Page 1

Statens Kunstr책d

Ekstern evaluering Kunstfestivalerne Tumult og PORT 2010

2011


Introduktion til ekstern evaluering af Tumult og PORT 2010

Baggrund

Kunstrådets Billedkunstudvalg har i sin handlingsplan 2007-2011 udtrykt ønske om at bidrage til et øget fokus i kommunerne på billedkunst for herigennem at styrke billedkunstens udfoldelsesmuligheder, navnlig uden for de større danske byer. Kunstfestivalerne Tumult og PORT 2010 er resultaterne af et pilotprojekt, der er iværksat for at undersøge, om en kommunal billedkunstfestival kan være et redskab til at styrke lokale billedkunstneriske netværk og aktiviteter samt styrke det politiske fokus på billedkunst i en kommune. I 2009 tog Kunstrådets Billedkunstudvalg initiativ til en konkurrence, hvor danske kommuner kunne søge støtte til en kommunal billedkunstfestival. For at sikre spredning af kunst- og kulturtilbud i Danmark var Københavns Kommune ikke indbudt. Igennem en prækvalifikationsrunde udvalgtes 3 kommuner, der hver fik 20.000 kr. til at videreudvikle deres projekt. Prækvalifikationen havde ansøgningsfrist i juni 2009 med offentliggørelse af de udvalgte projekter august 2009. Der indkom 6 ansøgninger fra kommuner fordelt på alle danske regioner. I oktober 2009 udpegede Billedkunstudvalget ekstraordinært 2 vindere af konkurrencen, der hver modtog 2 mio. kr. De to vinderprojekter var samtidskunstfestivalerne Tumult – From Archive to Public Space, arrangeret af Guldborgsund, Vordingborg og Lolland Kommune samt PORT 2010 – Contemporary Art and Social Technology, arrangeret af samtlige 11 kommuner i Region Nordjylland.

Kunstfestivalen Tumult

Tumult var iværksat af Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner og foregik 22. august – 24. oktober 2010. Kunstrådets Billedkunstudvalg udpegede Tumult som vinder med bl.a. den begrundelse, at den ”har den kvalitet, at den er meget lokalt forankret. I området er der ikke så mange store kulturinstitutioner, og det er derfor et nyskabende projekt, som også har en international dimension”. Festivalen havde en deltagelse af 21 kunstnere og kunstnergrupper. Gennem et open call blandt kunstnere bosat i de tre kommuner udvalgtes 4 af i alt 24 indsendte forslag. Herudover blev 17 nationale og internationale kunstnere og kunstnergrupper direkte udpeget til at deltage i festivalen. Tumult bestod af et varieret udstillings- og aktivitetsprogram på bl.a. kulturinstitutioner, i industribygninger og i det offentlige rum. Kunstværkerne blev alle produceret direkte til udstillingsstederne. Geografisk udfoldede festivalen sig navnlig i og omkring områdets største byer: Nakskov, Nykøbing, Stege og Vordingborg.

Kunstfestivalen PORT 2010

PORT 2010 blev arrangeret i samarbejde mellem Aalborg Kommune, Region Nordjylland, Kulturaftale Nordjylland, Aalborg Universitet, BkF Nord og en række lokale kunst- og kulturinstitutioner. Projektet blev valgt med den begrundelse, at det er ”meget ambitiøst og forankret i museer, i Aalborg Universitet men også bredt og lokalt”. PORT 2010 åbnede formelt 14. oktober 2010. En del af kunstprojekterne blev udvalgt gennem et open call blandt nordjyske kunstnere. Dertil kom en række såkaldte fyrtårns-projekter med inviterede kunstnere. I alt deltog mere end 60 kunstnere.


Udstillingerne på PORT 2010 fordelte sig på samtlige 11 nordjyske kommuner og foregik i det offentlige rum og på områdets kunst- og kulturinstitutioner.

Evaluering af Tumult og PORT 2010

Kunstfestivalerne evalueres fra både intern og ekstern side. Det er i projektbeskrivelsen pålagt festivalernes ledelse at foretage en intern evaluering og at opsamle erfaringerne fra festivalen i en hvidbog. Den eksterne evaluering er iværksat og finansieret af Kunstrådets Billedkunstudvalg. Evalueringen er foretaget af kunsthistoriker mag. art. Line Marschner, der ikke i øvrigt har berøring med hverken Kunstrådet eller Tumult. Den eksterne evaluering tager udgangspunkt i de af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg formulerede projektmål. Målet med at gennemføre en billedkunstfestival defineres som at skabe en festival til glæde for kommunens borgere og tilrejsende. Desuden er det målet at skabe erfaringer med hvilke initiativer, en kommune kan tage, der fremmer en positiv udvikling for den lokale professionelle billedkunst. Et tredje formål med projektet er at stimulere det kommunalpolitiske engagement i områdets billedkunst. Som oplæg til den eksterne evaluering sammenfatter Billedkunstudvalget i sin projektbeskrivelse af april 2009 projektmålene for en kommunal billedkunstfestival således: 1) At skabe en kommunal billedkunstfestival med et højt kunstfagligt niveau. 2) At billedkunstfestivalen blev skabt i samarbejde mellem kommune og lokale kunstfaglige aktører. 3) At samarbejdet har skabt et formelt eller uformelt netværk mellem lokale kunstfaglige aktører, som enten ikke eksisterede i forvejen eller som er blevet væsentligt styrket gennem projektet. 4) At projektet mht. besøgstal og presseomtale kan kaldes markant i kommunalt perspektiv. 5) At projektet har haft lokal-politiske effekter i forhold til kommunens fremtidige strategi for billedkunst. Desuden berører den eksterne evaluering problemstillinger, der viste sig aktuelle i realiseringen af de to festivaler.

Metode

Den eksterne evaluerings resultater er fremkommet ved anvendelse af både kvantitative og kvalitative metoder. Der er gjort brug af optællinger af publikum samt pressedækning (kvantitativ metode). Der er gennemført interviews med både involverede og ikke-involverede parter i festivalen (kvalitativ metode). Den eksterne evaluator har egenhændigt udpeget de interviewede.


Tumult


Indhold 1. Ekstern evaluering af Tumult

2

1. Organisation og økonomi

2

2. Implicerede personer i den eksterne evaluering

2

2. Tumults kunstfaglige niveau

4

1. Kuratoriske temaer

4

2. Udstillingsområder og kunstværker

4

3. Kunstværkernes fysiske og tematiske lokale forankring

5

4. Kunstfaglige kommentarer til de enkelte kunstværker på Tumult

7

3. Samarbejde

8

1. Trekommunalt samarbejde

8

2. Samarbejde mellem kommunerne og lokale kunst- og kulturfaglige aktører

9

4. Netværk og lokal forankring 1. Konflikt 5. PR, publikum og formidling

10 11 12

1. PR

12

2. Formidling

12

6. Lokalpolitiske effekter

14

7. Sammenfatning

14

Bilag 1: Tumults organisation

16

Bilag 2: Vedrørende pædagogisk materiale

17

1


1. Ekstern evaluering af Tumult 1. Organisation og økonomi

Samtidskunstfestivalen Tumult blev arrangeret af Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner og foregik 22. august – 24. oktober 2010. Organisatorisk var Tumult opbygget af et sekretariat, en projektgruppe og en styregruppe. Sekretariatet bestod af kultur- og fritidskonsulenter fra de implicerede kommuner: Kathrine Olldag Mazanti (Guldborgsund), Tina Kristensen (Lolland) og Bjarne Malmros Jensen (Vordingborg). Sekretariatet ansatte Christian Skovbjerg Jensen (CSJ) som festivalens kurator. CSJ har stået i spidsen for den formidlings- og kurateringskyndige projektgruppe, der formelt var ansat af Guldborgsund Kommune. Styregruppen bestod af lokalpolitikere, kommunalchefer og lokale museumsfolk. Et uvildigt bedømmelsesudvalg har været nedsat til sammen med CSJ at udvælge værker blandt lokalt bosatte kunstnere. Se bilag 1. Fra Statens Kunstråd modtog Guldborgsund, Lolland og Vordingborg Kommuner 2.000.000 kr. De tre kommuner skulle selv bidrage med hver 100.000. Det samlede budget er på omtrent 3 mio. kr 1.

2. Implicerede personer i den eksterne evaluering

Blandt de involverede i Tumult er der talt eller gennemført interviews med: Christian Skovbjerg Jensen, kurator og kunstnerisk leder (CSJ)

Kathrine Olldag Mazanti, kulturkonsulent, Guldborgsund Kommune (KOM) Tina Kristensen, kultur- og fritidskonsulent, Lolland Kommune (TK) Bjarne Malmros Jensen, kultur- og fritidskonsulent, Vordingborg Kommune (BMJ) Jørgen Lykke Madsen, kultur- og fritidschef, Guldborgsund Kommune Jesper Kjærulf, kultur-, pædagogik- og fritidschef, Vordingborg Kommune Anne Merethe Møller, sektorchef, Lolland Kommune Ulla Schaltz, direktør, Museum Lolland-Falster Kristina Ask, billedkunstner og daglig leder af kunsthallen 44 Møen Kristoffer Glyholt, billedkunstner Preben Jelsmark, formand for Danmarks Sukkermuseum, Nakskov

1

Foruden tildelingerne fra Statens Kunstråd og de tre implicerede kommuner har flg. bidraget til Tumult: LAG Lolland 50.000 kr.; LAG Guldborgsund 50.000 kr.; Guldborgsund Kommunes områdefornyelsespulje 200.000 kr.; Statens Kunstråds Internationale Udvalg 30.000 kr.; Region Sjælland 140.000 kr.; Grosserer L. F. Foghts Fond 25.000 kr. Endelig har man efter festivalens afslutning modtaget 200.000 kr. fra Kulturarvsstyrelsen. Det er endnu ikke afklaret, om festivalen returnerer en del af pengene. Festivalens regnskab ventes afsluttet primo maj.

2


Blandt ikke-involverede i Tumult er der talt eller gennemført interviews med: Michael Jeppesen, kunstanmelder ved Dagbladet Information Lise Bøgh Sørensen, BA i kunsthistorie, kulturformidler og kunstanmelder på www.kunsten.nu Birgitte Kirkhoff, museumsinspektør, Vestsjællands Kunstmuseum Claudio Bannwart, billedkunstner og kontaktperson for BkF-Storstrøm Anne Højer Petersen, direktør, Fuglsang Kunstmuseum Arne Bak Sørensen, afdelingsleder, Møn og Præstø biblioteker Alice Martinsen, gymnasielærer i billedkunst, Nakskov Gymnasium (social motor) Christina Louise Jørgensen, 44 Møen (social motor) Jens Frimann, Vordingborg Kommune, (social motor)

3


2. Tumults kunstfaglige niveau Tumult markerede sig som en satsning på et højt kunstfagligt niveau og realiserede et ambitiøst udstillingsprogram. I udvælgelsen af kunstværker sikredes det høje faglige niveau ved at hente en række toneangivende kunstnere til festivalen samt at lade open call primært henvende sig til lokale kunstnere med en vis erfaring. Tumults kunstfaglige del vurderes at være lykkedes meget tilfredsstillende. Festivalens kunstfaglige niveau vurderes af flertallet at være meget højt og at være fuldt på højde med nationalt niveau. Kunstanmelderen Michael Jeppesen indplacerer Tumult blandt de 10 største kunstoplevelser i Danmark i 2010 (Information, 30.12.2010). I den evaluerende samtale om Tumult uddybes synspunktet: ”Tumult havde det hele. Den var smuk for os, der går meget op i kunst, og den relaterede til noget, man kan forstå, hvis man ikke går op i kunst”. Om sin ledsager, en nakskovit på 80 år: ”Den åbnede hans øjne for nogle lokale ting, og for nogle kunstneriske betragtninger. Det er da sjældent, at en kunstoplevelse kan gøre det […] Jeg studser over, at niveauet er så højt”. En enkelt af de adspurgte kunstfaglige personer, der så udstillingerne på Møn samt i og omkring Nykøbing, mener, at der var alt for store kvalitative spænd i Tumults kunstfaglige niveau, og at niveauet af det sete ikke var godt nok. De kunstfaglige personers vurderinger af de enkelte kunstværker gennemgås i afsnit 2, 4.

1. Kuratoriske temaer

Kunstfagligt betragtet vurderes festivalens kuratoriske temaer – identitet, historie, udkantsproblematik og fremtidsperspektiver – at være interessante og at rumme gode dialogmuligheder med den type samtidskunst, man har ønsket at vise på festivalen. De kuratoriske temaer vurderes at være vedkommende for et bredt publikum hvad angår alder, øvrigt kendskab til/interesse for samtidskunst og lokalt/ikke-lokalt tilhørsforhold. Fra kuratorens, den kreative ledelses og kunstnernes side er der ud fra de givne forudsætninger arbejdet kompetent med at italesætte lokalhistoriske og samfundsmæssige emner/problematikker. Relationen mellem Tumults kuratoriske temaer og kunstværkerne er god og opleves i de fleste tilfælde som klar og konsekvent. I praksis har Tumults kuratoriske temaer imidlertid fået en overvejende negativ modtagelse blandt publikum, ligesom et stort publikum har haft svært ved at forstå kunstværkerne og dermed også at forstå dialogen med de kuratoriske temaer. Disse problematikker diskuteres i afsnit 2, 3.

2. Udstillingsområder og kunstværker

Det var festivalledelsens ambition at fordele den kunstneriske kvalitet ligeligt mellem områderne, og at hvert af de 4 primære udstillingsområder skulle afspejle den samlede festivals kvalitative niveau. Den

4


kvalitative balance indbyrdes mellem udstillingsområderne Vordingborg, Stege, Nykøbing og Nakskov opleves fra uvildig side at være god, om end Tumult pga. den spredte geografiske udstrækning i vidt omfang ikke opleves som en sammenhængende festival, men som separate initiativer. Fra intern side vurderer CSJ med KOM, BM og TK, at Nakskov som udstillingsområde samlet set rummede den største kunstneriske kvalitet, derefter fulgte Nykøbing, Stege og endelig Vordingborg, der med en repræsentation af kun to kunstværker ikke fungerede optimalt. Tumult bestod af 27 nyproducerede kunstværker/kunstprojekter, der for de flestes vedkommende blev udstillet/udført i det offentlige rum: i byrummet, i landskabet, på banegårde, i og på industribygninger, i et beboelsesområde mv. Enkelte værker var knyttet til områdets kulturhistoriske museer. Flertallet af de adspurgte kunstfaglige personer oplever den kunstneriske kvalitet i værkerne som relativt homogen: festivalens høje kunstneriske niveau bæres således oppe af en høj kvalitet i mange af værkerne. Enkelte værker – ligeligt fordelt på lokale, nationale og internationale kunstnere – vurderes at være mislykkede. Det kommenteres, at Tumults ledelse burde have luget ud i disse kunstværker. Resultatet af at inkludere mislykkede værker i festivalen er, at de trækker oplevelsen af festivalens niveau ned, ikke mindst når de besøgende på en geografisk spredt festival som Tumult oftest kun ser et udpluk af værkerne. Her har Tumults stramme tidsplan sandsynligvis spillet negativt ind. Der må optimalt beregnes længere tid til kunstnernes værkudvikling samt til dialog mellem kunstner og kunstfaglig ledelse, evt. kunstfaglig sparring. Den generelle oplevelse af kvalitet knytter sig både til værkernes idé og i vidt omfang også til deres fysiske realisering. Festivalen roses for at hente meget interessante navne til området, og der opleves generelt jævnbyrdighed mellem de lokale kunstnere, der blev rekrutteret gennem open call, og de inviterede kunstnere.

3. Kunstværkernes fysiske og tematiske lokale forankring

En meget fint træk ved Tumult-projektet er dets indgående måde at forholde sig til lokalsamfundet på – både ved at lade værkerne blive skabt til et konkret sted og i værkernes tematik. Det er dog også den nære dialog med det lokale, der har bragt festivalen flest udfordringer. Værkerne vurderes af de adspurgte at have en god lokal forankring, både fysisk og tematisk. Deres fysiske forankring i stedet fremhæves af en af de adspurgte kunstfaglige personer: ”At det var skabt til stedet gjorde et stort indtryk på mig. Man kunne mærke, at selv om der var nogle store navne imellem, var værket lavet med omtanke og specifikt til dét sted. Kunstværket var ikke bare ’landet’. Der var et nærvær. Man kunne mærke kunstnernes engagement i langt de fleste af værkerne. Der var en oprigtighed omkring det”. En anden af de udefrakommende kunstfaglige personer fremhæver festivalens spændende lokaliteter, hvormed der i hans oplevelse bygges overbevisende videre på tidligere udstillinger i området, bl.a. Unfinished Business på Sukkerfabrikken i Stege. Fra kuratorisk side var nogle af festivalens kunstværker tiltænkt en meget synlig plads, mens andre bevidst blev gemt mere af vejen. Generelt har folk oplevet

5


værkerne som ret usynlige 2. For nogle har værkernes ringe synlighed givet folk en positiv oplevelse af at gå på ”sjov kunstskattejagt”; for andre har det været et stort irritationsmoment. Endelig har mange efter sigende ikke opdaget/taget stilling til værkerne pga. deres manglende synlighed. Angående kunstværkernes tematiske forankring i lokale problematikker/temaer vurderes det overordnet, at kunstnerne ud fra de givne forudsætninger har arbejdet kompetent og vedkommende med disse temaer. Både de lokale og udefrakommende kunstneres værker vurderes at have grebet fat i mange interessante og vedkommende historier, temaer, problemstillinger og aktuelle debatter i området. Der opstod dog en markant polemik i lokalområdet over, at Tumult tematisk greb fat i de problematikker, der knytter sig til det såkaldte ’udkantsdanmark’. Polemikken har i høj grad sløret billedet af kunstnernes efter alt at dømme gode og oprigtige intentioner. De adspurgte udefrakommende personer finder, at kunstnerne generelt har arbejdet nuanceret og loyalt med de følsomme problematikker, og at værkerne generelt har en opfriskende effekt på den (i et vist omfang medieskabte) negative aura omkring området. Fra intern side kommenteres det, at Tumult tematisk greb fat i egnens åbne sår, og at ikke alle kunstnerne gjorde det lige nænsomt: ”Hvis man skal have de kritiske briller på de ikke-fungerende eksisterende forhold, skal man have en meget stor følsomhed for ikke at virke som dommer over noget, som andre mennesker i forvejen er kede af. Man skal måske gå via dem og deres beklagelse af situationen til problemet. Man kan få dem til at formulere problemet.” Kunstnernes forudsætninger for at sætte sig ind i områdets historie, aktuelle tematikker og mentalitet og herudfra skabe vedkommende værker har væsentligst været udfordret af, at flertallet kom med et fremmed blik og samtidig havde meget kort tid til at udvikle deres kunstværker. Det fremmede blik har nogle muligheder, der i Tumult vurderes at have foldet sig meget positivt ud flere steder (navnlig Wooloo, Killper, Nellemann Poulsen, Jacobi, Mir og A Kassen). I andre værker har kombinationen af det fremmede blik og den relativt korte tid til at gå i dialog med området (dets steder, historier eller mentalitet) og til at lære det lokale publikum at kende (demografi, mentalitet) givet sig udslag i lidt mindre vedkommende kunstværker, som det opleves fra lokal side. Flere af de adspurgte kommenterer forskellene i, hvor meget resonans kunstværkerne skabte i den lokale folkesjæl. De sociale projekter, hvor kunstnerne har været i direkte, længerevarende dialog med lokale eller har opholdt i området i længere tid (Wooloo og Nellemann Poulsen), er blandt de værker, der har fungeret bedst og har rykket mest mentalt i lokalområdet. Desuden fremhæves værkerne af de lokale kunstnere Lewis og Glyholt, der anslog nogle dybe mentale strenge: ”Temaer om broer og øer ligger dybt i øboer som et livsvilkår, både historisk og aktuelt med Femern Bæltforbindelsen. Det giver en resonans i de værker, som gør dem relevante”. Også værkerne på Sukkerfabrikken i Nykøbing af Larsen & Sivager (begge lokale) og værket af Lose (opr. Lolland) fremhæves for deres præcision i relation til lokale tematikker. En god lokal tematisk forankring tager lang tid at etablere, og tid har været en mangelvare for Tumults ledelse. Opsamlende skal det dog slås fast, at kunsterne generelt vurderes at have arbejdet vedkommende og fokuseret med de kuratoriske temaer. Der kan være megen friktion i mødet mellem det fremmede og det lokale. Set med rent kunstfaglige briller viser Tumult dog, at der af mødet også kan skabes god og vedkommende kunst. 22

Værkernes usynlighed er også udtryk for et praktisk formidlingsproblem i form af manglende skiltning. Behandles i afsnit 5,2.

6


4. Kunstfaglige kommentarer til de enkelte kunstværker på Tumult

De adspurgte kunstfaglige personer tog generelt indgående stilling til de enkelte kunstværker, hvorfor det er muligt i denne sammenhæng at formidle deres opfattelse af de enkelte kunstværker: Kunstnere/kunstgrupper, der høster mest entydig kunstfaglig anerkendelse for deres bidrag til Tumult, er A Kassen, Kristoffer & Mette Glyholt, Rikke Cora Larsen & Carina Jo Sivager, Wooloo, Søren Lose og Thomas Killper. A Kassens Flipfacade på torvet i Nykøbing Falster vurderes at fungere på alle niveauer og fremhæves således for både sine tematiske og æstetiske kvaliteter. Værkets bearbejdning af en lokal problematik roses for sin diskrete elegance og forbilledlige tematiske præcision. Ligeledes fremhæves kunstnergruppens smukke arkitektoniske greb, der på spændende vis blotlagde et skjult rum i byen ”af overraskende paradisisk karakter”. Glyholts og Larsen & Sivagers værker fremhæves for deres fine italesættelse af centrale lokale lokalhistoriske emner. Glyholts Bro oplevedes som en god ramme om refleksioner over lokalhistorie, livsvilkår mv. og fungerede desuden meget fint som sted. Sivager & Larsens billed- og lysinstallation på Sukkerfabrikken i Nykøbing, Saccharose, hvem er du?, fremhæves for sin æstetiske virkning og vedkommende kommentarer om identitet og om sukkerindustrien som det altdominerende lokale erhverv. En udefrakommende kunstfaglig person forstod ikke ideen med portrætterne og værket i dagslys (dvs. uden belysning), hvorved værket i vedkommendes oplevelse slet ikke fungerede. Det skal dog bemærkes, at flere ikke-kunstfaglige lokale igennem værket har fået et helt nyt blik på den særlige industrielle skønhed ved fabriksanlægget. Sociale projekter som Wooloos værk New Life Horbelev og Tanja Nellemann Poulsens Sugar Baby fremhæves begge for gennem dialog med lokalbefolkningen at skabe værker, der faktisk flytter noget mentalt hos de involverede: i opfattelsen af kunst og i forståelsen af lokal identitet, historie og fremtid. Nakskov-området led generelt af sin geografisk fjerne beliggenhed. Ikke alle adspurgte kunstfaglige personer har derfor set værkerne her, der dog for flertallets vedkommende specifikt kommenteres som konceptuelt meget interessante. Søren Loses værk Déjà-vu opleves som en præcis, men følsom kommentar til et konkret problem i lokalsamfundet og som en meget fin og velfungende ramme for refleksioner over problematikken. Thomas Killpers Anemonevej Surprises fremhæves for sit ambitionsniveau, sin originale idé og sine stærke æstetiske virkninger. En enkelt så Nina Fischer & Moroan El Sanis Linjen: ”Værket er rigtig fint og har en aktuel lokal problematik. Men det er ikke appellerende til et bredt lokalt publikum. Det har æstetik, som primært et kunstvant publikum hurtigt kan afkode og se det smukke i. Men fint at der også er plads til sådanne værker”. Frans Jacobis Oprørets By kommenteres som godt og lokalhistorisk interessant. Det ligeledes geografisk afsides værk Parfymes Kongen af Gedser har kun en enkelt bidt mærke i og kommenterer værkets brug af humor som god. Aleksandra Mirs Lollands Visioner blev set af en enkelt kunstfagperson og betragtes som fint og velfungerede. Vedkommende (Tumults Sociale Motor) havde personligt en fin oplevelse af værket, men kommenterer: ”Mirs værk blev nogle irriterede på, for det var svært at forstå. Det virker fremmedgørende”. Arkiv Stakit Kaskets værker vurderes blandet. Sine Lewis’ Broen er med sit interessante rumlige forløb det eneste af gruppens værker, der har gjort et markant indtryk på de adspurgte kunstfaglige. Værkets fine behandling af broer som fænomen fremhæves positivt. Flere adspurgte oplevede gruppens værker som 7


fysisk lukkede (Sara Skaaning, Suit Yourself i Stege Arrest) eller ubemandede (Astrid Winsløw Hammer & Mia Sloth Møller, Kulturbureau), hvilket spillede negativt ind på den samlede kunstoplevelse af gruppens værker i Stege. Christian Hillesøs værk Stege, Danmark, oplevedes af en enkelt kunstfaglig person som uambitiøst og amatøragtigt. Det vurderes som skadeligt for den samlede oplevelse af festivalen, at den inkluderer et så uvedkommende værk. Line Skywalker Karlströms performanceværk At danse et arkiv & At danse et fængsel får god kritik af samme kunstfaglige person, der fandt værket dygtigt udført og meget morsomt, ikke mindst overfor Kristina Asks noget tørre At animere et arkiv. ”Skywalker var en glædelig overraskelse. Et forsøg på at gøre arkivet – noget så ukropsligt! – kropsligt. Jeg gik hjem og tjekkede hende ud bagefter”. Dog oplevedes det problematisk for kunstoplevelsen af de to værker, at videoernes lyd forstyrrede hinanden. Katya Sanders Skejten-Glamour møder blandede kunstfaglige reaktioner. Værket opleves af en person som konceptuelt stærkt; af flere andre som fejlplaceret, hvilket forhindrede værkets mulige kvaliteter i at komme til udtryk: Skejten-Glamour ”skulle f.eks. have ligget på en mark blandt andre halmballer, hvor det ville have været flot. Det blev sølle. Det gav ikke mening, at den skulle ligge der. (NB! Værket var tiltænkt en anden placering, end det fik). Blandt de dårligste fungerende værker nævnes Mads Lynnerups Rumskib og Danh Vos Death Sentence af stort set samtlige. Lynnerups værk vurderes at have ringe æstetiske kvaliteter og at formidle sig selv dårligt. Den totale oplevelse af værket blev desuden umuliggjort af tekniske fejl i videoerne. Vos tekster havde en usynlig placering på Nykøbing Banegårds førstesal. Foruden at fugt ødelagde nogle af teksterne, hvorved de præsenterede sig dårligt, oplevedes værket som lukket om sig selv, idet relationen mellem udstillingsstedet og teksterne var forståelsesmæssigt uklar. Heller ikke Marie Lunds værk Parade vurderes at fungere i praksis. Flertallet synes om ideen med værket, men oplevede ikke at ideen forløstes i praksis. Bettina Camilla Vestergaards sociokulturelle event Decenter II fik efter det adspurgte kunstfaglige publikums opfattelse ikke rigtig det greb om relationen mellem sted, kunst og historie, der tilsyneladende var intenderet; i al fald blev det ikke formidlet videre. En af de adspurgte, der havde en meget positiv oplevelse af Tumult, afsluttede sin vurdering af kunstværkerne med kommentaren: ”Nu brokker jeg mig over nogle af værkerne, men de var jo ikke katastrofale. Det er ligesom at sidde på restaurant noma og brokke sig over, at desserten ikke er eksperimenterende”.

3. Samarbejde 1. Trekommunalt samarbejde

Tumult er som nævnt resultat af et tværkommunalt samarbejde mellem Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner – et samarbejde der blev etableret i anledning af festivalen. Guldborgsund er festivalens initiativtager og har lagt flest økonomiske og timemæssige kræfter. I kraft heraf og af Kathrine Olldag Mazantis (KOM) rolle som sekretariatsleder har Guldborgsund/KOM i praksis været bindeled mellem kommunerne og kurator Christian Skovbjerg Jensen (CSJ).

8


Det trekommunale samarbejde har samlet set været både givende og udfordrende. Givende fordi man overhovedet har kunnet løfte en så stor og ambitiøs opgave som en samtidskunstfestival i området. Og givende fordi de friktioner, der har været i samarbejdet, nok har budt på udfordringer undervejs, men alt andet lige også oplevedes fagligt udviklende. Samlet set har det været tilstrækkeligt givende til, at de tre kulturforvaltninger på nuværende tidspunkt planlægger øget samarbejde (se afsnit 6). De væsentligste udfordringer i samarbejdet er opstået af, at kultursamarbejdet var nyetableret, hvorved de tre kulturkonsulenter – efter egne udsagn fra forvaltninger med ret forskellig arbejdskultur – skulle lære at arbejde sammen; at konsulenterne i et vist omfang havde nye og anderledes roller i forbindelse med festivalen samt vigtigst, at der har eksisteret en markant skævhed i de tre kommuners engagement i festivalen og dermed også i oplevelsen af ejerskab heraf. De tre kommuner har foretaget en intern evaluering af deres samarbejde, hvorfor der fra ekstern side blot skal knyttes enkelte kommentarer hertil. For at kunne løfte projekter af det omfang, Tumult har haft, er det af central betydning, at der etableres et mere lige ejerskab over projektet. Vigtige ingredienser heri er sandsynligvis mere ressourcemæssig ligestilling, men også en klarere forventningsafstemning og en tættere dialog hele vejen gennem projektet, end det har været tilfældet i den interne organisering af Tumult. Der er imidlertid også påtaget sig ulige grad af ejerskab over festivalen i de tre kommuner, hvortil det skal det bemærkes, at man som projektejer også selv er ansvarlig for at påtage sig ejerskab og at styre projektet i den ønskede retning. Det bemærkes i øvrigt positivt, at den nødvendige kunstfaglige kompetence for at kunne være agerende i en festival som Tumult er til stede i samarbejdet mellem de tre involverede kommuner, hvilket ikke er en given sag.

2. Samarbejde mellem kommunerne og lokale kunst- og kulturfaglige aktører

Organisatorisk har Tumult været forankret i de tre implicerede kommuner samt hos den eksterne kurator. De største lokale kulturinstitutioner, Vordingborg Museer og Museum Lolland-Falster, har ved hhv. Keld Møller Hansen og Ulla Schaltz været repræsenteret i styregruppen. De institutioner, der har været involveret i festivalens udstillingsdel, er nogle af områdets kulturhistoriske museer som Danmarks Borgcenter i Vordingborg og Møn Museum, Museum Lolland-Falster, Museum Polakkasernen og Sukkermuseet i Nakskov. Dertil kommer øvrige institutioner som Møn Bibliotek og Produktionsskolen i Maribo. Ifølge de adspurgte lokale kulturfaglige aktører er det forskellige samarbejde med kommunerne, CSJ og kunstnerne gået godt og har for enkelte været fagligt udviklende i en vis grad. For ingen af de adspurgte er den type samarbejdsrelationer dog nye. Ingen af de adspurgte vurderer, at samarbejdet har skabt nyt netværk for dem af betydning. Kontakten mellem festivalledelsen og de lokale kulturfaglige aktører væsentligst er blevet varetaget af den københavnsbaserede arbejdsgruppe frem for af kommunerne. I visse tilfælde har kontakten til aktørerne været varetaget af kunstnerne selv. I forhold til Tumults resultater med at danne lokale netværk om billedkunsten har det haft nogle konsekvenser, der behandles nedenstående.

9


4. Netværk og lokal forankring En af Billedkunstudvalgets ambitioner med en kommunalt forankret samtidskunstfestival var at skabe og styrke netværk omkring billedkunsten i lokalområderne, både politisk, i det institutionelle og udøvende kunstfaglige lokale miljø og i lokalbefolkningen. Det vurderes, at dette mål kun delvis er lykkedes med Tumult 3 . På nuværende tidspunkt ser det ud til, at den fremadrettet set mest betydningsfulde netværksdannelse er sket internt mellem de tre kommuner (afsnit 6). Kulturkonsulenterne i de tre implicerede kommuner vurderer ikke, at deres netværk til de lokale kunst- og kulturfaglige aktører er udbygget i noget væsentligt omfang. Netværket vurderes at have været godt i forvejen, da lokalområdet ikke er stort og rummer et ret overskueligt antal kunst- og kulturfaglige aktører. Det er CSJ, der har varetaget kontakten med de lokale aktører, og det er derfor til ham, at netværksdannelsen er sket. Den konstellation lader til at have overvejende negative konsekvenser, idet en væsentlig del af erfaringerne med at organisere og kuratere en samtidskunstfestival er rejst ud af lokalområdet med CSJ. Det bør overvejes, om der er andre mere gavnlige måder at kuratere en festival på, når ambitionen er at skabe en stærk lokal platform for samtidskunsten: en delt kuratorrolle mellem en lokal og en udefrakommende person, en lokal kurator evt. med supervision af en fremmed kurator el. lign. Det var fra festivalledelsens side et bevidst greb at involvere kulturinstitutionerne frem for kunstinstitutionerne i området, idet man ønskede at etablere kontakt med nye samarbejdspartnere og dermed få samtidskunsten ud i nye sammenhænge 4. Områdets kunstmuseum Fuglsang var således ikke involveret i festivalen. Ideen om at ville skabe nye netværk for samtidskunsten end de eksisterende er for så vidt god og visionær og kan være medvirkende til, at det kunstfagligt set lykkedes festivalen at være så nyskabende. På den anden side afskærer man sig også fra en stor sum lokal kunstfaglig erfaring, der er oparbejdet gennem lang tid – erfaringer af organisatorisk, kunstfaglig og praktisk art, og erfaringer der angår det lokale publikum. Det er nærliggende at antage, at et samarbejde med de lokale kunstinstitutioner – eventuelt bare på sparrings-plan – havde kunnet forhindre ledelsen bag Tumult i at gøre en række negative erfaringer. Et samarbejde med lokale kunstfaglige institutioner må formodes at kunne skabe en genvej til almene kunstfaglige informationer samt give nogen at sparre med, der kender den politiske, kunstfaglige og publikumsmæssige virkelighed i området. Herved bygger man videre på en eksisterende kunstfaglig lokal viden og er med til at binde ny fælles erfaringsdannelse i lokalsamfundet.

3

Oprindelig var ideen med Tumult at tage kuratorisk udgangspunkt i egnens små, kuriøse lokalhistoriske museer, samlinger, arkiver og mindestuer – ”at skabe Tumult i arkiverne” jf. konkurrenceoplægget. Blandt andet som følge af mediernes massive, negative fokus på det såkaldte udkantsdanmark, der tidsmæssigt faldt sammen med festivalens idéudviklingsfase, flyttede Tumults kuratoriske tema sig og udkantsproblematikken fik større vægt. I CSJs opfattelse ville det have været mærkeligt ikke at lade mediernes intense fokus på området kommentere af festivalen, idet festivalledelsen øjnede mulighed for at give et mere nuanceret billede af området. Når det oprindelige arkiv-tema ikke fik større vægt i den realiserede festival, er det ifølge CSJ også fordi kunstnerne ikke i stort tal blev inspireret af arkiverne, mindestuerne og de lokalhistoriske samlinger, men foretrak andre lokaliteter til deres projekter. Denne ændring i det kuratoriske tema fik imidlertid på flere planer konsekvenser for festivalens forankring i lokalsamfundet.

4

CSJ forsøgte at skabe kontakt til både Fuglsang Kunstmuseum og 44 Møen, hvilket fortrinsvis af tidsmæssige grunde ikke førte til et samarbejde.

10


For de involverede kunstnere har Tumult givet inspiration til at bruge lokalområdet mere i faglig sammenhæng. Ifølge Kristina Ask oplevede Arkiv Stakit Kasket-gruppen, at deres netværk til lokale kulturfaglige aktører i en vis udstrækning blev styrket, og at Tumult i det hele taget har inspireret (dele af) gruppen til at tænke på kulturinstitutionerne som mulige samarbejdspartnere fremover. Tumult lagde ikke direkte op til at bidrage til netværksdannelse mellem de involverede kunstnere. Et program af workshops, der eventuelt kunne have bidraget hertil, blev ikke realiseret af økonomiske årsager. Ifølge Kristoffer Glyholt var lokal networking ikke hans forventning med festivalen. Han vurderer dog, at festivalen samlet set har styrket de lokale kunstnere væsentligt. Dels har den styrket hans og Mette Glyholts eksisterende kollegiale netværk, dels har Tumult givet mange af de lokale kunstneres øget gejst til at tage initiativer i lokalområdet. ”Det at skabe et værk, mange har set, forstået og fået en oplevelse med, har styrket vores position lokalt. Det har skabt referencer hos folk og skabt en forståelse for det, vi laver” (KG).

1. Konflikt

Tumult genererede stærk modstand i en del af det lokale kunstnermiljø. Konflikten skal her kun behandles i sine mest principielle træk, og fordi den har negativ indflydelse på festivalens forankring i lokalsamfundet. Konflikten, der accelererede ved udsendelsen af open call, vurderes at være ”en eksisterende konflikt, der kom til fornyet udtryk med Tumult”. Den rummer en kunstdiskussion og en generationskonflikt. Men den handler også om et mere traditionelt arbejdende kunstnermiljø, der føler sig negligeret og økonomisk forfordelt, og som derfor ikke reagerer accepterende, men fjendtligt på nye, anderledes kunstneriske tiltag i lokalområdet. Det bør være en overvejelse i kølvandet på Tumult, om man fra kommunal side kan bidrage til et lokalt kunstmiljø, der bliver mættet mere bredt. Konflikten må under alle omstændigheder tages seriøst, da den har forhindret en mere bred netværksdannelse om samtidskunsten i det lokale kunstnermiljø. Samlet set vurderes netværket omkring billedkunsten at være styrket gennem afviklingen af Tumult, særligt på politisk plan og for de deltagende, lokale kunstnere. Tumults måde at være organiseret på lader til at have mange styrkesider, men dens svagheder synes at vise sig i en ikke optimal grad af lokal netværksdannelse og en ikke optimal forankring af projektet i det lokale, kunstfaglige miljø. Opsamlende skal det dog understreges, at det er en meget vanskelig opgave at etablere tydeligt lokalt ejerskab og tydelige netværk på den tid, Kunstrådets Billedkunstudvalg afsatte til organiseringen af Tumult. Ikke mindst når der skal være tid til den ressourcekrævende kunstneriske proces med nyproduktion af kunstværker som på Tumult.

11


5. PR, publikum og formidling Tumults indsats på PR-området har tilsyneladende fungeret rigtig godt. Med afstemte forventninger til hvor synlig en ny samtidskunstfestival kan blive, lykkedes det at skabe en god del opmærksomhed på festivalen. Indsatsen på formidlingsområdet lader til at have fungeret mindre godt, både hvad angår praktisk information og den kunstfaglige formidling til publikum. Trods den rimeligt gode PR-mæssige synlighed har mange af de adspurgte derfor alligevel oplevet festivalen som lidt skjult.

1. PR

Tumult gjorde en rigtig god indsats for at lave varieret PR for festivalen. Det lykkedes festivalen at trænge igennem mediebilledet og at få relativt megen medieomtale, hvoraf omtalen i de nationale medier var meget positiv. Nogle af de nationale pressefolk var inviteret på en bustur rundt på festivalen, andre fandt på eget initiativ vej til selv de fjernest beliggende udstillinger. Tumult lader i øvrigt til at have haft nogen bevågenhed i kunstfaglige kredse på resten af Sjælland. Festivalen tiltrak også en del opmærksomhed i den lokale presse, der dog vurderede festivalen mere blandet. Dele af lokalpressen valgte at fokusere på festivalen på en meget negativ og ukonstruktiv måde. Tumults såkaldte ’sociale motor’ var en af flere alternative måder at skabe opmærksomhed på festivalen blandt det lokale publikum. Den sociale motor bestod af en række lokale personer, der blev udnævnt af festivalen til at fungere som ’ambassadører’ for festivalen. Deres opgave bestod blandt andet i at udbrede kendskabet til festivalen i deres lokale netværk 5. I processen med at etablere ejerskab i befolkningen over festivalen virker initiativet med den sociale motor som et lille, men velfungerende tiltag.

2. Formidling

Tumult indeholdt også et varieret formidlingsprogram i form af skriftlig formidling på hjemmesiden, uddeling af gratis guidebøger og foldere, gratis byvandringer og guidede busture. Flere formidlingsorienterede tiltag var planlagt, men måtte opgives på grund af manglende tid og penge. Ud fra de givne omstændigheder er der gjort en god formidlingsmæssig indsats. Både formidlingen af praktisk information og den kunstfaglige formidling til publikum rummer imidlertid nogle svagheder, der må påpeges. Formidlingen af praktisk information har på flere områder været utydelig og rummet for mange fejl. For det første har hverken hjemmesiden eller det udleverede guidemateriale været et helt igennem velfungerende redskab til at opnå praktisk overblik over festivalen. Dels er der noget layout-mæssigt, der ikke har 5

Tumults sociale motor bestod af en større gruppe personer med forskellig baggrund og repræsenterede således et bredt udsnit af lokalbefolkningen i området. De implicerede personer i Tumults sociale motor blev inviteret til et møde, hvor de blev introduceret til festivalen. Mødet fandt dog først sted, da festivalen var i fuld gang, men burde optimalt have fundet sted inden/omkring festivalens åbning. Den sociale motor har fungeret som et led i kommunikationen i begge retninger mellem festivalen og publikum: festivalen er herigennem blevet formidlet ud til et bredt publikum, og festivalledelsen har igennem den sociale motor har kunnet hente information om publikums reaktioner på festivalen. Også fra en evaluators synspunkt er den sociale motor et rigtig godt tiltag, da man heri har et redskab til at opnå information om festivalens virkning på det brede publikum, dens synlighed, brugernes eventuelle problemer med udstillingerne osv.

12


fungeret; dels har både hjemmeside og guidemateriale rummet for mange fejl: omtale af projekter der ikke blev realiseret, uopdaterede eller fejlagtige informationer om eksempelvis udstillingernes åbningstider, kludder i gps-positionerne der skulle guide de besøgende til kunstværkerne osv. For det andet har der ved de enkelte udstillinger manglet skiltning og informationsmateriale, hvilket har gjort det vanskeligt for publikum overhovedet at finde kunstværkerne og dernæst at skaffe sig et forståelsesmæssigt overblik over kunstværket/udstillingen. For det tredje har der været en mangelfuld pleje af kunstværkerne i løbet af festivalperioden, hvilket i sidste ende bliver et formidlingsproblem. Skilte er faldet ned, teknisk udstyr har ikke virket, og det har rodet omkring kunstværkerne, uden at der er i tilstrækkelig grad er taget hånd om problemerne. Publikum introduceres til festivalen gennem de enkelte værker, og der skal ikke meget sjusk til på de enkelte udstillinger for at give et negativt indtryk af hele festivalen. Festivalledelsen er opmærksom på, at der burde være frigivet langt flere ressourcer til denne værkpleje. Et andet aspekt af formidling er den kunstfaglige formidling til publikum. Nok var Tumult en satsning på højden snarere end bredden, men den bragte samtidskunsten ud i det offentlige rum og dermed ud til det almene publikum. Det må ikke underkendes, hvor vanskeligt forståelig samtidskunsten er for et ikkekunstvant publikum. Kunstværker som dem, Tumult præsenterede, virker lettilgængelige for folk, der er vant til at se på kunst; for mange andre opleves de imidlertid som meget vanskelige at gå til. Det handler ikke kun om kulturel dovenskab eller uvilje, men om manglende koder. Hvis man fra festivalens side faktisk ønsker at skabe en øget forståelse for samtidskunsten, bør man overveje et mere differentieret formidlingsmateriale – et materiale der hjælper folk til de helt grundlæggende koder omkring samtidskunstværker. I guidebogen, der blev uddelt gratis og desuden kunne downloades på hjemmesiden, gør man faktisk et godt forsøg på at formidle værkerne til et bredt publikum. Men den læses sandsynligvis kun af dem, der aktivt vælger festivalen til. For lokale, der vovede at dumpe indenfor, var der ikke noget/meget lidt introducerende formidlingsmateriale. Alice Martinsen, der er billedkunstlærer i Nakskov og del af Tumults sociale motor, er en af dem, der efterlyser et mere introducerende formidlingsmateriale. Ikke til hendes eget brug, men til eksempelvis folk fra lokalsamfundet, der interesserede, men relativt forudsætningsløse besøgte udstillingerne. ”Det har været en bevidst strategi, at publikum kunne have ’en snigende tilgang’ [til værkerne]. Det er en meget spekulativ, intellektuel tilgang, som er sjov for dem, der er indviet. Det er det ikke for en lokalbefolkning, hvor ikke mange har erfaring med kunst. Den almindelige nakskovit har syntes, at det var underligt. En snigende tilgang bør være en dobbelt-tilgang, hvor man samtidig formidler værkerne verbalt ad nogle kanaler, hvor flere bliver involveret i det. Kunstværkerne er for uforståelige for mange, så deres nysgerrighed stopper”. AM havde nogle fine oplevelser af Nakskov-udstillingerne med sine billedkunstelever. Udstillingerne satte mange tanker i gang hos eleverne og gav dem gode æstetiske oplevelser. Hun udtrykker ønske om, at festivalen også havde udarbejdet et pædagogisk materiale. For en del af eleverne kan mødet med Tumult have været deres første møde med samtidskunsten overhovedet, og i en undervisningssituation fastholdes eleverne længe nok til, at værkerne har mulighed for at åbne sig for dem. Et godt undervisningsmateriale

13


kan derfor give et vigtigt, langsigtet output, men er selvfølgelig ressourcekrævende at frembringe. Alice Martinsens formuleringer om et godt undervisningsmateriale er vedlagt som bilag 2. Afslutningsvis skal det siges, at byvandringerne og de guidede busture tilsyneladende har fungeret rigtig godt i formidlingsmæssig sammenhæng, både for det kunstvante og det ikke-kunstvante publikum. Busturene er en god måde at kompensere for festivalens spredte geografiske udstrækning.

6. Lokalpolitiske effekter Om Billedkunstudvalgets initiativ med en samtidskunstfestival vil få direkte effekt på de fremtidige lokalpolitiske strategier på billedkunstområdet er endnu meget vanskeligt at sige. Konkret må man sige, at uden det økonomiske tilskud fra Kunstrådet vil en lignende festival være meget svær at løfte i det område. Foreløbig kan der dog noteres en positiv effekt af Tumult på politisk plan: at man i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner nu seriøst drøfter et mere organiseret kommunalt samarbejde på kulturområdet. Et udbygget kultursamarbejde mellem kommunerne har indlysende fordele. Dels har det økonomiske fordele: lejlighedsvis vil man kunne slå de trængte kulturbudgetter sammen og løfte større opgaver. Dels har et mere permanent kultursamarbejde den fordel, at kulturforvaltningerne bliver vant til at arbejde sammen. Under Tumult brugte man alt andet lige også ressourcer på at lære hinanden at kende; ressourcer der frigives ved et mere fast etableret samarbejde. Man forestiller sig pt., at samarbejdet bl.a. kunne bestå af en fælles tænketank, hvor ideer kan opstå og udvikles i fællesskab. Det vil i øvrigt modvirke, at en kulturforvaltning står for udviklingen af en idé og først inddrager de andre forvaltninger, når ideen skal realiseres. Det var tilfældet med Tumult og var en medvirkende årsag til skævheden i ejerskabet over festivalen. Et kultursamarbejde vil kunne få stor, positiv betydning for det lokale kulturmiljø. Man vil kunne løfte større opgaver og sandsynligvis vove at tænke større og mere visionært. I det samarbejde ligger Tumult-festivalen nu som en reference – en god erfaring af hvad man kan løfte sammen.

7. Sammenfatning At stable en så omfattende samtidskunstfestival som Tumult på benene og følge den til dørs er en stor bedrift. Bedriften bliver ikke mindre af, at festivalens ledelse ikke har arbejdet sammen før og ikke for alles vedkommende har administrative erfaringer i den retning. På meget kort tid har man skabt en festival på et meget højt fagligt niveau; en festival der – af en samtidskunstfestival at være – nåede langt ud og blev set af mange. Den skabte megen modstand, men også megen glæde; og den skabte mange stærke oplevelser med samtidskunsten, også hos et publikum der ikke er vant til at se på kunst. I nogle sammenhænge skabte Tumult en øget modstand mod den type samtidskunst, der blev vist på festivalen, i andre brød den fordomme ned. Den nåede ud til folk på godt og ondt og ”demonstrerede under alle omstændigheder, at samtidskunsten ikke er død som katalysator for aktuelle debatter” (MJ).

14


Der er truffet forkerte beslutninger og begået fejl undervejs. Nogle af de fejl er påpeget i rapporten her, andre hører til Tumult-ledelsens interne evaluering. Igennem den eksterne evaluering har ledelsen udvist stor villighed til at se dens fejl i øjnene. Det er et godt skridt i retning af et bedre resultat næste gang. Fejl kan ikke undgås. De fejl, der blev begået med Tumult, er for en dels vedkommende forårsaget af den korte tid, man fik af Billedkunstudvalget til at arrangere festivalen. Det samme gælder for PORT 2010. Udvalget (det nuværende såvel som de kommende) bør fremtidigt give meget længere tidsfrister ved den slags initiativer. Tidsrammen var fastlagt, og i lyset af det sænkede man ambitionsniveauet; set i bakspejlet var det dog nok ikke på de rigtige områder. Man burde sandsynligvis have beholdt det workshop-program, der inkluderede flere lokale kunstnere, ligesom det viste sig en dårlig idé ikke at ofre flere ressourcer på værkpleje, skiltning mv. I stedet kunne man have valgt at inkludere færre værker og evt. samle værkerne på et geografisk mindre areal. Fejl kan som sagt ikke undgås, og det skal understreges, at Tumults kurator, arbejdsgruppen og sekretariatet i alt væsentligt har arbejdet overordentlig kompetent og seriøst med festivalen. Fra mange sider modtager både Tumult og PORT 2010 stor ros for at ville og turde tænke stort, også selv om begge festivaler derfor har måttet træffe fravalg undervejs. På de to festivaler er der foretaget forskellige dispositioner, hvilket har givet dem forskellige styrker og svagheder. Tumults mest fremtrædende kvalitet er det imponerende høje, kunstfaglige niveau, og den kvalitet har haft sin pris. Der er involveret mange eksterne kræfter (kurator, projektgruppe og kunstnere) på bekostning af lokale kræfter. Det har givet et meget mindre fagligt udbytte i lokalsamfundet, end det kunne have været tilfældet. Men det høje kvalitetsniveau har også sine fortjenester. Fra lokal faglig side udtrykkes der glæde over, at man vovede at føre et så ambitiøst og modigt initiativ ud i livet, og trods sine skyggesider vurderes festivalen at have løftet den lokale selvtillid. En af de udefrakommende, kunstfaglige personer understreger, at Vordingborg, Guldborgsund og Lolland med Tumult i det danske kunstlivs øjne har cementeret sit ry som et sted, der er værd at holde øje med, hvad de stærke kunstsatsninger angår. Og det kommenteres, at et så dynamisk og modigt initiativ som Tumult er med til at ændre udefrakommende folks opfattelse af området i positiv retning.

15


Bilag 1: Tumults organisation Projektgruppe Christian Skovbjerg Jensen, kunstnerisk leder og kurator Marie Bruun Yde, kuratorassistent og formidlingsansvarlig Karen Johanne Bruhn, presseansvarlig Julie Damgaard Nielsen, projektmedarbejder Ida Meisling, kommunikationsmedarbejder Sekretariatsgruppe Kathrine Olldag Mazanti, Sekretariatsleder og Kulturkonsulent, Guldborgsund Kommune Tina Kristensen, Kultur- og fritidskonsulent, Lolland Kommune Bjarne Malmros Jensen, Kultur- og fritidskonsulent, Vordingborg Kommune Styregruppe Ulla Schaltz, Museum Lolland-Falster Keld Møller Hansen, Borgcentret Vordingborg Konst. Kultur-, Pædagogik- og Fritidschef Jesper Kjærulf og Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalgsformand Birthe Helth, Vordingborg Kommune Kultur- og Fritidschef Jørgen Lykke Madsen og Kultur- og Fritidsudvalgsformand Poul-Henrik Pedersen, Guldborgsund Kommune Sektorchef Anne Merethe Møller og Femern Bælt-, Erhverv- og Kulturudvalgsformand Hanne Møller, Lolland Kommune

16


Bilag 2: Vedrørende pædagogisk materiale

Om pædagogisk materiale i forbindelse med kunstfestivaller

Tidligere kunne man fra Louisiana og Det kongelige Teater rekvirere pædagogisk undervisningsmateriale til brug i undervisningen. Det var altid vældig godt og en stor støtte i en travl hverdag på et gymnasium; man blev ført ind i proces og ide bag teaterstykket/kunstværket. Materialet var enkelt og lavet, så det kunne læses af eleverne i en bus eller et tog på vej til destinationen, hvis man ikke havde nået at inddrage det direkte i undervisningen forud for besøget. I dag skal man downloade materialet til Det kongelige Teaters forestillinger – sikkert af økonomiske grunde. Men materialet er lige så godt og kræver blot en udskrift af læreren, der dernæst skal kopiere det. I TUMULT-sammenhæng ville det have været praktisk og en stor hjælp med et overskueligt introducerende materiale til før og efter besøgene. Det vil nærmere bestemt sige: 1. Gode billeder og evt. små videosekvenser, hvor man kan se en skulptur/installation fra alle vinkler. 2. Korte beskrivelser af hvert kunstværk: kunstnernavn og -baggrund, kunstværkets titel, anvendte materialer og kunstværkets ide 3. Lidt om den kunstneriske proces 4. Evt. nogle arbejdsopgaver Materialet til PORT2010 i Nordjylland ser rigtig godt ud. Det er absolut brugbart! Skulle jeg sammenligne med de omtalte hefter er der den forskel, at PORT2010 bærer præg af at skulle læses ved en pc, at der står meget på hver site, hvor man netop klikker længere ind og rundt, samt at det er lidt mere docerende forstået positivt og reklameorienteret end rent introducerende. En moderne formidlingsform som er anderledes, men godt.

Venlig hilsen Alice Martinsen, Nakskov Gymnasium

17


PORT 2010


Indhold 1. Ekstern evaluering af kunstfestivalen PORT 2010

2

1. Organisation og økonomi

2

2. Implicerede personer i den eksterne evaluering

2

2. PORT 2010s kunstfaglige niveau

4

1. Udstillingerne

4

2. Vilkår for kunstfagligheden på PORT 2010

6

3. Kuratorisk tema

7

3. Samarbejde

7

1. Internt administrativt samarbejde

8

2. Øvrigt samarbejde

8

3. Netværk

9

4. Presseomtale, publikum og synlighed

10

5. Lokalpolitiske effekter

12

6. Sammenfatning

12

Bilag 1: PORT 2010s organisation

14

1


1. Ekstern evaluering af kunstfestivalen PORT 2010 1. Organisation og økonomi

Samtidskunstfestivalen PORT 2010 blev arrangeret af Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Kulturaftale Nordjylland. Desuden har festivalen været administrativt forankret i AAU, Kunsten, Vendsyssel Kunstmuseum og BkF-Nord. Festivalen åbnede officielt 14. oktober 2010. De fleste af udstillingerne blev afviklet i 2010, mens enkelte udstillinger blev forlænget til januar/februar 2011. Organisatorisk var PORT 2010 opbygget af en kunstnerisk ledelse, et sekretariat, en styregruppe og et præsidium. Peter Kofoed blev ansat som festivalens koordinator og har været festivalens eneste fuldtidsansatte person. Se bilag 1. Samlet har festivalen haft et budget på 6.050.000 kr. ekskl. faciliteter og arbejdskraft. Fra Statens Kunstråd modtog projektet 2.000.000 kr. Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Kulturaftale Nordjylland bidrog samlet med 2.350.000 kr. Fra støtteordninger, fonde og private bidrag fik festivalen 1.600.000 kr. og fra salg af programmer 100.000 kr. Regnskabet er ikke endeligt afsluttet.

2. Implicerede personer i den eksterne evaluering

Blandt involverede i PORT 2010 er der talt eller gennemført interviews med: Kunstnerisk ledelse:

Gitte Ørskou, direktør for KUNSTEN (fmd. for kunstnerisk ledelse) Sine Kildeberg, direktør, Vendsyssel Kunstmuseum Bruno Kjær, kunstnerisk leder af Kunsthal Nord; deltagende kunstner Jette Wistoft Noyes, formand for BKF-Nord; deltagende kunstner Henrik Godsk, bestyrelsesmedlem i BKF-Nord; deltagende kunstner Morten Søndergaard, lektor på Art & Technology, Aalborg Universitet Sekretariat: Peter Kofoed, studieadjunkt på Aalborg Universitet, festivalkoordinator Bramwell Flyckt, kulturkonsulent/eventkoordinator, Aalborg Kommune Arne Arildsen, kulturkonsulent, Kulturaftale Nordjylland Claus Svenstrup, specialkonsulent, kultur- og oplevelsesøkonomi, Region Nordjylland Simon Cens Jensen, webkoordinator, projektmedarbejder, Region Nordjylland

2


Styregruppe: Bernt Petersen, formand for kunstforeningen Det ny Kastet Lisette Vind Ebbesen, direktør for Skagens Museum Michael Jensen, fritids- og kulturchef i Hjørring Kommune Steen Poulsen, kulturkonsulent i Hjørring Kommune Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv Thomas Wolsing, deltagende kunstner Carsten Schmidt-Olsen, deltagende kunstner Nils Sloth, deltagende kunstner

Blandt ikke-involverede i PORT 2010 er der talt eller gennemført interviews med: Jeppe Wildt, anmelder på Kunsten.nu Ole Bak Jørgensen, anmelder på Kunsten.nu Pernille Leth-Espensen, Ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet Kirsten Windfeldt, billedkunstlærer, og 3.g/2. hf-billedkunsthold på Aalborg Katedralskole Tove Kobberå, afdelingsleder på Aalborg Kulturskole Bente Piculell, lærer Anne Lie Stokbro, kunstnerisk leder af Kunstbygningen i Vraa Ingelise Nørgård, formand Aalborg Kunstpavillon Stinne Teglhus, billedhugger Dorte Visby, keramiker Kent Wolfsen, Galleri Wolfsen Else Krogh, Himmerlands Kunstmuseum Margit Halskov, formand for Vesthimmerlands Kunstforening Christian Asbjerg, formand for Sydthy Kunstforening

3


2. PORT 2010s kunstfaglige niveau Intentionen med PORT 2010 var at skabe en kunstfestival af høj faglig kvalitet, men samtidig at inddrage mange lokale kunstnere for derigennem at stimulere det lokale kunstmiljø samt at formidle indblik i den nordjyske kunstscenes formåen pt. Samlet set må festivalen naturligvis vurderes på disse intentioner, der ikke alene er kunstfaglig højde, men også bredde. Indledende skal derfor siges, at PORT 2010 i relation til de formulerede intentioner er lykkedes tilfredsstillende. Der er vist flere udstillinger af meget høj kvalitet under festivalen, ligesom festivalen har præsenteret et bredt udsnit af kunstnere med nordjysk tilknytning. Den eksterne kunstfaglige evaluering er baseret på en lille gruppe uvildige kunstfaglige personers vurdering. Da det viste sig overordentligt svært at finde uvildige personer, der havde set udstillingerne uden for Aalborg (også involverede personer for den sags skyld), inkluderes desuden vurderinger af kunstfaglige personer, der på forskellig vis var involveret i festivalen. At så relativt få har bevæget sig omkring på festivalen lader imidlertid til at være symptomatisk for dens mest centrale problemer: en markant geografisk spredning, manglende synlighed og til dels en lidt uklar kunstfaglig profil. Disse problemer behandles løbende i rapporten. Fra en kunstfaglig synsvinkel vurderes PORT 2010 at rumme et meget stort kvalitativt spænd. Til den ene ende af skalaen hører hovedudstillingerne på Kunsten, Utzon Center og i Kunsthal Nord i Aalborg, der vurderes at være meget spændende, dialogskabende og tankevækkende. Det anerkendes som en stor kuratorisk præstation at kunne hente de implicerede navne til Nordjylland. Derfor er springet også meget stort til den anden ende af skalaen, hvor enkelte af projekterne forekommer ret tyndbenede. Det kan anskues som et godt, demokratisk træk ved festivalen, men opfattes fra uvildig kunstfaglig side snarere som problematisk i den aktuelle festival. Problematisk, fordi festivalen ligestiller kunstværker på meget forskelligt niveau uden yderligere kommentarer, hvilket er med til at gøre festivalens kunstfaglige profil uklar. PORT 2010 har markedsført sig som ’Danmarks største festival’ og som ’en kunstfestival, der i omfang og ambitionsniveau ikke er set tidligere i Danmark’. Den udmelding vurderes de derfor på, og dermed opstår kritikken. Havde man mere ærligt ladet ambitionerne skinne igennem – at PORT 2010 ville lade den højt profilerede nationale/internationale samtidskunst møde den nordjyske ditto i al sin mangfoldighed – ville det være brillerne, publikum ser festivalen med, og kritikken var måske blevet en anden.

1. Udstillingerne

Udstillingerne på Kunsten, Utzon Center og i Kunsthal Nord lader til at have trukket et stort publikum, også fra andre dele af landet. Movin’ Space på Kunsten har gjort et stort indtryk på mange besøgende og vurderes at være meget velfungerende på flere niveauer. Teknikken svigtede i Usman Haques værk Miscommunications No. 6, hvilket forhindrede samspillet mellem de tre værker i at folde sig ud. Til gengæld havde både Tomas Saracenos spektakulære installation Walking on Clouds og måske ikke mindst Joakim Sauters og ART + COMs installationer Reflecting kinematronik 1 og Reflecting kinematronik 3 en meget stærk appel til publikum, og værkernes æstetiske og konceptuelle potentiale blev forstået af et meget varieret publikum.

4


Både det kunstvante og ikke-kunstvante publikum beretter om ret stærke æstetiske oplevelser med Sauters værk. Blandt andet fortalte en kvinde af det adspurgte uvildige, kunstvante publikum om sine 9- og 11-årige børnebørns markante, spontane æstetiske oplevelse af Reflecting kinematronik-værkerne. Også det finere konceptuelle potentiale i Saracenos værk har formidlet sig klart til et bredt publikum, der for flertallets vedkommende fik en række stærke og tankevækkende indtryk af den udsatte kropslige position, det anderledes perspektiv på museets arkitektur, den tydelige afhængighed af andre publikum på puden osv. 1 På Kunsten kunne man også opleve videokunstværkerne Keep the propeller on the middle of the bridge af Ole Tersløse Jensen og Katrine Dirckinck-Holmfeldts Tid: Aalborg/Sted: 2033. Sidstnævnte får anerkendelse som et meget fint, humoristisk og gennemført værk, der tilmed satte selve ideen om en festival i perspektiv. Biotopia på Utzon Center blev oplevet som et spændende, ambitiøst og modigt udstillingsinitiativ. Den skuffede imidlertid de fleste, navnlig på grund af den massivt svigtende teknik, der hindrede publikum i at opleve mange af værkerne. Den svigtende teknik ved nogle af værkerne spillede endvidere forstyrrende ind i folks oplevelse af de fungerende værker, da de blev usikre på, om de nu oplevede værket, som det var intenderet, eller om deres oplevelse var resultatet af tekniske fejl. Det siger sig selv, at en teknologibaseret udstilling som Biotopia simpelthen falder fra hinanden ved vedvarende tekniske svigt/manglende ressourcer til at tage hånd om disse svigt. Det var desuden et kritikpunkt, at mens udstillingen på konceptuelt plan var interessant og udfordrende, var den visuelt for slap. En kuratorisk så kompleks og snævert appellerende udstilling blev (ikke overraskende) afvist af mange, men hilses meget velkommen af en del af det kunstvante publikum, der nød at blive udfordret og at se en så anderledes type udstilling i Aalborg: ”Herligt udfordrende og provokerende. At det altid skal være med æstetik og forudsigelighed i højsædet er misforstået. Jeg vendte tilbage flere gange”. Det har vakt opsigt blandt kunstfaglige fordelt over hele landet, at man har kunnet sætte udstillinger som Biotopia og Movin’ Space op i Aalborg. Til gengæld har et fåtal hæftet sig ved, at udstillingerne var en del af en større samtidskunstfestival. Festivalens synlighed behandles i afsnit 4. Thai Body Massage af Jens Haaning i Kunsthal Nord fremhæves overvejende positivt og som et værk, der i lighed med Saracenos Walking on Clouds fungerede både æstetisk og konceptuelt. De tre udstillinger under titlen Hidden Places, kurateret af Henrik Godsk og Jette Noyes, blev jf. udstillingstitlen bevidst lagt i den nordjyske periferi, hvorfor ikke mange af de adspurgte har set dem. På hver af de tre udstillinger mødte to forskelligartede kunstnere hinanden. Udstillingerne foregik i udstillingsbygningen Det Ny Kastet i Thisted, i Buderup Ødekirke og i Hirtshals Fyr og bunkeranlæg. Navnlig Jette Noyes og Hans E. Madsens lysinstallationer i Hirtshals omtales af flertallet meget positivt. Noyes’ lavteknologiske lyskunstværk overraskede ved sine fine virkninger, og mange var berørte og betagede af den tætte relation mellem natur og lyskunst i Madsens værk. De to kunstværker kunne tilsyneladende ikke opleves samlet, da Hans Madsens værk kunne opleves efter mørkets frembrud, hvor fyret med Jette Noyes’ værk var lukket. Det forhold beklages af tilrejsende kunstfaglige personer, der måtte foretage valget enteneller. En bedre koordinering af de mange udstillinger bør være en erfaring af PORT 2010. 11

Tomas Saracenos værk Walking on Clouds bestod af en klar plastpude, udspændt 12 meter over jorden under Alvar Aaltos specielle loftskonstruktion på Kunsten i Aalborg, hvorpå publikum kunne kravle.

5


Et beslægtet problem viste sig i Buderup Ødekirke, hvis kuratoriske idé i øvrigt omtales positivt. Her oplevede de adspurgte kunstfaglige personer, at Ejdrups og Strandhs værker fungerede bedst på forskellige tider af døgnet, at værkerne forstyrrede hinanden og at den intenderede dialog derfor ikke foldede sig tilfredsstillende ud. En manglende finpudsning af værket, der med en knap så stram tidsplan og økonomi muligvis ville være blevet forbedret. Inge Tranters fotografier i Vrå betog særligt det lokale publikum. I det hele taget har flere af de værker, der inddrog/kommenterede den særegne nordjyske natur, ramt en særlig nerve i publikum. Det kommenteres fra lokal kunstfaglig side, at inddragelsen af naturen fungerer godt i nordjysk kontekst, hvor naturen har en magtfuld position i den folkelige bevidsthed. Andre adspurgte kommenterede den manglende formidling af værket på udstillingsstedet og havde i øvrigt svært ved at se værkets berettigelse i relation til festivalens kuratoriske temaer.

2. Vilkår for kunstfagligheden på PORT 2010

Til den anden ende af skalaen hører en række værker, der enten i idé eller udførelse forekommer svage – efter de adspurgte kunstfaglige personers vurdering for svage til at være inkluderet i kunstfestivalen. Man har villet inkludere en bred skare af nordjyske kunstnere, hvilket har en række forcer, der behandles i afsnit 3. Men set med kunstfaglige briller mangler der en stramhed i nogle af værkerne. Flere af de adspurgte mener, at der enten burde der være luget ud i antallet af værker, eller også burde værkerne være blevet fulgt bedre til dørs. Festivalens stramme budget og tidsplan bærer en del af ansvaret herfor. En stor del af problemet skyldes sandsynligvis også et svagt led i PORT 2010s organisation: man har ikke haft en egentlig kunstfaglig kurator eller en kuratorgruppe. En ansat kurator ville kunne varetage en strammere styring af projektets kunstfaglige del, en tættere dialog med kunstnerne og deres projekter, kunstfaglig formidling osv., hvad festivalens ikke-fastansatte kunstneriske ledelse ikke havde mulighed for. Festivalledelsen er opmærksom på forholdet og på, at man optimalt set skulle have haft færre, mere gennembearbejdede værker på et mere samlet geografisk areal. Fra regionens side var det et ønske at fordele festivalen på samtlige nordjyske kommuner; et ønske man fra den kunstneriske ledelses side respekterede. Men det ønske har haft betydningsfulde kunstneriske og publikumsmæssige konsekvenser. Spredningskravet har været medvirkende til at udvande det kunstfaglige resultat af festivalen, idet man blev nødt til at finde værker til at dække alle 11 kommuner. Det har også skabt meget ulige vilkår for de deltagende kunstnere, der for nogles vedkommende udstillede på perifere/ikke-etablerede udstillingssteder og selv måtte varetage formidling, opsætning af udstillingen, projektpleje osv. og for andres vedkommende udstillede på etablerede steder og havde en velsmurt organisation til at varetage disse praktiske opgaver. Den ulighed er i sidste ende medvirkende til, at PORT 2010 fremstod kunstfagligt uhomogen. Det har desuden haft som negativ konsekvens, at et tilsyneladende meget lille publikum har set andet end enkelte af festivalens værker. Det skal bemærkes, at der også er spændende kunstfaglige perspektiver i at bruge lokaliteter i hele Nordjylland. De synes dog ikke at kunne opveje ulemperne.

6


3. Kuratorisk tema

PORT 2010s grundidéer er mødet mellem kunst og publikum, publikums nye roller samt publikum og interaktivitet: ”at udfordre og udforske kunstens og publikums nye roller i en tid, hvor vi omgiver os med digitale teknologier og sociale medier”. Temaerne vurderes at være interessante, nytænkende og modige i nordjysk kontekst. Temaernes relevans for den nordjyske kunstscene opleves selvsagt blandet: kunstnere, der i forvejen inddrager teknologien i deres arbejde, har fået god faglig eksponering, mens andre grupper ikke har fundet festivalen spor fagligt relevant. Mest interessant i denne sammenhæng er, at nogle af de deltagende kunstnere har oplevet en faglig forløsning i at måtte tænke et interaktivt eller teknologisk aspekt ind i deres kunst og er blevet inspireret til nye projekter. Værkernes relation til de kuratoriske temaer vurderes overordnet som lidt uklar. Hvor nogle af udstillingerne har et tydeligt element af interaktivitet eller tydeligt tematiserer publikums rolle i forhold til kunstværket, forekommer andre kun at falde inden for de tematiske rammer med hiv og sving eller slet og ret at falde helt udenfor. I de sidstnævnte tilfælde virker det på de adspurgte kunstfaglige personer ”påklistret og ikke som noget, der er integreret i de pågældende kunstneres arbejde”, hvilket gør festivalen uklar. Festivalledelsen gør i informationsmaterialet i nogen grad opmærksom på, at de tematiske rammer skal opfattes som elastiske, idet de vil lade publikum ”opleve bredden og mangfoldigheden i de udtryksformer og medier, som samtidskunstnere udfolder sig i. Festivalen byder både på de traditionelle kunstformer og de mere eksperimenterende, hvor kunstneriske udtryk og nye medier sammenblandes” (www.port2010.dk). Men der opstår en uklarhed, når man opstiller en række relativt komplicerede temaer som ”publikums nye roller i en tid, hvor vi omgiver os med digitale teknologier og sociale medier”, kobler det med forholdsvis abstrakte udredninger af PORT-begrebet 2 og endelig i en del værker kun knebent eller slet ikke udfolder temaerne. Festivalens lidt diffuse profil har også rod i andre problematikker og behandles yderligere i afsnit 4. Rent kunstfagligt og fra publikums synspunkt er festivalens forvaltning af de kuratoriske temaer ikke helt overbevisende, men er til gengæld positiv set fra andre synspunkter. Man har skabt en arena for en i nordjysk kontekst relativt anderledes slags kunst uden at lukke døren for regionens mere traditionelt arbejdende, etablerede kunstnere. Og man har fra den kunstneriske ledelses side været gode til at holde fast i målsætningen om at ville udforske publikums roller/mødet mellem teknologi og kunst osv. – det vil sige at give plads til eksperimenterne og ikke kun vove at præsentere de færdigudviklede resultater af en udforskning, der er sket andetsteds. I den henseende lever PORT 2010 fint op til målsætningen om at skabe udviklingsmuligheder for regionens kunstnere.

3. Samarbejde 2

”PORT refererer dels til døre, som kan åbnes, så forskellige verdener mødes og dels til et begreb indenfor datateknologien, der angiver forbindelsespunktet for udveksling og transmission af digitale data. Anvendelsen af begrebet PORT i en kunstnerisk festivalkontekst signalerer således, at det er mødet mellem kunstværket og publikum, der er i centrum. Samtidig sætter det også fokus på, at kunsten i høj grad folder sig ud i digitale og mediebaserede udtryksformer og distributionskanaler”, www.port2010.dk.

7


1. Internt administrativt samarbejde

PORT 2010 havde administrativt en bred forankring i AAU, Region Nordjylland, Kulturaftale Nordjylland, Aalborg Kommune og lokale kunstinstitutioner. Det er dermed lykkedes at etablere et solidt og bredt funderet ejerskab over festivalen. Det er overvejende lokale kræfter, der har skabt festivalen, og erfaringsdannelsen er dermed overvejende sket lokalt. I alt væsentligt er samarbejdet gået godt, og det fremhæves positivt, at man har fået et godt indblik i hinandens arbejdsgange. Man har fået en stærk erfaring af at kunne løfte i flok, hvilket der på længere sigt kan vise sig mange gode perspektiver i. PORT 2010 har været i mange forskellige hænder, men kun festivalens koordinator Peter Kofoed har været beskæftiget hermed på fuld tid. En del af festivalens svagheder kunne være undgået med flere frigivne mandskabsressourcer. Fordelen ved eksempelvis en curator/en kuratorgruppe er omtalt tidligere. Det er desuden en udbredt oplevelse for både involverede og ikke-involverede i festivalen, at der har været meget langt til PORT 2010s ledelse, trods ledelsens indsats for at skabe den modsatte oplevelse. Det er sandsynligvis en konsekvens af, at så få har haft festivalen som deres primære arbejdsopgave. Mellem den kunstneriske ledelse og de øvrige administrative grupper er der en oplevelse af en relativt god opretholdelse af armslængdeprincippet. Man har i vidt omfang respekteret hinandens kompetencer og dispositioner. Som omtalt var det med regionens administrative deltagelse imidlertid et krav, at festivalen skulle spredes ud i hele regionen, hvilket har vist sig meget styrende for den kunstneriske ledelses arbejde. Politisk set et forståeligt krav, men med for store konsekvenser for festivalen samlet set. En konsekvens af at trække på lokale kræfter i mange af festivalens virkeområder er, at der nemt opstår dobbeltroller med megen oplagt konfliktmulighed omkring sig. En sådan dobbeltrolle har flere involverede personer haft, eksempelvis Jette Wistoft Noyes der har været deltagende kunstner, siddet i den kunstneriske ledelse og samtidig er formand for nordjyske billedkunstnere, der har organiseret sig i BkF 3. At hun som medlem af den kunstneriske ledelse på papiret har været med til at udvælge sig selv som kunstner og bevilget sit eget projekt penge på bekostning af andre nordjyske kunstnere, hun repræsenterer i BkF, kan nemt skabe unødig konflikt. Det er tilsyneladende ikke sket i den aktuelle festival, og alt tyder på, at Noyes fint har kunnet administrere sine roller. Det hensigtsmæssige ved den konstruktion bør dog gennemtænkes nøje i kommende projekter.

2. Øvrigt samarbejde

De mange samarbejdsrelationer på PORT 2010 lader overordnet set til at have fungeret godt. Mange af de lokale institutioner blev inviteret til de indledende møder. Hen ad vejen meldte en del fra igen pga. manglende økonomiske ressourcer eller manglende lyst/kunnen til at bidrage med noget under de fastlagte kuratoriske temaer. Tematisk har PORT 2010 været skæv i forhold til profilen på mange af de mindre udstillingssteder i Nordjylland; til gengæld har disse åbne invitationer til at deltage modvirket, at den

3

Henrik Godsk havde også en dobbeltrolle som medlem af den kunstneriske ledelse og deltagende kunstner. Adspurgt om denne dobbeltrolle svarer Noyes, at det ikke i praksis var noget problem, og at alle i den kunstneriske ledelse i øvrigt var involveret på denne måde: Sine Kildeberg, Gitte Ørskou og Bruno Kjær måtte også bevilge penge til projekter i deres egne museer. Af indlysende grunde er museumspersoners dobbelte roller dog langt mindre følsomme end privatpersoners. En vis uvildighed i den kunstneriske ledelse skal måske overvejes fremtidigt.

8


fremstod som en ’lukket fest’. De åbne invitationer har endvidere positivt betydet, at mange kunst/kulturinstitutioner har været opmærksomme på festivalens eksistens. Kulturaftale Nordjylland har deltaget i PORT 2010 på vegne af de 11 nordjyske kommuner. Der er i de enkelte kommuners kulturforvaltninger et meget blandet kendskab til festivalen. I enkelte kommuner havde de adspurgte knap hørt navnet PORT 2010; andre kommuner har været praktisk involveret. I eksempelvis Hjørring har VKM, billedkunstneren Carsten Schmidt-Olsen og Hjørring Kommune haft et praktisk samarbejde, der er gået rigtig godt. Også politisk har der været opmærksomhed på og stor tilfredshed med kunstprojektet. Blandt de adspurgte nordjyske kunstnere er der en blandet grad af tilfredshed med festivalen. For samtlige er initiativet meget velkomment, ligesom samtlige mener, at de har fået noget ud af den. For nogle af de adspurgte kunstnere er det faglige output stort, navnlig i projekterne der er skabt i samarbejde med andre kunstnere eller med en etableret institution. Her opleves deltagelsen i festivalen som fagligt meget givende, ligesom den praktiske og moralske støtte i samarbejdsrelationen opleves som betydningsfuld. For andre har det faglige output af festivalen været knapt så stort. Den gruppe består af kunstnere med stor udstillingserfaring og af kunstnere, for hvem deltagelsen i festivalen primært opleves som arbejdsom. Arbejdsom fordi de på egen hånd har haft et stort praktisk ansvar: finde et egnet sted at udstille, søge ekstra finansiering, formidle værket, pleje værket i udstillingsfasen osv. Samme kunstnere har savnet en faglig sparringsmulighed i projektet og har oplevet, at man skulle være meget vedholdende for at få ledelsen i tale. Det skal bemærkes, at de involverede kunstnere var tilknyttet en kontaktperson i den kunstneriske ledelse, som kunne give faglig sparring. Ikke alle kunstnere har dog forstået, at den mulighed var til stede. En væsentlig grund til, at ikke alle har oplevet PORT 2010 som fagligt udviklende, er de ringe økonomiske vilkår for i al fald de lokale kunstnere. For flere af de adspurgte kunstnere har det været meget arbejdsomt, at projekterne blev beskåret med 40 % i forhold til, hvad de havde budgetteret med 4. Arbejdet med at skaffe ekstra finansiering og/eller at reducere kunstprojekternes indhold har været slidsomt. En enkelt af de adspurgte kunstnere har samlet set haft private udgifter for sin deltagelse i PORT 2010. De muligheder for faglige eksperimenter, der ligger i et større budget, er ikke tilvejebragt her. En anden mulighed for at få festivalens budget til at hænge sammen havde været at reducere antallet af projekter. Det ville bl.a. kollidere med regionens ønske om at sprede festivalen ud i samtlige 11 kommuner, men ville set i bakspejlet nok have tjent festivalen bedre.

3. Netværk

Det var en af Billedkunstudvalgets målsætninger med projektet, at der mellem lokale kunstfaglige aktører blev skabt et formelt eller uformelt netværk, som enten ikke eksisterede i forvejen eller som er blevet væsentligt styrket gennem projektet. PORT 2010s netværksdel har generelt fungeret rigtig godt. De adspurgte personer fra både kunstfaglige og politiske sammenhænge oplever, at deres netværk var godt i forvejen, men at der afgjort er sket en 4

Der manglede 40 % på PORT 2010s budget til kunstprojekterne. Man valgte den løsning at beskære projekterne med 40 % uanset budget.

9


styrkelse af de eksisterende netværk på kryds og tværs. På grund af den måde, festivalen har været organiseret på, er nogle af de væsentligste aktører på den nordjyske kunstscene blevet bundet tættere sammen. Der er ifølge flere af de implicerede skabt en fælles erfaring af, hvad man kan i Nordjylland, når der løftes i flok, og at det godt kan lykkes, når man tænker stort. Hvor der er sket en ny netværksdannelse, er det primært til Region Nordjylland, der som region ikke er en traditionel samarbejdspartner med kommuner og institutioner. Det var afgørende for PORT 2010, at regionen var involveret. Ifølge Claus Svenstrup ser regionen det desuden som positivt at være blevet opmærksomme på Kunstrådet. Kunstinstitutionerne imellem oplever også at have haft et godt netværk i hinanden tidligere, men at dette netværk er styrket og har affødt nye ideer, man ikke ønsker at præcisere nærmere nu. For et relativt nyetableret udstillingssted som Kunsthal Nord i Aalborg har deltagelsen i festivalen haft meget stor betydning. Ifølge stedets kunstneriske leder Bruno Kjær gav det kunsthallen en profil at kunne præsentere en kunstner som Jens Haaning. Festivalen har brandet Kunsthal Nord og det omgivende kulturcenter Nordkraft som synligt sted, ligesom den har brandet hele Aalborg. Haaning-udstillingen vil få stor betydning for Kunsthal Nords evne til at tiltrække dygtige kunstnere. Også for Kunsten er Movin’Spaceudstillingen attraktiv i forhold til det internationale netværk og muligheden for at kunne tiltrække store navne fremover. Begge udstillinger ville være vanskelige at lave uden en solid økonomi som festivalens i ryggen. Af andre adspurgte, ikke involverede lokale kunstfaglige aktører er det kun få, der har beskæftiget sig med festivalen. På nær en enkelt kunstforening har aktører som BGK i Aalborg, kunstforeninger, ikke involverede kunstnere, lokale kunstfaglige aktører mv. eksempelvis ikke arrangeret ture for at se et udpluk af festivalen uden for Aalborg. Det ansvar bæres ikke af PORT 2010 alene, men har måske at gøre med festivalens manglende synlighed; et forhold, der behandles i afsnit 4. For kunstnerne i samarbejdsprojekterne som eksempelvis Hidden Places har deltagelsen i festivalen forårsaget dannelsen af et godt nyt netværk. Andre af de adspurgte kunstnere efterlyser, at der var organiseret flere muligheder for at møde de øvrige deltagere: workshops, sammenkomster eller lign.

4. Presseomtale, publikum og synlighed Selv med afstemte forventninger til, hvor meget opmærksomhed en ny samtidskunstfestival kan tiltrække, kan det konkluderes klart, at PORT 2010s PR-del ikke har fungeret optimalt. Trods et relativt stort PRbudget vurderer samtlige adspurgte, at det ikke er lykkedes festivalen at være særlig synlig. Festivalen gav tilsyneladende end ikke det kunstoptagede publikum fornemmelse af at befinde sig midt i en stor begivenhed. For det første ser det for en udenforstående betragtning ud som om, at festivalledelsen ikke har tænkt PR langt nok ind i projektet fra starten, og at man ikke har været nær nok udfarende på PR-området. Ud over den PR man havde planlagt, forestillede man sig, at festivalen var synlig alene i kraft af sin størrelse. Det må blive en central erfaring af PORT 2010, at PR skal tænkes anderledes en eventuel anden gang, formodentlig

10


meget mere offensivt. Den manglende gennemslagskraft i medierne er dog ikke udelukkende festivalledelsens ansvar: den nordjyske presse har i vidt omfang svigtet festivalen og ikke udvist meget selvstændigt opsøgende initiativ, og den landsdækkende presse har ligeledes været meget svær at tiltrække. PORT 2010s manglende synlighed handler dog om andet end PR. Det handler også om en diffus profil. En forsigtig tese kan være, at festivalen får en diffus profil, fordi man ikke i tilstrækkelig grad har afklaret, hvad man egentlig vil med den: hvilken slags kunst man vil vise, for hvem man vil vise den, hvor man vil vise den. Det diffuse præg over PORT 2010 lader i al fald til at opstå i koblingen af 1) et relativt vanskeligt tilgængeligt tema, 2) en bred målgruppe af nordjyder, 3) en ikke særligt udbygget, ikke differentieret kunstfaglig formidling, 4) værker spredt ud over et meget stort geografisk område og 5) ikke helt koordinerede åbningsperioder for de enkelte udstillinger. Mens mange har set fyrtårnsudstillingerne i Aalborg, tegner der sig et billede af et meget lille antal mennesker, der har opsøgt udstillingerne uden for deres eget lokalområde. En geografisk mere samlet festival havde ikke kunnet få hele det nordjyske område i spil, som PORT 2010 forsøgte at gøre på meget fin vis. Til gengæld ville det netop i nordjysk kontekst nok have givet festivalen en række publikumsmæssige, formidlingsmæssige og administrative fordele at koncentrere værkerne i nogle store hovedområder. Hvis ønsket om den spredte geografi fastholdes, bør man imødekomme publikum med eksempelvis arrangerede busture som på Tumult-festivalen eller eksempelvis et guidemateriale af fastlagte ’ruter’ i bestemte områder, som publikum kan følge og herpå opleve et varieret udsnit af festivalens værker. En rigtig god og solid formidlingsindsats er meget ressourcekrævende. Som kompensation for den manglende kurator og i erkendelse af den kunstneriske ledelses manglende tid/kompetencer til at formidle de deltagende kunstneres værker, har PORT 2010s kunstfaglige formidling i et vist omfang været lagt i hænderne på kunstmagasinet Kunsten.nu 5. Det lader til at være en god satsning, da det gav festivalen en vis eksponering uden for Nordjylland og et godt fælles formidlingsmateriale. Når festivalens formidling for nogle af de adspurgte fremstår uhomogen, skyldes det mestendels, at nogle kunstnere som omtalt selv var ansvarlige for at formidle deres værker, hvilket er sket med varierende succes. Fra festivalens side havde man haft flere formidlings- og PR-mæssige projekter i støbeskeen, der måtte opgives pga. manglende tid og penge. I stedet gjorde man den udbyggede hjemmeside til central platform for både kunstfaglig formidling og praktisk info. Det modtages meget positivt, at der på PORT 2010s hjemmeside har ligget differentieret undervisningsmateriale til flere af udstillingerne. En evaluerende samtale med billedkunstlærer Kirsten Windfeldt og hendes 3.g/2. hf-billedkunsthold på Aalborg Katedralskole, der så Movin’ Space og Biotopia, bekræfter vigtigheden i at prioritere formidling til undervisningsbrug. Med et undervisningsmateriale i hænderne sad eleverne længe nok foran værkerne til, at de åbnede sig for dem – også de komplekse værker på Biotopia, som eleverne fik overraskende meget ud af. Her skete der en erfaringsdannelse med samtidskunsten, der for manges vedkommende nok er begyndende, men dog betydningsfuld. Om end en

5

En samarbejdsaftale med Kunsten.nu i to adskilte dele: dels leverede Kunsten.nu formidlingsmateriale til bl.a. hjemmesiden og festivalens short guide; dels betalte festivalen for annoncering og et vist antal artikler om PORT 2010 på www.kunsten.nu, hvor redaktionen havde fuld redaktionel frihed.

11


solid og fokuseret formidlingsindsats er meget ressourcekrævende, bør det være en seriøst prioriteret del af en festival, der reelt ønsker at øge folks forståelse af samtidskunsten.

5. Lokalpolitiske effekter Det er endnu for tidligt at vurdere, om PORT 2010 får lokal-politiske effekter i forhold til regionens og de nordjyske kommuners fremtidige strategi for billedkunst. På nuværende tidspunkt konstateres det, at det, at man kvalificerede sig til at modtage støtten fra Kunstrådet, og at man gennemførte PORT 2010, gav politisk opmærksomhed og anerkendelse. Det har skabt en ny politisk opmærksomhed på billedkunst. PORT 2010 har været med til at skabe en erfaring af, hvad man kan i Nordjylland med egne ressourcer: administrative, institutionelle, kunstfaglige osv.: ”Her har vi prøvet selv at skabe noget og taget nogle chancer. Nogle ting virkede ikke, men vi gjorde det. Det er der en stolthed over”. PORT 2010 har tydeligt skabt/styrket erfaringen af at kunne løfte i flok og skabt en øget opmærksomhed på at bruge hinandens faglige ressourcer. Der er eksempelvis en øget opmærksomhed i kommunerne på at forankre projekter i regionen, hvilket ikke er politisk sædvane. Det kan på nuværende tidspunkt konstateres, at der på politisk niveau med PORT 2010 er sket en god erfaringsdannelse, der meget vel kan få betydning for billedkunsten fremtidigt.

6. Sammenfatning Sammenfattende skal det siges, at det lykkedes Region Nordjylland, Kulturaftale Nordjylland, Aalborg Kommune, de involverede institutioner m.fl. at gennemføre en stor samtidskunstfestival i Nordjylland, hvilket er en bedrift i sig selv. Ved i vidt omfang at trække på lokale kræfter har man skabt en stor kunstfestival på et fagligt godt niveau og endvidere styrket netværket omkring samtidskunsten i Nordjylland betydeligt. Ledelsen vurderes at have arbejdet kompetent og seriøst, og det fremhæves med glæde og respekt fra mange sider, at man fra politisk side har turdet at tænke stort og at tage nogle chancer. Der er med PORT 2010 skabt mange gode erfaringer – erfaringer der er forankret lokalt. Hvor der handles, der spildes. PORT 2010 har skabt nogle erfaringer af, hvor mange ressourcer det kræver at løfte en så stor opgave og følge den helt til dørs: ressourcer som tid, penge, mandskab og forskellige fagligheder. Der er fra ledelsens side opmærksomhed på flertallet af de problemer ved PORT 2010, den eksterne evaluering opridser – problemer der væsentligst omhandler kuratorrollen, formidlingen, PR-delen, geografien og tidsplanen. Et enkelt spørgsmål står dog tilbage: har ledelsen til fulde forstået den udstrakte grad af manglende synlighed ved festivalen? Har man forstået, at PR-delen skal tænkes anderledes næste gang? Forhåbentlig har man. En, der i al fald har forstået det, er Bruno Kjær, medlem af den kunstneriske ledelse. I forbindelse med en kommende kulturbegivenhed i Nordkraft fortæller han, hvordan de presseansvarlige har en helt anden udfarende tilgang til pressen, hvilket giver resultat. Det lykkes dem at skabe ejerskab i pressen over projektet. I Bruno Kjærs tilfælde får de negative erfaringer fra PORT 2010 positiv effekt: festivalen bliver et referencepunkt, hvorfra man kan arbejde på at optimere tingene.

12


Om man vil arbejde frem mod at gentage PORT 2010, og om festivalformen i så fald er den rette, vides endnu ikke. Fra mange sider peges der under alle omstændigheder på, at det vil være en fordel at koncentrere en festival mere, så der vises færre værker på et geografisk mindre område. Måske endda at reducere åbningsperioden for til gengæld i denne periode at kunne lægge flere kræfter i. På det kunstfaglige felt vurderes PORT 2010 at kunne få en række langsigtede betydninger for samtidskunsten i Nordjylland, i første omgang måske navnlig i Aalborg, hvor kunstscenen lader til at befinde sig i en udviklingsfase med rigtig mange spændende muligheder. Fra lokal kunstfaglig side bemærkes det, at der i kølvandet på PORT 2010 allerede fra flere sider ses anderledes måder at tænke kunstprojekter på. En udvikling der i sin meget spæde form tyder på en øget orientering fra nordjysk side ud i verden og en øget interesse udefra mod Nordjylland.

13


Bilag 1: PORT 2010s organisation Kunstnerisk ledelse: Gitte Ørskou - Museumsdirektør, KUNSTEN (fmd. for Kunstnerisk ledelse) Sine Kildeberg - Museumsdirektør, Vendsyssel Kunstmuseum Bruno Kjær - Leder og kunstner, Kunsthal Nord Jette Wistoft Noyes - Kunstner, BKF-Nord Henrik Godsk - Kunstner, BKF-Nord Morten Søndergaard - Lektor, Art & Technology, Aalborg Universitet Styregruppe - Administrativ ledelse: Bo Jeppesen - Kultur- og fritidschef, Aalborg Kommune Anni G. Walther - Aalborg Events Nanna Skovrup - Kontorchef, Region Nordjylland, Kultur og oplevelsesøkonomi Bernt Petersen -Direktør, Royal Danish Seafood A/S Gitte Ørskou - Museumsdirektør, Kunsten - formand for Kunstnerisk ledelse Jette Noyes - Formand, BKF Nord Morten Søndergaard - Lektor, Aalborg Universitet, Art & Technology Præsidium: Borgmester Henning G. Jensen - Aalborg Kommune Regionsformand Ulla Astman - Region Nordjylland Rådmand Anne-Dorte Krog Formand for Kulturaftale Nordjylland Borgmester Anny Winther -Rebild Kommune Sekretariat: Peter Kofoed - Festivalkoordinator Bramwell Flyckt - Kulturkonsulent/eventkoordinator, Aalborg Kommune Arne Arildsen - Kulturkonsulent, Kulturaftale Nordjylland Claus Svenstrup - Specialkonsulent, kultur- og oplevelsesøkonomi, Region Nordjylland Simon Cens Jensen - Webkoordinator, projektmedarbejder, Region Nordjylland

14

Rapport om Tumult og PORT 2010  

Rapport om Tumult og PORT 2010

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you