16 Oplev Danmark
Kristeligt Dagblad Lørdag 2. maj 2015
Kunst og historie i skøn forening Voergaard er et af Danmarks smukkeste renæssanceslotte. Bag sit fornemme ydre gemmer det nordjyske slot på en spændende historie og en imponerende kunstsamling
nordjysk slotscharme AF LAURA KJESTRUP NIELSEN rejser@k.dk
Når man kører på motorvejen mellem Aalborg og Frederikshavn, er det svært at forestille sig, at der ligger en drøm af et slot gemt i de grønne omgivelser knap en kilometer i fugleflugtslinje fra trafikkens susen. Men vælger man at benytte afkørsel 14 i Flauenskjold, ligger eventyret lige om hjørnet. Det er bestemt værd at gøre et stop her, hvis turen går til Nordjylland, for Voergaard Slot er et interessant besøgsmål for de fleste med interesse i arkitektur, kunst og historie. Desuden er den offentligt tilgængelige park omkring slottet et smukt sted at holde en pause. Her er idyllen komplet med påfugle, romantiske grotter og rosenhave, og i den brede voldgrav vugger svanemor med sine små ællinger, hvis man vel at mærke besøger Voergaard i ællingesæsonen.
Den ældste del af Voergaard er nordfløjen, der blev opført i begyndelsen af 1500-tallet under Børglum-bispen Stygge Krumpen. Her tilbragte den verdsligt orienterede biskop efter sigende en del tid med sin vedsoverske – eller sagt med et mere moderne udtryk: elskerinden Elsebeth Gyldenstjerne. Ifølge legenden gemte de to sig i en bageovn på slottet, da Skipper Clements bondehær angreb slottet i 1534. To år senere var det dog slut med det søde liv for biskoppen, der blev fængslet ved Reformationens gennemførelse. Efter Reformationen kom Voergaard på kongens hænder, men i 1578 overdrog Frederik II herregården til adelsenken Karen Krabbe. Hun overlod dog efter kort tid gården til datteren Ingeborg Skeel, og det var under denne driftige dame, at Voer-
gaard kom til at udfolde sig i al sin pragt. Hun iværksatte nemlig opførelsen af den prægtige østfløj, der stod færdig i 1588, og den dag i dag udgør et af landets smukkeste udtryk for renæssancearkitekturens formsprog. Renæssancefløjen er domineret af to ottekantede hjørnetårne og en fornem sandstensportal i midten. De flotte hjørnetårne har pyramideformede tegltage og er kronet af spir på toppen, og selve facaden er rigt udsmykket med indfatninger og ornamentik udført i sandsten. Trods de mange fine detaljer i murværket er det den fornemme sandstensportal, der løber med opmærksomheden, når man begiver sig over den brede voldgrav og nærmer sig østfløjen ad den murede bro, hvor fire stenløver holder vagt. Den fornemme port var oprindelig tiltænkt Frederiksborg Slot i Hillerød, men i stedte valgte Frederik II at forære den til Ingeborg Skeel og Voergaard. Den triumfbuelignende konstruktion er rigt udsmykket med blandt andet fire doriske søjler, der hviler på hvert sit udskårne løvehoved. Den vandrette frise øverst er udsmykket med adskillige udtryksfulde ansigter, og øverst er portalen naturligvis udstyret med kongens monogram. Den flotte portal regnes for landets fornemste herregårdsportal fra renæssancetiden, og det er bestemt værd at stoppe op og studere detaljerne nærmere, inden man begiver sig ind i bygningens indre.
Gennem århundrederne har Voergaard været på adskillige adelsfamiliers hænder og er blevet restaureret flere gange. Men det er først og fremmest den dansk-franske greve Ejnar Oberbech-Clausens fortjeneste, at Voergaard i dag fremstår smuk og velbevaret. Greven købte slottet i 1955 og iværksatte straks en grundig renovering. Samtidig oprette-
0 Parken omkring Voergaard Slot er et smukt sted at holde pause. Så kan man også få et nærmere kig på en af de mange stenløver, der bevogter slottet. – Foto: Voergaard Slot.
ET ENORMT GRAVMINDE
0 Den flotte sandstensportal var en gave til slotsfruen Ingeborg Skeel fra Frederik II. – Foto: Morten Herlev.
de han inden sin død i 1963 Den Grevelige OberbechClausen-Péanske Familiefond, der har til opgave at sikre bevarelsen af Voergaard og den kostbare kunst- og møbelsamling, som greven arvede efter sin hustru, grevinde Péan, og hendes familie. Familiefonden har desuden sørget for at åbne Voergaard for offentligheden, og derfor kan man i dag løse billet til slottets indre i hele sommerhalvåret og blandt andet se nærmere på den imponerede kunstsamling, der rummer værker af verdensberømte kunstnere som Rubens, Rafael og El Greco. Desuden rummer grevens samling et væld af antikviteter – heriblandt et stel med guldørne bestilt af selveste Napoleon. I slottes musiksalon står en fornem skænk fremstillet af Ludvig XVI’s hofsnedker. Herover hænger et landskabsmaleri af Gudin, og sådan fortsætter det hele vejen
rundt i slottets stuer, hvor møbler, antikviteter og malerier er placeret efter greve Ejnar Oberbech-Clausens indretningsplan.
På en tur rundt på slottet kan man også se nærmere på den mere ydmyge nordfløj, hvor bispen i sin tid havde sine private gemakker. Og så er der selvfølgelig de helt ydmyge områder i form af fangekældre og tårnværelser, hvortil der knytter sig en række spøgelseshistorier – for eksempel om en blodplet på gulvet, der kommer frem igen efter et par dage, selvom man sliber den væk. Der knytter sig også en række hårrejsende historier til slotsfruen og bygherren – eller rettere kvinden – Ingeborg Skeel. En af historierne om den byggelystne renæssancekvinde går på, at hun skulle have druknet den hollandske arkitekt bag renæssancefløjen, Philip Brandin, i voldgraven for at sikre, at
33Ganske tæt på Voergaard ligVOERGAARD ger Voer Kirke, hvis historie hænAalborg ger uløseligt sammen med slottets. Den oprindelige romanske Aarhus kirke fra 1100-tallet har ændret København sit udseende markant gennem Odense århundrederne – ikke mindst på grund af den mægtige tilbygning på sydsiden, der rummer slotsfrue Ingeborg Skeels kapel. 33Kapellet indeholder et mere end syv meter højt sandstensepitafium, der udgør et imponerende gravminde over Ingeborg Skeel og hendes ægtemand, Otto Banner, der døde i 1585. I årene efter ægtemandens død lod Ingeborg Skeel det storladne gravmæle opføre, samtidig med at hun iværksatte byggeriet af Voergaards smukke renæssancefløj. En række gravsten og mindetavler på kirkegården rummer navnene på Voergaards skiftende ejere gennem tiderne.
MIDDELALDERDAGE 33På Voergaard er der to store årlige begivenheder: middelalderdage i juli og julemarked i december. Under middelalderdagene vil gøglere, musikanter, handelsfolk og håndværkere sørge for masser af liv og middelalderstemning, så har man børn med på turen, er det oplagt at besøge Voergaard i middelalderdagene, der i 2015 finder sted den 11.19. juli. Læs mere på www.middelalderdage.dk. Find information om Voergaards åbningstider, entrepriser med mere på www.voergaardslot.dk/aabningstider.php.
han ikke kunne bygge et slot som Voergaard andre steder. Og det er langtfra den eneste ugerning, som Ingeborg Skeel ifølge myterne skulle have begået. I dag lever hun videre som et af landets berømte spøgelser på Voergaard, som hun efter sigende hjemsøger ved nattetide som en hvid skikkelse, der glider gennem rummene. Om Ingeborg Skeel virkelig
var så ondskabsfuld, som myterne påstår, eller om hun som magtfuld og driftig kvinde på den tid blot var genstand for lokalbefolkningens misundelse og onde tunger, er svært at vide. Men faktum er, at hun oprettede både hospital og skole for egnens fattige, og samtidig fik hun opført et prægtigt stykke renæssancearkitektur, som nutidens besøgende kan nyde i al dets pragt.