2 minute read

FOREDRAGSRÆKKEN

Tilmelding: Til Kirsten Grønlund på 40452430 eller kgrnlund@gmail.com

Pris: 250 kr. for alle seks foredrag.

Advertisement

Betaling: Kontant den første foredragsaften eller ved fremmøde ved Kirsten onsdag d. 30/8 kl. 16-17 og torsdag d. 7/9 kl. 16-17 i Saksild Sognegård.

TIRSDAGE KL. 19.30 I SAKSILD SOGNEGÅRD

D. 12. SEPTEMBER 2023

AAGE AUGUSTINUS

Et jævnt og muntert virksomt liv – Grundtvig og livsglæden

Livet er i egentligste forstand uoverskueligt. Alligevel må vi se at komme til rette med det, så det bliver til glæde for én selv og andre. At det skal være til glæde, står for Grundtvig fast. Vi vil følge Grundtvigs liv frem til gennembruddet, hvor livets grundstemning for ham så ubetinget bliver glæden - glæden ved at være til.

D. 3. OKTOBER 2023

LARS GRØNLUND

Udsendt af Danmark til mission i Ukraine

En personlig fortælling om politikommissær Lars Grønlunds udsending, som rådgiver og underviser, til Ukraine, hvor EU siden 2014 har bistået med at reformere landets civile sikkerhedssektor. En fortælling som starter i det sydøstlige hjørne af Ukraine i Mariupol 2021 – fire en halv måned før Putin og Ruslands invasion af Ukraine. Om en udsendelse som ændrede sig radikalt over en weekend. En fortælling om at vende tilbage til Ukraine, at skulle reetablere missionen og opbygge et nyt mandat som kunne understøtte en helt ny udvikling i landet. Om mødet med Ukraine og landets kamp for deres uafhængig, frihed og ønsket om at nærme sig EU og vesten, men også splittelsen mellem generationer, kultur, religion og historie.

Hør om Grønlunds 18 måneder i Ukraine. Om hvordan det var muligt at fortsætte et meningsfyldt og vigtigt samarbejde med ukrainske politimyndigheder – mens de forsvarede sig mod den russiske aggression.

7. NOVEMBER 2023

ERLING LINDGREN

Højskolesangbogen

Vi vil denne aften høre om den folkelige sang og få en generel orientering i vores sangskat i tradition og fornyelse. Erling Lindgren tager os med på en rundrejse i den nye, 19. udgave af højskolesangbogen. Hvad kom med? Hvad måtte vige pladsen? Aftenen bliver til en helhed af nyt og gammelt med mulighed for selv at synge og at lytte til en række af de nye sange.

D. 23. JANUAR 2024

LILLIAN HJORT-WESTH

Rundt i den humoristiske verden

”Vejret er godt, så længe man kan trække det”, sagde Storm P. Kom med på en rundrejse sammen med bl. a. Victor Borge, Storm P, Johannes Møllehave, og andre der har sat præg på vores humoristiske verden.

D. 20. FEBRUAR 2024

KAMILLA KEHLET

Eva var ikke Adams første kone

Historien fortæller om en anden kvinde, som han levede med først: Lilith. Igennem sine opdagelser i det hebraiske sprog, har idéhistoriker Kamilla Kehlet fundet frem til nogle af de allerældste fortællinger om mænd og kvinders relation. Vi skal høre, hvorfor Lilith blev erstattet af Eva, hvilken kvinde der giver mennesker mareridt og hvornår Eva og Lilith mødte hinanden. Desuden skal vi høre, hvordan mænd og kvinder altid er lige for Gud.

D. 19. MARTS 2024

LOUISE BRANDSTRUP

I min familie bød man aldrig på kaffe

Det var noget af en snaps at være barn i en festlig og stærkt serverende familie i Vendsyssel. Og en tragedie at miste sin søster til stoffer i 60´erne. Med livlighed og lettelse får vi denne sørgmuntre livsfortælling om at lande i et venligt og værdigt liv på trods. Eller i kraft af. Og om at skifte kaos ud med kærlighed.

This article is from: