September 2007

Page 18

JSK 15 år!

Jysk Småbådsfiskeklubs 15 års fødselsdag tegnede allerede på et tidligt tidspunkt til at blive den store succes som den faktisk blev. Det strømmede ind på mailen med tilmeldinger fra nær og fjern, og vi som arrangører måtte med uvante miner se til, at det bestilte telt hastigt skrumpede ind, til noget der lignede en sølle bærepose. Problemet var, at teltet fyldte hele den afsatte plads….og der var ikke mere at få! Altså var der ikke andet at gøre, end at bestille ordentligt vejr, så folk kunne opholde sig ved bordene, uden tag over hovedet, andet end stjernerne.

18 16 12

Som sagt, så gjort – vejret blev, som nok mange bekendt – en heftig omgang sommervejr! Sol, skyfri himmel, og temperaturer, der fik kviksølvet i termometeret til at skabe et betragteligt overtryk, og ikke mindst en havoverflade som en bowlingbane! Altså ikke det der lignede vind, som ellers ville have svalet de røde næser og skuldre. Av av! Fiskeriet var fint, badevandet ligeså, og det var en fornøjelse at se de mange fremmødte både, på et relativt lille område. Mon ikke chefen på hurtigfærgen har været en anelse nervøs, når han rundede bøjen og skar sine skrog skarpt tværs igennem vores bedste

fiskepladser?! Men flot så det ud, at små og store både kunne enes om vandet, selvom det både var forretning og fornøjelse. Vi i bestyrelsen håber at I hyggede jer, og ligeledes at mad, vin, dessert OG kagemand smagte, og vi vil her gerne sige rigtig mange gange tak, for den imponerende opbakning der blev vist. Tak til Øer for gæstfriheden og samarbejdet – det er ikke sidste gang vi kommer!

Med venlig hilsen Bestyrelsen JSK PS: vi har snakket om at holde en 16 års fødselsdag…..?!


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.