10 Højskole i verden
Kristeligt Dagblad Lørdag 20. oktober 2012
Grundtvig på polsk og tysk Besøg på højskoler i udlandet gav fire lærerstuderende et nyt blik på Grundtvigs tanker bag højskolerne. De ser de udenlandske højskoler som noget, der var tættere på Grundtvigs højskoletanke, end danske højskoler er i dag 2 De fire lærerstuderende gjorde to vigtige opdagelser i deres speciale ”Globale Grundtvig”: at udenlandske højskoler er mere lig Grundtvigs oprindelige tanke, og at de bedste højskoler i udlandet formår at integrere sig med landets kultur og dets egne tænkere. Fra venstre Kathrine Røll Petersen, Jesper Villadsen og Simon Voetmann. Niels Carstensen var forhindret. – Foto: Nils Rosenvold/ Scanpix.
Af Marianne Luna Røndal roendal@k.dk
Hvordan slår Grundtvigs højskoletanker an på udenlandske højskoler? Det spørgsmål sad fire studerende fra Den Fri Lærerskole i Ollerup med, og det førte til specialet ”Globale Grundtvig”, der ser på grundtvigske højskoler i udlandet. Specialet førte dem til højskoler i både Tyskland og Polen for at undersøge, i hvor høj grad højskolerne var inspireret af Grundtvig. Kristeligt Dagblad har sat Simon Voetmann, Jesper Villadsen og Kathrine Røll Petersen stævne for at tale om deres oplevelser med den grundtvigske tanke på udenlandske højskoler. Den sidste fra gruppen, Niels Carstensen, var forhindret. Glæden strutter langt væk, da de tre tidligere studiekammerater mødes igen. Allerede under den indledende fotosession er det nemmere for fotografen at bede dem om at gå og snakke end at stå stille og ikke sige noget. Simon Voetmann fortæller ivrigt studiekammeraterne om, at han har fået den efterskole, han nu er blevet lærer på, til at blive medlem af Grundtvigsk Forum. Og selvom nogle af dem har det fint med, at de kan holde en lille pause fra Grundtvig nu, da specialet blev afleveret i juni, så regner de med, at han bliver hængende i deres bevidsthed. For projektet har lært dem en masse om den skæggede herre med de store tanker og vist dem, hvordan man bruger Grundtvig i udenlandske højskoler.
Da de drog på tur til Lubmin i Tyskland og Den Kasubiske Højskole i Polen, oplevede de begge steder nogle meget anderledes højskoler. Både bygningerne, undervisningen og eleverne var anderledes, end man kender det fra danske højskoler. ”I Polen snakkede de meget om at samle folk fra forskellige landsbyer, for eksempel bønder eller nogen, der skulle tage kørekort. Der forsøgte de at fjerne folk fra deres vante omgivelser, samle dem ét sted og lave nogle ting sammen, hvor man får nedbrugt de fordomme, vi alle sammen går rundt med. De talte meget om at få skabt det rum, som vi kender fra vores højskole, som er alment dannende,” siger Kathrine Røll Petersen, hvorefter Simon Voetmann sammenligner med de danske højskoler, hvor ”4.g-segmentet”, altså folk, der kommer direkte fra gymnasiet, fylder op. Den Kasubiske Højskole i Polen havde ikke overnat-
skolen havde blandt andet bagekurser og undervisning i it. Samtidig blev skolen lejet ud til skoleklasser, så de kunne få økonomien til at hænge sammen.
WW De danske
højskoler, vi besøgte, er så specialiserede og målrettede, og det opfatter jeg ikke som Grundtvigs oprindelige tanke med skolerne.
simon voetmann, lærer
ning for eleverne, og lokalerne ligner ifølge de fire lærerstuderende ikke det, danskere forbinder med en højskole. Samtidig er undervisningen målrettet blandt andet bønder, der i det fattige polske område lærer at omlægge deres landbrug til turistattraktioner, så besøgende kan opleve autentiske, polske gårde. Selvom højskoleeleverne og bygningerne var forskellige fra i Danmark, oplevede de at have meget til fælles med højskolefolkene fra Polen. ”Det vilde var, at vi har de samme værdier. Selvom Polen ikke er særlig langt væk geografisk, har de en helt anden kultur. Men der er et samfund dernede, hvor de virkelig går op i de ting, Grundtvig sagde, og de bruger Grundtvig i deres skole, så vidt det er muligt under de forhold, de har,” siger Jesper Villadsen.
”En af højskolelærerne sagde, at hun havde det, som om hun havde kendt os i flere år, fordi hun pludselig stod over for nogle folk, der forstod de ting, de arbejdede med, som egentlig ikke er så udbredte i Polen,” siger Kathrine Røll Petersen.
Det værdimæssige fællesskab førte også til andre opdagelser. Undervejs i specialeprocessen besøgte de fire studerende flere danske højskoler for at kunne sammenligne de danske og udenlandske. ”I virkeligheden var den polske og tyske højskole mere ovre i Grundtvigs oprindelige tanker om højskolen, end vi er herhjemme,” siger Kathrine Røll Petersen, og Simon Voetmann fortsætter: ”De danske højskoler, vi besøgte, er så specialiserede og målrettede, og det opfatter
jeg ikke som Grundtvigs oprindelige tanke med skolerne.” I forhold til mange danske højskoler, der i dag udbyder forberedende kurser til forskellige uddannelser, oplevede de, at både den polske og den tyske højskole koncentrerede sig om et bredere segment og den generelle almene dannelse. Men begge højskoler havde problemer med at få pengene til at slå til. I modsætning til i Danmark, hvor højskolerne får støtte af staten, skulle den tyske og den polske højskole selv søge al støtte. Det gjorde, at højskolen i Polen havde en del ansatte, der brugte deres arbejdstid på at søge fonde og legater. Også i Tyskland oplevede de en højskole, hvor eleverne var et andet segment end i Danmark. Det var typisk ældre eller arbejdsløse, og høj-
Både i Tyskland og i Polen blev de mødt med spørgsmål. Ikke spørgsmål om Grundtvig, som de havde forventet hjemmefra, men spørgsmål om, hvordan de brugte Grundtvig i Danmark. ”Vi brugte vores læreruddannelse som eksempel og snakkede om, hvordan man kan organisere et stormøde, hvor alle er samlet og skal beslutte noget. Så vi forsøgte at trække det helt ned på jorden, for det var svært at forklare det teoretiske, fordi vi fandt ud af, at mange ting ikke var en selvfølge,” siger Kathrine Røll Petersen. På turen gik det op for dem, at mange af Grundtvigs tanker ligger implicit i den måde, man arbejder på i Danmark, uden at de før havde tænkt over, at han var manden bag. Oplevelsen førte til diskussioner om højskoler i udlandet, for hvilket udgangspunkt skal man tage, hvis man vil lave en højskole i udlandet? ”I forhold til højskolerne i udlandet kan man tænke, at det ville være perfekt at sætte højskoler ind i Afrika og de lande, der oplever det arabiske forår. Men de højskoler, der fungerer bedst, er dem, der forstår at gøre det til deres egen kultur, og som kombinerer Grundtvig med en af deres egen tænkere,” siger Jesper Villadsen og fortæller om en indisk højskole, hvor Grundtvig blev blandet med den indiske tænker Tagore i skolens værdigrundlag. En ting er sikker for de fire nu uddannede lærere: Selvom nogle af dem er trætte af Grundtvig, hænger han ved, og de bruger ham i deres videre studier og arbejde i dag.