/ Mads Dahl Sparringspartner på akvatiske forhold i projektet. Dansk Akvarieservice udfører service på akvarier i Danmark. www.danskakvarieservice.dk MEDIAMATIC Mediamatics Aquaponics Department er designudviklerne bag det akvaponiske design. “HUMTEK-gruppen” har været på flere studiebesøg i Mediamatics “Fabriek” i Amsterdam, og har opnået et indgående kendskab til det udvalgte design og dets enkeltdele. Mediamatic følger projektet tæt og sparrer. Derudover øver de problemhåndtering i forbindelse med det akvaponiske anlæg. Da systemerne i afd. 58 bliver identiske med de hollandske forbilleder, vil der aktivt udveksles data og erfaringer. www.mediamatic.net
Urban gardening konsultering: URBANPLANTENPernille Mahon Hansen er koordinator af “urban gardening og sundhed” i Partnerskabet. Har stået for etablering
af
Urbanplanens
fælleshave;
Urbanplanten.
Pernille konsulterer projektet i afdeling 58 løbende.
18
www.urbanplanen.net
Akademisk konsultering: Rikke Lybæk, TekSam, RUC; står for akademisk konsultering og vejledning af HUMTEK-initiativgruppens dokumentation af projektforløbet. SPECIALISATION : Energy Planning, Natural Resource Management and Project Coordination
7.0 Bilag 19
7.1 Detailbudget for akvaponisk væksthus Budget for Akvaponisk væksthus
Hovedtal Drivhus
77500
Akvaponik
15000
I alt
92500
Specifikationer: Drivhus Materialer + montering
56000
Mellemgavl og dør
4000
Kost og logi for montører
2000 62000
Moms
15500
I alt drivhus*
77500
Specifikationer: Akvaponik
(inkl. Moms)
Grobede og akvarier: 8 x IBC pallettanke
1170
Hydroponik, gro-medie 21 x 50L Lecasten
1600
Kunstlys 1 x 600 watt LED plantelys
3000
20
Akvariekultur, iltning 2 x luftpumpe
220
*Note til budget: Budgettet for drivhuspakken, fra firmaet, Sørens Drivhusservice, er en samlet pakke der indeholder følgende: Drivhuset, fragt, støbning af sokkel og fundament, montage af drivhuset og kost og logi. Der er ikke yderlige udgifter til lønninger osv.
21