En kærlighedshistorie
Birgitte, kor med Rikke, tekstil, noget politisk samt afspænding, mens Henrik havde tegning, rytmisk musik med Rikke og et politisk fag. ”Det var der, jeg lærte at knappe en øl op med en lighter” Der er sket meget siden 1984, men noget er alligevel det samme. Kulturradikalismen lever stadig. Spisesalen er ikke blevet malet siden dengang, til gengæld måtte man ryge inden døre. Hvor værelse 74 ligger i dag lå et 40’er køkken, som blev flittigt brugt til pandekageproduktion. Gennemsnitsalderen var lidt højere end i dag. Festerne var daglige og foregik i korken, hvor de hørte De Vilde Kaniner på LP for fulde drøn. De to døre med små vinduer i indgangen var telefonbokse, værelserne har ikke ændret sig det mindste, og billederne på væggene er de samme. ”På værelse 42 boede jeg sammen med Malene. Det var der, jeg lærte at knappe en øl op med en lighter, og vi drak martini med… Hvad fanden var det, Schweppes eller noget. Altså det var helt godnat”, fortæller Anne fra tiderne på værelse 42. Anne og Malene var meget tætte i løbet af højskole tiden, modsat Henrik og hans roommate. ”Jeg boede på 60’er gangen. Jeg kan ikke huske nummeret. Der boede jeg sammen med en, der hed Søren, og vi havde ikke så meget med hinanden at gøre. Vi var bare på værelset, og det var fint, men jeg fandt hurtigt nogle andre”, fortæller Henrik. Søren var 30 år, mens Henrik var 23, og den store aldersdiversitet i elevflokken var ikke helt usædvanlig dengang. F.eks. havde de også en ældre fyr fra Bornholm, som var alkoholiker, og en gammel journalist der altid rendte rundt med seks kolde øl i lædertasken, der raslede som han gik rundt. For Anne og Henrik er der ingen tvivl om, at de havde højskolekuller, noget de i dag advarer kraftigt om, og det er da også det sociale liv på skolen, der står klarest for dem begge. Små sammenkomster med popcorn og kortspil i 40’er køkkenet, festerne i korken, og den disciplin de havde med at komme til timerne, selv på trods af voldsomme tømmermænd. ”Jeg tror, jeg var hjemme én gang, og det var da jeg var hjemme og slå op med
min daværende kæreste. Ellers levede vi heroppe. Vi gik aller længst ned til centeret og tilbage for at købe kartoffelkager. Jeg var på Louisiana måske én gang. Jeg var også en gang nede ved vandet. Og så var vi én gang nede på Sletten Kro, fordi vi havde fastet. Vi spiste kun ris, vi skulle nemlig udrenses! Så gik vi i sauna, som der var her dengang”, fortæller Anne med et smil. Venner for livet På den aller sidste dag af opholdet slog Henrik og Anne op. En lettere spontan beslutning, stærkt præget af den panik og det kaos, som alle følte i løbet af de afsluttende dage. ”Og Henrik begyndte at kysse på en anden til en fest!”, udbryder Anne i et grin, og Henrik må forsvare sig selv. ”Jamen, det kunne jeg jo ikke gøre for. Det var helt scary det hele. Vi skulle hjem, og det hele var virkelig trist, så det var lidt mærkeligt.” Henrik og Annes forhold var heller ikke det eneste, der gik i stykker; folk kom ud i den virkelig verden igen, og havde pludselig kærester alle mulige steder. Heldigvis for Henrik og Anne mødte de hinanden igen nogle måneder senere, og kærligheden blomstrede atter. ”Det blev faktisk sådan… rigtigt til Roskilde Festival, ikke? Der gik det op for mig, at jeg havde savnet ham”, siger Anne,
17
mens de begge kigger på hinanden. Sådan skulle det bare være for de to. Dette satte sejlet for deres forhold – halvandet år senere bliver Anne gravid, og parret bliver gift. Senere, i 1993, kommer Albert Blum, som i dag er elev her på skolen, til. Tiden efter opholdets slutning var turbulent men festlig, og selv i dag ses de to stadig med nogle af deres gamle venner fra højskolen. Nogle flyttede i kollektiv sammen og fik børn. Én gik hen og instruerede en film om Gasolin. Anne og Henrik selv flyttede ind i en lejlighed, lejet af Annes bedste veninde fra højskolen, Birgitte Raaberg. ”Der er venskaber for livet, kan jeg fortælle!”, konstaterer Anne, og Henrik tilføjer. ”Det er det, der er så sjovt – hvad for nogle tangenter man ryger ud af. Hvem man ser lige pludselig og lige til sidst.” Anne og Henriks hold havde en reunion for 8 år siden, og selvom det langt fra er alle, de stadig ser i dag, gik der kun 15 sekunder, og så var alt fuldstændig som for 33 år siden. ”Ulla flirtede igen med Jan, selvom hendes mand var der. Det var helt det samme, helt vanvittigt”, griner Anne, og nostalgien taler sit tydelige sprog. ”Det var sådan en tidslomme, man kom ind i”, afslutter Henrik. ”Det var en fantastisk tid.”