Den Lille Bog Om Den Store Danske Videnskabsmand Ole Rømer

VESTEGNENS KULTURUGE PRÆSENTERER

DEN LILLE BOG OM DEN

STORE DANSKE

VIDENSKABSMAND

OLE RØMER

21

DEN MAGISKE REJSE BEGYNDER Ole Rømer blev født i Aarhus i 1644.

Hans magiske rejse startede, da han som 22årig lagde Aarhus bag sig og drog mod København for at studere på Københavns Universitet.

Her var han så heldig at komme under videnskabsmanden, Professor Rasmus Bartholinders vinger, som gav den unge Rømer til opgave at studere, ordne og rentegne den verdenskendte astronoms, Tycho Brahes, originale stjernekatalog.

Gennem sin studietid mødte Rømer flere store videnskabsmænd, og især én skulle vise sig at have stor betydning for den unge dansker.

Mødet med den franske astronom, Jean Picard – der forskede i tid og længdegrader – åbnede op for en helt ny verden, og snart var Rømer på vej til Paris og kongeslottet i Versailles.

32

OLE RØMERS BETYDNINGSFULDE OPDAGELSE Ole Rømer drog til Paris med Jean Picard i 1672. Her lavede de sammen målinger af Jupiter og Jordens baner i selskab med astronomen, Giovanni Cassini på Det Videnskabelige Akademi.

Det var under disse målinger, at Rømer gjorde den banebrydende opdagelse, at lyset bruger tid på at rejse, og at denne rejse skaber en tidsforskel. Opdagelsen kaldte han for ”Lysets tøven”, som kort sagt betyder, at lyset har en hastighed, der ikke er uendelig.

Nu havde vores unge Rømer gjort sig bemærket i Paris, og opdagelsen betød, at vi i Danmark og i resten af verden i dag kender ham som en af historiens mest betydningsfulde videnskabsmænd.

DANSKERENS STORE AFTRYK PÅ PARIS Ole Rømer var i Paris i ni år, og opdagelsen om ”Lysets tøven” havde gjort ham så berømt, at selv den franske Solkonge, Ludvig d. 14., fik øjnene op for ham. Det ledte Rømer til 43

intet mindre end kongeslottet i Versailles, hvor Solkongen gjorde ham en del af det hold, der skulle designe de spektakulære springvand, turisterne flokkes om den dag i dag.

I løbet af sine ni år i Paris, udviklede og byggede Rømer også udstyr, der skulle måle planeternes position omkring Solen, vise kredsløbet af Jupiters måner og beregne, hvornår sol- og måneformørkelser opstår.

KONGERIGET KALDER Nyheden om Ole Rømers store opdagelse og arbejde i Paris var også nået hjem til Danmark.

I 1681 kaldte Kong Christian d. 5. derfor Rømer hjem, og et nyt kapitel med bl.a. ægteskab og et hav af nye spændende opgaver foldede sig ud. Rømer vendte bl.a. tilbage til Københavns Universitet, hvor han blev professor i astronomi.

Kongen udpegede også Rømer til stadsarkitekt i København, hvor han fik til opgave at designe haven ved Amalienborg Slot og at udarbejde hovedstadens første bybelysnings- og kloakeringssystem.

Rømer blev senere hen både borgmester i København, en af landets første politimestre og dommer for Højesteret.

54

RØMER OG FAHRENHEIT Inden for videnskaben interesserede Rømer sig mest for astronomien, men han satte også sit aftryk på andre områder. I 1702 arbejdede han på en skala for temperaturer og på at undersøge metallers evne til at udvide sig og trække sig sammen.

Dette vakte den polske instrumentmager, Daniel Gabriel Fahrenheits opmærksomhed, og i 1708 besøgte han Rømer i København.

Fahrenheit endte med at kopiere og videreudvikle Rømers forskning om temperaturskalaen, og lavede den temperaturskala, vi i dag kender som Fahrenheit-skalaen, og som USA f.eks. bruger.

VERDENS FØRSTE MODERNE OBSERVATORIUM I HØJE-TAASTRUP Ole Rømers arbejde i København foregik på toppen af Rundetårn og i hans eget lille private observatorium på Store Kannikestræde. Men byens larm og rystelser gjorde det svært at foretage hans vigtige målinger. Derfor byg5 6

gede Rømer i 1704 sit eget observatorium i Pilenborg – dét, der i dag er Vridsløsemagle i Høje-Taastrup. Observatoriet fik navnet “Observatorium Tusculanum” - “Observatoriet på landet”.

Her udviklede Rømer bl.a. instrumentet ”meridiankredsen”, der med stor nøjagtighed kan måle planeternes placering på himlen. Det er faktisk først for ganske nylig, at man er holdt op med at bruge Rømers ”meridiankreds” til fordel for de satellitter, vi bruger i dag.

Da Rømer dør i 1710, bliver Observatorium Tusculanum nedlagt og glemt, og hans instrumenter og noter arkiveres i Rundetårn. Meget går desværre tabt i Københavns brand i 1728.

Resterne af observatoriet i Vridsløsemagle bliver genfundet i 1978. Det ligger i dag ude ved Kroppedal Museum, hvor tre søjler markerer den bygning, der i dag betragtes som verdens første moderne observatorium.

76

R EJ S SE

M HA ED L S Y O S T M L I E AG E G HE TS IS RØ K M E ER D

KÆ OG M LY PE DS 3D HO LY W S!

HV

13 ER . - AF 16 TE PÅ .S NK TA FA PÅ AS CA EP L. T D DO RU E TE 20 SH M P NA M .30 HU BI F OW BE B S L ET TO IO R R ER

VE TEK T

GR

AT I

8

S