Jacob Laier - Portfolio - 2023 - Dansk

PORTFOLIO

JACOB S. LAIER

UDDANNELSE

CURRICULUM

Aarhus school of Architecture, Kandidat, studio 2a, habitation, building design and techniques

Aarhus school of Architecture, Bachelor, studio 1c, transformation.

Århus design skole arkitektur, mode og design.

Vuc, Hf enkeltfag. Dalgas Avenue.

Århus design skole arkitektur, mode og design.

Eux, innovation. Sønderhøj.

IT KOMPETENCER

RHINO AUTOCAD ENSCAPE

Hhx, innovation/design. Vejlby Risskov.

ARBEJDSERFARING

rasmusrasmus Arkitekter, Studie job.

rasmusrasmus Arkitekter, Praktik.

Alberts bar, Bartender.

Bar smil, Bartender.

Holme kirkegård, Gartner.

Shen Mao, Bartender.

Handicap hjælper, Egmont højskole.

Buddha tattoo, Tatovør.

Plante skole, Skæring, Gartner.

Shallow grave tattoo, Tatovør lærling.

Jacob Spolum Lajer

Cand.arch, MAA, RIBA

Fra Arkitektskolen Aarhus, 2023 +45 26742796

Laier92@hotmail.com

Rørvangen 16, 8520 Lystrup, Aarhus, Denmark

ADOBE ILLUSTRATOR

ADOBE INDESIGN

ADOBE PHOTOSHOP QGIS LUMION GRASSHOPPER Revit

Nyuddannet arkitekt.

Jeg er en åben og energisk ung mand fra Aarhus med højt humør og begge fødder solidt plantet på jorden. Jeg er meget social og kan lide at være omgivet af mennesker og nyder at arbejde i et team.

I mine unge år voksede jeg op i skatermiljøet i Aarhus, og fra en ung alder gik jeg på opdagelse i byen og dens arkitektur, og derfra oplevede jeg fra en tidlig alder, hvor vigtig arkitektur er for det liv, der finder sted. i og omkring byen.

Jeg har en baggrund i tatoveringsbranchen, hvor jeg har arbejdet som tatovør.

Jeg finder de fleste facetter af arkitektur interessante, og jo mere jeg lærer eller ved om noget, jo mere interessant bliver det for mig.

Som ung og dreven arkitekt bringer jeg et frisk perspektiv til arkitektområdet. Med en passion for kreativ problemløsning, et skarpt øje for detaljer og en dyb forståelse af designprincipper er jeg rustet til at skabe funktionelle og æstetisk tiltalende rum.

Ved siden af studiet fik jeg praktisk erfaring i branchen gennem praktikophold og studiejob. Hvilket har givet mig et klart billede af arbejdet som praktiserende arkitekt.

Gennem mit studie har jeg været engageret i at holde mig ajour med de nyeste trends og teknologier inden for arkitektur. Dette inkluderer brug af bæredygtige og miljøvenlige materialer og anvendelse af innovative designteknikker for at skabe rum, der ikke kun er smukke, men også bæredygtige.

Som ung arkitekt er jeg begejstret for muligheden for at bidrage til arkitektbranchen og fortsætte med at vokse og lære som professionel. Jeg brænder for at kombinere mine tekniske færdigheder, kreativitet og kærlighed til arkitektur til at skabe meningsfulde og virkningsfulde rum, der vil påvirke menneskers liv positivt.

Jeg er en teamorienteret person med stærke kommunikations- og samarbejdsevner, og jeg er ivrig efter at arbejde i en kreativ og udfordrende atmosfære, hvor jeg kan lære og fortsætte med at udvikle mine kompetencer som arkitekt.

INDHOLDSFORTEGNELSE

/ AFGANGSPROJEKT / AARHUS / SYDHAVN / KULKRAN-BROEN / TATTOOCENTER

SEMESTER / GENTOFTE / CHARLOTTENLUND / DANMARKS AKVARIUM / TRANSFORMATION / GRØN SKOLE

“Dette er en samling af udvalgte projekter fra min studitid, der udtrykker min kreative tankegang, lærte færdigheder og personlighed som arkitekt”

SEMESTER / AARHUS / MØLLEPARKEN / URBAN KARAKTER / PARK / LANDSKAB / CASE STUDIE / TEATER

SEMESTER / AARHUS / ØGADERNE / THUNØGADE / INFILL / KARAKTER / 30% PRIVAT - 70% PUBLIC / FORSKNINGS LAB - FÆLLESHAVER

10. SEMESTER / AFGANGSPROJEKT

AARHUS / SYDHAVN

KULKRAN-BROEN

TATTOOCENTER

I kraft af selvvalget og ejendomsretten til permanent udsmykning af personens egen hud, er tatovering dybt forankret i ejerskab. Tatovering har stadig et væsentligt element af provokation i forhold til samfundet og dets styring og normdannelse. Tatoveringens signal var før som nu:

“Jeg er min

egen”.

I tråd med det har jeg også arbejdet med mit forslag, som en arkitektur, der adskiller sig fra de mere klassiske arkitekturtypologier, for at vise, at dette er et særligt sted, med sin egen personlighed.

Dette projekt foreslår en ny fremtid for livet i havnen og de undergrunds kulturer/tatovering. At lade arkitekturen reagere på udfordringerne og kvaliteterne og derved skabe en måde at bebo, høre til og forbinde

KULKRAN BROEN DA DEN STADIG VAR BRUG

Projektet vil give et bud på, hvordan vi kan bygge til undergrunds kulturer, og hvordan vi kan indrette dem, inden for den accelererende udvikling, ved Aarhus Sydhavn.

Hvordan kan forladte havnerum designes til at bevare specificitet og identitet, samtidig med at de igangværende kulturelle og udviklingsmæssige ændringer i vores byer tages op?

Målet med dette projekt er at udforske en arkitektur, der kan være med til at bringe oplevelsen af, hvad det vil sige at være en del af en undergrundskultur, til et bredere publikum. Og afsløre de særlige kvaliteter, de har.

Giv dem et rum, hvor disse ofte fragmenterede kulturer, du finder spredt rundt i byen, et rum, hvor de kan interagere med hinanden, dele viden og socialisere med ligesindede.

Mens man stadig passer på ikke at trække den mod en mere mainstream kultur, men lader kulturen leve videre, på sin egen måde, og bevarer de særlige kvaliteter, den rummer. Men at lade byen og livet omkring nyde godt af de kvaliteter, det kan give byen og området.

Dette projekt har også til formål at synliggøre den påvirkning underjordiske kulturer kan have på byrum, ved at stille spørgsmålstegn ved, hvordan disse kulturer kan ændre betydningen og anvendelsen af byrum og det byggede miljø, vi lever i.

FØRSTE SAL - TATTOOCENTERET

ANDEN SAL - GANGVEJEN SOM FORBINDER TIL RESTEN AF BYEN

Aarhus Sydhavn er et tidligere industrihavnsområde, som i Aarhus Byråds udviklingsplan fra 2018 tænkes omdannet til et rum for kreative virksomheder, kontorer og socialt udsatte grupper.

Sydhavnen har siden etableringen i 1905 haft et industrielt præg med blandt andet gas, varme, elværk, kalkværk og Aarhus Oliefabrik. Denne karakter blev reduceret, da Midtkraft lukkede i årene 1994-97. Det gav i stedet plads til kreative erhverv som Aarhus Filmby, kunstnerværksteder og arkitekter.

Byggeriet af sydhavnen startede i 1905 som et nyt havneområde langs Frederiksbjerg. Formålet med sydhavnen var at skabe plads til industrivirksomheder, der havde brug for nærhed til skibstrafikken. Arbejdet foregik ved at fylde lossepladsen i havet, hvilket skubbede kystlinjen længere mod øst. Byggeriet stod færdigt i 1911.

Sydhavnen var præget af store kulbjerge, der blev bragt med skibe og brugt til fyring. Men som følge af øget miljøinteresse blev kulfyring indstillet. Det resulterede i, at kulbjergene forsvandt i årene fra 1994 til 1997, og kraftværkerne blev lukket ned. I stedet blev der indrettet restaurant og kongrescenter samt en filmlandsby i Turbinehallen og det omkringliggende kompleks, som oprindeligt rummede en dampdrevet turbine.

Samtidig strømmede forskellige grupper til sydhavnen. Blandt disse var kunstnere og arkitekter, som slog sig ned i de resterende industribygninger. Senere er der etableret varmestuer og shelters i sydhavnen for byens udsatte grupper som stofmisbrugere og hjemløse.

Afindustrialiseringen af sydhavnen skete sideløbende med vedtagelsen af en langsigtet plan for udviklingen af hele sydhavnsområdet i 1998. Samtidig blev det skitseret, hvordan sydhavnen skulle byudvikles med bebyggelse mhp. kultur og kontorer, og hvordan den gamle kulbro skal bevares med mulighed for at etablere udsigtsplatform på toppen.

Realiseringen af sådanne planer gik dog langsomt. Derfor kom sydhavnen i flere år til at være et forladt og rustikt område, mens Kulbroen stod tilbage som et industrihistorisk skulpturelt levn malet med graffiti og med vegetation langs.

I 2014 blev Kulbroen omdrejningspunktet for kvarterets fremtid, da foreningen Kulbroens Venner blev stiftet. Foreningens ambition har været at omdanne kulbroen til en grøn, beplantet gangsti, der skal forbinde bymidten med sydhavnen.

Projektet for Kulbroen blev omdrejningspunktet siden 2015, hvor byrådet besluttede at igangsætte et planarbejde, hvor Kulbroen skal være et vartegn for Sydhavnskvarteret. Det førte til udgivelsen af en arkitektkonkurrence i 2017, og den blev i marts 2018 vundet af arkitektgruppen Transform bestående af arkitekterne Dissing + Weitling, Lendager Group, VEGA landskab og Søren Jensen. Under overskriften ”Kulkransporet” har arkitekterne skitseret, hvordan Sydhavnen i fremtiden skal rumme bygninger til kontorer, kultur og socialt udsatte grupper. Samtidig bliver Kulbroen med en gangsti på toppen en central forbindelsesvej for gående i kvarteret. Planen skitserer også bevaring af historiske bygninger og spor.

- KULKRANBROEN - GANGVEJEN TIL RESTEN AF BYEN - HÆNGENDE STRUKTUR

ISOLERING AF KULKRANBROEN

- TATOVERERUM SKYDEVÆGGE

- FASTE MØBLER

- POLYCARBON RAMME

- POLYCARBON FACADE

Tatoveringsindustrien og havne deler mange kulturelle forbindelser, det var med sømændene, at tatoveringer blev bragt til det moderne samfund. Og oftest var det i starten kun sømænd og havnearbejdere, der fik tatoveret i Danmark. Og da den første tatoveringsbutik og Aarhus Sydhavn åbnede inden for få år efter hinanden, har de utvivlsomt en fælles historie, da de bestod af den samme gruppe mennesker.

Og for den nutidige sammenhæng vil projektet placere sig i et område, der vil rumme mange forskellige kreative og kunstneriske grupper og vil stå som en opposition til den mere kommercielle karakter, der også vil blive tilført området. Og projektet vil også forholde sig til de forskellige socialt udsatte/udsatte grupper, der også i fremtiden skal bebo Sydhavnen. Som mennesker historisk set er blevet marginaliseret og set ned på, af det etablerede samfund, og socialt udsatte grupper har en af de højeste procenter af tatoverede mennesker. Så Sydhavnsområdet vil i fremtiden være et rum i byen, hvor folk får lov til at være og udtrykke sig uden at blive marginaliseret.

Dette projekt skal være bindeleddet mellem den kunstneriske og kreative gruppe, de socialt udsatte mennesker og den kommercielle side af fremtidens Sydhavn, og derved smelte de forskellige kulturer sammen, og danne et fælles liv, der forankrer dem alle til sydhavnen. .

Som tatovering står som et bestemt øjeblik og følelse i et menneskes liv, vil Sydhavnen også stadig stå som et notat om, hvad der plejede at være.

TVÆRSNIT Aa

TVÆRSNIT Bb

Målet med dette projekt er at udforske en arkitektur, der kan være med til at bringe oplevelsen og hvad det vil sige at være en del af en undergrundskultur, blotlægge historien og kulturen i den og skabe en stærkere forbindelse med den og byen. Ved at stille spørgsmålstegn ved den måde, vi som by, har håndteret og behandlet dem på gennem historien. Og ved at se på, hvordan de har navigeret sig selv i byens urbane kontekst. Og skabe et rum i byen, hvor de kan høre til og sætte præg på byen selv.

Så dette projekt vil ikke kun forsøge at transformere området, men også bevare kvaliteterne af det eksisterende byggede og kulturelle. Ved at bringe en ny kultur ind, der deler nogle kulturelle forbindelser med de kulturer, der plejede at bebo området, og den nye, der introduceres til stedet. At skabe et større tilhørsforhold og ejerskab til en kultur og et sted.

09. SEMESTER

GENTOFTE / CHARLOTTENLUND

DANMARKS AKVARIUM

TRANSFORMATION

GRØN SKOLE

-Transformations projekt

Et nyt læringsrum og kontor, der skal forbinde mennesker med deres omgivelser.

Efterhånden som mennesker bliver mere og mere koblet fra deres sonderinger, og hvor viden oftere er brugte erfaringer, der undervises gennem en skærm. Dette projekt søger at bryde med det for at genetablere en tættere forbindelse til de nære omgivelser og lære børn ved at give dem deres egne førstehåndsoplevelser af vandets og skovens verden.

Projektet er placeret i den gamle danske akvariebygning i Charlottenlund lige nord for København og lige ud til Øresundshavet og i Charlottenlundskoven.

Selve bygningen er opført i 1930’erne i en funktionalistisk stil

Projektet omdanner den nu forladte gamle danske akvariebygning fra en meget lukket indadvendt bygning til en meget udadvendt bygning, der inviterer omgivelserne indenfor.

Det nye program, jeg foreslår for bygningen, er at flytte Grøn skoles kontor til den gamle akvariebygning, og give dem et rum, hvor de kan invitere skoleklasser til at komme og lave workshops for dem og lære dem om vandet og skoven.

Grøn skole er en organisation, der udvikler og leverer undervisningsmateriale til folkeskoler og gymnasier i Danmark til at undervise i naturen.

DET GAMLE DANMARKS AKVARIUM I NUVÆRENDE STAND

-Nærhed til vandet og skoven

Siden de første bosætninger i Danmark har mennesket placeret sig lige ud til vandet og skoven. Vandet og skoven var den største fødekilde, og vandet var en vigtig måde at transportere på, og skoven leverede også materiale til byggeri, værktøj og ild.

Ved disse ting er afgørende for at opretholde livet. folk var alle meget forbundet med vandet og skoven, da de levede af det, blev fodret af det og rejste på det. Det var de to af de vigtigste dele af menneskelivet siden de første bosættelser i Danmark.

Men hvor forbundet er vi egentlig med vandet, der omgiver hele Danmark og skovene i landet nu? Hvor meget ved vi egentlig om vandet og skoven?

I Danmark er det længst, man kan komme fra kyststrækningen, 52 km, og har skove spredt rundt i hele landmassen, hvilket gør begge dele meget tilgængelige overalt. Og alligevel ved de fleste stadig meget lidt om det, og det virker som en anden verden for mange. Hvordan kommer det meste af viden, folk har, fra brugte oplevelser som bøger, tv, internet og akvarier. Og ikke ud fra deres egen erfaring.

Jeg tror, det skyldes den måde, vi bor på i byerne, og den måde, vi underviser på i skolen. Måden vi bruger vandet og skoven primært som et fritidssted, gå til stranden om sommeren, tage en gennem skoven eller ved kysten, sejle på toppen af vandet. Og hvordan vi nu om dage får vores fisk og skaldyr fra supermarkedet og træet fra en butik. Alle disse ting har været en del af at skabe et mere fjernt forhold til vandet og skoven og den verden, den ser.

- DET GAMLE DANSKE AKVARIUM I NUVÆRENDE STAND

- EFTER FJERNET DELE

- EFTER TILFØJELSER

- MED OMKRINGENDE KONTEKST

Med tiden har vores forbindelse med vandet og skoven ændret sig, fra noget af daglig betydning og nødvendighed til et valgfrit valg.

Vi har glemt vidundere og betydningen af den omgivende verden af vandet og skoven. Og vi har derved løsrevet os fra det. Det, der før var en integreret del af at bo så tæt på vandet og skoven, er nu kun dybt oplevet af nogle få, som stadig er forbundet med vandet og skoven til daglig.

Det daglige tidevand, årstidens fisk, der kommer på forskellige tidspunkter af året, alger, der vokser om sommeren, ørreder og laks, der kommer op ad floderne for at lægge deres æg. Planterne bliver grønnere om foråret, egernet samler agern, fuglene bygger rede i trætoppene. Det er alt sammen meget mærkelige ting for de fleste mennesker, selvom det plejede at være en del af vores dagligdag.

Med dette projekt ønsker jeg at undersøge, hvordan arkitekturen har håndteret vandet og skoven og undervisning/viden/lagring af viden i arkitektur. Jeg tror på, at arkitektur kan være med til at facilitere og genetablere en tættere forbindelse til vandet og skoven igen og blive en formidler mellem mennesker og vandet og skoven.

- Mægleren

-Charlottenlund, Gentofte, Denmark

Projektet ligger i den gamle danske akvariebygning i Charlottenlund lige nord for København og lige ud til Øresundshavet, og har omkring 75.000 indbyggere.

Navnet Charlottenlund har sin oprindelse i prinsesse Charlotte Amalie, der var datter af Fredrik IV og søster til Christian VI, der i 1733 ombyggede herregården Gyldenlund til Charlottenlund slot og opkaldte det efter prinsessen.

Charlottenlund er et af de rigeste områder i Danmark og huser mange danske kendisser, erhvervsledere og mange andre velhavende familier og enkeltpersoner.

- Forbindelse gennem læring

Målet med dette projekt er at udforske en arkitektur, der kan være med til at bringe oplevelsen af at være tættere på vandet og skoven og skabe et stærkere forhold til dem. Ved at stille spørgsmålstegn ved vejen har vi undervist om det, og hvor vi får vores viden om dem. Med dette forslag har jeg lavet en bygning, der åbner op for det tættere miljø og inviterer det ind, og etablerer en tættere tilknytning til omgivelserne.

Projektet skal ligge i det gamle og nu forladte danske akvarium, der tog levende organismer ud af deres naturlige habitat for at udstille og prøve at lære folk om det.

Dette projekt foreslår en ny måde at undervise og forbinde mennesker med vandets og skovens verden. I stedet for at kigge i en bog, en skærm eller høre det fra nogen, søger dette projekt en ny måde at se ud på verden og få folk til at være derude og få deres egne oplevelser.

Så dette projekt forsøger ikke kun at transformere selve akvariebygningen, men også den måde, vi underviser og tænker på vandet og skoven.

Mange palæer findes langs Straandvejen, der tigger i Hellerup og går gennem Charlottenlund og videre op langs Nordsjællands østkyst til Helsingør. Den anerkendte danske arkitekt Arne Jacobsen beboede og tegnede flere huse i området, for eksempel Skovshoved tankstationen, Bellavista boligkompleks og Bellevue teater, alle designet i Jacobsens berømte funktionalistiske stil.

Charlottenlunds største rekreative område er Charlottenlund skov som ligger ved strandparken og ud til Øresundshavet. I Charlottenlundskoven ligger den gamle danske akvariebygning.

”De studerendes uddannelse skal bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der blandt andet kan passe på vores natur og miljø.

Når eleverne tager initiativ og gennemfører handlinger for en bedre natur og et bedre miljø, får de mere engagement, viden, forståelse og et ønske om at gøre en forskel.

Casen jeg har valgt at arbejde med er at lave en ny kontorplads til Grøn skole og give dem et sted, hvor de kan invitere skoleklasser ind for at lave workshops og lære dem om naturen.

Grøn skole er Danmarks Friluftsråds undervisningsprogram for undervisning i bæredygtig udvikling med natur, miljø og friluftsliv som omdrejningspunkt. Det, de netop laver og arbejder med, er at udvikle og levere undervisningsformer og materiale til danske folkeskoler og gymnasier. Grøn skole består af 35 kontoransatte. Deres hovedformål er at hjælpe skolerne med at undervise om naturen.

Eleverne skal opnå faglig viden og indsigt gennem hele deres skolegang, men de skal også få erfaring med at agere på aktuelle problemstillinger og omsætte viden og indsigt til konkrete projekter, der er med til at gøre en forskel.

Grøn Skole bringer skolen og lokalområdet i spil som en ramme, hvor eleverne kan opleve at bidrage til konkrete og håndgribelige resultater, der bidrager til en rigere natur og større miljøbevidsthed.

Grøn Skole er også en fleksibel ramme, som den enkelte uddannelsesinstitution kan udfylde, så den passer til de lokale initiativer og indsatsområder”

-Grøn skole

-Kontor- og værkstedsplads tæt på vand og skov

Nu ligger Grøn skoles kontor i hjertet af København langt væk fra enhver natur, så det, jeg foreslår med dette projekt, er at flytte dem tættere på vandet og skoven selv, for at give dem et tættere forhold til det, de forsøger at lære. andre mennesker om.

Og giv dem et rum, hvor de kan invitere skoleklasser til at komme og holde workshops og lære om naturen, og bruge det som et knudepunkt, hvor børnene så kan komme og få noget viden og redskaber til at gå ud til vandet og skoven og lære ting. første hånd, og så vende tilbage til værkstedet og undersøge og vurdere, hvad de selv har oplevet derude.

En anden vigtig del af dette rum er også, at det fungerer som symbiosen mellem børnene og Grøn skole. Efterhånden som børnene kommer og lærer, vil Grøn skole også selv kunne lære af det. De får nu chancen for at se på egen hånd, hvordan det materiale, de har udviklet og leveret, bliver brugt, og hvordan børnene interagerer med det. På den måde vil de få en bedre forståelse af, hvordan det materiale, de har lavet, bliver brugt, og derved kunne lave bedre materiale.

-Transformation

Transformationen af den gamle danske akvariebygning i dette projekt drejer sig i høj grad om at åbne bygningen op og gøre den til en meget udadvendt bygning, for at tillade omgivelserne og lade programmet gå ud af selve bygningen. Det vil være en stor forandring for den nu meget indadvendte bygning, det er med meget få og små åbninger. Et stort træk er også at fjerne noget af det omkringliggende terræn, mest på den ene side for at gøre det muligt at bruge kælderen som værkstedsplads for børnene med meget lys, der kommer ind og udsigt og bevægelse til at gå ud.

En vigtig del af denne transformation har været at bevare det eksisterende strukturelle system i bygningen og arbejde omkring det. Men at trække en del af det eksisterende fra uden at fjerne bærende søjle og bjælker, ville det ændre den strukturelle integritet for meget.

Selvom jeg vil fjerne nogle af de mindre tilføjelser, bygget på de eksisterende gennem årene, vil det også hjælpe med at rydde op udvendigt og holde det rene funktionalistiske look mod hovedindgangen, og så langsomt ændre udseendet mere og mere mod bagsiden, hvor det ender i en komplet forvandling af det gamle landskabsakvarium, hvor det kun er fundament og bagvæg, der skal beholdes. Mellem indgangen og landskabsakvariet, hvor de første akvarierum var, vil jeg skære forbindelsesdelene ud mellem for at trække landskab og haver ind og indføre en glasgang for at holde dem forbundet i midten.

Udvendigt vil jeg beholde den eksisterende facade og udseendet af de rene overflader med den hvide puds og derefter tilføje trærammer til de nye vinduer. I interiøret vil jeg blotlægge mursten og betonkonstruktioner og derefter tilføje træ omkring de nye vinduer og andre steder for at give en blødere fornemmelse indvendigt i modsætning til det hårdere udvendige.

08. SEMESTER

AARHUS / MØLLEPARKEN

URBAN KARAKTER / PARK / LANDSKAB

CASE / STUDIE

URBAN KARAKTER Parken

“Byens psykolog, der altid lytter”

“Vi er alle forbundet gennem naturen”

af forskellige mennesker på forskellige måder.

Dette projekt har også til formål at behandle de forskellige sider og synspunkter af konteksten i overensstemmelse med deres egen karakter, samtidig med at de opdeles og smeltes sammen i harmoni for en glidende overgang. Det stræber efter at give mere til det økologiske og urbane liv ved at behandle arkitektur som en del af landskabet og ikke blot et selvstændigt objekt.

De centrale forskningsspørgsmål i projektet har været at udforske tvetydigheden af det naturlige og bymæssige landskab, forholdet mellem landskab og identitet og de økologiske og bæredygtige gevinster ved landskabsintegration i arkitektur. Projektet har også forsøgt at forstå, hvordan landskabet påvirker arkitekturen og byen og omvendt.

Samlet set søger projektet at omfavne den nye kollektive fantasi om, hvad landskabet består af, ved at betragte arkitektur som et konstrueret landskab og en unik niche inden for landskabsøkologi. Det ville prioritere den økologiske ydeevne af form og øge bevidstheden om de miljømæssige skader forårsaget af urbanisering. Arkitekturen ville blive en aktiv del i at genoprette og skabe en bæredygtig byøkologi og mikroklima.

WHAT MAKES AN URBAN PARK?

WHAT IS THE PARK’S PURPOSE IN THE CITY?

det er vigtigt at bemærke, at intet træk ved landskabet i sig selv er en grænse. Det kan kun blive en grænse, eller indikatoren for en grænse, i forhold til aktiviteterne hos de mennesker (eller dyr), for hvem det er anerkendt eller oplevet som sådan.

dette er et kritisk syn på, hvad forståelsen af natur og landskab er, og hvordan vi har behandlet det i en arkitektonisk sammenhæng. Hvordan tidligere tiders arkitektur knytter sig til landskabet, og et syn på forandringerne i nutidens måde at integrere arkitekturen med naturen, landskabet og økologien på en holistisk måde.

Vi lever nu i en tid, hvor penge, hurtig produktion og kortvarigt materiale synes at have haft et større ordsprog de sidste par årtier. Med en køb billig og smid væk mentalitet. Med de hurtige og stadigt skiftende processer og teknologier. End kvaliteten, og langtidsholdbare materialer og respekt for stedet.

Vi er nu ved at forvandle os til et mentalitetsskifte. Hvor folk er meget mere opmærksomme på de miljømæssige ændringer og hvilke skader, vi som mennesker har forårsaget, med vores urbanisering af enorme dele af jordens overflade.

Og dette er blevet ledsaget af et større fokus på vores lokale kontekst og en mere bæredygtig og økologisk måde at leve på. Hvor interessen for lokale og håndlavede bæredygtige ting er blevet meget mere populær.

Det har også gjort mange mennesker meget mere bevidste om deres egne byer, og hvordan den natur og landskab, de bor i, er. Og hvordan vi har forsømt det mange steder. Men nu ønsker at gendanne. Og lad naturen og landskabet bevæge sig mere tilbage i vores byrum.

Og det får folk til at blive mere bevidste om den kontekst, de befinder sig i, og begynder at bekymre sig mere om den. Og beder om større kvalitet af det byggede og ubebyggede miljø, de lever i. forårsaget af den større bevidsthed om, hvordan det påvirker dem og deres dagligdag.

Naturlandskabets og bylandskabets tvetydighed. Tvetydigheden i forholdet mellem landskab og identitet.

De økologiske og bæredygtige gevinster ved landskab integreret i arkitektur.

Hvad er der at vinde for en by og dens mennesker ved at integrere landskab og arkitektur.

Hvordan landskabet påvirker arkitekturen.

Hvordan arkitekturen påvirker Landskabet.

Hvordan landskabet påvirker byen.

Hvordan byen påvirker Landskabet.

Kan vi lave arkitektur der gør mere for det økologiske og urbane liv, tænker og behandler arkitektur, Som en del af landskabet og ikke kun som selvstændigt objekt.

Hvordan giver bylandskabet og arkitekturen identitet til byrummet.

-Kerne forskningsspørgsmål

Nye fortolkninger af modernismens arkitektur begyndte at genoverveje begrebet landskab i arkitekturen. Kritiske nyfortolkninger udsprang af en moderne arkitektur, der blev opfattet som et konstrueret landskab og afviste forestillingen om landskab som en rent ydre tilstand bundet til naturen. Le Corbusier brugte sine arkitektoniske værker både som et instrument til at se landskabet og som konstruerede landskaber i sig selv. For eksempel i Villa Savoye (1929-31) udforskede Le Corbusier arkitektur som både indrammede udsigter, der lånte det fjerne landskab, og som konstruerede landskaber gennem den arkitektoniske promenade, der kulminerede på tagterrassen.

Et sted får sin karakter af de oplevelser, det giver til de mennesker, der tilbringer tid der, det er udsigten, lydene og lugten, der giver stedet dets særlige stemning. Og afhængigt af den slags aktiviteter folk engagerer sig i, får hvert sted sin egen unikke betydning.

Det, der skaber identitet for et sted, er samspillet mellem aktører/mennesker/dyr og det pågældende steds landskab. om det er menneskeskabt eller “naturligt landskab” er det lige meget. Det, der betyder noget for identiteten, er, hvilke handlinger der sker på det sted.

Tim Ingold, The perception of the enviroment: The temporality of the landscape [Routledge, 2000] P.170-171

-Arkitektur som landskab

07. SEMESTER AARHUS / ØGADERNE THUNØGADE / INFILL / KARAKTER

30% PRIVAT / 70% PUBLIC

FORSKNINGS LAB / FÆLLESSKABSHAVER

Jens Hornenberg

The Horticulturist

Det arkitektoniske projekt for gartneren er fokuseret på at skabe et bæredygtigt og miljøbevidst rum, der fusionerer forskning, eksperimenter og urbant landbrug med fokus på offentligt og privat samfundsengagement. Projektet består af flere indbyrdes forbundne rum, der har til formål at fremvise de seneste fremskridt inden for hydroponisk havearbejde og bylandbrug, samtidig med at det giver rolige rammer for forskning og fælles havearbejde.

Projektet er opdelt i to hovedområder: et 30 procent privat område til gartnerens personlige brug og et 70 procent offentligt område til forskning og offentlig brug.

Bygningen er en fem-etagers struktur, der ligger på en lille grund, mellem to eksisterende bygninger. Stueetagen er designet til det offentlige flow og med et forskningslaboratorium med hydroponiske haver indeni. Forskningslaboratoriet har banebrydende teknologi til planteforskning og -udvikling, hvilket giver mulighed for eksperimenter med forskellige vækstbetingelser, som ikke er mulige med traditionel jordbaseret havearbejde. De hydroponiske haver består af rækker af lodrette planter, dyrket ved hjælp af et specialdesignet hydroponisk system, der sparer vand og energi. Disse haver bruges til at dyrke en række grøntsager, urter og grøntsager, der kan bruges i forskning, lokale restauranter og sælges på landmændsmarkeder.

Fælleshaverne er designet til at fungere som et offentligt rum for lokalsamfundet. De har en række forskellige planter og afgrøder, der dyrkes af lokalsamfundet, og giver et rum, hvor folk kan samles og nyde det naturlige miljø. Fælleshaverne bruges også til at være vært for uddannelsesprogrammer og begivenheder, såsom workshops og havekurser.

OFFENTLIG/PRIVAT DIAGRAM

I projektet indgår også en skole- og undervisningsfunktion. Skolen er designet til at give undervisning om forskellige aspekter af gartneri, fra grundlæggende havearbejde teknikker til avancerede forskningsmetoder. Undervisningsfunktionen leveres gennem en række workshops, seminarer og andre arrangementer designet til at engagere offentligheden i havebrugsverdenen.

Samlet set har projektet til formål at skabe et fællesskabsrum, der tilskynder til engagement i naturen, sund livsstil og bylandbrug. Den kombinerer banebrydende teknologi med traditionelle landbrugsmetoder, hvilket skaber et spændende og levende rum, der afspejler fremtiden for urbant landbrug.