1 minute read

Brobyggeren Nordic Crane

I marts stod Nordic Cranes nyeste flagskib, en 650 tons tung Tadano CC38.650, ved Lysaker i Oslo for at placere en ny vejbro på strækningen mellem Lysaker og Drengerud i Asker. Nordic Cranes Heavy Lift-afdeling var tidligt i gang med projektledelse og engineering, hvilket resulterede i sikre og effektive løft.

Til selve løfteopgaven brugte vi en af landets største bæltekraner, Tadano CC38.650, som kan bryste sig af en løftekapacitet på 650 tons.

Advertisement

Trafiksikkerhed og flow

Vejprojektet Vestkorridoren på E18 er et af Norges største vejudbygningsprojekter og bliver til en 17 km lang ny hovedvej. Formålet med udbygningen af vejstrækningen er at styrke trafiksikkerheden og forbedre trafikafviklingen for især erhvervstrafikken. Derudover skal projektet bidrage til at reducere brugen af biler og gøre det lettere for flere at rejse med offentlig transport, cykle eller gå. For at opnå dette er det vigtigt at adskille fjerntrafikken fra lokaltrafikken og flytte dele af E18, så de bliver overdækket eller føres igennem tunneler. Mens arbejdet står på, er det nødvendigt at omdirigere trafikken, og i den anledning har Nordic Crane løftet og installeret midlertidige broer til køretøjer samt gangbroer.

Høj løftekapacitet reducerer antallet af løft

I nogle projekter skal der løftes få, men store kolli. Da det var to broer med en længde på 54 m og en vægt på 135 tons, der skulle flyttes, besluttede vi at stille med vores store bæltekran. Med en mindre kran ville løftene have taget betydeligt længere tid, og broelementerne skulle have været opdelt i mindre stykker. På denne måde lykkedes det os at løfte de store elementer på plads på få dage.

– Et job som dette kræver omhyggelig planlægning. I dette tilfælde var det særlig vanskeligt at finde en sikker og stabil opstillingsplads til kranen, forklarer Erik Johannessen, der var teknisk ansvarlig for projektet.

– Ved hjælp af engineering og teknisk ekspertise lykkedes det os at skabe gode forudsætninger for sikre løft. Med udstrakt brug af specialfremstillede træmåtter lykkedes det, og det hele var en succes, fortæller han med tilfredshed.

This article is from: